Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen (red.) Grupper. Om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker. Frydenlund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen (red.) Grupper. Om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker. Frydenlund"

Transkript

1

2

3 Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen (red.) Grupper Om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker Frydenlund

4 Grupper Om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker 1. udgave, 1. oplag, 2010 Forfatterne og Frydenlund ISBN Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen og PHi Business Solutions, Indien Grafisk produktion: AKA print, Århus Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K tlf ! fax

5 5 Indhold Forord... 7 Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen: Hvorfor en bog om grupper?... 9 Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen: Forskellige aspekter af gruppers dynamik Del I: Teorier om, analyser af og forsøg med store og små gruppers dynamik Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen: Indledning Steen Visholm: Samfundet som gruppe Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen: Norbert Elias om etablering af os og dem i en lokal figuration Bent Aage Jørgensen: Foulkes teori om grupper Åse Høgsbro Lading: Bions gruppe Bent Aage Jørgensen: Den eksperimentelle socialpsykologis bidrag til forståelse af gruppen Bent Aage Jørgensen: Irving Janis begreb om gruppetænkning Del II: Gruppeteorier i analyser af konkrete forhold i en nutidig kontekst 1. Terapi og personlig udvikling Christian Jacobsen: Gruppeterapi Poula Jakobsen: Refleksionsgruppen Ole Thofte: Gruppeterapi for voksne børn af alkoholikere (VBA er)

6 6 Indhold 2. Organisationer Karin Borg: Team og teamledelse Klaus Stagis: Kollektiv tænkning i organisatoriske grupper Ulla Charlotte Beck: Den vanskelige gruppe hvad gør man ved den? Karin Assendrup, Jan Jensen og Jens Karstoft: Jeg ville ikke gøre det igen. Om at gå fra at være en del af gruppen til at være leder af samme Den personlige gruppe Steen Visholm: Familien som gruppe familien i gruppen familien og gruppen Kristoffer Lande Andersen: Venskabsgrupper Skolen som udsnit af samfundet Cecilie Bindslev Jørgensen: Oppositionelle gruppekonstruktioner i folkeskolens praksis set i et integrationsperspektiv Kjeld Sten Iversen: Klassen som gruppe Åse Høgsbro Lading: Individualitet og fællesskab i den større gruppe Pædagogisk Råd i gymnasieskolen som eksempel Aktuelle politiske grupper Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen: Ungdomshuset Åse Høgsbro Lading: De gode viljers gruppe fra KAK til Blekingegade Litteratur Om fortatterne Personregister Stikord

7 7 Forord I denne bog beskriver vi fra mange vinkler nogle almene erfaringer med at være i grupper af varierende størrelse. Filosoffen Arthur Schopenhauer ( ) beskriver i fabelen om pindsvinene en central oplevelse i forbindelse med disse erfaringer. Den handler om både at længes efter nærheden i gruppen og efter at lægge afstand til den: En kold vinterdag samledes en gruppe pindsvin. De lagde sig rigtig tæt for at varme hinanden, således at de ikke frøs ihjel. Straks kom de imidlertid til at mærke hinandens pigge, og det fik dem til at fjerne sig fra hinanden. Dette førte til et behov for at blive varmet igen og gjorde, at de nærmede sig hinanden, men det samme ubehag ved de andres pigge gentog sig, og således vekslede de mellem at føle ubehag på grund af piggene og manglen på opvarmning. Til sidst fandt de en tilpas afstand, der gjorde, at de kunne udholde ubehaget fra begge situationer. Schopenhauer beskriver gruppen som en nødvendighed for overlevelse, hvilket imidlertid indeholder en eksistentiel opgave, der går ud på at finde ud af, hvordan vi kan udholde kontakten med de andre i gruppen. Vi synes dog at udholde er et for pessimistisk ord at bruge om deltagelse i gruppefællesskaber, for heldigvis er det for langt de fleste af os også forbundet med glæde at være sammen i en gruppe. Samtidig er det ikke muligt at se bort fra, at det tit også er svært. Den dobbelthed har også mange gruppeteoretikere fat i. En del af dem introduceres i det følgende, og desuden gives der eksempler på, hvordan teorierne kan belyse relationer i og mellem konkrete grupper. Den røde tråd er det spørgsmål, som Schopenhauer præsenterer i sin fabel: hvordan kan vi håndtere nærhed og distance, jeg-følelse og vi-følelse, i alle de grupper, vi indgår i til daglig? Det

8 8 Forord håber vi, at læserne bliver klogere på efter at have stiftet bekendtskab med bogen. Kapitlet om forskellige aspekter af gruppers dynamik skal læses som inspiration til videre fordybelse. De efterfølgende kapitler inddrager temaer, der kort introduceres i dette kapitel, og visse præsentationer vil derfor blive gentaget. De forskellige forfattere refererer til mange af de samme teoretikere, og der er således også et teoretisk overlap i kapitlerne. Imidlertid skulle dette gøre det muligt udelukkende at læse de kapitler, der har læserens særlige interesse. Åse Høgsbro Lading Bent Aage Jørgensen

9 9 Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen Hvorfor en bog om grupper? N o man is an Island, entire of itself; every man is a piece of the Continent, a part of the main«1 skrev digteren John Donne i Det er altså ikke en ny idé, at mennesker skal ses i forhold til de relationer og grupper, de indgår i. Men det er relativt nyt, at teoretiseringer over fænomenet gruppe optager en så stor plads inden for både de sociologiske og psykologiske videnskaber og i hverdagslivets sammenhænge. Samtidig tales og skrives der i dag også meget om individualisering som et vigtigt udviklingstræk, i det mindste i den vestlige verden. Dermed har man fat i to centrale tendenser. På den ene side frisættes mennesker i stigende grad fra deres traditionsbårne geografiske og familiemæssige bindinger, men på den anden bliver de dermed også mere afhængige af samfundets institutioner og ekspertviden samt af venskabs- og netværksgrupper. I denne proces indgår tre områder, som ifølge den engelske historiker Eric Hobsbawm (1995) har haft fundamental betydning for udviklingen i det tyvende århundredes Europa: bevægelsen fra land til by, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og uddannelseseksplosionen. Hvis han havde inddraget begyndelsen af det 21. århundrede, ville han nok også have fremhævet globalisering og udviklingen inden for de teknologiske medier som endnu to skelsættende træk. Samlet betyder disse historiske skred, at tidligere tiders selvfølgeligheder er blevet udfordret af alternative perspektiver på virkeligheden. Religionen, traditionen, stedet og autoriteterne har ændret status i den enkeltes liv. Der er ikke opbygget stabile normer for, hvordan de mange og forskelligartede sociale krav skal indfris, og dermed stilles der øgede krav til mennesker om at klare tilværelsens udfordringer selv. I forlængelse deraf rettes der i stigende omfang opmærksomhed mod individets psykologi. En almen forestilling er nemlig, at en persons place- 1 Intet menneske er en ø, fuldstændig i sig selv; ethvert menneske er et stykke af kontinentet, en del af helheden.

10 10 Introduktion ring i samfundet er resultat af helt individuelle valg, af den indsats, den enkelte som et selvberoende individ er i stand til at yde. Det er imidlertid hovedsynspunktet i denne bog, at på trods af at bl.a. det danske samfund tilbyder det enkelte menneske en bredere vifte af muligheder sammenlignet med for blot 50 år siden, så hænger måden, hvorpå de forskellige mennesker er i stand til at bruge mulighederne, både sammen med, hvor og hvordan de er placeret i den store samfundsgruppe og en række individuelle forhold. Forestillinger og tanker, som kan tage sig ud som individets helt egne opfindelser, forstås som skabt i interaktion med andre i de gruppekonstellationer, den enkelte er en del af. Og her tænker vi både på familiegrupper, arbejds- og venskabsgrupper og de samfund, som mennesker lever i. Dermed handler bogen om den fælles livsbetingelse, der består i, at alle er og har været villigt eller modvilligt, tilfældigt eller planlagt, marginalt eller centralt en del af de kollektive sammenhænge, som vi i det følgende indkredser som grupper. Grupper er på én gang tiltrækkende og angstprovokerende. De kan tilbyde varme, tilhørsforhold og accept, men samtidig kan man også blive væk i dem. De er støttende og meningsgivende, men også centre for magtkampe. De giver identitet til gruppemedlemmer, men ikke altid en identitet, de ønsker at få. De skaber et vi, som somme tider kan understøtte et jeg, men også være truende for jegets oplevelse af autonomi. De etablerer et vi, men afgrænser sig fra dem. Det modsætningsfyldte ved grupper gør dem spændende at udforske, og det, man finder ud af i sin udforskning, kan ideelt bruges til at gøre grupperne til bedre steder at være. Derfor har vi villet skrive og redigere en bog om dette emne. Teoretiske afsæt Fænomenet gruppe opstod i tiden omkring 1900 som et særligt interessant videnskabeligt emne. Den svenske socialpsykolog Johan Asplund (1983) hævder, at når gruppen omkring dette tidspunkt blev genstand for teoretisering, var det, fordi integrering i grupper i stigende grad blev oplevet som problematisk. Industrialiseringen og bylivet betød, at folk befandt sig i nye sammenhænge, og for de fleste mænd og efterhånden også for en del kvinder blev der i denne proces etableret skel mellem familiegruppen og grupper på arbejdet og i det sociale liv i øvrigt. Hvordan mennesker forholdt sig til de nye normer i andre grupper end de vante, og hvordan de håndterede de forskellige roller, der var knyttet dertil, præsenterede nye sociologiske og psykologiske spørgsmål. Det var på det tidspunkt også relativt nyt, at arbejdere som en samlet bevægelse og efterhånden

11 Hvorfor en bog om grupper? 11 også som parti fik politisk betydning, og dette forstærkede navnlig hos mændene en følelse af at være en del af noget større. For en lille del af kvinderne gav kampen for stemmeret ligeledes en kollektiv bevidsthed. De enkelte gruppeteorier arbejder ud fra forskellige grundantagelser og anvender forskellige begreber samt kriterier for, hvad der er relevant, når man skal beskæftige sig med gruppefænomenet. Men fælles for dem alle er, at gruppen ses som afgørende for gruppedeltagernes opfattelse af sig selv og omverdenen. Bogens behandling af grupper som emne forudsætter en selektion af teorier, og i sidste instans vil denne selektion afspejle redaktørernes opfattelse af, hvad der for dem giver teoretisk og praktisk mening. Det vil næppe undgå læserens opmærksomhed, at vi i vores udvælgelse af gruppeteorier har en præference for psykodynamiske teorier. Vi har mødt både studerende og erhvervsaktive, der har undret sig over, at vi interesserer os for sådan nogle gammeldags teorier. Her tænker de især på, at Freud udviklede sine teorier fra slutningen af 1800-tallet og frem til sin død i 1939 og fra det tidspunkt synes der at være en lang vej til år Arbejdet med disse teorier ophørte imidlertid ikke med Freud. En række teoretikere har senere hen diskuteret og revideret hans analyse af bl.a. gruppefænomener, og vi tager her først og fremmest afsæt i andre end Freud selv, samtidig med at vi anerkender, at de forskellige omfortolkninger af psykoanalysen alle står i gæld til Freud. Den gæld består bl.a. i teorien om det ubevidste. Dermed henvises til psykiske strukturer og processer, der ligger uden for bevidstheden, men som alligevel har indflydelse på individets og gruppers tanker, følelser og adfærd. Det er blevet opfattet sådan, at Freud opdagede det ubevidste på tilsvarende måde som Columbus opdagede Amerika, dvs. som noget, der altid har eksisteret, men som den etablerede videnskabelige verden først fik kendskab til, da videnskaben fandt et hidtil uopdaget kontinent. Ole Andkjær Olsen og Simo Køppe (1981) fremhæver imidlertid i deres store værk om Freuds psykoanalyse, at psykoanalysen er en nyere teori om subjektet, der udvikles, fordi der i forlængelse af familiens udgrænsning fra det samfundsmæssige skabes et nyt subjekt. I den moderne tids kernefamilie voksede børnene op i tættere kontakt med forældrene, hvilket betød en indbyrdes stærkere følelsesmæssig tilknytning, som igen skabte grundlaget for stærkere identifikationsprocesser og inderliggørelse af forældrenes (faderens) normer i det, Freud betegner som overjeg et. Gennem overjeg ets overvågning af den enkeltes tanker og handlinger udskilles en række lystgivende følelser og handlinger som ikke-

12 12 Introduktion acceptable, og aktiveringen af sådanne følelser bliver så angstbesat, at de fortrænges og lever videre i det ubevidste. Som sådan er de ikke direkte tilgængelige for det tænkende og handlende jeg, men på subtile måder griber det fortrængte ind i subjektets funktionsmåder og begrænser jeget i dets handlefrihed (Peter Olsén, 1986). Det ubevidste er ikke blevet fundet, men derimod beskrevet af litterater, filosoffer og psykologer, efterhånden som menneskers tidligere oplevelses- og væremåder er blevet afløst af andre, der er blevet de dominerende i moderne samfund i den vestlige verden. Bogens emnemæssige opdeling Selv om vi hævder, at individer ikke står alene, og at deres liv og arbejde skal ses i en historisk og social kontekst, kommer vi alligevel til at fokusere på en række enkeltpersoner, der repræsenterer vigtige udviklinger inden for gruppeteorierne. Første del af bogen indeholder teoretiske fremstillinger af store og små gruppers dynamik. Den første handler om samfundet som gruppe, og i forlængelse deraf præsenteres bl.a. Vamik Volkan, der gennem en samfundsmæssig og psykologisk optik redegør for ubevidste processer i internationale konflikter, eksemplificeret med krigen på Balkan. Dernæst følger en introduktion til sociologen Norbert Elias, der ud over at have foretaget en omfattende forskning i og teoretisering over psykologiske og sociale aspekter af den historiske udvikling fra middelalderen til i dag også har beskrevet modsætninger mellem befolkningsgrupper inden for et snævert geografisk område. Grupper i et teoretisk mikroperspektiv beskrives ud fra W.R. Bion og S.H. Foulkes. De er som de øvrige teoretikere i afsnittet inspireret af psykoanalysen, men der er dog vigtige forskelle imellem dem som gruppeteoretikere og -terapeuter. Med baggrund i en naturvidenskabelig opfattelse af forskning har psykologer foretaget en række eksperimenter med gruppeadfærd, og nogle af disse eksperimenter der har fået omfattende mediemæssig opmærksomhed gennemgås og kommenteres i anden halvdel af bogens teoriafsnit. Her præsenteres desuden Irving Janis, der har foretaget en kritisk kommunikationsteoretisk analyse af gruppeprocesser i bl.a. et storpolitisk rådgivningsteam. Bogens anden del består af artikler, hvor gruppeteorierne viser deres berettigelse i analyser af konkrete forhold i en nutidig kontekst. Den er opdelt i fem afsnit.

13 Hvorfor en bog om grupper? 13 Det første handler om terapi og personlig udvikling i grupper. Christian Jacobsen redegør for, hvordan gruppeterapi med afsæt i S.H. Foulkes s teorier bedrives; Poula Jakobsen tager udgangspunkt i Wilfred Bions teorier i sin fremstilling af personlig udvikling i refleksionsgruppen, og Ole Thofte skriver om praksis i gruppebehandling af alkoholikere. Det andet afsnit drejer sig om det organisatoriske område: Karin Borg skriver om team og ledelse og Klaus Stagis om organisatoriske beslutningsprocesser i grupper; Ulla Charlotte Beck om den vanskelige gruppe, og Karin Assendrup, Jan Jensen og Jens Karstoft beskriver vejen fra kollega til leder. Det tredje afsnit belyser gruppemæssige sammenhænge, der på hver deres måde har stor personlig betydning for mennesker. Steen Visholm indleder med en artikel om familien, og Kristoffer Lande Andersen skriver om venskabsgruppen. Det fjerde afsnit handler om skoler. De første to artikler handler om den samfundsmæssige institution, som alle danskere har erfaringer fra, nemlig folkeskolen, og her præsenteres analyser ud fra dels en psykodynamisk, dels en systemteoretisk vinkel på klassen som gruppe, skrevet af Cecilie Bindslev Jørgensen og Kjeld Sten Iversen. I en artikel om lærerne forsamlet i et gymnasiums pædagogiske råd redegør Åse Høgsbro Lading for relationer i den større gruppe. Bogens femte og sidste afsnit omfatter to artikler med fokus på aktuelle politiske temaer. Med afsæt i en analyse af Ungdomshuset som system i København Kommunes større system analyserer Bent Aage Jørgensen og Åse Høgsbro Lading, hvordan grupper omkring Ungdomshuset på Jagtvej i København udviklede sig internt og i forhold til andre grupper. Bogens sidste artikel er skrevet af Åse Høgsbo Lading. Den handler om autoritetsrelationer i Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), som var en gruppe, der agerede i 1970 erne og var en forløber for Blekingegadegruppen. Som baggrundslæsning for alle bogens kapitler vil vi imidlertid i det følgende først fremlægge forskellige vinkler på fænomenet gruppe for derefter at foretage en selektiv og hurtig rejse rundt i det tyvende og enogtyvende århundredes gruppeorienterede landskab.

14

15 15 Åse Høgsbro Lading og Bent Aage Jørgensen Forskellige aspekter af gruppers dynamik I det følgende beskæftiger vi os med, hvordan man kan definere en gruppe, samt med de dynamikker, der kan udvikle sig i og mellem grupper. Grupper ændrer sig med den historiske og geografiske kontekst, men gruppeteoretikere henviser sjældent eksplicit til, at grupper i deres form og indhold er afhængige af den tid og det sted, de er dannet i og har udviklet sig på. I denne indledende fremstilling beskæftiger vi os heller ikke nærmere med gruppers historiske aspekter, men med generelle træk, sådan som de kan iagttages i grupper i den moderne vestlige verden. Vi vil dog fremhæve nogle samfundsmæssige omstændigheder som betydningsfulde for den moderne oplevelse af at være en del af en gruppe. For det første er grupper relativt ustabile. De etableres, men lever med forestillingen om, at medlemmer kan udskiftes, eller at gruppen kan gå i opløsning. For det andet er hver enkelt deltager medlem af et varierende antal andre grupper, som hver især konkurrerer om vedkommendes tid og interesse. For det tredje betyder den øgede geografiske og sociale mobilitet, at tilhørsforhold til bestemte grupper både følelsesmæssigt og praktisk bliver løsere (R. Sennett, 1998). Endelig har det øgede individuelle ansvar for liv og lykke samt et arbejdsmæssigt pres og ved arbejdsløshed manglen på samme gjort deres til, at mennesker psykologisk synes at have sværere ved at udholde de konflikter og dilemmaer, de præsenteres for i samværet med andre. (Carsten René Jørgensen, 2002, 2008). Hvad er en gruppe? Hvad er karakteristisk for sammenhænge, der kan betegnes som grupper? Den enkleste gruppedefinition, vi kender til, er R. Donelson Forsyths fra 1990:»En gruppe er to eller flere gensidigt afhængige

16 16 Introduktion individer, som påvirker hinanden i et socialt samspil.«dermed understreges gruppens interne forbundethed og oplevelsen af et dynamisk fællesskab, men to udgør ikke en gruppe, hvor forbundne de end er. Der kan i vores optik kun være tale om en gruppe, når den består af mindst tre personer. Begrundelsen er, at der skal være mulighed for, at gruppemedlemmer både kan indtage rollerne som interagerende i gruppen og som observatør af andres interaktion, og dette forudsætter mindst tre personers deltagelse. Dermed etableres en indre dynamik, som er et væsentligt træk ved gruppefænomenet. Men angivelse af antal og samhørighed er i sig selv ikke en fyldestgørende definition på en gruppe. Det indhold, som personerne forbinder med gruppen, deres indbyrdes relationer samt relationer til andre grupper er ligeledes vigtige sider af gruppelivet. Aldefer (1986, s. 202) har udformet en definition af gruppen, der tager højde for disse aspekter. Ifølge ham er en gruppe: [ ] en samling af individer, (1) som har vigtige gensidige relationer til hinanden, (2) som opfatter sig selv som en gruppe, og som skelner imellem, hvem der er medlemmer og ikke er medlemmer af gruppen, (3) hvis identitet anerkendes af ikke-medlemmer, (4) som, når de handler alene eller i fællesskab, har vigtige gensidige relationer til andre grupper, og (5) hvis roller i gruppen derfor er funktion af forventninger fra dem selv, fra andre gruppemedlemmer og fra ikke-gruppemedlemmer. (Aldefer 1986:202) Denne definition bygger på antagelsen om gruppen som et system, der er placeret blandt andre systemer, og hvor der er gensidige relationer i og mellem de forskellige systemer. Skabelse af en fælles identitet, dvs. afgrænsningen af gruppen som enhed, fremhæves som en central side af gruppetilhørsforholdet, og dette knyttes til et begreb om forventninger fra egen gruppe og andre. Forventningerne antages at sætte sig igennem som oplevelse af tilhørsforhold, som opfordringer til en rollefordeling og en bestemt praksis blandt gruppedeltagerne. Tilhørsforholdet til gruppen understreges af, at deltagere skelner klart mellem, hvem der er i, og hvem der er uden for gruppen, og at dette skel håndhæves gennem inklusion og eksklusion. I citatet henvises der ikke direkte til samfundet som kontekst, men ud fra Aldefers definition kan samfundet forstås som repræsenteret af de (større) grupper, som den individuelle gruppe har»vigtige relationer til«, og som den afgrænser sig fra, men også interagerer med.

17 Forskellige aspekter af gruppers dynamik 17 I modsætning til Aldefer inddrager W.J. Sprott (1958) i sin klassiske kulturanalytiske fremstilling af gruppen følelsesmæssige aspekter. Han fremhæver således, at [e]nhver gruppe [ ] implicerer følelsesmæssige relationer, der handler om sympatier og antipatier blandt medlemmerne. Den udvikler sine egne, særskilte normer, og den udvikler et prestigehierarki, som ofte kulminerer i, at en person får dominerende indflydelse i gruppen. Desuden adskiller grupper sig fra hinanden i sammenhængskraft, og i hvor høj grad alle medlemmer deltager i gruppens aktiviteter. (Sprott, 1958:138) Sprott gengiver her en opfattelse, der var dominerende i tiden, nemlig at alle grupper som oftest udvikler en leder. Med baggrund i et mere autoritært og autoritetstro samfund forekom det ham indlysende, at alle grupper er opbygget som et hierarki. Senere har den generelle udvikling gjort, at dominerende indflydelse og hierarki ikke nødvendigvis er de ord, der bedst beskriver en gruppes opbygning. Ikke desto mindre er det vigtigt ikke kun som Aldefer at beskæftige sig med formelle træk ved gruppen. De følelsesmæssige lag i grupper, som handler om formelle og uformelle magtrelationer, om adfærdsnormer og forskelle i involvering, er stadigvæk lige relevante at beskæftige sig med. Gruppens interne dynamik er i vidt omfang knyttet til de følelsesmæssige relationer mellem de forskellige deltagere: forskellige personer allierer sig eller rivaliserer med hinanden, ser nogle i gruppen som uberegnelige og andre som tillidsvækkende. Enkelte overses eller fremhæves, andre slutter sig sammen i subgrupper, og endnu andre placerer sig eller placeres som singletons (Turquet, 1998), dvs. som marginaliserede i forhold til gruppefællesskabet. Disse processer foregår i samspillet mellem indre forestillinger og ydre begivenheder. Måske er de umiddelbart kraftigste dynamiske elementer i gruppen ønsket om at blive inkluderet og angsten for at blive ekskluderet. Set i forlængelse deraf er gruppen både kilde til frygt og tryghed. Også i modsætning til Aldefer fokuserer Sprott ikke på gruppen som et færdigt system, men på de udviklingsprocesser, der sker i gruppens liv både her og nu og i et længere tidsrum. De interne relationer og forholdet til omverdenen ændres, efterhånden som gruppen får flere erfaringer sammen, hvilket medfører en øget fornemmelse af at være en del af gruppen paradoksalt nok også når gruppen forbindes med overvejende negative oplevelser. I denne

18 18 Introduktion proces bliver nogle grupper mest optaget af de personlige relationer, andre af udførelsen af den fælles opgave. Et ensidigt fokus på det ene eller andet aspekt skaber generelt dårlige betingelser for en konstruktiv udvikling. Især i managementverdenen er der forsøgt opstillet lovmæssige normer for gruppers udvikling. F.eks. har Bruce Tuckman i 1965 udformet en meget populær model for en gruppes udvikling, der antages at forløbe over fire stadier, som på engelsk formuleres lydligt ensartet: forming, storming, norming, performing. Dermed henvises til en etableringsfase (forming), en konfliktfase (storming), en fase med etablering af normer (norming) og endelig en fase, hvor gruppen viser sig samarbejdsduelig (performing). Der er dog ikke belæg hos gruppedynamikere som bl.a. Wilfred Bion og S.H. Foulkes for, at dette er en universel lovmæssighed. Også ifølge vores personlige erfaring forløber gruppers udvikling forskelligt og ret uforudsigeligt. Konformitet, gruppepres og solidaritet I de fleste sammenhænge, hvor emnet er grupper, melder der sig hurtigt spørgsmål om, hvordan på den ene side gruppepres og konformitet og på den anden solidaritet og konstruktivt fællesskab udvikles. Interessen for disse temaer udspringer af den almene erfaring med, at man i grupper orienterer sig mod hinanden og føler sig tilskyndet til også at have fælles meninger og opfattelser af virkeligheden, men også at man har sin egen stemme, der kræver et udtryk. I andre af bogens kapitler kan man mere uddybende læse om dette tema i forskellige former for fællesskaber, men sammenfattende peger både teori og praksis på, at oplevelsen af gruppeaccept og tilhørsforhold er grundlæggende for engagementet i livet, og at mennesker af både praktiske og socialpsykologiske grunde ofte vil gå langt for at opnå accepten. Set fra individets side kan social indordning være udtryk for en solidaritet med det fælles, hvilket både politisk og personligt kan give udvikling og forandring, men det samme kan også være motiveret af angst for eksklusion og mere eller mindre bevidst blive oplevet som en tvang til underkastelse under gruppens dominerende antagelser og stemninger. Filosoffen Alex Honneth (2003) har med udgangspunkt i et begreb om anerkendelse i forskellige sfærer udviklet en teori om, hvordan juridisk, kognitiv og følelsesmæssig anerkendelse af den enkeltes

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring This page intentionally left blank 2 Thyge Winther-Jensen Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Gamemastererfaringer Reflekterende team Tuckmans teammodel Pause Domæneteori Grafisk facilitering Evaluering Gamemaster-erfaringer

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

At gøre hinanden bedre

At gøre hinanden bedre David Kiær Nielsen At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik Frydenlund At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik 1. udgave, 1. oplag, 2009 Frydenlund ISBN 978-87-7118-196-8 Grafisk tilrettelæggelse: Jacob

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Psykoterapi og erkendelse

Psykoterapi og erkendelse Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Tina Ovesen

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Nordisk retssociologi

Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen (red.) Anette Storgaard (red.) Nordisk retssociologi Status aktuelle udfordringer visioner Jurist- og Økonomforbundets Forlag Nordisk retssociologi Bettina Lemann Kristiansen

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Odder 1. december Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Inkluderende fællesskaber

Inkluderende fællesskaber Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber. Pædagogiske kompetencer

Læs mere