Guide til samarbejde mellem skole og lokalsamfund - den åbne skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til samarbejde mellem skole og lokalsamfund - den åbne skole"

Transkript

1 Guide til samarbejde mellem skole og lokalsamfund - den åbne skole

2 Kommunerne forpligtes med folkeskolereformen til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler forpligtes også til at indgå i et gensidigt samarbejde. I Esbjerg Kommune er Børn- og ungepolitikken endvidere udgangspunkt for samarbejdet. Samarbejdet skal fremme den lokale sammenhængskraft og medvirke til, at eleverne stifter bekendtskab med det omgivende samfund og dets muligheder. Samtidig skal samarbejdet bidrage til opfyldelse af folkeskolereformens formål og mål for folkeskolen. Kravet om at åbne skolen giver nye muligheder. Skolen skal løfte ansvaret for alle elevers læring og udvikling i samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Skolelederen kan beslutte, at personer med de relevante kvalifikationer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisning i fag og emner. Skoler, kulturinstitutioner og foreninger har tradition for et godt samarbejde. Dette skal nu udvikles, så sammenhængen bliver endnu stærkere. Også fremadrettet skal det holdes for øje, at det er elevernes læring, der skal være i fokus. Denne guide til samarbejder er udarbejdet med henblik på at gøre det lettere for skoler, kulturinstitutioner og foreninger at indgå nye samarbejder. Vil du vide mere om partnerskaber i den åbne skole, kan du kontakte MYRTHUE på telefon eller 2 FUNDAMENTET FOR SAMARBEJDET ER, AT BARNETS LÆRING STYRKES

3 Skoler og kulturinstitutioner i folkeskolereformen HVORDAN SAMARBEJDE? Skolereformen lægger op til, at der indgås et tættere forpligtende samarbejde, hvor kulturmedarbejdere og skolelærere i fællesskab forbereder kulturaktiviteter for eleverne. Det kan være alt fra opsætning af et teaterstykke til højtlæsning eller graffitiværksted. Det er væsentligt, at den kulturelle aktivitet hænger sammen med fagets og elevernes læringsmål og knytter an til den øvrige læring i skolen. Samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner kan ske flere steder: I den fagspecifikke undervisning, hvor kulturinstitutioner alene eller i samarbejde med lærerne kan bidrage til de faglige forløb og elevernes faglige læring. I den understøttende undervisning, som skal understøtte elevernes læring i fagene, men hvor undervisningen er anderledes og praksisnær. På kulturinstitutionen, hvor eleverne inviteres til at besøge biblioteket, museet eller kulturhuset som en del af et undervisningsforløb. Indhold, varighed og karakter af samarbejdet afhænger af skolens ønsker og kulturinstitutionens muligheder. Det anbefales, at skolens personale inddrages aktivt i både planlægning og afvikling af samarbejdsaktiviteterne. Personalet kender børnene og kan derved sikre særlige hensyn i forhold til elevernes forudsætninger. Herudover kan det opkvalificere lærerne inden for den pågældende aktivitet. 3

4 UNDERVISNING: A Introduktion: Kulturudbyderen står for de første undervisningsgange som startskud til et længerevarende forløb. Formålet er at motivere eleverne til mere engageret deltagelse i undervisningsforløbet og skabe indsigt i muligheder for at fortsætte aktiviteten i fritiden. B Læringsforløb: Et længerevarende forløb hvor en kulturudbyder varetager undervisningen. Formålet er at forbedre elevernes faglighed både primæraktivitet eller relateret aktivitet øge kendskabet til aktiviteten og skabe personlig kontakt til en person fra kulturinstitutionen. C Længerevarende forløb: Længerevarende forløb hvor udvalgte klasser eller elevgrupper indgår i et kontinuerligt læringsforløb varetaget af en kulturinstitution. Formålet er, at eleverne fordyber og dygtiggør sig i aktiviteter, som enten er meget krævende eller medvirker til en alsidig udvikling af eleven. HVAD MED ØKONOMIEN? Der er ikke afsat særskilte midler til samarbejdet, så midlerne skal findes internt i skolens budget eller via eksterne fonde og puljer. HVAD KAN KULTURINSTITUTIONEN GØRE? Overveje hvor kulturen kan spille ind i den overordnede læringsdagsorden. Kontakte den enkelte skole for at få adgang til undervisningsmaterialer og fagsystemer, som kan inspirere til temaer og læringsforløb. Kontakte den enkelte skole for at finde ud af, hvornår de helst vil have kulturelle tilbud i forhold til planlægning af undervisningen. Forstå og sætte sig ind i lærernes årshjul for undervisning. Tilbyde kulturaktiviteter, som nemt kan inkorporeres i et læringsforløb. Give lærerne en kulturel redskabskasse, hvor de har mulighed for at vælge flere indgange til kulturelle aktiviteter og oplevelser. Gå ind på Undervisningsministeriets hjemmeside og søg på fælles mål og trinmål for at få indblik i, hvordan kulturaktiviteter kan passe ind i skolens fag. 4

5 HVAD KAN SKOLEN GØRE? Invitere kulturinstitutioner til temamøder og planlægningsmøder, når skoleåret skal planlægges. Invitere lokale kulturaktører til at anvende skolens faciliteter. Besøge kulturinstitutioner. DET GODE SAMARBEJDE Der har været en naturlig og lang tradition for samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner. I Esbjerg Kommune er der mange gode samarbejder, som naturligvis skal fortsætte. Mange af disse er opbygget gennem adskillige år og er båret af relationer, der er skabt lokalt. Med reformen forpligtes skolerne til at åbne sig op for det omgivende samfund. Det giver nye samarbejdsmuligheder, og det kan derfor være en god ide at formalisere og udvide eksisterende samarbejder således, at kulturinstitutionernes læringsressourcer udvikles og styrkes i skolernes undervisning samtidig med, at der opnås synergi og videndeling. Samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner skal skabe forståelse og refleksion for alle involverede. Der skal bygges på lyst og en fælles forståelse af den merværdi, det giver børnene og samarbejdspartnerne. Både skole og kulturinstitution skal afklare, hvad formålet med samarbejdet er. 5

6 Her er en række gode råd til etablering af et godt samarbejde for begge parter: Kriterier Klart formål og mål Værdiskabende for begge parter Baseret på gensidig forventningsafstemning Forberedt i fællesskab Økonomiafklaring Faciliteter Velorganiseret og koordineret Har ledelsens opmærksomhed og opbakning Forældreinddragelse Evaluering Gode råd Ret fokus på kvaliteten i undervisningen samt elevernes læring og trivsel. Nedskriv tydeligt formål og målbare mål for såvel skole i tilknytning til fag og folkeskolens formål som kulturinstitution i tilknytning til aktivitet og ønsket refleksion. Skab åbenhed om hvad skole og kulturinstitution hver især ønsker at opnå med samarbejdet. Find fælles formål med barnet i centrum. Lav en indledende forventningsafstemning med rolle- og ansvarsfordeling. Afsæt tid til fælles dialog om idéudveksling, planlægning og afvikling af samarbejdsprojektet. Lav en klar aftale om honorering af kulturinstitutionen og om dækning af evt. udgifter til transport, materialer mv. Undersøg de lokale muligheder og udfordringer med hensyn til brug af faciliteter for afklaring af projektets indhold og tidspunkt. Koordiner og detailplanlæg forløbet, så der er sikret god og effektiv udnyttelse af ressourcer hos begge parter. Inddrag ledelsen på skole og på kulturinstitution for at sikre en vedvarende høj kvalitet i samarbejdet. Ledelsen kan støtte samarbejdspartnerne i realiseringen og bistå med at løse eventuelle hindringer undervejs. Orienter forældre om samarbejdets karakter og indhold samt børnenes muligheder for at fortsætte kulturaktiviteten efter skoletid. Følg op på samarbejdsprojektet med evaluering af opstillede mål og overvejelser om evt. videreførelse af samarbejdet. 6

7 Skoler og foreninger i folkeskolereformen HVORDAN SAMARBEJDE? Hovedfundamentet for samarbejdet er, at barnets læring styrkes. Samarbejdet mellem skoler og foreninger skal være en win-win situation. Partnerskabet skal bygge på lyst og en fælles forståelse af den værdi, det giver eleven og samarbejdspartnerne selv. Foreninger er ikke forpligtet til et samarbejde med skolerne. Kun foreninger, der kan og vil, skal indlede samarbejde. Der vil være store forskelle på, hvad der motiverer til samarbejdet afhængig af de enkelte karakteristika og personer, der tegner henholdsvis skole og forening. Samarbejdet mellem skoler og foreninger kan ske flere steder: I den fagspecifikke undervisning, hvor foreninger alene eller i samarbejde med lærerne kan bidrage til de faglige forløb og elevernes faglige læring. I den understøttende undervisning, som skal understøtte elevernes læring i fagene, men hvor undervisningen er anderledes og praksisnær. Som en del af de 45 minutters daglige bevægelse, der kan organiseres som selvstændig tid eller som del af den fagspecifikke og understøttende undervisning. Før eller efter skoletid enten på skolen eller i en nærliggende forening og gerne i samarbejde med SFO eller fritidsklub. Indhold, varighed og karakter af samarbejdet afhænger af skolens ønsker og foreningens muligheder. Det anbefales, at skolens personale inddrages aktivt i både planlægning og afvikling af samarbejdsaktiviteterne. Personalet kender børnene og kan derved sikre særlige hensyn i forhold til elevernes forudsætninger. Herudover kan det opkvalificere lærerne inden for den pågældende aktivitet. 7

8 UNDERVISNING: A Introduktion: Foreningen står for de første undervisningsgange som startskud til et længerevarende forløb. Formålet er at motivere eleverne til mere engageret deltagelse i undervisningsforløbet og skabe indsigt i muligheder for at fortsætte aktiviteten i fritiden. B Læringsforløb: Et længerevarende forløb hvor en instruktør varetager undervisningen. Formålet er at forbedre elevernes faglighed både primæraktivitet eller relateret aktivitet øge kendskabet til aktiviteten og skabe personlig kontakt til en person fra foreningen. C Længerevarende forløb: Længerevarende forløb hvor udvalgte klasser eller elevgrupper indgår i et kontinuerligt læringsforløb varetaget af en forening. Formålet er, at eleverne fordyber og dygtiggør sig i aktiviteter, som enten er meget krævende eller medvirker til en alsidig udvikling af eleven. D Foreningen varetager ugentlig undervisning af elitetalenter gennem et eller flere skoleår i stedet for f.eks. valgfag eller som en del af den understøttende undervisning. HVAD MED ØKONOMIEN? Foreninger kan som hovedregel ikke indgå i samarbejdet uden at få dækket omkostningerne til eksempelvis instruktørløn, projektudvikling, mødedeltagelse mv. Der er ikke afsat særskilte midler til samarbejdet, så midlerne skal findes internt i skolens budget eller via eksterne fonde og puljer. 8

9 DET GODE SAMARBEJDE Kriterier Klart formål og mål Værdiskabende for begge parter Baseret på gensidig forventningsafstemning Forberedt i fællesskab Økonomiafklaring Faciliteter Velorganiseret og koordineret Har ledelsens opmærksomhed og opbakning Forældreinddragelse Evaluering Gode råd Ret fokus på kvaliteten i undervisningen samt elevernes læring og trivsel. Nedskriv tydeligt formål og målbare mål for såvel skole i tilknytning til fag og folkeskolens formål som forening i tilknytning til kerneaktivitet i fritiden. Skab åbenhed om hvad skole og forening hver især ønsker at opnå med samarbejdet. Find fælles formål med barnet i centrum. Lav en indledende forventningsafstemning med rolle- og ansvarsfordeling. Afsæt tid til fælles dialog om idéudveksling, planlægning og afvikling af samarbejdsprojektet. Lav en klar aftale om honorering af foreningen og om dækning af evt. udgifter til transport, materialer mv. Undersøg de lokale muligheder og udfordringer med hensyn til brug af faciliteter for afklaring af projektets indhold og tidspunkt. Koordiner og detailplanlæg forløbet, så der er sikret god og effektiv udnyttelse af ressourcer hos begge parter. Inddrag ledelsen på skole og i forening for at sikre en vedvarende høj kvalitet i samarbejdet. Ledelsen kan støtte samarbejdspartnerne i realiseringen og bistå med at løse eventuelle hindringer undervejs. Orienter forældre om samarbejdets karakter og indhold samt børnenes muligheder for at fortsætte foreningsaktiviteten efter skoletid. Følg op på samarbejdsprojektet med evaluering af opstillede mål og overvejelser om evt. videreførelse af samarbejdet. 9

10 Husk børneattesten Myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Det kan f.eks. være skolelærere, fodboldtrænere, spejderledere, dagplejemødre, livreddere i en svømmehal eller pedeller på skolen. Pligten omfatter også familiemedlemmer over 15 år eller andre over 15 år med en relation til den ansatte eller beskæftigede, der indebærer, at også de har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. Læs mere om børneattesten her: eller kontakt Børn & Kulturs Sekretariat. 10

11 Eksempler til inspiration Aktivitetsdag/foreningsdag, hvor formålet er at introducere eleverne til en bred vifte af lokale foreninger med forskellige aktiviteter og skabe grundlag for fremtidige samarbejder. Da olde var ung. Gennem samarbejde, rollespil, fotoskattejagt, smags-, høre- og følesansen får eleverne indblik i 1930 ernes Esbjerg. Drama som didaktisk redskab. Skolen og en teaterforening indgår et partnerskab, der medfører, at eleverne får lov til at være aktivt handlende i egen læreproces, og hvor metoden med fordel kan bruges i alle boglige og praktiske fag, så eleverne oplever, at læringen kan bruges direkte. Partnerskabet kan omfatte forskellige dramalege, improvisation og kropsøvelser, så eleverne får læringen i almindelige skolefag serveret på nye måder. De bruger sig selv, har det sjovt, mens de lærer og fordyber sig. F.eks. kan dele af procesorienterede skriveforløb dramatiseres, historieundervisningen gøres aktiv ved at genskabe historiske begivenheder eller kroppen kunne bruges i langt højere grad i matematiktimerne. Drama som projektarbejdsform. Et partnerskab, hvor eleverne får lov at prøve kræfter med teaterarbejdet, som det vil foregå på et professionelt teater. F.eks. kan der arbejdes med: Manuskriptskrivning, instruktion, skuespil, scenografi, kostume, lys/lyd, sceneteknik og PR. Der laves et set-up, hvor man anvender elevernes forhåndskendskab til forskellige ting, eksempelvis kunne novelleskrivning i dansk være byggesten for at skrive et godt manuskript, og design-delen i håndarbejde kunne være fundamentet for at sy kostumer til en forestilling! Eleverne skal kunne vælge, hvor de ønsker at lægge deres arbejdskraft. Der kan dannes forskellige grupper, der under vejledning får ansvaret for netop den del, de har valgt. Eleverne skal lære ansvarlighed, at planlægge, at være vedholdende og overholde de deadlines, der på forhånd er aftalt. Sluttelig skal alle dele samles til det aftalte resultat. Det kan eksempelvis være en teaterforestilling, en event eller en oplæsning. Din kirke, din kultur. Målet med Din Kirke, Din Kultur er med afsæt i de pædagogiske læreplaner i børnehaven og 11

12 Fælles Mål for Folkeskolen at give børnene kulturhistorisk identitet og begrebsforståelse gennem oplevelse og bevægelse. Dette sker i en sammenhæng mellem læring ude på kirkegården og inde i kirken samt i børnehaven og på skolen. Esbjerg Kulturskole har en lang række tilbud, der understøtter intentionen med den åbne skole. Fisker bag katederet. Lyst- eller garnfiskere fortæller om lokale fiskemuligheder samtidig med, at biologiundervisningen perspektiveres i praktiske forløb, hvor der både fiskes, dissekeres og tilberedes fisk til et fælles måltid. Foreningsaktivitet i boglige eller kreative fag, hvor formålet er at skabe en alternativ, sjov og praksisnær ramme om undervisningen. Foreningsbesøg, hvor formålet er at vise eleverne muligheder for foreningsaktivitet i lokalområdet og give dem indblik i, hvordan en forening fungerer som demokratisk ramme om aktiviteter båret af frivillighed og engagement, viden om træner-/lederarbejde og andre opgaver i en forening. Foreningsintroduktion, hvor foreningen præsenterer sin aktivitet som del af den understøttende undervisning. Formålet er at udvide elevernes kendskab til nye fritidsaktiviteter, få skabt kontakt til en forening, give eleverne et afbræk fra tavleundervisning evt. som en del af 45 minutters bevægelse. Friluftsliv. Partnerskab med en spejderorganisation om at gennemføre en temadag med fokus på sundhed og trivsel, hvor eleverne skal vælge alternative fritidsaktiviteter, som de normalt ikke deltager i/har deltaget i. Herved kan man animere inaktive eller udsatte skoleelever til at være fysisk aktive i deres fritid og dermed skabe et fundament til bedre trivsel. Med fokus på friluftslivet skal aktiviteterne foregå i naturen, så der kan gøres brug af skov, å, bakket terræn mv. GPS løb. Kors i knægte tager eleverne med rundt i Reformationstidens Ribe. Undervejs løser de opgaver direkte på GPS en. Turen forberedes og evalueres hjemme på skolen. HekseRibe. Et forløb om hekse, forfølgelse og overtro med flere besøgssteder i Ribe. I skole omkring år Skolefrøkenerne er klar til at tage imod i den gamle skolestue. Her øves bl.a. læsning og udenadslære, små regnehistorier, skrivning med pen og 12

13 blæk samt griffel. Der er også legemsøvelser på skemaet. Jacob og Peters jul. Vi glæder os i denne tid med juleaktiviteter fra 1800-tallet på Quedens Gaard. Kom og køb. Forsøg jer som handelsmænd på markedspladsen i Ribe, hvor handlende fra hele verden mødtes. Motorik og bevægelse i børnehøjde i samarbejde med Folkedanserforeningen hver anden uge. Forældre inddrages og støtter op. Musik. Lokale bands og musikere inddrages i instrumentalundervisningen. Myrthue har en lang række tilbud, der understøtter intentionen med den åbne skole. Kreative fag. Lokale kunstnere, aktive kunstudøvere og foreninger inddrages i undervisningen i billedkunst, musik, teater, dans og digtekunst. Læseteater. Forud for besøget øver klassen 5 stykker. På Quedens Gaard får børn og voksne historiske dragter på. Stykkerne spilles rundt om i Ribes gamle gader. Krambod. Byens folk handler i kramboden med renæssancens handelsvarer. Priserne udregnes på regneklæde og føres ind i regnskabsbogen. Matematik på museet er undervisningsinspiration, der kombinerer matematik med det historiske bymiljø på Esbjerg Museum. Minisport. Skolen samarbejder med foreninger om at tilbyde minisport eller sjov motion, hvor forskellige idrætsgrene præsenteres. Projekt Helhed er et treårigt skole-fodboldprojekt for børn i indskolingen i Vollsmoseskolerne. Projektet består af en særlig tilrettelagt undervisning i primært matematik og dansk, som via tre overordnede metoder kobles sammen med fodboldspillet og forenings- og fodboldkulturen. De tre metoder er Intensiv fagtræning i klublokalerne med en udvalgt målgruppe af elever. Fagtræning i klublokalerne i samarbejde med fodboldskolen i forbindelse med fodboldtræningen. Fodboldmatematik er fodboldtræning med en udvalgt målgruppe af elever, hvor matematik indgår i fodboldøvelserne. Rejse i tiden. Eleverne rejser sammen med Quedens Gaard tilbage i tiden med sanser og bevægelser. Vi gør holdt omkring år 750, 1212, 1583, 1890 og vores tid. Der kan fokuseres på en enkelt tidsepoke. 13

14 Randers Kommune har oprettet ressourcebanken.randers.dk, hvor man forsøger at samle lærere og foreninger med bevægelsesinspiratorer er koblet på. Ribe Domkirke Museum. Få en introduktion på Quedens Gaard til tiden omkring Reformationen. Besøg Ribe Domkirke Museum. Arbejd med undervisningsmaterialet på Quedens Gaard. Skoven i skolen. Der gennemføres udeundervisning, som tilgodeser børn, der til daglig oplever vanskeligheder ved traditionel boglig undervisning. Børnene får mulighed for at arbejde med de samme faglige felter på en ny måde. I stedet for lektiehjælp, der ligner skoleundervisning, vil eleverne opleve fagene i naturen og miljøer omkring skolen og dermed få mulighed for bedre trivsel, selvværd og indsigt i naturen. Skriv afladsbreve. Lad eleverne få et indblik i og forståelse for, hvad afladstanken var, og hvilket magtorgan kirken var. Iført munkekutte mærker eleverne på egen krop, hvordan det er at skrive med pen og blæk. Måske er der nogen, der opnår aflad. Spejderorganisationerne gennemfører et temadøgn, hvor temaerne kan være førstehjælp, primitiv mad og overlevelse i naturen. Stævner, hvor foreningen står for afvikling af aktivitetsdag, stævne, idrætsdag mv. med inddragelse af elever i planlægningen. Formålet er at lære, hvordan man planlægger og afvikler en event. Eleven kan efterfølgende være en god hjælp i forbindelse med lignende foreningsevents i fritiden. Svømmeklubben og skolen samarbejder om at oprette en række pige- og drengehold. Skolen stiller svømmehal samt pædagog- og lærerressourcer til rådighed. Lokale unge uddannes til og indgår som hjælpetrænere. Tavle, tråd og kål. Dygtige håndværkere hjælper med at genopbygge Ribe efter branden i De fine fruer broderer i borgerstuen og tjenestepigerne arbejder i køkkenet. Renæssancen levendegøres sammen med eleverne. Tyende søger arbejde. På købmandsgården er der brug for nyt tyende. Eleverne søger arbejde og viser, hvad de kan med uld og træ for at få et godt skudsmål. Trænere. Skolens idrætslærere og trænere i idrætsforeningerne kan samarbejde om at uddanne unge, frivillige instruktører/trænere (overbygningselever), som derefter kan gennemføre aktiviteter for indskolingen. 14

15 Ud i byen med smartphone. Nye tider i gamle dage er et spil, der tager jer med rundt i slutningen af 1800-tallet og Jacob A. Riis s tid. Undervejs løses opgaver på lånte smartphones. Turen forberedes og evalueres hjemme på skolen med baggrundsmaterialet. 15

16 FUNDAMENTET FOR SAMARBEJDET ER, AT BARNETS LÆRING STYRKES Kommunikation, Børn & Kultur September 2014

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og foreninger

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og foreninger ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og foreninger Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Hvad med faciliteter? 8 Hvad med økonomien? 8

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Center for Skole Skolepolitik

Center for Skole Skolepolitik Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune + Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune Samarbejde mellem Børnekulturhuset, Kultur- og Borgerservice og Pædagogik og Integration, Børn og Unge i Aarhus Kommune + Baggrund - hvad taler

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Side nr. 1 På Børne-, Fritid- og Kulturudvalgets møde den 5. blev det under pkt. 8 besluttet følgende: 1. at Lærerne skal undervise 2 timer mere om ugen i 40 uger om året i forhold

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017 Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere