Alene i en hørende verden?

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Alene i en hørende verden? - En kvalitativ undersøgelse af kronisk ensomhed og social isolation blandt personer i den erhvervsaktive alder, som lever med en hørenedsættelse. Herunder hvordan deltagelse i Høreforeningens netværksgrupper kan afhjælpe disse følelser. Maria Vestergaard Bolinius Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab August 2012 Vejleder: Susanne Steen Nemholt

2 Specialeafhandling Institutnavn: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Name of department: Department of Scandinavian Studies and Linguistics Forfatter: Maria Vestergaard Bolinius Titel: Alene i en hørende verden? - En kvalitativ undersøgelse af kronisk ensomhed og social isolation blandt personer i den erhvervsaktive alder, som lever med en hørenedsættelse. Herunder hvordan af deltagelse i Høreforeningens netværksgrupper kan afhjælpe disse følelser. Title: Alone in a hearing world? - A qualitative study of chronic loneliness and social isolation among hearing impaired people in the working age population. Including how participation in network groups, offered by The Danish Association of the Hard of Hearing, can remediate these feelings. Vejleder: Cand. mag. Susanne Steen Nemholt Afleveret den: 30. august 2012 Antal tegn:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Videnskabsteoretiske overvejelser Forforståelse Socialkonstruktivisme Fænomenologi Hermeneutik Opsamling af videnskabsteoretiske overvejelser Metode Reliabilitet, validitet og reproducerbarhed Udvælgelse af respondenter Rekruttering af respondenter Individuelle interviews Fokusgruppeinterview Transskription Kodning, kategorisering og begrebsliggørelse Litteratursøgning Teoretisk baggrund Eksisterende undersøgelser Undersøgelsen af Grimby & Ringdal (2000) Undersøgelsen af Tambs (2004) Undersøgelsen af Hawthorne (2008) Undersøgelsen af Nachtengaal et al. (2009) Opsamling af eksisterende undersøgelser Erkendelsen af- og livet med en hørenedsættelse Tre niveauer til generel opfattelse af hørelse Stigmatisering Ensomhed & isolation Introduktion Hvorfor undersøge ensomhed & isolation?

4 4.4 Ensomhed Ensomhedens onde cirkel Generelt om ensomhed Teoretiske indgangsvinkler til ensomhed Perlman & Peplaus 8 teoretiske kategorier Nyere teoretiske indgangsvinkler til ensomhed Social isolation The network approach Livskvalitet Coping Mestring Coping ifølge Lazarus Primær og sekundær vurdering Problem-fokuseret og emotions-fokuseret coping Undersøgelsen af Hallberg & Carlsson (1991) Valg af copingstrategi Netværksgrupper/Gruppeterapi/Selvhjælpsgrupper Traditionelle terapi- og selvhjælpsgrupper Hvordan adskiller Høreforeningens netværksgrupper fra traditionelle terapi- og selvhjælpsgrupper? Faktorerne for gruppeterapi Gruppeterapi for personer med nedsat hørelse Sociale sammenhænge Empiri og analyse Ensomhed Analyse af ensomhed Isolation Analyse af isolation Livskvalitet Analyse af livskvalitet Coping Analyse af coping

5 5.5 Netværksgruppe/gruppeterapi/selvhjælpsgruppe Analyse af Netværksgruppe/gruppeterapi/selvhjælpsgruppe Diskussion Evaluering af undersøgelsen Konklusion Abstract Litteratur Bilagsmappe Jeg vil gerne takke en række personer, som har haft afgørende betydning for udformningen af dette speciale; Først og fremmest tak til respondenterne for jeres velvilje og åbenhed overfor at være en del af min undersøgelse. Var det ikke for jer, havde jeg ikke haft mulighed for at udforme dette speciale. Herudover skal der lyde en stor tak til Høreforeningen, som var så venlige at tildele mig en kontorplads i deres sekretariat, hvorfra jeg kunne forme mit speciale. - I særdeleshed tak til netværkskoordinator Joan Klindt Høy, som har hjulpet mig med at finde respondenter og herudover stået til rådighed med svar på spørgsmål om netværksgrupperne. Dit overskud har været en stor inspirationskilde, og jeg har været utrolig glad for at dele kontor med dig. Tak til min vejleder Susanne Nemholt. Jeg sætter stor pris på din tid og din entusiasme omkring mit emne. 5

6 1. Indledning I artiklen The Association Between Hearing Status and Psycosocial Health Before the Age of 70 Years: Results From an Internet-based National Survey on Hearing (Nachtegaal et al., 2009) blev motivationen for undersøgelsen, som artiklen er baseret på, defineret på følgende måde: There is a substantial lack of knowledge of the impact of reduced hearing on psycosocial functioning in adults younger than 70 yr. (Nachtegaal et al., 2009, p. 302) 1 Seks år tidligere, i 2003, blev det anslået, at omkring 11% af den danske befolkning i den erhvervsaktive alder (18-65 år) oplever problemer med hørelsen i en sådan grad, at de har vanskeligt ved at følge med i en samtale, når flere personer er samlet (Clausen, 2003). Der findes ikke nogen nyere danske opgørelser, men Nachtegaal et al. (2009) nævner, at udenlandske tal af nyere dato anslår, at op til 10-20% af personer mellem 18 og 70 år på verdensplan har hørevanskeligheder, og dermed omhandler den manglende viden, som Nachtegaal et al. (2009) fremhæver, en anseelig gruppe mennesker. Idet mennesker biologisk set behøver en tryg, social ramme for at fungere og eksistere, former vi per definition organisationer, som strækker sig ud over det individuelle niveau (Hawkley & Cacioppo, 2010; Cacioppo et al., 2011). For gruppen af mennesker som er i den erhvervsaktive alder, nedsat hørelse eller ej, er det i højere grad en nødvendighed at indgå i det sociale samfund, end det er tilfældet for den ældre del af befolkningen. Personerne i denne gruppe har behov for at være en del af studieverdenen, arbejdsmarkedet og det sociale liv, som foregår her. Herudover er mange personer i denne aldersgruppe en del af børnefamilier, hvilket stiller yderligere krav til kommunikation. Blandt andet på baggrund af dette kan der hos mennesker i den erhvervsaktive alder, som lever med en hørenedsættelse opstå psykosociale konsekvenser. Hørenedsættelsen risikerer at skabe en barriere i forhold til socialt samvær i nutidens moderne samfund - et samfund, hvor formidling og kommunikation er i højsædet (Tornhøj Christensen, 2006). Ofte observerede psykosociale konsekvenser af nedsat kommunikationsevne er social isolation, ensomhed, tilbagetrækning og depression (Stephens & Kramer, 2010). 1 Undersøgelsen vil blive nærmere præsenteret senere. 6

7 Da jeg på Audiologopædistudiet deltog i faget Pædagogisk Audiologi, vaktes min interesse for de psykologiske aspekter af nedsat hørelse. Jeg mener, at dette er en vigtig del af det audiologopædiske arbejde med klienter, som har nedsat hørelse, idet den sociale og følelsesmæssige funktion kan blive negativt påvirket af at leve med en hørenedsættelse (Nachtegaal et al., 2009). Som audiologopæd bør man beskæftige sig med alle aspekter af et kommunikationshandicap herunder også de psykologiske. Man bør dermed se på hele individet ud fra et hollistisk menneskesyn. Dette indebærer, at man er opmærksom på, at vedkommende muligvis kæmper med faktorer, som er forbundet med hørevanskelighederne, men som ikke drejer sig konkret om selve hørenedsættelsen. Som tilbud til personer med en hørenedsættelse findes Høreforeningens netværksgrupper, som blev iværksat i marts 2007 under navnet "Projekt Netværk". Man benytter dog ikke dette navn længere. Siden er der blevet dannet omkring 100 netværksgrupper på landsplan. Tidligere var netværksgrupperne et tilbud til alle Høreforeningens medlemmer, men i dag omfatter tilbuddet ikke længere pensionister. En netværksgruppe består af tre til ni personer. Min interesse for netværksgrupperne er opstået under mit arbejde som frivillig netværkskoordinator i Høreforeningen. Fra Høreforeningens side lægges der stor vægt på sammensætningen af grupperne, og derfor kan sammensætningen godt være en længerevarende proces. Al korrespondance vedrørende grupperne foregår elektronisk, via mail. For at have det bedste grundlag at danne grupperne udfra opfordres de mulige gruppemedlemmer til at beskrive sig selv og deres hørenedsættelse. Disse beskrivelser sendes i anonymiseret form til de øvrige mulige gruppemedlemmer. Tanken bag metoden er, at hvis deltagerne i gruppen kan identificere sig med hinanden og hinandens situation, er der øget sandsynlighed for, at deltagerne får udbytte af deltagelse samt, at gruppen kommer til at fungere længe. Efter det første netværksgruppemøde, opfordres gruppedeltagerne til at sende mails tilbage til netværkskoordinatoren, hvor de fortæller, om de stadig ønsker at indgå som en del af gruppen. Herefter fungerer grupperne på egen hånd. På baggrund af det grundige arbejde med sammensætning er Høreforeningens netværksgrupper et unikt koncept, og hidtil har der kun været foretaget to undersøgelser om emnet; en undersøgelse gemmenført i af Høreforeningen selv og en undersøgelse foretaget i 2009 af Rådgivende 2 Det var ikke muligt at uddrage nogle statistiske analyser på data i undersøgelsen fra 2008 grundet indsamlingsmetoden. Deltagerne svarede på spørgeskema via mail og svarene blev optalt manuelt. 7

8 Sociologer. Den sidste blev iværksat på Høreforeningens initiativ, og var en spørgeskema- og interviewundersøgelse om udbyttet af deltagelsen i Høreforeningens netværksgrupper. I alt deltog 155 personer, som var en del af en netværksgruppe. Formålet med undersøgelsen var at dokumentere Projekt Netværks metode med henblik på optimering af arbejdsgange samt videreformidling af metoden til inspiration for andre (Rådgivende Sociologer, 2009, p. 3). De positive resultater af denne undersøgelse vakte en yderligere interesse for emnet hos mig; den viste, at der i netværksgrupperne er en høj grad af fortrolighed blandt deltagerne. En deltager fortæller, at de i netværksgruppen fortæller hinanden ting, som vi ikke engang fortæller til vores ægtefæller (Rådgivende Sociologer, 2009, p. 26). Herudover kom det frem, at der er en generel grad af tilfredshed med deltagelse i netværksgrupperne; 45% svarede at de i høj grad var tilfredse, imens 42% svarede, at de i nogen grad var tilfredse. 10% svarede i mindre grad, imens 4% svarede, at deltagelse slet ikke levede op til forventningerne. De uddybende svar viste, at de mest negative vurderinger primært omhandlede manglende kemi, gruppestørrelse eller ustabilitet i gruppen samt manglende ansvarsfølelse overfor gruppen (Rådgivende Sociologer, 2009). Foruden disse resultater viste undersøgelsen, at deltagerne i netværksgrupper både opnår et teknisk og personligt udbytte. Som nævnt i indledningen af dette afsnit, er der en anseelig gruppe mennesker, som er i risiko for at udvikle psykosociale konsekvenser som følge af deres hørevanskeligheder, men til trods herfor er området ikke veludforsket. Min interesse for området kombineret med min interesse for Høreforeningens netværksgrupper har motiveret mig til at foretage en undersøgelse af emnet. Med dette speciale ønsker jeg ud fra en teoretisk baseret, kvalitativ metode at belyse fænomenerne ensomhed og social isolation som konsekvens af en hørenedsættelse. Knudsen et al. understreger, at ny viden omkring livet med en specifik helbredstilstand, i dette tilfælde nedsat hørelse, kan medvirke til en forbedring af sundhedsplejen (Knudsen et al., 2012). Det er mit ønske, at dette speciale vil bidrage med ny viden til fagfolk, som beskæftiger sig med gruppen af personer med hørevanskeligheder og dermed medvirke til en optimering af den rådgivning og behandling, som tilbydes personer med en hørenedsættelse. Jeg ønsker at belyse, hvordan deltagelse i Høreforeningens netværksgrupper kan fungere som afhjælpende faktor på følelsen af ensomhed og isolation. Viser sig, at netværksgrupperne fungerer som en afhjælpende faktor på disse følelser, vil det være oplagt, at viden om tilbuddet bliver endnu mere udbredt, end det er tilfældet i dag. 8

9 Netop fordi Høreforeningens Netværksgrupper er et tilbud, som fører personer med nedsat hørelse sammen i et fællesskab, er det min hypotese, at grupperne kan fungere som en afhjælpende faktor for kronisk ensomhed og social isolation. Herudover havde jeg følgende hypoteser, forinden jeg påbegyndte min undersøgelse: - At mennesker i den erhvervsaktive alder, som lever med en hørenedsættelse vil opleve en kronisk følelse af ensomhed og social isolation. - At det blandt andet er følelsen af ensomhed, som motiverer til at søge en netværksgruppe. - At de oplever, at hørenedsættelsen har en negativ effekt på deres livskvalitet. - At der er noget, som de fravælger på baggrund af deres hørenedsættelse. - At de har en forholdsvis lille social omgangskreds. Jeg ønsker at undersøge hypoteserne ud fra følgende problemstilling: Hvorledes kommer kronisk ensomhed og social isolation til udtryk hos personer i den erhvervsaktive alder, som lever med en hørenedsættelse? Hvordan kan deltagelse i Høreforeningens netværksgrupper benyttes som redskab til at afhjælpe følelsen, såfremt den er til stede? Følgende underspørgsmål er relevante herfor: - Hvad vil det sige at leve med en hørenedsættelse og hvordan griber dette ind i et menneskes liv herunder livskvaliteten? - Hvilke teoretiske tilgange findes der til ensomhed og social isolation? - Hvad fortæller eksisterende undersøgelser om ensomhed og social isolation blandt personer i den erhvervsaktive alder, som lever med en hørenedsættelse? - Hvad kan man bruge en netværksgruppe til? - Kan en netværksgruppe benyttes som coping-redskab? 9

10 2. Videnskabsteoretiske overvejelser I disse afsnit vil jeg redegøre for min videnskabsteoretiske forforståelse, som er den grundlæggende tilgang til min analytiske erkendelse og vidensproduktion. Dette gør jeg for at synliggøre, hvilken forståelsesramme og tilgang, der ligger til grund for specialet og dermed give læseren mulighed for at forholde sig til alle elementer i min tolkning. 2.1 Forforståelse Søren Kjørup forklarer, at Hans-Georg Gardamer står bag udtrykket forforståelse (Kjørup, 1996). Forforståelse er fænomenet om, at enhver forståelse har sit udgangspunkt i en tidligere forståelse. Forforståelse kan have karakter af fordomme men ikke nødvendigvis i en negativ betydning. I følge Kjørup (1996) mener Gardamer, at et krav om, at man skal rense sig helt for fordomme, når man beskæftiger sig med et nyt emne, er en helt forfejlet opfattelse. Uden fordomme vil der ikke være nogen forståelse. Fordommene udtrykker forankringen i vores familiære, faglige og kulturelle baggrund, og disse skal naturligvis medtænkes, når vi vil forstå noget nyt (Kjørup, 1996). Dermed er det ikke optimalt og ej heller muligt at sætte sin forforståelse i parentes, når der er noget, man ønsker at undersøge. Problemstillingen i dette speciale lægger op til en beskrivende, fortolkningsvidenskabelig tilgang, og specialets videnskabsteoretiske forforståelse er socialkonstruktivisme, fænomenologi og hermeneutik. Foruden disse beror min forforståelse ligeledes på et teoretisk grundlag, som udspringer af viden og erfaring fra min audiologopædiske baggrund. Min forforståelse vil uundgåeligt påvirke mit valg af og optik på projektets indhold, udformning og teori. 2.2 Socialkonstruktivisme Ifølge socialkonstruktivismen skal al menneskelig erkendelse og videnskabelig teori forstås som værende social konstrueret (Collin, 2003) og herudover opstået på baggrund af interaktion, herunder sprog, viden og kultur (Czernik & Steinmeyer, 1974). Der findes ikke en endegyldig sandhed eller mening; sandheden dannes, som den opleves af mennesker i deres dagligdag, gennem sociale processer, som dermed udgør den sociale virkelighed (Collin, 2003). Den socialkonstruktivistiske tankegang vil uundgåeligt have nogle konsekvenser for forskningsprocessen og forskerens rolle, idet forskeren også selv vil være præget af sin egen 10

11 kulturelle og sociale kontekst. Som Audiologopædistuderende er min videnskabsteoretiske indgangsvinkel samt sociale og faglige virkelighed opstået på baggrund af det faglige og videnskabelige miljø, som jeg bevæger mig i. Dette vil have konsekvenser for, hvordan jeg vil anskue, forstå og analysere resultaterne i min undersøgelse samt hvilken litteratur, jeg vælger at belyse min problemstilling ud fra. Min forskningsmæssige tilgang er altså præget af socialkonstruktivismen, og jeg mener, i tråd med denne, ikke at man kan tale om endegyldige sandheder men snarere en analyse af forskellige sociale faktorer og fænomener i menneskers liv. Det er netop sådan en analyse, jeg ønsker at foretage på baggrund af min undersøgelse. 2.3 Fænomenologi Fænomenologien, som den bliver anskuet af Edmund Husserl (Wahlgren et al., 1999), koncentrerer sig direkte om fænomenerne, som er de konkrete, menneskelige oplevelser og erfaringer fra livsverdenen. Med indeværende undersøgelse er det netop min hensigt at søge viden om konkrete, menneskelige erfaringer omkring oplevelsen af ensomhed, isolation og deltagelse i netværksgrupper blandt personer med nedsat hørelse. Spørgsmålet om, hvad der ligger bag fænomenerne, bliver sat i parentes sammen med forudindtagede meninger om dette forhold (Kjørup, 1996). Dermed er det vigtigt, at jeg er bevidst om min forforståelse, således at denne ikke kommer til at stå i vejen for, hvad jeg finder frem til, når jeg studerer fænomenerne. Fænomenologien koncentrerer sig om menneskelig opførsel ud fra menneskets egen forståelsesramme af deres verdensbillede. For forskeren er formen af virkeligheden sådan, som mennesker oplever den (Flyvbjerg, 1988). Ifølge fænomenologien bør man tilbageholde sit teoretiske fortolknings- og forklaringsarbejde, indtil man har etableret en fænomenologisk beskrivelse af erfaringerne (Wahlgren et al., 1999). Dog skal det nævnes, at dette må opfattes som et ideal; man tolker hele tiden, og derfor er det umuligt at gøre sig helt fri af sin egen forforståelse under iagttagelses- og beskrivelsesfasen. Men det er vigtigt, at man er opmærksom på ikke at lade sig farve af sin forforståelse, når man studerer og beskriver fænomener i menneskers liv (Kjørup, 1996). Defor var jeg opmærksom på at holde mig så neutral som muligt under mine interviews og den efterfølgende beskrivelse af disse. 11

12 2.4 Hermeneutik På baggrund af den fænomenologiske beskrivelse bevæger man sig videre til at foretage en analyse af fænomenerne. Denne analyse kan foretages ud fra en hermeneutisk ramme, hvori al forståelse er et resultat af fortolkning. Som en del af den hermeneutikken eksisterer den hermeneutiske cirkel, som er princippet om, at en tekst eller et menneskes ytringer må forstås som led i helheden, imens helheden ikke kan forstås på anden måde end ud fra delene (Wahlgren et al., 1999). Når man ønsker at foretage en analyse, skal man dermed både redegøre for enkelte dele og for helheden (Kjørup, 1996). Kjørup (1996) fremhæver Gardamers forklaring om, at hvis man skal forstå en person og dennes udsagn gennem dialog, skal man forsøge at sætte sig ind i den anden persons forståelseshorisont. Forståelseshorisonten udspringer af de erfaringer, man gør sig i livet, og indbefatter forforståelser og livserfaringer. Dette vil sige, at alt, hvad mennesker forstår, forstås i forhold til den horisont af forventninger eller fordomme, som er opbygget gennem erfaringen og lagret i forståelseshorisonten. Når mennesker mødes, må deres forståelseshorisonter inkorporeres. Dette kaldes horisontsammensmeltning. Hermed skal ikke forstås, at man overgiver sig til den andens forståelseshorisont, men snarere at man tager den andens synspunkt og horisonten, som det udspringer af, alvorligt, samt at man vurderer og tager stilling hertil. Denne vurdering og stillingtagen faciliteres af, at man holder sin egen horisont åben og dermed ikke insisterer på at besidde det endegyldige perspektiv. Man skal acceptere, at personen, som man sidder overfor, muligvis siger noget som er sandt, og huske at denne sandhed udspringer af vedkommendes forforståelse (Kjørup, 1996). 2.5 Opsamling af videnskabsteoretisk forforståelse På baggrund af min socialkonstruktivistiske baggrund, ønsker jeg i denne fremstilling at analysere fænomener. Ved hjælp af analysen, sammenholdt med den relevante teori, vil jeg søge svar på min problemformulering og dermed forhåbentlig fremkomme med ny vide omkring emnet. Mit ønske er ikke at fremkomme med en absolut sandhed men derimod at berette om den virkelighed, hvori interviewpersonerne lever; en virkelighed som muligvis indebærer en følelse af kronisk ensomhed og social isolation. Jeg vil arbejde ud fra en fænomenologisk ramme og tage udgangspunkt i respondenternes egne beretninger om den virkelighed, som de lever i. I min analyse vil jeg have princippet om den 12

13 hermeneutiske cirkel for øje og være opmærksom på sammenhængen mellem del og helhed i respondenternes beretninger. Som før nævnt er det ifølge hermeneutikken vigtigt at være åben overfor andre indgangsvinkler end sine egne, og jeg vil derfor i min undersøgelse indgå i en horisontsammensmeltning med respondenterne og holde min vurdering og stillingtagen i tråd med denne. 13

14 3. Metode I dette afsnit vil jeg forklare, hvordan jeg gennemførte min undersøgelse, hvordan jeg bearbejdede det indsamlede datamateriale og hvordan jeg fandt frem til den relevante litteratur. Formålet med indeværende undersøgelse er at skabe empirisk information ved at afdække en række hypoteser omkring oplevelsen af ensomhed og isolation blandt personer, som lever med en hørenedsættelse samt hypoteser om effekten af at deltage i en netværksgruppe for personer med en hørenedsættelse. Undersøgelsen er altså hypoteseafprøvende (Kvale, 2004). I kombination med min videnskabsteoretiske og teoretiske forforståelse, som danner grundlaget for min forståelse af fænomenerne ensomhed og isolation, vil jeg benytte en induktiv drevet kvalitativ metode; jeg vil tage udgangspunkt i mine respondenter og lade begreber, beskrivelser, teori og analyse vokse ud af deres svar. Min metode vil dog have et deduktivt islæt, idet jeg mener, at man er nødt til at besidde en vis forhåndsviden omkring undersøgelsens genstandsområde forud for sin empiriindsamling (Flyvbjerg, 1988). For at søge svar på min problemstilling er det er givet, at jeg interviewer personer med en hørenedsættelse, som er del af en netværksgruppe og hører deres beretninger om livet med en hørenedsættelse og fænomenerne ensomhed og isolation. Knudsen et al. (2012) understreger, at kvalitativ forskning ofte har været benyttet i audiologisk forskning, og at metoden har hjulpet til at opnå viden blandt andet om effekten af en hørenedsættelse på interpersonelle og psykosociale faktorer. Jeg har valgt at kombinere to interviewformer. Indledende har jeg foretaget en række individuelle interviews, og herefter foretog jeg et semi-struktureret fokusgruppeinterview. I rollen som undersøger kan man have hypoteser om, at nogle aspekter af det at leve med en hørenedsættelse er afgørende, imens analysen af datamaterialet kan vise, at aspekterne i virkeligheden kun har en lille betydning for respondenterne. I modsætning til dette kan emner, som indledningsvis ikke anses som betydningsfulde og derfor ikke er blevet inddragede, udspringe af datamaterialet (Knudsen et al. 2012). Fordelen ved åbent undersøgelsesdesign er, at det kan give en dybere forståelse for de erfaringer og oplevelser, som er relevante for respondenterne i dette tilfælde personer med en hørenedsættelse. 14

15 Til undersøgelsen udvilkede jeg min egen interviewguide. Det er muligt at måle graden af ensomhed ved hjælp af The UCLA Loneliness Scale (Russell, 1996). Resultatet af denne måling fortæller dog ikke noget om baggrunden for følelsen af ensomhed, idet man udelukkende måler graden af ensomhed. Benyttede man The UCLA Loneliness Scale i vurderingen af graden af ensomhed hos en person med en hørenedsættelse, ville resultatet ikke fortælle noget om, hvorvidt ensomheden er opstået som en konsekvens af den nedsatte hørelse. Jeg har derfor valgt ikke at benytte denne skala. 3.1 Reliabilitet, validitet og reproducerbarhed Når man foretager en hypoteseafprøvning ved hjælp af kvalitative interviews, beskæftiger man sig i bearbejdningen af datamaterialet med analyse af subjektive udsagn og opfattelser. Disse udsagn og opfattelser er størrelser, som ikke let lader sig vurdere. Under forskning er det nødvendigt løbende at være opmærksom på gyldigheden af den viden, de analyser og de argumenter, som man producerer. Dette gøres bedst ved at forholde sig til undersøgelsens validitet, reliabilitet og reproducerbarhed, som er kriterier for god undersøgelsespraksis og vurdering af undersøgelsesresultater (Halkier, 2008). Det er mit ønske, at dette speciale skal være en sammenhængende fremstilling, og jeg ønsker at være eksplicit omkring mine valg, mine fravalg, min fremgangsmåde og min bearbejdning, således at samtlige procedurer bliver tydeliggjort for læseren, som dermed frit kan vurdere reliabiliteten af mit arbejde. Reliabilitet er nemlig pålidelighed i gennemførslen af produktion og bearbejdning af empirisk data (Halkier, 2008). Når dataindsamling foretages ved hjælp af interviews, er det nødvendigt både som undersøger og som læser at være opmærksom på risikoen for, at respondenten bliver påvirket af intervieweren. På baggrund af dette, har jeg været opmærksom på i så stort omfang som muligt at undlade at stille ledende spørgsmål. Dog er der en hårfin grænse, når det kommer til ledende spørgsmål; Kvale (2004) understreger nemlig, at ledende spørgsmål også er et nødvendigt redskab for intervieweren til løbende at verificere dennes fortolkninger af, hvad respondenten fortæller. Således understreger Kvale (2004), at ledende spørgsmål i en vis udstrækning kan øge interviewets reliabilitet. Foruden løbende at argumentere analytisk for de valg, som jeg foretager og de overvejelser, som jeg gør mig, vil jeg i bilagsmappen inkludere interviewguider til både de individuelle interviews og 15

16 fokusgruppeinterviewet. Herudover vil jeg vedlægge fulde transskriptioner og kodninger af mine interviews således, at læseren løbende kan holde sig informeret om, hvad der undersøges samt, hvorfor og hvordan undersøgelsen foretages (Halkier, 2008). I og med at jeg løbende dokumenterer, at det jeg ønsker at undersøge, rent faktisk også er dét, jeg undersøger, højnes undersøgelsens validitet (Kvale, 2004). Jeg vedlægger alt relevant materiale, hvilket er ensbetydende med, at enhver anden vil kunne foretage min undersøgelse igen. Dette sikrer undersøgelsens reproducerbarhed. 3.2 Udvælgelse af respondenter Udvælgelsen af respondenter til undersøgelsen er sket med assistance fra Joan Klindt Høy, som er netværkskoordinator i Høreforeningen. Ud fra følgende inklusionskriterier til sikring af homogenitet i gruppen præsenterede hun en liste af netværksgruppedeltagere, som jeg efterfølgende kontaktede: - Respondenternes hørenedsættelse skulle være deres primære problemstilling. Således inkluderedes ikke netværksgruppedeltagere, som havde Meniére eller tinnitus som deres primære problemstilling. - Respondenterne skulle have minimum to års erfaring med deltagelse i en netværksgruppe. Således kunne jeg sikre, at de havde nået at opleve en eventuel effekt af at deltage. Det var ikke et krav, at de skulle være en del af en aktiv gruppe på tidspunktet for interviewet. Ej heller var det et krav, at de skulle have været del af den samme gruppe i minimum to år. - Respondenterne skulle være i den erhvervsaktive alder. - Af hensyn til specialets tidsramme skulle respondenterne være bosat i Københavnsområdet. - Til respondenterne i fokusgruppen var det et kriterium, at de ikke var fra samme netværksgruppe. Således undgik jeg indforståethed blandt respondenterne, som kunne opstå, hvis de kendte hinanden i forvejen. I udvælgelsen af respondenter har jeg ikke taget hensyn til køn eller social baggrund. 16

17 3.3 Rekruttering af respondenter Jeg påbegyndte min søgning efter respondenter i februar I alt rettede jeg per mail henvendelse til 45 netværksgruppedeltagere, som alle opfyldte ovenstående kriterier 3. Interviewundersøgelsen endte med at bestå af ni respondenter. Spørgsmålene blev ikke sendt til respondenterne på forhånd, og jeg har ikke efterfølgende givet dem mulighed for at godkende og rette deres udtalelser. Hertil skal tilføjes at ingen respondenter har ytret ønske om dette. Gruppen af respondenter bestod af otte kvinder og en mand. Herunder er der en oversigt over respondenterne: Navn Alder I arbejde Pt. en del af en aktiv netværksgruppe Individuelt interview Fokusgru ppeinterview Gitte 63 Nej Ja X Julie 56 Ja Ja X Maren 47 Ja Ja X Tove 61 Ja Ja X Louise 27 Ja Ja X Maj 39 Ja Ja X Peter 59 Ja Ja X Ester 53 Ja Nej X Mie 47 Ja Ja X (Figur 1) Jeg lagde ud med at gennemføre seks individuelle interviews. Herefter var det min hensigt at gennemføre et fokusgruppeinterview med fire deltagere. Men på dagen blev den ene af arbejdsmæssige årsager forhindret i at møde op, og en anden udeblev. Dette betød, at to kvinder mødte op til et fokusgruppeinterview, som ikke kunne gennemføres, idet to deltagere ikke kan udgøre en fokusgruppe. Jeg valgte at benytte mit planlagte fokusgruppeinterview som et pilotinterview med de to kvinder, som mødte op, og dermed få afprøvet de overordnede temaer, 3 Mailhenvendelse er vedlagt i bilagsmappen. 17

18 som jeg havde opstillet. Dette interview resulterede kun i få modifikationer af interviewguiden til den endelige fokusgruppe. Den endelige fokusgruppe kom til at bestå af kvinden, som i første omgang måtte melde afbud på grund af arbejde, en anden kvinde samt en mand som indledende havde takket ja til min oprindelige mailhenvendelse. Kønsfordelingen i gruppen af respondenter er retvisende i forhold til kønsfordelingen i netværksgrupperne generelt; der en klar overvægt af kvindelige deltagere i netværksgrupperne på landsplan (Rådgivende Sociologer, 2009). Som det fremgår af figur 1, var en af respondenterne ikke i arbejde. Da det ikke var et krav, at deltagerne skulle være i arbejde, men blot at de skulle være i den erhvervsaktive alder, er hun inddraget i undersøgelsen. 3.4 Individuelle interviews I kvalitativ forskning er ønsket at opnå naturalistisk data, som udspringer af respondenternes egne fortællinger og observationer. Ifølge den grundlæggende opfattelse af kvalitativ forskning skabes mening gennem interaktion som for eksempel ved hjælpe af et interview. Interaktionen, som opstår under et interview, skaber en mening, som influerer social realitet og skaber ny viden herom. Derfor er metoden velegnet, når man vil undersøge sociale fænomener, som de opleves af mennesker (Knudsen et al., 2012). Dette er årsagen til, at jeg har valgt at gennemføre en kvalitativ interviewundersøgelse. På baggrund af problemstillingen er fokos for min undersøgelse på følgende tre hovedområder: o Oplever respondenterne en kronisk følelse af ensomhed? o Oplever respondenterne en kronisk følelse af isolation? o Hvordan deltagelse i en netværksgruppe afhjælpe følelsen af ensomhed og isolation, såfremt den er til stede? Disse tre hovedområder suppleres med uddybende spørgsmål omkring respondentens liv med en hørenedsættelse, sociale liv, livskvalitet og oplevelsen af at være med i en netværksgruppe. 18

19 I de konkrete interviewsituationer stillede jeg ikke altid spørgsmålene i den rækkefølge, som er opstillet i interviewguiden. Jeg forsøgte at bevæge mig med interviewet og sommetider omformulere og stille supplerende spørgsmål. I nogle tilfælde svarede respondenten på flere af mine spørgsmål på en gang. I disse tilfælde undlod jeg at stille spørgsmål, som jeg havde fået svar på tidligere, selvom svaret udsprang af et andet spørgsmål. I interviewsituationerne lagde jeg stor vægt på at være en empatisk, opmærksom og indlevende lytter og på at skabe en tryg stemning, således at respondenten følte sig godt tilpas (Kvale, 2004). Emnerne, som jeg ønskede at berøre, kan potentielt være svære at tale om, så derfor var det vigtigt, at rammerne var trygge. Således foregik alle de individuelle interviews på nær ét hjemme hos respondenterne. Det sidste foregik efter respondentens ønske på hendes arbejdsplads. Herunder vil jeg gennemgå spørgsmålene i min interviewguide og begrunde, hvorfor jeg stillede dem: Hørehistorik, høreapparater og hjælpemidler Det indledende spørgsmål omkring hørehistorik, høreapparater og hjælpemidler er formuleret således: Vil du starte med at fortælle mig om din hørenedsættelse?. Alt efter, hvor detaljeret respondenten er i sin beskrivelse, følger jeg op med supplerende spørgsmål som for eksempel: Hvordan blev du opmærksom på den?. Hensigten med disse indledende spørgsmål var, at jeg derved kunne få en fornemmelse af mennesket, som jeg sad overfor. De hjalp mig til at opfange stemningen og gav mig samtidig et praktisk overblik over, hvor stor respondentens hørenedsættelse var. Herudover var de et godt redskab til at få snakken i gang og skabe ro. Ved at stille disse spørgsmål, som alle personer med en hørenedsættelse kan svare på, fik respondenten talt sig lidt "varm". Samtidig gav de respondenten en mulighed for at danne sig et indtryk af mig, og hvilken slags interviewer jeg var. Socialt liv Eksempler på spørgsmål om socialt liv: Vil du betegne din omgangskreds som lille, almindelig eller stor? Er du tilfreds med dit sociale liv? 19

20 Er der noget, som du savner i dit sociale liv? Er du social i, hvad du selv synes er passende omfang, eller ville du gerne være mere eller mindre social, end du er nu? 4 De ovenstående spørgsmål handler om socialt liv. Svarene på disse giver et indblik i, respondentens opfattelse af sit sociale liv. Det er relevant at få et overordnet billede af respondentens sociale liv i forhold til vedkommendes senere vurdering af oplevelsen af ensomhed og isolation. Videre er svarene relevante i forbindelse med de senere svar omkring, hvorfor respondenten valgte at blive en del af en netværksgruppe. Personlige konsekvenser Synes du, at din hørenedsættelse har haft nogle personlige konsekvenser for dig? Har den påvirket dit arbejdsliv? Har du valgt aktiviteter fra, som du gerne ville deltage i, på grund af din hørenedsættelse? Har du oplevet, at nogle af dine venner er faldet fra på grund af din hørenedsættelse? Spørgsmålene omkring personlige konsekvenser stillede jeg, idet de kan give et mere overordnet billede af respondentens liv med sin hørenedsættelse; om vedkommende anser denne som en forhindring, praktisk såvel som personlig. Ensomhed Oplever du nogensinde en følelse af ensomhed? Hvis ja, hvornår opstår den? Spørgsmålet om ensomhed stiller jeg på baggrund af undersøgelsen af Nachtegaal et al. (2009), som fandt signifikante sammenhænge mellem hørenedsættelse og en følelse af ensomhed blandt personer med nedsat hørelse i den erhvervsaktive alder 5. Jeg vil netop gerne vide, om respondenterne i min undersøgelse oplever ensomhed. 4 Ikke alle spørgsmål om socialt liv er inddraget her. Den samlede interviewguide er præsenteret i bilagsmappen. 5 Undersøgelsen vil blive nærmere præsenteret senere. 20

21 Isolation Føler du dig nogensinde isoleret? Hvis ja, hvornår opstår denne følelse? Ligesom det er gældende for ensomhed, vil jeg gerne vide, om respondenterne i min undersøgelse oplever en følelse af isolation. Hawthorne (2008) fandt i en undersøgelse 6, at nedsat hørelse var signifikant forbundet med sandsynlighed for at opleve en følelse af social isolation. Livskvalitet Hvad er livskvalitet efter din opfattelse? Oplever du, at din hørenedsættelse påvirker din livskvalitet? Hvis ja, hvordan? Jeg ønsker at vide, hvordan respondenterne vurderer deres livskvalitet, idet dette kan hjælpe til at danne et billede af personens generelle livssituation. Netværksgruppen Eksempler på spørgsmål omkring netværksgruppen: Hvad var grunden til, at du ønskede at blive en del af en netværksgruppe? Har du fået noget ud af at være en del af en netværksgruppe? Hvis ja, hvad? Er deltagelse i en netværksgruppe efter din opfattelse et godt redskab til at bekæmpe følelsen af ensomhed og isolation? 7 Spørgsmålene giver en nuancering af den enkelte respondents bevæggrunde for at søge en netværksgruppe. De giver indblik i, hvad man kan snakke om i en netværksgruppe, og hvad respondenterne kan bruge en netværksgruppe til. Herudover får jeg svar på, om respondenterne mener, at en netværksgruppe vil være et godt redskab til at nedsætte følelsen af ensomhed og isolation. 6 Undersøgelsen vil blive nærmere præsenteret senere. 7 Ikke alle spørgsmål om netværksgruppen er inddraget her. Den samlede interviewguide kan findes i bilagsmappen. 21

22 3.5 Fokusgruppeinterview Grundet min socialkonstruktivistiske baggrund mener jeg, at der altid eksisterer forskellige fortolkninger af samme fænomen. På baggrund af dette og på baggrund af, at Halkier (2008) fremhæver, at det er en god idé at kombinere flere forskellige metoder til dataproduktion, ønskede jeg at gennemføre et fokusgruppeinterview som supplement til mine individuelle interviews. Ifølge Halkier (2008) højnes validiteten af undersøgelsens resultater, når de forskellige data komplimenterer hinanden. Herudover kan der produceres viden om fænomenets forskellige dimensioner eller fortolkninger, når man kombinerer metoder. Et fokusgruppeinterview hjælper til, at man kan komme mere i dybden med den enkeltes erfaringer og forståelser, end man gør i det individuelle interview, idet de sociale processer og gruppedynamikken kan fremhæve flere og nye nuancer omkring emnet. Mit ønske var således at benytte fokusgruppeinterviewet som eksplorativ dataproduktion (Halkier, 2008), og dermed benytte de aspekter, som kommer frem under dette interview som et supplement til de individuelle interviews. Måske ville der under fokusgruppeinterviewet komme perspektiver frem, som understøttede pointerne i de individuelle interviews, eller måske ville der fremkomme pointer, som modsagde udtalelser fra de individuelle interviews? Begge dele er lige vigtige og vil kunne fungere som et brugbart supplement til empirien i undersøgelsen. Fokusgruppeinterviewet foregik i maj Vi mødtes hjemme hos mig, og interviewet blev lydoptaget 8. Når et fokusgruppeinterview benyttes som eksplorativ dataproduktion, er det vigtigt, at deltagerne i fokusgruppen får lov at vælge, hvad de taler om, og hvordan de taler om emnet inden for en forholdsvis bred ramme (Halkier, 2008). Som temaer til fokusgruppen benyttede jeg de overordnede emner fra interviewguiden til de individuelle interviews. Disse temaer var: socialt liv personlige konsekvenser ensomhed 8 Transskription af fokusgruppeinterviewet er vedlagt i bilagsmappen. 22

23 isolation livskvalitet netværksgruppen Jeg udarbejdede en interviewguide med få spørgsmål, som drejede sig om temaerne 9. Spørgsmålene var åbne og lagde derfor op til dialog mellem respondenterne. Et spørgsmål lød for eksempel således: Hvad kan man bruge en netværksgruppe til? Rollen som interviewer i en fokusgruppe er at fungere som lyttende moderator. Dette betyder, at man skal være åben, imødekommende og ellers forholde sig så meget i baggrunden som muligt. Halkier (2008) understreger, at det er vigtigt, at deltagerne taler mere end intervieweren, og at dennes rolle er at være professionel lytter og spørger i en balance mellem indlevelse og distance. Inden interviewet og optagelsen blev påbegyndt, instruerede jeg deltagerne i, hvad det vil sige at deltage i en fokusgruppe Transskription Når man vil foretage en systematisk analyse af kvalitativt datamateriale, skal man have sit data på skrift, og man er dermed nødt til at transskribere sine interviews. Jeg optog samtlige interviews via en diktafon-app på min iphone, som sikrer en god lydkvalitet, hvilket er en fordel, når interviewene skal transskriberes. Dels gør en god lydkvalitet arbejdet med transskriberingen lettere og dels sikrer den, at dele af interviewet ikke går tabt, hvis man ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Da jeg ikke skulle benytte mine transskriptioner i en lingvistisk samtaleanalyse, valgte jeg at omforme mine interviews til en mere formel, skriftlig stil. Derfor har jeg anvendt almindeligt skriftsprog og tegnsætning i transskriptionerne og udeladt fyldord og gentagelser (Kvale, 2004). Alle interviews blev transskriberet i deres fulde længde Interviewguide til fokusgruppeinterviewet er vedlagt i bilagsmappen. 10 Introduktion til fokusgruppeinterview er vedlagt i bilagsmappen. 11 Alle transskriptioner er vedlagt i bilagsmappen. 23

24 Jeg har i transskriptionerne af de individuelle interviews løbende inddraget mine egne bemærkninger i parentes, for eksempel (I: Okay) for at illustrere at jeg, som før nævnt, agerer som en aktiv lytter. Disse fremgår dog kun i transskriberingen i bilagsmappen og ikke i citaterne, som er inddraget i min analyse. I fokusgruppeinterviewet har jeg ikke transskriberet mine tilkendegivelser, foruden mine spørgsmål, idet jeg holdte mig i baggrunden så meget som muligt. Korte pauser og udeladte bidder af citater er markeret med ( ). Lange pauser er markeret med (PAUSE). Herudover har jeg, for at tegne et fyldestgørende stemningsbillede, markeret, når interviewpersonen griner. Jeg indledte alle interviews med at bede personen om at fortælle sit navn og sin alder. Samtlige transskriptioner indledes med deres svar på dette spørgsmål. Navnene på alle respondenter er pseudonymer. 3.7 Kodning, kategorisering og begrebsliggørelse Når transskriptionen er udført, er det tid til at påbegynde analysen af det indsamlede datamateriale. Som redskaber til analysen af mit datamateriale benytter jeg kodning, kategorisering og begrebsliggørelse. Halkier (2008) fremhæver, at disse er redskaber til at danne sig overblik over datamaterialet og få det reduceret på nogenlunde systematisk vis. (Halkier, 2008, pp ) Når man koder, sætter man foreløbige hovedoverskrifter på mindre bidder af tekstdata, som meningsmæssigt hænger sammen. Herunder er et eksempel på kodning: Maren: Jamen det er man da ked af det synes jeg. Mit arbejdsliv ville jo have været helt, helt anderledes, hvis jeg ikke havde haft dårlig hørelse, fordi det først og fremmest er dét, der er mit problem jeg har også andre ting, men det er småting i forhold til min dårlige hørelse både socialt og arbejdsmæssigt og ja. [K119] I: Hvad så, når du for eksempel er til fester med familien og hvordan føles det? Kan du følge med, eller er det svært? Maren: Det kommer meget an på lokalet og hvordan akustikken er. Og så hvilke personer, der er som regel får jeg da det meste ud af det, men der vil altid være lad os sige i hvert fald mellem 25-50%, som jeg ikke får med. [K120] (Maren: ) 24

25 [K119]: Ked af de sociale og arbejdsmæssige begrænsninger. [K120]: Går glip af meget i sociale sammenhænge. 12 Under kategoriseringen sætter man de forskellige koder i forhold til hinanden og ser på, om nogle af koderne hænger sammen, står i modsætning til hinanden eller har konsekvenser for hinanden. Derved finder man frem til en række temaer (Halkier, 2008). Jeg fandt frem til følgende 12 temaer: Familie & Venner Coping Arbejdsliv Livskvalitet Personlighed Ensomhed Sociale sammenhænge Fravalg Høreapparater & hjælpemidler Netværksgruppe Isolation Hørenedsættelsen Det sidste redskab, som Halkier (2008) fremhæver, er begrebsliggørelse. Her ser man på temaer, gentagelser og mønstre, men man skal også være opmærksom på variationer, kontraster, brud og paradokser. For eksempel fandt jeg i min analyse af kategorien "livskvalitet", at der var forskel på, hvorvidt respondenterne mente, at deres livskvalitet blev påvirket af hørenedsættelsen: 12 Kodning af samtlige transskriptioner er vedlagt i bilagsmappen. 25

26 Maren ( ): I: Føler du, at din hørenedsættelse har en indflydelse på din livskvalitet? Maren: Ja. Jamen det har den. Louise ( ): I: Ja. Påvirker din hørenedsættelse din livskvalitet? Louise: Nej. Nej, det gør den ikke Halkier (2008) understreger, at opmærksomheden på sådanne kontraster er et vigtigt element, idet man derved ikke blot opfylder sine egne små hypoteser! (Halkier, 2008, p. 76). I min begrebsliggørelse har jeg besluttet at koncentrere mig følgende temaer: Ensomhed Isolation Livskvalitet Coping Netværksgruppe Sociale sammenhænge Jeg er klar over, at dette valg også involverer et fravalg, men ser dette som en nødvendighed for at bevare fokus for svaret på min problemformulering. Herudover er det af hensyn til omfang ikke muligt at analysere samtlige temaer indenfor den formelle ramme for specialet. 3.8 Litteratursøgning Efter at have fundet temaer til analyse, er det nødvendigt at finde den relevante litteratur. Jeg vil i dette afsnit redegøre for de, hvorledes jeg har fundet frem til den litteratur, som jeg anvender, og de valg og fravalg jeg har truffet under min litteratursøgning. Størstedelen af søgningerne foretog jeg i REX, som er det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice. Da jeg på forhånd vidste, at mængden af dansk litteratur indenfor emnet var begrænset, tog jeg i min søgning udgangspunkt i engelske søgeord som "loneliness theory", "coping", "social isolation theory", "quality of life", "hearing impairment and 26

27 loneliness", "therapy groups" osv. Jeg forsøgte også at lave søgninger med emner som "hearing impairment and loneliness" og "hearing impairment and social isolation", men det viste sig, at mængden af teoretisk litteratur, som konkret omhandler temaerne sammenholdt med nedsat hørelse, er forsvindende lille. Derfor omhandler den teoretiske litteratur, som jeg har indkluderet i specialet mere generelle indgangsvinkler til temaerne. Søgningen i REX har i nogle tilfælde ledt videre til øvrige databaser for eksempel MEDLINE og PsycINFO, som jeg også har benyttet. Jeg har ligeledes benyttet REX i min artikelsøgning med søgeord som "hearing impairment and loneliness", "hearing impairment and social isolation", "hearing impairment and quality of life". Indledningsvis søgte jeg litteratur indenfor alle år. Viste det sig, at mængden af relevant litteratur var stor, indsnævrede jeg min søgning til kun at omfatte litteratur af nyere data (som regel efter år 2000 og frem). Jeg valgde dermed ældre litteratur fra, når dette var muligt. Generelt var mængden af litteratur dog ikke overvældende, hvorfor jeg i dette speciale også inddrager litteratur af ældre dato. Foruden søgninger i databaser, har jeg i høj grad benyttet referencelister i min søgning efter øvrig og supplerende litteratur. Jeg har kun benyttet artikler fra større, videnskabelige tidsskrifter, og således er de inddragede artikler peer-reviewed. Når den relevante litteratur er indsamlet, sætter man under den videre begrebsliggørelse og analyse sit datamateriale, sine koder og kategorier i forhold til eksisterende empiri og teoretiske begreber indenfor samme felt. Da flere af de 12 temaer har gensidig relevans for hinanden, vil det være umuligt at lave en absolut opdeling. Der vil derfor være dele af de forskellige temaer, som bliver inddraget under analysen af andre temaer. For eksempel kommer jeg ind på "fravalg" under min analyse af "coping", på trods af at "fravalg" ikke indgår som et selvstændigt tema til analyse. 27

28 4. Teoretisk baggrund Efter at have fundet frem til de temaer, som jeg vil koncentrere mig om, skal den teoretiske baggrund for disse præsenteres, hvilket jeg vil gøre i indeværende afsnit. Inden jeg når til den konkrete teori, vil jeg foretage en præsentation af relevant empiri af nyere dato. Idet fænomenerne ensomhed og isolation indgår som en del af problemformuleringen og dermed er centrum for dette speciale, vil den teoretiske baggrund overvejende omhandle disse med en overvægt på teorien bag fænomenet ensomhed. Denne er nemlig også relevant for fænomenet isolation. Efter gennemgangen af relevant empiri, vil jeg komme ind på erkendelsen af at have nedsat hørelse og livet med en hørenedsættelse. Dette afsnit bliver efterfulgt af en kort introduktion af fænomenerne ensomhed og isolation. Herefter vil jeg præsentere ensomhedens onde cirkel og inden, jeg bevæger mig videre til den teoretiske baggrund, vil jeg præsentere et afsnit med generelle betragtninger omkring ensomhed. Afsnittene med den teoretiske baggrund for fænomenerne ensomhed og isolation bliver efterfulgt af den teoretiske baggrund for henholdsvis livskvalitet, coping, netværksgrupper/gruppeterapi/selvhjælpsgrupper og sociale sammenhænge. 4.1 Eksisterende undersøgelser Gennemgangen af relevante, eksisterende undersøgelser foretages for at belyse, hvilke resultater man hidtil har fundet frem til omkring emnet, samt hvorfor det er relevant at se på ensomhed og isolation hos personer i den erhvervsaktive alder, som lever med en hørenedsættelse. Undersøgelserne, som alle er af nyere dato, er til dels udvalgt med baggrund i, hvilken aldersgruppe de omhandler. Således inddrages der nedenfor kun empiri, som indbefatter og blandt andet koncentrerer sig om personer, som lever med en hørenedsættelse og er i den erhvervsaktive alder. I nogle af undersøgelserne spænder alderen på deltagerne bredere end år, men der inddrages for eksempel ikke undersøgelser, som kun handler om personer fra år. Herudover er undersøgelserne udvalgt på baggrund af, at de koncenterer sig om genstandsområder, som er relevante for indeværende undersøgelse. 28

29 4.1.1 Undersøgelsen af Grimby & Ringdal (2000): Does having a job improve the quality of life among post-lingually deafened Swedish adults with severe-profound hearing impairment? Formålet med denne undersøgelse var at måle helbredsrelateret livskvalitet blandt personer i alderen år, som har en moderat til svær hørenedsættelse, og er erhvervsaktive på fuld tid. I undersøgelsen fandt man frem til, at de eneste forskelle mellem personer uden hørenedsættelse med fuldtidsarbejde og personer med en hørenedsættelse, som arbejdede fuld tid, var forskel på energiniveau og følelsen af social isolation. Respondenterne, som levede med en hørenedsættelse gav under personlige interviews udtryk for, at følelsen af social isolation påvirkede dem, og at de blev meget udmattede i løbet af en arbejdsdag. Forfatterne fremhæver, at deres gruppe af adspurgte personer, som lever med en hørenedsættelse, muligvis kunne siges at være elitær, idet denne tilsyneladende til fulde besad de fysiske og mentale forudsætninger, der kræves for at opnå en god tilpasning på arbejdspladsen. Denne konklusion drager de på baggrund af, at social isolation og lavt energiniveau er de eneste faktorer, som fremhæves. Foruden disse var det generelle velbefindende blandt gruppen af personer med en hørenedsættelse sammenlignelig med det generelle velbefindende for personer uden hørenedsættelse. Forfatterne understreger dog, at undersøgelsen giver grund til nærmere forskning indenfor feltet, da antallet af personer, som deltog i deres undersøgelse var relativt lille (Grimby & Ringdahl 2000) Undersøgelsen af Tambs (2004): Moderate Effects af Hearing Loss on Mental Health and Subjektive Well-being: Results From the Nord-Trøndelag Hearing Loss Study Formålet med undersøgelsen var at lave en vurdering af effekten af hørenedsættelse på angst- og depressionssymptomer. Herudover var ønsket at vurdere, hvilken effekt en hørenedsættelse har på selvværd og subjektivt velvære. I alt deltog personer fra Norge i alderen år i undersøgelsen, som indbefattede en audiometrisk test og et spørgeskema. Undersøgelsen viste en moderat men klar negativ effekt af nedsat hørelse på angst, depression, selvværd og velvære. Tambs (2004) fandt, at effekten af en hørenedsættelse var større i den yngre (20-44 år) og midaldrende (45-64 år) gruppe end det var tilfældet i den ældre (65+ år) gruppe. Tambs (2004) fremhæver, at hørenedsættelser er et af de mest almindelige helbredsmæssige problemer blandt befolkningsgrupper i de industrialiserede dele af verden. Han understreger, at en hørenedsættelse, foruden at begrænse evnen til for eksempel at nyde musik og andre lyde, kan 29