Udskrevet fra: en webbaseret håndbog i friluftsliv. Overlevelsesteknik:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Overlevelsesteknik:"

Transkript

1 Learning is not compulsory... neither is survival. W. Edwards Deming Overlevelsesteknik: Side 1/18 Langt de fleste farlige situationer i forbindelse med friluftsforløb kan totalt undgås vha. en smule omtanke og fornuft i forbindelse med planlægning og forløbsafvikling. Skulle det utænkelige ske, at man en dag står i en decideret overlevelssituation, er det allervigtigste, at man er i stand til at bevare ro og overblik især hvis man er af sted som turleder for andre! Panik er i alle tilfælde den største fjende! De grundlæggende behov for et menneske, som skal overleve i vildmarken er som følger: Ly, Varme, Vand, Føde I næsten alle skandinaviske forhold vil førsteprioriteten i en overlevelssituation være at etablere en eller anden from for nødbivuak for umiddelbart derefter at starte et bål, som kan levere varme. Etablering af improviserede bivuakker og læsteder beskrives senere i dette kapitel, ligesom båltænding med både improviserede og normale tændingsmidler er gennemgået i kapitlet om båltænding. Vand findes overalt i de skandinaviske fjeldmiljøer. Er man usikker på vandets kvalitet, kan man fjerne bakterier, vira og amøber ved at koge vandet i 10 min. Befinder man sig i mere tørre og varme omgivelser, vil man blot der er en smule fugtighed til stede i jordbunden kunne udtrække vand fra jordbunden på følgende måde: Der graves et hul i den fugtige jord, hvorefter man placerer en eller anden form for beholder

2 Side 2/18 i midten af hullet. Hullet dækkes til med et transparent plaststykke (fx en af de plasticposer, som nævntes i afsnittet om nødbivuakker). Plaststykket tynges ned med en lille sten placeret oven over beholderen. Solvarmen vil forårsage fordamning af den væske, som findes i jorden. Væsken vil fortættes ved mødet med det koldere plaststykke, hvorefter den vil dryppe ned i beholderen. Afhængig af fugtighed og varme kan et sådant apparat med en overflade på en kvm producere imellem en dl og en halv liter vand om dagen. Systemet virker bedst hvor der er høj solindstråling og fugtig jord; men kan selvfølgelig ikke trække vand ud af jord uden at der er fugtighed til stede (eksempelvis i ørkenmiljø). Mange mennesker tænker uvilkårligt på en overlevelsessituation som en situation, hvor man risikerer at sulte ihjel pga mangel på proviant. Så vidt jeg ved, findes der ikke et eneste kendt eksempel fra nyere tid, hvor nødstedte mennesker i skandinaviske områder er sultet ihjel i en overlevelsessituation. De skandinaviske redningstjenester er meget effektive til at lokalisere og bjærge nødstedte mennesker. For fuldstændighedens skyld kan det i øvrigt tilføjes, at et normalt sundt menneske, som holder sig i absolut ro, kan leve i flere uger kun med tilførsel af vand, førend situationen bliver livstruende. I skandinavisk miljø er man blevet fundet og bjærget længe forinden. Der findes rigtig mange spiselige planter i den skandinaviske natur; men for at kunne udnytte disse planter kræves altså et ganske solidt kendskab til botanik. Visse af de spiselige planter har meget stor lighed med deciderede giftplanter man skal altså ikke forsøge at spise planter, med mindre man er helt sikker på at kunne identificere den pågældende plante som spiselig. Hvis man er i stand til at finde planteføde svarende til 500 kcal kulhydrater om dagen, vil et normalt menneske kunne opretholde et næsten normalt niveau af fysisk aktivitet i omkring 2 uger, førend det begynder at blive fysiologisk alvorligt. I de allerfleste situationer vil det være en rigelig tidshorisont til at bevæge sig tilbage til civiliserede områder. Der findes en fremragende udgivelse om planteføde beregnet netop på skandinaviske områder. Den hedder Handbok Överlevnad og er udgivet af den svenske hærs overlevelsesskole. I modsætning til mange andre udgivelser om planteføde er oplysningerne i denne svenske håndbog forskningsmæssigt kontrolleret!

3 Planteføde: Disse vækster er udvalgt, således at der skulle være så lav risiko som muligt for at nogen tager fejl af de pågældende planter. Side 3/18 Spaghetti af birkebark: Inderbarken fra birketræerne er spiselig. Inderbarken er den del af barken, som ligger tættest på træet. Den ydre del af barken skal ikke bruges. Yderbarken er ikke direkte giftig, men indeholder store mængder tannin, altså garvesyre, som giver en meget besk smag. Stykker af inderbarken skæres i strimler og koges som spaghetti. Kogetiden er er 15 til 20 minutter. Strimlerne vil da være næsten opløst i vandet og de fleste af næringsstofferne derved også overført til vandet, som derefter kan drikkes som suppe. Næringsindholdet i birke inderbarken er forskelligt fra årstid til årstid. Om foråret lige inden træet springer ud er indholdet af kulhydrater (sukkerstoffer) højest. Den samlede kulhydratmængde kommer da op på ca 5% af vægten. Den bark der indsamles indeholder ca 50 % vand. Biologisk set er birk er en hel slægt af forskellige træer. Det biologiske slægtsnavn er Betula. Sirup fra ahorn eller birk: Birk og Ahorn er dejlige træer, i hvert fald hvis man godt kan lide sukker! For de nordamerikanske indianere var den sukker, der kunne udvindes af saften fra birk og ahorn, den eneste måde, de kunne skaffe sig sukker. Man skærer et v formet snit i træets bark. Snittet skal gå hele vejen igennem barken. Nederst i snittet placerer man en lille stump kvist eller lignende saften vil løbe gennem v snitttet og videre ud af kvisten. Denne kvist kan samtidig anvendes som holder for den beholder, man ønsker at opsamle saften i. Træer som birk, ahorn og løn kan bruges på denne måde. Efter brug stoppes hullet til med en tilspidset gren ellers kan skadedyr nemmere angribe det træ, man har tappet saften af. Saften indeholder mellem 96 og 98 procent vand. Kun ca 2 procent af vægten er kulhydrater (sukkerstoffer). For at højne koncentrationen af sukker og gøre væsken mere tyktflydende (som sirup) kan saften koges over lav varme i lang tid. Biologisk set er ahorn også en hel slægt af forskellige træer. Det biologiske slægtsnavn er

4 Acer. I skovbruget kaldes ahorn ofte for ær. Side 4/18 Dunhammer: Den hvide marv fra rodstok og rodskud hos dunhammer er spiselig. De yderste lag af roden (som er brunlige og let svampede) skrælles af roden før brug. Det er kun den hvide marv, man er interesseret i. Rodmarven kan spises rå; men ligesom med anden naturføde er det mere hensigtsmæssigt at koge den hovedsageligt for at være sikker på at eventuelle bakterier er fjernet. Ved kogning opløses rodmarven i vandet, således at det bliver til en slags suppe. Rodmarven på rodstokken har et kulhydratindhold på lidt over tyve procent, hvilket er ca tilsvarende kartofler! Marven fra rodskuddene har derimod kun et kulhydratindhold på omkring 5 procent. Det biologiske navn for dunhammer er Typha Latifolia Spis ukrudtet! Rødderne fra kvik græs er spiselige, og indeholder lige under 20 procent kulhydrater. Smager faktisk forbavsende godt. Roden kan i princippet spises rå; men idet den har været i meget tæt kontakt med jord som i udgangspunktet indeholder bakterier må det anbefales at koge rødderne inden de spises. Når rødderne koges opløses de i vandet, som bliver til en sukkerrig sirups lignende suppe. Rødderne kan i øvrigt også anvendes til kaffe erstatning. Rødderne ristes, inden man derefter brygger kaffen på normal vis. Nogen kan godt lide smagen selv synes jeg det smager beskt. Det biologiske navn for kvik græs er Elytrigia Repens Gederams: Rødderne fra gederams er spiselige udvælg de yngste små og bløde rødder, da disse er bedst egnede. Rødderne kan have en lidt besk smag. Dette er ikke på grund af et giftstof, men blot et smagsstof som mennesker ikke kan lide. Den beske smag kan fjernes ved først at fjerne den træagtige midterstreng der løber igennem roden, derefter opvarme roden til den er helt tør. Herefter koges roden i et par minutter og vandet derfra kasseres. Når roden på ny koges i 10 til 15 min vil de beske smagsstoffer være forsvundet.

5 Side 5/18 Kulhydratindholdet varierer efter årstiden, og er selvfølgelig størst i vinterhalvåret. Omkring 15 procent af roden er kulhydrater. Det biologiske navn for gederams er Epilobium Angustifolium Generelle ved insamling af planteføde: Vær helt sikker på, du har identificeret pågældende plante rigtigt. Dette kan forekomme selvindlysende; men mange spiselige planter kan faktisk let forveksles med giftige. Hvis én del af en plante er spiselig, er det bestemt ikke sikkert, at andre dele af planten også er det. Det mest velkendte eksempel herpå er vel kartofler og tomater. På både tomat og kartoffel planten er det kun tomaten eller kartoflen, der er spiselig resten er faktisk giftig. Første gang du prøver en bestemt type naturføde, er det en god ide at lade mængden være relativt begrænset. Mennesker kan reagere allergisk på mange forskellige ting. Hygiejne er vigtigt. For alle planter gælde,r at de i én eller anden sammenhæng har haft jordkontakt, og jord er i udgangspunktet bakterieforurenet. Derfor er renlighed vigtigt i tilberedningen og allerhelst skal alt koges. Udvælg så vidt muligt planter fra arealer der ikke er forurende (sprøjtegifte o.l.) Improviserede løsninger: En hel central del af en friluftsleders kompetence er at kunne improvisere ud fra de givne forhold i forbindelse med situationer, som ikke går helt som planlagt. Improvisationsteknikken kan forbedres og forfines gennem konstant øvelse, ligesom det kan forberede een mentalt, hvis man gennemtænker mange forskellige situationer og analyserer hensigtsmæssige reaktionsmønstre i de forskellige situationer. Følgende eksempler er egentligt blot ment som inspirationskilde. Man kan ikke forberede en succesfuld improvisation, men man kan forbedre sine egne evner og færdigheder! Rygsækramme: Moderne rygsække er med integreret ramme, altså et par aluminiumsskinner, som sidder i rygstykket af rygsækken. Det er derfor sjældent, at man er ude for rygsækrammer, der knækker. Derfor kunne det muligvis synes meget underligt at bruge tid på at øve sig i konstruktion af improviserede rygsækrammer; men prøv et øjeblik at tænke over følgende situation: Efter en lang hård vandring i fjeldterræn falder en deltager (eller du selv) hårdt i

6 Side 6/18 stenet terræn. Deltageren kan være så heldig, at rygsækken tager af for faldet (sker ganske ofte), men har rygsækken nu ramt en skarp sten og får en lang rift, kan situationen siges at være ganske træls. Der skal altså enten improviseres en lapning af rygsækken, eller der skal udvirkes en anden metode til at bære grejet. Er det blot en lille rift, sætter man gaffa tape på begge sider og syr derefter med stramme og brede sting henover riften med en stærk tråd (fx #30). Er hele rygsækbunden (eller siden) revet op, må man tænke i andre baner. Her kunne det være rart, at kunne et par teknikker til at improvisere en rygsæk ramme for derefter at påspænde den iturevne rygsæk til den konstruerede rygsækramme. Hvis rygsækken er iturevet i bunden, kan man blot spænde den på den improviserede ramme med bunden opad og låget lukket forsvarligt... Nedenstående tegning viser en måde at konstruere en sådan rygsækramme. Er man så heldig at have snor med, kan det selvfølgelig bruges til besnøringerne ellers må man benytte strimler af birkebark eller kogte granrødder. Bæreremmene til rygsækken kan tages fra den iturevne rygsæk. Alternativt kan rimeligt komfortable bæreremme improviseres af et par uldsokker. Kom en lille sten i sokken og bind en dobbelt halvstik udenom det giver en meget sikker befæstning. Fastgørelse af presenninger: Samme metode, som benyttet i forbindelse med rygsækrammens bæreremme, kan i øvrigt også anvendes til mange andre formål, som fx fastgørelse af presenninger, plaststykker el. lignende, hvor man ikke ønsker at lave hul i materialet. Fold materialet sammen om en lille sten og knyt derefter med dobbelt halvstik

7 Side 7/18 At binde med grene: At kunne lave krydsbesnøringer med grene og kviste i stedet for tovværk er også en særdeles sjov og nyttig teknik at mestre! Grenen skal helst ikke være alt for tyk i hvert fald ikke til at begynde med. En gren kan normalt ikke bøjes så kraftigt, at man kan binde knuder på den. Den vil knække længe før, knuden er bundet. For at forhindre grenen i at knække, skal fibrene inden i grenen adskilles fra hinanden. De enkelte fibre kan sagtens tåle at blive bundet. For mindre kviste kan man udføre denne adskilning af fibrene ved at slå hårdt på kvisten med en sten, medens kvisten er anbragt på et solidt træ underlag. For lidt tykkere grene skal man benytte en anden metode, hvor man tvinder grenen en halv omgang for hver anden centimeter. Efter at hele grenen er tvundet på denne måde, skal fibrene endeligt adskilles ved at trække den (mishandlede) gren hårdt hen over et stykke træ med en tilstrækkelig krumning. En kævle eller opretstående træ er udmærket. Sy eller binde med kogte granrødder: Skal man rigtig på primitur, er det selvfølgelig noget moderne pjat at medbringe snor. Så laver man tynd snor af kogte granrødder, medens lidt kraftigere besnøringsreb tilvirkes af brændenælder. Granrødderne skal være relativt tynde op til ca en halv cm i tykkelse. Sådanne rødder kan være meget lange flere meter. Rødderne graves lettest op med en tilspidset pind benytter man en spade eller skovl, skærer man blot rødderne over. Rødderne skal derefter koges inden vandet bliver for varmt, kan man med fingrene presse det yderste stykke barklignende vækstlag af rødderne, så der kun er den hvide kerne tilbage. Efter rødderne er kogt et kort stykke tid, er de meget bløde og føjelige. Man skal udføre besnøringerne, medens rødderne er våde. Når rødderne tørrer ind, svinder de noget i længderetningen (ens besnøringer bliver strammere) og bliver meget mere stive. Reb af brændenælder: Hvis man skal bruge tykkere reb, og det stadig skal være helt primitivt, skal man til at høste

8 brændenælder. Side 8/18 En måde at tilvirke brændenældereb på består i at væde de høstede brændenælder grundigt læg dem gerne i vand natten over. Dagen efter lægges brændenælderne på et fast underlag af træ og gennembankes med en rund sten uden skarpe kanter. Herved er de enkelte fibre separeret så meget, at man umiddelbart kan flette de enkelte brændenældestængler til en lang snor. Skal der bruges kraftigere reb, kan man selvfølgelig flette flere af disse reb sammen. Beholdere af birkebark: Birkebark er en utrolig ting. Det er glimrende til optænding. Inderbarken kan tilberedes til spaghetti, og yderbarken kan pilles af i store flager og anvendes til mange formål. (Husk dog træernes bark er livsvigtig for træet. Transporten af vand og næringsstoffer til træets blade og vækstlag foregår næsten udelukkende i barken. Beskadiges for meget af træets bark, vil træet derfor dø.) Birkebark kan pilles af i så lange baner, at der kan foldes en kræmmerhusagtig beholder deraf. Birkebark kan nemlig ligesom mange andre materialer bruges som en improviseret gryde, selv om det egentlig er yderst brændbart materiale. Gryden skal ophænges, således at bålets flammer ikke når helt op til gryden, og desuden skal gryden hele tiden holdes fyldt med vand. På samme måde kan man koge vand i en papirsgryde! Det tager dog meget lang tid at varme vandet op på denne måde, idet gryden er ret langt fra varmekilden. Proceduren kan gøres en hel del hurtigere ved at varme små granitsten i ild og derefter dyppe dem i gryden. Hvis du er helt sikker på, at det er en non porøs stenart, du anvender, kan du varme stenene op igen, når de er blevet kolde ellers find nogle nye sten. (Endnu en advarsel: Porøse stenarter som fx flint kan indeholde store mængder af vand. Når stenen varmes pludseligt op, fordamper dette vand og skaber et enormt damptryk som i visse tilfælde kan være kraftigt nok til, at stenen eksploderer. Benyt derfor kun granit eller lignende gråsten, når stenen skal i nærheden af ild.) Indian firebed: Hvis det er rigtig koldt, og man skal sove ude, er det muligt at lave en opvarmet seng!

9 Du skal bruge et ret stort bål, en hel del granitsten, samt et par favnfulde friske granris. Side 9/18 Man starter med at grave en rende ca 2 meter x 0,7 meter i omtrent et spadestiks dybde. Derefter lægges granitstenene i et tæt lag i denne rende. Ovenpå granitstenene tændes et bål af en rimelig størrelse. Efter et stykke tid vil stenene have absorberet en ganske stor del varme fra bålet, og siden sten holder rimeligt godt på varmen, kan disse varme sten anvendes som varmedunk. Bålet slukkes og evt. tilbageværende gløder fejes væk fra stenene du kan fx bruge fugtige granris til dette. Derefter tildækkes de varme sten med granrisene, og ens bivuak opstilles over granrisene. Man har nu en dejlig blød og opvarmet soveplads! (Sørg for, at alle gløder virkelig er fjernet fra stenene, inden granrisene lægges derover. Meningen er at lave en varmedunk, ikke en ildebrand! Hvis man er usikker på, om man i den konkrete situation kan fjerne alle gløder godt nok, kan man med nogenlunde lige så godt resultat varme stenene i et separat bål, og derefter blot flytte de varme sten hen til sovepladsen bagefter. Den nemmeste måde at flytte varme sten er vha to friske grene bundet sammen til en art gaffel. Nødbivuakering: Materialerne til en nødbivuak kan være hvad som helst, man kan finde i naturen; men man kan sammensætte et lille udstyrssæt, således at man enkelt og nogenlunde komfortabelt kan gennemføre en nødbivuakering: Store plasticposer fx dragtposer eller store affaldsposer kan foldes kraftigt sammen, er meget lette og fylder næsten intet i sammenfoldet tilstand. Kald det paranoia, men jeg har selv altid sådan to sammenfoldede plasticposer liggende i den ene baglomme sammen med et såkaldt astrotæppe. Astrotæppet er et stykke plastic, sædvanligvis i størrelse omkring 2x1.5 meter. Den ene side (evt begge sider) af plastikken er belagt med en tynd alufolie. Alufolien skal virke som varmereflektor, hviket den da også gør, hvis tæppet fx placeres som reflektor over for et bål. Alu overfladens varmereflekterende evne i forhold til benyttelse som underlag eller tæppe er dog ofte stærkt overvurderet. Men astrotæppet er helt vandtæt, og kan bruges som tag i en nødbivuak. Et hvilket som helst stykke stof eller plastic kan bruges som overdækning og vandtætning

10 ved tilvirkning af en improviseret bivuak. Side 10/18 Selv løst vævet bomuld vil holde vandet ude, så længe stoffet er udspændt i en stejl vinkel. Blot skal man ikke røre ved stoffet på indersiden, da man så vil trække fugten ind, Improviseret sovepose: Der findes flere måder at improvisere en sovepose. En del af disse metoder er beskrevet i afsnittet om soveposer. Poncho + for = sovepose: En almindelig regnponcho kan kraftig opgraderes ved at lave et foer eller liner til ponchoen. I visse af de militære modeller kan dette foer faktisk købes færdigt, så man slipper for selv at skulle til symaskinen. En sådan poncho kan bruges på mange forskellige måder: Først og fremmest kan ponchoen selvfølgelig bruges på normal måde, samt som en ekstra varm poncho eller overfrakke med for knappet i. Ponchoen kan hænges op som vandtæt bivuaktag, medens fleece foret bruges som sovepose. Ponchoen med påmonteret inderfor kan også anvendes som vandtæt sovepose i sig selv. Den skal blot knappes sammen på den lange led, så har man en udmærket sovepose.

11 Side 11/18 Knive og redskaber af flint: På et turforløb for nogle unge mennesker, pointerede jeg vigtigheden af at stole på sig selv, i stedet for blot at stole på udstyret. Dette ledte til demonstration af forskellige teknikker til improvisering af diverse udstyr. Een af de mere kvikke af deltagerne gjorde stilfærdigt opmærksom på, at jeg vist ikke helt efterlevede min egen regel om, at udstyr skal kunne improviseres, idet alle de teknikker jeg havde vist havde en god skarp kniv som grundlag... Og en kniv er jo svær at improvisere i naturen... Det blev til lidt af en udfordning for mig, for selvfølgelig skal man også kunne improvisere sig frem til en kniv det bliver blot en flintekniv, for flinten findes i naturen. Forberedelse: Værktøj og sikkerhed: Flintehugning er en massereduktionsproces, hvormed man formgiver ved at fjerne overflødigt materiale. Hertil findes der selvfølgelig yderst effektivt moderne værktøj; men denne artikels sigte omhandler udelukkende benyttelse af værktøj, som med nogen rimelighed kan anses som historisk korrekte i forhold til flintehugning som fortidig kulturteknik. Først og fremmest skal man bruge slagsten af forskellig størrelse. En god slagsten er af tung granit og har form som et hønseæg. Normalt vil man bruge den spidsere ende til at slå med. Med slagstenen kan man foretage grundlæggende formgivning af flintematerialet svarende til de flinteredskaber, man finder fra tidligste stenalder. For at foretage en mere detaljeret formgivning skal man bruge én eller anden form for pren. Stenalderfolket brugte (med meget stor sikkerhed) prene af ben eller horn fra nedlagte dyr. Hårdttræ (eg eller bøg) kan imidlertid også anvendes især hvis man kortvarigt varmer spidsen af træ prenen over en åben flamme, hvorved spidsens hårdhed forbedres. Forskellige steder i verden har man i stedet for prene af ben eller træ, anvendt prene af kobber fæstet i et træ håndtag. Jeg mener ikke, sådanne kobber prene er historisk korrekte i en dansk kontekst; men de har med sikkerhed været anvendt forskellige andre steder. De sten, som udgør de egyptiske pyramider, er udhuggede med kobberprene! Med slagsten af forskellige størrelse og en pren af det ene eller andet materiale er man således værktøjsmæssigt udrustet i forhold til flintehugning. Af sikkerhedsmæssige hensyn vil man dog nok komplettere dette værktøj med forskelligt beskyttelsesudstyr. Stenalderfolket brugte stykker af tykt læder til at beskytte hænder og ben, når der huggedes flint. Samme teknik kan selvfølgelig anvendes af den moderne flintesmed, men et par grove

12 arbejdshandsker virker nu også meget godt! Side 12/18 Til at beskytte benene, når der hugges flint, er et stykke skind særdeles velegnet, men groft sækkestof eller blot en papirsaffaldspose har samme virkning. Det er meget vigtigt at beskytte sine øjne flintehugning fremkalder meget skarpe stumper af flint, som ofte flyver til alle sider med betragtelig hastighed. Derfor er beskyttelsesbriller helt essentielle. (Almindelige briller yder ikke nok beskyttelse, med mindre der er tale om specialhærdet materiale!) Derudover får man brug for et eller andet slibeværktøj, men der er flere forhold, der fortjener opmærksomhed i forhold til slibning, da slibestøvet fra flintesten ikke er særlig sundt! Stenalder flintesmeden har slebet og pudset flinteredskaberne mod andre sten og evt anvendt sand som slibemiddel. Disse processer producerer meget finkornet stenstøv, som er farligt for lungerne, og som ved længerevarende udsættelse kan fremkalde en alvorlig lungesygdom kaldet stenlunger. I forhold til flintehugning i en nutidig kontekst må det derfor anbefales at anvende våde slibemetoder, således at der ikke frigives støv. Alternativt kan man benytte åndedrætsværn (støvmasker). Sslutteligt er der sikkerhedsmæssig interesse i at placere flintehugningen på et sted, hvor man efterfølgende har mulighed for at indsamle alle de små flintestumper. Sådanne stumper kan være rigtig skarpe og kan med lethed skære gennem fodsåler og almindelige bildæk! Indledende teori: Flint er et amorft kryptokrystallisk materiale hovedsageligt bestående af siliciumdioxid og af sedimentær oprindelse. Kryptokrystallinsk vil sige, at krystalstrykturen i materialet er så fin, at den kun kan erkendes vha meget høje forstørrelsesgrader. (Kornstørrelser mindre end 1 mikrometer). Netop på grund af denne ensartethed i materialet er flint (og flere andre former for sten) velegnede til redskabsfremstilling, fordi den crytokrystalinske struktur giver mulighed for med stor grad af forudsigelighed at tvinge mindre stykker fra et større stykke af materialet. For alle kryptokrystalliske materialer (og de fleste glasser i øvrigt) gælder der nemlig samme grundregel for udbredelse af slagenergi, idet det kan vises, at slagenergiens udbredelse følger samme principper som for bølgeudbredelse. Slagenergien udbredes i materialet i en kegleform, hvor der altid findes en vinkel på 130 grader mellem slagets retning og keglens overflade. Denne kegle benævnes en Hertz kegle efter den tyske forsker og opfinder

13 Heinrich Rudolf Hertz. Side 13/18 Når flinten rammes af et slag, fordeles slagenergien ud i Hertz keglen. Hertz keglen kendes også fra vinduesglas, hvor et slag mod et vindue vil forårsage samme kegleformede skade. Brudlinien i et kryptokrystallisk materiale vil ligge langs Hertz keglens overflade. Derfor kan man i meget høj udstrækning beregne, på hvilken måde man skal ramme flinten for at brække det ønskede stykke af. Flintestenen skal rammes, således at ca halvdelen af Hertz keglen ligger uden for stenen. Brudfladen vil da gå langs med keglens overflade, hvilket muliggør formning af flintestenen efter massereduktionsmetoden. For at kunne udnytte kegleprincippet er det vigtigt at være opmærksom på, hvorledes stenens form kan medvirke til at forhindre kegleudbredelse. I situation A findes en konkav struktur, som virker begrænsende på en optimal udnyttelse af kegleprincippet. Det pågældende hjørne af stenen må derfor behandles, til det antager en mere konveks form som angivet i situation B.

14 Side 14/18 I forhold til stenens generelle form er det hensigtsmæssigt at udnytte de af stenens sider, som har en vinkel under eller lige omkring 90 grader. Hvis vinklen er over 90 grader, er det meget vanskeligt at levere et slag, som både er nøjagtigt og præcist nok, til at man fuldt ud kan udnytte kegleprincippet. Udvælgelse af flint: Flintesten forekommer i mange jura og kridttidsaflejringer overalt i Europa. I Danmark finder vi især flinten i forbindelse med kystklinter; men i stenalderen gravede man miner for at udvinde flint på steder med særlig god kvalitet af flint. Flinten findes ofte med lag af kalk/kridt på ydersiden og kan i visse tilfælde være dannet, således at kalken også findes indesluttet i flinten som små lommer. Til redskabsfremstilling foretrækkes en flint med så ensartet struktur som muligt og med fravær af indesluttede kridt aflejringer. Når man indsamler flint, kan man med en slagsten foretage et prøvehug for at afklare, hvorvidt stenen er velegnet. Flint indsamlet fra landområder vil normalt være bedre til redskabsfremstilling end flint indsamlet fra kystområder hovedsageligt pga. påvirking af vand, med efterfølgende frostsprængninger til følge. Hugge teknik: Når man har udvalgt en velegnet flintesten, skal man grundigt iagttage stenen med henblik på at udvirke en overordnet strategi for forløbet. To teknikker kan være ganske velegnede for begynderen i denne fase. Først er det vigtigt at sikre sig, at der er en tilstrækkelig grad af symmetri i forhold til

15 Side 15/18 flækker, som hugges af flinteblokken. Man kan, rent imaginært, forestille sig en centerlinie tværs hen over flintestenen og benytte denne som udgangspunkt i forhold til processen. Sådanne hjælpeliner kan tegnes på flinten med almindelige tusser eller evt almindeligt kridt. Ligeledes kan det i begyndelsesfasen være hensigtsmæssigt at indtegne den ønskede form på den rå flint, således at man har bedre overblik og kan følge den fastlagte strategi. Afhængig af vinklen, hvormed flinten rammes, kan der slåes enten lange eller korte flækker af flinteblokken. Dette er en vigtig teknik at have in mente, da begynderen ofte udelukkende slår korte flække, hvorved centrum af flintestenen vedbliver at have fuld tykkelse, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Normalt vil man ønske at bearbejde materialet til en nogenlunde ensartet tykkelse og først derefter begynde at fjerne små spåner for at etablere en æg. Samtidigt med at flinten skal rammes i den rigtige vinkel, er det af vigtighed, at det angrebne flintestykke støttes på den side, som vender modsat slaget. Nogle holder blot flintestykket mellem benene, andre vælger at støtte flintestykket mod et stykke træ. At slå lange flækker af en flinteblok er ikke nogen let opgave, måske fordi begynderen ofte negligerer den forberedende proces. For at få en flække til at løbe i hele blokkens længde skal der bruges tid på at fjerne de små fremspring og forstyrrelser, som kan stoppe flækken. Ideelt skal overfladen være jævn og uforstyrret. Hvis der er distinkte strukturer i overfladen af flinteblokken, er det muligt at benytte disse til at styre flækkens forløb.

16 Side 16/18 Tilfældet A er næsten den ideelle situation. Når først én flække er slået af, vil man uden yderligere forberedelse efterfølgende kunne slå adskillige flere af. Situation B producerer blot et formålsløst hak i stenen, mens situation C viser en mere kompleks situation, hvor flækken først følger én struktur for derefter at følge en anden. Længden af den flække, man brækker af flintestenen, er i høj grad afhængig af, hvor meget energi der leveres i slaget; men for megen slagenergi er næsten værre end for lidt, idet man risikerer at ødelægge hele stenen. Kun erfaring kan lære én at bedømme den rigtige slagenergi. Især en fejltype er typisk for begynderen, nemlig flækker som af én eller anden grund ikke fortsætter gennem hele stenens masse, men stoppes på vejen. I alle tre situationer afsluttes flækken på et uhensigtsmæssigt sted. Det er i visse tilfælde muligt at komplettere flækningen fra den anden side ellers er der kun tilbage at lade en flække løbe nedenunder den fejlslagne. De trin, som efterlades af den fejlede flække, kan ikke angribes med slagstenen vinklerne vil i alle tilfælde være forkerte. At bruge en pren: Prenen bruges, når man med slagstenen har grovtildannet redskabet. Med prenen kan man arbejde mere nøjagtigt og med større fokus på detaljer. Prenen kan enten benyttes alene med håndkraft, eller man kan benytte en lille trækølle til at slå derpå.

17 Side 17/18 Inden man anvender prenen, er det dog nødvendigt at undersøge kanterne på det grofttildannede redskab. Hvis der er konkave strukturer som i (A), er det nødvendigt at fjerne disse, førend man kan arbejde sig frem mod en egentlig æg. Overfladen på flinteredskaber skal altid være konvekse. En konkav kant kan fjernes med let slibning, som vist på illustrationen. Når man har slebet sig frem til en konveks overflade, kan man benytte prenen til resten af arbejdet. Uanset om prenen føres med håndkraft eller hjælpes med en hammer er teknikken ens. Man tvinger prenens spids ind i materialet og presser derefter enten ned eller op. Med prenen kan man udføre præcissionsarbejde på flinteredskabet. Flinteknive slibes ikke, når de er blevet sløve; de genskærpes med prenen, hvor man fjerner ganske små flækker. Ligesom med slagstenen kan man med prenen styre, hvilken vinkel og dermed dybde der skal angribes. Dermed er det også muligt at kontrollere, om man fjerner lange eller korte flækker. En æg sættes ved fjernelse af mange små flækker fra begge sider af flintestykket. Samme proces, blot i mindre målestok, benyttes ved skærpning af flinteredskaber. Det er ikke muligt med almindelig slibning at opnå en tilfredsstillende skarphed. For at opnå skarphed er man afhængig af de skarpe brudflader, hvorfor skærpning selvfølgelig foretages ved at presse små flækker af redskabet med prenen.

18 Side 18/18 Bemærkninger: Flintehugning er en interessant teknik; men man skal påregne stor mængde træningstid, førend kunsten mestres. For mit vedkommende gik der 10 eftermiddage førend jeg med nogen sikkerhed kunne præstere resultater med reelle anvendelsesmuligheder. Som begynder skal man ikke kaste sig ud i alt for komplicerede projekter. Det er vigtigere man optræner det rigtige håndelag. Brug kun flint, som ikke har været frostsprængt. Frostsprængte flintesten fra stranden giver kun frustrationer!

Knive og redskaber af flint:

Knive og redskaber af flint: Side 1/8 Knive og redskaber af flint: På et turforløb for nogle unge mennesker, pointerede jeg vigtigheden af at stole på sig selv, i stedet for blot at stole på udstyret. Dette ledte til demonstration

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ BRÆNDEBESPARENDE KOMFUR Har i begrænsede mængder brænde eller ønsker I at få mest mulig energi ud af træet, så kan det anbefales at bruge et brændebesparende komfur. Det er

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen er teoretisk. Det betyder, at I ikke skal bygge eller fremstille noget, men blot

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper)

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper) MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Tak fordi du valgt Apex sliberen, her er nogle yderligere tips:

Tak fordi du valgt Apex sliberen, her er nogle yderligere tips: Mob: 60 244 540 Tak fordi du valgt Apex sliberen, her er nogle yderligere tips: For at gøre slibningen simpel indtil du har lært din nye sliber helt at kende. Køkkenknive slibes ved 18 grader (Grøn plet

Læs mere

BeamLine TM. Brugsvejledning Feb 2002. BeamLine TM type 285001025-021

BeamLine TM. Brugsvejledning Feb 2002. BeamLine TM type 285001025-021 Brugsvejledning Feb 2002 BeamLine TM BeamLine TM type 285001025-021 MDT A/S, Værkstedsvej 2, DK-6000 Kolding 2 Anvendelse af Beamline TM -produkter i kompositindustrien. BeamLine TM er et nyt produkt med

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Mandelkugler med whisky. Mandelkaramel. 1. Smelt sukkeret. 1. Sæt ovnen på 50 C. 2. Når det er gyldent, røres sirup og smør i.

Mandelkugler med whisky. Mandelkaramel. 1. Smelt sukkeret. 1. Sæt ovnen på 50 C. 2. Når det er gyldent, røres sirup og smør i. Mandelkaramel 1. Smelt sukkeret. Mandelkugler med whisky 1. Sæt ovnen på 50 C. 150 g sukker 1 ss sirup 50 g smør 150 g mandler Olie Folie 2. Når det er gyldent, røres sirup og smør i. 3. Tilsæt mandlerne

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

Pionering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Pionering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Pionering Pionering er spændende! En udfordring til patruljens evne til at løse en opgave ved hjælp af fantasi og en mængde energi, tov og rafter! Pionering er en fælles opgave for hele patruljen, og mange

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017 Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g

Læs mere

OPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax:

OPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax: OPSKRIFTER til 2012-2013 Ørstedsvej 2-9800 Hjørring Telefon: 99 24 56 56 Fax: 98 90 16 93 www.nordenergi.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Kogning af æg 3 Kogning af pasta 4 Stegning

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Eriks Mad og Musik 23. august 2008 Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

En skoledag om ENERGI

En skoledag om ENERGI Nord Energi forsyner ca. 93.180 forbrugere med el. nord energi Ørstedsvej 2-9800 Hjørring OPSKRIFTER En skoledag om ENERGI 2015-2016 Telefon: 99 24 56 56 www.nordenergi.dk E-mail: info@nordenergi.dk Side

Læs mere

Hvad er en Klimaspand?

Hvad er en Klimaspand? Hvad er en Klimaspand? En klimaspand er et primitivt komfur, der hjælper med at udnytte brændet bedre. På et normalt bål slipper meget af varmen ud til siden og det kan på den måde vare længe før man f.eks.

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.)

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.) Kl. 10.00: Det er tid til at stævne ud. De næste 24 timer skal I tilbringe på vandet, og man må selvfølgelig ikke gå i land. For at I kan klare jer på vandet, skal I inden i stævner ud samle pinde, der

Læs mere

Naturundervisning.dk Undervisning * Uddannelse * Udvikling

Naturundervisning.dk Undervisning * Uddannelse * Udvikling Emne / undervisningsområder for Naturundervisning.dk: * Nedenstående emner repræsenterer et udpluk af mulige undervisningsområder. * Kursusniveau og kursusvarighed aftales i hvert enkelt tilfælde. * Undervisningsniveau

Læs mere

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker

Reparationskursus. I guld- og sølvsmedeteknikker Reparationskursus I guld- og sølvsmedeteknikker 1 Kursus i mindre reparationer om trækning af perler med og uden knuder, montering af dupper og låse. Loddeprocesser ved mindre reparationsopgaver som f.eks.

Læs mere

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.

Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009. Opskrifter fra vikingernes køkken Med særlig tilladelse fra Bi Skaarup. Opskrifterne indgår i Vikingeskibsmuseets event, Stormandens Fest, som afholdes den 8. og 9. august 2009.» Besøg Vikingeskibsmuseet:

Læs mere

INSPIRATION: Side 1 af 7

INSPIRATION: Side 1 af 7 INSPIRATION: MATERIALER: Uld ca. 30 g i bundfarven samt uld til dekoration, lynlås 20 25 cm, foam til skabelonen, vandflaske med huller i låget, plasticpose, rundstok, sæbe og masser af vand. Jeg bruger

Læs mere

Reparation af glasfiberkajakker

Reparation af glasfiberkajakker Reparation af glasfiberkajakker Denne beskrivelse er fremstillet som en opsummering af et kursus i reparation af glasfiberkajakker af Leif Romsø i Kerteminde Kajakklub Oktober 2008. Glasfiberkajakker er

Læs mere

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder.

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder. ADVARSEL SIKKERHED a) Kanttrimmerem må ikke overlades til børn eller umyndige unge, bortset fra unge, som er i lære og under opsyn af fagfolk. b) Der må ikke komme nogen indenfor en radius af 5 meter,

Læs mere

Scanbrown mink på tværs

Scanbrown mink på tværs Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at

Læs mere

Ved reklamation eller spørgsmål til produktet, kontakt da Harald Nyborg A/S på tlf. 63959508 eller henvend dig i en af vore butikker.

Ved reklamation eller spørgsmål til produktet, kontakt da Harald Nyborg A/S på tlf. 63959508 eller henvend dig i en af vore butikker. Havepejs Manual (OBS! Gem den til senere brug.) Model M120 Nødvendigt værktøj (ej inkl.) ADVARSEL FARE! Havepejsen er KUN til udendørs brug. Fyr aldrig op i havepejsen, og lad den aldrig nedkøle, indendørs

Læs mere

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken BRØD KLASSIKERE Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken BAG KLASSISK BRØD MED ET TVIST Danskerne er glade for at svinge gryderne derhjemme, men ikke alle føler sig rustede til at

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

Urtefrikadeller på bål

Urtefrikadeller på bål Urtefrikadeller på bål 1 kg hakket oksekød (el. hakket kalv/flæsk) 3 æg 1,5 dl havregryn 3 løg 1,5 dl hakkede urter 1,5 spsk. groft salt friskkværnet peber Tag evt. handsker på og bland farsen godt med

Læs mere

Opskrifter fra Byens Køkken

Opskrifter fra Byens Køkken Opskrifter fra Byens Køkken Alle opskrifterne er udviklet i kreativt samarbejde mellem medarbejderne i Byens Køkken og kokken Claus Holm, som siden har arbejdet videre med opskrifterne. Hans forslag kan

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx

http://www.lf.dk/~/media/lf/tal%20og%20analyser/forbrug%20og%20detail/markedsanalyse%20om%20frugt%20og%20gr%c3%b8nt.ashx Mad fra æbletræet DANMARK HAR VERDENS BEDSTE ÆBLER Danmark har et godt klima til æbler, og det giver saftige æbler, der er kendt for deres tynde skræl og gode kombination af sødme og syrlighed. Desuden

Læs mere

Ildmagere. Udfordringen. Formål. Ildmagere Niveau 2

Ildmagere. Udfordringen. Formål. Ildmagere Niveau 2 Årstid: Sommeren Forløbets varighed: 4 trin + 24 timer Udfordringen Formål Dette mærke har til formål at gøre pigerne til sande! Pigerne lærer at styre ilden som objekt for fascination og underholdning.

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Månedens menu. Svinemørbrad pikeret med kammusling og koriander hertil stegte bananskalotteløg, blodgrape, aspargescrudité og blodgrape beurre blanc

Månedens menu. Svinemørbrad pikeret med kammusling og koriander hertil stegte bananskalotteløg, blodgrape, aspargescrudité og blodgrape beurre blanc Månedens menu Af kok Christian Ludwigs, Pharmakon Cremet løgsuppe kogt på mørk øl med stegt pighvar og chiliolie Februar 2011 Svinemørbrad pikeret med kammusling og koriander hertil stegte bananskalotteløg,

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

INSPIRATION: Side 1 af 5

INSPIRATION: Side 1 af 5 INSPIRATION: Side 1 af 5 MATERIALER: Merinould ca. 100 g, gazestof eller silke, vandflaske med huller i låget, foerstof (ca. 1,5x3,5 m), snor, håndklæde, sort sæk, sæbe og masser af vand. Tørretumbler

Læs mere

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter Ismaskine Model nr. 1664 220-240V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter BRUGSANVISNING 1 Vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger,

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Kontaktgrill. Model Nr.: 1666 BRUGSANVISNING

Kontaktgrill. Model Nr.: 1666 BRUGSANVISNING Kontaktgrill Model Nr.: 1666 BRUGSANVISNING For din sikkerheds skyld og for at du kan blive ved med at have glæde af dette produkt, skal du altid læse instruktionsbogen grundigt inden brug. VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Læs mere

BIBIONE. Bibione kulgrill MONTERINGS OG BRUGSANVISNING

BIBIONE. Bibione kulgrill MONTERINGS OG BRUGSANVISNING BIBIONE Bibione kulgrill MONTERINGS OG BRUGSANVISNING GENNEMLÆS DENNE SIKKERHEDSVEJLEDNING OG ADVARSLERNE OMHYGGELIGT, FØR MONTERINGEN AF GRILLEN PÅBEGYNDES. SIKKERHEDSVEJLEDNING! Grillen må ikke bruges

Læs mere

STØVSUGER BRUGERVEJLEDNING. HN 9888 Model JCV-7001. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference.

STØVSUGER BRUGERVEJLEDNING. HN 9888 Model JCV-7001. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. STØVSUGER HN 9888 Model JCV-7001 BRUGERVEJLEDNING Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. Sikkerhedsinstruktioner Når De bruger støvsugeren, skal De altid tage

Læs mere

Se oversigten bagest i denne opstillingsvejledning, her kan man orientere sig om alle mængder, længder og dimensioner.

Se oversigten bagest i denne opstillingsvejledning, her kan man orientere sig om alle mængder, længder og dimensioner. Opsætningsvejledning Traditional BISON LAVVO / TIPI model 16-25 - 50 og 100 mands. Tillykke med dit nye samiske Lavvo fra Bison. Opsætning af denne Lavvo kan klares af 2-5 personer. Det samlede udstyr

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.

Læs mere

Byg EN HOBBIT HULE VARIGHED: LANGT FORLØB

Byg EN HOBBIT HULE VARIGHED: LANGT FORLØB VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HOBBIT HULE Byg EN HOBBIT HULE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv-otte dobbelt-lektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og

Læs mere

Palmekål og baconristede rodfrugter med timian

Palmekål og baconristede rodfrugter med timian 1 Palmekål og baconristede rodfrugter med timian 150 g bacon i tern 1 spsk olie 2 fed hvidløg 4-6 jordskokker eller lidt selleri 2-3 mindre rødbeder gerne stribede 2 gulerødder 1 bundt palmekål 2 æbler

Læs mere

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder: Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.

Læs mere

Opskrifter 1900-1950

Opskrifter 1900-1950 Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Klar dig selv. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Klar dig selv. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Klar dig selv Indholdsfortegnelse Patruljen... 2 Folde tørklæde... 3 Binde tørklæde... 3 Fold et krus... 4 Personlig udrustning... 5 Rygsækken... 5 Personlige mål... 6 Dolken... 7 Saven... 8 Øksen... 9

Læs mere

15. september 2016 Stegte Ål

15. september 2016 Stegte Ål 15. september 2016 Stegte Ål Den, der tager ålen ved halen og kvinden på ordet, kan sige, at han ikke har haft hold på nogen af dem. Menu Hovedret Stegte ål m/flødestuvede kartofler Æblepeberrod Agurkesalat

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv

Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv Typer af hegn Trådhegn Et trådhegn er ret hurtigt at opføre og nok ét af de billigste at vedligeholde. Gabioner (stenkister) Metalkurve fyldte med sten eller

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

TA EN BID AF NATUREN

TA EN BID AF NATUREN Spis Naturen TA EN BID AF NATUREN Naturen pirrer vores nysgerrighed og stimulerer vores sanser. Naturen er udgangspunktet for friluftsliv, hvor spejdernes fællesskab udvikler sig. Naturen bliver en ramme

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

Sådan ryger man på en JensenGrill

Sådan ryger man på en JensenGrill Sådan ryger man på en JensenGrill Indledning Når der laves mad under åben himmel, er der ofte et ønske om, at maden får mere eller mindre røgsmag. Her bliver man kort introduceret til 3 forskellige måde

Læs mere

Ideark»Flammernes Herre«

Ideark»Flammernes Herre« Ideark»Flammernes Herre«Brænd ikke snoren over Mange snore er i årenes løb brændt over ved båltændingskonkurrencer. Men spejderne skal også gerne lære at benytte sig af glødebål, når der tændes ild. Spejderne

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Æblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry

Æblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry Brug udelukkende økologiske ingredienser. Det gør vi. Æblerne skal ikke skrælles til nogen af opskrifterne. Jeg skræller normalt ikke grønsager, men vasker dem kun og skærer dårlige steder væk. De gode

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere