Pædagogisk læreplan 2014 Regnbuen

Transkript

1 Hos os vil man opleve Gnist, glæde og masser af livslyst 1

2 Anbefalinger til udfyldelsen af læreplansskabelonen Til arbejdet med at udarbejde den nye pædagogiske læreplan, er der inspiration at hente i Vejledning til læreplansskabelonen. For at den pædagogiske læreplan ikke bliver for lang og omfattende anbefales følgende: Side 2: Korte beskrivelser det anbefales, at beskrivelsen af Beliggenhed, Fysiske rammer og Hvem er vi samlet set fylder en side. Side 3: Det anbefales, at beskrivelsen af Læring og didaktiske overvejelser samlet set fylder en side. Side 4-5: Metoden til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan er et færdigt afsnit, som institutionen ikke skal udfylde noget i. Side 6-13: Det anbefales, at beskrivelsen af det enkelte tema holdes på en side. Læringsmål og tiltag skal formuleres for det pædagogiske personale hvad skal vi gøre, for at børnene kan lære? Side 14-18: Politiske visioner børn 0-5 år - Det er kun de politiske målsætninger og resultatmål, som institutionerne skal arbejde med, der er sat ind i skemaet. Side 18: Her har den enkelte institution mulighed for at indsætte eventuelle egne mål og indsatser. 2

3 Institutionens navn Beliggenhed Regnbuen er beliggende i et lille landsbysamfund i dejlige naturskønne omgivelser, hvor man i gå afstand både kan opleve skov, sø, natursti, landbrugsarealer og rekreative områder. Derudover er der i umiddelbar nærhed både sportsplads og sportshal. På gåtur til Hampen Sø. Fysiske rammer Regnbuen har en god og velindrettet legeplads med mange buske, træer og kroge. Der er store flisearealer til cykelbaner, flotte blomsterbede, en køkkenhave, et naturværksted, en bålplads, et bålhus, voliere, stald til høns og kaniner etc. Selve bygningen er fra 2001, hvor den blev indrettet til institutionens formål. Bygningen består af et stort køkken/alrum, hvor al spisning og mange aktiviteter foregår. Der er i alrummet et hyggehjørne med en stor sofa, hvor man kan læse en bog eller blot slappe lidt af. Desuden er der en række mindre rum, som er indrettet til forskellige lege- og beskæftigelsesfunktioner. Regnbuen bygningerne er opført i

4 Hvem er vi Regnbuen er en forholdsvis lille integreret institution på børn i alderen 2 år og 9 måneder til ca. 4. klasse. Samværet i Regnbuen kan karakteriseres som samværet i en stor familie, hvor det naturligvis er nødvendigt med en struktur. Strukturen kendetegnes dog snarere af værdier frem for regler. I samværet udfordres og lærer barnet bl.a., at der må vises hensyn og indgås kompromiser. Det er i samværet med andre, at barnet udvikler sine personlige og sociale kompetencer. Samværsformen i Regnbuen er derfor ikke styret af snævre regler og stive strukturer, men derimod af synlige rammer, dialog, ansvarlighed og hensyn overfor hinanden, dyrene, naturen og tingene. Med et aldersspektrum fra 2,9 til ca. 10 år, giver det mulighed for, at søskende kan være i Regnbuen samtidig, og det giver børnene rig mulighed for at lege på tværs af aldre. Dette er med til at styrke børnenes sociale kompetencer og læring. De mindre børn lærer af de store og de store børn lærer at tage hensyn til de mindre. Størstedelen af medarbejdergruppen har i 2011 og 2012 deltaget i et længerevarende kursusforløb på 6 uger omkring inklusion. Derudover har hele personalegruppen i 2012 deltaget i et pilotprojekt De Utrolige år daginstitution (DUÅ). DUÅ handler om at fremme den positive adfærd hos det enkelte barn samt børnegruppen og synliggørelse af det enkelte barns kompetencer. Gennem arbejdet med DUÅ arbejdes der målrettet med at sikre, at alle børn er inkluderet og føler sig som en del af et fællesskab. Det er personalets rolle at arbejde målrettet med dette. Det gøres ved, at personalet på deres teammøder har en dialog om hvert enkelt barn og gruppens trivsel. Med udgangspunkt i DUÅ sikres det, at børnenes trivsel, udvikling og læring kommer i højsædet, der fokuseres på det enkelte individ men også børnegruppens dynamik. Møderne bruges også til at lave udviklingsplaner og planlægning af aktiviteter, der målrettet understøtter det ovenstående. DUÅ danner grundlaget for den pædagogiske praksis i Regnbuen. 4

5 Læring og didaktiske overvejelser Læring Didaktikken bruger vi for at skabe bevidste læringsmiljøer for børnene gennem de planlagte aktiviteter og projekter, didaktikken findes også i den daglige samværsform og rutiner. Børnemiljøet tænkes ind via en inkluderende tankegang i arbejdet med didaktik og læring. Den inkluderende tankegang i arbejdet med børnene betyder, at der er fokus på hvert enkelt barn og dets trivsel og oplevelse af at være en del af et fællesskab. Personalet fra hver gruppe har teammøde hver 3. uge, hvor de planlægger og evaluerer aktiviteter og projekter for deres børnegruppe, samt fokuserer på det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læringsmiljø - og herunder pædagogisk tilrettelæggelse Gode læringsmiljøer skabes ved at tage udgangspunkt i børnegruppen og det enkeltes barns nærmeste udviklingstrin. Der sættes mål for børnegruppen eller det enkelte barn, hvor der bliver arbejdet med DUÅ s (De Utrolige År) udviklingsplaner eller SMITTE (se mere om SMITTE på side 6) Personalet tilrettelægger den pædagogiske praksis på teammøder og personalemøder. Det gode børnemiljø sikres ved, at der skabes gode relationer børnene imellem og mellem barn og voksen. Kendskabet til børnegruppen er altafgørende i det pædagogiske arbejde med børnemiljøet. Børnene kan deltage i forskellige slags fællesskaber; det store Regnbuefællesskab, hvor vi alle deltager, eller i mindre fællesskaber eksempelvis i vores små eftermiddagsgrupper, som vi samles i hver dag. Her er fællesskabet en lille gruppe børn som mødes og nyder resten af madpakken og lidt frugt, mens den voksne skaber et læringsmiljø ved at snakke, synge, rime, fortælle og optræde sammen med børnene. Børnene er delt ind i grupper, hvor de er tilknyttet bestemte voksne. Børnene er inddelt i grupperne efter alder, og følges med de voksne og de andre børn i gruppen helt fra børnehavestart og indtil de skal flytte over til skolebørnene, hvor de vil blive tilknyttet nye voksne. Det giver rig mulighed for at lave alderstilpassede aktiviteter der giver mening for, og udfordrer, børnene. Personalets rolle Personalet skal se, høre, forstå og anerkende alle børn. Personalet skal sikre, at de strukturerede og ustrukturerede aktiviteter støtter op om barnets trivsel, udvikling og læring. Personalet er positive rollemodeller for børnene. Glade og trygge voksne giver glade og trygge børn. Personalet har ansvaret for den gode stemning i huset for at sikre, at det er et godt sted at være, hvor børnene udvikles og trives. 5

6 Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis, med udvikling og læring for øje. SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer. 6

7 6 læreplanstemaer Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan, samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særligt behov Overgange Politiske målsætninger i Vision 2016 Eventuelle egne målsætninger I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis. Evaluering Evaluering, i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. Evaluering er både tilbageskuende og fremadrettet. Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. 7

8 8

9 Barnets alsidige personlige udvikling Tema Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Læringsmål Vi vil give mulighed for at barnet får kendskab til sig selv og sine kompetencer, og derved turde udfordre sig selv og omverdenen. at barnet oplever at være en vigtig person i Regnbuen; anerkendt, set, hørt og forstået, og derved være en del af fællesskabet. Et barn som holder afslutning og modtager sin mappe med hele hans Regnbue-liv. Inklusion Inklusion fremmes, når barnet har en følelse af at være en del af et fællesskab. Det kan være i de små fællesskaber, men også i hele Regnbue-familien. 9

10 Tiltag Pædagogisk læreplan 2014 Regnbuen Vi skaber rum og laver aktiviteter for børnene, hvor de har mulighed for at udfordre og afprøve sig selv. Børnene skal møde engagerede og lydhøre voksne, som opmuntrer og anerkender barnet, roser barnet i dets gøren og laden samt viser og fortæller, at barnet er en afholdt, vigtig og unik person. Vi vil skabe mulighed for, at barnet sætter sine spor i Regnbuen, og bliver værdsat og husket for den de er og det de gør. Udviklingsplaner fra De Utrolige År. Vi tager os tid til det enkelte barn og deres forældre. Vi spørger ind til barnets liv, også til det der sker udenfor Regnbuen. Tegn på læring Når barnet tilegner sig nye kompetencer og fremviser det for andre. Når barnet fortæller og betror sig til børn og voksne. Når barnet prøver nyt og får en oplevelse af succes. Dokumentation Observationer. Børneinterviews. Daglige praksisfortællinger med og om børnene. Børnenes personlige Regnbuemappe med billeder og tegninger fra hele Regnbuetiden. Udviklingsplaner Evaluering Opfølgning og analyse af udviklingsplaner. Fortolkning og analyse af observationer og børneinterviews. På teammøder og personalemøder. Ved forældresamtaler og i det daglige forældresamarbejde. 10

11 Sociale kompetencer Tema Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Læringsmål Vi vil give mulighed for At børnene har en eller flere gode relationer til andre børn i deres dagligdag i børnehaven. At børnene lærer at begå sig i sociale fællesskaber, lærer at dele, indgå kompromis og være åbne over for andre børn. Inklusion Børnene oplever at de sammen kan nå langt. Vi fremmer inklusion ved at sikre, at børnene er en del af et fællesskab. Det kan vi hjælpe dem til, ved at lære børnene at være åbne overfor andre børn og invitere dem med i deres leg. Tiltag Lave forløb med DUÅ dukkerne i små børnegrupper, hvor vi øver sociale kompetencer (såsom empati, konflikt håndtering og løsning). De voksne skal have opmærksomhed på gruppens trivsel, være opmærksomme på eventuelle forandringer og handle derudfra. (fast dagordenspunkt på teammøderne) Lave venskabskontrakter. Hjælpe, støtte, vejlede og gentage reglerne i konflikter, i eftermiddagsgrupper med udgangspunkt i DUÅ redskaberne. Lave udviklingsplaner (DUÅ) samt SMITTE på de enkelte børn samt børnegrupperne. 11

12 Tegn på læring Pædagogisk læreplan 2014 Regnbuen Når barnet oplever at blive efterspurgt af andre børn. Når barnet finder nye legerelationer. Når vi hører børnene bruge de nye redskaber og begreber, som de har erhvervet sig, eks gennem DUÅ dukkerne. Når barnet imødekommer et andet barn og inviterer til leg. Når personalet oplever, at arbejdet med DUÅ udviklingsplan lykkedes. Når børnene selv klarer små konflikter uden brug for hjælp af en voksen. Når vi oplever, at venskabskontrakter gavner børnene i deres relation med hinanden. Dokumentation Observationer i dagligdagen. Praksisfortællinger om og sammen med børnene Børneinterviews. Digitale medier, eksempelvis lave film på ipad. Udviklingsplan Evaluering Opfølgning og analyse af udviklingsplaner Fortolkning og analyse af observationer, praksisfortællinger og børneinterviews. På teammøder og personalemøder Ved forældresamtaler og i det daglige forældresamarbejde 12

13 Sprog Tema Læringsmål Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Vi vil give mulighed for At børnene møder sproget i dets mange facetter i hverdagen, hvor vi snakker, synger, læser, digter og fortæller. At børnene oplever vigtigheden og betydningen af sproget i sammenspil med omgivelserne. Nu skal jeg hjælpe dig der sendes breve til bedsteforældredag. Inklusion Inklusion kan fremmes ved, at børnene lærer vigtigheden af et godt og positivt sprogbrug. Personalet er rollemodeller ved at tale positivt til, om og med børn, forældre og andet personale. Samtidig skal personalet være opmærksomme på, hvordan sproget kan være med til at ekskludere. Tiltag Hver dag i små grupper ved eftermiddagstid eksperimenterer vi med sproget; vi snakker, fortæller, synger, skriver, digter og rimer. Vi har et positivt sprogbrug overfor, til og med hinanden, både børn og voksne. Personalet inviterer til dialog med børnene, taler positivt til og om børnene, og kan derved være med til at skabe nye historier om det enkelte barn. Vi laver udviklingsplan for at afhjælpe eventuelt negativt sprogbrug blandt en børnegruppe eller et enkelt barn. 13

14 Vi guider, støtter og vejleder børnene i at bruge sproget på en god og hensigtsmæssig måde i interaktionen med andre. Tegn på læring Når vi oplever, at børnene bruger sproget som strategi i relationen til de andre børn. Når vi hører, børnene synge sange, bruge rim og remser, de har lært. Når vi oplever, børnene selv begynder at rime, digte, fortælle historier og skrive deres egne bøger. Når vi hører børnene bruge positive ord om og til hinanden. Når vi oplever, at en udviklingsplan lykkedes. Når børnene bruger høflighedsfraserne i omgang med hinanden. Dokumentation Observationer i dagligdagen. Praksisfortællinger om og sammen med børnene. Udstilling af børnenes egne historier og digte. Udviklingsplaner Evaluering Opfølgning og analyse af udviklingsplaner. Fortolkning og analyse af observationer og praksisfortællinger. På teammøder og personalemøder. Ved forældresamtaler og i det daglige forældresamarbejde. 14

15 Krop og bevægelse Tema Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Læringsmål Vi vil give mulighed for At børnene finder glæde ved at bevæge sig, og lærer kroppens muligheder at kende. At bevægelse bliver en naturlig del af børnenes hverdag. Børnene udfordrer deres kroppe ved at klatre højt op i træet. 15

16 Inklusion Inklusion fremmes ved, at de fysiske aktiviteter tilrettelægges, så alle børn har mulighed for at deltage efter deres formåen. Tiltag At børnene hver dag kommer udenfor og får mulighed for at udvikle og styrke de motoriske færdigheder på vores legeplads, der inspirerer til bevægelse og hvor der er motoriske udfordringer til alle. Vi vil ofte tage på ture ud af huset, hvor børnene får mulighed for at udfordre sig selv i terrænet og derved lære sin krops muligheder at kende. Vi arrangerer cykeldage/ture i løbet af året. Vi vil lege forskellige lege på sportspladsen, hvor vi har fokus på fysiske aktiviteter. Vi vil afholde flere motionsdage i løbet af året, hvor vi har fokus på forskellige fysiske aktiviteter. Vi vil bruge den nærliggende hal en gang om ugen i vinterhalvåret. Tegn på læring Når vi oplever børnene: udfordrer sig selv, eks. når de øver sig i at cykle på tohjulet cykel og til sidst mestrer det. gennem deres leg er i bevægelse og bruger kroppen. bygger videre på eller i gangsætter bevægelseslege. kravler op i klatretræet, og med tiden kommer højere og højere op. glæder sig til at komme over i hallen. selv søger motoriske udfordringer på legepladsen, på gåturen, i skoven etc. Dokumentation Observationer. Digitale medier, eksempelvis lave film på ipad. Fotos til fremvisning. Udviklingsplaner Evaluering Opfølgning og analyse af udviklingsplaner. På teammøder og personalemøder. Ved forældresamtaler og i det daglige forældresamarbejde. 16

17 Naturen og naturfænomener Tema Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Læringsmål Vi vil give mulighed for At børnene udvikler kendskab, erfaring og respekt for naturen og dyrene i den. At børnene udvikler kendskab til de fire årstider. At børnene udvikler kendskab til forskellige vejrtyper. Koloni 2014 Pigerne undersøger hindbærrene og inden de spiser dem direkte fra busken. Inklusion Gennem naturoplevelser kan fællesskabet styrkes og nye kan opstå. Børnenes begejstring ved at dele fund og oplevelser med andre børn i gruppen, kan give fællesskabsfølelse. Oplevelsen af forskellige vejrtyper kan give følelse af sammenhold. 17

18 Tiltag Pædagogisk læreplan 2014 Regnbuen Vi arbejder med affald, hvor vi sorterer grå og grønt affald ved bordet, når vi spiser samt deltager i Naturfredningsforeningens årlige affaldsindsamling. Vi vil så, luge og høste i vores egen køkkenhave samt afholde høstfest i september Vi vil tage på 3 dages ekskursion til Palsgård skov i maj, hvor vi flytter børnehaven ud i skoven og oplever naturen på tætteste hold. Vi har dyr i børnehaven, hvor børnene hjælper til med at passe dem, samt får indblik i livets cyklus. Vi følger årstidernes skifte ude i naturen, og er ude i al slags vejr, og mærker på kroppen de forskellige vejrtyper. Vi arbejder mod atter at få det grønne flag fra Friluftsrådet. Vi indsamler og studerer flora og fauna i naturen. Tegn på læring Når børnene: finder og indsamler dyr på eget initiativ. bruger naturens materialer i deres leg. bruger deres viden, om naturen og årstidernes gang, i legen. samler affald ind på eget initiativ, eks. når vi går ture. viser de har styr på affaldssortering og hjælper de andre børn med det. viser glæde ved at komme ud i naturen. viser interesse og omsorg for dyrene. Dokumentation Vi vil afholde en årlig høstfest. Børnene får egne planter med hjem, som de fremdyrker i børnehaven. Lave film på ipad, fotos til fremvisning. Bruge naturens materialer til at lave en udstilling. Udstilling af affaldssortering. Børnene modtager diplomer for gennemført affaldskursus. Evaluering På teammøder og personalemøder SMITTE Gennemgang af film, udstillingsmaterialer og billeder. 18

19 Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Læringsmål Vi vil give mulighed for At børnene får mulighed for at afprøve forskellige kreative udtryksformer At børnene får en viden om vores kultur og traditioner Vores årlige 3 dages udflugt til Palsgaard Skovmuseum børnene besøger museet. Inklusion Inklusion kan fremmes ved store kreative projekter, hvor alle børnene bidrager, og dermed føler ejerskab overfor det færdige produkt, der bliver udstillet. Når børnene får kendskab til egen kultur og indsigt i andres. 19

20 Tiltag Pædagogisk læreplan 2014 Regnbuen Vi i talesætter og fejrer traditionerne, eksempelvis høstfest, fastelavn, påske, jul etc. Vi giver børnene mulighed for selv at eksperimentere med deres kreativitet, hvor materialerne er i børnehøjde. Vi laver kreative projekter og udstillinger. Børnene skal have mulighed for at afprøve forskellige udtryksformer bl.a. drama, digitale medier mv. hvor de får mulighed for at optræde og udtrykke sig foran gruppen. Vi synger og leger gamle sanglege. Vi benytter skovmuseet i Palsgård på vores tre dages tur i maj og i ferierne, hvor børnene oplever skovriddergården og skoven som i gamle dage. Samt deltager i forskellige årstidsbestemte aktiviteter på skovriddergården målrettet børn. Tegn på læring Børnene taler om traditionerne i hverdagen også efter det er sket. Eksempelvis ser i deres børnemappe med billeder af begivenhederne Børnene tager selv initiativ til at benytte sig af de materialer, der står til rådighed Dokumentation Foto og små film klip. Udstillinger af deres projekter. Synliggørelse af beskrivelse af projekterne. Evaluering Gennemgang af fotos og udstillingsmaterialer. Personalemøder. På teammøder. 20

21 Børn med særlige behov Tema Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Det pædagogiske personale skaber rammer for, at børn med særlige behov, bliver set, hørt, forstået og anerkendt, med udgangspunkt i deres aktuelle udviklingstrin. Tiltag Vi vil udarbejde DUÅ udviklingsplaner. Relevante eksterne samarbejdspartnere konsulteres. Vi vil arbejde målrettet med, at børn med særlige behov bliver inkluderet i det sociale fællesskab ud fra deres formåen. Tegn på læring At barnet tager initiativ til leg og tør tage kontakten til andre At barnet er i udvikling i forhold til udviklingsplanerne Evaluering På teammøderne evalueres udviklingsplanerne. K-møder. Forældresamtaler. 21

22 Overgange Tema Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet/den unge at gøre. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi oplever At nye Regnbue-børn får en god start i Regnbuen At kommende skolebørn er klædt på til at starte i skolen. Første dag i børnehave Tiltag Ved overgange anvendes Børneprofilen i Hjernen&Hjertet som et dialogredskab mellem forældre og pædagoger. Velkomstbrev, informations- og forventningsfoldere uddeles ved introbesøg til alle kommende børn. Der tilbydes opstartssamtale for nye børn efter 3 til 6 måneder, samt inden skolestart. Der vil være både en skriftlig og mundtlig overlevering af alle børn som starter i skole. Kommende skolebørn deltager i et førskoleprojekt, hvor der arbejdes med børnenes skoleparathed. Børnene besøger som minimum 1 gang skolen, de skal gå på, med børnehaven. (Dette gælder de omkringliggende skoler) 22

23 Hvis det vurderes relevant, deltager børnehavens personale på k. møder i dagplejen, samt skolens personale deltager på k. møder i børnehaven. På den sidste dag i Regnbuen modtager barnet en farvel-kontrakt som fortæller barnet at det altid er velkomment i Regnbuen, derudover modtager barnet sin mappe, hvor der er billeder fra hele børnehave- og sfotiden. Tegn på læring Børn og forældre oplever gode overgange og i talesætter dette fra et tilbud til et andet. Konstruktivt samarbejde mellem relevante faggrupper. Evaluering Forældresamtaler. Samarbejdsmøder med dagpleje børnehave og børnehave skole. Teammøderne. 23

24 Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 1 IBK er på forkant med at udvikle tilbud på pasningsområdet der også er tilpasset det fleksible arbejdsmarked Institutionerne inspireres til at gå nye veje og afprøve nye pædagogiske metoder i samarbejde med bestyrelserne. Der følges op med evalueringer, der igen kan skabe grundlag for pædagogisk fornyelse Hver institution har sin egen pædagogiske læreplan. Vi vil implementere den pædagogiske læreplan i vores daglige pædagogiske arbejde og gennem planlagte aktiviteter. 24

25 Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 2 IBK skaber inspirerende rammer for et udviklende børneliv for alle hvor ligeværd og demokrati indgår og hvor børn uanset køn, aktivitetsbehov og kultur oplever livskvalitet. Børnene der forlader institutionen kender skolen, er skoleparate og glæder sig. Institutionerne anvender egne gode fysiske rammer og inddrager lokalsamfund og natur. Der arbejdes med fokus på det hele barns kompetencer og trivsel. Rummelighed og inklusion i forhold til hele målgruppen skal løbende vurderes med henblik på justeringer. Institutionerne fortsætter det gode samarbejde med skolerne, der har givet gode overgange for børn mellem førskole- og skolealderen. Arbejdet med det hele barns kompetencer er en del af de pædagogiske læreplaner. Institutionerne evaluerer løbende det pædagogiske arbejde, og afrapporterer arbejdet med de pædagogiske læreplaner til Byrådet hvert andet år. Samarbejdet med skolerne tilpasses de lokale forhold, og fra og med 2011 sikres alle børn en mundtlig og skriftlig overlevering fra børnehave til skole. Som led i arbejdet med de pædagogiske læreplaner opøves barnets sociale og personlige kompetencer og barnets selvhjulpenhed trænes. Vi bruger DUÅ, som et pædagogisk redskab til at fremme den positive adfærd og synliggørelse af barnets kompetencer. Vi arbejder målrettet for at sikre, at alle børn er inkluderet og føler sig som en del af et fællesskab. Vi bruger vores teammøder til at planlægge og evaluere på aktiviteter, der udspringer af de pædagogiske læreplaner. Vi har samarbejde med de skoler, vi sender børn til. Inden skolestart tilbydes forældrene en samtale som tager udgangspunkt i barnets kommende skolestart. Hjernen og hjertet bliver udarbejdet i samarbejde med forældrene og danner rammen for den mundtlige og skriftlige overlevering til skolen. Vi er i fuld gang med at implementere DUÅ i Regnbuen. Vi har bl.a. set på vores mødestruktur. Der bliver arbejdet målrettet med udviklingsplanerne på teammøderne, inden de bredes ud i praksis. Der arbejdes med udviklingsplaner. Dette både på enkelte børn samt børnegrupper. Derved sikres det, at der er fokus på alle børn og deres kompetencer, så de er inkluderet og føler sig som en del af fællesskabet. Derudover bliver der arbejdet målrettet med de forskellige redskaber fra DUÅ. Nogle af disse redskaber former vi, så de understøtter det SFO børnene oplever fra skolen. På den måde er der noget genkendeligt 25

26 Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 for børnehavebørnene, når de skal starte i skole, og sfo børnene kan også se en sammenhæng mellem skole og sfo. Teammøderne bliver brugt på at igangsætte og evaluere på aktiviteter med fokus på de 6 læreplanstemaer. Vi er begyndt at bruge Hjernen og Hjertet til overleveringen til skole. Pt. har alle børn, som starter i skole inden 1.9., fået lavet en Hjernen og Hjertet profil. Et enkelt barn har desuden fået lavet en sprogvurdering i forbindelse med skolestart. Der har været individuelle forældresamtaler, samt mundtlig og skriftlig overlevering til skolen. 26

27 Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 3 Forældrene oplever og lever op til at være primært ansvarlige for deres børn og familiens situation. Forældre og bestyrelse involveres aktivt i samspillet med institutionen. Forældrene involveres via løbende dialog og information. Den enkelte daginstitution formidler forventninger til forældrene. Forældrene deltager i et opstartsmøde, når barnet starter i dagpleje eller daginstitution, og i andre relevante møder omkring barnet. Det skal sikres, at bestyrelsen kender deres rammer og beføjelser. Dette sker blandt andet på et kommunalt introduktionsmøde for nye bestyrelsesmedlemmer 1 gang årligt. Det drøftes i bestyrelsen, hvordan den enkelte institution vil leve op til vision og målsætning. I TVÆRS distriktet Nr. Snede Ejstrupholm er der udarbejdet en forventningsfolder til forældrene. Denne folder får forældrene udleveret i forbindelse med opstart i både dagpleje, daginstitution og skole. Inden start i børnehave tilbydes forældrene en intro-samtale. Når barnet har gået i børnehave i 3 6 måneder tilbydes en opstartsamtale. I den forbindelse bliver Hjernen og Hjertet (Sprog og Børneprofil) udarbejdet sammen med forældrene. Inden skole tilbydes ligeledes en samtale med fokus på kommende skolestart. Derudover vil personalet altid stå til rådighed for en snak eller et møde vedrørende det enkelte barns trivsel og udvikling. Forældrebestyrelsen bliver introduceret for styrelsesvedtægterne og får et tilbud om et kommunalt intro-møde kort efter, de er blevet valgt. Gennem dialog arbejdes der med vision og målsætning. Alle forældre til nye børn får udleveret pjecen, når de starter i Regnbuen, med en kort mundtlig gennemgang. Alle børn der starter har været på besøg inden starten, hvor de bliver vist rundt af den primære pædagog for barnet. Alle forældre har fået tilbud om en opstartssamtale og taget i mod denne. 27

28 Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politiske visioner Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 4 Der er tidlig opmærksomhed omkring børnene, således at tilbud og indsats tilpasses barnet og familiens ressourcer. Satsningen på tidlig indsats indebærer, at alle faggrupper har målrettet fokus på forebyggelse. Der satses på tidlig koordineret sprogindsats (dansk) overfor børn med anden etnisk baggrund. Indsatsen fokuseres på at inkludere de tosprogede i resten af børnegruppen Der arbejdes med screening og dokumentation. K-møde strukturen skal bruges med pligtig deltagelse af alle relevante fagpersoner/faggrupper. Alle børn i alderen 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder sprogvurderes. De børn, der i 3 års alderen har brug for en særlig indsats sprogvurderes igen i 5 års alderen. Vi arbejder med DUÅ, hvor vi laver udviklingsplaner på det enkelte barn eller børnegruppen. Derudover indkalder vi efter behov til k. møder, hvor relevante fagpersoner deltager. Vi laver sprogvurdering på alle børn, når de har gået i institutionen i 3 til 6 måneder. De børn der resultatmæssig lander i særlig eller fokuseret indsats, laves der en sprogvurdering på igen, før skolestart. Vi har afholdt k. møder efter behov og med relevante fagpersoner Fra november 2013, har vi lavet sprogvurdering på alle børn som er startet i børnehaven. Undtagelsesvis laver vi ikke denne sprogvurdering hvis vi vurderer testen ikke kan gennemføres evt. pga. manglende sprog, dette sker i samråd med talekonsulenten. 28

29 Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politiske visioner Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Evaluering Vision 5 Dagtilbuddene har en klar sundhedspolitik med fokus på at præge børnene med sunde holdninger til kost, bevægelse og fællesskab. Der samarbejdes med områdets foreninger og frivillige organisationer. Sundhed fysisk, ernæringsmæssigt, socialt og mentalt er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Sundhedspolitikken begynder i dagtilbuddene, men breder sig til fritidsog familielivet. Der er fokus på sundhed og trivsel via de pædagogiske læreplaner. TVÆRS gruppen i distriktet har udarbejdet en overordnet sundhedspolitik, som tager udgangspunkt i dobbelt KRAM. Denne politik er der arbejdet videre med i forældrebestyrelsen og efterfølgende implementeret i institutionen og danner grundlag for vores pædagogiske arbejde med sundhed. Derudover inddrages DUÅs udviklingsplaner for at sikre, at det enkelte barn og gruppen trives. Der er i 2012 udarbejdet en sundhedspolitik i bestyrelsen, som tager udgangspunkt i den sundhedspolitik, der er lavet i distriktet. Fokusområdet i Regnbuen har i 2012/2013 været børns sundhed. Her har vi arbejdet med dobbelt KRAM, hvor vi har haft fokus på både den psykiske sundhed (bl.a. gennem DUÅ arbejdet) og på den fysiske sundhed. Vi har afholdt Motion Amok i maj og vi har haft 6 motionsdage i Vi har haft en uges intensiv projekt, ud over det generelle daglige fokus, med fokus på kosten. Derudover laver det enkelte team 29

30 Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 udviklingsplaner for at sikre, at det enkelte barn og børnegruppen trives. Institutionens egne mål og indsatser (Dette er en mulighed - ikke et krav) Decentrale mål og indsatser Eksempel IT og digitale medier Institutionens arbejde med egne mål og indsatser - Hvad gør vi? Evaluering 30