Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smagens Dag 2014 Gem Smagen"

Transkript

1 Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1

2 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab, så eleverne opnår kendskab til forskellige fødevarer og deres smag i et nutidigt og historisk perspektiv. Eleverne skal undersøge og vurdere smagen i fødevarer og anvende deres viden og færdigheder om smag, når de analyserer og vurderer fødevarers kvalitet og anvender fødevarerne i madlavning. Eleverne skal lære, at oplevelsen af smag er individuel og kulturelt forankret og at oplevelsen af smag kan diskuteres. Undervisningen skal understøtte en eksperimenterende og innovativ tilgang til arbejdet med smag. Eleverne skal erkende og arbejde med smag og smagens 5 grundsmage. Målet er, at de kan undersøge og vurdere smagen i fødevarer i sæson og øve sig i at smage og vurdere retter og forskellige produkters smag, så de begrundet kan vælge mad og fremstille velsmagende retter. Smagens Dag vil styrke og udfordre elevernes madmod gennem forskellige undervisningsforløb i workshops. At smage på andre end allerede kendte råvarer kan være grænseoverskridende for den enkelte og kræve mod, opfordring og oprigtig anerkendelse og accept af den enkelte elevs reaktion. En undersøgende og analytisk tilgang til det at smage giver den enkelte elev mulighed for at vurdere smagsoplevelserne og sætte faglige ord og begreber på det, eleven smager. Et klassefællesskab og en anerkendende undervisertilgang til det at smage er en faglig udfordring i forhold til madkundskabsområdet. Årets tema Gem Smagen Formålet med temaet er, at eleverne tilegner sig færdigheder og viden om forskellen på friske og konserverede fødevarers smag gennem oplevelser og undersøgelser, så de bliver i stand til at vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal erfare gennem madlavning, undersøgelser og eksperimenter, at råvarers smag kan gemmes og konserveres på flere måder, så både smagen og råvaren forandrer sig. Eleverne skal opnå indsigt i, at råvarers smag kan gemmes ved at behandle fødevarer på forskellige måder fx ved sylte, fryse, røge, salte, syrne (gære/fermentere) og tørre. Men når man gemmer smagen og råvaren, forandrer både smag og råvare sig, så man får et helt andet produkt, hvor fødevarens konsistens og udseende også er ændret. Den friske fødevare og den gemte fødevare bliver ikke brugt til det samme. Materialet Gem Smagen fokuserer på forskellene mellem konserverede fødevarers smag og de friske fødevarers smag. Historisk har mennesker brugt forskellige konserveringsmetoder for at kunne gemme fødevarer, så de havde forråd. De ældste konserveringsmetoder er tørring og saltning. Senere blev syltning og forskellige gæringsprocesser konserveringsmetoder. Da frysning blev almindeligt, blev det den mest almindelige metode at gemme fødevarer på. De fleste konserverede fødevarer får en anden smag og bliver brugt på en anden måde end de friske: Når man sylter, bliver de friske jordbær til syltetøj. Når det stribede flæsk saltes og røges, bliver det til bacon, og når de friske basilikumblade bliver tørret, bliver de til krydderiet tørret basilikum. De konserverede fødevarer er blevet en del af madkulturen. I dag fremstilles mange konserverede fødevarer af fødevareindustrien. 2

3 Årets materiale Materialet til Smagens Dag 2014 er målrettet faget madkundskab og tager udgangspunkt i fagets formål og kompetenceområder. I fagformålet for madkundskab stk. 1 står der: Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Fra Fælles Mål for madkundskab, Undervisningsministeriet 2014 med vores fremhævelse af smag. Materialet til Smagens Dag 2014 tager udgangspunkt i kompetenceområderne: Mad og sundhed med det tilhørende færdigheds- og vidensområde: Hygiejne Fødevarekvalitet med det tilhørende færdigheds- og vidensområde: Råvarekendskab Madlavning med de tilhørende færdigheds- og vidensområder: Madlavningens mål og struktur, Grundmetoder og madteknik samt Smag og tilsmagning. Du finder skemaet på Materialet Gem Smagen består af: Elevmateriale med intro, formål og 7 workshops. Til de 7 workshops er der udformet læringsmål til eleven ud fra kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål. Bagerst i materialet er der en oversigt over konserveringsmetoder. Lærervejledning inkl. bilag med smagemodellen: Smage-5-kanten og Oversigt over forskellige konserveringsmetoder - sådan kan du gemme fødevarer. I skemaet kan lærer og elever se de forskellige konserveringsmetoder. Skemaet kan sættes op i madkundskabslokalet og støtte elevernes læring under arbejdet med Gem Smagen. Alt materiale ligger på under menupunktet: Materiale I årets materiale er der også fokus på to af de tværgående emner, som alle fag skal have fokus på i de nye Fælles Mål. I materialet Gem Smagen er det områderne: Sproglig udvikling samt Innovation og entreprenørskab. Eleverne skal gennem arbejdet udvikle madkundskabsfaglige begreber og sprog om de 5 grundsmage og konservering samt arbejde undersøgende og eksperimenterende. 3

4 For at udvælge workshops fra materialet Gem Smagen, anbefaler vi at læreren tager udgangspunkt i: Elevernes forudsætninger Rammefaktorer Specifikke læringsmål, der er udformet ud fra kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Lærerens årsplan og Fælles Mål 2014, Madkundskab. De 3 første workshops er basisworkshops om de 5 grundsmage, konserveringsmetoder og smagsforandring. Her tilegner eleverne sig grundlæggende viden og færdigheder, der er forudsætninger for arbejdet med de øvrige workshops. I materialet anvendes både det faglige begreb konservering og talemåden at gemme. Gem Smagen henviser til de forskellige måder, man kan konservere en fødevare på og dermed gemme smagen. I flere workshops er der angivet råvarer og opskrifter på retter, som indgår i elevernes praktiske og undersøgende arbejde. Det er op til underviseren at vurdere, hvor mange råvarer der skal anvendes, eller hvor meget der skal fremstilles af hver ret. Gem Smagen i andre faglige sammenhænge Temaet Gem Smagen kan indgå i forskellige faglige sammenhænge, hvor opmærksomheden er rettet mod at udvikle elevernes viden og færdigheder om smag og de 5 grundsmage. Materialet vil kunne være en del af den understøttende undervisning, som skal støtte den faglige fordybelse om smag i fx madkundskab og biologi. I den længere og sammenhængende skoledag vil materialet kunne anvendes i skolens sfo eller i klubregi. I skolereformens den åbne skole vil materialet kunne inddrages i samarbejdet med eksterne partnerskaber, fx sammen med fødevarevirksomheder og fagpersoner inden for madområdet. Smagemodel: Smage-5-kant I workshop 1 introduceres smagemodellen: Smage-5-kanten, som guider eleverne igennem deres smagsoplevelse via grundsmagene. Smage-5-kanten hjælper eleverne til at vurdere grundsmagene i en råvare eller ret mad. Eleverne markerer den enkelte grundsmags styrke ved at farve et eller flere felter under hver grundsmag. Opleves grundsmagen svag, farves kun det inderste felt. Opleves grundsmagen middel, farves to felter osv. Smage-5-kanten viser den enkelte elevs smagsvurdering, gør smagsoplevelsen tydelig for eleven og giver et grundlag for at diskutere oplevelsen med kammeraterne. Smage-5-kanten medvirker også til at udvikle elevens fagsprog og faglige begreber om smagsoplevelsen. Bagerst i lærervejledningen er indsat bilag med Smage-5-kanter, som underviseren kan inddrage ved flere smageøvelser. Eksempel på udfyldt Smage-5-kant 4

5 Vejledning til hver workshop Til de enkelte workshops er udformet en vejledning, der er ens opbygget. Vejledningen indeholder formål, en oversigt over sammenhængen mellem madkundskabs kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og de opstillede læringsmål. Herefter følger en beskrivelse af, hvad læreren og eleverne skal gøre, tegn på læring samt evaluering. Workshop 1 er en basisworkshop. Eleverne skal tilegne sig de færdigheder og den viden, der er opstillet i læringsmålene, for at de kan arbejde med de andre workshops. Oversigt over workshops Workshop 1 De 5 grundsmage Workshop 2 Hvad sker der med smagen? Workshop 3 Gæt fødevaren og metoden Workshop 4 Den gemte æblesmag Workshop 5 Silden og dens mange smage Workshop 6 Gem smagen i kødboller Workshop 7 Skjul smagen i en kyllingewrap 5

6 Workshop 1 De 5 grundsmage Gennem arbejdet med workshoppen skal eleverne opleve og blive bevidste om smagens 5 grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami ved at smage på råvarer, som kun indeholder en af de 5 grundsmage. Derudover skal eleverne lære at anvende Smage-5-kanten til at vurdere grundsmagens styrke og få erfaringer med, at fødevarer kan indeholde flere grundsmage. Workshop 1 er en basisworkshop, som eleverne skal have arbejdet med for at kunne arbejde med de øvrige workshops. Planlægning - Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med kompetenceom-rådet Madlavning og færdigheds- og vidensmål under området: Smag og tilsmagning. Læringsmålene for workshoppen er opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen. Madkundskab: Kompetenceområder Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Færdigheds- og vidensmål Fase 1: Eleven kan skelne imellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma. Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma. Fase 2: Eleven kan tilsmage og krydre maden. Eleven har viden om tilsmagning og krydring. Læringsmål At du lærer de 5 grundsmage at kende. At du kan genkende de 5 grundsmage, når du smager på forskellige fødevarer. At du træner dig i at smage og vurdere grundsmagene og deres styrke. 6

7 Tegn på læring Eleverne kan benævne de 5 grundsmage i relation til smageøvelserne, komme med eksempler på andre fødevarer og deres grundsmage samt udfylde Smage-5-kanten i dialog med kammerater og lærer. Lærer hvad gør læreren? Indledning Læreren introducerer workshoppens tema og læringsmål. I dialogisk form bliver begreberne smag, de 5 grundsmage og mundhulens og tungens evne til at smage gennemgået. Læreren henviser til workshoppens materiale, hvor illustrationer af mundhule og tunge synliggør og understreger begreberne. Bearbejdning Læreren introducerer smageøvelsen og henviser til elevmaterialet: Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og parmesanost. Læreren forklarer, hvordan smagningen skal foregå ved at understrege koncentrationen og opmærksomheden på smagsoplevelsen i mundhule og på tunge. Hvad smager sødt? Hvordan opleves den søde smag? Kender I andre fødevarer, der har en sød smag? Efter smagning af grundsmagene introducerer læreren Smage-5-kanten. Se side 4 i lærervejledningen. Måske har læreren mulighed for at vise Smage- 5-kanten på en interaktiv tavle? Læreren igangsætter opgaven om Smage-5-kanten og vejleder, mens eleverne udfører opgaven. Læreren understreger og støtter eleverne i at sætte ord på deres smagsanalyser. Opsamling Læreren taler med eleverne om deres udfyldte skemaer om grundsmagene og deres Smage-5-kanter. Hvilke ligheder og forskelle er der i elevernes resultater? Elever hvad gør eleverne? Indledning Eleverne deltager i dialogen og får støtte i elevmaterialet til læring af begreberne. Bearbejdning Eleverne udfører øvelsen individuelt og drøfter med kammerater og lærer sin smagsoplevelse. Eleverne noterer, hvilken grundsmag den enkelte fødevare har. Dernæst kommer de med forslag til andre fødevarer med grundsmagene, som noteres i skemaet. Eleverne smager på knækbrød, skinke og tørret abrikos og udfylder deres opfattelse af grundsmagens styrke i Smage-5-kanten i elevmaterialet. Opsamling Eleverne forklarer deres resultater fra skemaet og Smage-5-kanterne. Evaluering Blev dagens læringsmål nået? Er tegnene for læring tydelige? Den løbende dialog i øvelserne i workshoppen giver underviseren et billede af elevernes læring og mulighed for at gentage eller understrege faglige elementer. Ved opsamlingen får læreren respons på, om eleverne kan gengive og forklare grundsmagene. 7

8 Workshop 2 Hvad sker der med smagen? I workshoppen skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om forskellige konserveringsmetoder og fødevarers smag, når de bliver gemt/konserveret. Eleverne skal i forskellige madlavningsprocesser undersøge, hvad der sker med friske fødevarers smag, når de konserveres ud fra grundmetoderne: syrne, sød- og sursylte, bage, tørre og fryse. Til de forskellige metoder er der udformet enkle opskrifter, som eleverne kan arbejde med. Planlægning - Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med kompetence-området Madlavning og færdighedsog vidensmål under området: Smag og tilsmagning. Læringsmålene for workshoppen er også opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen. Madkundskab: Kompetenceområder Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Færdigheds- og vidensmål:smag og tilsmagning Fase 1: Eleven kan skelne imellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma. Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma. Fase 2: Eleven kan tilsmage og krydre maden. Eleven har viden om tilsmagning og krydring. Læringsmål At du kan bruge forskellige konserveringsmetoder, når du vil gemme fødevarers smag. At du finder ud af, hvad der sker med en fødevares smag, når du gemmer fødevaren på forskellige måder fx, sylter, tørrer, fryser og syrner. 8

9 Tegn på læring Eleverne kan nævne forskellige konserverede fødevarer og vurdere smagsforskellen på den friske og konserverede fødevare og bruge de 5 grundsmage til vurderingen. Lærer hvad gør læreren? Indledning Undervisningen har fokus på den friske og den konserverede/gemte smag. Læreren kan fortælle om konserveringens historie og give eksempler på konserverede produkter. Læreren introducerer workshoppen for eleverne og beslutter sammen med eleverne, hvem der arbejder med hvilke opskrifter. Læreren har købt materialer og fødevarer til elevernes praktiske arbejde med fremstilling af de udvalgte produkter og til elevernes undersøgende arbejde. Bearbejdning Under elevernes arbejde med at fremstille de konserverede produkter hjælper og samtaler læreren med grupperne om de madteknikker og grundmetoder de bruger og anvender faglige begreber i samtalen. Læreren kan have sat skemaet: Oversigt over forskellige konserveringsmetoder, side 34-35, op i faglokalet eller på en interaktiv tavle. Læreren må vurdere, om smagsanalysen skal foregå i samme lektion eller senere, da det kan tage tid at fremstille produkterne. I samarbejde med eleverne vurderer læreren, hvordan de forskellige produkter skal præsenteres sammen med de friske fødevarer. Læreren gennemgår skemaet til smagsanalyse. Opsamling Læreren leder samtalen under smagsvurderingen og laver en afsluttende opsamling med eleverne ud fra de opstillede læringsmål. Elever hvad gør eleverne? Indledning Elever kan i gruppen finde eksempler på fødevarer de kender, der er konserverede. De diskuterer, hvilke smagsforskelle der er på den friske og den konserverede fødevare. Bearbejdning Eleverne arbejder 2 og 2 og beslutter, hvilke friske fødevarer de skal konservere. De arbejder med de tilhørende opskrifter, så de får fremstillet et produkt. Eleverne kan undersøge og diskutere, hvilken metode de anvender og bruge skemaet: Oversigt over forskellige konserveringsmetoder side Når grupperne har fremstillet deres produkt, kan de stille deres produkt op sammen med den friske fødevare. Herefter skal eleverne vurdere, hvordan både den friske fødevare og det konserverede produkt smager. Til denne analyse skal eleverne bruge de 5 grundsmage. Det er vigtigt, at eleverne taler om dette og får lært faglige begreber. Alle elever smagsvurderer alle produkter og fører resultatet af deres analyse ind i arbejdsskemaet. Opsamling Eleverne drøfter, hvilke smagsforskelle der er på den friske og den gemte fødevares smag. Samtalen afsluttes med, hvad eleverne vil bruge den friske og den gemte smag til. Evaluering Lærer og elever drøfter, om de har nået de opstillede læringsmål. Eleverne kan på arbejdspapiret til workshoppen beskrive, om de har opnået læringsmålene og beskrive, hvad de derefter skal lære. Til workshoppen hører udfordringsopgaven: Brunch. Eleverne kan her opnå indsigt i, at den mad, man vælger til en brunch, både består af friske og konserverede fødevarer. Opgaven kan være en del af evalueringen. Eleverne kan tage billeder af brunchen, som kan indgå i deres portefolio eller arbejdsmappe og måske i en udstilling på skolen. 9

10 Workshop 3 Gæt fødevaren og metoden I workshoppen skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om, at man konserverer/gemmer fødevarer for at få et bestemt produkt som marmelade, bacon eller ost. Desuden skal eleverne kunne kende forskellige konserveringsmetoder. Eleverne skal gennem en udstilling på skolen formidle deres viden til andre elever. Eleverne skal i denne workshop nå de opstillede læringsmål gennem både en teoretisk og en konkret praktisk tilgang, hvor eleverne skal anvende deres viden ved at lave en udstilling om friske og konserverede fødevarer på skolen. Planlægning - Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med kompetenceområderne: Mad og sundhed med færdigheds- og vidensmål under temaet: Hygiejne Fødevarekvalitet med færdigheds- og vidensmål under temaet: Råvarekvalitet. Læringsmålene for workshoppen er opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen. Madkundskab: Kompetenceområde Mad og Sundhed Madkundskab: Kompetenceområde Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Færdigheds- og vidensmål: Hygiejne Fase 1: Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen. Eleven har viden om hygiejne-, opbevaringsog konserveringsprincipper. Færdigheds- og vidensmål: Råvarekendskab Fase 1: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse. Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse. Fase 2: Eleven kan tage hensyn til råvaregruppers fysisk-kemiske egenskaber. Eleven har viden om råvaregruppers fysisk-kemiske egenskaber. Læringsmål At du undersøger, hvordan forskellige fødevarer kan gemmes eller konserveres. At du fortæller andre om konserverede fødevarer og laver en udstilling på skolen. At du ved, hvordan fødevarer kan konserveres. 10

11 Tegn på læring At eleven kan fortælle andre om konserverede fødevarer. At eleven kan bruge den friske og den konserverede fødevare. Lærer hvad gør læreren? Indledning Læreren præsenterer læringsmålene for eleverne. Læreren kan gennem samtale med eleverne opstille en liste over alle de fødevarer, eleverne kender, som er konserverede. Samtalen kan tage udgangspunkt i konkrete produkter, læreren har stillet frem, fx rosiner, tørrede krydderier eller en dåse torskerogn. Bearbejdning Læreren introducerer opgaven: Undersøg, og taler med eleverne om, hvilke af de friske og konserverede fødevarer de kender. Arbejdet med opgaven kan organiseres i 2-mandsgrupper. Læreren kan konkretisere opgaven med en udstilling, hvor de friske fødevarer ligger på et bord og de konserverede på at andet bord. Så kan eleverne konkret se både den friske og den konserverede fødevare. Læreren kan vælge nogle produkter ud. Herefter støtter læreren eleverne i at løse opgaven gennem samtale og vejledning. Elever hvad gør eleverne? Indledning Eleverne kan arbejde sammen 2 og 2 og komme med forslag til den liste, klassen kan udforme over konserverede fødevarer. Bearbejdning Eleverne læser i grupper den indledende tekst i workshoppen og stiller spørgsmål til denne. Derefter arbejder eleverne med opgaven: Undersøg, hvor eleverne i skemaets to søjler: Friske fødevarer og Gemte fødevarer skal finde den friske og den konserverede fødevare, der hører sammen. Eleverne skal skrive de to fødevarer ind i skemaet under søjlen: Fødevarer, der hører sammen. Herefter skal eleverne vurdere, hvilken konserveringsmetode, der er brugt. Til dette kan eleverne anvende skemaet: Oversigt over de forskellige konserveringsmetoder side Læreren viser skemaet: Oversigt over de forskellige konserveringsmetoder side Skemaet kan sættes op i faglokalet eller vises på en interaktiv tavle, så eleverne har redskaber til at løse anden del af opgaven, konserveringsmetoder. 11

12 Lærer hvad gør læreren? Elever hvad gør eleverne? Opsamling Læreren samtaler med klassen om de resultaterne i skemaet: Hvilke fødevarer kender eleverne, og hvilke er nye for dem. Læreren introducerer opgaven om en udstilling, som eleverne skal lave på skolen. Udstillingen tager udgangspunkt i opgaven, som eleverne har løst. Sammen med eleverne skal læreren vurdere, om udstillingen skal bestå af konkrete friske og konserverede fødevarer eller om det skal være plakater eller fotos. Udformningen af udstillingen kan være en del af den understøttende undervisning. Opsamling Eleverne går sammen i grupper på 4 og forklarer for hinanden, hvilke fødevarer der hører sammen. Eleverne skal beslutte, hvordan de gennem en udstilling vil formidle og vise, hvad de har lært i madkundskab og hvor på skolen de vil sætte udstillingen op. Sammen med læreren beslutter de, hvad de skal forberede. Evaluering Læreren samtaler med eleverne, om og hvordan de har nået de opstillede læringsmål. Eleverne kan både mundtligt og skriftligt beskrive, hvad de har lært, og hvad deres næste læringsmål er. Elevernes arbejde med udstillingen kan være en del af evalueringen. Her skal eleverne formidle deres viden om friske og konserverede fødevarers smag den gemte smag for andre elever på skolen. Udstillingen kan evt. åbnes ved et særligt arrangement, hvor hele klassen deltager og formidler deres viden. 12

13 Workshop 4 Den gemte æblesmag I workshop 4 skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om æblets smag, når det konserveres på forskellige måder. Eleverne skal gemme æblets smag ud fra enkle grundmetoder og teknikker og vurdere æblets smag i de forskellige retter. Eleverne skal i denne workshop lave forskellige retter med æbler og vurdere retternes smag for at opfylde de opstillede læringsmål. De danske æbler er i sæson om sommeren og om efteråret. Æblet og dets smag bruges i mange retter både i det søde og i det salte køkken. Planlægning - Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med kompetenceområdet: Madlavning og færdigheds- og vidensmål under områderne: Grundmetoder og madteknik og Smag og tilsmagning. Læringsmålene for workshoppen er også opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen. Madkundskab: Kompetenceområde Madlavning Madkundskab: Kompetenceområder Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Færdigheds- og vidensmål: Grundmetoder og madteknik Fase 1: Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker. Eleven har viden om grundmetoder og teknikker. Fase 2: Eleven kan kombinere grundmetoder og teknikker i madlavning. Eleven har viden om kombinationsmuligheder mellem grundmetoder og teknikker i madlavning. Færdigheds- og vidensmål: Smag og tilsmagning Fase 1: Eleven kan skelne imellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma. Eleven har viden grundsmage, konsistens og aroma. Fase 2: Eleven kan tilsmage og krydre maden. Eleven har viden om tilsmagning og krydring. Læringsmål At du får viden om, at æblets smag kan gemmes. At du finder ud af, at æblets smag kan gemmes i forskellige produkter og retter. At du fremstiller forskellige retter, hvor æblets smag er gemt. 13

14 Tegn på læring At eleven kan vurdere æblets smag ud fra de 5 grundsmage. At eleverne kan nævne retter med æbler og fremstille nogle af dem. Lærer hvad gør læreren? Indledning Læreren præsenterer fødevaren æblet og workshoppens læringsmål for eleverne. Læreren kan samtale med eleverne om, hvornår de spiser æbler, og om de kender retter med æbler. Det er vigtigt, at læreren inddrager elevernes erfaringer med æblet. Læreren kan evt. begynde arbejdet med at lade eleverne smage på æblet og vurdere dets smag ud fra Smage-5-kanten. Bearbejdning Læreren har udvalgt alene eller sammen med eleverne de æbleretter, der skal fremstilles. Materialer og fødevarer til workshoppen har læreren indkøbt. Elever hvad gør eleverne? Indledning Eleverne samtaler med læreren om fødevaren æblet, og hvilke erfaringer de har med det friske æble og æblet i forskellige retter. Måske har eleverne selv været med til at dyrke og plukke æbler. Bearbejdning Eleverne vælger sammen med læreren, hvilke retter der skal fremstilles. Eleverne måler ingredienserne af og følger opskriftens fremgangsmåde. Eleverne præsenterer æbleretterne for hinanden. Under madlavningsprocesserne samtaler læreren med eleverne og vejleder dem i forhold til opskriften, som eleverne skal afkode. Læreren må vurdere, om eleverne skal smagsvurdere æbleretterne i samme lektion, som de fremstilles eller gemmes til den efterfølgende lektion. Opsamling Læreren leder smagsvurderingen af det friske æble og de 4 æbleretter, som har en gemt æblesmag. Læreren forklarer, hvordan Smage- 5-kanten skal bruges. Læreren kan samtale med eleverne om, hvordan de vil bruge de 4 æbleretter/produkter. Opsamling Eleverne smager på et friskt æble og de 4 æbleretter/produkter, som alle kan gemmes i en længere periode. Eleverne udfylder Smage-5-kanten og diskuterer, hvor de synes, æblesmagen er tydeligst. Evaluering Læreren samtaler med eleverne, om hvad de har lært, og om de har nået de opstillede læringsmål. Eleverne kan i deres arbejdsmappe/portefolio beskrive, hvad nyt de lærte om æblet, og hvad de herefter vil lære om æblets smag i andre retter og æbleprodukter. 14

15 Workshop 5 Silden og dens mange smage Gennem arbejdet med workshoppen skal eleverne få kendskab til, at silden er en råvare, som i århundreder har været en del af danskernes mad, blandt andet fordi det var muligt at gemme fisken ved at salte og røge den. Eleverne skal erfare, at råvaren sild kan gemmes på mange måder og at silden kan have mange forskellige smage afhængig af konserveringsformen. Sild er en råvare, som mange børn på forhånd ikke har lyst til at smage på. Det kan kræve mod og motivation for børn for at få lyst til at arbejde med og smage på sildeprodukter. Opfordring og kærlig støtte i smagningen og sjove historier om den rå sild fra Holland kan øge nysgerrigheden. Det er også nyttigt hele tiden at fokusere på smagningen af de små stykker sild, som indgår i smageøvelsen. I den undersøgende opgave skal eleverne fremstille en sildetapas, så eleverne kan smage og vurdere flere forskellige sildeprodukter: Stegt sild, røgede sild, marineret sild og benfri sild. Eleverne skal undersøge og vurdere, hvad der sker med sildens smag, når den bliver bearbejdet og konserveret på forskellige måder. Eleverne skal også prøve at finde informationer om sildens konserveringsmetode, og hvordan den konserverede fisk skal opbevares. Informationerne kan findes på pakningen, men måske skal der også suppleres med informationer fra nettet? Planlægning - Fælles Mål I forhold til Fælles Mål for faget madkundskab arbejdes der i denne workshop med kompetenceområderne: Mad og sundhed med de tilhørende færdigheds- og vidensmål under temaet: Hygiejne Fødevarekvalitet med de tilhørende færdigheds- og vidensmål under temaet: Råvarekendskab Madlavning med de tilhørende færdigheds- og vidensmål under temaerne: Madlavningens mål og struktur, Grundmetoder og madteknik, samt Smag og tilsmagning og de tilhørende færdigheds- og vidensmål. Læringsmålene for workshoppen er opført i elevmaterialet, så det er tydeligt for eleverne, hvad de skal lære i workshoppen 15

16 Madkundskab: Kompetenceområde Fødevarebevidsthed Madkundskab: Kompetenceområde Mad og Sundhed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Færdigheds- og vidensmål: Råvarekendskab Fase 1: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse. Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse. Fase 2: Eleven kan tage hensyn til råvaregruppers fysisk-kemiske egenskaber. Eleven har viden om råvaregruppers fysisk-kemiske egenskaber. Færdigheds- og vidensmål: Hygiejne Fase 1: Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning. Eleven har viden om hygiejne-, opbevaringsog konserveringsprincipper. Madkundskab: Kompetenceområde Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Færdigheds- og vidensmål: Madlavningens mål og struktur Fase 1: Eleven kan lave mad efter en opskrift. Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift. Madkundskab: Kompetenceområde Madlavning Madkundskab: Kompetenceområder Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Færdigheds- og vidensmål: Grundmetoder og madteknik Fase 1: Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker. Eleven har viden omgrundmetoder og teknikker. Fase 2: Eleven kan kombinere grundmetoder og teknikker i madlavning. Eleven har viden om kombinationsmuligheder mellem grundmetoder og teknikker i madlavning. Færdigheds- og vidensmål:smag og tilsmagning Fase 1: Eleven kan skelne imellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma. Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma. Fase 2: Eleven kan tilsmage og krydre maden. Eleven har viden om tilsmagning og krydring. Læringsmål At du får kendskab til, at sild kan gemmes på mange måder. At du smager på sild, der er gemt på forskellige måder. At du oplever den friske og den gemte sild og tilbereder retter med dem. Tegn på læring Eleverne skal med egne ord kunne beskrive og benævne de konserveringsmetoder, som der er brugt til de sild, som indgår i workshoppen. Eleverne skal selvstændigt kunne tilberede de små retter efter opskrifterne og udfylde og begrunde deres vurdering i Smage-5-kanterne med lidt støtte fra kammerater og underviser. 16

17 Gennemførelse Lærer hvad gør læreren? Indledning Læreren introducerer workshoppens tema og læringsmål. Et anslag til workshoppen kan være den historiske dimension sild i Øresund og forråd samt historien om de hollandske sildevogne, der er en pendant til de danske pølsevogne. Bearbejdning Tapas hvad er det? Begrebet udfoldes i dialog med eleverne. Hvilke dele skal sildetapas bestå af? Læreren introducerer de 4 sildeprodukter, som skal indgå i sildetapas. Produkterne deles ud til eleverne, som bliver inddelt i 4 grupper 1 produkt til hver gruppe. Eleverne får til opgave at undersøge deres produkt ud fra spørgsmålene i elevmaterialet. Læreren får eleverne til at videndele om deres indsamlede oplysninger, så alle elever får udfyldt skemaet om alle 4 produkter. Læreren deler eleverne op i små grupper, gerne 2 og 2, og fordeler de forskellige små retter mellem eleverne. Læreren igangsætter opgaven om Smage- 5-kanten i elevmaterialet og går rundt blandt eleverne og vejleder, mens eleverne udfører opgaven. Læreren støtter eleverne i at sætte ord på deres smagsanalyser. Opsamling De sidste spørgsmål i workshoppen bruger læreren til at sammenfatte og få indtryk af elevernes læring. Elever hvad gør eleverne? Indledning Eleverne har fokus rettet mod læringsmålet og stiller evt. spørgsmål til betydningen af det og kan læse teksten i workshoppen. Eleverne kan supplere med egne oplevelser om sild fra eventuelle ture på Bornholm eller andre lande. Bearbejdning Eleverne er i dialog med underviseren under introduktionen og følger med i elevmaterialet. I grupper a 4 besvarer de spørgsmålene til den undersøgende opgave om deres produkt. Eleverne udfylder skemaet i elevmaterialet. Eleverne arbejder 2 og 2 om de små retter. Til sidst anrettes de små retter til en tapas på ét bord. Eleverne præsenterer deres små retter for hinanden. Eleverne udfylder Smage-5-kanten for de 4 sildeprodukter. Opsamling Eleverne diskuterer deres udfyldning af Smage- 5-kanterne, og hvad der sker med de 4 slags silds smag, når de bliver spist sammen med andre små retter i en sildetapas. Evaluering Blev dagens læringsmål nået? Er tegnene for læring tydelige? 17

18 Workshop 6 Gem smagen i kødboller Grundsmagen umami kender mange elever ikke så godt som de øvrige 4 grundsmage. Det kan også være vanskeligt at forklare, hvordan smagsoplevelsen af umami er. Men retter og råvarer med umami forstærker smag og fylder hele munden, ligesom den bliver i munden i længere tid. Formålet med denne workshop er, at eleverne skal erfare, at råvarer som er konserverede, fx tørret skinke og lagret ost, har en kraftig umamismag. Dette kan medvirke til, at en ret med kød kan f Madkundskab: Kompetenceområde Fødevarebevidsthed Madkundskab: Kompetenceområder Madlavning Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Færdigheds- og vidensmål: Råvarekendskab Fase 1: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse. Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse. Fase 2: Eleven kan tage hensyn til råvaregruppers fysisk-kemiske egenskaber. Eleven har viden om råvaregruppers fysisk-kemiske egenskaber. Færdigheds- og vidensmål: Smag og tilsmagning Fase 1: Eleven kan lave mad efter en opskrift. Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift. Fase 2: Eleven kan udvikle opskrifter Eleven har viden om mål og struktur i en opskrift. Læringsmål At du lærer, at grundsmagen umami er meget tydelig i fødevarer, der er lagrede, saltede og tørrede. At du kan genkende fødevarer med meget umami-smag. 18

19 Madkundskab: Kompetenceområde Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Madkundskab: Kompetenceområde Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Færdigheds- og vidensmål: Grundmetoder og madteknik Fase1: Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker. Eleven har viden om grundmetoder og teknikker. Fase 2: Eleven kan kombinere grundmetoder og teknikker i madlavning. Eleven har viden om kombinationsmuligheder mellem grundmetoder og teknikker i madlavning. Færdigheds- og vidensmål: Madlavningens mål og struktur Fase 1: Eleven kan lave mad efter en opskrift. Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift. Fase 2: Eleven kan udvikle opskrifter. Eleven har viden om mål og struktur i opskrifter. Læringsmål At du lærer, at grundsmagen umami er meget tydelig i fødevarer, der er lagrede, saltede og tørrede. At du kan genkende fødevarer med meget umami-smag. Tegn på læring Eleverne skal kunne fremstille retterne efter opskrift. Eleverne skal kunne udfylde deres Smage-5-kanter, og give udtryk for deres oplevelse af umamismagen. Eleverne skal også kunne beskrive, hvilke produkter der giver mest umamismag og hvorfor. Gennemførelse Lærer hvad gør læreren? Indledning Læreren uddeler små stykker skinke og beder eleverne smage på det. Hvilke grundsmage oplever eleverne? Læreren formidler i dialogisk form med eleverne om umami. Eleverne får et lille stykke parmesanost, og læreren oplister konserverede produkter, hvor umamismagen er tydelig. Se materialet fra Smagens Dag Læringsmålene præciseres via elevmaterialet. Elever hvad gør eleverne? Indledning Eleverne smager og deler deres smagsoplevelse. Eleverne får til opgave at være særlig opmærksomme på grundsmagen umami. Fra smagning nr. 1 til smagning nr. 2 bør eleverne udfordres til at sætte flere ord på deres smagsoplevelse. Eleverne skal være helt bevidste om læringsmålene måske ved at understrege dem i elevmaterialet. 19

20 Lærer hvad gør læreren? Bearbejdning Eleverne deles i grupper, som henholdsvis tilbereder Kødboller i tomatsovs 1 og Kødboller i tomatsovs 2. Tilbehør kan også tilberedes. Læreren leder smagningen af de to retter og taler med eleverne om smagsoplevelsen. Hvordan opleves umamismagen i de to retter? I hvilken ret træder umamismagen mest frem og hvorfor? Hvilke råvarer giver umamismagen? Opsamling I sidste del af bearbejdningen gentager og sammenfatter læreren elevernes viden om umamismag og de konserverede produkter, som eleverne kender. Læreren beder også om forslag til andre råvarer med umamismag, som kunne blandes i kødfarsen eller spises som tilbehør til retten og dermed forstærke umamismagen. Læreren beder eleverne om 2 og 2 at høre hinanden i grundsmagen umami og give eksempler på fødevarer med meget umamismag. Læreren samler elevernes lister til en fælles liste, som hænges op i klassen. Elever hvad gør eleverne? Bearbejdning I grupper tilbereder eleverne de to retter kødboller efter opskrifterne i materialet. Eleverne udfylder Smage-5-kanten for de to retter og diskuterer deres resultater i samtalen med kammerater og lærer. Opsamling Eleverne hører hinanden og udarbejder en fælles liste over råvarer med meget umamismag Evaluering Undervejs har læreren opmærksomheden rettet mod, om eleverne kan arbejde selvstændigt efter opskrifterne, og vejleder og støtter eleverne i læsningen og forståelsen af den punktvise fremgangsmåde, I opsamlingsfasen lytter læreren til elevernes overhøring af hinanden og kan være klar med hjælpende og supplerende spørgsmål og svar. Via listerne får læreren et godt redskab til at se, underbygge og supplere elevernes viden om umami. 20

21 Workshop 7 Skjul smagen i en kyllingewrap Eleverne skal i denne workshop anvende de færdigheder og den viden de har tilegnet sig gennem arbejdet med temaet Gem Smagen i elevmaterialets øvrige 6 workshops. Desuden kan de anvende nogle af de retter/produkter, de har fremstillet i forbindelse med arbejdet i de andre workshops. Workshoppen titel: Skjul smagen i en kyllingewrap henviser til, at wrappen både gemmer smagen, og skjuler det, der er i den. Workshoppen er både en udfordringsopgave og en del af evalueringen af elevernes læring. Eleverne kan i grupper på 2 fremstille forskellige wraps, som indgår i et fælles måltid i klassen. Under spisningen oplever eleverne wrappens smag og vurderer både de friske og de konserverede fødevarers smag gennem fælles samtale på klassen. 21

22 Bilag: Smage-5-kanter 22

23 Oversigt over forskellige konserveringsmetoder - sådan kan du gemme fødevarer I skemaet her kan du se, hvad der kemisk sker med fødevaren, når den bliver gemt eller konserveret på forskellige måder, og hvad der sker med smagen. Konserveringsmetode Hvad sker der Madfysik og kemi Fødevarer Smag Hvad sker der med smagen Tørring (frysetørring) Vandet fordamper fra fødevaren, så der er så lidt vand tilbage, at mikroorganismer ikke kan leve i fødevaren. Tørrede frugter, fx sveske, rosiner, abrikos, dadler, figner Tørrede grøntsager, fx tomater Meget sød Tørret saltet fisk, fx klipfisk Tørret dej, fx pasta Meget salt Bitter Tørret brød: croutoner, knækbrød, kiks, kammerjunkere Tørrede krydderier Saltning Saltet binder det vand, der er i fødevaren, så mikroorganismer ikke kan leve i den. Bacon Fisk, fx røget sild, røget makrel og røget laks Rygeost Bitter og salt Røgning Røgens tjærestoffer hæmmer mikroorganismers vækst og forhindrer iltning. Bacon Fisk, fx røget sild, røget makrel og røget laks Rygeost Bitter og salt Syltning Eddikesyltning Eddikesyltning: eddiken sænker phværdien, så mikroorganismer ikke kan leve Syltede agurker, chutney, asier, hvidløg, chili Syrligt/sur Sukkersyltning Sukkeret binder det vand, der er i fødevaren, så mikroorganismer ikke kan leve i den. Syltetøj, marmelade, saft Sød 23

24 Konserveringsmetode Hvad sker der? Madfysik og kemi Fødevarer Smag Hvad sker der med smagen? Kogning under tryk, fx konservesdåse Kogning ved temperatur på grader dræber mikroorganismer i en lufttæt dåse eller glas. Fisk, fx tun, torskerogn makrel Frugt: ananas, ferskner, pære Grøntsager: ærte, majs, rødkål Kød: skinke, Færdigretter: forloren skildpadde, leverpostej, ravioli, kødboller i karry. De 5 grundsmage forandres Syrning Mælkesyrebakterierne spiser laktosen/ sukkeret i mælken og danner mælkesyre, så ph-værdien falder. Så kan bakterierne ikke leve. Syrnede mælkeprodukter: Tykmælk, yoghurt, skyr, A38, cremefraiche Ost. Sur Frysning Vandet krystalliserer, og temperaturen falder til minus 18 grader. Ved denne temperatur går mikroorganismer i dvale, og nogle dør. Alle fødevarer De 5 grundsmage er næsten den samme som i de friske fødevarer. 24

25 Sponsorer der støtter Smagens Dag 2014 Dansukker Landbrug og Fødevarer Foreningen af Frie Fagskoler Fiskebranchen Kartoffelafgiftsfonden Denne side er sidst redigeret 28. august 2014 Har du spørgsmål eller kommentarer til Smagens Dag eller materialet, kan du se mere på - eller henvende dig til sekretariatet på eller telefon Rigtig god fornøjelse med Smagens Dag

26 Litteratur og links Læremidler Mælk og syrnede mælkeprodukter Erik Christensen og Ruben Mols Jepsen Mejeriforeningen, 2000 Ost emner til natur/teknik undervisning klasse Erik Christensen og Ruben Mols Jepsen Mejeriforeningen, 1997 Smør og anvendelse af mælkefedt Erik Christensen og Ruben Mols Jepsen Mejeriforeningen, 1997 Litteratur Bær og frugter Else Marie Boyhus, Helle Brønnum Carlsen L&R Fakta, 2000 Den grønne syltebog Tørsleffs Husmoder Service, 1999 Eddike Claus Meyer, Thomas Harder Politikens Forlag, 2005 Syltebogen: Bente Nissen Aschehoug, 2002 Æbler i det danske køkken Else Marie Boyhus Lindhardt og Ringhof, 2004 Links 7ef6zJXhdRIkAFH2med74SXJatiX8XUS2G04Jx6xmAVPXMKdmw-c9nXpCGz-GgIWrfD_BwE 26

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i

Læs mere

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen

Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at udfordre skoleelever og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Smagens Dag 2014 Gem Smagen

Smagens Dag 2014 Gem Smagen Smagens Dag 2014 Gem Smagen Elevmateriale Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 2014 1 Smagens Dag 2014 Indhold Intro 3 Workshop 1 De 5 grundsmage 4 Workshop 2 Hvad sker der med smagen? 6 Workshop

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook

Læs mere

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft

Læs mere

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner

Læs mere

Madkamps relation til madkundskabsfaget

Madkamps relation til madkundskabsfaget Madkamps relation til madkundskabsfaget & dette års læremiddel v./camilla Damsgaard Disposition Præsentation af Madkamps didaktik Læremidler i Madkamp Præsentation af årets materialer Målafdækning af årets

Læs mere

Nye mål og Madkundskab

Nye mål og Madkundskab Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,

Læs mere

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist 1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Månedens Smag: December

Månedens Smag: December Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Lærervejledning. Udarbejdet af: Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Madkamp - DM i madkundskab

Madkamp - DM i madkundskab 1 2 Læremidlet er udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Kirsten Jensen fra University College Lillebælt - Forskning og Innovation, Mad, krop og læring i samarbejde med Madkulturen. Projektet støttes

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW...

GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW... GRØNTSAGER OG FRUGT WOW LÆRERVEJLEDNING Grøntsager og Frugt - wow www.madkundskabsforum.dk Hanne Birkum, pædagogisk konsulent Foto: Sæson, Hanne Birkum og Line Falck Design og

Læs mere

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

Velkommen til kursus MADKAMP

Velkommen til kursus MADKAMP Velkommen til kursus MADKAMP v./susanne Tønneskov Hansen Året tema: Konserver din køkkenhave Program for dagen 08.30-09.00 Velkommen + kaffe v/ Susanne Tønneskov Hansen, lektor ved PH Absalon 09.00-09.30

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh

Læs mere

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus

Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus l rervejledning Redaktion: Malene Østergaard Loft og Birthe Kyhn Layout: Ole Steen Pedersen, Pedersen & Pedersen, Aarhus Tak til: Kirsten Marie Pedersen, Hanne Birkum og Mikkel Østergaard Troelsen. indhold

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Smag smagen Elevmateriale

Smag smagen Elevmateriale 2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft SMAG FOR LIVET Skolemadskonference 8.12.2014 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference

Læs mere

I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed.

I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe madvalg, som bl.a. er baseret på viden om sundhed, råvarer, smag og bæredygtighed. Kartoflen fra muld til mund. Introduktion Dette læringsforløb handler om, hvordan skolehaven kan fungere som læringsrum for faget madkundskab i september måned. Her kan kartoflerne graves op og kan ved

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse:

Kompetencemål efter 9. klasse: Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

KONSERVER DIN KØKKENHAVE

KONSERVER DIN KØKKENHAVE KONSERVER DIN KØKKENHAVE Undervisningsmateriale Madkamp 2017/2018 Forfattere Adjunkt Camilla Damsgaard fra University College Nordjylland og Lektor Susanne Tønneskov Hansen fra Professionshøjskolen Absalon

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Kartoflen i skolehaven

MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Kartoflen i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Kartoflen i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

DETAILSLAGTER Fisk og vildt

DETAILSLAGTER Fisk og vildt DETAILSLAGTER Fisk og vildt Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 454 af 10. juni 2005 Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 Postboks 209-4000 Roskilde

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING

VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING VIDEN VÆKST BALANCE ÆG OG SUNDHED Indhold Formål med læremidlet 3 Fagrelatering 3 Læremidlet i madkundskab 3 Læremidlet og de forenklede Fælles Mål i madkundskab 4 Læremidlet opbygning 5 Elevmateriale

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere