DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN"

Transkript

1 i:\marts-2000\bent-a.doc Af Bent Madsen 6. marts 2000 RESUMÈ DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN En mekanisk fremskrivning af boligefterspørgslen ved hjælp af den seneste befolkningsprognose viser, at der frem til 2030 vil blive efterspurgt godt flere boliger. Hvis der tages højde for det trendmæssige fald i parfrekvenserne fortsætter, vil efterspørgslen stige til godt boliger. Demografisk betingede ændringer i boligefterspørgslen fra 2000 til hhv og 2030 Befolkningsprognose Yderligere antagelser Ændring i Hovedforløb Lavt alternativ Højt alternativ Hovedforløb Fortsat fald i parfrekvenser Hovedforløb Flytter tidligere hjemmefra Disse mekaniske fremskrivninger fokuserer alene på den potentielle boligefterspørgsel, dvs. samspillet med det faktiske udbud af boliger indgår ikke. Derfor kan fremskrivningerne betragtes som et tænkt kravforløb til boligforsyningen, givet antagelserne. Et væsentligt strukturelt træk ved fremskrivningerne er, at den potentielle boligefterspørgsel drejes over mod leje- og andelsboliger. Det skyldes den ændrede alderssammensætning i befolkningen med en øget andel af ældre. Overordnet giver fremskrivningerne et billede af en moderat udvikling i den potentielle boligefterspørgsel. Imidlertid kan antallet af nedlæggelser forudses at stige pga. forældelsen af boligmassen, hvilket bl.a. også vil trække i retning af øget aktivitet til renoveringer og ombygninger. Derfor peger de mekaniske fremskrivninger i retning af en fortsat høj byggeaktivitet. Byggeriet kommer til at stå i et dobbelt aldringspres. På den ene side fordrer den stadig ældre boligmasse øgede investeringer for at forblive intakt, og samtidig er der udsigt til, at byggeriet kommer til at stå i en stadig skarpere konkurrence med andre erhverv om arbejdskraften. En central udfordring for byggeriet vil derfor være at øge produktiviteten. Udviklingen kan også rumme store muligheder. Det ventede strukturelle skift i boligefterspørgslen over mod leje- og andelsboliger kan bruges til at mindske opsplitningen på boligmarkedet. Det kræver dog, at der gøres en målrettet indsats for at gøre dele af de nuværende nødlidende boligområder særlig attraktive for ældre. Lidt vidtløftigt kunne man forestille sig, at dele af fx Brøndby Strand eller Gjellerupplanen blev områder med ressourcestærke ældre. Samtidig kan der være perspektiv i at give familier fra de nødlidende områder mulighed for at bosætte sig i parcelhuskvarterer.

2 2 DEN DEMOGRAFISK BETINGEDE UDVIKLING I BOLIGEFTERSPØRGSLEN 1. Befolkningens boligforsyning Det er en næsten klassisk disciplin at beregne fremtidens boligbehov ud fra befolkningsprognoser og forudsætninger om samlivsmønstre. Eksempelvis blev der i forbindelse med det såkaldte Ølgaard-udvalgs arbejde foretaget en demografiske fremskrivninger af boligbehovet. Formålet var at beregne, hvornår boligmarkedet var mættet og dermed hvornår der kunne ske en liberalisering af huslejedannelsen uden risiko for voldsomme stigninger i huslejerne. Ølgaard-udvalgets beregninger blev kritiseret, bl.a. fordi usikkerheden i det demografisk fremskrevne boligbehov ikke blev tilstrækkeligt betonet. Eksempelvis kunne et uventet fald i samlivsfrekvenserne betyde, at boligmarkedet alligevel ikke var mættet. Det samme kunne en forskydning i tidspunktet for, hvornår børn flytter hjemmefra. Kritikken af Ølgard-udvalgets beregninger af boligmætningen og kritik af tidligere fremskrivninger viser tydeligt, at demografisk baserede fremskrivninger af boligbehovet skal tolkes med forsigtighed. De kan tegne konturerne af en række udfordringer, men de kan ikke bruges til præcise anvisninger som en slags 5- eller 10-årsplaner Demografi Danmarks statistik udarbejder jævnligt befolkningsprognoser. Den seneste er udarbejdet i december I den følgende demografisk betingede fremskrivning af boligbehovet vil der blive fokuseret på de kommende 30 år på baggrund af den prognose. Befolkningsprognosen er bygget op som et hovedforløb og to alternativ forløb, alternativ I og alternativ II. 1 Hertil kommer, at der også er en vis sammenhæng mellem de anvendte forudsætninger i fremskrivningen og den faktiske situation på boligmarkedet. Hvis boligmarkedet er stramt, vil børn flytte lidt senere hjemmefra m.v.

3 3 I alternativ I falder dødeligheden mere end i hovedforløbet, fertiliteten stiger mere og nettoindvandringen er højere. Alternativ II er en fremskrivning af situationen i 1998, dvs. fertiliteten ligger konstant, dødeligheden falder ikke og nettoindvandringen er konstant. I tabel 1 vises forskellene mellem de tre forløb. Tabel 1. Befolkningsprognosen, forskellige scenarier, personer. Ændring i fht. hovedforløb Alder Hovedforløb Alternativ I Alternativ II < Kilde: DS Ifølge hovedforløbet vil der i Danmark i 2030 være 5,6 mill. mennesker mod 5,3 mill. i dag, jf. tabel 1. I alternativ I ventes befolkningen i 2030 at være ca. ¼ mill. højere end i hovedforløbet især fordi antallet af unge (højere fertilitet) og gamle (mindsket dødelighed) er højere hvorimod der i alternativ II er ca. ¼ mill. færre mennesker i 2030 end i hovedforløbet. Som udgangspunkt er hovedforløbet den befolkningsfremskrivning, som Danmarks Statistik finder med sandsynlig. Det betyder dog ikke, at alternativerne kun er meget lidt sandsynlige. Da den forrige befolkningsprognose blev offentliggjort kun godt et halvt år tidligere end denne prognose - var det nuværende alternativ I hovedforløbet. Det viser, at der er en betydelig usikkerhed forbundet med fremskrivninger af befolkningen.

4 4 3. Befolkningsgrupper og bomønster Alder og samlivsmønstre har stor betydning for, hvordan man bor. Frem til det 16. år bor stort set alle hjemme, hvorefter der er stigende hyppighed i fraflytning fra forældrene, og fra det 25. år er langt de fleste flyttet hjemmefra. Udviklingen har gennem 1980erne været, at børn flytter lidt senere hjemmefra, hvilket kan skyldes længere uddannelser og bedre boligstandard hos forældrene. Figur 1. Andelen af unge, som ikke bor hjemme 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alder Kilde: Levevilkår i Danmark, 1997 Samlivsmønstret har stor betydning for det samlede boligbehov, idet par så at sige efterspørger halvt så mange boliger som enlige. Parfrekvensen udviser et buet forløb over livet.

5 5 Figur 2. Andelen af den udeboende befolkning i parfamilier, enlige og fælleshusholdninger (institutioner) % 80% 60% 40% Fælles Enlige Par 20% 0% < Kilde: DS og AE Udviklingen i andelen af parfamilier ud af det samlede antal familier i befolkningen kan henføres en ændret alderssammensætning og en ændret tilbøjelighed til at indgå i par. Tilbøjeligheden til at indgå i par er dalende. Udviklingen fra 1991 til 1997 viser, at mellem 0,2 og 0,3 pct.point færre i aldersgrupperne op til 55 år indgår i parfamilier. Eksempelvis har det for de årige betydet, at mens knap 79 pct. i denne aldersgruppe indgik i parfamilier i 1991 så er tallet faldet til 77 pct. i For de ældre over 60 år ses også et fald i andelen af parfamilier, hvilket måske også kan tilskrives udviklingen i middellevetiderne. Udviklingen fra 1991 til 1996 er en videreførsel af de foregående års udviklingstrend med faldende parfrekvenser. Ejerformen af familiens bolig afhænger typisk af, om det er parfamilier eller enlige, og hvilken aldersgruppe der drejer sig om. Det overordnede mønster er, at parfamilier i langt højere grad end enlige bor i ejerboliger, og at de unge og de ældre i højere grad end de midaldrende bor i lejebolig.

6 6 Figur 3. Familiernes bomønster og boligens ejerform 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% < Par Ejer Privatudl. Andel Almen % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% < Enlige Kilde: DS og AE 4. Mekanisk fremskrivning af boligefterspørgslen De centrale størrelser i en mekanisk demografisk baseret fremskrivning af boligefterspørgslen er: Befolkningsudviklingen i forskellige aldersgrupper. Tidspunktet for etablering af selvstændig familie. Tilbøjeligheden til at indgå i parfamilier Antagelserne om disse størrelser kan være mange og kombinationerne af dem endnu flere. Her er det valgt at præsentere 5 mekaniske fremskrivninger med antagelser som vist i skema 1.

7 7 Skema 1. Alternative fremskrivninger af boligefterspørgslen Demografi Tidspunkt for etablering af selvstændig familie Tilbøjelighed til indgåelse af parfam. Fremskrivning A Hovedforløb Uændret Uændret Fremskrivning B Alternativ I Uændret Uændret Fremskrivning C Alternativ II Uændret Uændret Fremskrivning D Hovedforløb Uændret Nedadgående trend fortsættes Fremskrivning E Hovedforløb Fraflytningsmønstret forskydes 1 år, dvs. 16 årige fraflytter som 17 årige osv. Uændret I fremskrivningerne antages, at familierne bosætter sig i forskellige ejerformer svarende til mønstret i Denne antagelse kan selvfølgelig ikke danne grundlag for helt præcise udsagn om efterspørgslen efter hver enkelt ejerform, men den kan give et fingerpeg om efterspørgselspresset vil være størst på udlejningsmarkedet eller på ejerboligerne. Grundlæggende set kan de forskellige antagelser ikke anskues uafhængigt af hinanden. Tilbøjeligheden til at flytte hjemmefra eller bo som enlig afhænger ikke alene af den enkeltes præferencer men også af situationen på boligmarkedet som helhed. Hvis udbudet af boliger er knapt i forhold til den potentielle efterspørgsel, vil der være lange køer på det rationerede lejeboligmarked og høje priser på det frie lejebolig marked og i ejerboligerne og det vil slå ud i de faktisk observerede tilbøjeligheder til at etablere selvstændige familier og i fordelingen på ejerformer. I de her præsenterede mekaniske fremskrivninger fokuseres der alene på den potentielle boligefterspørgsel, dvs. samspillet med det faktiske udbud af boliger indgår ikke. Derfor kan fremskrivningerne betragtes som et tænkt kravforløb til boligforsyningen, givet antagelserne.

8 8 Tabel 2. Mekaniske fremskrivning, ændring i potentiel boligefterspørgsel fra 2000 til henholdsvis 2020 og Ændring, boliger Fremskrivning A Fremskrivning B Fremskrivning C Fremskrivning D Fremskrivning E Kilde: Egne beregninger Den største stigning i den potentielle boligefterspørgsel ses i fremskrivning B, som er baseret på alternativ I i befolkningsprognosen, mens den laveste stigning ses i fremskrivning C baseret på alternativ II i befolkningsprognosen. Fremme i 2030 betyder de to varianter af befolkningsprognosen en forskel i den potentielle boligefterspørgsel på godt boliger. Antagelsen om udviklingen i samlivsformerne har også stor betydning for den potentielle boligefterspørgsel. En antagelse om et fortsat fald i andelen af parfamilier svarende til den historiske udvikling vil frem til 2030 i sig selv give et løft i den potentielle boligefterspørgsel på ca boliger, når der sammenlignes med en situation, hvor andelen af parfamilier blev fastholdt konstant. Antagelsen om, hvornår børn flytter hjemmefra har også en vis betydning for den potentielle boligefterspørgsel, jf. en sammenligning af scenarie E og A, men samtidig skal det erindres, at der ikke er nogen tendens i retning af, at børn flytter tidligere hjemmefra, jf. tidligere. Det er karakteristisk for alle fremskrivningerne, at den potentielle efterspørgsel efter lejeboliger og andelsboliger stiger stærkere end for ejerboliger.

9 9 Figur 4. Potentiel efterspørgsel efter boformer, ændring fra 2000 til 2030, procent. 18,0 16,0 14,0 12,0 Almen Andel Pr.udlejn. Ejer 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 A B C D E Kilde: AE Dette er især udpræget i fremskrivning D med faldende parfrekvenser, fordi enlige i noget større omfang end par efterspørger leje- eller andelsboliger. Endvidere trækker aldringen af befolkningen i sig selv i retning af flere leje- og andelsboliger. Til sammenligning kan det nævnes, at Ølgaard-udvalgets opgørelser af den potentielle boligefterspørgsel fulgte mere simple retningslinier. For det første sondredes ikke mellem forskellige boligtyper, og for det andet var fokus især rettet imod, hvor tidligt unge stifter selvstændig bolig, jf. boks 1 herunder. De ovenstående beregninger viser imidlertid, at det i højere grad er samlivsmønstrene fremfor alderen for stiftelse af selvstændig bolig, som har betydning for den potentielle boligefterspørgsel.

10 10 Boks 1. Den demografiske fremskrivning af boligefterspørgslen i Ølgaard-rapporterne Andelen af personer i parforhold (ægtepar, registreret partnerskab og papirløse) opgøres i befolkningen opdelt på 5 års aldersklasser, og det antages, at alle par skal have en bolig. Herefter gøres to alternative antagelser, nemlig at alle enlige over 20 år skal have en bolig, eller at alle enlige over 25 år skal have en bolig. Disse to alternativer kaldes hhv. PBE20+ og PBE25+. Der gøres ikke alternative antagelser om parfrekvenserne. Der sondres i fremskrivningen ikke mellem forskellige boligtyper. I Lejelovskommissionens betænkning præsenteres en beregning af den potentielle boligefterspørgsel efter disse retningslinier på den daværende befolkningsprognose. Det fremgår at PBE25+ stiger med frem til 2030, mens PBE20+ stiger med Der er således ikke den store forskel mellem alternativerne set over 30 år. Det kunne da heller ikke ventes, da tidspunktet for hvornår børnene flytter hjemmefra har mindre betydning end fx alternative antagelser om udviklingen i parfrekvenserne, jf. ovenstående beregninger. 5. Mekanisk fremskrivning af antallet af nedlæggelser af boliger. Hvert år nedlægges et antal boliger af forskellige årsager. Nogle boliger sammenlægges fx i forbindelse med byfornyelse. 2 Andre boliger får anden anvendelse og overgår fx til erhverv. Atter andre nedrives. Det er vanskeligt at få et overblik over, hvor mange boliger, der nedlægges hvert år. En nærmere analyse i en af Ølgaard-udvalgets betænkninger når frem til den konklusion, at praktisk taget alle boliger overlever 40-års alderen, at over 90 pct. bliver mindst 80 år gamle, og for boliger over 80 år nedlægges ca. 2 pct. pr. år. 3 Men spørgsmålet er præget af stor usikkerhed. Den løbende forældelse af boligmassen år for år betyder, at antallet af nedlæggelser vil være stigende. Over 40 pct. af den samlede boligmasse er opført mellem 1950 og Nu er disse boliger mellem 20 år og 50 år gamle, men i 2020 vil de være mellem 40 år og 70 år gamle. De 40 pct. af boligmassen, som er opført før 1950, kommer for alvor i klassen af over 80 årige i de kommende årtier. Bruges de 2 Der sker også opsplitninger, men antallet af sammenlægninger er omkring dobbelt så stor som antallet af opsplitninger, jf. debatoplægget: Boligmasse og boligkvalitet, Boligministeriet 1990, p Boligministeriet (1990), op.cit., p. 32.

11 11 ovenfor nævnte antagelser i Ølgaard-udvalgets betænkning, betyder det, at antallet af nedlæggelser vil stige med omkring 50 pct., nemlig fra beregnet godt i 2000 til godt efter En sådan mekanisk opgørelse er præget af overordentlig stor usikkerhed, bl.a. fordi spørgsmålet om nedlæggelser kun er delvist belyst. Endvidere forudsætter opgørelsen en vis over-efterspørgsel efter boliger, således som det er set i de foregående årtier. Hvis efterspørgslen på boligmarkedet svigter i løbet af de kommende 30 år fx pga. den demografiske udvikling og/eller pris- og indkomstudviklingen - kan antallet af nedlæggelser presses op, fordi de mindst attraktive boliger kan få meget vanskeligt ved at tiltrække beboere. Omvendt kan en stærk mangel på boliger også føre til, at antallet af nedlæggelser reduceres. Mekaniske fremskrivninger af antallet af nedlæggelser inddrager således ikke samspillet med udbud- og efterspørgselsforholdene på boligmarkedet. 6. Mekanisk fremskrivning af nybyggeriet Det ligger nu lige for at sammenholde det potentielle krav til nybyggeriet som summen af den mekanisk fremskrevne boligefterspørgsel og antallet af nedlæggelser. En sådan mekanisk fremskrivning af nybyggeriet vil dog lide af de samme svagheder, som de mekaniske fremskrivninger af hhv. boligefterspørgslen og nedlæggelserne. Herudover er der også det særlige træk, at efterspørgslen drejer over mod udlejningsboliger, jf. tidligere. Mange af fremtidens ældre stiller utvivlsom andre og større krav til deres bolig end den nuværende boligmasse kan leve op til. Disse kvalitetskrav vil trække investeringerne i renovering og ombygning op. Samtidig er mange af de traditionelle private udlejningsboliger gamle, hvilket i sig selv skærper investeringskravene. Der tegner sig således et billede af et nybyggeri afledt af den potentielle boligefterspørgsel på boliger pr. år plus kompenserende nybyggeri for nedlæggelserne samt en betydelig renoverings- og ombygningsaktivitet. Der synes således fortsat at være udsigt til en høj byggeaktivitet. Hvorvidt der bliver realiseret en sådan høj nybygnings- og renoverings/ombygningsindsats i de kommende årtier afhænger af efterspørgsels- og udbudsforholdene i byggeriet. Her har bl.a. produktivitetsudviklingen i byggeriet stor betydning. Hvis det lykkes at øge produktiviteten i byggeriet markant, vil der være langt større muligheder for at øge byggeaktiviteten.

12 12 7. Sammenfatning og perspektiv Som nævnt i indledningen skal man være meget forsigtig med for håndfaste tolkninger af den potentielle boligefterspørgsel. Der er store usikkerhedsfaktorer angående befolkningsudviklingen og udviklingen i samlivsformerne. Herudover er der som tidligere nævnt forskel på den potentielle og den faktiske boligefterspørgsel, hvor ejendomspriser, huslejer og ventelister får indflydelse på folks faktiske adfærd. Et væsentligt strukturelt træk ved fremskrivningerne er, at den potentielle boligefterspørgsel drejes over mod leje- og andelsboliger. Det skyldes den ændrede alderssammensætning i befolkningen med en øget andel af ældre. For det første har ældre en øget tilbøjelighed til at bo i leje- og andelsboliger sammenlignet med midaldrende, og for det andet er andelen af enlige større blandt de ældre, hvilket både giver en øget andel af familier og en øget beboerandel i andels- og lejeboliger. Overordnet giver fremskrivningerne et billede af en moderat udvikling i den potentielle boligefterspørgsel. Imidlertid kan antallet af nedlæggelser forudses at stige pga. forældelsen af boligmassen, hvilket bl.a. også vil trække i retning af øget aktivitet til renoveringer og ombygninger. Derfor peger de mekaniske fremskrivninger i retning af en fortsat høj byggeaktivitet. Sammenfattende kan det således konstateres, at aldringen af befolkningen og aldringen af boligmassen giver ganske store udfordringer men tillige også store muligheder i de kommende årtier. I overskriftsform nævnes nogle af de store udfordringer og muligheder herunder: Produktiviteten i byggeriet skal øges. Forældelsen af boligmasse og forældelsen af befolkningen skaber et dobbelt pres. Der kræves større boliginvesteringer blot for at holde boligmassen intakt samtidig med, at konkurrencen om de erhvervsaktive skærpes. Af-ghettoisering. Der sker ganske store forskydninger på boligmarkedet, når den nuværende midaldrende parcelhus-generation rykker ind i lejeboliger og andelsboliger. Disse forskydninger kan bevidst bruges til at modvirke tendenserne til en stadig større opdeling af boligmarkedet. Måske lidt vidtløftigt kunne man forestille sig, at dele af de nuværende nødlidende boligområder målrettet gøre attraktive for fremtidens ældre. Medfinansiering. En stor del af fremtidens ældre, som har levet mange år i parcelhuse, vil utvivlsomt også stille store krav til boligen til den tredje alder, og mange af dem har også finansielle muligheder for at realisere disse krav. En sådan finansieringsvilje og evne kunne bruges til at imødekomme de nye ældres boligkrav.

13 13 Det almene parcelhus. Fritliggende almene boliger er ikke nogen nyhed. Derimod ville det være nyt (men tilladt i lovgivningen), hvis almene boligselskaber indskød penge i parcelhuse og lancerede dem som en variant af almene boliger. Midlerne til at finansiere kapitalandelen i parcelhusene kunne være en del af de nye ældres medfinansiering.

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Almene boliger i Danmark

Almene boliger i Danmark Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014 Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis

Læs mere

Den fremtidige boligefterspørgsel

Den fremtidige boligefterspørgsel Den fremtidige boligefterspørgsel Morten Skak Center for Bolig og Velfærd En prognose for udviklingen i boligefterspørgslen frem til år 2025 - som kan kopieres i kommunerne En prognose 2009-2025: Bruttoefterspørgsel

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER

FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER FREMTIDENS ALMENE FAMILIE- OG BOFORMER Kredskonference 9. kreds Rikke Lønne, udviklingskonsulent BL Den 4. marts 2017, LO-skolen Fremtidsstudiet Beboerdemokrati Effektivisering Fremtidens familie- og boformer

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning

13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning 13. Den fremtidige efterspørgsel efter privat boligudlejning Af lektor, cand.polit. Morten Skak, Institut for virksomhedsledelse og økonomi, SDU Antallet af private udlejningsboliger har været faldende

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Bilag 2. Forudsætninger

Bilag 2. Forudsætninger Bilag 2 Forudsætninger 64 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model. Resultatet af

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE -, marts Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 3 2. Sammenfatning... - 4 3. Forudsætninger for prognosen...- 4 4. Oplandskommuner...- 5 5. Kommunens samlede

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang - men økonomisk tilbagegang giver befolkningsmæssig fremgang - tendens eller tilfældighed? Brøndby

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Fremtidens almene familie- og boformer Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Formål med netværket Gensidig sparring ny viden til kreds og organisation Kvalificere fremtidens almene boligmasse Input

Læs mere

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 Side1/10 Økonomiafdelingen Grønlandsgade 3 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 16 Fax: 65 15 14 39 mek@kerteminde.dk www.kerteminde.dk Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 I dette notat

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE Randers Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2024 Samlet folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Prognoser i Assens Kommune

Prognoser i Assens Kommune Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose 2013-2025

Befolkningsprognose 2013-2025 Befolkningsprognose 2013-2025 Indhold Indledning...3 Resume...4 1. Befolkningsprognose for Herning Kommune...5 1.1. Befolkningsudviklingen...5 1.2. Befolkningens aldersfordeling...7 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015 Økonomisk analyse 27. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Uden indvandring vil dansk økonomi mangle 51.000 personer i den arbejdsdygtige

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune April 2104 Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads Laursen fra

Læs mere