Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Vellykket Verdensgaskonference

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 4 2012. Vellykket Verdensgaskonference"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Vellykket Verdensgaskonference 2012

2 Den kreative gas Årsmøde i Dansk Gas Forening november 2012 Årsmødet er i år stedet, hvor det Internationale Energi Agentur (IEA) har valgt at præsentere årets udgave af World Energy Outlook (WEO). Fatih Birol WEO er IEA s flagskibspublikation og Fatih Birol, IEA Chief Economist, præsenterer 2012-udgaven i Danmark på årsmødet torsdag 22. november. DGF forærer årsmødedeltagerne en flot trykt udgave af WEO. Årsmødets energipolitiske torsdag byder på en perlerække af spændende foredragsholdere: Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister Fatih Birol, IEA Chief Economist Connie Hedegaard, klimakommissær Energipolitiske ordførere for folketingets partier Lars Aaagaard, adm. dir. i Dansk Energi Hans Jørgen Koch, international direktør, Energistyrelsen Thomas Færgeman, adm. dir. i tænketanken CONCITO Poul Erik Morthorst, professor, DTU Bjarke Pålsson, adm. dir. i Naturgas Fyn Martin Lidegaard Energipolitisk torsdag arrangeres i samarbejde med Dansk Energi og Energistyrelsen. Connie Hedegaard Om fredagen kaster vi os over spændende og aktuelle gasfaglige emner med indlæg om fremtidens danske gasforsyning, skifergas, grønne gasser og fremtidens gasanvendelse, herunder gas i transportsektoren. Til slut vil teaterinstruktøren Peter Langdal gøre os bedre til at tænke ud af boksen. Peter Langdal Reservér dagene november 2012 i din kalender allerede nu til et brag af et årsmøde! Vi forventer stor tilstrømning i år og vil derfor åbne for tilmelding før normalt på DGF s medlemmer vil få besked per , når tilmelding og reservation på Hotel Nyborg Strand åbner.

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 4 september årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Ro på! Leder: Ro på! Nyt dansk olie- og gaseventyr på vej? Asnæsværket skal fyre med biogas Skifergas? Nej tak! Total satser på dansk skifergaseventyr HMN s biogasafdeling har travlt Biogas og naturgas i transportsektoren 12,1 mia. kr. for 10 mia. m 3 naturgas Biogas booster salg hos GE Jenbacher Sikkerhed på gasinstallationer i Europa REMIT-forordningen Optimisme og vækst på WGC 2012 HMN yder gratis rådgivning om aftræk Vandret aftræk? svaret er NEJ Bygas til Novozymes på Nørrebro HMN afviser fjernvarmekritik Skifergas har på få år revolutioneret USA s energimarked og betydet store CO 2 -besparelser i takt med, at kul er erstattet med gas i elproduktionen og gjort klar til det store boom for naturgas til den tunge transport. Et enkelt skraldefirma konverterer skraldevogne til naturgas, ikke af miljøhensyn, men fordi det kan betale sig. Planerne for gastankstationer langs motorvejene ligner et kort over McDonalds. Skifergassen har markant forbedret USA s konkurrenceevne med stor betydning for beskæftigelsen. Det Internationale Energi Agentur (IEA) ser så store muligheder i skifergassen, at de ligefrem taler om gassens guldalder. I modsætning til konventionel naturgas findes skifergassen jævnt fordelt over hele kloden. De samlede skifergasreserver vurderes at svare mindst til de samlede reserver af konventionel naturgas inklusive den allerede udvundne naturgas. Horisonten for naturgas er tredoblet fra ca. 60 år til et sted mellem 150 og 200 år. IEA vurderer potentialet i Danmark til at være 650 mia. m 3, svarende til det danske forbrug i 200 år. Total og Nordsøfonden leder efter skifergas i Nordsjælland og i Vendsyssel, se og side 6-9 i dette blad. Boring af den første brønd i Vendsyssel forventes udført i april Der er både i USA og i andre lande, der leder efter/producerer skifergas, opstået en betydelig bekymring omkring de mulige miljømæssige konsekvenser - også i Danmark. Bekymringerne går på ødelæggelse af landskabet, forurening af drikkevand, umådeholdent vandforbrug, forurening med farlige kemikalier, jordskælv, store mængder spildevand, luftforurening. Når man sådan remser miljøbekymringerne ukritisk op, virker det skræmmende. Der er derfor behov for, at vi som gasfolk siger: Ro på! Den Internationale Gas Union (IGU) har til Verdensgaskonferencen i Kuala Lumpur kigget på miljøbekymringerne omkring skifergas for at skille fakta fra myter. Det er der kommet en ganske sober og letlæst hæfte ud af, som HMN Gassalg har fået oversat: Skifergas: Fakta om miljøbekymringerne, som bidrag til den danske debat. Den kan læses på naturgas.dk eller gasteknik.dk og rekvireres hos HMN Gassalg A/S. Og hvad er så konklusionen? Som altid er billedet ikke bare sort-hvidt. Ja, der er reelle miljøudfordringer omkring skifergassen, men ingen er af en sådan karakter, at de ikke kan håndteres tilfredsstillende af ansvarlige selskaber med den rigtige teknologi. I øvrigt samme konklusion, som IEA er kommet til. Læs og døm selv! Vi er derfor helt trygge ved, at energiselskaberne sammen med myndigheder, NGO er og befolkning vil bane vejen for en sikker udvinding af de danske skifergasreserver. Det vil være et vigtigt bidrag til vores fremtidige velstand og til vores energitryghed og vise sig uundværlig som stabil partner for de ustabile vedvarende energikilder. Vi ønsker Total og Nordsøfonden held og lykke med efterforskningen! 30 Big, bigger, biggest! Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Verdensgaskonferencen i Kuala Lumpur i Malaysia slog alle rekorder og blev særdeles vellykket. (Foto: WGC2012 Media Photos) Gasteknik nr

4 K o r t n y t Biogasanlæg spilder varmen I Hjørring forsøger to biogasselskaber at overbevise kommunen om, at den skal købe varme fra dem i sommermånederne i stedet for som nu fra Affaldsselskabet Vendsyssel Vest. I dag forsvinder en tredjedel af de to selskabers samlede årlige varmeproduktion op i den blå luft gennem køletårne, Ejeren af Grøngas, Jens Peter Lunden, siger til P4 Nordjylland, at det er bedre, at affaldsselskabet gemmer affald fra de varme sommermåneder til de kolde vintermåneder i stedet for som nu at importere affald for at dække forbruget. Thisteds bybusser skal på biogas Thisted Kommune vil nu have bybusserne til at køre på biogas. Kommunen har søgt Trafikstyrelsen om del i en ny pulje til forsøg med energieffektive transportløsninger. Hvis den nordjyske kommune får del i pengene, er det planen, at omkring en halv snes busser skal omstilles fra diesel til gas, skriver Nordjyske.dk. Forårets energiforlig, gør det muligt at få et tilskud på 2,84 kr. pr. m 3 til opgradering af biogassen, så den kan distribueres via naturgasnettet. Fornem hæder til Offshore Center Det danske videncenter for offshoreindustrien, Offshore Center Danmark, har opnået fornem anerkendelse af centrets arbejde med at skabe netværkssamarbejde og synlighed om danske kompetencer inden for olie- og gasindustrien og havvindmøllesektoren. Offshore Center Danmark har således netop modtaget guldmedalje som klyngeorganisation efter standarden Cluster Management Excellence Labels Gold - det højeste niveau en klyngeorganisation kan opnå i EU. Guldmedaljen er opnået i konkurrence med 350 netværks- og klyngeorganisationer. Offshore Center Danmark er et af de 22 innovationsnetværk, som Uddannelsesministeriet støtter for at hjælpe særligt små og mellemstore virksomheder med at øge deres innovationskraft og anvendelse af ny viden fra universiteter og andre videninstitutioner. Offshore Center er blevet bedømt på 31 områder. Ud af 150 mulige point har Offshore Center Danmark opnået 134. Det er det højeste antal nogensinde. Nyt dansk olie- og gaseventyr på vej? Et nyt forskningssamarbejde, der involverer DTU, Maersk Oil, DONG Energy og GEO kan være med til at gøre Danmark selvforsynende med energi årtier frem. Projektet, der er blevet døbt NextOil, er skudt i gang med en bevilling på 15 mio. kroner fra Højteknologifonden og et samlet budget på 34 millioner. Tre til fem kilometer under havbunden i den danske del af Nordsøen er der de seneste år fundet meget store olie- og gasforekomster. De kan dramatisk ændre Danmarks energiforsyning og gøre os energimæssigt uafhængige årtier fremover, hvis vi formår at udvinde dem. Udfordringen med den store dybde er, at trykket kommer op på 1000 atm eller mere, og temperaturen er mindst 160 grader. Derved bliver det så dyrt og kompliceret at udvinde ressourcerne, at det indtil i dag har været anset for en meget vanskelig eller umulig opgave. Det har forskere fra de fire partnere besluttet sig for at gøre noget ved i det stort anlagte projekt NextOil DK (New Extreme Oil and Gas in the Danish North Sea). Projektets ambition er at tilvejebringe ny viden og udvikle nye modeller, som vil gøre det muligt at indvinde olie og gas under så høje temperaturer og tryk. Begejstring for opbakning Vi er begejstrede for den opbakning, vi har fået fra Højteknologifonden og industrien med denne bevilling. Ud over muligheden for at kunne styrke Danmarks økonomi betragteligt i mange år fremover, vil NextOilinitiativet oparbejde en unik know-how inden for sikker High Pressure High Temperature udvinding. Vi får nu en stærk facilitet, som bliver helt central i de kommende års globale udvikling inden for olie- og gasudvinding, fortæller Professor Erling Stenby, leder af Center for Energiressourcer (CERE) på DTU Subsurface Teamleader Morten Stage fra Maersk Oil understreger de samfundsmæssige og miljømæssige gevinster ved projektet: Man kan sammenligne olieproduktionen i Danmark med et æbletræ. Indtil nu har vi produceret de lavthængende æbler svarende til den nemme og lettilgængelige olie. Der er masser af olie tilbage i den danske undergrund, men det er de æbler, der hænger højere oppe på træet. Dette forskningsprojekt kan yde et væsentligt bidrag til, hvordan man sikkert og effektivt indvinder olien, siger Morten Stage. NextOil DK koordineres af CERE på DTU. Staten fik 30,6 mia. kr. fra Nordsøen i 2011 Statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen blev i 2011 på ca. 30,6 mia. kr. Det er en stigning på mere end 29 % i forhold til Det fremgår af Energistyrelsens årsrapport Danmarks olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden Med et olieprisforløb på 120 US$ pr. tønde skønnes det i rapporten, at statens samlede indtægter vil være mia. kr. pr. år i perioden 2012 til Staten fik i 2011 (opgjort på indbetalingsår) ca. 62 procent af det samlede overskud fra den danske olie- og gasproduktion. De øgede statslige indtægter skyldes højere oliepriser, som har mere end opvejet faldet i olieog gasproduktionen fra 2010 til Olieprisen er steget med ca. 40 % fra 2010 til Den gennemsnitlige oliepris i 2011 var ca. 111 US$ pr. tønde. Produktionen af olie er faldet med ca. 10 % i forhold til 2010 og var i 2011 i alt 12,8 mio. m 3. Produktionen af salgsgas faldt i samme periode med ca. 21 % til 5,6 mia. Nm 3 i Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Asnæsværket skal fyre med biogas Kalundborg Kommunes affald og biomasse fra både industri, landbrug og husholdning skal omdannes til grøn energi og varme. Det er visionen for et nyt samarbejde mellem DONG Energy, Novo Nordisk, Novozymes, Kalundborg Varmeforsyning og Kalundborg Kommune, der nu konkret analyserer mulighederne for et bæredygtigt koncept med nye teknologier. Projektet kaldes KINEC, som står for Kalundborg Integrated Energy Concept. Biogas til Asnæsværket Grundideen bag projektet er, at det kulfyrede Asnæsværket skal ombygges til at fyre med blandt andet lokalt produceret biogas fra gylle, halm, spildevandsslam og husholdningsaffald. Derudover vil to nye teknologier udviklet af DONG Energy samt et eller flere konventionelle biogasanlæg indgå i projektet. Formålet er at sikre en bæredygtig udnyttelse af biomassen, hvor man trækker al energien ud af biomassen, inden man fører den tilbage til landbrugsjorden som brugbar gødning. Fra gærslam til grøn varme Novo Nordisk har som en af partnerne en ambition om, at al den energi, som bruges på fabrikken i Kalundborg, skal komme fra vedvarende energi. Vi har store forventninger til, at vi i samarbejde med parterne i projektet kan opnå en bæredygtig, grøn forsyning af damp og varme. Vores eget gærslam, et affaldsprodukt fra gæringer af insulin, er særdeles velegnet til produktion af biogas, siger produktionsdirektør i Novo Nordisk, Per Valstorp. Parterne har netop besluttet at igangsætte en analysefase, der vil forløbe frem til december Hvis projektet realiseres tænkes anlæggene opført over en årrække, således at varmen delvist kan produceres på grøn gas allerede fra omkring 2016 og i 2020 vil være fuldt udrullet. CO 2 -neutral gasforsyning i 2050 Energinet.dk har sammen med gasinfrastrukturselskaberne Fluxys Belgien og Gasunie (Holland) underskrevet en fælles erklæring om, at de vil arbejde for en 100 % CO 2 -neutral gasforsyning i deres net i De tre selskaber vil udveksle know-how, undersøge mulighederne for fælles demonstrationsprojekter, og arbejde for at fremme etableringen af et velfungerende VE-gas-marked i Nordeuropa. Samtidig opfordrer de andre til at tilslutte sig initiativet for at fremme en bæredygtig gassektor. En af de vigtigste veje til en CO 2 -neutral gasforsyning er at øge andelen af grøn gas, dvs. opgraderet biogas produceret af biologisk affald eller ved forgasning. Drastisk fald i Europas gasforbrug Politiske omvæltninger og naturkatastrofer satte sit præg på verdens energiforbrug i 2011, fremgår det af BP s årlige statistik over verdens energiproduktion, -forbrug, -handel og -reserver. Den samlede globale stigning i energiforbruget var på 2,5 %, svarende til de sidste 10 års gennemsnit, men langt under stigningen for 2010 på 5,1 %. Stigningen er nettoresultatet af et fald på 0,8 % i OECD-landene og en stigning på 5,3 % i resten af verden. Olie er fortsat dominerende med en andel på godt 33 %. For naturgas er billedet meget sammensat. Der rapporteres om en rekordnedgang for EU på 9,9 %. Årsagerne anføres som værende økonomi, varm vinter og stigende anvendelse af vedvarende energi. I Kina steg forbruget 21,5 % i Japan 11,6 %. Ingen støtte til biogas af majs Der bliver ikke offentlig støtte til biogasanlæg, der baseres væsentligt på tilsætning af majs. Inden forslaget om at øge støtten til biogas blev vedtaget af alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance, trak politikerne i nødbremsen med en såkaldt tillægsbetænkning, der giver klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) bemyndigelse til at fastsætte kriterier for, hvad biogassen skal produceres af for at få støtte, fortæller Ingeniøren. Ændringen betyder, at bl.a. et planlagt anlæg i Sønderjylland, som skulle hente 70 % af biogassens energi fra majs, ikke kan få støtte. Nordsøaftale gav mindre end lovet Nordsøaftalen fra 2003, som regulerer, hvor stor en del af indtægterne fra olien i Nordsøen, der tilfalder staten, har tilsyneladende langtfra været så god en forretning for Danmark, som partierne bag aftalen har fremhævet. Det afslører fortrolige papirer fra Shell, som Politiken er kommet i besiddelse af. Ifølge papirerne har aftalen totalt set blot betydet en samlet merindtægt til staten på 1 mia. kr. om året i alt omkring 9 mia. kr. siden aftalen trådte i kraft i Det er markant mindre end de 20 mia. kr. ekstra om året, der har været fremhævet i debatten, siden energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R) i november sidste år annoncerede et serviceeftersyn af aftalen. Gasteknik nr. nr

6 S y n s p u n k t Af Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder i Greenpeace Skifergas i Danmark? Nej tak! Produktion af skifergas med frakturering i USA giver ifølge Tarjei Haaland fra Greenpeace en række alvorlige miljø- og klimamæssige problemer. Tidligere klima- og energiminister Lykke Friis (V) gav i 2010 to licenser til efterforskning og produktion af skifergas i store områder i Nordjylland og Nordsjælland til franske Total (80 %) og det statslige Nordsøfonden (20 %). Ikke mange af de folketingspolitikere, der nikkede ja til dette, var på det tidspunkt fuldt vidende om, hvad det kan indebære. Medarbejdere fra Nordsøfonden, Energistyrelsen og GEUS - alle hørende under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet - og Total arbejder ihærdigt for at gøre det muligt om nogle år at producere skifergas ved hydraulisk frakturering af alunskifer fra vandrette boringer nogle kilometer nede i undergrunden. Hos Klima-, Energi- og Bygningsministeren samt hos dele af regeringen og Folketinget kan man derimod registrere en stigende bekymring omkring især de miljømæssige følger af en sådan produktion. Med god grund. Nogle håber ligefrem, at den efterforskningsboring, som Total og Nordsøfonden vil gennemføre i Nordjylland, vil vise, at skifergasproduktion fra dansk alunskifer ikke er realistisk eller rentabel. Amerikanske erfaringer Erfaringerne med produktion af skifergas med frakturering i USA viser, at der er tale om en række alvorlige miljø- og klimamæssige problemer, som den danske befolkning har krav på at blive informeret om, inden det er for sent at kunne sige nej. For at få naturgas ud af alunskifer skal der under højt tryk pumpes store mængder vand med kemikalier og sand ned i skiferen, så den sprækkes op og kan frigive noget af den indeholdte metan (naturgas). Det kræver store arealer med hundredvis af boringer/brønde - og med op til 10 fraktureringer pr. brønd. I USA normalt 6 boringer pr. km 2. Alene i Barnett Shale-området er der tale om brønde. Der anvendes i størrelsesordenen 5-15 millioner liter vand pr. frakturering. Man har i USA anvendt flere hundrede forskellige kemikalier ved fraktureringen. En række af disse er toksiske, allergene, mutagene eller kræftfremkaldende. Og der nedpumpes 0,1-0,5 liter kemikalie pr. m 2. Dertil kommer frigørelse af giftige eller radioaktive stoffer fra skiferen, som med returvandet bringes op igen med risiko for forurening af grundvand og overfladevand. Borerester fra produktion af skifergas i Marcellus Shale i USA er eksempelvis 25 gange mere radioaktivt end baggrundsstrålingen. Det er velkendt, at frakturering kan udløse små jordskælv (styrke 1-3 på Richter-skalaen). Erfaringerne fra USA er, at der sker mange uheld med skadelige følger for miljø og sundhed. Der har været flere tilfælde af metan blowouts. I de forskellige procestrin sker der i forskellig grad udslip af metan til grundvand og atmosfæren. Man skønner, at % af boringerne i USA er utætte. Der er nu en større videnskabelig debat i gang om, hvor store metanudslip til atmosfæren, der er tale om. Den amerikanske miljøstyrelse (EPA) opererer med et metan-udslip fra skifergasproduktion på 2-3 %. Men målinger i Denver i USA tyder på en lækagerate på 4 %. Metan er en langt kraftigere drivhusgas end CO 2. Fra 72 gange værre over 30 år til 25 gange værre over 100 år. Det betyder, at skifergas, produceret med sådanne lækagerater af metan til atmosfæren, kan blive et lige så klimabelastende brændsel som det kul, det er tiltænkt at skulle erstatte - især i løbet af de førstkommende årtier. Skifergas et dansk rygstød? På Total og Nordsøfondens hjemmeside om skifergas (www. skifergas.dk) viser man en figur med en kurve, der viser et forbrug af naturgas i Danmark i perioden på 108 PJ (7,5 mio. m 3 pr. dag), og at Danmark med denne forbrugsudvikling ikke længere er selvforsynende med naturgas efter Det bruger man som argument for, at en produktion af skifergas kan give Danmark et betydeligt rygstød i bestræbelserne på at være selvforsynende med energi mange år frem i tiden. Dette er imidlertid en pinlig illustration af et forsøg på at sælge 6 Gasteknik nr

7 S y n s p u n k t Tarjei Haaland fra Greenpeace mener at denne graf på er forældet og misvisende. skifergasprojektet på et usagligt grundlag. For der er tale om en ældre og i dag misvisende graf. Regeringen har i sin energiplan Vores energi et mål om, at el- og varmesektoren i 2035 skal være baseret 100 % på vedvarende energi, og at forbruget af naturgas i 2035 skal være nedbragt til ca. 40 PJ - et forbrug, som kan dækkes uden skifergas af konventionelt produceret naturgas fra danske felter i Nordsøen. Forskere: Overvej forbud I en anbefalelsesværdig rapport om de miljø- og sundhedsmæssige følger af udvinding af skifergas udarbejdet af en gruppe uafhængige forskere for EU-Parlamentets miljøudvalg konkluderer man bl.a.: På et tidspunkt, hvor bæredygtighed er nøglen til fremtidige aktiviteter, kan man spørge, om nedpumpning af giftige kemikalier i undergrunden bør tillades, eller om det burde forbydes, fordi en sådan praksis ville begrænse eller udelukke enhver senere anvendelse af de forurenede lag (f.eks. til geotermi), og fordi de langsigtede virkninger ikke er undersøgt. Når parlamenter i andre EUlande enten har indført - eller overvejer at indføre - forbud eller moratorium for produktion af skifergas ved frakturering, så kan og bør et flertal i Folketinget gøre det samme. Gasteknik nr

8 S k i f e r g a s Af Jens Utoft, Gasteknik Total satser på dansk skifergaseventyr Det franske olie- og gasselskab er sammen med Nordsøfonden parat til at investere 200 mio. i efterforskningen med start i Vendsyssel i oktober. Amerikanske forskere fra EIA mener, at der i underjordiske lag af skifer i Nordjylland og Nordsjælland befinder sig 10 gange mere naturgas, end der hidtil er påvist i Nordsøen. Om disse forventninger holder stik skal vise sig, når det franske olie- og gasselskab Total i samarbejde med det statsejede Nordsøfonden i næste måned indleder den første egentlige efterforskning efter skifergas i Vendsyssel. Vi starter i oktober med etablering af to vandboringer og med anlæg af en boreplads på 100x100 meter i nærheden af Dybvad vest for Frederikshavn, fortæller Henrik Nicolaisen, leder af projektet for Total Exploration & Production B.V som operatør. Vandboringerne skal i første omgang skaffe vand til borearbejdet, men senere også anvendes til udvinding af gas, hvis skiferlagene viser sig at indeholde den nødvendige mængde til, at en udvinding er rentabel. Opgaven med at bore ned i ca meters dybde til skiferlagene er i øjeblikket sendt i udbud og forventes igangsat i april Dette borearbejde varer ca. to måneder. De første 170 meter udføres dog med vandboreselskabets udstyr. Boreprøver analyseres I første omgang skal boreselskabet hente prøver af skiferen, som derefter i laboratoriet testes for indholdet af metan og for, om det er muligt at frigøre den. Tidligere har Shell boringer i tilsvarende skiferlag i Sverige, hvor det viste sig, at metanindholdet ikke var tilstrækkeligt til, at det var kommercielt interessant at udnytte dem. Heller ikke i Polen, hvor der er gennemført flere boringer er der endnu gjort kommercielle fund. Den første skifergasboring i Vendsyssel er planlagt efter omfattende seismiske undersøgelser i de to områder, hvor Total i 2010 fik tildelt koncession, nemlig i Vendsyssel og Nordsjælland. Efterfølgende har flere selskaber, men også Total, søgt koncession til at bore efter skifergas i andre områder af Danmark, men den afgørelse har Energiminister Martin Lidegaaard (R) foreløbigt udskudt efter, at der fra flere sider er udtrykt bekymring for de miljømæssige konsekvenser. 8 Gasteknik nr

9 S k i f e r g a s Illustrationen viser indretningen af borepladsen i Vendsyssel. (Gengivet med tilladelse fra Total E&P Denmark B.V.) Velkendt teknologi Hvis skiferlagene viser sig at indeholde tilstrækkelige mængder metan, skal man for at udvinde den anvende to typer teknologier, der i et vist omfang allerede anvendes i Nordsøen: Boring af lange horisontale brønde for at øge den samlede længde af produktionszonen. Hydraulisk frakturering, der øger den effektive permeabilitet (gennemstrømningsevne) af kildebjergarten. Følgende typer tilsætningsstoffer er nødvendige i forbindelse med hydraulisk frakturering: Sandkorn/keramiske partikler for at holder sprækkerne åbne Geleringsvæske for at holde partiklenerne på plads Biocid for at hindre bakterievækst Antikorrosionsvæske Processen kræver anvendelse af store mængder vand, der med højt tryk pumpes ned for at danne sprækker i skiferlagene, og derefter sammen med gassen pumpes op igen. Vandet vil i størst muligt omfang blive renset og genanvendt, fastslår Henrik Nicolaisen. Udenlandske erfaringer Projektet overholder alle relevante danske og EU-bestemte regler og retningslinjer. Total E&P Denmark B.V. og Nordsøfonden vil udføre miljøundersøgelser og gå i dialog med offentligheden og lokale embedsmænd. Første møde blev holdt 29. maj i Aalborg. Som operatør trækker Total E&P Denmark B.V. på den ekspertise, der ligger i Total-koncernen, især Totals forskningscenter i Pau (Frankrig) og Totals datterselskab Total Gas Shale Europe (TGSE). Total har p.t. en ejerandel i fire efterforskningslicenser i Europa. Ud over de to licenser i Danmark: drejer det sig om to licenser i Polen. Totals datterselskaber driver skifergasaktiviteter i Argentina og er partner i det amerikanske selskab Chesapeake i Barnett-skifergasprojektet i Texas. Chesapeake er et af de førende selskaber inden for naturgasproduktion fra skiferlagene i USA. Kombinationen af international viden og den danske ekspertise fra Nordsøen udgør et optimalt fundament for en eventuel dansk skifergasproduktion. Se mere på IGU-rapport om skifergas IGU har udgivet en rapport om miljøbekymringerne i forbindelse med skifergas. HMN Gassalg har oversat rapporten til dansk. Den kan hentes på Det Internationale Energi Agentur anslår, at der er 650 mia m 3 skifergas i den danske undergrund. Nok til at dække det nuværende danske gasforbrug år. Skifergas er en attraktiv mulighed for en grønnere dansk energiforsyning, men der er en række myter om mulige miljøproblemer. IGU har kigget miljøbekymringerne nøje efter i sømmene for at skille fakta fra myter. Det er der kommet en ganske sober og letlæst publikation ud af, som IGU offentliggjorde på Verdensgaskonferencen i juni Der er reelle miljøudfordringer ved udvinding af skifergas, men ingen så alvorlige, at de ikke kan håndteres tilfredsstillende af ansvarlige selskaber med den rigtige teknologi, fastslår rapporten. Gasteknik nr

10 B i o g a s Af Carsten Rudmose, HMN Naturgas I/S HMN s biogasafdeling har travlt Flere eksisterende og nye biogasanlæg har rettet kontakt til gasselskabet for at få undersøgt mulighederne for at blive tilkoblet naturgasnettet. Med vedtagelsen af det nye energiforlig i marts 2012 er der forøget aktivitet i HMN s biogasafdeling. Mange eksisterende og nye planlagte biogasanlæg finder afsætningsmuligheden til naturgasnettet interessant og vil gerne have belyst mulighederne for at afsætte gassen til naturgasnettet. HMN har nu efter forliget og den efterfølgende udarbejdelse af relevante bekendtgørelser bedre mulighed for at give fyldestgørende svar på forespørgsler end tidligere. Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Vejledning af eksperter Lagerførende Ring for tilbud nu! VEST ØST Rollefordeling på plads Det ligger klart, at gasselskabet er forpligtet til at aftage biogassen, såfremt det kan ske på en samfundsøkonomisk rentabel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Rollefordelingen er faldet på plads, således at distributionsselskabets opgave bliver at forestå tilslutningen af opgraderingsanlæggene til naturgasnettet, herunder tryksætning/regulering, måling, odoranttilsætning samt propantilsætning, hvis det er nødvendigt. Betalingen for disse ydelser faktureres til ejeren af opgraderingsanlægget. Tilslutningsmulighederne og omkostningerne forbundet hermed må vurderes fra sag til sag, idet gasselskabet er pålagt at sørge for, at tilslutningen sker på den samfundsøkonomisk mest rentable måde. HMN har fået mange interessante forespørgsler om tilslutning og i det følgende er 3 af disse projekter beskrevet. Vrå Biogasanlæg Vrå Biogasanlæg er et nyt, stort biogasanlæg med en forventet årlig produktion på knap 9 mio. Nm³ metan. Anlægget planlægges placeret øst for Vrå, ca. 200 m vest for HMN s M/R-station. Tilslutningsmulighederne til naturgasnettet er gode, da ca. 2/3-dele af den opgraderede gas forventes at kunne afsættes på det lokale 4 bars net. Resten skal komprimeres til 40 bar og afsættes på HMN s fordelingsnet i Vensyssel. Da tilslutningspunktet er ved M/R-stationen kan tilsætningen af propan reduceres til et minimum for den del af gassen, som afsættes på 4 bars systemet. Propantilsætningen skal her udelukkende ske for at sikre, at wobbeindekset holder sig indenfor kravsspecifikationen til opgraderet biogas. Hele 4 bars nettet ved Vrå vil blive udlagt som eget energidistrikt med egen brændværdi, således at de kunder, der er tilsluttet dette net, fortsat kan afregnes korrekt. Brændværdien i området beregnes på baggrund af den blanding af naturgas/opgraderet biogas, som tilføres nettet Rent fysisk vil opgraderingsanlæg og injektionsfaciliteter blive installeret på Vrå biogasanlæg. Den opgraderede biogas vil blive ført til injektionspunkterne ved M/R-stationen via hhv. en 40 bars stålledning og en 4 bars PEledning. Maabjerg Energy Concept Maabjerg Energy Concept er et meget stort projekt, hvor HMN skal aftage ca Nm³ metan pr. time, svarende til en årsproduktion på ca. 100 mio. Nm³ metan. Projektet, som er planlagt etableret ved Måbjerg Værket i den nordlige del af Holstebro, ligger optimalt med henblik på afsætning til naturgasnettet. HMN har 2 M/R-stationer i Holstebro, som forsyner hhv. den nordlige og sydlige del af byen samt opland. Afsætningen på 4 bars nettet er stor, hvilket medfører, at ca. 30 % af den opgraderede biogas kan afsættes på 4 bars 10 Gasteknik nr

11 B i o g a s / G a s h i s t o r i e For 25 år siden Pluk fra Gasteknik Maabjerg BioEnergy og kraftvarmeværket Måbjergværket, som ligger på nabogrunden, har været helt afgørende faktorer for, at et stort konsortium nu er langt fremme med planer om at opføre en bioethanolfabrik i Måbjerg. Det er netop ved at producere biogas af restprodukter fra bioethanolen, at det overhovedet kan betale sig at fremstille 2. generations bioethanol. nettet. Resten skal afsættes på 40 bar nettet. 4 bars nettet i Holstebro er ringforbundet, således at byen i vid udstrækning kan forsynes fra èn MR-station. For at sikre, at så stor en mængde opgraderet biogas som muligt afsættes på det lokale 4 bars net, tvangsstyres regulatoren på den sydlige M/R-station, således at denne først forsyner området, når behovet overstiger den mulige forsyning fra den nordlige M/R-station, typisk ved drift på Holstebros spidslastcentraler. Propantilsætningen forventes at kunne begrænses i de perioder, hvor hele Holstebro nettet forsynes fra den nordlige M/R-station, idet brændværdien i nettet, i lighed med projektet i Vrå, kan bestemmes ved måling. Når forsyningen sker fra begge M/R-stationer, er det nødvendigt, at hæve propantilsætningsmængden, således at brændværdien bringes op på naturgasnettets niveau. Hermed sikres samme brændværdi i hele Holstebros 4 bars net. Det forventes, at der tages beslutning om projektets gennemførelse i december 2012 med idriftsættelse i Kaastrup opgraderingsanlæg (Salling-projektet) Kaastrup (Salling-projektet) er et anderledes projekt, hvor biogassen fra 3-4 biogasanlæg (måske flere) i Salling opsamles og transporteres via biogasledninger til et fælles opgraderingsanlæg ved Kaastrup (nord for Skive). Indledende sonderinger/beregninger har vist, at denne model giver store besparelser på specielt anlægsomkostningerne, idet man kan nøjes med èt opgraderingsanlæg i stedet for 3 4 anlæg. Der skal etableres ca. 28 km biogasledninger fra biogasanlæggene og frem til opgraderingsanlægget. Efter opgradering afsættes gassen på HMN s lokale 4 bar net samt på 40 bar ledningen, som løber op midt igennem Salling. I forbindelse med Kaastrup projektet er der planer om etablering af et testcenter for grønne gasser, som på et senere tidspunkt planlægges udvidet med et større metaniseringsanlæg, hvor biogassens CO 2 -indhold omdannes til metan ved reaktion med brint. Processen er tidligere beskrevet i Gasteknik nr. 3, juni Eksportmuligheder må udnyttes I lederen skriver Povl Dons Christensen bl.a.: Det at vi er det seneste land, der har indført egenproduceret naturgas gør, at vi er i stand til at kunne levere den seneste mest gennemprøvede teknologi, og det kan godt gå hen og blive en vigtig eksportartikel. I de sidste par år har dansk viden om gasudnyttelse været eksporteret til så forskellige lande som Sverige, Czekoslovakiet, Tyrkiet og Indien. Mange lande vil knne udnytte dansk viden - specielt gennem de nye muligheder i DANIDA-regi m.h.t. gavebistand, samt Verdensbanken, de regionale udviklingsbanker, FN og EF. Statoil borer i Skagerak Her i sommer har Statoil-gruppen begyndt boringen efter olie og gas i det ene af de tre danske områder, gruppen fik tildelt. Det sker i Skagerak ud for Hanstholm. Boringen udføres af boreplatformen Mærsk Guardian, som gruppen har chartret. Hvis boringen giver resultat, forventes det, at den navnlig vil indeholde gas. Selv om vi er optimister, så siger erfaringen, at kun én ud af ti boringer giver et godt resultat, erkender efterforskningsleder Jostein Ravndal. Spiegelhauer-rapport skabte røre Spiegelhauer rapporten fra Teknologisk Institut er blevet et yndet emne for en del journalister. Af de fleste artikler fremgår det, at de ikke har læst rapporten grundigt, inden de omtalte den. Eller de har bevidst valgt at misforstå den for at bringe sensationer til torvs, skriver Naturgas Eksperterne. Ideen med rapporten er at påvise, hvor de mest typiske fejl forekommer i en naturgasinstallation. Bjarne Spiegelhauer udtaler: Naturligvis er jeg ganske forbavset over det røre, rapporten har skabt. Jeg har bestemt ikke haft nogle intentioner om, at den skulle anvendes som led i en skrækkampagne. Tværtimod - den skulle danne grundlag for tilpasning af Gasreglementet etc. Gasteknik nr

12 B i o g a s Af Hans Duus Jørgensen, Naturgas Fyn Biogas og naturgas i transportsektoren Naturgas Fyn bag ny strategi: Fra afvikling til udvikling. En virksomhed skal skabe merværdi til samfundet det er forudsætningen for vækst og det er det eneste, der skaber medvind hos vore omgivelser. Virksomheder, der ikke forstår denne simple sandhed, har trange tider. Derfor har Naturgas Fyn skabt en ny strategi den forandrer selskabet markant. For mindre end to år siden var alle enige om, at naturgasselskaberne var en solid, langsigtet afviklingsforretning. Sektoren så ud til at acceptere rollen. Den ene politiske udmelding efter den anden gik på at blive fri fra fossile brændsler naturgas er et af dem, derfor skulle selskabet lukkes. I Naturgas Fyn spekulerede vi over om det nu er en rigtig konklusion. Vi skal af med olie og kul Man kan ikke være uenig i, at vi skal være mindre afhængige af fossile brændsler men der er nuancer. Olie er noget skidt, fordi det skaber en forsyningssikkerhedsrisiko olieressourcen svinder ind og den er koncentreret i lande, vi ikke ønsker at være afhængige af. Det risikerer at blive meget dyrt. Kul er et stort forureningsproblem. Men gas er der nok af til flere 100 år og den er CO 2 -mæssigt langt bedre end olie og kul. Så hvorfor ikke bruge gas? Vedvarende energi i gasnettet Når vi så dertil lægger, at vi selv kan lave biogas, der er CO 2 -negativt, fordi vi kan fjerne udslip af metan og lattergas fra markerne, så bliver det da helt skævt at lukke gasselskaberne. Biogassen skal selvfølgelig ind i nettet og erstatte naturgassen ligesom vindmøllestrømmen erstatter strøm baseret på kul i elnettet. På nogenlunde samme tidspunkt kom Energinet.dk frem med nye analyser, der viser, at vindmøllestrøm kan laves om til gas enten i form af brint, der i et vist omfang kan ledes direkte ind i naturgasnettet eller ved at omdanne brinten til metan og bruge den som naturgas. Det er potentielt en løsning af problemet med at lagre vindmøllestrøm i store mængder og når vi skal have halvdelen af vores elproduktion fra vind i 2020 og endnu mere når vi kommer længere frem, vil vi få masser af overskudsstrøm, der kan laves om til grøn gas. Figuren på næste side viser, at vi godt kan forstille os en situation, hvor Nordsøgassen erstattes af grøn gas og måske har vi i 2040 et gasnet, der er fyldt med vedvarende energi og er helt uafhængig af fossile brændsler ligesom vi nok har et elnet, der er fri for el, produceret på kul. Sandhed bliver til usandhed Det perspektiv forandrer jo hele historien. De sandheder vi kendte i det politiske miljø for to år siden bliver til usandheder: Det giver ikke mening at afvikle gasselskaberne de skal tværtimod udvikles som de entreprenører, der skal sikre, at rørene fyldes med grøn gas Gasselskaberne bør derfor investere i produktionen af grøn gas hvor biogas er første skridt, så selskaberne kan fylde gasnettet med vedvarende energi. Man kunne trække det videre hvorfor skal vi af med gasfyrene, når de i fremtiden bliver drevet med biogas og grøn gas? Kan vi bruge gassen til hurtigere at fortrænge olie og kul, samtidig med at vi udskifter naturgassen med grøn gas? Biogas af affaldsprodukter Naturgas Fyn mener, at vi offensivt kan og skal udnytte de muligheder, der nu tegner sig. Vi skal bruge vore affaldsprodukter til at lave gas, og det skal være en målsætning, at al gasforsyning i løbet af nogle årtier er baseret på vedvarende energi. Naturgas Fyn er derfor fast besluttet på at blive en stor aktør i biogasproduktion overalt i Danmark, og når tiden kommer til udvikling af de andre grønne gasser forgasningsgas, der har stor udbredelse i Sverige og VE-gas fra elektrolyse af vindmøllestrøm vil vi også være der. Gas er en løsning til transport Det er også et led i Naturgas Fyns strategi, at vi skal bruge gassen til at fortrænge olie, og prioriteten skal være der, hvor det er sværest at slippe olien. 12 Gasteknik nr

13 B i o g a s Naturgas Fyn i samarbejde om jysk bionaturgas Figuren fra Energinet.dk viser en situation, hvor Nordsøgassen erstattes af grøn gas. Måske har vi i 2040 et gasnet, der er fyldt med vedvarende energi. Det er i transportsektoren. Det gængse energipolitiske argument har været, at man skal høste de lavest hængende frugter først og omstille el og varmeproduktionen hurtigt. Derfor har der været en præference for at bruge biogassen her. Vi mener, det er forkert netop fordi det er svært, skal vi hurtigst muligt i gang med trafikomstillingen elteknologi kan gøre en del med elbiler osv., men der er nogen i Danmark, der kører i tunge eller mellemtunge køretøjer, og der er også en del, der kører langt hver dag. I de segmenter er gassen den oplagte mulighed. Det er derfor blevet et fastforankret element i Naturgas Fyns strategi at opbygge den infrastruktur, der skal til for at danskerne kan bruge gasbiler. Det er heldigvis let at gå til det er nemlig kun vores egne gerninger, der står i vejen. Teknologien er moden vi har gasnettet - og bilerne masseproduceres. Den eneste barriere, vi har, er det danske afgiftssystem. Der har vi valgt at beskatte gasbiler hårdere end diesel og benzinbiler og afgiften på gas som bilbrændstof har et niveau, der sætter europarekord. Alt dette på trods af, at Energistyrelsen flere gange har slået fast, at naturgas og biogas er de samfundsøkonomisk bedste brændstoffer i bilerne. Vi kan hvis vi vil Det er kun os selv, der er forhindringen for at gå den vej. Afgifter kan laves om, så hvis der er politisk vilje, er der også en vej. Nedenfor er vist de danske, tyske og svenske afgifter. Kilden er COWIs rapport fra april 2012 til Energinet.dk. Afgift i Danmark: 10,97 EUR/GJ = 3,23 kr./m 3 Afgift i Sverige: 4,29 EUR/GJ = 1,26 kr./m 3 Afgift i Tyskland: 3,86 EUR/GJ = 1,14 kr./m 3 Forskellen mellem de danske afgifter og afgifterne i Sverige og Tyskland er, som det ses, i størrelsesordenen 2 kr./m 3. Klar til at bygge infrastruktur Vi må have et niveau i Danmark, der ligner de svenske og tyske. Hvis det sker, er vi overbeviste om at professionelle transportører og almindelige mennesker i Danmark vil købe gasbiler, og Naturgas Fyn er klar til at opbygge infrastrukturen. Der er i alt gasbiler i Europa. Heraf er personbiler/små biler, små og store busser, mellemtunge og tunge lastbiler og 764 andre køretøjer. I verden er der omkring 15 mio. gasbiler. Danmark bør have flere end de 14, som Naturgas Fyn har købt. Naturgas Fyn vil investere i biogasproduktion og opgradering til naturgaskvalitet i hele landet. Naturgas Fyn er allerede i gang med projektering af en række anlæg, blandt andet i Nørager i Rebild, Jylland og Ørbæk på Fyn. Yderligere forhandles pt. med en række eksisterende biogasanlæg og leverandørforeninger om projektering af nye anlæg, oplyser selskabet. Senest har Naturgas Fyn indgået aftale med et eksisterende biogasanlæg OL Bioenergy i nærheden af Langå syd for Randers. Anlægget er fra 2001 og skal udvides, så det kan behandle ton gylle og biomasse. Herfra forventes på sigt en samlet mængde på ca. 10 mio. m 3 bionaturgas at blive sendt ud i distributionsnettet. OL Bioenergy leverer allerede CO 2 -neutral varme til Laurbjerg og vil med samarbejdet med Naturgas Fyn om udvidelsen kunne gøre ca gaskunder i hele landet CO 2 -neutrale. Forbrugerne vil få glæde af bionaturgassen fra begyndelsen af 2014, hvor den vil kunne købes som CO 2 -neutral energi på linje med den traditionelle naturgas. Naturgas Fyn har samtidig med indgåelsen af samarbejdet med OL Bioenergy etableret et holdingselskab, Bionaturgas Danmark A/S. Selskabet har til formål at konsolidere koncernens samlede investeringer i biogasproduktion og opgradering til naturgaskvalitet i hele landet. Målsætningen er, at Bionaturgas Danmark skal være involveret i % af den fremtidige bionaturgas, der distribueres i naturgasnettet i Danmark. Selskabet skal skabe rammen for en effektiv drift af vore biogasaktiviteter, hedder det fra Naturgas Fyns administrerende direktør, Bjarke Pålsson. Gasteknik nr

14 G a s u d v i n d i n g Af Ulrik Frøhlke, DONG Energy 12,1 mia. kr. for 10 mia. m 3 naturgas Den største udbygning i dansk Nordsø i mange år leverer to en halv gange Danmarks årlige forbrug af naturgas + over 100 mio. tønder olie. Fakta om udbygningen Hejre forventes i produktion sidst i 2015 Hejre består af to tredjedele olie og en tredjedel gas. Omregnet til olietønder, forventes feltet at levere 170 millioner tønder DONG Energy er operatør på Hejre og ejer 60 % af feltet. Bayerngas Norge ejer de øvrige 40 % Det samlede projekt omfatter: Boring af fem produktionsbrønde, med mulighed for boring af op til syv yderligere produktionsbrønde inden for feltområdet Anlæg og drift af produktionsplatform og mulige satellitopkoblinger Anlæg og drift af en ca. 24 km gasrørledning, der forbindes til den eksisterende rørledning nordøst for Hejre-feltet mellem Syd Arne-feltet og Nybro i Jylland via Y-forbindelsesstykket på Syd Arne-Nybro rørledningen Anlæg og drift af en ca. 90 km olierørledning til den eksisterende Gorm E-pumpeplatform Mindre ændringer på Gorm E-pumpeplatform. Prismærkaten siger 12,1 mia. kroner, og det handler om Hejrefeltet DONG Energy s største investering i Nordsøen til dato. Olien og gassen skal hentes op fra dybtliggende lag i den danske del af Nordsøen, hvor høje temperaturer og stort tryk stiller særlige krav til materiel og tænkes ind, når platform og brønde designes. Stadig olie og gas i Nordsøen Hejre-feltet illustrerer med al tydelighed, at der stadig er grundlag for vækst i Nordsøen. DONG Energy vokser i forvejen i både Norge og Storbritannien. Fundet og udbygningen af Hejre viser, at også den danske Nordsø er interessant mange år endnu. Hejre indeholder store mængder olie og gas, og som ekstra bonus kan der med tiden kobles mindre fund i området til feltet. 500 permanente jobs Fra slutningen af 2015, når Hejre går i produktion, betyder det omkring 500 permanente arbejdspladser i Danmark. Langt flere personer er travlt beskæftigede undervejs med forskellige opgaver i forbindelse med feltudbygningen. Hele personer nogle på dansk grund og andre uden for landets grænser vil arbejde med forskellige dele af det enorme projekt. Det gælder både ansatte i DONG Energy, men i høj grad også leverandører til udbygningen, der arbejder med projektering af rørledninger, produktionsbrønde og ikke mindst selve Hejre-platformen. Fransk-koreansk platform Design og konstruktion af Hejreplatformen er en af de helt store opgaver i udbygningen. Et joint venture mellem franske Technip og sydkoreanske DSME skal designe og konstruere produktionsplatformen til en værdi af tre milliarder kroner. Platformen bliver lige nu designet i Paris, hvor Technip holder til. Her er flere DONG Energymedarbejdere udstationeret for at kunne sparre med Technip i løbet af processen og sikre de optimale løsninger. Senere sendes tegningerne til Sydkorea, hvor platformen konstrueres og derefter sejles hele vejen syd om Afrika til Nordsøen. Stor krav til materiel og udførelse Med etableringen af Hejre-feltet nærmer DONG Energy sig rekorddybde for en produktionsbrønd på dansk sokkel. Reservoiret er beliggende i sandsten i over meters dybde. Med et reservoirtryk på bar og en temperatur på 160 grader celcius er Hejre karakteriseret som et HPHT-felt High Pressure/High Temperature. Det stiller store krav både til planlægning af brøndene og til den tekniske udførelse af boringerne. Boring og især produktion fra HPHT-felter er teknisk krævende af to primære årsager. For det første kommer materialer og teknologi under et enormt pres på grund af den kraftige varme og trykpåvirkningen i reservoiret. Som tommelfingerregel kan 14 Gasteknik nr

15 G a s u d v i n d i n g Naturgassen fra Hejre-feltet skal via Syd Arne føres i land med den eksisterende gasledning til Nybro, mens olien sendes i land via DUCs Gorm-felt. man sige, at temperaturen i gennemsnit stiger med 30 grader pr. kilometer, man borer ned. Det lægger større og større pres på de materialer, der bruges til boringer, til etablering af brønde inklusive borehoved, og til de måleinstrumenter, der følger i halen af borehovedet. Udstyr som produktionsrør og dybeste foringsrør udføres derfor i såkaldt high grade stål, nikkel og krom, der kan modstå korrosion ved høje temperaturer. Desuden skal man bruge særlige borekemikalier, der er stabile ved så høje temperaturer. Når Hejre-feltet begynder at producere, vil en blanding af olie, gas og vand under højt tryk stige op i brøndene. På Hejre-platformen adskilles olie, gas og vand. Kompaktion: Jordlag synker En anden stor udfordring ved HPHT-felter er at forudsige de geologiske mekanismer, der gælder, når olien og gassen hentes op. Det kan føre til en sammentrykning af reservoiret, og i værste fald kan de overliggende jordlag begynde at synke, kompaktion i fagsprog. Dette skal man tage hensyn til i designet af brøndene, så rørforinger ikke ødelægges. Operatøren på Elgin-feltet i den britiske del af Nordsøen, Total, angav selv dette som en mulig årsag til gasudslippet i marts, hvor mere end kubikmeter gas sivede ud fra en brønd. Hejre-feltet adskiller sig dog fra Elgin og flere andre HPHT-felter ved at have et meget smalt reservoir, så kompaktionen bliver ikke særlig stor. Udover etablering af produktionsplatform og rørledninger planlægges ændringer og ombygninger på olietransportsystemet (Gorm E til Fredericia) og på anlæg i Fredericia. DONG Energy vil fordoble sin olieog gasproduktion DONG Energy s olie- og gasforretning vil fordoble produktionen i 2016 i forhold til 2011-niveauet. Ud over Hejre-feltet skal den øgede produktion primært komme fra: Laggan og Tormore: Britiske gasfelter, der går i produktion i Oselvar og Marulk: Norske olie- og gasfelter, der begge gik i produktion i første halvdel af i Syd Arne: Dansk olie- og gasfelt, der udbygges yderligere p.t., så det fra begyndelsen af 2013 kan producere væsentligt mere olie og end i dag. Gasteknik nr

16 K r a f t v a r m e Af Jens Utoft, Gasteknik Biogas booster salget hos GE Jenbacher Fabrikken i Østrig fremstiller årligt ca gasmotorer. Den nyeste model kan levere 9,5 MWe med en effektivitet på 48,7%. Siden den amerikanske koncern General Electric i 2003 overtog gasmotorfabrikken i den lille østrigske by Jenbach, er det gået stærkt for virksomheden. Det gav nemlig adgang til et globalt marked med repræsentation i mere end 100 lande. GE Jenbacher, som firmaet nu hedder, indgår i koncerngruppen GE Gas Engines med over 2600 medarbejdere, hvoraf godt halvdelen i Østrig. Fabrikken i Østrig står også for to montagefabrikker i Kina og i Ungarn. Alle motorer bliver produceret i Østrig. GE Gas Engines omfatter desuden fremstilling af de amerikanske gasmotorer Waukesha, samt en fabrik i Florida, der er specialiseret i varmegenvinding. Gasteknik har besøgt fabrikken i Jenbach sammen med lederen af GE Jenbachers salgskontor i Danmark gennem de seneste 25 år, Per Høgsted, der har domicil i Hinnerup ved Århus. Den danske afdeling, der er 100 % ejet af GE Jenbacher i Østrig, omfatter i alt 32 medarbejdere. De varetager desuden salg og service af firmaets produkter i Norge og Sverige. Speciale i gasmotorer Hvor andre har dieselmotorer som hovedprodukt har GE Jenbacher som de eneste i verden specialiseret sig i fremstilling af gasmotorer. Jenbacher fremstillede sin første gasmotor helt tilbage i Fabrikken har også tidligere Salgschef Per Høgsted foran en af de gasmotorer, der netop er kørt ud fra samlefabrikken i Jenbach i Østrig. produceret dieselmotorer, men det blev opgivet i 1980erne. Især den voksende produktion af biogas over det meste af verden har øget interessen for GE Jenbachers motorer, som er særligt velegnede til dette formål. Over hele verden har fabrikken nu opstillet 2400 motorer til biogasanlæg og yderligere 560 anlæg til biogas fra rensningsanlæg. Dertil kommer motorer til specialgasser fra fx træforgasning og til gas, som udvindes fra kulminer i Rusland, Kina og Australien. Fem af motorerne til specialgasser er solgt i Danmark, hvoraf de tre til Skive Fjernvarmes biomassekraftvarmeværk, der er baseret på forgasning af træpiller. I alt har GE Jenbacher solgt ca. 330 motorer i Danmark og yderligere ca. 60 i Sverige og Norge. Naturgasfyrede anlæg til kraftvarme udgør langt den største andel i Danmark med 250 enheder og en samlet effekt på 300 MW e. Senest har GE Jenbacher solgt tre biogasmotorer i forbindelse med etableringen af det store biogasanlæg i Holstebro, Maabjerg Bioenergy, hvoraf to stk. 1,5 MW e til selve værket og yderligere en 3,0 MW e til Vinderup Varmeværk, der får biogas i rør fra Maabjerg. Stort potentiale Per Høgsted er spændt på, hvorvidt den forventede udbygning af biogasanlæg i Danmark med det 16 Gasteknik nr

17 K r a f t v a r m e En af de store fabrikshaller hos GE Jenbacher er fyldt med industrirobotter og automatiske drejebænke. Produktionen foregår efter leankonceptet. (Foto: GE Jenbacher) nye energiforlig også vil medføre øget salg af GE Jenbachers biogasmotorer i Danmark. Forliget har afsat en pulje til etableringstilskud og yderligere forhøjet den garanterede afregningspris for el til 1,15 kr. pr. kwh. Ansøgningsfristen for støtte efter de nye regler udløber først her i september, og inden de økonomiske forudsætninger er på plads, bliver der næppe underskrevet ordrer. Vi mærker da en øget interesse, men oplever også, at mange planlagte biogasanlæg interesserer sig for de nye muligheder for at levere til naturgasnettet gennem opgradering. Jeg tror dog stadig, der er et stort potentiale for salg af varme til lokale fjernvarmeværker, men der er naturligvis også nogle af de større anlæg, hvor det vil være oplagt at lave en kombination. Det giver den største fleksibilitet og bedste energiudnyttelse, selv om det kræver lidt større investeringer, mener Per Høgsted. Fem typer gasmotorer GE Jenbacher fremstiller fem typer gasmotorer med tilhørende generatorer. Den mindste, type 2, er en V8 motor med en effekt på kw e, som har været produceret siden Type 3 tilbydes med henholdsvis 12, 16 og 20 cylindre og en effekt på kw e. Dem er der siden 1988 produceret mere end af. I 2002 introducerede fabrikken type 4 med henholdsvis , og 20 cylindre med en effekt på kw e. Dem er der foreløbig produceret af. Den indtil for nylig største motor, type 6, er produceret siden 1989 i et antal på over Den leveres med henholdsvis 12, 16, 20 og 24 cylindre og en effekt på kw e. Nyeste skud på stammen fra 2010 er type 9 (J920) med 20 cylindre og en effekt på hele 9,5 MW e. Den har en bemærkelsesværdig høj eleffekt på hele 48,7 % og en samlet energieffektivitet på over 90 %. Den er endnu ikke på det kommercielle program. For alle typer gælder, at motorerne er meget driftsikre og miljøvenlige med lav udledning af NO x, CO, SO x m.v. Fabrikken arbejder dog fortsat på at minimere udledningerne. Moderne fabrik GE Jenbachers fabrik dækker et stort areal af den lille by og er placeret lige op ad både jernbane, motorvej og floden Inn. Produktionen er baseret på lean-konceptet og er i vidt omfang automatiseret med anvendelse af industrirobotter. Fabrikken fremstiller selv alle vitale dele til motorerne, dog ikke støbning af motorblokken, men hele den efterfølgende forarbejning og tilpasning. Her arbejdes med tolerancer i cylinderne på 3-10 my. Krumtapakslerne bliver drejet og hærdet på fabrikken gennem en omfattende proces. Omfattende service Ud over fremstilling tilbyder GE Jenbacher et omfattende serviceprogram, herunder uddannelse af kunderne. Alle kunder får tilbud om fjernovervågning af deres anlæg fra kundecentret, hvor specialister via internetforbindelse har mulighed for at afhjælpe evt. problemer. Men i de fleste lande er der også teknikere, der hurtigt kan rykke ud hos kunden. Alle motorer skal hovedrepareres efter driftstimer. Det foregår på de samme maskiner, hvor de nye motorer fremstilles. Derfor får kunderne leveret en ombygningsmotor, som kan udskiftes på 1-2 uger. General Electric, som ejer GE Jenbacher er stiftet af den amerkanske opfinder Thomas Edison og har ca ansatte, hvoraf ca i Europa. Gasteknik nr

18 S i k k e r h e d Af Per Persson, dansk repræsentant i Marcogaz Sikkerhed på gasinstallationer i Europa Eksperter og forbrugere er enige om, at naturgas er en meget sikker energikilde med ganske få ulykker og uheld. Der anvendes meget store mængder naturgas i Europa i industrien, processer, transportsektoren samt til boligopvarmning. I den europæiske gasindustri, og i denne sag motiveret af Marcogaz, som er den europæiske brancheorganisation for gas distributionsselskaber ønsker vi, at synliggøre og dokumentere at naturgas er en sikker energikilde. Desuden ønsker vi at sætte fokus på og registrere vores egne svage punkter med det formål, at skabe engagement og udvikling omkring risikoanalyser, så vi kontinuerligt gør den bedst mulige indsats for, at fastholde et så lavt antal uheld og ulykker som overhovedet muligt. Ved at udarbejde statistikker og analyser finder vi indsatsområder, som kan være med til at skabe viden og værktøjer til forbedringer vi kan altid gøre det bedre. Fælles statistik siden 1995 Siden 1995 har distributionsselskaber og nationale brancheforeninger indsamlet data om gasrelaterede ulykker i deres lande. Ud over indsamling af data er der blevet udvekslet synspunkter og erfaringer. Forslag til forbedrede foranstaltninger er formaliseret og der gøres kontinuerligt en særlig indsats for at anvende bedste praksis og lære af hinanden. Indsamlingen af data pågår i dag via organisationen Marcogaz, hvor Dansk Gasteknisk Center er medlem på vegne af de danske Figuren viser 2010 i det samlede for de 10 medvirkende lande og repræsenterer 68 millioner kunder og en samlet ledningslængde på 1,1 mio. km. gas distributionsselskaber. Denne rapportering giver et overblik omkring naturgas og sikkerhed i Europa og er absolut repræsentativ på trods af manglende indrapportering fra en række medlemslande. 10 deltagende lande I år 2003 lykkes det ikke at indsamle korrekte og valide data og I bedes derfor se bort fra det år i statistikken. Særlige informationer for år 2010 er: Repræsenterer 10 lande Repræsenterer 68 millioner tilsluttede kunder Repræsenterer et distributionsnet på 1,1 mio. km De deltagende lande er: Belgien Danmark Finland Frankrig Holland Italien Portugal Spanien Schweiz Tyskland Definitioner Gasanlæg: Gasledninger (rør og fittings) og gasapparater (herunder aftrækssystemer) som normalt ejes af kunden Ulykke: En utilsigtet hændelse, relateret til naturgas, der medfører mindre fysiske skader eller store materielle skader. Skade: En personskade, som følge af en naturgasulykke, hvor der er behov for hospitalsindlæggelse mindst én nat. Dødsfald: Døden, som følge af en gasulykke straks eller inden 30 dage efter hændelsen. 18 Gasteknik nr

19 S i k k e r h e d Figuren illustrerer forholdet mellem ulykker/skader/ dødsfald pr. 1 million kunder. Gennemsnitligt antal dødsfald: 1,39 pr. 1 million kunder. Figuren illustrerer forholdet mellem ulykker/skader/ dødsfald til km ledningsnet Gennemsnitlig dødsfald: 0,91 pr km ledningsnet Som en vigtig information skal det oplyses, at der i år 2010 blev rapporteret 14 dødsfald, hvor årsagen til hændelsen var en bevidst handling med det formål, at begå selvmord eller skade andre. De 14 sager repræsenterede 20 % af de registrerede dødsfald for år Tre vigtige konklusioner: Antallet af dødsfald er meget lavt med en gennemsnitlig frekvens på 1,39 per 1 mio. gaskunder og 0,91 per km ledningsnet. Det er kulilteforgiftninger, der er hovedårsagen til dødsfald det skal have fokus Antallet af dødsfald har en nedadgående trend Selv om vi konkluderer, at sikkerhedsniveauet på naturgasinstallationer er i top, har vi en væsentlig opgave med konstant at fastholde det meget høje niveau og sikre god og forståelig sikkerhedsinformation til vores naturgaskunder. Eventuelle spørgsmål til rapporten er velkommen på Statistikker for elulykker og gasulykker i Danmark kan du finde på: Figuren illustrerer forholdet mellem ulykker og dødsfald. Figuren illustrerer de vigtigste årsager til dødsfald Ps! Det er af og til en særlig udfordring af samle korrekte og sammenlignelige data fra europæiske lande. Der er mange forskelligheder, forskellige opfattelser af tilsyneladende identiske hændelser, forskellig lovgivning med hensyn til lovkrav om rapportering af hændelser, ikke altid en central registrering og behandling af hændelser, etc. I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen, der står for indsamling og registrering af gasulykker. Gasteknik nr

20 G a s m a r k e d Af Heidi Ingeman Koch og Claus Møller Petersen, Energinet.dk REMIT-forordningen Nye EU-regler skal sikre forbrugernes tillid til priserne på el- og gasmarkedet med forbud mod insiderhandel og markedsmanipulation. I 2011 trådte en ny EU-forordning i kraft: Forordning nr. 1227/2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, kaldet REMIT (Regulation on Energy Market Integrity and Transparency). Forordningen, der er direkte gældende i dansk lov, skal være med til at sikre forbrugernes tillid til priserne på el- og gasmarkederne. Dette skal ske ved at fastsætte regler for de europæiske energiengrosmarkeder, der forbyder markedsmisbrug (f.eks. insiderhandel), i overensstemmelse med de regler, der gælder for finansmarkeder. At der laves EU-regler på dette område skyldes, at energimarkederne i EU i stigende grad er forbundet med hinanden, og markedsmisbrug i ét land vil potentielt kunne påvirke engrospriserne på tværs af de nationale grænser og have indflydelse på detailpriserne for forbrugere og små virksomheder. Sikring af markedsintegriteten kan derfor ikke kun klares gennem regulering i de enkelte landes egen lovgivning. Hvad betyder de nye regler? REMIT-forordningen indeholder to helt centrale forbud: Forbud mod insiderhandel med engrosprodukter, el og gas (kontrakter og derivater) Forbud mod markedsmanipulation med engrosprodukter, el og gas (kontrakter og derivater) Disse to forbud kaldes samlet for markedsmisbrug, og gælder uanset hvor og hvordan de omfattede energiprodukter handles. Forbuddene gælder for alle markedsdeltagere på engrosmarkederne for el og gas. Det er derfor vigtigt, at disse markedsaktører kender og forholder sig til reglerne. Grundlæggende har alle markedsdeltagere pligt til rettidigt, samtidigt og effektivt at offentliggøre intern viden, dvs. viden om engrosenergiprodukter, som ikke er blevet offentliggjort, og som, hvis denne viden blev offentliggjort, sandsynligvis ville kunne påvirke prisen på disse produkter mærkbart. Markedsdeltagernes egne planer og strategier for handel er ikke intern viden. Definition af begreber Forordningen indeholder definitioner af alle de væsentligste begreber som f.eks. intern viden og markedsmanipulation, men ikke alle definitioner giver en entydig afgrænsning. F.eks. er en markedsdeltager enhver person, herunder transmissionsoperatører, som indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på en eller flere engrosenergimarkeder. ACER (Agency for the Cooperation of Energy Regulators) har udarbejdet en vejledning i fortolkning af definitionerne. Vejledningen er dog hverken bindende eller definitiv. I Danmark er det Energitilsynet, der afgør sager om markedsmisbrug i henhold til REMIT-forordningen. Læs mere om reglerne og markedsaktørernes forpligtelser på Energitilsynets hjemmeside. Transparency platform projektet Sekretariatet for Energitilsynet igangsatte i februar sammen med Energinet.dk et projekt, der har til formål at skabe en gennemsigtighedsplatform for det danske gasmarked, hvorpå markedsrelevant information kan offentliggøres. Udgangspunktet for projektet er dels REMIT-forordningen og dels et ønske fra det danske gasengrosmarked om ensartet og samtidig tilgængelighed af relevant markedsinformation. Som led i projektet skal der skabes en fælles webbaseret itplatform. I projektets første fase skal operatørerne i den danske del af Nordsøen bruge platformen til at offentliggøre markedsrelevante og potentielt prispåvirkende information. Nordsøoperatørerne har deltaget aktivt i processen. Projektets første fase forventes afsluttet i oktober 2012, hvorefter der vil blive taget stilling til det videre forløb. Projektet har to hovedspor: Forsinkede flowdata Nordsøen er fortsat den største forsyningskilde af naturgas til det danske og svenske marked. Derfor har markedsdeltagerne udtrykt interesse i at kunne orientere sig om produktionsforholdene på de Nordsøplatforme, der leverer gas til det dansk-svenske marked. Nordsøen er et komplekst 20 Gasteknik nr

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra:

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra: Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: 'sek@klimabevaegelsen.dk' Emne: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER DANSK GAS FORENING H.C. ANDERSEN HOTEL, ODENSE, 22. MAJ 2014 Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark KIFERGAS ESTIMATER FOR EUROPA EIA 2013 skifergas

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2012. Vi kan nå det endnu: - Spar på energien og brug gas i stedet for kul!

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2012. Vi kan nå det endnu: - Spar på energien og brug gas i stedet for kul! Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2012 Vi kan nå det endnu: - Spar på energien og brug gas i stedet for kul! G a s t i l t r a n s p o r t De senere år har der været meget fokus på elbilers

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 NGF Nature Energy CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 CNG Globalt set Ved Christian K. Kernel IGU-medlem i arbejdsgruppe 5.3 Gas til transport. 2 Præsentation: IGU-arbejde CNG på verdensplan

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere