Håndtering af konflikter, som er en del af livet og en uundgåelig del af samværet mellem mennesker og derfor skal vi kunne rumme dem.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndtering af konflikter, som er en del af livet og en uundgåelig del af samværet mellem mennesker og derfor skal vi kunne rumme dem."

Transkript

1 Håndtering af konflikter, som er en del af livet og en uundgåelig del af samværet mellem mennesker og derfor skal vi kunne rumme dem. Konflikter barn/barn: Den traditionelle måde at løse konflikter på er ofte, at de voksne bliver dommere i børnenes konflikter og derfor kommer til at afgøre, hvem der har ret og placere et ansvar. Jeg synes, at det er meget bedre at guide børnene til selv at løse konflikterne, hvor vi voksne påtager os ansvaret for at styre processen, så der bliver flere vindere f.eks.: - At lytte til børnene - så de selv kan fortælle, hvordan de hver især har oplevet konflikten. - At når vi så har hørt begge historier, kan vi afhængig af situationen og børnenes alder, udforske konflikten ved at spørge ind til: Hvordan havde du det, da han sagde, at du var dum? osv.. - At rette fokus fremad her er det vigtigt, at børnene selv finder positive ændringsmulighed, de har faktisk mange kreative forslag. Måske skal vi også blive bedre til, at gå fra med børnene, når vi skal løse en konflikt, i stedet for at alle andre hører på det. Det gør vi jo også selv som voksne. Det er den voksnes ansvar, at vurdere om vi skal gå på detektiv-arbejde eller bare møde dem med omsorg og anerkendelse og rette blikket fremad. F.eks. når Malte løber væk og gemmer sig efter, at han har slået Julius, er det desværre fordi, han har en erfaring for, at han ikke bliver forstået, men skældt ud. Det er en normal adfærd hos børn, som bliver mødt med bebrejdelser frem for forståelse. De forsøger at beskytte sig mod den smerte, der nu vil ramme dem ved at løbe væk, lyve eller fortælle historier. (Det er børnenes egne overlevelsesstrategier). I stedet skal vi tage udgangspunkt i, hvordan Malte har det i samspillet med de andre børn. Jeg tror på, at i det øjeblik han føler sig genkendt og anerkendt som den, han er, kan han begynde at forholde sig til sig selv. Først her kan han forandre sig. F.eks.: Nu legede I ellers så godt og så ville I begge to have cyklen på samme tid og så kom du til at slå. Konflikter voksen/barn: Magtkampe opstår oftest, når vi ikke formår at sætte os i børnenes sted og oversætte deres handlinger og ord. Børn er i sig selv ikke trodsige og udspekulerede. Det er de voksne, der har ansvaret for relationen og derfor også dem, der skal forholde sig nysgerrige og undersøge, hvad det er, barnet gerne vil.

2 Kort sagt fokusere på børnenes behov og ikke deres handling og tænke på, at børn gør det bedste, de har lært. Når vi bedre kender grunden til børnenes handling, er vi også bedre i stand til at håndtere barnets reaktion og så lære dem at handle på en bedre og mere acceptabel måde. Børn der får skæld ud lukker ned for hørelsen for at passe på sig selv. Et barn sagde engang til mig: Når de voksne skælder ud, er det som om, at de slår med stemmen. Drop de lange sætninger og forhandlinger, det har det med at gøre børn døve og deres hjerner er ikke modne til at forstå de lange beskeder. Her igen et citat fra et barn: Min hjerne bliver træt af alle de ord. Børn er udsatte, når vi voksne har travlt, da vi ikke har overskud/empati til at se, hvordan de har det. Når børn knækker sammen eller sætter sig på halen og pludselig ikke vil noget, er det en god ide at stoppe op og møde dem med omsorg og anerkendelse: Nu gik det vist lidt for stærkt lad mig hjælpe dig med at tage tøjet på. Under stress er vi styret af vores hoveder og vores forbindelser til hjertet er ikke god. Det går ud over vores indlevelsesevne og det kan høres på den måde, som vi taler til børnene på. Det handler ofte om at gå med i stedet for i mod. Når vi gør det med respekt og forståelse, vil vi opleve, at børnene oftest samarbejder og indordner sig på de præmisser, der er. Som udgangspunkt samarbejder børn så langt de overhovedet kan med voksne omkring dem og derfor skal vi passe på dem, så deres integritet ikke lider overlast. Det er ikke for at genere os, når de ikke gør, som vi siger de gør det faktisk, så godt som de nu kan. Vi skal øve os i at sige det i en ordentlig tone og bevare den gode stemning og helst inden, at vi bliver vrede, så barnet føler det som en hjælp, frem for en bebrejdelse eller straf. Børns maver er særlige følsomme over tonen og den stemning, den skaber. Der er stor forskel på, at børnene bliver forstået og hjulpet i stedet for at blive anklaget og stigmatiseret. F.eks.: Hvad er det, du er så ked af Det er da også øv, når du lige sad og legede så godt med Hugo. Følelser skal udtrykkes i stedet for undertrykkes. Det er sundt at græde, når man er ked af det. Når børn ikke bliver hørt, skruer de op for lyden. De bliver mere larmende, krævende og grædende og det kan give anledning til endnu mere skæld ud, som blot intensiverer konflikten. Selvom vi møder børn anerkendende og sætter vores grænser personligt og respektfuldt, er der altid mulighed for, at barnet ikke vil, som vi vil. Der må vi gøre kort pro-

3 ces, men med respekt for barnet. Det gør vi ved at tage et ansvar for, at det er os, der gerne vil have det på den måde uden at få barnet til at føle sig forkert. Når vi holder os til, hvad vi selv føler og har brug for frem for, hvad børnene gør forkert er der større chance for, at børnene lytter og gør, som vi siger, end når vi beskylder og bebrejder dem for noget, som ikke var deres intention. Vi kan også i tide be`om hjælp, da vi ikke skal være verdensmester i alt. Det er også legalt, at blande sig, når vi vurderer, at barnet lider overlast. En klog mand har engang sagt: Hvert lille barn gør det altid i et givent øjeblik så godt som det efter bedste evne kan netop da. Alt andet er et udtryk for de voksnes egen vildfarelse. Af det følger logisk nok, at alle fordomme, anklager, al latterliggørelse og ironi, der rettes mod et barn, er en appel, et råb om hjælp fra den voksnes side. Et budskab om, at den voksne ikke har det godt. Et budskab om at den voksne er stresset, er oprørt, irriteret, ude af balance. Dvs. alt sammen er eksempler på, hvordan den voksne overfører sine egne problemer på en uskyldig dvs. alt er den voksnes projektioner. Jeg siger ikke, at det er let. De fleste af os, er aldrig blevet set med sådanne øjne : At vi gjorde det, så godt vi kunne. Tænk bare, hvis det kan være begyndelsen til en forandring, at vi ofte siger til os selv: Hvert barn gør det i hvert øjeblik så godt, det kan.

4 Anerkendelse og ros: Jeg er overbevist om, at en anerkendende kommunikation, hvor alle bliver set, hørt og værdsat skaber tid, trivsel og glæde, hvorimod en underkendende kommunikation dræner en for hvor energi, selvværd og troen på hinanden. Anerkendelse er en holdning/værdi og ikke en metode, hvor man afstemmer sig følelsesmæssigt og gør sig umage med at se verden gennem den andens perspektiv f.eks. ved at læse /oversætte barnets oplevelser, tanker og følelser f.eks.: Var det svært at sige farvel til din mor i dag? eller Jeg synes, at du ser træt ud, er det rigtigt (pause) - er der noget, som jeg kan hjælpe dig med?. Følelser skal udtrykkes og ikke undertrykkes f.eks.: Hvad er du ked af? og ikke: Det er da ikke noget at være ked af, som er ud fra et voksen optik. Når barnet er ked af det, græder det fra hjertet, så derfor nytter det heller ikke at tale til hovedet. Vi skal hjælpe hinanden med at holde af, holde ud og holde om og kigge på følelserne bag handlingerne, frem for kun at vurdere på handlingerne f.eks. i stedet for at sige : Nej, du skal ikke tage legetøjet fra Hugo, så sig : Ja, jeg kan godt forstå, at du har lyst til at lege med den bil og du må få lov til at lege med den, når Hugo er færdig. En følelse kan aldrig være rigtig eller forkert, den er der bare - derfor skal følelsen altid accepteres og bekræftes. Derimod kan adfærden, der fremkaldes af følelsen være uacceptabel. Her er det vigtigt, når børnenes vrede har fortaget sig, at hjælpe dem med, hvad de kan gøre, når de bliver så vrede, at de får lyst til at slå eller hvordan de kan hjælpe hinanden med at blive venner igen. Jeg tror også, at vi skal være meget bevidste om, at undgå for mange af de automatiserede svar: Ja, du er dygtig Hvor er det flot og Ja, den er fin. Den rosende tilgang til barnet gør det nødvendigvis ikke klogere på sig selv, men kan give barnet et indtryk af at det her i livet handler om, at være dygtig, flot og hurtig. Når vi roser, giver vi en bedømmelse. Anerkendelse ligger i at give udtryk for, at vi f.eks. er glade for tegningen. Det er ikke kun produktet, der er vigtigt. Det er den glæde, som barnet kommer og giver sin tegning med samt det nærvær, der opstår i mellem vi voksne, når vi tager imod tegningen. F.eks.: Må jeg prøve og se, hvad du har tegnet? Kan du ikke fortælle mig, hvad det sorte forestiller sig? og du har brugt gul, som er min yndlingsfarve eller: Tak, den er jeg glad for. Når vi anerkender barnet, støtter vi dets selvværd og når vi roser barnet, støtter vi dets selvtillid. Det er to forskellige måder at være i kontakt med barnet på, som påvirker dets udvikling forskelligt.

5 Selvværd betyder, at vi kan lide os selv for dem, vi er. Selvtillid betyder, at vi kan lide os selv for det, vi gør. F.eks. hørte jeg engang en dreng på 6 år sige: Jeg har selv tørret mig og den voksnes svar: Hvor er du dygtig. Jeg tvivler på, at den ros var i samklang med drengens egen oplevelse af sit toiletbesøg. Dygtig til at gå på toilettet! I mine ører lyder det mærkeligt. Et anerkendende og mere nærværende svar kunne have været: Hvor er det dejligt for dig, at du selv kan klare det. Eller et andet eksempel, hvor der er en dreng, der siger: Min tegning er grim og den voksen, der svarer: Er det fordi, du gerne vil have, at den skal ligne de andres? Dreng: Ja. Voksen: Vil du prøve at tegne en gang til, hvis jeg hjælper dig. Jeg er overbevist om, at dette svar giver drengen lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer og gå-på-mod. Var den dreng blevet mødt med: Nej, den er da flot, ville han ikke føle sig set og hjulpet af den voksne. Kort sagt skal vi tilstræbe, at have et anerkendende og ressourceorienteret optik, hvor det er de positive fortællinger, der er i fokus i stedet for fejlfinderi. Derfor skal vi som udgangspunkt tillægge barnet positive motiver og hjælpe barnet videre ved at tænke: Hvad er det, han/hun skal lære. Ligeledes kaste lys på udviklingssprækkerne f.eks. kan en lille hånd på barnets skulder ofte gøre en forskel, samtidig med at vi hele tiden tilstræber at forsøge, at se fra barnet og ikke på barnet f.eks. hvorfor er han så urolig. Nogle gange har børnene så meget energi og kreativitet, at de ofte handler, før de tænker. Hvordan vi bl.a. understøtter børnenes sociale kompetencer/relationer og skaber frugtbare lege- og læringsmiljøer i et anerkendende perspektiv: 1. At vi er i dialog med børnene om, hvad det vil sige, at være en god kammerat, så de får en fælles forståelse for og tager et medansvar for egen og andres trivsel, f.eks. hvis nogen bliver drillet eller som ikke må være med i legen. Børnene skal som udgangspunkt lære at være åben og sige ja til at lege med hinanden i stedet for nej. 2. At vi roser og anerkender børnene, når de er gode kammerater f.eks.: Jeg så, at du hentede en bil til William, da han var ked af, at hans mor skulle gå - det var betænksomt af dig, hvor er du en god kammerat. 3. At vi hjælper børnene med at lytte og forstå hinandens ideer/initiativer og oversætte dem positivt, hvis der er tale om misforståelser. 4. At vi tager ansvaret for at etablere nogle gode samværs- og leveregler f.eks.: - At vi taler og behandler hinanden med respekt og bruger et anerkendende sprog. - At Hvor vi opfordrer børnene til at vise omsorg når f.eks. et barn er ked af det.

6 - At vi hjælper hinanden med at rydde op eller med at tage tøjet af/på. - At vi støtter børnene i deres glæde og opmærksomhed overfor de andre børn. - At vi værdsætter hinanden og hvor ingen bliver ekskluderet. - At børn, personale og forældre siger et personligt godmorgen til hinanden hver dag og slutter dagen med et farvel. - At forældrene opfordres til at tage hinandens børn med hjem både drenge/piger på tværs af alder. - At forældrene opfordres til ikke kun at forholde sig til sit eget barn, men også er opmærksomme på at involvere sig i de andre børn. Billedlig talt kan vi f.eks. se anerkendelse som en lommelygte. Det vi lyser på i mørket, bliver set og kommer i fokus og resten henlægges i mørket. Som en konkret pædagogisk metode til en anerkendende pædagogik, kan man bruge Marte Meo, som betyder ved egen kraft og som er opfundet og udviklet af den hollandske terapeut Maria Aarts i slutningen af 1970èrne inspireret af Daniel Stern. Metoden er baseret på et positivt menneskesyn, hvor det er det gode samspil/de gode relationer mellem barn/voksen, som er nøglen til al læring og trivsel. Metoden er baseret på videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer, hvorefter samspillet observeres og analyseres ud fra Marte Meo metodens principper for en udviklingsstøttende kommunikation. De overordnede principper er : 1. At bruge en positiv stemmeføring og se, følge og benævne barnets initiativer, følelser og handlinger og respektere barnets forskellige tempo. 2. At spejle barnet positivt - vis dit gode ansigt, hvor vi voksne hjælper barnet med at bekræfte og sætte ord på dets følelser og tanker, hvis det ikke kan selv. 3. At have øjenkontakt/at være nærværende, når du er i kontakt med barnet, så det bliver set, hørt og værdsat. 4. At tage positiv ledelse - være på forkant med situationen og fortæl, hvad det er, du gerne vil have, at barnet skal gøre. Det er altid den voksne, der er ansvarlig for den gode stemning. 5. At den voksne er social opmærksomhed f.eks. når vi spiser, hvor de skal sikre sig at der er en dialog med hinanden og ikke kun fra voksen til barnet.

7 Krav/forventninger ud fra barnets forudsætninger. Børn er i sagens natur meget forskellige og derfor er det også meget forskelligt, hvad passende udfordringer er. Vores opgave som voksne er, at beskytte børn så de ikke får for store udforinger og samtidig give dem udfordringer, som de både kan vokse af og samtidig blive robuste af. Det er nytteløst at stille krav til barnet, som de på grund af deres alder og udvikling ikke kan leve op til. Vi kan derfor heller ikke lave aftaler med børn under 6 år, så når den voksne siger: Du må godt lege 10 minutter, er det en aftale? - Barn: Ja og når vi kommer igen, vil barnet ikke med og den voksne: Kan du huske, hvad vi aftalte og begynder måske at slå med tungen. Når barnet siger ja, er det fordi, at det sprogligt er længere end det hjernen egentlig kan overskue. Det er et alt for stort krav at stille til barnet og det er hårdt at få skæld ud, når intentionen hverken var at genere eller udnytte situationen. Aftaler kan kun indgås blandt ligestillede. Nogle gange laver vi den slags aftaler med børn, for at undgå potentielle konflikter, men det går ikke, at tørre ansvaret over på barnet. I stedet for at kommunikere i spørgsmål : Vil du med hjem?, så vær opmærksom på at afstemme, hvad barnet kan, skal og vil. Ligeledes at fortælle børnene, hvad vi vil have, de skal gøre og ikke hvad de ikke skal gøre. Som udgangspunkt vil de nemlig gerne gøre det, de voksne vil have dem til, men de får nogle gange ikke klare anvisninger og så bliver de nødt til at prøve sig frem. F.eks. jeg vil gerne have, at du går i stedet for at løbe eller Jeg vil gerne have, at du henter mig, hvis du har svært ved at forklare de andre, hvad du vil sige. Børn bliver aflastet, hvis vi er tydelige overfor dem ellers kommer de på overarbejde, fordi de hele tiden skal aflæse/tolke selv og det dræner dem for energi og gør dem usikre. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi voksne er autentiske dvs. at være oprigtige og troværdige og tage et personligt ansvar: Jeg vil gerne have i stedet for: Du må ikke og at måden vi taler og gør tingene på stemmer overens med det, som vi siger og gør. Børnene skal ikke være tilskuer til deres eget liv - forstået på den måde, at hver gang, vi voksne gør noget for børnene, som de selv kunne have gjort, holder vi noget af dets udvikling i deres hænder og kommer til at opdrage dem til hjælpeløshed.

8 Børnene skal i stedet være aktive med- og modspiller og de skal udfordres og forstyrres ud fra, hvad de har forudsætninger for, så de på den måde lærer at mestre sig selv. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at små børn har 360 grader opmærksomhedsfelt. Derfor skal de skærmes og det er en god ide at tænke på, hvor meget forskelligt barnet bliver budt på samme tid. Derfor skal vi hele tiden være bevidste om en trinvis guidning afstemt i forhold til barnets alder. Der er 3 vigtige nøglebegreber, som vi i personaleteamet skal have fokus på i forhold til den nye hjerneforskning : Struktur: Barnets rytme i løbet af dagen, som hjernen genkender. Hjernen forhol- der sig til struktur og jo mere barnets hjerne er på overarbejde, jo mere kaotisk kan det blive for barnet. Gentagelse: Barnet udvikler sig ved gentagelse og hvis det ikke sker og barnet i forvejen er udsat, bliver det dobbeltbelastet. Timing : Noget lykkes på nogle tidspunkter - andet på andre tidspunkter f.eks. at blive renlig. Her er der både tale om et fysiologisk og mentalt perspektiv, samtidig med at der også er store individuelle variationer i forhold til hjernens modning. P.S. Når disse 3 ting er tilgodeset, er hjernen plastisk (formbar) og dermed rustet til det uforudsigelige. Husk at tonen og stemningerne er altafgørende for at læring kan lykkes. Hvis ikke kan ordene ikke omsættes til læring.

9 Barneperspektivet og Voksenperspektivet. Det er vigtigt for mig, at både små og store er aktører og bidrager til at kvalificere og forfine vores pædagogiske arbejde. Derfor har inddragelse af børnenes perspektiver altid været et centralt omdrejningspunkt og hjertebarn for mig, fordi jeg gang på gang har erfaret, at netop den anerkendende inddragelse af børnenes egne oplevelser og synspunkter er helt afgørende for, om vores pædagogiske arbejde lykkes. For mig er voksen- og barneperspektivet to ligeværdige størrelser, som går hånd i hånd og sammenflettes til et fælles tredje, hvor det er både/og tænkningen, der er i fokus frem for enten/eller. Vi skal danse sammen i en stor bevægelse, hvor vi både er voksen og børneorienteret. Børn er ligeværdige med voksne, men ikke ligestillede eller jævnbyrdige. Vi voksne har selvfølgelig en helt anden indsigt, viden og erfaringer, men vi har alle en værdi i kraft af, hvem vi er. Børn er specialister i at være børn og derfor er det os voksne, der skal gøre sig umage med at lytte til børnenes egne stemmer, da de ofte tænker, føler og oplever verden anderledes end vi voksne. At samtale aldrig drejer sig om at argumentere, men snarere om sammen at udforske tankebaner og måske også tænke nye tanker. Når vi voksne virkelig taler med børn, er vi ægte interesseret i barnet og lader det fortælle om sine oplevelser og tanker. En samtale er en dialog, hvor vi svarer hinanden oprigtigt, tager del i hinandens livsverden. Børnene er for mig fantastiske samarbejdspartner og meget villig til at bidrage til vores uvidenhed som voksne, hvis vi evner at give slip på sandheden (som nogle af os tror vi har patent på). Vi skal blive bedre til at tage antropologens briller på og tage på en opdagelsesrejse ind i barnets virkelighed og gøre sig umage med at forstå meningen med det liv, der leves i for os et ukendt land. Men det forudsætter at vi voksne er tilstrækkelige undrende og nysgerrige til at opleve andet end vores eget spejlbillede f.eks. : Hvad er børnene optaget af? - Hvad leger de for øjeblikket? Hvad er svært/spændende for dem? osv.. kort sagt have et åbent sind, åbent hjerte og åben vilje. Udover det skal vi voksne selvfølgelige være engageret, nærværende, så vi kan motivere og inspirere børnene og øse af vores forskelligheder. Samtidig med skal vi hele tiden være bevidste om, at vi altid har det fulde ansvar for børnenes trivsel/relationens kvalitet og at deres udvikling foregår i et positivt læringsmiljø, hvor børnene får relevante med- og modspil. Det største problem for de børn, som har det svært er, at ændre på de voksnes fore-

10 stillinger og forventninger til dem. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper hinanden med ikke at gøre barnet besværligt f.eks.: Hvor er Mathias bare træls og at det er ham, der er årsagen til problemet, men i stedet fokusere på relationen som besværlig f.eks.: Hvordan kan jeg blive bedre til at møde Mathias. Vi skal arbejde med at få de positive ting hos barnet i spil, så det er dem, der bliver synlige og dem, som vi kommer til at arbejde med, frem for de fejl og mangler, der er hos barnet. Kort sagt arbejde med konteksten for vanskeligheder og ikke kun individet i vanskeligheder. Hver gang vi voksne oplever et problem hos et barn, skal vi stille spørgsmålet: Hvad er det, barnet skal lære, for at problemet forsvinder?. Dermed fokuserer vi på det udviklende og hvad vi kan gøre i det pædagogiske miljø som helhed. Kort sagt have fokus på inklusion, hvor relationerne og barnets kontekst er vigtig i stedet for eksklusion, hvor det er barnet, der er problemet og hvor det er løsrevet fra en helhed. Der ligger to meget forskellige menneskesyn bag de to begreber. Konteksten: De fysiske rammer (hvilke betingelser vi giver børnene). Institutionskulturen (værdier, rutiner, holdninger m.m.). Forældresamarbejdet. Relationen voksen/barn. Relationen barn/barn. Barnets egen stemme er en væsentlig information (gøre dem til medspiller). Vi skal især arbejde med hvorfor børn falder ud af fællesskabet og hvad det er for fællesskaber, vi byder børn. Min tese er, at de børn der forstyrrer mest, er dem som ikke er en del af et fællesskab. Det skal være sikkert at sidde yderst på bænken, da det handler om, at alle er aktører, for man falder ikke ned, hvis de børn, der sidder i midten ikke skubber. Alle vil gerne optages i et fællesskab og knokler for kontakt, da det er meget skræmmende og ensomt at blive holdt udenfor. Så det er rigtig vigtigt, for børns trivsel og deres udvikling, at de færdes i et miljø, der er præget af varme, omsorg og indlevelse - at høre til og være betydningsfuld i et fællesskab. Børn kan nemlig ikke forandre sig, når de er negativ beskrevet. Vi skal turde have modet som god kollega at gribe ind, hvis vi overværer at en kollega er mindre heldig i en situation med et barn og øve os i at tage barnets perspektiv f.eks. : Hvordan ville det virke på mig, hvis jeg var barnet? og så reagere ud fra denne oplevelse, samt fastholde at det er en professionel samtale.

11 Vigtigt at vi også bruger vores viden/erfaringer og indtager en position over for forældre, hvor vi tør blande os ud fra barnets perspektiv. Som der står i bogen: Den etiske fordring af filosoffen Løgstrup: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbi gående stemning, en oplagthed som man får til at visne eller vækker, en lede man uddyber eller hævder. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Den måde, de voksne svarer børnene på, den måde, de hjælper dem med at udtrykke deres forståelse og oplevelse af det, de kommer ud for, hvad de reagerer på og hvad de lader passerer ubemærket forbi, bestemmer i høj grad, hvordan børnene kommer til at opleve sig selv og deres egen værdi. De voksne kan få børn til at blive stolte, selvstændige, åbne og fulde af respekt for sig selv og andre. Men de kan også gøre det modsatte.

12 Dialog/refleksion. Vi skal skabe en refleksionskultur, hvor vi er hinandens øjne, ører, hjerner og hjerter, så det ikke er vores egen habitus og ureflekterede mønstre, der bestemmer kvaliteten af vores pædagogiske arbejde. Vigtigt at vi som professionelle henter vores værdier fra en fælles faglig og teoretisk forståelsesramme i stedet for det private og det personlige. Hvis vi ikke deler tanker, oplevelser osv. med hinanden, kommer vi til at arbejde ved siden af hinanden og ikke sammen. Konsekvensen bliver, at vi tolker og vurderer ud fra vores egen virkelighed og jeg er overbevist om, at det skaber et dårligt lærings- og trivselsmiljø for alle både små og store. For at blive klogere på os selv og hinanden og bevidstgøre vores blinde pletter forudsætter det, at vi tør og vil dialogen og den efterfølgende refleksion. F.eks. : Hvad er det, der gør, at vi ser tingene så forskelligt og hvordan kan vi så evt. udnytte forskellene positivt altså finde en ny vej at gå sammen. Forudsætningen for at skabe et godt udviklings og læringsmiljø for børnene, er at vi prioriterer tid til faglige refleksionsrum - tænke højt sammen og forholde sig reflekterende til praksis både for pædagoger, medhjælpere og studerende. Ofte er oplevelsen at der ikke er tid, men måske er der ikke tid til at lade være. Dialogen kan åbne øjnene for nye muligheder, så vi ikke fortsætter vanen med at gøre det samme, selvom det ikke virker. Vi skal forpligte hinanden til at gå i dialog, undre sig og spørge positivt og nysgerrigt ind til rette vedkommende helst i situationen, for netop at blive bedre til at reflektere og se tingene fra den andens perspektiv. Gerne med Hv-ord, men undgå for så vidt muligt hvorfor, da det let kan få en til at gå i forsvarsposition (magtrelation). Hv-ordene er mere procesorienterende og sigter på at forstå: Mona, hvad skete der egentlig? Jeg synes, at du blev så vred. I stedet for: Mona, hvorfor bliver du altid så vred, når et barn siger dig imod. At sikre dig at afsenderens budskab er forstået. Det jeg hører, du siger er det korrekt?, for netop at undgå egne tolkninger/vurderinger. Vi kan ikke-ikke kommunikere f.eks. hvis jeg kommer ind i Børnehuset uden at sige godmorgen, vil mange, hvis ikke de har modet til at spørge ind til mig, automatisk begynde at tolke ud fra deres egen virkelighed: Hun har sikkert været oppe at skændes med kæresten eller Hold da op hvor er hun sur osv.. Altså tolkninger som i princippet siger mere om en selv end den anden og som i sidste ende kan fastlåse en i et bestemt billede. At være bevidst om, at al adfærd er kommunikation både den nonverbale og den verbale. Det totale signal udgøres af ord (7%), betoning(38) og kropssprog(55%).

13 Det giver stof til eftertanke at ord fylder så lidt i forhold til det nonverbale sprog. Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på, at måden vi taler og gør tingene på, stemmer overens med det vi siger og gør. Derfor er det også vigtigt, at vi møder på arbejde med begejstring i stemmen: Godmorgen William, dejligt at se dig osv.. Ligeledes at vi er opmærksomme på et åbent kropssprog og ikke står med hænderne i lommen, sidder henslængt med benene på taburetten osv.. At vi er åben, ærlig og tydelig i vores budskab ved bl.a. at tænke højt og være personlig, jeg mener i stedet for vi-mener. Når vi bruger jeg-sætninger, tager vi nemlig ansvaret for os selv og relationen kort sagt beholder ejerskabet hos os selv f.eks. Jeg føler mig overset, når du ikke lytter til mig. Du-budskaber virker ofte fordømmende, bebrejdende og fastlåsende f.eks. : Du udtrykker dig ofte så negativt. Brugen af ordet men har en meget stor virkning på, hvordan børnene reagerer på det, du siger. Forestil dig, at du er et barn og hører følgende besked: Jeg havde det virkelig sjovt med dig, da vi spillede, men Børn ved præcist, hvad der kommer bagefter - noget, som de burde have gjort anderledes. Ordet men fungerer som en slettetast: Det sletter alt, hvad der blev sagt før det. At dit budskab skal komme til rette person og undgå at søge støtte/bekræftelse ved hinanden først, da det kan give både utryghed og skabe mistrivsel. Derfor er al snak i krogene og brok i det lukkede rum noget vi sammen skal tage et fælles ansvar for at forhindre. Hvis der er nogen, der har svært ved at tage dialogen med rette vedkommende, skal han/hun forpligte sig til at henvende sig til mig som leder. På den måde kan jeg klæde dem på til at kunne selv eller jeg kan deltage sammen begge parter som mediator en slags mægler. At vi er i stand til at søge om hjælp i tide, da vi ikke skal kunne klare det hele selv. Det er for store ambitioner at have - vi er heldigvis et team, hvor alle kan noget og sammen kan vi en masse. Sidst men ikke mindst synes jeg, at vi skal være meget opmærksomme på sprogets betydning og hvilke ord vi bruger fordi: Vær opmærksom på dine tanker, for de bliver til ord. Vær opmærksom på dine ord, for de bliver til holdninger. Vær opmærksom på dine holdninger, for de bliver til handlinger. Vær opmærksom på dine handlinger, for de bliver til vaner. Vær opmærksom på dine vaner, for de bliver til din karakter.

14 Sproget inviterer til at udforske egen og andres virkelighedsopfattelse eller til at skifte position og se verden i den andens perspektiv. Kort sagt er det sprog, som vi bruger med til at skabe en ny virkelighed, nye tanker og handlinger (praktisk visdom). Sproget er som en lygte, det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein). Det er på ingen måder en let opgave at skulle se med objektive øjne på sig selv og en kollega - det kræver øvelse og tillid. Men det er min erfaring, at der kun er en vej frem bliv ved, da der er et kæmpe fagligt/personligt udviklingspotentiale i det. Praksisfortællinger og brug af video er vigtige analyseredskaber, som kan bruges til at reflektere over praksis og finde alternative handlingsmuligheder. Små guidelines: - At reflektere over refleksion gå i metaplan (verbalt/nonverbalt). - At spejling/sparring giver dobbelt læring. - At kommunikation ikke kun er sprogligt, men også båret af følelser, stemninger der afspejles i mimik, handlinger og gestikuleren. - At veje sine ord på en guldvægt og begynde at introducere et mere rummeligt og anerkendende sprog. - At fremtrylle en kultur, hvor vi kan håndtere kritik og uenigheder. - At al udvikling/forandring forudsætter passende forstyrrelser og et vist mod til at gå nye veje. I forbindelse med dialog og refleksion kom jeg til at tænke på Teori U, som har fået navn efter det visuelle billede af bogstavet U. U-Modellen opererer med 3 grundlæggende bevægelser, hvor den første handler om at iagttage og observere verden med et Åbent Sind, hvor vi lader være med at downloade vante mønstre og tanker (Dialog). Den næste bevægelse foregår i bunden af Uét, hvor vi trækker os tilbage og uden at ville noget bestemt lader den indre forståelse og viden spire frem, hvilket kræver nærvær og et Åbent Hjerte. (Selvrefleksion). Den tredje bevægelse er at omsætte vores indsigter til nyskabende handlinger Åben Vilje. (Refleksion/profleksion).

15

1. kerneværdi. Anerkendelse og ros:

1. kerneværdi. Anerkendelse og ros: 1. kerneværdi Anerkendelse og ros: Jeg er overbevist om, at en anerkendende kommunikation, hvor alle bliver set, hørt og værdsat skaber tid, trivsel og glæde, hvorimod en underkendende kommunikation dræner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Nyhedsbrev for November/December

Nyhedsbrev for November/December Nyhedsbrev for November/December Kære Forældre Vinteren nærmer sig og det kræver noget varmere tøj i børnenes garderober og skiftekasser. Vi vil gennem efteråret og vinteren gå på legepladsen hver dag

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset

Læs mere

Det gode børneliv i dagplejen

Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Arbejdet med førskole i Sneglehuset Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere