Afrapportering af mål og pejlemærker fra arbejdsgrupperne
|
|
- Ivar Johan Davidsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afrapportering af mål og pejlemærker fra arbejdsgrupperne - I FORBINDELSE MED IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Sagsnummer: Dokumentnummer: Afdeling: Skole- og dagtilbud Udarbejdet af: Rikke Kortermann/ Ulrik Lind Christiansen
2 Indhold Indledende bemærkninger... 1 Mål, pejlemærker og generel beskrivelse... 2 Delprojekt vedr. sammenhæng førskole-skole... 2 Delprojekt vedr. sammenhæng skole og fritid... 3 Delprojekt vedr. udskoling... 7 Delprojekt vedr. arbejdstilrettelæggelse... 8 Delprojekt vedr. mål - og resultatorienteret læring...10 Opsamling...12 Indledende bemærkninger Denne rapport skal være med til at belyse, hvor langt arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen er, i Nordfyns kommune. De overordnede rammer for arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen i det nordfynske skolevæsen har været organiseret i en række arbejdsgrupper samt en overordnet styregruppe, som besluttet i det godkendte kommissorium (juni 2013). Arbejdsgrupperne har haft en bred deltagelse fra medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere og interessenter som eksempelvis Ungdomsskolen, Musikskolen, Klubber, foreninger, erhvervslivet samt kirken. Arbejdsgrupperne bindes sammen af en overordnet styregruppe med deltagelse fra den administrative ledelse og skolelederne. Der har i alt været 5 arbejdsgrupper, som har beskæftiget sig med: 1. Sammenhæng førskole-skole 2. Sammenhæng skole og fritid 3. Udskoling 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Mål - og resultatorienteret læring Side 1 af 14
3 Mål, pejlemærker og generel beskrivelse Rapporten præsenterer med udgangspunkt i ovenstående arbejdsgrupper en samling af mål og pejlemærker for grupperne, og herefter en generel beskrivelse af gruppernes opgaver og indhold. Delprojekt vedr. sammenhæng førskole-skole Formål: Sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret i skoledistrikterne på Nordfyn med børns trivsel og læring. Mål: Der arbejdes i den Innovations-orienterede pædagogiske retning, som har fokus på barnets ressourcer. Målet er, at sikre barnets trivsel og mulighed for læring, for derved at kompetenceløfte alle børn til deres højeste potentiale. Delmål: Der udarbejdes en ensartet handleplan, til brug for overlevering fra og i førskoleforløbet. Formålet med arbejdsgruppen er, at sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret i skoledistrikterne på Nordfyn med børns trivsel og læring. Opgaven var, at beskrive mål og retningslinjer for distriktssamarbejdet mellem dagtilbud og skoler på grundlag af beslutningerne ved ændring af daginstitutionsstrukturen i marts 2013, herunder: 2-3 mål for indholdet af distriktssamarbejdet, herunder sikring af fælles børne- og læringssyn i distriktet Organisering af distriktssamarbejdet: deltagere, mødehyppighed mv. Sammenhæng til tværfagligt distriktssamarbejde Handleplanen skal i høj grad have karakter af en faglig overlevering. Handleplanen skal indeholde en kompetenceprofil af det enkelte barn, med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Den skal fokusere på barnets ressourcer, samt indeholde individuelle udviklings mål for barnet. Handleplanerne udformes kort og præcist, med udgangspunkt i metoden Tidlig opsporing. Èn og samme model bruges i hele kommunen, mens det enkelte distrikt selv beslutter den konkrete overleveringsform. Der overleveres yderligere faglige udviklingspunkter for børn med særlige behov. Data fra sprogvurderinger indgår i den skriftlige overlevering. Side 2 af 14
4 Den modtagende skole/daginstitution giver feed-back på såvel sprogvurdering som på den samlede handleplan, til den institution, barnet kommer fra, med henblik på at dagplejen/ daginstitutionerne/ Mini-SFO kan arbejde med at udvikle og forbedre indsatsen fremadrettet. Organisering af og sammenhæng til tværfagligt distriktssamarbejde: deltagere, mødehyppighed mv. I distriktssamarbejdet deltager Sundhedsplejen, dagplejen repræsenteret ved den tilsynsførende dagplejepædagog, Vuggestuer, Børnehaver, Mini-SFO, Børnehaveklasse og Skole. Ved særlige behov også PPR, sagsbehandlere mv. Det enkelte distrikt tilrettelægger selv møderne samt hyppighed, dog skal der min. afholdes distriktsmøde fire gange årligt i hvert distrikt. Samtykkeerklæring Der indhentes samtykke til udveksling af oplysninger i forbindelse med en hver indskrivning i en kommunal institution eller skole. Der udarbejdes en ensartet samtykkeerklæring til brug ved digital og manual indskrivning. Delprojekt vedr. sammenhæng skole og fritid Formål: Arbejdsgruppen skal sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med en sammenhængende skoledag mellem skole og fritid ved implementering af Folkeskolereformen Pejlemærker: 1. Den lokale skole skaber rammerne for forpligtende fællesskaber mellem skole og fritid til gavn for børnenes almene dannelse. Et lokalt forankret samarbejde kendetegner skolens åbenhed mod det omgivne samfund. Dette sker gennem skolens invitation til et aktivt samarbejde mellem skole og øvrige interessenter. 2. Skolens understøtning af børn og unges udvikling kendetegnes gennem en helhedsorienteret indsats i forhold til, at alle børn og unge skal have mulighed for inddragelse og deltagelse i fritidstilbud. 3. Valgfrihed og mangfoldighed er væsentlige værdier i aktiviteter, som indgår i sammenspillet mellem skole og børnenes aktive fritid. Side 3 af 14
5 Opgaven var at sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med en sammenhængende skoledag mellem skole og fritid ved implementering af Folkeskolereformen. Konkret var arbejdsgruppens opgave at: Opsætte 2-3 pejlemærker for at sikre sammenhæng mellem skole og fritid på Nordfyn. Rammesætte inddragelsen herunder beskrive muligheder og begrænsninger for at inddrage fritidsaktører i skolens hverdag Inspirere til inddragelsen Sikre at relevante interessenter bliver inddraget i arbejdet. Inspiration til inddragelsen Projektgruppen har iværksat en konference med bred inddragelse af aktører på skole og fritidsområdet. Konferencen indeholdt to oplæg i forhold til muligheder og begrænsninger i samarbejdet mellem skole og fritidsaktører. Konferencedeltagerne havde via brainstorm mulighed for input omkring deres drømmescenarie for sammenhæng mellem fritid og skole og de begrænsninger, som de så i den forbindelse. Konferencen har dannet baggrund for projektgruppens udarbejdelse af pejlemærker, og et idé-katalog der skal give skolerne et redskab og ideer til inddragelse til samarbejde med de frivillige organisationer. Idékatalog: Invitere forenings - og erhvervsliv ind, som en del af skolebestyrelsen. Iværksætte årlige temadage for interessenter i skoledistriktet, hvor et af fokusområderne er forventningsafstemning. Iværksætte et årligt samarbejdsmøde i distrikterne, hvor distriktet forpligtes til at lave en beskrivelse af samarbejde mellem skole og fritid, herunder forventningsafstemning, kvalitet hvad er godt/skidt? Hvem tilrettelægger undervisningen, vælger fra paletten af tilbud og beslutter?, - samt hvordan videndeling sikres. Iværksætte dialogmøder ml skolebestyrelse, folkeoplysningsudvalg, EKFudvalg, Børne- og Unge-udvalget, med henblik på videndeling. (Fælles kommunalt perspektiv) Side 4 af 14
6 Sikre mulighed for videndeling ml. foreninger. Udbygge/etablere partnerskabet som eksempelvis forboldtrænerprojektet i Søndersø. Iværksætte projekter af forskellige karakter med sportsgrene/spejder/musik mv. i kortere forløb. Tæt samarbejde skole/forening. Gøre brug af de fagligheder og kompetencer, som er tilstede i foreningslivet, musikskoler og hos kommunens ergo- og fysioterapeuter til børn og unge. Dette i forhold til sammenhængen mellem skole & fritid, undervisning, idéer, sparring o.s.v. Fokusere på at en vellykket inklusion, blandt andet sikres ved at udnytte muligheder i samarbejdet ml skole og fritid og erhvervsliv, i forhold til at børn og unge med særlige inklusionsbehov sikres bedre trivsel. Lave samarbejdsaftaler imellem foreninger og politikere. Økonomisk incitament skal sikre de frivilliges tilskyndelse til deltagelse. Etablere et nyt udvalg / tænketank, med henblik på en stadig udvikling og udbygning af samarbejdet. Sikre generel inddragelse af eleverne. Medlemmer (ledere). Fokusere på, at kombinationen af musik, idræt og skole løfter det samlede niveau hos alle. Ældre klasser som træneraspiranter/leder valghold være mentorer for yngre elever. Inddrage musical, musik og ungdomsskole i undervisningen evt. sceneopsætning, teknik. Samle elitebørn i én klasse - talentudvikling/elitesatsning fælles interesser giver et fællesskab og samhørighed. Iværksætte motionsuger, hvor idrætsklubberne deltager. Der skabes lige muligheder for transport til fritidsaktiviteter for alle børn og unge i Nordfyns Kommune. Muligheder og begrænsninger for at inddrage fritidsaktører i skolens hverdag Muligheder: Bringe de store elever i spil i forhold til de små elever både i undervisning og fysiske aktiviteter. Mulighed for instruktøruddannelse i samarbejde i skole og forening (valgfag) Bidrager til læring hos store og små. Side 5 af 14
7 Bred vifte af tilbud ikke kun de traditionelle. De frivillige er kvalificerede høj kvalitet. At børnene oplever sammenhæng i hverdagen på tværs af skole/fritid/klub /lektier m.m. Fleksibilitet der tilgodeser lokale løsninger. Respekt for kirkens tilbud. Repræsentation fra fritidsorganisationer med i skolebestyrelsen og omvendt. Forbedre den gensidige udnyttelse af lokaler, hjemmesider (reklame) m.m. Foreninger og skoler gør brug af hinandens kompetencer. Mulighed for at vælge selv ud fra interesser. Samarbejde ml skole og fritid sker i direkte forlængelse af skoledagen starter evt. i skolen og slutter i foreningen. Temauger/temadage, indtænke alle relevante samarbejdspartnere. Fortsat samarbejde med event, turneringer, intro-dage. Begrænsninger: Frivillighed frivillige aftaler er ikke så bindende. Faren kan være, at alle holder fast i egen kultur mål. Økonomi almindelig slitage. Udgifter til rekvisitter, bolde, anlæg mv. Trænere købes evt. fri fra arbejde. Afklaring af de frivilliges roller; motivation aflønning/honorering. Problem med transport til/fra skoler, hvis de i udkants-nordfyn skal til fritidsaktiviteter væk fra skolen. Ildsjæle i foreningerne kan have arbejde, som de ikke kan frigøres fra. Fleksibilitet angående arbejdstider At der ikke er nok fysiske rammer og kvalificeret personale. Hvis der ikke sikres en tilfredsstillende infrastruktur, så valgmulighederne for børnene bliver flere. Forsikring: Det kan være væsentligt at der i forhold til inddragelsen af frivillige i skolen, laves en risikovurdering omkring forsikringsdækning. Især i forhold til eleverne har skolen en stor forpligtigelse i at risikovurdere, hvilke opgaver der overlades til frivillige. Kommunens forsikringer vil omfatte nogle af de opgaver de frivillige udfører, mens andre vil være et anliggende for foreningen samt som privatperson. Her er der både Side 6 af 14
8 tale om personskader/arbejdsskader og ansvarsskader. Ikke alle privatforsikringer vil som standarddækning dække skader sket i forbindelse med frivilligt arbejde, og ikke alle foreninger er opmærksomme på deres forsikringspligt i visse situationer. Delprojekt vedr. udskoling Formål: Arbejdsgruppen skal sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med udskolingen ved implementering af folkeskolereformen med henblik på at sikre at de unge er uddannelsesparate ved afgang fra folkeskolen. Pejlemæker: 1. Lokal forankring. Udskolingstilbuddet bygges op omkring de lokale forhold og den enkelte skoles muligheder. Tilbuddene skal være realistiske og opnåelige for skolen. Den enkelte skole har en forpligtigelse til at invitere og involvere det omkringliggende samfund gennem samarbejde og inddragelse. 2. Motivation til livet. Skolen skal sætte fokus på den enkelte elevs motivation for læring, således at den enkelte elevs faglige niveau hæves, og at den enkelte får viden og kompetencer til at træffe begrundet valg. 3. Sikre at alle elever bliver gjort uddannelsesparate. Arbejdsgruppen skal sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med udskolingen ved implementering af folkeskolereformen med henblik på at sikre at de unge er uddannelsesparate ved afgang fra folkeskolen. Udarbejde forslag til eventuelt toning af udskolingsforløb og disses placering på de seks udskoling skoler Toning af valgfagsforløbet kan ske gennem de fagfaglige fag, de konkrete valgfag, og den understøttende undervisning. Det er vigtigt, at der er kant på udbudte valgfagsforløb. Toningen skal være tydelig og entydig for det enkelte forløb. Valgfagene og indholdet i den understøttende undervisning kan tilbydes på tværs af årgangene. Skolerne bør indtænke mulighederne for niveau og holddeling. Side 7 af 14
9 Hvis der skal være en tydelig og entydig toning i et valgfags forløb, kan det være nødvendigt at øge det ugentlige valgfags timetal. Give mulighed for at elever kan vælge andre linjer på andre skoler end deres distriktsskole, hvis det hænger sammen deres uddannelsesplan, uden eventuelle transportomkostninger. Arbejdsgruppen har haft følgende overvejelser: Mange elever vælger efter lyst og kammeraterne, og ikke nødvendigvis efter, hvad de egentlig har behov for eller er motiveret for personligt. Derfor bør der arbejdes målrettet for at eleverne er bevidste om deres valg. Flere af kommunens skoler har så få elever, at det er svært at sikre mangfoldigheden i linjeudbuddet og dermed omfanget af valgfag. Vi foreslår: At der etableres et samarbejde på tværs af skolerne med henblik på at udvikle linjernes indhold og faglighed, f.eks. gennem afholdelse af tværgående møder og konferencer, netværksdannelse. Udarbejde udkast til kriterier for valgfag på Nordfyn på baggrund af folkeskolereformen: Valgfagene skal primært falde indenfor toningen med mulighed for udbud af ekstra valgfag, hvis det giver mening og har sin berettigelse i den lokale forankring. Eller understøtte den enkeltes elevs uddannelsesplan Delprojekt vedr. arbejdstilrettelæggelse Formål: I forbindelse med den nye skolereform og lærernes nye arbejdstidsregler stiller det krav til indretning af de fysiske rammer og til tilrettelæggelsen af arbejdet. Formålet med arbejdsgruppen er, at etablere grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret hermed på Nordfyn. Side 8 af 14
10 Pejlemærker: 1. For skolens personale opleves et fagligt miljø, hvor indretningen skaber vide rammer for tværgående og projektorienterede samarbejder, udvikling og nytænkning. 2. Skolens personale har mulighed for at arbejde individuelt, i teams og føre samtaler i lukkede rum. Disse rammer behøver ikke at væres samlet i et område, men kan med fordel være tænkt ind i den afdelingsopdelte skole, hvor lærerne i højere grad er ude ved eleverne hele dagen. 3. Personaleafsnit i sammenhæng med elevernes fællesrum kombineres med mere centralt placerede fælles møderum, samtalerum og flexrum. 4. Indretningen skal være fleksibel og understøtte arbejdet i team, projekter og netværk samt sikre den enkelte medarbejders mulighed for fordybelse og ro. 5. Der er arbejdspladser til alle medarbejdere, heraf ca. halvdelen ved skriveborde i særlige lokaler, mens de resterende arbejdspladser findes i store og små lokaler, sofaarrangementer o.lign., så der er mulighed for at arbejde på forskellig vis. 6. Der er mulighed for, at den enkelte kan opbevare egne undervisnings materialer og udstyr på betryggende måde, samt at der eventuelt etableres fjerndepot til medarbejdernes materialesamlinger. 7. Lokalerne skal være handicapegnede, miljø- og energirigtige og understøtte et godt arbejdsmiljø for videndeling, med fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel. 8. Der tages højde for den æstetiske indretning, således at lokalerne fremtræder indbydende og venlige. 9. Efter 1 år evaluerer skolerne anvendelsen og effekten af indretningen af arbejdspladserne. Alt pædagogisk personale på skolerne skal fremover - på baggrund af nye arbejdstidsregler og folkeskolereform - som udgangspunkt have deres fulde arbejdstid på skolen. Det stiller krav til indretning af de fysiske rammer og til tilrettelæggelsen af arbejdet. Side 9 af 14
11 Formålet med arbejdsgruppen er, at etablere grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret hermed på Nordfyn. Konkret skal arbejdsgruppen: Opsætte nogle få overordnede pejlemærker for skolernes arbejde med at tilrettelægge og indrette det pædagogiske arbejde på skolerne Beskrive overordnede løsningsmuligheder for indretning af de fysiske rammer på skolerne så det bliver muligt at udmønte de pædagogiske visioner og pejlemærker i moderniseringsplanen i forhold til lærernes øgede tilstedeværelse, team- og tværfagligt samarbejde ved implementering af folkeskolereformen. Herunder skal beskrives de økonomiske konsekvenser af forslagene. Forslagene skal være så overordnede at de rumme mulighed for lokal indflydelse på den konkrete udmøntning. Arbejdsgruppen har arbejdet tæt sammen med arkitekt Gorm Nielsen i forbindelse med udarbejdelse af forslag til indretning af arbejdsplader på skolerne. Arkitekten har udover møderne i arbejdsgruppen også deltaget i møder og drøftelser på de enkelte skoler med deltagelse af leder, TR, Teknisk personale, AMR og medarbejdere. Arkitektens indretningsforslag tænkes ind i Masterplanerne for moderniseringen af skolerne i Nordfynskommune. Delprojekt vedr. mål - og resultatorienteret læring Formål: Det er et omdrejningspunkt i Folkeskolereformen at skolerne i højere grad skal arbejde med opstilling af mål for elevernes læring og opfølgning på elevernes resultater i forhold hertil. Arbejdsgruppen skal sikre, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med mål- og resultatorienteret læring ved implementering af Folkeskolereformen Side 10 af 14
12 Pejlemærker: 1. Vi arbejder med tydeligt formulerede læringsmål, som er synlige for elever og forældre. Konkrete læringsmål for korte perioder, hvor der er mere fokus på at eleverne ved hvad de skal lære, frem for hvad de skal lave. 2. Vi evaluerer elevernes læring løbende med effektive redskaber. 3. Skolens ledelse sætter læringsmål for skolens / personalets udvikling / progression. 4. Med udgangspunkt i Fælles mål skaber vi sammenhæng mellem læringsmål, årsplaner, den løbende evaluering og elevplaner. 5. Arbejdet med mål- og resultatorienteret læring understøttes og styrkes af intern og ekstern kompetenceudvikling. 6. Vi udvikler læringsmål og eksemplariske læringsforløb i fællesskab og på tværs af skoler og sikre videndeling via faglige netværk. Det er et omdrejningspunkt i Folkeskolereformen at skolerne i højere grad skal arbejde med opstilling af mål for elevernes læring og opfølgning på elevernes resultater i forhold hertil. Arbejdsgruppen blev nedsat for sikre, at der arbejdes målrettet og koordineret i Nordfyns Kommune med mål- og resultatorienteret læring ved implementering af Folkeskolereformen. Opgaven var at: Beskrive og opstille 3 4 pejlemærker for hvordan der skal arbejdes mål- og resultatorienteret med at forbedre elevernes læring. Mindst et af pejlemærkerne skal omhandle den målrettede og individuelle elevlæring og evaluering Beskrive et koncept til den individuelle elevplan på Nordfyn Beskrive et koncept for den samlede kommunale mål- og resultatstyring for skolerne på Nordfyn. Sikre at relevante interessenter bliver inddraget i arbejdet. Inddragelse af relevante interessenter Projektgruppen har iværksat en konference med bred inddragelse af aktører med relation til skolerne i Nordfyns Kommune, herunder; skoleledere, skolebestyrelse, repræsentanter for lærerne, repræsentanter for elevrådet, Ungeråd, Side 11 af 14
13 kommunalpolitikere, Skole & Dagtilbuds afdelingen m. fl. Formålet med konferencen var både at sikre ejerskab og inddragelse i processen omkring implementeringen af Ny Folkeskolereform. Konferencen indeholdt et oplæg omkring temaet Mål og resultatorienteret læring for eleverne Konferencedeltagerne havde herefter via gruppedrøftelser mulighed for input i forhold til hvordan kan der arbejdes med mål og resultatorienteret læring for eleverne i Nordfyns Kommunes Folkeskoler. Alle grupper afsluttede med at formulere 2 3 pejlemærker, i forhold til den videre proces. Konferencen har dannet baggrund for arbejdsgruppens udarbejdelse af nedenstående pejlemærker, og ideer til en digital værktøjskasse og et idé-katalog, der skal give skolerne redskaber og ideer til det videre arbejde med udvikling af skolerne i Nordfyns Kommune. Inspiration til elevplaner Inspiration kan ske gennem en digital værktøjskasse, åben for alle skoler(pædagogisk Læringscenter er tovholder) læringsforløb læringsmål lavet af fagudvalg. Værktøjskassen kan etableres som konferencer for skolerne på Skolekom, med relevante undermapper. Eksempelvis Elevplaner, Undervisningsforløb, Elevkonkrete læringsmål / progression osv. Desuden understøttes vidensdeling via tværgående netværk for kompetencepersoner fra skolerne. Der etableres flere fagudvalgs-netværk på tværs af skolerne. Mulighederne for mere effektive evalueringsmetoder undersøges og afprøves, eksempelvis Beregneren fra Københavns Kommune til evaluering af progression på baggrund af Nationale test. Der forventes udarbejdet nyt fælles koncept for elevplaner på nationalt plan i tilknytning til folkeskolereformen. Der beskrives derfor ikke et samlet koncept for elevplaner i Nordfyns Kommune. Punktet vedr. beskrivelsen af et koncept for den samlede kommunale mål- og resultatstyring for skolerne på Nordfyn, er flyttet fra arbejdsgruppens opgaver. Opsamling Formålet med denne rapport var, at give et samlet overblik over resultaterne fra de 5 relevante arbejdsgrupper, for hermed at skitsere, hvor langt implementeringen af Side 12 af 14
14 folkeskolereformen er. Rapporten har præsenteret formål og pejlemærker for hver enkel arbejdsgruppe, samt en generel beskrivelse af hver gruppes arbejdsområde. Formål, pejlemærker og den generelle beskrivelse er skrevet af arbejdsgrupperne. Side 13 af 14
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål
Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014
Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Ny skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Talentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
En sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Drejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013
Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld
På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Sammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Den Sammenhængende Skoledag
Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Holdningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Center for Skole Skolepolitik
Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund
29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune
Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Masterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion
1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de