Etablering af bofællesskaber. en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn

Transkript

1 Etablering af bofællesskaber en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn

2 Som forældre ønsker man de bedst mulige forhold for sine børn. Når barnet er udviklingshæmmet, gør man sig særligt mange overvejelser og bekymringer fordi det i langt højere grad end andre børn har brug for vores støtte, også i voksenalderen. Det gælder ikke mindst, når barnet skal flytte hjemmefra, eller når der er behov for at finde et nyt botilbud. Behovet for bofællesskaber De fleste forældre ønsker for deres udviklingshæmmede barn, at det skal bo i et overskueligt miljø, hvor de fysiske rammer er rare og velegnede. Og gerne sammen med mennesker som barnet selv vælger at bo med, da det er vigtigt for alle mennesker, at vi svinger med vores bofæller. Bofællesskabet er derfor den optimale løsning for mange, både set fra forældrenes og den udviklingshæmmedes synsvinkel. Der er da efterhånden også oprettet mange bofællesskaber rundt om i landet, men der er stadig brug for mange flere. LEV anslår, at der på landsplan er behov for yderligere tidssvarende boliger til udviklingshæmmede. Det akutte behov er især tydeligt blandt tre grupper: Unge, der er fyldt 18 år, som bor i boformer, der er indrettet til børn. Udviklingshæmmede voksne, som hele deres liv har boet hos deres forældre Udviklingshæmmede som bor i dårlige og utidssvarende boliger Hvad er et bofællesskab? Begrebet bofællesskab dækker i praksis over en lang række forskellige boformer, hvor beboerne i det daglige lever tættere sammen end i sædvanlige boliger. Typisk for bofællesskaber er dog, at der er tale om en mindre gruppe af boliger, hvor beboerne har: fælles boligfaciliteter fælles aktiviteter fællesskab ud over sædvanligt naboskab 2

3 Variationen i muligheder betyder, at nogle bofællesskaber indrettes som individuelle bofællesskaber, typisk med fælles opholdsarealer, men hvor hver beboer har sin egen selvstændige bolig med egen indgang og køkken. Mens andre fx indrettes som kollektive bofællesskaber, hvor beboerne deles om et fælles køkken samt opholdsrum. Boligens betydning den lille gruppes princip Boligen er af fundamental betydning for alle mennesker, da den udgør basen for vores tilværelse. Boligen skal derfor være ensbetydende med et hjem. Det vil sige mindst to værelser, køkken og bad. Der skal være plads til, at beboeren kan have interesser, besøgende, privatliv og tryghed. Beboeren skal desuden have mulighed for at skabe og opretholde sociale kontakter i og uden for rammerne af bebyggelsen. Boliger for udviklingshæmmede bør derfor være centralt placerede, tæt på offentlige transportmidler, butikker og byens forskellige tilbud, såsom kultur, sport, mødesteder m.v. Da man bor tæt på hinanden i et bofællesskab, er det vigtigt, at beboerne passer nogenlunde sammen m.h.t. alder, interesser og behovet for hjælp og støtte. LEVs erfaring er, at hvis gruppen i bofællesskabet er for stor, så bliver det en stressfaktor. Når LEV medvirker ved oprettelsen af bofællesskaber, bygges der derfor helst til 4-5 personer. Vælger man at bygge til fx 8 personer, opdeles bofællesskabet gerne i to grupper med hver sine fælleslokaler. Ny lovgivning nye muligheder Med lov om social service af 1.juli 1998 blev det hidtidige institutionsbegreb afskaffet, og det hedder nu botilbud, boformer, boenheder o.l. hvis ikke slet og ret: boliger. Herudover indebærer den ny lovgivning: skærpelse af kommunernes forsyningspligt m.h.t. boliger adskillelse mellem botilbud og servicetilbud klar afgrænsning til reglerne under Boligministeriet hjemmel (mulighed) for både amter og kommuner til at etablere og drive botilbud Opdelingen af botilbud og servicetilbud indebærer, at boligen reguleres af bestemmelserne i boliglovgivningen, 3

4 mens øvrige bistands- og støttetilbud reguleres af bestemmelserne i Serviceloven. Ved at adskille bolig og service er der nu mulighed for, at alle mennesker uanset funktionsniveau kan vælge den boform, der passer bedst, samt få tilknyttet de servicetilbud, der er behov for. Kommunernes generelle forsyningspligt Ifølge Boligministeriets lovgivning er det kommunerne, som har den almindelige forsyningspligt, når det gælder etablering af boliger til længerevarende ophold, altså boliger i almindelighed. Kommunernes forsyningspligt gælder også boliger til mennesker med handicap, idet kommunerne skal stille det nødvendige antal handicapegnede boliger til rådighed under den almene boliglovgivning (lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. af 1. januar 1997, 105, stk.1). der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har brug for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden måde. (Serviceloven, 92, stk. 1 LEVs fremhævning). Begrebet betydelig er således afgørende for ansvarsfordelingen mellem amt og kommune. Dette indebærer i praksis, at kommunerne er hovedansvarlige for at sørge for boliger til mennesker med handicap, idet kommunerne skal sørge for boliger til gruppen, der alene har varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Amterne har ansvar for grupper med betydelige behov Selvom kommunerne har det generelle forsyningsansvar m.h.t. boliger, omfatter det dog ikke pladser i boformer, der er beregnet til længerevarende ophold for mennesker med handicap, som har helt særlige behov, der kun kan varetages i amtskommunale botilbud: Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i boformer, 4

5 Amters og kommuners ansvarsfordeling har ansvaret for botilbud, bør forældrene henvende sig til amtet, da det er amtets opgave at udrede dette ansvar. Amter og kommuner har i fællesskab ansvar for at sørge for egnede boliger til mennesker med handicap, dog for hver sine målgrupper: Kommunerne skal sørge for boliger til personer alene med varig og nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Amterne skal sørge for boliger til personer med betydelig varig og nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Forældre og pårørende bør forholde sig aktivt til boligbehovet Det er en god ide, at forældre så tidligt som muligt melder klart ud til familiens sagsbehandler, hvornår deres søn eller datter forventes at skulle flytte hjemmefra. På den måde får kommune og amt mulighed for at forholde sig aktivt til boligbehovet i god tid. Nogle forældre oplever imidlertid, at amt og kommune spiller ping-pong med forældrene og henviser til hinanden, når forældrene melder sig på banen med ønsket om en plads i bofællesskab til deres barn. I tilfælde, hvor amt og kommune ikke kan blive enige om, hvem der Amtets opgave at udrede ansvarsfordeling i tilfælde af tvivl Amter og kommuner er generelt forpligtet til at samarbejde (Retssikkerhedsloven, 42, stk. 2). Amtet har dog kompetencen efter indstilling fra kommunen - til at træffe afgørelse om optagelse i boformer til længerevarende ophold for personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I tilfælde af tvivl skal forældre derfor henvende sig til amtet. Det er ikke de pårørendes (brugernes) ansvar at finde ud af, hvem der har ansvaret for at sørge for en bolig til deres udviklingshæmmede barn. Muligheder efter lov om almene boliger Det er muligt at oprette bofællesskaber til længerevarende ophold efter lov om almene boliger. Til byggeri, der etableres efter denne lov, ydes statsstøtte, når der foreligger tilsagn herom fra kommunalbestyrelsen. 5

6 Bofællesskaber kan etableres som: nybyggeri tilbygning ombygning af eksisterende byggeri Mulige bygherrer er: kommuner amter almene boligorganisationer selvejende institutioner Både kommuner, amter, institutioner og boligorganisationer har således mulighed for at oprette bofællesskaber som almene boliger. Det forudsætter blot, at der indhentes tilsagn om statsstøtte hos kommunalbestyrelsen (eller amtskommunalbestyrelsen, hvis bofællesskabet skal etableres i amtskommunalt regi). Både kommuner og amter har herudover mulighed for at oprette bofællesskaber af midlertidig karakter til fx aflastning. Antal boliger i bofællesskaber Det normale krav er, at bofællesskabet skal bestå af mindst 5 boenheder, men kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde godkende bofællesskaber på mindst 3 boenheder (lov om almene boliger, 5, stk.3). Amternes forsyningsmulighed Amterne er alene forpligtede til at sørge for boliger til personer med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Ifølge lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. af 1. januar 1997 har et amt dog også hjemmel til, dvs. mulighed for, at opføre og drive botilbud til personer alene med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hvis det ønsker det. Men amterne har altså ikke nogen forpligtelse i forhold til denne målgruppe. Både amter og kommuner kan til hver en tid etablere bofællesskaber Amter og kommuner kan til hver en tid beslutte at etablere boliger til personer med varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, hvis de vil. Boligerne, herunder bofællesskaber, kan som nævnt etableres efter lov om almene boliger men det er ikke noget krav. Boligerne kan nemlig også opføres som kommunalt eller amtskommunalt finansierede boliger (lov om almene boliger 105, stk. 3.) 6

7 Finansiering af bofællesskaber efter den almene boliglov Anskaffelsessummen ved etableringen af et bofællesskab svarer til alle de udgifter, der skal dækkes for at opføre byggeriet (materialer, arkitekter, håndværkere m.m). Efter lov om almene boliger finansieres anskaffelsessummen på følgende måde ( 118): 14 % finansieres af kommunerne (grundkapital) 2 % finansieres af beboerne (beboerindskud som tilbagebetales ved fraflytning) 84% finansieres via statsstøttede kreditforeningslån Denne finansieringsmodel forudsætter kommunalbestyrelsens tilsagn til etablering af bofællesskabet. Byggeri finansieret efter denne model kaldes typisk støttet byggeri. Støtten består i, at staten betaler tilskud til terminerne. Der ydes statsstøtte, hvad enten der er tale om et nybyggeri eller ombygning af eksisterende byggeri (lov om almene boliger, 115, stk. 2-3). Bofællesskaber kan også etableres privat af almene boligorganisationer og selvejende institutioner efter lov om almene boliger, dvs. uden tilsagn fra kommunalbestyrelsen og dermed statsstøtte. Privat byggeri indebærer således en dyrere finansiering og dermed dyrere husleje for beboerne. Lejelov, husleje og boligydelse Beboere i bofællesskaber, der er etableret som almene boliger, er omfattet af lejeloven og har derved samme opsigelsesrettigheder m.v. som andre lejere. Beboernes husleje er sammensat af driftsudgifter til ejendommen samt ydelser på lån. Når der er tale om fælles arealer indgår de i beregningen af den enkelte beboers husleje. Det er muligt at opnå boligydelse, der beregnes på baggrund af indtægtsforhold, boligudgift og boligstørrelse. Også beboere i kollektive bofællesskaber kan få boligydelse, selvom boligen ikke har eget køkken, hvilket ellers er et krav. Praktisk bistand og støtte til beboere i bofællesskaber Den hjælp og støtte, som beboere i et bofællesskab måtte have brug for, dækkes gennem Servicelovens bestemmelser om personlig pleje, socialpædagogisk bistand, ledsagelse, behandling, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitets tilbud m.v. Der kan ydes hjælp og støtte, uanset hvilken form for bolig modtageren har, efter en konkret og individuel behovsvurdering. Således kan der også ydes meget omfattende hjælp til personer med særlige behov i fx bofællesskaber, herunder døgndækning. 7

8 Amter og kommuner yder hver især praktisk bistand til egne botilbud Som udgangspunkt er det kommunen, der i henhold til Servicelovens skal sørge for personlig og praktisk bistand, pleje m.v. Dog skal amtet yde bistand til personer i amtskommunale boformer. Herudover kan amtet yde bistand til personer i øvrige boformer, der er etableret med statsstøtte efter lov om almene boliger (Serviceloven, 81). Amtet har dermed begrænset hjemmel til at yde bistand i egen bolig, som fx bofællesskaber. Det drejer sig i givet fald om boliger, der er oprettet af amtet selv efter lov om almene boliger, og de boliger der er opført af andre (fx Landsforeningen LEV eller kommunen), men efter aftale med amtet, og hvor amtet har givet tilsagn om statsstøtte til etableringen af bofællesskabet. Landsforeningen LEV som samarbejdspartner Det er muligt for både forældre, kommuner og amter at få landsforeningen LEV med på banen i forbindelse med privat byggeri af bofællesskaber, da LEV vil kunne finansiere et bofællesskab (byggeri eller køb og istandsættelse af bygning). LEV vil herudover kunne bidrage med råd og vejledning omkring etablering og indretning. Når bofællesskabet derefter står færdigt, udlejer LEV bygningen til amt eller kommune, som da efter aftale overtager driften. En anden mulighed er, at der oprettes en selvejende institution, hvorigennem LEV opfører støttet byggeri, som lejes ud til den enkelte beboer. 8

9 Eksempel på typisk drejebog for opførelse af bofællesskaber Når LEV medvirker ved etablering af et bofællesskab i en kommune (privat byggeri), ser forløbet typisk ud som nedenfor: En kommune beslutter, at der skal opføres et bofællesskab. Der udfærdiges kontrakt med LEV (som bygherre), hvoraf det bl.a. fremgår, at bofællesskabet skal bestå af et antal 2 værelseslejligheder med andel i fællesstue og køkken (67 m 2 pr. beboer totalt). Af kontrakten vil det ligeledes fremgå, at kommunen lejer det færdigopførte bofællesskab af LEV samt sørger for den fornødne praktiske støtte og bistand til beboerne. LEV (bygherre) køber en grund til formålet. Kommunen udpeger en arkitekt, eller LEV benytter en af sine egne. Der nedsættes en arbejdsgruppe med følgende repræsentation: arkitekt repræsenterer LEV (bygherre) repræsentant for kommende brugere (initiativtagere) repræsentant for hjemmevejledere repræsentant for kommunens tekniske afdeling Arbejdsgruppen opløses, når endelig skitseprojekt foreligger Byggeriet udbydes i licitation Byggeriet startes byggetid ca. 6 måneder I den mellemliggende tid har kommunen fundet frem til de beboere, der skal flytte ind i bofællesskabet, således at de hver især kan sætte deres personlige præg på egne lejligheder samt deltage i indkøb af inventar til fælles areal. Bofællesskabet står færdigt. LEV (bygherre) udlejer bygningen til kommunen, som sørger for praktisk støtte og bistand til beboerne. Kommunen, der også har anvisningsretten, udlejer de enkelte lejligheder til beboerne, idet der oprettes lejekontrakt (for bofællesskaber, der etableres efter aftale med amtet, har amtet anvisningsretten). Arkitekt: Knudsen & Halling A.S. 9

10 LEV har erfaringen brug den! Landsforeningen LEV har til dags dato oprettet ca. 130 bofællesskaber og har på den baggrund snart 30 års erfaring på boligområdet. I de år har LEV opfordret amter og kommuner til at indgå i et samarbejde, så vi i fællesskab kan skabe menneskeværdige forhold for udviklingshæmmede i Danmark. Mange af landets amter og kommuner gør flittigt brug af LEVs viden og erfaring. Og andre steder i landet kan man selv og er i stand til at skabe glimrende boligløsninger for udviklingshæmmede. Men desværre findes der også amter og kommuner, som ikke gør nok for at skabe tidssvarende boligløsninger. Det er årsagen til, at udviklingshæmmede mennesker i dag har et presserende boligbehov. Lokalplaner og bofællesskaber Når et areal ifølge lokalplaner er udlagt til parcelhusbebyggelse eller til tæt, lav bebyggelse, omfatter det også individuelle bofællesskaber. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, da det desværre ikke er ualmindeligt, at der opstår modstand i et lokalområde, hvor et bofællesskab planlægges opført. Når først et bofællesskab er opført, og naboerne får stiftet bekendtskab med beboerne, forsvinder modstanden dog som regel hurtigt. Som forældre bør man derfor opfordre sit amt eller sin kommune til at bruge LEVs erfaringer på boligområdet, for på den måde at være med til at skabe rammerne om en bedre tilværelse for det handicappede barn. Lokal Støtteforeninger I nogle kommuner danner forældre og pårørende lokale støtteforeninger, som fører dialogen med kommunen om boligbehovene. Oprettelse af lokale støtteforeninger kan være en god idé, når forældre ønsker større lydhørhed og gennemslagskraft. 10

11 Et oplagt spørgsmål Når nu der er så stor mangel på boliger hvorfor bygger og finansierer LEV så ikke bare (flere) bofællesskaber og udlejer dem til kommunen, som da kan indfri deres forsyningspligt? Det er jo muligt ifølge lovgivningen? Kommunen skal jo stille praktisk bistand og anden service til rådighed for beboerne, eftersom dette skal ydes af kommunen, uafhængig af boform og nogle svar: Det er altid et godt udgangspunkt for det videre samarbejde, at et bofællesskab etableres i samarbejde og fælles forståelse med den kommune, hvor bofællesskabet skal bygges. Kommunen kan være behjælpelig med at finde en grund eller bygning til formålet, hvilket vil være en fordel, da det mange steder i landet kan være svært at finde egnede grunde. Finansieringen af bofællesskabet, og dermed beboernes husleje, bliver billigere, når kommunen (eller amtet) medvirker, da dette indebærer statsstøtte (støttet byggeri). Det er vigtigt, at bofællesskabet etableres i samarbejde med kommunen, således at den praktiske støtte og bistand til beboerne sikres og tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. LEV påtager sig af princip ikke den slags driftsopgaver, da det er vores opfattelse, at dette er en samfundsmæssig opgave. Læs mere om bofællesskaber og botilbud Bolig- og byministeriet har udgivet tre hæfter under den fælles overskrift Bofællesskaber i det støttede byggeri. Teksterne kan hentes ned fra Internet- adressen: eller de kan rekvireres i ministeriet på telefon hverdage kl Yderligere oplysninger om bistand fra LEV fås ved henvendelse til LEVs Rådgivningstjeneste mandag-torsdag kl på tlf , som er gratis. Se bagsiden for øvrige adresseoplysninger. 11

12 Denne pjece handler om bofællesskaber for mennesker med handicap, beregnet til længerevarende ophold. Med udgangspunkt i Serviceloven redegør pjecen bl.a. for, hvornår det er henholdsvis amternes og kommunernes ansvar at etablere bofællesskaber. Kommunerne er i dag hovedansvarlige for denne opgave. Pjecen omhandler desuden mulighederne for at etablere bofællesskaber via boliglovgivningen. Endelig beskrives mulighederne for praktisk bistand og støtte i bofællesskaber. Hvad siger LEVs principprogram om boliger? Voksne udviklingshæmmede skal sikres egen, velindrettet bolig og have stabil og kvalificeret hjælp i denne Alle har ret til at vælge boligform og bofæller og skal frit kunne vælge sin bopæl uafhængig af kommune- og amtsgrænser Til den enkelte skal der ydes den kvalificerede hjælp, der er nødvendig for at kunne leve et liv på egne præmisser. Hjælpen skal være individuel og følge personens behov på en sådan måde, at pågældende får mulighed for at deltage i det kulturelle og sociale liv uden for boligen Alle i samfundet har som udgangspunkt ret til en bolig på to værelser, bad og køkken December Rosendahl Esbjerg Nyeste udgave af denne pjece kan læses på LEV arbejder for udviklingshæmmedes Livskvalitet Egenkultur Værdighed Kløverprisvej 10B, DK-2650 Hvidovre web mail lev@lev.dk tel. (+45) fax (+45) giro