Miljøkvalitetskriterier i overfladevand

Transkript

1 Miljøkvalitetskriterier i overfladevand Magnus Løfstedt ATV den 15. januar 2014

2 Miljøstyrelsens kemikalieenhed Dansk myndighed for REACH og CLP Dansk myndighed for kemi direktiver vedr. kosmetik, legetøj, ROHS (metaller i elektronik) Dansk myndighed for en række internationale kemi-konventioner (POP-konvention, kviksølv m.m.) og OECD s kemikalieindsats Faglig støtte til andres enheders lovområder (fx vandrammedirektiv, affald, dambrug) Ikke ansvarlig for lovgivning vedr. pesticider, lægemidler, fødevarer og produkter i kontakt med fødevarer m.m. Miljø- og sundhedsvurdering af kemikalier Videnopbygning og reguleringen ift hormonforstyrrende stoffer, nanomaterialer, allergi, PBT, QSAR, m.m. Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 Kbh V 2

3 Introduktion Efter ændring af jordforureningsloven, er der kommet krav om vurdering af skadelige virkninger på overfladevand. Hvilke stoffer er relevante? Hvem fastsætter kvalitetskriterier for overfladevand? Hvordan fastsættes de? Hvor findes der oplysninger om stofferne? Er der særlige problemstillinger vedr. additiver? SIDE 3

4 Forurenende aktiviteter (inkl. lossepladser) Jordforurening der truer et vandområde (Forståelsesmodel) Vandområde (Vandløb, søer, kyst) tlagt areal med forurening Forurening strømmer med grundvandet

5 Cmax > MKK Risikoscreening til identifikation af overfladevandstruende jordforureninger Simpel beregningsmetode: Cmax = J/Q J = Careal*A*N rancher, aktiviteter toffer onc. Careal real, A ettonedbør, N Jordforurening Q vandløb Fortynding Overfladevand Cmax < MKK Tjek Afstandskriterier SIDE 5

6 Vandmiljø kvalitetskrav vs. kvalitetskriterier Miljøkvalitetskriteriet er det højeste koncentrationsniveau, ved hvilket det skønnes, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemer, jf. bekendtgørelsens 4. Miljøkvalitetskravet er den koncentration af et bestem stof i vand, sediment eller biota, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, jf. bekendtgørelsens 5, stk. Bekendtgørelse 1022 af 25/08/2010 SIDE 6

7 Procedure ift. fastsættelse af miljøkvalitetskrav i henhold til bek Miljømyndighed -Kommune -MST lokal Hvis miljømyndigheden ved modtagelse af en ansøgning ikke kan konkludere, at en udledning er uden betydning for vandmiljøet, forelægger myndigheden sagen for Naturstyrelsen. Naturstyrelsen Naturstyrelsen udmelder forslag til miljøkvalitetskrav Miljøstyrelsen (udarbejdelse af miljøkvalitetskriterium ) Høring Miljøkvalitetskrav optages i bekendtgørelse SIDE 7

8 Fastsættelse af miljøkvalitetskriterier Filosofi: Trinvis fremgangsmåde des mindre viden, des større usikkerhedsfaktor Start med tilgængelige informationer Raffinér og fremskaf flere informationer, hvis nødvendigt SIDE 8

9 Vandkvalitetskriterier Effekt koncentration på mest følsomme organisme / Usikkerhedsfaktor = EQS? Fisk Alger Krebs dyr Effekt = dødelighed, væksrate, antal afkom, men egtl. en økosystem effekt.. AA-EQS = Annual average = Vandkvalitetskrav (VKK) MAC-EQS = Max Accept Conc = Korttids-VKK (KVKK) EQSsed= sediment kvalitetskrav EQSbiota = biota kvalitetskrav

10 Usikkerhedsfaktor for AA-EQS, ferskvand EQS = Effekt koncentration på mest følsomme organisme / Usikkerhedsfaktor Available data At least one short-term L(E)C50 from each of three trophic levels (fish, invertebrates (preferred Daphnia) and algae) (i.e. base set) One long-term EC10 or NOEC (either fish or Daphnia) Two long-term results (e.g. EC10 or NOECs) from species representing two trophic levels (fish and/or Daphnia and/or algae) Long-term results (e.g. EC10 or NOECs) from at least three species (normally fish, Daphnia and algae) representing three trophic levels Assessment factor

11 Usikkerhedsfaktor for MAC-EQS (korttids VKK) Toxicity data Additional information Assessment factor Base set not complete a) At least one short-term L(E)C50 from each of three trophic levels of the base set (fish, crustaceans and algae) 100 At least one short-term L(E)C50 from each of three trophic levels of the base set (fish, crustaceans and algae) Acute toxicity data for different species do not have a higher standard deviation than a factor of 3 in both directions b) OR known mode of toxic action and representative species for most sensitive taxonomic group included in data set 10

12 Usikkerhedsfaktor for EQS havvand Data set Assessment factor Lowest short-term L(E)C50 from freshwater or saltwater representatives of three taxonomic groups (algae, crustaceans and fish i.e. base set) of three trophic levels Lowest short-term L(E)C50 from freshwater or saltwater representatives of three taxonomic groups (algae, crustaceans and fish) of three trophic levels, plus two additional marine taxonomic groups (e.g. echinoderms, molluscs) 1000 One long-term result (e.g. EC10 or NOEC) (from freshwater or saltwater crustacean reproduction or fish growth studies) 1000 Two long-term results (e.g. EC10 or NOEC) from freshwater or saltwater species representing two trophic levels (algae and/or crustaceans and/or fish) 500 Lowest long-term results (e.g. EC10 or NOEC) from three freshwater or saltwater species (normally algae and/or crustaceans and/or fish) representing three trophic levels 100 Two long-term results (e.g. EC10 or NOEC) from freshwater or saltwater species representing two trophic levels (algae and/or crustaceans and/or fish) plus one longterm result from an additional marine taxonomic group (e.g. echinoderms, molluscs) Lowest long-term results (e.g. EC10 or NOEC) from three freshwater or saltwater species (normally algae and/or crustaceans and/or fish) representing three trophic levels + two long-term results from additional marine taxonomic groups (e.g. echinoderms, molluscs) 50 10

13 Raffinering af kvalitetskriterium Percentile (%) HC5 = 17.5 µg/l EC 10- værdier for mindst 8-10 taxonomiske grp µg Ni-diss / L Mange data (Species Sensitivity Distribution, SSD)

14 Mange data (dvs SSD) og/eller feltdata Available data At least one short-term L(E)C50 from each of three trophic levels (fish, invertebrates (preferred Daphnia) and algae) (i.e. base set) One long-term EC10 or NOEC (either fish or Daphnia) Two long-term results (e.g. EC10 or NOECs) from species representing two trophic levels (fish and/or Daphnia and/or algae) Long-term results (e.g. EC10 or NOECs) from at least three species (normally fish, Daphnia and algae) representing three trophic levels Assessment factor Species sensitivity distribution (SSD) method Field data or model ecosystems 5-1 (fully justified case by case) Case by case by case

15 Sediment EQS udledes kun for stoffer som bindes i sediment, dvs: Log K oc eller Log K ow 3 Andet bevis for høj bioakkumulering eller toksicitet i sediment organismer EQS sed kan udledes vha Sediment toks-data Pelagisk toks-data + omregning til sediment ud fra ligevægtsbetragtning Mesokosmos data

16 Biota Beskyttelsesmål: Mennesker via fødevarer (fisk, bløddyr, krebsdyr, etc.) Hvis CMR eller STOR RE Top predatorer I fødekæden (rovfugle, sæler, rovdyr) Hvis bioakkumulerbar Beregning af koncentration i biota kombineret med toksikologiske data (helst i predator, ellers beregning baseret på antagelse om opkoncentrering igennem fødekæde) Water BAF Prey PNEC ora BMF 2 Predator Marine top Predator Sediment BCF l Route considered only indirectly in this guidance Aquatic Organism BMF 1 Acceptable dose, from toxicity test data Toxicity data, test species

17 Metaller (I), brug af tilføjet værdi Almindeligt udledte EQS ofte over naturlige baggrundskoncentrationer EQS add fastsættes som tilføjet værdi: EQS add = BAC + EQS BAC=background assessment concentration

18 Metaller (II), BLM-modellering Miljøfaktorer med betydelig indflydelse på biotilgængelighed Kan modelleres vha af BLM-modellering

19 Metaller (III), håndtering af biotilgængelighed og miljøkvalitetskrav i praksis 1. Comparison with generic EQS bioavailable FAIL Pass Classification Programme of Measures 2. Use of screening tool f(ph, Ca, DOC) FAIL 3. Consideration of local ambient background concentrations FAIL 4. Remedial measures Pass Pass No further action necessary

20 Additiver Hvilke stoffer er relevante? Giftighed, miljøskæbne, tonnage Fortrolighedsproblematikken A substance added in small amounts to something else to improve, strengthen, or otherwise alter it. SIDE 20

21 Data hvilke typer og hvorfra? Alle datakilder er principielt brugbare Validitet og kvalitetssikring indgår i en helhedsvurdering Vigtige informationskilder Videnskabelige studier (artikler) Datablade for andre landes MKK er REACH registreringer EU risikovurderingsrapporter Testrapporter indsendt af industrien (Q)SAR-estimater Etc

22 Kritik af lave kvalitetskrav INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 22

23 Miljøkvalitetskriterier i bek Bilag 3, EU prioriterede stoffer INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 23

24 Miljøkvalitetskriterier i bek Bilag 2, vand Nationalt prioriterede stoffer Bilag 2, sediment og biota Nationalt prioriterede stoffer INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 24

25 Vejledningsmateriale echnical Guidance Document on risk assessment of chemicals Directive 93/67/EE, Commission regulation 1488/94, Directive 8/8/EC) uidance on information requirements and chemical safety ssessment (REACH, ECHA, May 2008) echnical Guidance for Deriving Environmental Quality tandards (under the Water Framework Directive) Guidance Document o. 27, rincipper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer overfladevand (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr 4, 2004) IMs kvalitetsstyringsvejlednings Guide til vurdering af iljøfremmede stoffer ved udledningstilladelser (grundprincipper)

26 Strandgade København K Tlf: mst@mst.dk INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 26