Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K"

Transkript

1 Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Høringssvar - folkeskolereform 16. september 2013 Danmarks Lærerforening støtter de tre overordnede mål, der ligger til grund for reformen. Vi deler ambitionen om, at alle elever skal blive så dygtige de kan, at betydningen af social baggrund skal mindskes - og at tilliden til folkeskolen skal styrkes og trivslen forbedres. Danmarks Lærerforening havde gerne set, at partierne i forbindelse med forhandlingerne om folkeskolen i højere grad havde forholdt sig til, om der var forskningsmæssigt belæg for, at reformens enkelte dele vil fremme de tre mål. Folkeskolens udvikling skal bygge på solid viden og ikke på tilfældige ideer og fornemmelser. Foreningen har tidligere foreslået, at det nuværende vejledende timetal gøres til minimumstimetallet, og støtter således, at eleverne får øget deres faglige undervisningstimetal. Det er imidlertid en forudsætning, at de ekstra timer bliver af høj faglig kvalitet. Det kræver velforberedte lærere, hvis flere timer skal have en positiv effekt på elevernes læring./. Som bilag til dette høringssvar er til orientering vedlagt kommentarer fra de faglige foreninger. Disse svar forholder sig til problemstillinger for de enkelte fag og områder. I dette høringssvar vil foreningen hovedsageligt koncentrere sig om fire problemfelter, hvor vi vurderer, at intentionerne i den politiske aftale fra 7. juni 2013 ikke er blevet fuldt udmøntet i lovforslaget og dets bemærkninger. 1. Lærernes professionelle ansvar og kvalifikationer Foreningen finder det positivt, at det i forligsteksten er understreget, at lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at lærerne skal sikre, at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Lovudkastet og de tilhørende bemærkninger giver imidlertid ikke lærerne noget håndtag til at forvalte dette ansvar, hvis den understøttende undervisning varetages af andre. Det er positivt, at der iværksættes en indsats for, at eleverne i alle fag på alle klassetrin skal modtage undervisning af lærere med undervisningskompetence (linjefag), da det styrker elevernes udbytte af undervisningen Vi ved, at det fx har stor betydning for den grundlæggende læse- og matematikundervisning i de yngste klasser, at lærerne har de rette faglige kompetencer. Det vil derfor virke direkte mod reformens målsætning, hvis der nu åbnes op for, at skolerne lokalt

2 kan lade pædagoguddannede uden formelle fagdidaktiske kvalifikationer varetage den faglige undervisning i klasse. 2. Klassens fællesskab I en tid, hvor alle taler om betydningen af den inkluderende skole, er det bekymrende at konstatere, at ændringerne reelt øger mulighederne for en niveaudelt skole. Dette vil være i direkte modstrid med lovens intention om at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Forskningen viser endvidere, at det samlet set vil svække eleverne faglige udbytte af undervisningen. 3. Indsnævring af fagligheden Internationale erfaringer viser, at de meget snævre kriterier - der er fastlagt som vurderingsgrundlag for reformens resultatmål. - vil medføre, at andre for eleverne afgørende faglige kompetencer vil blive nedprioriteret. 4 Forenklinger Endelig vil foreningen som et fjerde område problematisere nogle af de såkaldte forenklinger, som er blevet medtaget i lovudkastet. En række af dem er efter foreningens opfattelse hverken forenklinger eller forhold, som vi kan genkende fra de udmeldinger, der er kommet fra forligspartierne. Danmarks Lærerforenings kommentarer til de fire områder Ad 1. Lærernes professionelle ansvar og kvalifikationer Det fremgår af den politiske aftale fra 7. juni 2013, side 18 pkt. 2, at pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer ikke kan tillægges undervisningskompetencer. Det er ifølge aftalen lærerne, der har den generelle undervisningskompetence og ansvaret for, at undervisningen i både de fagopdelte timer og i den understøttende undervisning fremmer elevernes udvikling og leder hen mod de faglige mål. Det må forudsættes, at børnehaveklasselederen har et tilsvarende ansvar og undervisningskompetence for undervisningen i børnehaveklassen. Beskrivelserne af de forskellige personalegruppers kompetencer jf. lovudkastes er efter foreningens opfattelse ikke slået tydeligt igennem i de ændrede formuleringer af 18. Her er der sket en unødig generalisering, så lærerne ikke tillægges andre beføjelser end det øvrige undervisende personale! Hvis lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og sikre at undervisningen i såvel fag som inden for tiden til den understøttende undervisning leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin, må lærerne have hjemmel i loven til at forvalte denne opgave, hvis den understøttende undervisning gennemføres af pædagoger eller andre. Hvis fx en tur i mosen i en understøttende undervisningsaktivitet skal understøtte de fastlagte mål i natur/teknik, må læreren Side 2 af 9

3 have adgang til at lede den voksne, der skal varetage opgaven, i hvad der er hensigten med turen, og hvad der skal foregå. Danmarks Lærerforening anbefaler, at der tilføjes en 18, stk. 6, der sikrer lærerne beføjelser som undervisningsledere, hvis den understøttende undervisning ikke forestås af læreren selv. Det er angivet i bemærkningerne til loven, at det er lærerens ansvar at fastlægge mål for elevernes undervisning. I forligsteksten er det præciseret, at dette omfatter de faglige mål. Formuleringen af 18, stk. 4 i lovforslaget giver i modstrid hermed mulighed for, at opgaven kan varetages af pædagoger eller andre. Danmarks Lærerforening anbefaler, at den gældende tekst af 18, stk. 4 fastholdes, så det fortsat er lærernes professionelle ansvar at sætte faglige mål i samarbejde med eleverne. De yngste klasser Som angivet i bemærkningerne til lovforslaget s. 2, så har den øgede fokus på undervisningen i de yngste klasser givet mærkbare forbedringer. Hvis disse forbedringer skal fastholdes og yderligere øges, skal eleverne i de yngste klasser også fremover sikres kvalificeret undervisning af veluddannede lærere i alle fag. Som det også er beskrevet i bemærkningerne side 70, så har pædagogerne i de forsøg, der ligger til grund for lovændringen primært haft en assisterende og supplerende rolle i forhold til lærerne. Som tidligere beskrevet, så virker det direkte mod lovens intentioner om styrket faglighed, hvis lovgiverne åbner op for, at pædagoguddannede uden formelle fagdidaktiske kompetencer kan varetage undervisningen i alle fag. Det virker helt paradoksalt, når der samtidig lægges op til en beslutning om, at læreruddannede kun kan undervise i deres linjefag. Danmarks Lærerforening anbefaler, at lovudkastets 29a omformuleres, så det fremgår, at pædagoger ikke kan tillægges ansvar for at varetage undervisningen i et fag på de yngste klassetrin. Inklusion I bemærkninger til 16 b er mulighederne for at nedskalere de understøttende timer for at øge antallet af undervisningstimer med to voksne i klasser med særlige behov (4. 9. klasse) beskrevet. Det fremgår, at der med lovforslaget ikke stilles nogle kompetencemæssige krav til de voksne, der skal indgå i denne undervisning../. Som beskrevet i høringssvaret fra Pædagogiske Psykologers Forening, så giver det ikke mening at udskille vigtige undervisningsopgaver til faggrupper, der ikke har fagdidaktiske kompetencer. At kunne håndtere fagligt svage elever kræver, at man har en stor faglig viden både didaktisk og specialpædagogisk. Fra forskningsmæssige undersøgelser, bl.a. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen fra 2012 ved vi, at hvis det overhovedet skal have nogen effekt, Side 3 af 9

4 at der er to voksne i klassen, så er helt afgørende, at de begge har en undervisningsmæssig kompetence og særlig viden omkring, hvordan man sætter ind i forhold til eleverne. Danmarks Lærerforening anbefaler, at det af loven fremgår, at det er en forudsætning for at benytte 16 b, at begge voksne har de nødvendige faglige kvalifikationer herunder undervisningsmæssig kompetence. Skolebiblioteksfunktionen Det er essentielt, at det team, der virker i skolebiblioteket/læringscentret, har tæt kontakt til og føling med skolens pædagogiske linje og den daglige undervisning, og selv har undervisningskompetencer. Alene derved kan lærere og elever få det fulde udbytte af samarbejdet med skolebiblioteket. Skolebibliotekaren skal på et didaktisk grundlag kunne give lærerne faglig sparring bl.a. i forbindelse med den daglige undervisning og ikke mindst skoleårets planlægning, og give eleverne faglig vejledning i valget af materialer til projektopgaver mv. Det er derfor helt uforståeligt, at lovudkastet med bemærkningerne til 30 på side 71 fjerner det faglige grundlag for varetagelse af skolebiblioteksfunktionen. Danmarks Lærerforening anbefaler, at bestemmelserne i den gældende bestemmelse om kvalifikationskrav til skolebibliotekarer fastholdes. Kompetenceløft Danmarks Lærerforening deler ambitionen, om, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Som det er udtrykt i lovforslaget 40, stk. 7. Kravene til elevernes kundskaber ændrer sig løbende, og det stiller nye krav til lærernes kompetencer. Kompetenceudvikling af alle lærere er således en kontinuerlig proces. Internationale sammenligninger viser tydeligt, at danske læreres deltagelse i faglig kompetenceudvikling er lav. Der er således et massivt behov for at styrke lærernes efteruddannelse. Efter foreningens opfattelse bør der være fastlagte kriterier for vurderingen af undervisningskompetence. En vurdering, der skal foregå i en dialog mellem leder og lærer fx i forbindelse med drøftelsen om den overenskomstbestemte uddannelsesplan. Danmarks Lærerforening anbefaler, at det af lovbemærkningerne fremgår, at der i det partssamarbejde, der er beskrevet i Lov 470 om kompetenceudvikling skal udarbejdes et grundlag for vurderingen af lærerens undervisningskompetence og at forligskredsen vil følge, hvilke kriterier, der lokalt fastlægges for at tillægge undervisningskompetence. Det skal bemærkes, at de resurser, der er afsat til ovennævnte kompetenceløft, end ikke kan dække den nedgang, der har været i skolernes efteruddannelsesressourcer gennem de seneste 5 år. Hvis et reelt kompetenceløft af lærerne skal Side 4 af 9

5 virkeliggøres kunne det være naturligt at medtænke jobrotationsordninger, så den halve milliard, der i dag bruges på passiv forsørgelse af ledige lærere, bringes i spil. Det vil give mulighed for en ekstraordinær uddannelsesindsats. Ad 2. Sikring af klassens fællesskab Et trygt socialt fællesskab, hvor eleverne ikke deles efter fagligt niveau, er den bedste ramme i forhold til at løfte flest elever mest muligt. I Sverige gjorde man sig for ti år siden dyrt købte erfaringer med en såkaldt fleksibel skoledag, hvor eleverne vekslede mellem forskellige fag, aktiviteter og hold. Det svenske Skolverket advarer i dag direkte mod denne udvikling. Der er ligeledes megen norsk og dansk forskning fra de seneste år, der tydeligt konkluderer, at der er mere problemadfærd i skoler, der betjener sig meget af skiftende grupperinger af eleverne. Forholdet er bl.a. belyst af SFI Det nationale forskningscenter for velfærd, der i en rapport fra i år konkluderer, at elever fra resursestærke hjem godt kan klare sig med mere løse faglige rammer, men at det bestemt ikke gælder for elever fra resursesvage hjem. Det fremgår af rapporten, at såvel elever fra resursesvage hjem som elever fra ressourcestærke hjem alle profiterer af, at læreren bruger relativt megen tid til fælles opgaveløsning i klassen, og at læreren lægger lige megen vægt på faglige som sociale og trivselsmæssige mål for undervisningen. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at en undersøgelse i DR ved skoleårets begyndelse viser, at en meget stor del af skolelederne oplever øget gruppering og niveaudeling er et selvstændig mål med reformen. Der er en betydelig risiko for, at reformens implementering vil gentage de svenske fejl - og underminerer den enhedsskole, som også OECD har fastslået giver alle elever det største udbytte. Holddannelse Den gældende 50 pct-regel for holddannelse er både enkel, objektiv og let forståelig for elever, forældre og medarbejdere. Det er derfor påfaldende, at reglen med begrundelsen regelforenkling foreslås erstattet af regler, der i lovudkastet og bemærkningerne er både diffuse og uforståelige. Ingen elev eller forældre vil kunne vurdere, om de modtager en undervisning, der i væsentligt omfang foregår med udgangspunkt i klassen. Danmarks Lærerforening anbefaler, at den nuværende bestemmelse i 25, stk. 6 om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden fastholdes. Såfremt dette forslag ikke følges, må der i bemærkningerne til lovforslaget gives kvantitative anvisninger på, hvad der forstås ved væsentligt omfang. Danmarks Lærerforening kan konstatere, at enkelte skoler allerede inden for den gældende lovs rammer - bl.a. for at kunne takle inklusionsudfordringen - reelt har genindført den niveaudelte skole i enkelte fag. Denne tendens vil kun blive fremmet med dette lovforslag. Hermed fjernes grundprincippet for den enhedsskole, som giver alle elever det største faglige udbytte. Side 5 af 9

6 Danmarks Lærerforening anbefaler, at det præciseres, at bestemmelsen om, at undervisningen tager udgangspunkt i klassen gælder for de enkelte fag - og ikke kun i forhold til den samlede undervisningstid. Foreningen kan konstatere, at KL allerede i deres budgetvejledning fra juni 2013 fremhæver de øgede muligheder for holddannelse uden begrænsninger i timeomfang eller holdstørrelse som et besparelsespotentiale. Denne tilgang til anvendelse af holddannelse er ikke gavnlig for undervisningens kvalitet. Danmarks Lærerforening anbefaler, at der i 17 indføres en bestemmelse om, at undervisning på storhold skal modsvares af tilsvarende undervisning på små hold. Dette skal sikre, at holdstørrelsen for de hold, som den enkelte modtager sin undervisning på, ikke overstiger 28. Udskoling De mange forslag til nye regler om hold- og klassedannelse kan betyde, at folkeskolen fremover ikke fremstår som en enhedsskole. En særlig udfordring er mulighederne for toning i udskolingen, profillinjer og mulighederne for at vælge (fravælge) andet fremmedsprog, som kan bruges til klassedeling i overbygningen. Danmarks Lærerforening støtter bestræbelserne på, at de ældste elever får øget indflydelse på valgfag mv. Det er imidlertid væsentligt, at dette ikke fremmer en niveaudelt skole med hhv. boglige- og praktiske linjer. Det vil i modstrid med lovens intention øge betydningen af social baggrund. Danmarks Lærerforening anbefaler, at det præciseres i 25 a, at profillinjer, tonede udgange, valg (eller fravalg) af andet fremmedsprog eller valgfag ikke må begrænse den enkelte elevs muligheder for at vælge en efterfølgende ungdomsuddannelse - eller laves på grundlag af elevernes faglige niveau. Klasselærer Klasselæreren er i dag tillagt den koordinerende opgave i relation til undervisningen for klassen og den enkelte elev. Det bør fortsat være klasselærerens omdrejningspunkt. Klassen og den enkelte elevs faglige og sociale udvikling kan ikke skilles ad. Danmarks Lærerforening konstaterer, at forslaget om ændret klasselærerfunktion er beskrevet i afsnittet regelforenklinger. Foreningen kan ikke se, hvori forenklingen i forslaget ligger. Det er heller ikke foreningens opfattelse, at det har været et spørgsmål, der er blevet rejst af de politiske partier, der har indgået forliget. Klasselærerfunktionen har afgørende betydning for forældrenes muligheder for at samarbejde med skolen om klassens udfordringer. Klasselærerfunktionen er internationalt anerkendt som en stor styrke ved folkeskolen. Danmarks Lærerforening ser gerne, at to lærere inden for klassen kan varetage klasselærerfunktionen i fællesskab. Det vil imidlertid være ødelæggende for klassefællesskabet, når der med lovudkastets tekst åbnes mulighed for, at klas- Side 6 af 9

7 selæreropgaven erstattes af en kontaktlærerordning, hvor eleverne på tværs af klasser tilknyttes forskellige lærere og pædagoger. Danmarks Lærerforening anbefaler, at forslagets 18, stk. 5 ændres, så det fremgår, at klasselærerfunktionen eventuelt kan varetages af to af klassens lærere i fællesskab, men ikke kan erstattes af en kontaktlærerordning, hvor eleverne på tværs af klasser tilknyttes forskellige lærere og pædagoger. Ad 3. Indsnævret faglighed Som skrevet i indledningen, så er målsætningerne for reformen gode. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at de gode mål for reformen om, at alle elever skal blive så dygtige som de kan og at betydningen af social baggrund skal mindskes, er blevet oversat til meget snævre testmål i matematik og læsning. Danmarks Lærerforening må med bekymring se, at de nationale test med lovforslaget nu også formelt er blevet det styrende kontrolredskab. Al evalueringsviden viser, at det resulterer i, at indsatsen bliver fokuseret på opfyldelse af disse snævre succeskriterier. Den engelske professor Margaret Brown har redegjort for de engelske erfaringer med få præcise mål, der blev fulgt op af kontrol gennem et nationalt testsystem. Undervisningen i den engelske skole blev mere og mere målrettet mod det, der blev testet. Eleverne blev i begyndelsen dygtigere til det, de blev testet i, men deres faglighed skrumpede til mere og mere at handle om den lille del, som kunne omfattes af testsystemerne. De nationer, der klarer sig godt i en globaliseret verden, er dem, der evner at kvalificere alle elever, så de kan bruge deres viden og færdigheder også i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng. Hvis vi i Danmark, som foreslået snævrer resultatmålene ind til de udvalgte testområder, svigter vi såvel eleverne som samfundet i forhold til fremtidens udfordringer. I forhold til dette er det bemærkelsesværdig, at det ikke præciseres, hvordan målet om øget tillid til folkeskolen skal vurderes. Danmarks Lærerforening anbefaler, at succeskriteriet for elevernes faglige udbytte udvides markant. Danmarks Lærerforening har et bud på, hvordan fagligheden i alle fag kan indgå. Danmarks Lærerforening anbefaler endvidere, at der i lovbemærkningerne skrives ind, at der skal knyttes reel følgeforskning til reformens implementering. En forskning, der skal lægge en bredere faglighedsforståelse til grund for en vurdering af målopfyldelsen af reformens tre mål og en forskning, der kan give grundlag for en vurdering af, om tilliden til folkeskolen fremmes eller svækkes. Ad 4. Regelforenkling Som det fremgår af ovenstående bemærkninger om holddannelse og klasselærerfunktionen, så kan foreningen konstatere, at der i den politiske aftale er tilføjet en række forslag under overskriften regelforenkling, som ikke er reelle forenklinger. Det er foreningens opfattelse, at størstedelen af disse forslag ikke har grund i forligspartiernes drøftelser. Vi har bemærket, at der i sidste års økonomiaftale mellem regering og KL indgik et bilag om regelforenklinger i folkeskolen. Side 7 af 9

8 Undervisningsministeriet har trods flere anmodninger nægtet foreningen aktindsigt i dette bilag. Det er således ikke muligt at vurdere omfanget af den præmis, der fra KL og regeringens side har været fastlagt forud for forhandlingerne i forligskredsen. Udover problemstillingerne om holddannelse og klasselæreren, vil foreningen kommentere på regelforenklingerne om at nedlægge pædagogisk råd og øge muligheden for fælles ledelse. Pædagogisk råd En ophævelse af bestemmelserne om, at der på hver skole skal være et pædagogisk råd vil medføre, at der ikke vil være formelle krav om, at en skole skal have et forum, hvor skolens ledelse og medarbejdere drøfter skolens udvikling. Dialogen mellem ledelsen og medarbejderne er afgørende for en skoles udvikling. Skoleudvikling sker via denne dialog og en fælles afklaring af, hvilke værdier og mål der er for skolens udvikling. Det bliver fra politikkere og ledere fremhævet, at folkeskolereformen er en kulturændring. Det strider mod al viden om organisationsudvikling, at man i så tilfælde fjerner det eneste forum, hvor det pædagogiske personale samlet kan drøfte ændringerne og rådgive deres leder. Hermed fjernes det ejerskab blandt medarbejderne, der er forudsætningen for kulturændringen. Danmarks Lærerforening anbefaler, at der i loven indføres en bestemmelse om, at alle skoler har et forum, hvor det samlede personale og ledelse kan drøfte skolens udvikling. Fælles ledelse De foreslåede ændringer af 24, hvor små skoler fremover defineres som skoler med under 300 elever eller skoler, der uanset elevtal, er placeret i et landdistrikt, vil svække ledelsen på mange skoler. Alle interessenter omkring folkeskolen peger i dag på behovet for en styrket pædagogisk ledelse på skolerne. Det kræver, at ledelsen i dagligdagen har mulighed for en tæt kontakt og dialog med lærerne. Danmarks Lærerforening anbefaler, at det præciseres, at alle skoler og selvstændige afdelinger skal have en daglig leder på matriklen. Der er i lovudkastes 24a lavet en analog mellem små skoler og små afdelinger. Det fjerner borgernes sikkerhed, at det fremover vil være en forvaltningsdisposition, om man vil følge reglerne for små skoler eller ej. Det må fortsat være et krav til den enkelte kommune, at de beslutter, om de vil have en skolestruktur med små skoler, der følger regelsættet for små skoler, eller om de vil operere med afdelingsopdelte større skoler, der følger de almindelige bestemmelser i loven. Danmarks Lærerforening anbefaler, at analogien mellem små afdelinger og små skoler udgår af loven. Side 8 af 9

9 Afslutning Danmarks Lærerforening har efterlyst en reform, der kunne være den nødvendige platform for en udvikling af folkeskolen som et langsigtet systematisk projekt, der klart adresserede folkeskolens hovedudfordringer, der bl.a. er inklusionen og uddannelsespotentialet hos de tosprogede drenge. Vi havde gerne set et projekt, der tydeligere byggede på den viden, vi har fra forskningen og praksiserfaringen fra skolerne. Et projekt, som blev tilrettelagt og gennemført i tæt samarbejde med skolens parter - ikke mindst de lærere, der skal sikre udviklingen i elevernes læring. Danmarks Lærerforening beklager, at lovgiverne med sammenkoblingen af folkeskolereformen og indgrebet i lærernes overenskomst har skabt en situation, hvor intentionerne om at gøre en god skole bedre har meget vanskelige vilkår. Der er ingen lette veje ud af den situation. Danmarks Lærerforening håber, at vores forslag til justeringer af det fremsendte lovforslag kan medvirke til, at det lokalt bliver lidt lettere at finde vej for løsninger til gavn for elevernes undervisning Med venlig hilsen Anders Bondo Christensen Side 9 af 9

Halsnæskredsens indlæg til Halsnæs Kommunes 17 stk. 4 udvalg

Halsnæskredsens indlæg til Halsnæs Kommunes 17 stk. 4 udvalg Halsnæskredsens indlæg til Halsnæs Kommunes 17 stk. 4 udvalg Forslaget er udarbejdet af og vedtaget at Halsnæskredsens kr edsstyrelse på kredsmødet den 11. december 2013. Halsnæskredsen December 2013 Side

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf

Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf Kære Byrådsmedlem Kreds 16 Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf. 43524560 Email: 016@dlf.org www.kreds16.dk Taastrup 1. september 2013 Byrådet er allerede i gang med overvejelserne for budget 2014 og de kommende

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014

Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014 Jeg

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 295 Offentligt Aalborg, 02.09.2013 PK/bha_UVM_09_2013 Undervisningsminister Christine Antorini Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere