GTS Performanceregnskab 2005
|
|
- Alma Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 431 Offentligt GTS Performanceregnskab 2 Bioneer Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Standard DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik DFM Dansk Fundamental Metrologi DHI Institut for Vand og Miljø DTC Dansk Toksikologi Center FORCE Technology Teknologisk Institut
2 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 3 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 4 ET STÆRKT TEKNOLOGISK SER VICENET ER NØDVENDIGT I ET GLOBALISERET LAND 6 FAKTA OM GTS-VIRKSOMHEDERNE 8 NØGLETAL FOR GTS 2 OMSÆTNING OG KUNDER 2 14 FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION GTS SOM INNOVATIONSKATALYSATOR 2 NYTTEVIRKNING FOR SAMFUNDET VIDENSPREDNING TIL DANSKE VIRKSOMHEDER TEMA 26 UDVIKLING OG VÆKST I DANMARKS NYE REGIONER
3 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 GTS er den ledende udbyder af teknologisk service og rådgivning til danske virksomheder. GTS-virksomhederne udgør kernen i den danske teknologiske infrastruktur og har tæt tilknytning til dansk erhvervsliv, myndigheder og forskningsmiljøer i ind- og udland. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter GTS lever af at udvikle, formidle og implementere ny viden og teknologi og fungerer dermed som drivkraft for teknologisk og markedsmæssig innovation i erhvervslivet. Udfordringen er at bygge bro mellem forskning og marked og omsætte viden til værdi for kunder, samarbejdspartnere og samfundet som helhed. GTS er en vigtig og selvstændig del af det danske viden- og innovationssystem. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter er almennyttige servicevirksomheder, der på almindelige markedsvilkår leverer viden til myndigheder og erhvervsliv, herunder ikke mindst små og mellemstore virksomheder. GTS-virksomhederne indgår treårige resultatkontrakter med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om forsknings-, udviklings- og infrastrukturopgaver til gavn for samfundet. Performanceregnskabet for GTS-virksomhederne giver et overblik over udviklingen i GTS-nettet og dokumenterer nytteeffekten for samfundet. Performanceregnskabet bygger på en række indikatorer, som belyser GTS-nettets evne til effektivt at udvikle og formidle relevant viden til dansk erhvervsliv og den offentlige sektor. En samlet oversigt over indikatorerne fi ndes bagerst i regnskabet. Performanceregnskabet udgives af GTS i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 3
4 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 ET STÆRKT TEKNOLOGISK SERVICENET ER NØDVENDIGT I ET GLOBALISERET LAND De fleste er enige om, at forskning og innovation er essentielle fokusområder, hvis Danmark skal klare sig i en globaliseret verden. En vigtig katalysator i den forbindelse er videnspredning og teknologioverførsel til dansk erhvervsliv. 4 Danmark har gennem mange år haft et teknologisk servicesystem, der løbende har tilpasset sig erhvervsstrukturen. Det har gennem de seneste 1 år bl.a. betydet en konsolidering, hvor antallet af GTS-virksomheder er blevet mere end halveret. Regeringen har i 26 udarbejdet en strategi for Danmark i den globale økonomi, og den indeholder en række initiativer til, hvordan Danmark bliver et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund 1). Omdrejningspunktet i strategien er uddannelse, forskning og innovation, og GTS-nettet bliver dermed berørt af strategien. GTS omtales som en vigtig aktør i spredningen af viden fra forskningsinstitutioner til erhvervslivet, især små og mellemstore virksomheder (SMV er), men GTS-nettet skal gøres mere dynamisk. Det skal bl.a. ske gennem en større konkurrence om resultatkontrakterne, hvor fl ere aktører kan deltage i et åbent udbud. Alle virksomheder med de rette forudsætninger kan ansøge ministeren for videnskab, teknologi og udvikling om en godkendelse som teknologisk servicevirksomhed 2). Som godkendt teknologisk serviceinstitut har man mulighed for, i konkurrence med de øvrige GTS-virksomheder, at indgå resultatkontrakter med Videnskabsministeriet. Der sker altså ingen automatisk tildeling af resultatkontrakter, fordi man er en GTS-virksomhed. Et af globaliseringsstrategiens andre fokuspunkter er kvaliteten af den offentligt fi nansierede forskning. Den skal styrkes ved at skabe mere konkurrence om midlerne og ikke mindst ved at ændre bevillingsprincipperne. Det betyder, at bevillingerne fremover skal dække de fulde omkostninger. Endelig omhandler et initiativ i regeringens globaliseringsstrategi integration af sektorforskningen med universiteterne en proces der på nuværende tidspunkt er sat i gang. Integrationen kan åbne muligheder for ny dynamik i arbejdsdelingen og forholdet mellem GTS-nettet og de offentlige forskningsinstitutioner. Hovedbegivenheder for GTS For GTS har det på de interne linjer været endnu et år med konsolidering. Fra at være ni GTS-virksomheder var der syv ved udgangen af året. DHI og DTC valgte pr. 1. oktober at fusionere med DHI som den fortsættende virksomhed. Desuden er Dansk Standard pr. 1. januar 26 ophørt med at være en del af GTS-nettet. Endelig overgik DFM den 1. januar 26 fra at være en selvejende institution til at være et aktieselskab 1 % ejet af DTU. I 2 trådte de nye retningslinier for Godkendt Teknologisk Service i Danmark i kraft. Dermed er der skabt et solidt administrativt fundament for GTS-virksomhedernes virke. 1) Fremgang, Fornyelse og Tryghed, Regeringen, 26 2) Jf. Lov nr. 419 af 6. juni 22 om Teknologi og Innovation.
5 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 GTS har i årets løb deltaget i arbejdet omkring EU s 7. rammeprogram for forskning (FP7). Med et grundigt nationalt forberedende arbejde er der udsigt til en række positive ændringer i forhold til FP6, hvilket alt andet lige vil medvirke til en øget dansk, herunder GTS, deltagelse i EU fi nansieret forskning. Arbejdet med strukturreformen har sat sit præg på det offentlige Danmark. Lov om Erhvervsfremme, og herunder erhvervsservicecentrene, er i den forbindelse blevet fornyet. Det vil samtidig være en fordel for specielt videnbaserede iværksættere og SMV er, hvis der fremover skabes en bedre kobling mellem det landsdækkende teknologiske servicesystem og den regionale erhvervsservice.
6 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 FAKTA OM GTS-VIRKSOMHEDERNE BIONEER Bioneer arbejder med forskningsbaseret innovation i virksomheder inden for biomedicin, bioteknologi og medicoteknologi samt faciliterer kommercialisering af bioteknologisk forskning. Omsætning i mio. kr. 3, kommerciel oms. i DK,2 kommerciel oms. i udlandet 4,8 Resultatkontrakter 12, Øvrig FoU omsætning 8, FoU indsats 24, internt finansieret 4, eksternt finansieret 2, Antal medarbejdere 3 DANSK BRAND- OG SIKRINGSTEKNISK INSTITUT DBI styrker det danske samfund og erhvervsliv med udvikling og formidling af viden om forebyggelse inden for brand, sikring og sikkerhed. Omsætning i mio. kr. 79,8 kommerciel oms. i DK 68, kommerciel oms. i udlandet,4 Resultatkontrakter,8 Øvrig FoU omsætning,6 FoU indsats 8,8 internt finansieret 2,4 eksternt finansieret 6,4 Antal medarbejdere 1 DFM DANSK FUNDAMENTAL METROLOGI Dansk Fundamental Metrologis primære opgave er at udvikle og fastholde måleteknisk viden i Danmark og støtte dansk industri med måleteknisk rådgivning og kalibrering på højeste internationale niveau. Omsætning i mio. kr. 18,3 kommerciel oms. i DK 1,4 kommerciel oms. i udlandet 3,8 Resultatkontrakter 1, Øvrig FoU omsætning 2,6 FoU indsats 13,6 internt finansieret, eksternt finansieret 13,1 Antal medarbejdere 18 6 INSTITUT FOR VAND OG MILJØ DHI INSTITUT FOR VAND OG MILJØ DHI s rådgivningsaktiviteter er baseret på forskning, udvikling og innovation, der fører til udvikling af avanceret teknologi inden for økologi og miljøkemi, sundhed og miljø, vandressourcer, vandbygning, strømningsteknik, sedimenttransport, samt beslægtede områder. Omsætning i mio. kr. 382,3 kommerciel oms. i DK 89,3 kommerciel oms. i udlandet 2,3 Resultatkontrakter 22, Øvrig FoU omsætning 1,7 FoU indsats 73,6 internt finansieret 3,9 eksternt finansieret 37,7 Antal medarbejdere 14
7 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 DTC DANSK TOKSIKOLOGI CENTER DTC formidler toksikologisk ekspertise og rådgivning om kemiske stoffer, mikroorganismer og levnedsmidler til gavn for sundhed og miljø til industri og samfund. Omsætning i mio. kr. 27, kommerciel oms. i DK 12,7 kommerciel oms. i udlandet, Resultatkontrakter 6, Øvrig FoU omsætning 3,3 FoU indsats 16,8 internt finansieret 7, eksternt finansieret 9,3 Antal medarbejdere 44 DELTA DANSK ELEKTRONIK, LYS & AKUSTIK DELTA sikrer optimal anvendelse af teknologi, der skal have succes i en kompleks verden. Det sker ved design, udvikling, test, certifi cering og rådgivning inden for elektronik, mikroelektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer. DELTA Omsætning i mio. kr. 21,9 kommerciel oms. i DK 93,6 kommerciel oms. i udlandet 82,7 Resultatkontrakter 2,9 Øvrig FoU omsætning 8,7 FoU indsats 6,8 internt finansieret 22,2 eksternt finansieret 34,6 Antal medarbejdere 23 DANSK STANDARD Dansk Standard sørger for standardisering, certifi cering og videnformidling til gavn for industrien, erhvervslivet og samfundet i øvrigt. Dansk Standard er offi cielt godkendt som dansk centralorgan for standardisering. Omsætning i mio. kr. 16,9 kommerciel oms. i DK 111,1 kommerciel oms. i udlandet 12,3 Resultatkontrakter 33, Øvrig FoU omsætning FoU indsats 33, internt finansieret eksternt finansieret 33, Antal medarbejdere 198 FORCE TECHNOLOGY FORCE Technology transformerer højt specialiseret ingeniørmæssig viden til praktiske løsninger til et bredt udsnit af industrier. Vi arbejder inden for offshore olie/gas, energi- og proces, produktion og fremstilling, transport og skibsfart, byggeri, handel og service. Omsætning i mio. kr. 716,9 kommerciel oms. i DK 27, kommerciel oms. i udlandet 331, Resultatkontrakter 2,2 Øvrig FoU omsætning 63,2 FoU indsats 127,3 internt finansieret 11,9 eksternt finansieret 11,4 Antal medarbejdere TEKNOLOGISK INSTITUT Teknologisk Institut udvikler, forædler og indarbejder teknologiske løsninger, der skaber værdi for virksomheder og samfund. Det er værdi i form af forbedrede produkter, materialer og arbejdsprocesser. Omsætning i mio. kr. 714,3 kommerciel oms. i DK 414, kommerciel oms. i udlandet 13,4 Resultatkontrakter 9,1 Øvrig FoU omsætning 79,3 FoU indsats 2,7 internt finansieret 31,3 eksternt finansieret 169,4 Antal medarbejdere 83
8 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 NØGLETAL FOR GTS 2 OMSÆTNING OG KUNDER Generelt har 2 været et godt år for GTS. De stærke konjunkturer i Danmark smitter af på GTS-nettet, idet et stigende antal især små virksomheder køber ydelser. Dette har dog kun ført til en marginal stigning i omsætningen, da små virksomheders gennemsnitlige projektkøb typisk er små. Der er samtidig sket et markant fald i det offentliges køb af teknologiske serviceydelser. Udviklingen i GTS-nettets omsætning til den private sektor dækker ligeledes over betydelige forskydninger i kundesammensætningen. Et fald i antallet af mellemstore og store kunder opvejes kun i nogen grad af en ganske markant stigning i antallet af små virksomhedskunder, da sidstnævnte typisk ikke investerer i lige så store projekter som de større virksomheder. Et gennemsnitligt projektkøb hos en lille virksomhed er således 1 % mindre. 8 Omsætning GTS-virksomhedernes samlede omsætning steg igen i 2 i år med én procent til en samlet omsætning på 2,34 mia. kr. Omsætningsudviklingen dækker over en række modsatrettede forhold. GTS s kommercielle omsætning til den offentlige sektor faldt i 2 med hele 14 %, og udgør nu 11 % af den samlede omsætning. Den danske omsætning til private kunder har udvist en beskeden stigning, men ikke nok til at opveje nedgangen i den offentlige kundeomsætning. Samlet set betyder det et lille fald i den danske kommercielle omsætning, der nu udgør 46 % af GTS-nettets samlede omsætning. Den udenlandske kommercielle omsætning udgør på linie med sidste år lige over en tredjedel af den samlede omsætning. GTS-virksomhedernes samlede kommercielle omsætning er dermed godt 1,9 mia. kr., svarende til ca. 81 % af den samlede omsætning. Faldet i forsknings- og udviklingsomsætningen (FoU-omsætning), som GTS-nettet har oplevet gennem de seneste -6 år, er tilsyneladende bremset op. I 21 udgjorde FoU-omsætningen 4 mio. kr., hvilket svarede til 2 % af omsætningen. I 2 udgjorde FoU-omsætningen 439 mio. kr., hvilket svarer til knap 19 % af den samlede omsætning. Statens investeringer i GTS-nettet via resultatkontrakterne udgør 27 mio. kr. eller 11 % af den samlede omsætning.
9 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 GTS-virksomhedernes omsætning var i 2 på 2,34 mia. kr. Heraf var den samlede kommercielle omsætning godt 1,9 mia. kr. og FoU-omsætningen 439 mio. kr. Af sidstnævnte udgjorde resultatkon trakterne med staten 27 mio. kr. R E S U LTAT K O N T R A K T GTS-institutternes omsætning 2 (mio. kr.) _GTS-virksomhedernes omsætning 24 (mio. kr.) 1_GTS-virksomhedernes omsætning 24 (mio. kr.) Dansk kommerciel omsætning, privat sektor Udenlandsk kommerciel omsætning Resultatkontraktmidler Dansk kommerciel omsætning, privat sektor Øvrig Udenlandsk FoU omsætning kommerciel omsætning Dansk Resultatkontraktmidler kommerciel omsætning, off. sektor Øvrig FoU omsætning Dansk kommerciel omsætning, off. sektor 2_Udviklingen i omsætningen (mio. kr.) Udviklingen i omsætningen (mio. kr.) 3 2_Udviklingen i omsætningen (mio. kr.) Udenlandsk omsætning Dansk omsætning, offentlig sektor Dansk Udenlandsk omsætning, omsætning privat sektor FOU Dansk omsætning, offentlig sektor Dansk omsætning, privat sektor FOU Sensorer til mobile produkter DELTA s resultatkontrakt pervasive sensorer skal give danske virksomheder let adgang til at integrere mikrosensorer i deres mobile produkter. En nøgleaktivitet har været at udvikle et integreret kredsløb (IC), som kan samle og bearbejde signaler fra en stribe forskellige sensor-typer. Kredsløbet fremstilles som en enkelt chip på få mm 2 så størrelsen, strømforbruget og prisen er minimal. DELTA hjælper på denne måde mindre danske virksomheder med effektivt at integrere nye sensorer i deres produkter, uden at produktets størrelse eller behovet for strøm og batterier forøges væsentligt. DELTA s sensor-ic indeholder en mikro-controller baseret på open-source software, så DELTA s kunder bliver uafhængige af store udenlandske software leverandører. 9 3_Indenlandsk kommerciel omsætning fordelt på virksomhedsstørrelse (mio. kr.) 7_FoU i procent af samlet omsætning _Indenlandsk kommerciel omsætning fordelt på virksomhedsstørrelse (mio. kr.) % 7_FoU i procent af samlet omsætning 2% 24,2 3% 23,1 21,7 24,2 19,2 18,8
10 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2! FA K TA 1 GTS tjener dansk erhvervsliv, blandt andet ved at kunne tilbyde adgang til en række specialiserede faciliteter som laboratorier, testfaciliteter, avancerede mikroskoper, stammesamlinger m.v. Det er faciliteter, som er for omkostningstunge for den enkelte virksomhed selv at opretholde, men som GTS stiller til rådighed, fx når nye produkter skal testes med henblik på certifi cering, nye produktionsmetoder eller designs skal afprøves eller til pilotproduktioner. I alt råder GTS over specialiserede faciliteter til en værdi af 1,2 mia. kr. Blandt de nyeste tilbud er et af verdens første certifi cerede RFID-testcentre, indviet af Teknologisk Institut Emballage og Transport i 2. RFID bliver en samhandelsbetingelse i løbet af de kommende år, og danske virksomheder har nu mu lighed for at være med fra starten. Teknologisk Instituts testcenter stiller testmiljø og faciliteter til rådighed for virksomheder, der i stigende grad vil møde krav om, at deres varer er RFID-mærkede, for eksempel hvis de eksporterer til USA. Testcentret er etableret i samarbejde med Michigan State University samt en række virksomhedspartnere, som hver især ud over at bidrage med udstyr, soft- eller hardware tilfører helt særlige kompetencer og erfaringer til centret. Kunder Mange private såvel som offentlige danske virksomheder benytter hvert år GTS-nettet. I de senere år har dette antal været faldende, men denne udvikling er nu vendt med en stigning på %. GTS havde i 2 ca. 32. danske kunderelationer, hvilket er en tilgang på over 1 kunder ift. 24. En ny brugerundersøgelse af GTS s kunder udført af Oxford Research på vegne af VTU viser, at hele 92 % af GTS s kunder fi nder ydelserne meget eller delvist tilfredsstillende. Kundetilfredsheden afspejler sig også i det faktum, at 9 % fi nder det sandsynligt, at de vil benytte en GTS-virksomhed igen. Det er de små virksomheder, der igen for alvor er begyndt at købe teknologiske serviceydelser. GTS har således fået 1 % fl ere kunder inden for dette segment, hvorved små virksomheder med under ansatte udgør 73 % af den samlede kundemasse. I alt er 93 % af kunderne enten små eller mellemstore virksomheder, og det illustrerer med al ønskelig tydelighed, den helt særlige betydning GTS har som videnspreder i forhold til SMV er. Udviklingen viser, at de små virksomheder har intensiveret arbejdet med innovation, hvilket delvis kan tilskrives den aktuelle højkonjunktur. De små virksomheder har nu overskud og ressourcer til at forske, udvikle og innovere. Men også et generelt højere videnniveau i virksomhederne er en medvirkende faktor til den øgede brug af teknologiske serviceydelser. For den moderne videnvirksomhed kan det i mange tilfælde langt bedre betale sig at benytte ekstern ekspertise, fx GTS-nettet, end at bygge egne tilsvarende kompetencer op i samme omfang.
11 % GTS 21 PERFORMANCEREGNSKAB Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder Kundemasse virksomheder i Danmark 4_Kundemasse antal virksomheder i Danmark (mio. kr.) Udenlandsk omsætning Dansk omsætning, FoU procent offentlig af samlet sektor omsætning Dansk omsætning, privat sektor FOU Indenlandsk kommerciel omsætning fordelt på virksomhedsstørrelse (mio. kr.) 3_Indenlandsk 8_FoU-indsats kommerciel målt omsætning i mio. kr. fordelt på virksomhedsstørrelse (mio. kr.) 7_FoU i % 2% 2% 1% 1% % % Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder Store virksomheder Øvrig FoU-omsætning Mellemstore Egenfinansieret virksomheder FoU Små virksomheder Resultatkontrakter 9_FoU-samarbejdsprojekter _Omsætning pr. medarbejder (kr.) 4_Kundemasse antal virksomheder i Danmark (mio. kr.) GTS omsætter i alt for 812 mio. kr til dansk erhvervsliv, hvilket er knap 3 % af den samlede omsætning. To tredjedele heraf, eller 33 mio kr., stammer fra små og mellemstore virksomheder. Omsætningen hos de mellemstore virksomheder er øget med 12 % trods en mindre tilbagegang i antallet af kunder inden for dette segment De mellemstore virksomheders gennemsnitlige projektkøb i GTS-nettet er dermed steget med 1 % i forhold til sidste 21 år. Også 22 blandt store 23kunder 24 ses en nedgang i antallet af kunder, uden en tilsvarende nedgang i omsætningen. Omsætning pr. medarbejder Internationale projekter Store virksomheder Nationale Projekter Mellemstore C A S E virksomheder Denne udvikling, hvor færre køber mere, satte GTS Performanceregnskab Små virksomheder pr. medarbejder 24 (kr.) 1_Udviklingen 6_Overskud fokus på. I temaet blev den Sluk ilden med i medarbejdernes vandtågeuddannelsesniveau Vandtågeanlæg har vist sig at være både effektive stigende polarisering i dansk erhvervsliv analyseret, og 3 2 og vandbesparende, når det gælder brandslukning pr. medarbejder først 2977 på skibe, (kr.) _Omsætning der ses en opdeling i et A- og et B-hold. A-holdet er de 296 og nu også 2969 på bygningsområdet. DBI 217har forsket 219 i teknikken 21 i flere 218 år virksomheder, der bliver mere innovative og køber fl ere I 2 udførte DBI blandt andet forsøg sammen ydelser, mens B-holdet er dem, der af forskellige grunde 8 med Danmarks Jordbrugsforskning og Cranfield University i England. Vanddråbernes hastighed og er tilbageholdende med at investere i videnbaseret innovation størrelse blev målt, og der blev opbygget modeller 3). Disse virksomheder kan ofte karakteriseres som 1 til at simulere dråbernes bevægelser i et rum sporadisk innovative, og de fi ndes på tværs af brancher Alt 772 sammen med henblik på at videreudvikle og optimere vandtågeanlæggene. 91 og ressourceområder 4829men har typisk ingen forudsætninger for at samarbejde om forskningsbaseret innovation ) Se desuden 21 Innovation 22 og vidensamspil i fremstillingsindustrien, 2 GTS, Overskud pr. medarbejder Dr. & Ph.D M.Sc. o.lign. Øvrigt teknisk personale Omsætning pr. medarbejder 11 8_FoU-in _FoU-s
12 % GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 Store virksomheder 21 FoU 22 procent 23 af samlet omsætning 24 2 Mellemstore virksomheder Små virksomheder Store virksomheder Selvom GTS-virksomhederne er almennyttige (not-for-profi Mellemstore t) virksomheder Små virksomheder virksomheder, og som sådan ikke eksisterer for at skabe overskud, 4_Kundemasse har der i senere antal virksomheder år vist sig i Danmark et stigende (mio. kr.) behov for at reservere 8_FoU-indsats midler målt i mio. kr. 4 til investeringer i kompetenceopbygning og forskning _Omsætning pr. medarbejder (kr.) Store virksomheder Øvrig FoU-omsætning Mellemstore virksomheder Egenfinansieret FoU Små virksomheder Omsætning pr. Resultatkontrakter medarbejder 1 9_FoU-sam Omsætning pr. medarbejder (kr.) _Omsætning pr. medarbejder (kr.) Overskud pr. medarbejder (kr.) 9_FoU-samarbejdsprojekter 6_Overskud pr. medarbejder (kr.) _Udviklin Omsætning pr. medarbejder Internationale projekter Overskud pr. Nationale medarbejder Projekter 12 Produktivitet servicesystemer 4). I GTS er omsætningen pr. medarbejder I Europa fi ndes der over 3 GTS-lignende institutter 6_Overskud pr. medarbejder (kr.) RTO er (Research and Technology Organisations) kaldes 2 de og mange europæiske lande har lignende teknologiske servicesystemer. GTS-nettet adskiller sig dog fra alle øvrige ved sin meget lave offentlige medfi nansieringsgrad, 1 og tiltrækker 13867sig i disse år stor international opmærksomhed, da effektiviteten i GTS-nettet samtidig 11831er høj. 1 En benchmark-undersøgelse lavet 787 af VTU i 22 bekræfter, at Danmark har et af det mest effektive teknologiske 4829 servicesystemer i forhold til lande med sammenlignelige i lighed med 1_Udviklingen de forrige i år medarbejdernes steget. Stigningen uddannelsesniveau på 3 % bringer GTS-nettet op på en omsætning på ca. 88. kr. pr. 3 medarbejder, hvilket 2977 er på niveau 296 med øvrige 2969sammenligne- lige rådgiverbrancher, 217 eksempelvis 219 rådgivende 21 ingeniører En anden tilfredsstillende udvikling er overskuddet pr medarbejder, der for andet år i træk er fordoblet, og nu 1 ligger på knap 22. kr. pr. medarbejder. Med en overskudsgrad på 2,72 % er GTS-nettet indtjeningsmæssigt på et fornuftigt niveau. GTS s samlede overskud i blev på 63, mio. kr ) Se bl.a. Performanceregnskab for GTS-institutterne 22, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 22 Overskud pr. medarbejder Dr. & Ph.D. M.Sc. o.lign. Øvrigt teknisk personale Øvrigt ikke-teknisk personale
13 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 C A S E Succes med nanoteknologi At nanoteknologi fremmer nye innovative produkter, er virksomheden Chempaq A/S et bevis på. Cempaq har netop fået Ingeniørens Produktpris for et lille transportabelt apparat til blodanalyse. Apparatet er udviklet i samarbejde med Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse på Teknologisk Institut. Teknologisk Instituts laserlaboratorium udviklede en proces til fremstilling af aperturer: Runde stykker plastfolie, 4 μm tykke og 2 mm i omkreds, med præcisionshuller på 37 μm. Aperturet udgør på en måde hjertet i apparatet. Alt blod skal igennem dette hul. Teknologisk Institut har på kontraktbasis fremstillet 3. aperturer. C A S E Hvordan ser man nanostrukturer? Selvom GTS-virksomhederne er almennyttige (not-forprofi t) virksomheder, og som sådan ikke eksisterer for at skabe overskud, har der i de senere år vist sig et stigende behov for at reservere midler til investeringer i kompetenceopbygning og forskning. Det skyldes dels de øgede omkostninger, som er forbundet med GTS-virksomhedernes investering i, og drift af, diverse specialiserede faciliteter og kostbart apparatur, samt den øgede internationalisering. Endelig betinges GTS-virksomhedernes resultatkontrakter med staten af, at disse aktiviteter medfi nansieres af GTS. Luka Optoscope er en af de seks højteknologiske virksomheder, der sammen med DFM, Teknologisk Institut, DTU og Ålborg Universitet har dannet CEMOST Center for Mikrooptiske Strukturer. Hver for sig har de ikke kapacitet til at udføre den nødvendige forskning. Derfor giver deltagelse i centeret væsentligt forbedrede muligheder. Sammen med DFM arbejder Luka Optoscope på at udvikle algoritmer og analysemetoder til optisk kvalitetskontrol af ultrasmå komponenter og strukturer. Som de eneste i verden har DFM udviklet en metode til at udmåle vinkel og ruhed for næsten lodrette sidevægge i nanostrukturer med Atomic Force Mikroskopi. 13
14 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 C A S E Ny strand til København Konceptet for Københavns nye rekreative område, Amager Strandpark, er udviklet i et tæt samarbejde mellem DHI, Hasløv & Kjærsgaard I/S og NIRAS, gennem et mangeårigt samarbejde med myndigheder og Rivieraudvalget. Projektet har med held forvandlet en flad, dårlig strand, med dårlig vandkvalitet, til en fremskudt strand på ydersiden af en ny ø. Det lavvandede område mellem øen og land er udgravet til en lagune. Strandenes kvalitet og stabilitet og vandkvaliteten i lagunen er optimeret ved beregninger med DHI s numeriske modeller. FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION GTS SOM INNOVATIONSKATALYSATOR GTS udfører anvendelsesorienteret forskning og udvikling i tæt samarbejde med erhvervsliv og forskningsinstitutioner og stiller resultaterne til rådighed for alle danske virksomheder og samfundet i øvrigt. Dermed bygger GTS bro mellem forskningen og erhvervslivet og øger og styrker innovation og videnspredning i dansk erhvervsliv med særligt fokus på SMV er. 14 Forskning og Udvikling GTS-virksomhederne har en høj forskningsintensitet i forhold til andre brancher og sektorer, hvilket hænger naturligt sammen med GTS s placering i det danske vidensystem, som formidler af viden og teknologi til dansk erhvervsliv. I den position leddet mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomhederne er en stor FoUindsats nødvendig for at gøre universiteternes forskning relevant og anvendelig for erhvervslivet.
15 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2! FA K TA Forsknings- og udviklingsaktiviteter i GTS GTS-nettets forsknings- og udviklingsaktiviteter udfylder tre funktioner: GTS-virksomhederne har en funktion som formidlende og værdiskabende led mellem universiteterne og erhvervslivet. Institutterne skal via deres anvendelsesorientering bidrage til at øge forskningens relevans og via forædling og spredning accelerere anvendelsen af resultaterne til gavn for dansk erhvervsliv. GTS-virksomhederne har faglig og videnskabelig tyngde til selv at udføre edsstørrelse (mio. kr.) strategisk forskning og udvikling med et anvendelsesorienteret sigte. GTS-virksomhedernes vigtige og omfattende videnimport fra udenlandske forskningsinstitutioner og virksomheder forudsætter, at institutterne har relevant viden at bytte med. Det anslås at op til 99 pct. af al ny viden frembringes i udlandet. Det er derfor af stor betydning for dansk erhvervsliv, at GTS-virksomhederne har adgang til udenlandske videnkilder. FoU-omsætningens andel af samlet omsætning 7_FoU i procent af samlet omsætning 3% 2% 24,2 23,1 21,7 2% 19,2 18,8 1% 1% % % GTS-nettet forskede og udviklede i 2 for mio. kr., hvilket er et fald på 16 mio. kr. eller 16 % over fem år. ) Dermed er de sidste års kraftige fald i GTS s FoU-indsats i nogen grad bremset. FoU-omsætningen var på 439 mio. kr. og udgør knap 19 % af den samlede omsætning. 6) GTS s FoU-arbejde sigter på at fremskynde egne og 11_Udviklingen i medarbejdernes uddannelsesniveau især andres forskningsresultaters konkrete anvendelse i 6 erhvervslivet. Da 7 % af dansk grundforskning udføres på universiteter og højere læreanstalter, 469 er det essentielt, 1 at GTS og universiteterne samarbejder 7). En afgørende 4 forudsætning for samarbejdet mellem GTS og universiteterne er, at 3 GTS-nettet forskningsmæssigt selv har noget at byde på udover den indgående forståelse for forskningens praktiske anvendelse i virksomhederne Dette er ikke mindre 1 relevant 69 ift. GTS s 7 samarbejde med førende forskningsmiljøer udenfor landets 8 grænser. 6 Se i 6 11 øvrigt tabel i performanceregnskabets temadel ) Ekskl. rent kommerciel FoU procent forskning af samlet omsætning fuldt betalt af kunden. 6) FoU-indsatsen er FoU-omsætningen plus egenfinansieret FoU. 7) Indikatorer for dansk forskning og innovation 2, CFA, 26. Konference- og monografibidrag Artikler i videnskabelige tidsskrifter m. peer review Videnskabelige afhandlinger
16 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 16 R E S U LTAT K O N T R A K T Danmarks største giftdepot DHI har leveret et omfattende program til undersøgelse af det udsivende grundvand fra en af de mest markante industriforureninger i Danmark: Det tidligere Grindstedværks depot i Kærgaard Klitplantage. Mellem 196 og 1973 blev produktspildevand transporteret med tankvogn ud i klitterne ved Vesterhavet og tømt ud på sandet. Værket producerede vitaminer og lægemidler, og i dag er der blandt andet rester af antibiotika og sovemidler i vandet, der siver ud i Vesterhavet. DHI bruger en række test på saltvandsorganismer, inklusiv avancerede livscyklustest på småfi sk (Sheepshead Minnows), så undersøgelsen kan bruges til at vurdere påvirkningen af dyre- og planteliv i Nordsøen. Ribe Amt vil på baggrund af DHI s og andre rådgiveres arbejde foreslå afværgeforanstaltninger og oprensning. Finansieringen af GTS-virksomhedernes forskning kommer fra fl ere forskellige kilder hovedsageligt resultatkontrakterne med Videnskabsministeriet. Med resultatkontrakterne investerer staten i at udbygge og vedligeholde Danmarks teknologiske infrastruktur gennem viden- og teknologispredning, teknologisk kompetenceopbygning og specialiserede faciliteter som primær- og referencelaboratorier. Resultatkontrakterne er også vigtige for GTSvirksomhedernes muligheder for på konkurrencemæssige vilkår at tiltrække yderligere forskningsmidler fra diverse statslige forskningsprogrammer, fonde, EU m.v. Resultatkontrakterne bidrog i 2 med 4 % af GTS s samlede FoU-indsats. Ud af GTS s samlede forskningsindsats på mio. kr. fi nansierede GTS-virksomhederne sidste år selv 116 mio. kr. Den øvrige FoU-omsætning viser, at GTS-virksomhederne tiltrækker stadig færre eksterne FoU-midler. Under betegnelsen øvrig FoU-omsætning gemmer sig både innovationskonsortier og udenlandsk fi nansieret FoU. EU-projekter under 6. rammeprogram udgør i dag kun godt en tredjedel af GTS s udenlandsk fi nansierede FoU. Rammeprogrammet har været uheldigt sammensat i forhold til dansk erhvervslivs behov og forudsætninger, hvilket har betydet en nedprioritering også i GTS-virksomhedernes engagement. Dette er forklaringen bag hovedparten af GTS s FoU-reduktioner på 11 mio. kr. over de sidste fem år, idet faldet i den udenlandsk fi nansierede FoU-aktivitet udgør godt 6 mio. kr. Knap 11 % af GTS s FoU-indsats kommer i dag fra udenlandske midler, hvilket ligger på niveau med det øvrige erhvervsliv 8). På samme vis er antallet af FoU-samarbejdsprojekter faldet støt de sidste fem år. Det gælder særligt projekter med danske partnere. 8) Indikatorer for dansk forskning og innovation 2, CFA, 26.
17 edsstørrelse (mio. kr.) edsstørrelse (mio. kr.) _FoU i procent af samlet omsætning 3% 7_FoU i procent af samlet omsætning 3% 2% 24,2 23,1 21,7 2% 24,2 23,1 2% 21,7 19,2 18,8 2% 19,2 18,8 1% 1% 1% 1% % % % % FoU procent af samlet omsætning FoU procent af samlet omsætning FoU-indsats (mio. kr.) 8_FoU-indsats målt i mio. kr. 8_FoU-indsats målt i mio. kr Øvrig FoU-omsætning Egenfinansieret Øvrig FoU-omsætning Resultatkontrakter Egenfinansieret FoU Resultatkontrakter 9_FoU-samarbejdsprojekter FoU-samarbejdsprojekter 1 9_FoU-samarbejdsprojekter Internationale projekter Nationale Internationale Projekter projekter Nationale Projekter GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 11_Udviklingen i medarbejdernes uddannelsesniveau 11_Udviklingen 6 i medarbejdernes uddannelsesniveau C A S69 E Nye lægemidler med MicroRNA Et innovationskonsortium Konference- bestående og monografibidrag Bioneer, Københavns Artikler Universitet. i videnskabelige Århus tidsskrifter Universitetshospital, og virksomhederne Exiqon, Konference- og monografibidrag m. peer review Videnskabelige afhandlinger Visiopharm og Novo Artikler Nordisk i videnskabelige skal undersøge tidsskrifter m. peer review mulighederne for Videnskabelige at bekæmpe afhandlinger blandt andet kræftsygdomme og sukkersyge ved hjælp af MicroRNA. Med MicroRNA kan nye lægemidler 12_Andre rettes faglige mod aktiviteter en sygdoms molekylære årsager snarere end dens symptomer. Det 9 12_Andre faglige aktiviteter bliver derfor 812 vigtigt i mange sygdomme at identificere 8 9 molekylære mønstre eller signaturer i syge celler og væv, som 72 vil kunne vejlede lægerne i valget 611 af medicin 72til den enkelte patient (personalized medicine) Innovationskonsortier indgår Eksternt som en fagligt vigtig arbejde, del af internationalt GTSnettets danske FoU-samarbejdsprojekter. 13_Videnspredningsfaktor, FoU-faktor Ordningen, og Innovationsfaktor der bringer universiteter, 13_Videnspredningsfaktor, 9 teknologiske servicevirksomheder FoU-faktor og Innovationsfaktor Vejledning/undervisning på universiteter Eksternt Vejledning/undervisning fagligt arbejde, på nationalt universiteter Eksternt fagligt arbejde, internationalt nationalt og øvrige virksomheder 89 sammen om konkrete FoU-samarbejder, har fx skabt nye videntunge 6,9 7, 7,7 7, 78 produkter og har 7,7 7, samtidig dannet grundlag 67 for målrettet 6,9 7, videnspredning på tværs af brancher 6 og anvendelsesmuligheder. Innovationskonsortiernes 4 succes skyldes, at de bygger på hensigtsmæssige 3 incitamenter 2,7 for samarbejde mellem ,6 2, 2,2 2,1 2,3 2,2 universiteter, GTS og erhvervslivet. 1,9 23 2,7 2,6 1,8 2, 1,7 2,2 2,1 2,3 2,2 1,9 1,8 12 1,7 I 2 deltog GTS-virksomheder i 29 forskellige innovationskonsortier, heraf nogle 21 med deltagelse 22 af fl ere 23GTS er Der er i alt 31 innovationskonsortier, så GTS 23 er godt re præsenteret. I de 29 innovationskonsortier Videnspredningsfaktor deltager hovedparten af de danske universiteter og over 13 forskel- Videnspredningsfaktor FoU-faktor Innovationsfaktor FoU-faktor lige virksomheder. Innovationsfaktor , 7, _Udviklingen i medarbejdernes uddannelsesniveau 3 1_Udviklingen i medarbejdernes uddannelsesniveau _Patenter 14_Patenter
18 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 4_Kundemasse antal virksomheder i Danmark (mio. kr.) 8_FoU-indsats målt i mio. kr Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder Øvrig FoU-omsætning Egenfinansieret FoU Resultatkontrakter C A S E _Omsætning pr. medarbejder (kr.) Som et nyt videnspredningsinitiativ oprettede VTU i 24 8 de første højteknologiske netværk Et højteknologisk 78 netværk skal skabe mulighed for, at virksomheder og vi deninstitutioner i fællesskab 7887 kan mødes, udvikle, dele og 772 formidle forskningsbaseret viden til løsning af højteknologiske problemstillinger. Det er tanken, at deltagerne i netværkene skal indgå varige og forpligtende partnerskaber. Fire GTS-virksomheder deltager i ni ud af de i alt 12 højteknologiske netværk sammen med en bred vifte af universiteter, offentlige 23 institutioner 24og virksomheder. 2 Menneskelige Omsætning pr. medarbejder kompetencer Med den betydelige FoU-aktivitet, som GTS trods tilbagegang stadig udfører, er medarbejderne den helt cen- 6_Overskud trale pr. medarbejder ressource, (kr.) der afgør, hvor kvalifi ceret forskningen er. 2 Deres uddannelsesniveau indikerer, om den faglige baggrund for at bedrive forskning på højt plan 21994er til stede. 2 Samtidig er sammensætningen i medarbejdernes faglige niveau en indikator på virksomhedernes prioritering af 1 forskning og udvikling Set over en femårs periode er udsvingene i GTS s medarbejdersammensætning 4829 ganske små og medarbejderska- 787 ren har ligget stabil på knap 3 ansatte. I 2 er antallet af medarbejdere faldet med 39 til 2891 et ubetydeligt fald, 21som dog 22dækker 23 over en rokade 24 i medarbejdersammensætningen. Der har været en tilgang af højtuddannet 2 arbejdskraft Overskud med pr. medarbejder minimum en kandidatgrad på samlet set 71 personer, mens der er blevet skåret ned på det øvrige personale. 9_FoU-samarbejdsprojekter Revolutionerende kajakdesign Struer Kajak A/S har fået patent på et nyt skrogdesign til sin nye toer-kajak. FORCE 794 Technology har i den forbindelse testet ni designvarianter i sine avancerede simulatorer og har bygget selve skabelonen 92 til kajak- 68 ken. FORCE 17 Technologys 224 beregninger viser, at den nye kajak er tre procent 189hurtigere 468 end en tilsvarende topmodel fra konkurrenterne Struer Kajak A/S satser på at finde to verdensklasse 488kajakroere, 47 der kan sejle den nye kajak til OL guld i Beijing i Internationale projekter Nationale Projekter Udviklingen i medarbejdernes uddannelsesniveau (antal medarbejdere) 1_Udviklingen i medarbejdernes uddannelsesniveau Dr. & Ph.D. M.Sc. o.lign. 23 Øvrigt teknisk personale Øvrigt ikke-teknisk personale
19 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 2 FoU procent af samlet omsætning Konference- og monografibidrag Artikler i videnskabelige tidsskrifter m. peer review Videnskabelige afhandlinger Publikationer 8_FoU-indsats målt 11_Udviklingen i mio. kr. i medarbejdernes uddannelsesniveau Andre faglige aktiviteter 12_Andre 1_Nye faglige aktiviteter virksomheder etableret som følge af GTS s FoU indsats 16_Pres Øvrig FoU-omsætning Konference- og monografibidrag Egenfinansieret FoUArtikler i videnskabelige tidsskrifter m. peer review Resultatkontrakter Videnskabelige afhandlinger Vejledning/undervisning Spin-off fra en på universiteter GTS-virksomhed Eksternt fagligt Spin-off arbejde, hjulpet nationalt af en GTS-virksomhed Eksternt fagligt arbejde, internationalt 13_Videnspredningsfaktor, FoU-faktor og Innovationsfaktor 9_FoU-samarbejdsprojekter 12_Andre faglige aktiviteter 1 Ud af de ca. 29 medarbejdere udgør akademisk uddannet personale ca. halvdelen. Den største medarbejdergruppe er kandidatuddannet personale, der alene ud gør 41 % af det samlede antal medarbejdere. I 2 var der således 1192 ansatte i denne gruppe, hvilket er 6 % fl ere end året før. GTS s 379FoU-indsats i 2 svarede til årsværk eller en sjettedel af den samlede arbejdsindsats Antallet af videnskabelige publikationer er et udtryk for FoU-aktiviteten 21 og for 22kvaliteten 23af den 24 udførte forskning 2 hos GTS-virksomhederne. Publicering i videnskabelige Internationale projekter tidsskrifter er Vejledning/undervisning samtidig en vigtig på kilde universiteter Nationale Projekter til videnspredning og formidling Eksternt af GTS-virksomhedernes fagligt arbejde, nationalt kompetencer Eksternt fagligt arbejde, internationalt inden for den akademiske verden. Publicering af videnskabelige skrifter uddannelsesniveau er dog ikke i sig selv et mål for GTS 1_Udviklingen i medarbejdernes 13_Videnspredningsfaktor, FoU-faktor og Innovationsfaktor 3 på samme måde som for forskningsinstitutioner. I dykkede antallet 2969af publikationer 293 kraftigt, og kigger man på de seneste tre år tyder det på, 223 7,7 at den videnskabelige 7, 7, 6,9 7, 2 publicering 7 har fundet et nyt leje, der ligger noget lavere end 6 tidligere års niveau. 1 En anden 888 indikator 921 for 962 udnyttelsen af medarbejdernes 1 91 ressourcer 3 2,7 2,2er deltagelsen 2,6 i faglige 2, aktiviteter. Der skelnes 2 1,7 2,1 2,3 2,2 1,9 1, her mellem 66nationalt 624 og internationalt fagligt arbejde 66 (typisk 1 deltagelse i råd og udvalg, herunder standardise Dr. & Ph.D. M.Sc. o.lign. Videnspredningsfaktor Øvrigt teknisk personale FoU-faktor Øvrigt ikke-teknisk Innovationsfaktor personale 9 16_Presseomtale ringsarbejde), og arbejde i tilknytning til universiteter (typisk i form 7, af vejledning 6,9 eller 7, undervisning). 8 7,7 6 7, Fagligt arbejde på de danske universiteter har 4174 vist en 4 fremgang i år på 11 % og vendt de seneste års nedadgående tendens. 3 Dette er et udtryk for GTS s generelt tætte 4 3 2,7 2,6 2, 2,2 samarbejde med universiteterne. 2,1 2,3 2,2 1,9 Selvom 1,8vejledning og 2 1,7 2 undervisning ikke direkte giver anledning til anvendeliggørelse 1 af grundforskning, er det dog et vigtigt element 1 i den netværksopbygning og -vedligeholdelse, som 2 er et særdeles vigtigt element 21 i alle 22 former for 23 samarbejde Samlet viser udviklingen FoU-faktor Antal i GTS s presseklip menneskelige om GTS-virksomheder ressourcebase, at den langsigtede forskning i GTS er under Innovationsfaktor pres. I lighed med de øvrige tal i performanceregnskabet er der 14_Patenter tegn på en vis stabilisering, men sammenlignet med situationen for 17_Kursusvirksomhed bare nogle år siden er GTS-nettets FoUindsats 4 slået klart tilbage Videnspredningsfaktor Patentansøgninger Patenter Antal udtaget afholdte kursusdage i DK LicenserSamlet antal kursister i DK _Kur _Fremstillin Hoved
20 GTS PERFORMANCEREGNSKAB 2 NYTTEVIRKNING FOR SAMFUNDET VIDENSPREDNING TIL DANSKE VIRKSOMHEDER GTS s primære formål er udvikling og spredning af viden og teknologi til dansk erhvervsliv. I dette afsnit sættes der fokus på videnspredningen. Videnspredningsfaktoren demonstrerer GTS-virksomhedernes evne til at skabe omsætning ved hjælp af resultatkontrakterne. I 2 lå videnspredningsfaktoren på niveau med sidste år på 7,. Dette er internationalt set meget højt. 2 Effekt af resultatkontrakterne Måling af videnspredning er en kompliceret sag, da viden spredes ad mange veje og ofte på uformelle måder. Men ved at afdække nogle af de mest almindelige formelle veje kan forskellige parametre indikere, om strukturen for effektiv videnspredning er tilstede. Da GTS Performanceregnskabet i sagens natur kun befatter sig med GTS-virksomhedernes umiddelbare performance, og dermed ikke kan måle den direkte videneffekt hos kunderne, betyder det også, at langt fra al videnspredning fra GTS bliver registreret. Der kan derfor påregnes en væsentligt større reel videnspredningseffekt, end den, der direkte kan måles her i Performanceregnskabet. For at forbedre effektivitetsmålingerne arbejdes der i GTS med at udvikle nye og bedre indikatorer, hvilket vil kunne ses i næste års performanceregnskab. Arbejdet er imidlertid ikke afsluttet, og i dette års performanceregnskab fortsættes der derfor med de kendte indikatorer fra tidligere år. Den danske stats investeringer i samfundets teknologiske infrastruktur sker bl.a. gennem indgåelsen af resultatkontrakter med GTS-virksomhederne. En af de mest direkte måder at måle resultatkontrakternes effekt er at sammenholde dem med GTS-nettets kommercielle omsætning, FoU-omsætning og den samlede FoU-indsats 9). Hermed fås tre faktorer, der er direkte relateret til resultatkontrakterne. En helt grundlæggende måde at sprede viden på er gennem salg af kommercielle serviceydelser. Derved overføres viden til køberen både gennem den indlejrede viden i produktet og gennem den rådgivning og vejledning, der følger med produktet. I teknologiske serviceydelser er videnindholdet stort og produktet, fx en test, prøvning, certifi cering, efteruddannelse el.lign. er med til at skabe en videntilvækst hos køberen, der løbende vil generere ny viden i hans virksomhed. 9) FoU-indsats defineres som FoU-omsætningen plus egenfinansieret FoU.
21 GTS PERFORMANCEREGNSKAB Vejledning/undervisning på universiteter Eksternt fagligt arbejde, nationalt Antal presseklip om GTS-virksomheder Eksternt fagligt arbejde, internationalt Videnspredningsfaktor, FoU-faktor og innovationsfaktor 13_Videnspredningsfaktor, FoU-faktor og Innovationsfaktor , 6,9 7, 2,7 2,6 2, 2,2 2,1 2,3 2,2 1,9 1,8 1, ,7 24 7, _Kursusvirksomhed R E S U LTAT K O N T R A K T Videnspredningsfaktor FoU-faktor Innovationsfaktor Antal afholdte kursusdage i DK Samlet antal kursister i DK Sensorer sikrer skibstrafi kken 14_Patenter Videnspredningsfaktoren 6 demonstrerer GTS-virksomhedernes 4 evne til at skabe omsætning ved hjælp af resultat- 2 kontrakterne, 2 eller mere præcist: Hvor meget kommerciel omsætning hver resultatkontraktkrone direkte eller indirekte skaber. I 2 lå videnspredningsfaktoren på niveau med sidste år på 7,. Dette er internationalt set meget Patentansøgninger højt og ligger Patenter markant udtaget over de lande, vi normalt sammenligner os med. Licenser Det understreger, at det danske teknologiske servicesystem er særdeles effektivt i forhold til andre landes, således også hvad angår videnspredning. Det skal i den sammenhæng gøres klart, at videnspredningsfaktoren ikke tager højde for den videnspredning, der foregår på ikke-kommerciel basis, ligesom den som nævnt heller ikke viser den effekt, videntilførslen rent faktisk har i de virksomheder, der køber GTS s ydelser. Den samlede reelle effekt af GTS-nettes videnspredning er derfor meget større, end videnspredningsfaktoren giver udtryk for. FORCE Technology har i samarbejde 18_Fremstillingsindustriens med blandt andre regionale DTU samspil og Lyngsø med vidensystemet Ma rine udviklet et nyt beslutningsstøttesystem til skibe: SeaSense. En række 1,7 sensorer monteret forskellige steder på 1,1 skibsskroget overvåger,7 den øjeblikkelige risiko for overskylning af dæk og,7 14,3 bundslag 2,6 samt accelerationer 9,4 og strukturelle belastninger. Informationerne fra 1,4,6 7,2 SeaSense-systemet hjælper navigatørerne på broen,6 til at 7,1 træffe de 6,1 rigtige,2 beslutninger i hårdt vejr med høje bølger. Hovedstaden SeaSense Sjælland kan Syddanmark for eksempel Midtjyllandbe- Nordjylland regne, med hvilken fart og kurs skibet skal møde Samarbejdet bølgerne med universiteter for at minimere belastningen Samarbejdet af skibsskroget. med GTS Seasense Samarbejdet med GTS & universiteter er allerede solgt til både containerskibe og til fl ere af Søværnets skibe. 21
Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereVision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1
Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereForskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereInnovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs merePerformanceregnskab for GTS-institutterne 2000. Kvalitet og effektivitet i den teknologiske service
Performanceregnskab for GTS-institutterne 2000 Kvalitet og effektivitet i den teknologiske service Indhold 1 Forord 2 Sammenfatning 5 Performanceregnskab for GTS-institutterne 6 Nyttevirkning hos kunderne
Læs merehttp://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store
Læs mereKøbenhavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS
Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereGTS Performanceregnskab
GTS Performanceregnskab 27 Indhold 1 Godkendt Teknologisk Service skaber øget værdi for samfundet s. 4 GTS-nettet er et centralt instrument til at sikre, at ny viden fra forskning og udvikling omsættes
Læs mereBrugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder
Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereErhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.
Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs merePOINT OF CARE / TEMADAG
POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs mere(3) Kommissionen sendte den 27. marts 2009 en yderligere anmodning om oplysninger, som de danske myndigheder svarede på i et brev af 17. april 2009.
EUROPA-KOMMISSIONEN Brussels, 08.06.2009 K(2009)4557 Vedr.: Statsstøtte N 617/2008 Danmark Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter Hr. udenrigsminister 1. PROCEDURE (1) Ved brev af 5. december 2008,
Læs mereHøjvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi
Højvækstvirksomheder stormer frem og det er godt for dansk økonomi Hjulene drejer hurtigt i dansk økonomi, og det har de gjort siden 2013, hvor erhvervslivet så småt lagde gælds og finanskrisen bag sig
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereBilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er
Læs mereFremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017
Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i
Læs mereDansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik)
Dansk erhvervslivs innovation 2004-2006 (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Udarbejdet af: På opdrag af: Dansk Center for Forskningsanalyse EUROSTAT Danmarks Statistik Aarhus Universitet
Læs mereTabelsamling. Dansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik)
Dansk erhvervslivs innovation 2004 (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereForskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde
Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen
Læs mereEFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE
EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs merePerformanceregnskab for GTS-net
Performanceregnskab for GTS-net 214 Indhold Indledning s. 4 I dette kapitel finder du en introduktion til GTS-nettet. Hvilken rolle spiller GTS-institutterne i det danske innovationsfremmesystem? Og hvad
Læs mereUdviklingskontrakt
Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,
Læs mereVærdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark
Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereVidenrådgivernes internationale aktiviteter
DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE September 2014 Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI Videnrådgiverne har i medlemsundersøgelsen fra maj/juni 2014 spurgt medlemmerne om deres internationale aktiviteter.
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereErhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003
Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereForskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt
Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereVækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen
Læs mereSyddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet
1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereRÅDGIVER- BRANCHEN. - En branche i vækst og udvikling
RÅDGIVER- 2019 BRANCHEN - En branche i vækst og udvikling INDHOLDSFORTEGNELSE OM DI RÅDGIVERNE... 1 RÅDGIVERBRANCHEN ER MIDTPUNKT I EN RIVENDE UDVIKLING... 2 RÅDGIVERBRANCHEN I DANMARK ER GANSKE MARKANT...
Læs mereOffshore Center Danmark Præsentation
1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore
Læs mereHjælp til tilskudsjunglen
Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereInnovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereKort om FORCE Technology. Trine Erdal, Forretningsudviklingschef
Kort om FORCE Technology Trine Erdal, Forretningsudviklingschef (tre@force.dk) Om FORCE Technology Vi: er blandt de førende teknologiske rådgivnings- og servicevirksomheder på det internationale marked
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereGTS-nettet i internationalt perspektiv
GTS-nettet i internationalt perspektiv En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010. GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international
Læs mereFFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen
FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser
Læs mereRotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset
1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereDanmark - Klar til fremtiden
Danmark - Klar til fremtiden Regeringens mål for dansk forskning og innovation Oplæg på DARMA s årsmøde d. 18. maj 2018 Forskningspolitik - Seneste samlede bud på en forskningspolitik - Et relativt nyt
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereTeknologi til danske virksomheder
Teknologi til danske virksomheder Performanceregnskab for GTS-net 2015 2 Performanceregnskab for GTS-net 2015 Indhold Resume s. 4 Introduktion til GTS-nettet s. 5 Her får du en kort introduktion til de
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereMMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst
De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11
Læs merePOTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S
Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde
Læs merePerformanceregnskab for GTS-net
Performanceregnskab for GTS-net 213 Innovation: Analyse og evaluering 6/13 Performanceregnskab for GTS-net 213 33 Indhold GTS-nettet og centrale nøgletal s. 4 GTS-institutterne havde i 212 generelt set
Læs mereKvartalsstatistik nr.1 2012
nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereStigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland
10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereRådgivernes internationale aktiviteter
DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE August 2015 Rådgivernes internationale aktiviteter Rådgiverbranchens internationalisering viser sig gennem eksport, udenlandske samarbejder og netværk, etablering af datterselskaber
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet
Læs mereAfdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/5559 E-mail: Bo.B.Mikkelsen@rsyd.dk Dato: 25-11-215 Telefon: 292 1337 Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereVÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015
VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.
Læs mereSammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Læs merePrivate rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige
ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereA D E N A A D E N A STØTTEPROGRAMMER OG FONDE UDVIKLINGSMULIGHEDER
FUNDING STØTTEPROGRAMMER OG FONDE Har din virksomhed eller organisation et stort udviklingspotentiale og arbejder I med innovative løsninger, udvikling, forskning eller teknologi? Så er nationale og europæiske
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs mereStyrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab
Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereEnergibranchens konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009
Den 24. september 2009 s konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009 Indledning har offentliggjort sit konjunkturbarometer for 4. kvt. 2009. Af denne fremgår også energibranchens forventninger og syn på de kommende
Læs mereTabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs mere