Fremtidens LANDSKABER? Fremtidens PLANLÆGNING?
|
|
- Freja Knudsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens LANDSKABER? Fremtidens PLANLÆGNING? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Fremtidens landskaber: Forskningsprogram om planlægning og design af fremtidens landskaber med udgangspunkt i 12 REAL LIFE projekter
2 Det åbne land udfordringer 1) Stigende antal arealinteresser gør krav på det åbne land: behov 140% af det nuværende areal Voksende behov for arealer til: - Fødevarer (verdens plan), Produktion af energi - Byudvikling, Infrastruktur, Drikkevand - Bosætning og Rekreation - Andet erhverv end jordbrug - Skovrejsning, Klimaforandringer, Biodiversitet 2) Hovedparten af vores nuværende landskaber er forældende i deres indretning Hovedsagelige indrettet til at opfylde jordbrugsmæssige behov
3 Hvorfor planlægger vi? Udvikle og sikre kvalitet i vores omgivelser For at sikre plads til de efterspurgte funktioner Overbevisning: Planlægning vil give os bedre og mere velfungerende fysiske omgivelser end hvis vi ikke planlagde Fra Athen erklæringen tidens alvorligste spørgsmål: hvorledes vil det være muligt med legale midler at fastlægge den påkrævede disponering af alle arealer, som er nødvendig for at udligne den enkeltes vitale krav med fællesskabets behov.
4 Place making Konflikt håndtering Frit efter Haughton et al Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Typer af planlægning i det åbne land 1.Permanente udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser 2.Ad hoc/fleksible udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser Stabilitet/sikkerhed Fleksibilitet 3. Permanente udpegninger med udgangspunkt i helheder (landskabelige) 4. Ad hoc udpegninger med udgangspunkt i helheder (landskabelige)
5 Ad 1: Stabile udpegninger konflikt Ad 2: Fleksible udpegninger konflikt Formål: Allokering af arealer til forskellige/uforenelige funktioner Metode: - Identifikation af arealinteresserne - Afvejning interesserne Virkemåde: - Begrænse/udvide muligheder i forhold til områder uden for udpegningen (regler) - Prioriteringer af aktive indsatser Formål: Allokering af arealer til en bestemt funktion og fremme af denne funktion Metode: - Afvente interesse - Undersøge for uforenelige arealkonflikter Virkemåde: - Begrænse/udvide muligheder i forhold til områder uden for udpegningen (regler) - Prioriteringer af aktive indsatser
6
7 Ad 3: Stabile udpegninger place making Formål: Udvikle/omdanne et område Metode: - Identifikation af interessenter - Dialog og forhandling om mulige udviklingsretninger Virkemåde: - Begrænse/udvide muligheder i forhold til områder uden for udpegningen - Prioritering af aktive indsatser - Overbevisende kraft Ad 4: Fleksible udpegninger place making Formål: Udvikle/ omdanne et område Metode: - Identifikation af interessenter - Dialog og forhandling om mulige udviklingsretninger Virkemåde: - Prioritering af aktive indsatser - Overbevisende kraft
8
9 Place making i en plankontekst Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Statslige og regionale planer og policy udmeldinger Landdistrikts programmet Natura 2000 og vandrammedirektivet Andre støtteordninger Place making Mobilsering af interesse Hvad har vi: status Berigelse af resurserne Visioner og mål for bevaring, beskyttelse og udvikling Specifikke planer og projekter Kommune planlægning Jordbrugernes landskabsforvaltning og lokale ønsker/visioner
10 Muligheder og begrænsninger ved de 4 typer Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Ad 1: Stabile udpegninger konflikt Velegnet til at sikre absolutte værdier (veldefinerede værdier) Mindre velegnet til at sikre muliti-funktionalitet Ad 2 Fleksible udpegninger konflikt Velegnet hvor en bestemt forandring ønskes fremmet Ikke velegnet til at sikre/beskytte specifikke værdier Ad 3 Stabile udpegninger place making Velegnet til at udvikle steder og koordinere/integrere arealinteresser og politikker Fungerer kun hvis en eller anden konsensus kan opnås Ad 4 Fleksible udpegninger place making Velegnet til at udvikle steder og koordinere/integrere arealinteresser og politikker Fungerer kun hvis en eller anden konsensus kan opnås
11 Planlægger roller og kompetencer Konflikthåndteringsplanlægning (Sektororienteret planlægning) Viden om landskabet og dets egenskaber i bred forstand inklusiv de interesser der er knyttet til landskabets benyttelse og beskyttelse Juridisk indsigt Kommunikation med politikere og interessenter om udpegning og afvejning + kommunikation med andre fagfæller Rolle: Faglig udviklingskonsulent Placemaking (lokal områdeplanlægning) Viden om landskab + lokal samfund Bringe forskellige typer af viden sammen + anderkendelse Proces facilitering: Dialog, Opbygnig af koncensus og fælles forståelse, Rolle: Procesplanlægger
12 Generelle udfordringer ved planlægning i det åbne land Hovedparten af arealerne er i privateje Den øvrige sektorregulering, samt Begrænsede muligheder for at lave planer der binder borgeren Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Hvilke planlægningstyper af har vi brug i fremtidens åben land planlægning? Hvordan skal vægtningen være mellem den styrende/regulerende planlægning og mere udviklende/projektorienterede planlægning?
Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning
Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i
Lokal områdeplanlægning i det åbne land. Hvordan griber man det an? Erfaringer fra DIAPLAN
Lokal områdeplanlægning i det åbne land. Hvordan griber man det an? Erfaringer fra DIAPLAN Kært barn har mange navne Helhedsplan,, mellemformsplan, landskabsstrategi, lokal områdeplan En lokal områdeplan:
PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET
PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet
"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov
Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN
Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og
Fremtidens landskaber indretning og forvaltning
Fremtidens landskaber indretning og forvaltning Peter Stubkjær Andersen Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Dias 1 Centrale budskaber Med baggrund i forskningsprojektet Fremtidens Landskaber:
Dialog og lokal integreret planlægning hvad siger Natur- og landbrugskommissionen?
Dialog og lokal integreret planlægning hvad siger Natur- og landbrugskommissionen? Refleksioner med udgangspunkt i et planperspektiv Lone Kristensen Behov for fornyelse planlægning Behov for nye mere aktive
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder
Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Behovet for ny planpraksis baggrunden for Diaplan
et forandret landskab en uændret planlov
& et forandret landskab en uændret planlov Kulturlandskabet rummer i dag en række forskellige funktioner fra jordbrugsproduktion over beboelse til friluftsliv og naturforvaltning. Imidlertid er de fleste
Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Landbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling
Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!
Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Slide 1 En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug
Opfattelser af landskabet
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og Miljøkonferencen, Kolding den 19 maj 2015 Opfattelser af landskabet - om planlægningen af fremtidens landskab
Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen
Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder Ny risikobekendtgørelse Erhvervsstyrelsen Hvad er planlægning? Planloven regulere denfremtidige fysiske arealanvendelse i Danmark Kommunen er planmyndighed
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver
Kommunerne skal i arbejdstøjet
Kommunerne skal i arbejdstøjet Esben Munk Sørensen forsker og landinspektør Aalborg Universitet Revideringen af planloven indeholder færre liberaliseringer end forventet, og det skal kommunerne være glade
Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130
Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets
KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009
DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde
Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet
Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
INDDRAGELSE I DEN STRATEGISKE PLANLÆGNING. Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU
INDDRAGELSE I DEN STRATEGISKE PLANLÆGNING Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Indhold Erfaringerne hvor kommer de fra? Inddragelse
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Kommuneplan 2009 - Introduktion
Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver
Tilsyn med Grønt Danmarkskort. Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte
Tilsyn med Grønt Danmarkskort Natur- og Miljøkonference 2017 Tine N. Skafte Naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen Hvad gør staten ved kommuneplanerne? Hvad kigger I efter? Hvornår er opgaven løst?
Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl
Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning
Hovedidé og indhold. DIAPLAN Dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet
DIAPLAN - Integrerede og dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet et program for videnopbygning, metodeudvikling og læring i den kommunale planlægning Hovedidé og indhold Hovedformålet med DIAPLAN
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for KANDIDATUDDANNELSEN i LANDSKABSFORVALTNING ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet NB: No admission to this programme from February
Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Danmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Lokalsamfundets landskab
Anders Storgaard Rask, Skive Kommune og Lone Kristensen, Skov & Landskab, Åben land konferencen 2009 Lokalsamfundets landskab Om landskabsstrategier, samarbejde og det åbne lands planlægning erfaringer
Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.
Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs
NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020
KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan
Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur
Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur HSD behov for fælles indsats - EU s 6. miljøhandlingsprogram 2002 - havstrategi - Direktiv 2008 - operative havstrategier
De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007
De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens
Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013
Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune
Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014
Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014 Carsten Christiansen Køge Kommune. Køge Kommune Kommunale målsætninger Kommunale målsætninger - Behov for målsætninger og visioner - En proces
Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop
v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere
Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?
Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Valgprogrammer for kandidater til faglige udvalgs formænd
BILAG 8-1 Dato: 25. februar 2015 Til: Repræsentantskabet på mødet 21.-22. marts 2015 Sagsbehandler: Peter Mellergaard, 31 19 32 37, pm@dn.dk Valgprogrammer for kandidater til faglige udvalgs formænd Naturfagligt
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Vejledning om udviklingsområder
Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.
Udkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13
Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet
Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet 1 Disposition Formål Stiens forløb Analyser Stityper og valg af underlag Stiens dimensioner Faciliteter og støttepunkter
Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017
Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner
Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration
Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer
Hvad betyder kommuneplanerne juridisk set
Hvad betyder kommuneplanerne juridisk set Helle Tegner Anker KU-Science/IFRO Plantekongres 2014 15. Januar 2014 Oversigt Kommuneplanernes indhold Visse begrænsninger! Kommuneplanernes retsvirkning Ej direkte
Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
BORGERMØDE VEDRØRENDE BUDGET 2018 ONSDAG DEN 13. SEPTEMBER 2017
BORGERMØDE VEDRØRENDE BUDGET 2018 ONSDAG DEN 13. SEPTEMBER 2017 Velkomst Morten Andersen SIDE 2 Program for dagen 18.00 Velkomst v. Borgmester Morten Andersen 18.05 Overblik over kommunens økonomi Hvad
STRATEGISK PLANLÆGNING I ØSTJYLLAND
STRATEGISK PLANLÆGNING I ØSTJYLLAND STRATEGISK FYSISK PLANLÆGNING ELLER LOBBYISM FOR INFRASTRUKTUR INVESTERINGER? SPECIALE I URBAN PLANNING & MANAGEMENT (PLAN & MILJØ) FORÅR 2008 AF KRISTIAN OLESEN INTRODUKTION
Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område
Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje?
LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed Ledelses-professionen ( DJØF-kulturen) De professionsfaglige
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Vision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Sorø Kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort
Sorø Kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort Udarbejdelse af Naturnetværk for Sorø Kommune til Kommuneplan 2014-21 Line Strandholm Magnussen og Kim Hansen, Sorø Kommune Anne-Marie C. Bürger og Johanne
Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi
Proces- og tidsplan Kommuneplan 2018 Kommuneplan 2018 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Center for Erhverv, Byg og Sekretariat - januar
Borgermøde Lokalplan for heliport
Borgermøde Lokalplan for heliport Lærke Pihl Jørgensen oktober 2017 stevns kommune 1 Program Velkomst Præsentation af projektet v. projektejer, Energinet og rådgiver, COWI. Lokalisering og gennemgang af
samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik
Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,
Titel: Kommuneplan 2013 Emne:
Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Tekniske anlæg Sted: Pakhuset i Nykøbing Dato: 12. august 2013 Oplægsholder: Rasmus Kruse Andreasen Dok. 306-2013-179030 Tekniske anlæg kommuneplanforslagets kapitel 5.3 Vindmøller
Klimatilpasning i byer og kommuner
12, august 2015 Klimatilpasning i byer og kommuner Anne Jensen og Helle Nielsen Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet UNI VERSITET Oversigt Introduktion Klimatilpasning i NAS Klimatilpasning
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering
Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper
Kommunale naturhandleplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Dato 13. marts 2017 Kommunale naturhandleplaner 2016-2021 Forslag om kommunale naturhandleplaner for 2016-2021. Planerne
Natura 2000-plan
Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,
Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015
Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund
Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Statens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at:
Statens Natura 2000-planer for 2016 2021 blev offentliggjort den 20. april 2016 Hovedformålet med Natura 2000- planerne for 2016-2021 er, at: 1) færdiggøre og vedligeholde indsatsen fra 1. planperiode
År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
De nye spillere på banen - Samarbejde om plan-, miljø- og naturopgaver Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriets struktur Ministeren Departementet Skov- og Naturstyrelsen
Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning
Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.
Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område
Kommuneplanlægning i Odense. Fremtidens kommuneplan
1982 1986 1993 1997 Fremtidens kommuneplan 2000? 2004 2009 2013 Inddeling af kommunen i lokale kommuneplanområder Rammehæfte for hvert lokalområde Høj grad af fortælling om / og beskrivelse af lokalområderne
Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen
Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om
Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT!
KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT! Ny viden nye perspektiver og synergier nye muligheder Jeg fik pludselig et nyt syn på de landskaber, som jeg ellers mente, jeg var dus med. Og her er vi ved kernen i landskabsatlasset.
Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen
Notat Landsplanområdet J.nr. SNS-145-00140/ SNS- 145-00139 Ref. JKA/TAH Den 6. juni 2007 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen Folketinget vedtog i 2004 en ændring af planloven, der