Afrapportering af mål og pejlemærker fra arbejdsgrupperne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering af mål og pejlemærker fra arbejdsgrupperne"

Transkript

1 Afrapportering af mål og pejlemærker fra arbejdsgrupperne - I FORBINDELSE MED IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Sagsnummer: Dokumentnummer: Afdeling: Skole- og dagtilbud Udarbejdet af: Rikke Kortermann/ Ulrik Lind Christiansen

2 Indhold Indledende bemærkninger... 1 Mål, pejlemærker og generel beskrivelse... 2 Delprojekt vedr. sammenhæng førskole-skole... 2 Delprojekt vedr. sammenhæng skole og fritid... 3 Delprojekt vedr. udskoling... 7 Delprojekt vedr. arbejdstilrettelæggelse... 8 Delprojekt vedr. mål - og resultatorienteret læring...10 Opsamling...12 Indledende bemærkninger Denne rapport skal være med til at belyse, hvor langt arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen er, i Nordfyns kommune. De overordnede rammer for arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen i det nordfynske skolevæsen har været organiseret i en række arbejdsgrupper samt en overordnet styregruppe, som besluttet i det godkendte kommissorium (juni 2013). Arbejdsgrupperne har haft en bred deltagelse fra medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere og interessenter som eksempelvis Ungdomsskolen, Musikskolen, Klubber, foreninger, erhvervslivet samt kirken. Arbejdsgrupperne bindes sammen af en overordnet styregruppe med deltagelse fra den administrative ledelse og skolelederne. Der har i alt været 5 arbejdsgrupper, som har beskæftiget sig med: 1. Sammenhæng førskole-skole 2. Sammenhæng skole og fritid 3. Udskoling 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Mål - og resultatorienteret læring Side 1 af 14

3 Mål, pejlemærker og generel beskrivelse Rapporten præsenterer med udgangspunkt i ovenstående arbejdsgrupper en samling af mål og pejlemærker for grupperne, og herefter en generel beskrivelse af gruppernes opgaver og indhold. Delprojekt vedr. sammenhæng førskole-skole Formål: Sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret i skoledistrikterne på Nordfyn med børns trivsel og læring. Mål: Der arbejdes i den Innovations-orienterede pædagogiske retning, som har fokus på barnets ressourcer. Målet er, at sikre barnets trivsel og mulighed for læring, for derved at kompetenceløfte alle børn til deres højeste potentiale. Delmål: Der udarbejdes en ensartet handleplan, til brug for overlevering fra og i førskoleforløbet. Formålet med arbejdsgruppen er, at sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret i skoledistrikterne på Nordfyn med børns trivsel og læring. Opgaven var, at beskrive mål og retningslinjer for distriktssamarbejdet mellem dagtilbud og skoler på grundlag af beslutningerne ved ændring af daginstitutionsstrukturen i marts 2013, herunder: 2-3 mål for indholdet af distriktssamarbejdet, herunder sikring af fælles børne- og læringssyn i distriktet Organisering af distriktssamarbejdet: deltagere, mødehyppighed mv. Sammenhæng til tværfagligt distriktssamarbejde Handleplanen skal i høj grad have karakter af en faglig overlevering. Handleplanen skal indeholde en kompetenceprofil af det enkelte barn, med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Den skal fokusere på barnets ressourcer, samt indeholde individuelle udviklings mål for barnet. Handleplanerne udformes kort og præcist, med udgangspunkt i metoden Tidlig opsporing. Èn og samme model bruges i hele kommunen, mens det enkelte distrikt selv beslutter den konkrete overleveringsform. Der overleveres yderligere faglige udviklingspunkter for børn med særlige behov. Data fra sprogvurderinger indgår i den skriftlige overlevering. Side 2 af 14

4 Den modtagende skole/daginstitution giver feed-back på såvel sprogvurdering som på den samlede handleplan, til den institution, barnet kommer fra, med henblik på at dagplejen/ daginstitutionerne/ Mini-SFO kan arbejde med at udvikle og forbedre indsatsen fremadrettet. Organisering af og sammenhæng til tværfagligt distriktssamarbejde: deltagere, mødehyppighed mv. I distriktssamarbejdet deltager Sundhedsplejen, dagplejen repræsenteret ved den tilsynsførende dagplejepædagog, Vuggestuer, Børnehaver, Mini-SFO, Børnehaveklasse og Skole. Ved særlige behov også PPR, sagsbehandlere mv. Det enkelte distrikt tilrettelægger selv møderne samt hyppighed, dog skal der min. afholdes distriktsmøde fire gange årligt i hvert distrikt. Samtykkeerklæring Der indhentes samtykke til udveksling af oplysninger i forbindelse med en hver indskrivning i en kommunal institution eller skole. Der udarbejdes en ensartet samtykkeerklæring til brug ved digital og manual indskrivning. Delprojekt vedr. sammenhæng skole og fritid Formål: Arbejdsgruppen skal sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med en sammenhængende skoledag mellem skole og fritid ved implementering af Folkeskolereformen Pejlemærker: 1. Den lokale skole skaber rammerne for forpligtende fællesskaber mellem skole og fritid til gavn for børnenes almene dannelse. Et lokalt forankret samarbejde kendetegner skolens åbenhed mod det omgivne samfund. Dette sker gennem skolens invitation til et aktivt samarbejde mellem skole og øvrige interessenter. 2. Skolens understøtning af børn og unges udvikling kendetegnes gennem en helhedsorienteret indsats i forhold til, at alle børn og unge skal have mulighed for inddragelse og deltagelse i fritidstilbud. 3. Valgfrihed og mangfoldighed er væsentlige værdier i aktiviteter, som indgår i sammenspillet mellem skole og børnenes aktive fritid. Side 3 af 14

5 Opgaven var at sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med en sammenhængende skoledag mellem skole og fritid ved implementering af Folkeskolereformen. Konkret var arbejdsgruppens opgave at: Opsætte 2-3 pejlemærker for at sikre sammenhæng mellem skole og fritid på Nordfyn. Rammesætte inddragelsen herunder beskrive muligheder og begrænsninger for at inddrage fritidsaktører i skolens hverdag Inspirere til inddragelsen Sikre at relevante interessenter bliver inddraget i arbejdet. Inspiration til inddragelsen Projektgruppen har iværksat en konference med bred inddragelse af aktører på skole og fritidsområdet. Konferencen indeholdt to oplæg i forhold til muligheder og begrænsninger i samarbejdet mellem skole og fritidsaktører. Konferencedeltagerne havde via brainstorm mulighed for input omkring deres drømmescenarie for sammenhæng mellem fritid og skole og de begrænsninger, som de så i den forbindelse. Konferencen har dannet baggrund for projektgruppens udarbejdelse af pejlemærker, og et idé-katalog der skal give skolerne et redskab og ideer til inddragelse til samarbejde med de frivillige organisationer. Idékatalog: Invitere forenings - og erhvervsliv ind, som en del af skolebestyrelsen. Iværksætte årlige temadage for interessenter i skoledistriktet, hvor et af fokusområderne er forventningsafstemning. Iværksætte et årligt samarbejdsmøde i distrikterne, hvor distriktet forpligtes til at lave en beskrivelse af samarbejde mellem skole og fritid, herunder forventningsafstemning, kvalitet hvad er godt/skidt? Hvem tilrettelægger undervisningen, vælger fra paletten af tilbud og beslutter?, - samt hvordan videndeling sikres. Iværksætte dialogmøder ml skolebestyrelse, folkeoplysningsudvalg, EKFudvalg, Børne- og Unge-udvalget, med henblik på videndeling. (Fælles kommunalt perspektiv) Side 4 af 14

6 Sikre mulighed for videndeling ml. foreninger. Udbygge/etablere partnerskabet som eksempelvis forboldtrænerprojektet i Søndersø. Iværksætte projekter af forskellige karakter med sportsgrene/spejder/musik mv. i kortere forløb. Tæt samarbejde skole/forening. Gøre brug af de fagligheder og kompetencer, som er tilstede i foreningslivet, musikskoler og hos kommunens ergo- og fysioterapeuter til børn og unge. Dette i forhold til sammenhængen mellem skole & fritid, undervisning, idéer, sparring o.s.v. Fokusere på at en vellykket inklusion, blandt andet sikres ved at udnytte muligheder i samarbejdet ml skole og fritid og erhvervsliv, i forhold til at børn og unge med særlige inklusionsbehov sikres bedre trivsel. Lave samarbejdsaftaler imellem foreninger og politikere. Økonomisk incitament skal sikre de frivilliges tilskyndelse til deltagelse. Etablere et nyt udvalg / tænketank, med henblik på en stadig udvikling og udbygning af samarbejdet. Sikre generel inddragelse af eleverne. Medlemmer (ledere). Fokusere på, at kombinationen af musik, idræt og skole løfter det samlede niveau hos alle. Ældre klasser som træneraspiranter/leder valghold være mentorer for yngre elever. Inddrage musical, musik og ungdomsskole i undervisningen evt. sceneopsætning, teknik. Samle elitebørn i én klasse - talentudvikling/elitesatsning fælles interesser giver et fællesskab og samhørighed. Iværksætte motionsuger, hvor idrætsklubberne deltager. Der skabes lige muligheder for transport til fritidsaktiviteter for alle børn og unge i Nordfyns Kommune. Muligheder og begrænsninger for at inddrage fritidsaktører i skolens hverdag Muligheder: Bringe de store elever i spil i forhold til de små elever både i undervisning og fysiske aktiviteter. Mulighed for instruktøruddannelse i samarbejde i skole og forening (valgfag) Bidrager til læring hos store og små. Side 5 af 14

7 Bred vifte af tilbud ikke kun de traditionelle. De frivillige er kvalificerede høj kvalitet. At børnene oplever sammenhæng i hverdagen på tværs af skole/fritid/klub /lektier m.m. Fleksibilitet der tilgodeser lokale løsninger. Respekt for kirkens tilbud. Repræsentation fra fritidsorganisationer med i skolebestyrelsen og omvendt. Forbedre den gensidige udnyttelse af lokaler, hjemmesider (reklame) m.m. Foreninger og skoler gør brug af hinandens kompetencer. Mulighed for at vælge selv ud fra interesser. Samarbejde ml skole og fritid sker i direkte forlængelse af skoledagen starter evt. i skolen og slutter i foreningen. Temauger/temadage, indtænke alle relevante samarbejdspartnere. Fortsat samarbejde med event, turneringer, intro-dage. Begrænsninger: Frivillighed frivillige aftaler er ikke så bindende. Faren kan være, at alle holder fast i egen kultur mål. Økonomi almindelig slitage. Udgifter til rekvisitter, bolde, anlæg mv. Trænere købes evt. fri fra arbejde. Afklaring af de frivilliges roller; motivation aflønning/honorering. Problem med transport til/fra skoler, hvis de i udkants-nordfyn skal til fritidsaktiviteter væk fra skolen. Ildsjæle i foreningerne kan have arbejde, som de ikke kan frigøres fra. Fleksibilitet angående arbejdstider At der ikke er nok fysiske rammer og kvalificeret personale. Hvis der ikke sikres en tilfredsstillende infrastruktur, så valgmulighederne for børnene bliver flere. Forsikring: Det kan være væsentligt at der i forhold til inddragelsen af frivillige i skolen, laves en risikovurdering omkring forsikringsdækning. Især i forhold til eleverne har skolen en stor forpligtigelse i at risikovurdere, hvilke opgaver der overlades til frivillige. Kommunens forsikringer vil omfatte nogle af de opgaver de frivillige udfører, mens andre vil være et anliggende for foreningen samt som privatperson. Her er der både Side 6 af 14

8 tale om personskader/arbejdsskader og ansvarsskader. Ikke alle privatforsikringer vil som standarddækning dække skader sket i forbindelse med frivilligt arbejde, og ikke alle foreninger er opmærksomme på deres forsikringspligt i visse situationer. Delprojekt vedr. udskoling Formål: Arbejdsgruppen skal sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med udskolingen ved implementering af folkeskolereformen med henblik på at sikre at de unge er uddannelsesparate ved afgang fra folkeskolen. Pejlemæker: 1. Lokal forankring. Udskolingstilbuddet bygges op omkring de lokale forhold og den enkelte skoles muligheder. Tilbuddene skal være realistiske og opnåelige for skolen. Den enkelte skole har en forpligtigelse til at invitere og involvere det omkringliggende samfund gennem samarbejde og inddragelse. 2. Motivation til livet. Skolen skal sætte fokus på den enkelte elevs motivation for læring, således at den enkelte elevs faglige niveau hæves, og at den enkelte får viden og kompetencer til at træffe begrundet valg. 3. Sikre at alle elever bliver gjort uddannelsesparate. Arbejdsgruppen skal sikre grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med udskolingen ved implementering af folkeskolereformen med henblik på at sikre at de unge er uddannelsesparate ved afgang fra folkeskolen. Udarbejde forslag til eventuelt toning af udskolingsforløb og disses placering på de seks udskoling skoler Toning af valgfagsforløbet kan ske gennem de fagfaglige fag, de konkrete valgfag, og den understøttende undervisning. Det er vigtigt, at der er kant på udbudte valgfagsforløb. Toningen skal være tydelig og entydig for det enkelte forløb. Valgfagene og indholdet i den understøttende undervisning kan tilbydes på tværs af årgangene. Skolerne bør indtænke mulighederne for niveau og holddeling. Side 7 af 14

9 Hvis der skal være en tydelig og entydig toning i et valgfags forløb, kan det være nødvendigt at øge det ugentlige valgfags timetal. Give mulighed for at elever kan vælge andre linjer på andre skoler end deres distriktsskole, hvis det hænger sammen deres uddannelsesplan, uden eventuelle transportomkostninger. Arbejdsgruppen har haft følgende overvejelser: Mange elever vælger efter lyst og kammeraterne, og ikke nødvendigvis efter, hvad de egentlig har behov for eller er motiveret for personligt. Derfor bør der arbejdes målrettet for at eleverne er bevidste om deres valg. Flere af kommunens skoler har så få elever, at det er svært at sikre mangfoldigheden i linjeudbuddet og dermed omfanget af valgfag. Vi foreslår: At der etableres et samarbejde på tværs af skolerne med henblik på at udvikle linjernes indhold og faglighed, f.eks. gennem afholdelse af tværgående møder og konferencer, netværksdannelse. Udarbejde udkast til kriterier for valgfag på Nordfyn på baggrund af folkeskolereformen: Valgfagene skal primært falde indenfor toningen med mulighed for udbud af ekstra valgfag, hvis det giver mening og har sin berettigelse i den lokale forankring. Eller understøtte den enkeltes elevs uddannelsesplan Delprojekt vedr. arbejdstilrettelæggelse Formål: I forbindelse med den nye skolereform og lærernes nye arbejdstidsregler stiller det krav til indretning af de fysiske rammer og til tilrettelæggelsen af arbejdet. Formålet med arbejdsgruppen er, at etablere grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret hermed på Nordfyn. Side 8 af 14

10 Pejlemærker: 1. For skolens personale opleves et fagligt miljø, hvor indretningen skaber vide rammer for tværgående og projektorienterede samarbejder, udvikling og nytænkning. 2. Skolens personale har mulighed for at arbejde individuelt, i teams og føre samtaler i lukkede rum. Disse rammer behøver ikke at væres samlet i et område, men kan med fordel være tænkt ind i den afdelingsopdelte skole, hvor lærerne i højere grad er ude ved eleverne hele dagen. 3. Personaleafsnit i sammenhæng med elevernes fællesrum kombineres med mere centralt placerede fælles møderum, samtalerum og flexrum. 4. Indretningen skal være fleksibel og understøtte arbejdet i team, projekter og netværk samt sikre den enkelte medarbejders mulighed for fordybelse og ro. 5. Der er arbejdspladser til alle medarbejdere, heraf ca. halvdelen ved skriveborde i særlige lokaler, mens de resterende arbejdspladser findes i store og små lokaler, sofaarrangementer o.lign., så der er mulighed for at arbejde på forskellig vis. 6. Der er mulighed for, at den enkelte kan opbevare egne undervisnings materialer og udstyr på betryggende måde, samt at der eventuelt etableres fjerndepot til medarbejdernes materialesamlinger. 7. Lokalerne skal være handicapegnede, miljø- og energirigtige og understøtte et godt arbejdsmiljø for videndeling, med fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel. 8. Der tages højde for den æstetiske indretning, således at lokalerne fremtræder indbydende og venlige. 9. Efter 1 år evaluerer skolerne anvendelsen og effekten af indretningen af arbejdspladserne. Alt pædagogisk personale på skolerne skal fremover - på baggrund af nye arbejdstidsregler og folkeskolereform - som udgangspunkt have deres fulde arbejdstid på skolen. Det stiller krav til indretning af de fysiske rammer og til tilrettelæggelsen af arbejdet. Side 9 af 14

11 Formålet med arbejdsgruppen er, at etablere grundlaget for, at der arbejdes målrettet og koordineret hermed på Nordfyn. Konkret skal arbejdsgruppen: Opsætte nogle få overordnede pejlemærker for skolernes arbejde med at tilrettelægge og indrette det pædagogiske arbejde på skolerne Beskrive overordnede løsningsmuligheder for indretning af de fysiske rammer på skolerne så det bliver muligt at udmønte de pædagogiske visioner og pejlemærker i moderniseringsplanen i forhold til lærernes øgede tilstedeværelse, team- og tværfagligt samarbejde ved implementering af folkeskolereformen. Herunder skal beskrives de økonomiske konsekvenser af forslagene. Forslagene skal være så overordnede at de rumme mulighed for lokal indflydelse på den konkrete udmøntning. Arbejdsgruppen har arbejdet tæt sammen med arkitekt Gorm Nielsen i forbindelse med udarbejdelse af forslag til indretning af arbejdsplader på skolerne. Arkitekten har udover møderne i arbejdsgruppen også deltaget i møder og drøftelser på de enkelte skoler med deltagelse af leder, TR, Teknisk personale, AMR og medarbejdere. Arkitektens indretningsforslag tænkes ind i Masterplanerne for moderniseringen af skolerne i Nordfynskommune. Delprojekt vedr. mål - og resultatorienteret læring Formål: Det er et omdrejningspunkt i Folkeskolereformen at skolerne i højere grad skal arbejde med opstilling af mål for elevernes læring og opfølgning på elevernes resultater i forhold hertil. Arbejdsgruppen skal sikre, at der arbejdes målrettet og koordineret på Nordfyn med mål- og resultatorienteret læring ved implementering af Folkeskolereformen Side 10 af 14

12 Pejlemærker: 1. Vi arbejder med tydeligt formulerede læringsmål, som er synlige for elever og forældre. Konkrete læringsmål for korte perioder, hvor der er mere fokus på at eleverne ved hvad de skal lære, frem for hvad de skal lave. 2. Vi evaluerer elevernes læring løbende med effektive redskaber. 3. Skolens ledelse sætter læringsmål for skolens / personalets udvikling / progression. 4. Med udgangspunkt i Fælles mål skaber vi sammenhæng mellem læringsmål, årsplaner, den løbende evaluering og elevplaner. 5. Arbejdet med mål- og resultatorienteret læring understøttes og styrkes af intern og ekstern kompetenceudvikling. 6. Vi udvikler læringsmål og eksemplariske læringsforløb i fællesskab og på tværs af skoler og sikre videndeling via faglige netværk. Det er et omdrejningspunkt i Folkeskolereformen at skolerne i højere grad skal arbejde med opstilling af mål for elevernes læring og opfølgning på elevernes resultater i forhold hertil. Arbejdsgruppen blev nedsat for sikre, at der arbejdes målrettet og koordineret i Nordfyns Kommune med mål- og resultatorienteret læring ved implementering af Folkeskolereformen. Opgaven var at: Beskrive og opstille 3 4 pejlemærker for hvordan der skal arbejdes mål- og resultatorienteret med at forbedre elevernes læring. Mindst et af pejlemærkerne skal omhandle den målrettede og individuelle elevlæring og evaluering Beskrive et koncept til den individuelle elevplan på Nordfyn Beskrive et koncept for den samlede kommunale mål- og resultatstyring for skolerne på Nordfyn. Sikre at relevante interessenter bliver inddraget i arbejdet. Inddragelse af relevante interessenter Projektgruppen har iværksat en konference med bred inddragelse af aktører med relation til skolerne i Nordfyns Kommune, herunder; skoleledere, skolebestyrelse, repræsentanter for lærerne, repræsentanter for elevrådet, Ungeråd, Side 11 af 14

13 kommunalpolitikere, Skole & Dagtilbuds afdelingen m. fl. Formålet med konferencen var både at sikre ejerskab og inddragelse i processen omkring implementeringen af Ny Folkeskolereform. Konferencen indeholdt et oplæg omkring temaet Mål og resultatorienteret læring for eleverne Konferencedeltagerne havde herefter via gruppedrøftelser mulighed for input i forhold til hvordan kan der arbejdes med mål og resultatorienteret læring for eleverne i Nordfyns Kommunes Folkeskoler. Alle grupper afsluttede med at formulere 2 3 pejlemærker, i forhold til den videre proces. Konferencen har dannet baggrund for arbejdsgruppens udarbejdelse af nedenstående pejlemærker, og ideer til en digital værktøjskasse og et idé-katalog, der skal give skolerne redskaber og ideer til det videre arbejde med udvikling af skolerne i Nordfyns Kommune. Inspiration til elevplaner Inspiration kan ske gennem en digital værktøjskasse, åben for alle skoler(pædagogisk Læringscenter er tovholder) læringsforløb læringsmål lavet af fagudvalg. Værktøjskassen kan etableres som konferencer for skolerne på Skolekom, med relevante undermapper. Eksempelvis Elevplaner, Undervisningsforløb, Elevkonkrete læringsmål / progression osv. Desuden understøttes vidensdeling via tværgående netværk for kompetencepersoner fra skolerne. Der etableres flere fagudvalgs-netværk på tværs af skolerne. Mulighederne for mere effektive evalueringsmetoder undersøges og afprøves, eksempelvis Beregneren fra Københavns Kommune til evaluering af progression på baggrund af Nationale test. Der forventes udarbejdet nyt fælles koncept for elevplaner på nationalt plan i tilknytning til folkeskolereformen. Der beskrives derfor ikke et samlet koncept for elevplaner i Nordfyns Kommune. Punktet vedr. beskrivelsen af et koncept for den samlede kommunale mål- og resultatstyring for skolerne på Nordfyn, er flyttet fra arbejdsgruppens opgaver. Opsamling Formålet med denne rapport var, at give et samlet overblik over resultaterne fra de 5 relevante arbejdsgrupper, for hermed at skitsere, hvor langt implementeringen af Side 12 af 14

14 folkeskolereformen er. Rapporten har præsenteret formål og pejlemærker for hver enkel arbejdsgruppe, samt en generel beskrivelse af hver gruppes arbejdsområde. Formål, pejlemærker og den generelle beskrivelse er skrevet af arbejdsgrupperne. Side 13 af 14

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag

Den Sammenhængende Skoledag Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Center for Skole Skolepolitik

Center for Skole Skolepolitik Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man? Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde

Kontrakter Børn og Unge 2015-17. Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere