Hvad angår Chaka Khan i De Gule Sider...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad angår Chaka Khan i De Gule Sider..."

Transkript

1 Hvad angår Chaka Khan i De Gule Sider... En kompositionsteknisk dissektion af Michael Torkes The Yellow Pages ledsaget af stilistiske og æstetiske betragtninger af Steen Kaargaard Nielsen Blandt den generation af unge amerikanske postminimalistiske komponister, for hvem det lykkedes at skabe sig en international karriere i sidste halvdel af 1980'erne, indtager Michael Torke (f. 1961) en særlig priviligeret position. Som komponiststuderende på Eastman School of Music ved University of Rochester (New York) i begyndelsen af 80' erne opnåede han stor anerkendelse for sine kompositioner. Og da han i 1985 valgte at afbryde sine videregående studier på Yale University, var han i stand til at ernære sig som komponist takket være en fortsat strøm af værkbestillinger fra såvel amerikanske som europæiske orkestre, ensembler, balletkompagnier og musikfestivaler. Blandt de foreløbige karrierehøjdepunkter, som vidner om en for nulevende komponister usædvanlig popularitet, kan nævnes værkbestillingen fra Atlantas olympiske komite til fejring af Atlanta Symfoniorkesters 50 års jubilæum i 1994, hvilket resulterede i kompositionen Javelin (1994), og bestillingen på et symfonisk oratorium, Four Seasons (1999), som led i Walt Disneys milleniumfejring. Med den massive økonomiske og symbolske opbakning fra diverse kulturinstitutioner og kommercielle selskaber samt fortsat promovering fra såvel forlag (Boosey & Hawkes) som pladeselskab (Deeeas Argo-label), med hvem han har indgået langtidskontrakter, synes Torkes komponistkarriere sikret et godt stykke ind i det 21. århundrede sammen med en plads i den nyeste musikhistorie. 201

2 Formålet med denne artikel er ikke at foretage en analyse af Torkes ekstraordinære karriereforløb eller årsagerne hertil, skønt en sådan utvivlsomt ville bidrage til en tiltrængt belysning af de kulturinstitutionelle mekanismer, der styrer produktionen af ny kompositionsmusik i Vesten. Hensigten ligger derimod i tråd med en mere traditionel indfaldsvinkel til ny kompositionsmusik, nemlig en værkanalyse med fokus på især kompositionstekniske forhold ledsaget af stilistiske betragtninger og en afsluttende æstetisk perspektivering. Et sådant bidrag er ligeledes tiltrængt, da der ikke foreligger detaljeret værkanalytisk litteratur om Torkes produktion. Ud over diverse cd-noter, udgøres den hidtil mest substantielle behandling af tre korte artikler, der med afsæt i specifikke værker alle primært bidrager med generelle stilistiske og æstetiske betragtninger. David Murrays "Michael Torke" fra er centreret omkring en anmeldelse af Torkes to første Argo-cd'er, mens Stephen Montagues hovedærinde er en anmeldelse af den engelske verdenspremiere på mini-klaverkoncerten Rust ved Huddersfield Festivalen i Med afsæt i en række sporadiske og temmelig overfladiske analytiske observationer i forhold til kammermusikværket The Yellow Pages forsøger Timothy A. Johnson i artiklen "Minimalism: Aesthetic, Style, or Technique?"3 at indplacere Torke i minimalismens ud viklingshis torie. Netop The Yellow Pages fra begyndelsen af 1985 indtager en central plads i Torkes produktion. Dels hører værket til blandt hans mest spillede og indspillede kompositioner,4 og dels betragtes det af kritikere som Torkes stilistiske gennembrud. Som den engelske musikskribent Mark Swed udtrykker det: "With The Yellow Pages, Torke announces what would become his characteristic kinetic, syncopated style".5 Værket, der er skrevet og uropført på Yale University6 under komponistens snart efter afbrudte kompositionsstudier Tempo 175, december 1990, s Tempo 172, marts 1990, s The Musical Quarterly, årg. 78/nr. 4, vinter 1994, s Der er udsendt tre indspilninger af The Yellow Pages med tre forskellige ensembler: The London Sinfonietta med Torke som pianist dirigeret af David Miller fra 1989 (ARGO ), The California Ear Unit ligeledes fra 1989 (New Albion Records NA019 CD) og Present Music dirigeret fra klaveret af Michael Torke fra 1997 (ARGO ). 5 Noter til Decca , s Uropført 8. april 1985 af studenterensemblet Yale Contemporary Players. 202

3 hos den amerikanske komponist Jacob Druckman, kan således betragtes som et OpUS l'. betragtning af dets overskuelige omfang takters musik for blandet klaverkvintet bestående af fløjte/piccolofløjte, klarinet, violin, cello og klaver - synes The Yellow Pages således et oplagt valg til en grundig analytisk dissekering. Et Chaka Khan-spor - sampling' af musikalsk råstof Først en måske banal men basal konstatering. The Yellow Pages? er bygget op omkring et grundlæggende repetitivt princip, hvor totaktsperioder gøres til genstand for oftest varieret repetition. Grundstenen i denne opbygning udgøres af en markant ostinatsats af to takters varighed, som eksponeres umiddelbart efter fire takters indledning (t. Sff., se eks. 1). Denne ostinatsats karakteriseres som helhed af åbenlyse populærmusikalske stiltræk: Celloens staccerede sekstendedelsbaserede basostinat giver umiddelbart associationer til et funky slap bassostinat. Rytmiske akkordmarkeringer i klaver (hh)8 og fremhævelse af centrale basostinat-toner i klaver (vh) bidrager til satsens fremherskende rytmiske karakter. Samtidig betoner satsens opbremsning på treslaget den grundlæggende harmoniske progression -V(-), gængs i groove-baseret populærmusik. At der ikke blot er tale om efterligning, afslører den engelske musikskribent Mark Swed i sine cd-noter til den første Argo-indspilning, hvor han (i en parentes) gør opmærksom på, at selve basostinatet er et musikalsk lån fra en Chaka Khan-sang. 9 Men intetsteds i den sparsomme litteratur om Torkes produktion eller i partituret uddybes eller præciseres dette materialemæssige afsæt i et 7 Det anvendte partitur (HPS 1129) er udgivet af Hendon Music - et Boosey & Hawkes selskab - i Da Torke i notationen af klaverstemmen konsekvent signalerer en todeling, således at de enkelte materiale-komponenter 'håndteres' separat af enten højre eller venstre hånd, har jeg valgt at opretholde denne 'rollefordeling' i mine henvisninger til klaverstemmen. Forkortelsen 'hh' henviser således til klaverstemmens højrehånd (oftest noteret i G-nøglen) og 'vh' til venstrehånden (oftest noteret i F-nøglen). 9 Noter til Decca , s

4 allerede eksisterende disco-groove.1 0 En auditiv skimning af Chaka Khan-album efterlader dog ingen tvivl: Basostinatet er lånt fra nummeret "Hold Her" fra 1984-albummet Feel For You. ll Yderligere lytning afslører, at Torke faktisk har 'samplet' hele tre hovedbestandele i det groove, der danner grundlag for vers-akkompagnementet: Ud over basostinatet, desuden keyboardets akkordfigur og syntheziserens riffmotiv, der er beslægtet med og kompletterer basostinatet (se eks. 2). Trommefigur og korets sparsomme akkordmarkeringer overtages ikke. EKS. 1. Partitur, t Den fuldt udbyggede ostinatsats med markering og benævnelse af hovedbestanddele. Bemærk at afslutningen på anden version af såvel riffmotiv som violinfigur optræder i eksemplets første takt. Ostinatfiguren i klaver (vh) udgør blot en 'indkogt' oktavering af celloens fulde basostinat. NB: Alle instrumenter klinger som noteret. Flute (Piccolo 2. ver. ~ riffmotiv, 1. ver. riffmotiv, 2. ver. C1arinct Violin Cello basostinat ~lb_a_so_s_ti_na_t ~llbasos; Plano { akko,dngu,,-l. m 1 akko,dfigu, ; ve< ~~~~~~~~~'~.~.~ Som det fremgår af en sammenligning af eksempel log 2, baserer Torke faktisk hele sit groove direkte på Chaka Khan-nummeret. sin transskription har han, ud over at transponere groovet en hel 10 Med Swed som kilde og uden yderligere præcisering refererer også Johnson til dette basostinat (s. 766 og 768). l Albummet var et af Chaka Khans mest populære, ikke mindst takket være titelhittet " Feel For You" skrevet af Prince. Musikken til "Hold Her" er skrevet af David 'Hawk' Wolinski, der spiller bas og keyboard på indspilningen og som desuden er krediteret som medproducer. 204

5 tone op, foretaget enkelte enkle ændringer, således at det modale forlægs 'ren' mol-skala ændres til en dur-skala: basostinatet, som består af kun en takt, fjerner Torke de i Chaka Khan-groovet to tilstedeværende 'ren' molskala-indikatorer (lavt tredje og syvende trin) og markerer durskalaens høje syvende trin ved at rykke andet slags to forskellige toner og fjerde slags anden tone en stor terts op (f -t a, d -t fis og b -t d). EKS. 2. "Hold Her"-groove, tranponeret et heltonetrin op (egen transskription). keyboard basguitar Også i riffmotivet, der alternerer mellem to rytmisk identiske versioner, optræder lignende ændringer: første version, der begynder på taktens sjette ottendedelsslag og som delvist overlapper med basostinatet, rykkes motivets oprindelige fjerde tone en stor terts op (b -t d) ligesom den tilsvarende tone i basostinatet. Og versionens to sidste toner følger trop (f -t a og g -t h), hvorved molskalaens lave syvende trin (f) fjernes og dur-skalaens høje tredje trin betones. Anden version, som kun har de to sidste toner tilfælles med forlægget (lavt tredje trin naturligvis ændret til højt tredje trin), har Torke ændret frit, måske for at styrke et dominantisk islæt på begge ostinatsatsens fjerde slag. Den klaverbårne akkordfigur, der også alternerer mellem to rytmisk identiske versioner, har Torke konsekvent reduceret fra firklange til treklange. Derudover ændres retningen i forlæggets konsekvente trinsvist faldende bevægelse til en trinsvist stigende bevægelse.1 2 første version omfatter ændringen dog kun den anden akkord, hvorefter den trinsvist faldende bevægelse igen gør sig gældende for tredje akkord. Resultatet er en akkordprogression fra 12 Således kan også de allerede omtalte tertsryk i basostinat og riffmotiv betragtes som retningsændringer af trinsvise bevægelser, idet rykkene tager afsæt i ændring af nedadgående heltonetrin til opadgående heltonetrin: i basoshnatet g-f ~ g-a og c-b ~ c-d; i riffmotivet ligeledes c-b ~ c-d og g-f ~ g-a). 205

6 førstetrinsakkord til andentrinsakkord og tilbage. lakkordfigurens anden version gennemføres retningsomvendingen, resulterende i en tredjetrinsakkord som sidste akkord. Alt i alt fører tonehøjde-ændringerne, der på tredje og fjerde taktslag afstedkommer en sløring af enkeltkomponenternes harmoniske 'funktion', til en harmonisk krydring af ostinatsatsen, der modsvarer forlæggets spændingsløse firklangsharmonik (Den harmoniske spænding mellem klaverets akkord figur og basostinatet på tredje slag opløses af den trinsvise videreførelse af tonerne h-d til c-e i violinmotivet). Som det vil fremgå af den følgende gennemgang af The Yellow Pages baserer Torke sin komposition på klare diatoniske skalaer, alt overvejende dur-skalaer, men interesser sig kun perifert for en funktionsharmonisk iscenesættelse. Til forskel fra den harmoniske omklædning bevarer alle tre lånte komponenter deres rytmiske profil; kun akkordfiguren i klaver (hh) modificeres en smule ved tilføjelse af en forslagsnode ved figurens begyndelse og en ombytning af nodeværdierne i anden og tredje akkord, der dog fortsat falder på andet og tredje slag. Det har således tydeligvis været netop Chaka Khan-ostinatets rytmiske karakteristika, der primært har appelleret til Torke. l modsætning til de tre direkte overførte komponenter, udspringer violinmotivet, der konstant alternerer mellem to versioner, af en kombination af basostinat og akkordfigur: Den opadgående enstemmige sekstendedelsfigur, i eks. 1 henholdsvis a-fis (= anden version) og g-d-a-e-fis (= første version), er direkte afledt af basostinatet. Tilføjelsen af kvinterne d og a skaber den kvintstabel, der hovedsageligt tegner motivet i dets første version. Den afsluttende tostemmige samklangsfigur, der umiddelbart fortsætter den opadgående bevægelse, er, når man ser bort fra den manglende midterstemme, næsten fuldstændig identisk med klaverets akkordfigur (i begge versioner).13 Denne violinudgave af akkordfiguren, som første gang optræder i indledningens sidste takt (t. 4), er kanonisk forskudt i forhold til klaverets originaludgave (t. 5), idet den forudgriber denne med 9/16. S o m det vil fremgå af følgende gennemgang, spiller dette violinmotiv, i modsætning til de øvrige ostinatstemmer, ikke en gennem- 13 violinmohvet er akkordfigurens sekstendedelsforslag erstattet af en forlængelse af første samklang til 3/

7 gående rolle i The Yellaw Pages, men anvendes i en rammefunktion; det er heri kompositionen tager sin begyndelse og når sin afslutning. Variationer over en sampling' - The Yellow Pages i teknisk belysning Skønt det i formidlingsmæssig henseende måske ville være formålstjenligt at begynde en detaljeret gennemgang af værkets kompositions- og satstekniske karakteristika med overordnede formale betragtninger, der kunne tjene som gennemgående referenceramme, inviterer det forhold, at værkforløbet i dets udvikling konstant synes at udspringe direkte af det foregående, til en kronologisk fremstilling, der netop afspejler dette grundlæggende formdynamiske princip. Derfor har jeg valgt at føre læseren gennem værket fra ende til anden i en dase reading, hvor den lange række af fortløbende detaljerede observationer kan forekomme uoverskuelig og uendelig. For at lette læsningen (eller blot muliggøre den), bringes et større antal nodeeksempler, oftest i form af partituruddrag, der som synlige bundgarnspæle kan støtte læserens tilegnelse af tekstens tætmaskede net af analytiske pointer. Først efter en labyrintisk rejse gennem kompositionens ubrudte forløb følger fugleperspektivets afsluttende formbetragtninger, skønt de dog delvis forudgribes i gennemgangens 'pædagogiske' inddeling i værkdele. Undervejs vil centrale kompositionsteknikker blive behandlet løbende i forbindelse med deres anvendelse. ndledning, t. 1-4 (4 takter) Torke begynder The Yellaw Pages med fire takters indledning (se eks. 3). Stilheden brydes med en a-mol kvart-seks t-akkord, der efter et kraftigt anslag (sffz) i klaver (hh) og violin (pizz.) vokser i styrke fra pp til fff over halvanden takt og skifter klangfarve fra en kombination af fløjte, klarinet og cello til violin og cello. Den dynamiske opspænding udløses i opbygningen af en ny akkord baseret på en kvintstabel (se eks. 4), hvor hver ny tone sættes an med to staccerede sekstendedels toner (undtagen h) en ottendedel efter den forudgående, således at den hovedsageligt 207

8 opadgående akkordkonstruktion konstant markeres af fortløbende sekstendedele. EKS. 3. Partitur, t Flute (Piccolo Clarinel Violin Piano A... " P , "... c... 1f 6 ';"f~~ ii=ii.. er... "piu. tt uco ~...,."... '- " ~ JlFm-... ':"':"~~.. ==.... _.p.._."/':u..q. 11.-!: r/f 1f "-.. "-. er... m..,. for_k. Fut J.110 l.a;a. "'j., - ~... ~ " : ".,;:-it:.... ~.. =-- - f Ø:; - ffft.., :a ti 14 " ' ' EKS. 4. Opbygning af anden akkord (G6-9). Bortset fra gentagelsen af tonen d er akkorden bygget op af en femtonig kvintstabel fra g (g-d-a-e-h). J J r r Denne udholdte G6-9-akkord intensiveres i et crescendo, der forløses i en kort, kraftig, synkoperet akkord markering i alle instrumenter på tredje takts sidste ottendedel - en akkord, der rummer alle G dur s skalatoner undtagen g, men med særlig fremhævelse af den indledende a-mol kvart-sekst-akkord og, i forhold til G-dur, dominantakkorden D7. Straks følger i fjerde takt violinmotivet (jf. ovenstående præsentation af grundmateriale), hvis første enstemmige del direkte genkalder kvintstablen i takt 2-3 samtidig med, at den forudgriber basostinatet. Dette det første violinmotiv 'kulminerer' i en gentagelse af den forudgående akkordmarkering (samme tonemateriale blot en smule omrokeret i fløjte, klarinet og violin), nu placeret på fjerde sekstendedel i tredje slag. 208

9 Og dermed er bolden såvel dynamisk, rytmisk som harmonisk givet op til ostinatsatsens indtræden med dennes fastslåen af G-dur som grundtoneart. Første værkdel, t (34 takter) De første seks takter udgør udelukkende en eksponering af ostinatsatsen (jf. eks. l). Dog sætter det dobbeltoktaverede riffmotiv i piccolofløjte og klarinet først ind i takt 7. takt 11 begynder den første systematiske bearbejdelse af ostinatsatsen udfra to forskellige overordnede kompositionsteknikker: graduel transposition samt rytmisk konstruktion og reduktion. Herved undergår alle materialebestanddele en forandringsproces, men af forskellig art. Den graduelle transposition 14 er primært en teknik til udvirkning af harmonisk 'mutation'. Relevancen af dens anvendelse i The Yellow Pages, i forskellige udformninger som det vil fremgå af det følgende, har Torke begrundet således i en programnote: Paging through the categories of telephone numbers inside, one no tic es that, alphabetially, they change slowly: 'Automobile Wrecking',, A viation Consultants', and Awnings and Canopies'. This grad ual transition is reflected in the handling of the slow transpositional proces s in the piece. 15 Til trods for begrundelsens programmatiske islæt peger teknikkens primære potentiale som generator af en musikalsk proces først og fremmest på et umiskendeligt slægtskab med grundlæggende kompositorisk tænkning i den klassiske amerikanske minimalisme, specielt hos Steve Reich og Philip Glass. Torkes graduelle transposition består i dens første udformning ganske enkelt i en tilføjelse af et fortegn for hver repetition af ostinatsatsen (= to takter) dikteret af en systematisk bevægelse gennem dur-tonearterne i overkvintafstand. Således tilføjelse af kryds for c i t. l, kryds for g i t. 13, og så fremdeles. Det usædvanlige er, at hele satsen, hvad angår tonehøjde, forbliver i udgangspositionen med undtagelse af de fortegnsmæssigt dikterede ændringer; med den konstante skala-alteration, undermineres gradvist oplevelsen af 14 Denne betegnelse er min egen, dog klart inspireret af Torkes omtale af teknikken. sine noter til Decca benævner Frank J. Oteri teknikken 'static transposition' (s. 8). 15 nternet-kilde: 209

10 ostinatets forankring i udgangstonearten efterhånden som den forvanskes til ukendelighed af 'skalafremmede' toner. Efter syv 'transpositioner' (dvs. alteration af alle oprindelige skalatoner) genindtræder overensstemmelse mellem harmonik og ostinat-placering, nu blot en halv tone højere i As-dur. 16 Herefter fortsætter den graduelle transposition ufortrødent indtil G-dur-skalaen efter yderligere fem 'transpositioner' returnerer (t. 33), men nu med hele ostinatsatsen rykket et skalatrin op. Her stopper transponeringen, og i t. 35 rykker Torke ganske enkelt ostinatsatsen tilbage til dens udgangsposition (et skalatrin ned) og afslutter således procesforløbet med en 'forceret' ringslutning. Men undervejs har også andre systematiske materialeændringer gjort sig gældende. Mens basostinatet med tilhørende akkordfigur (dvs. klaver og cello) kun har været underlagt den gradvise ændring i tonehøjde, er såvel riff- som violinmotiv undergået en radikal forandring. Violinmotivet er gradvist blevet elimineret i en proces, der bygger på Steve Reichs princip om rytmisk reduktion, hvor enkeltbestanddelene i en musikalsk gestalt systematisk erstattes med pauser. 17 Torke kobler i forbindelse med afmonteringen af violinmotivet denne teknik med anvendelsen af den graduelle transposition, således at det er den motivtone, der for hver transponering berøres, der ganske enkelt bortfalder: takt 11 tonen c, i takt 13 tonen g og så fremdeles. Med den syvende transponering (til As-dur) i takt 23 er motivet, der rummer alle G-dur-skalaens syv toner, ude af spillet. Men i takt 34 får violinmotivet en pludselig genkomst (rykket et skalatrin op i overensstemmelse med resten af satsen), som optakt til den reprise-agtige cirkelsluting i takt 35, parallelt med motivets første optræden i indledningens sidste takt. Samtidig med denne elimination af violinmotivet undergår riffmotivet den modsatte proces, således at den oprindelige balance mellem de to stemmer langsomt forrykkes, indtil riffmotivet er enerådende. Udbygningen af denne gestalt, som modsvarer Reichs princip om rytmisk konstruktion,18 sker dels ved tilføjelse af ekstra 16 t. 19 sker af notations tekniske hensyn en enharmonisk omtydning af den forventede Fisdur til Ges-dur. 17 Teknikken og dens anvendelse hos Steve Reich er beskrevet i K. Robert Schwarz' artikel "Steve Reich: Music as a Gradual Process, Part " i Perspectives af New Music, årgang 20, nr. 1/2, efterår-vinter 1981/forår-sommer 1982, s Ligeledes beskrevet i Schwarz, s

11 toner enten til erstatning af pauser eller ved deling af ottendedelsnoder i to forskellige sekstendedelsnoder, og dels ved oktavering. Langt de fleste tonetilføjelser er 'samplet' fra samtidigt klingende toner i ostinatsatsens øvrige stemmer (eventuelt oktaveret). Udbygningen, der ikke synes underkastet en streng systematik men ligesom ostinatsatsens øvrige komponenter dog underlagt den graduelle transposition, bringes til afslutning i takt 30, hvor det oprindelige riffmotivs to alternerende versioner nu er vokset sammen til en lang melismatisk kæde af sekstendedelsnoder kun 'brudt' af riffmotivets oprindelige overbinding: EKS. 5. Partitur, t Fortspinnungsformation 1 i dens endelige udformning, med markering af det oprindelige riffmotiv. Denne adrætte totakters fortspinnungsformation (1)19 er ved cirkelslutningen i takt 35 den eneste ostinat-komponent, der bevarer ændringen i udseende og karakter, og udgør således det egentlige udkomme af den første materialebearbejdende proces: en styrkelse af musikkens melodiske aspekt. Og efter fire takters 'reprise', er det netop dette element, Torke komponerer videre på. Anden værkdel, t (52 takter) et montage-agtigt klip20 ændrer Torke pludseligt satsen ved kun at videreføre fortspinnungsformation (1) nu overdraget fra piccolofløjte til klaver (hh), hvor den i dens fortsatte repetition udgør kompositionens midlertidige ostinat. Denne enstemmige sats, der står i skarp kontrast til ostinatsatsens sammensathed, 'akkompagneres' dog af de øvrige instrumenter, der staccatissimo spiller afspaltninger af formationen unisont med klaveret (hh), jf. eks For overskuelighedens skyld har jeg valgt at nummerere de tre forskellige fortspinnungsformationer, der optræder i The Yellow Pages. Betegnelsen 'fortspinnungsformation' med dens åbenlyse henvisning til barok satsteknik finder jeg oplagt, dels fordi der med princippet om rytmisk konstruktion spindes videre på en materialekim, og dels fordi de fuldt udbyggede formationer, der udelukkende eller hovedsageligt består af fortløbende sekstendedelsnoder, med princippet om repetition får karakter af en lang ubrudt 'improviseret' tonekæde. 20 Netop den abrupte overgang mellem satsdele har været et af den amerikanske minimalismes mest karakteristiske stiltræk, ikke mindst hos Steve Reich og Philip Glass. 211

12 EKS. 6. Partitur, t Unison sats bestående af fortspinnungsformahon 1 og de otte afspaltningsfigurer. De hl afspaltningen anvendte toner er indrammede i fortspinnungsformationen. nule (Pccolol Clarinet VioUn Cello f Piano Brugen af denne hoquetus-lignende satsteknik leder umiddelbart mine tanker hen på den hollandske komponist Louis Andriessen, hvis post-minimalistiske stil har netop denne 'brudte' satsteknik og unison sats som et centralt kendetegn. 2l Skønt Torke i et interview publiceret i 1996 giver udtryk for sin beundring af netop Andriessens (og Reichs) musik,22 er det dog tvivlsomt, om han allerede på kompositionstidspunktet har haft kendskab til Andriessens produktion. Under alle omstændigheder peger han i et interview trykt i 1994 på andre inspirationskilder til denne teknik i forbindelse med omtale af dens første anvendelse i værket Vanada, komponeret i 1984: One of [the work's] influences is Milton Babbitt's time-point system, which don't really understand. came up with a sixteenth-note riff and then used heterophony to pull out slices of sixteenth notes and 21 For en omtale af Andriessens anvendelse af unisonitet og hans æstetiske begrundelse herfor, se Steen K. Nielsen: "Dialoger med et værk - Analytiske betragtninger over Andriessens De Stijl" i Festskrift til Finn Mathiassen (Musikvidenskabeligt nstitut, Aarhus Universitet 1998), s Stephane Lelong: Nouvelle Musique, Editions Balland, Paris 1996, s

13 accentuate them, which was something that Berio was doing in a piece like Coro or Points an the Curve to Find. So even though people might think of Vanada in terms of popular influence or a kind of jazz anteeedent, was thinking about Berio and Babbitt. 23 Der er i The Yellow Pages tale om i alt otte forskellige afspaltningsfigurer, hver bestående af mellem fire og fem toner og indbyrdes systematisk forskudte med ansats på den anden sekstendedel i hvert taktslag, jf. eks. 6. Afspaltningsfigurernes rytmiske udformning er direkte afledt af forrige dels akkordfigur. Dette fremgår tydeligst af piccolofløjtens og celloens fire tone-figurer (på henholdsvis første og fjerde taktslag), som er rytmisk identiske med akkordfiguren. klarinet- og violinstemmen 'kompromiteres' denne udformning, idet Torke vælger at bruge afspaltningsstemmerne til en unison betoning af optaktsfiguren i fjerde taktslag, dog med undtagelse af piccolofløjten, hvis figur afsluttes på tredje taktslag. Som en rytmisk spidsfindighed ombytter Torke for hver takt de to nodeværdier i denne optakts figur. 24 T udgør blot en gentagelse af t , men fra takt 43 manifesterer akkordfiguren sig ikke længere blot i afspaltningsfigurernes rytmiske udformning, men igen netop som akkordfigur i klaver (vh), jf. eks. 7. Til forskel fra akkordfigurens oprindelige rytmiske udformning (som lever videre i afspaltningsfigurerne) er den metriske placering af figurens enkeltakkorder nu dikteret af afspaltningsfigurernes regelmæssigt forskudte ansats, således at hver af dens tre akkorder falder sammen med hver af de tre først forekommende afspaltningsfigurers første ottendedelsnode. Desuden udbygges akkordfiguren med to akkorder, en gentaget a-mol kvart-sekst-akkord, der i slutningen af hver takt deler funktion med optaktsfiguren. Netop optaktsfigurens første tone i takt 43 (c) synes at diktere den 'fikserede' skalatrinsplacering af fjerde og femte akkord (top tone c). Ligeledes er skalatrinsplaceringen af akkordfigurens første akkord i begge ostinatets takter (oprindeligt en G-dur kvart-sekst-akkord, toptone h) dikteret af den samtidige afspaltningsfigur (i piccolofløj- 23 Smith, Georg & Nicola Walker Smith: American Originals - nterviews with 25 Contemporary Composers, Faber and Faber, London 1994, s De to omtalte Berio-værker er komponeret i henholdsvis og Notationsfejl i klarinetstemmen i takt 40, fjerde slag. optaktsfiguren er nodeværdierne byttet om, jf. violin- og cellostemme, og takt

14 ten): i takt 43 dikterer tonen fis således en D-dur kvart-seks t-akkord og i takt 44 afstedkommer e en C-dur kvart-sekst-akkord. Akkordfigurens øvrige akkorder bevarer deres oprindelige placering. EKS. 7. Partitur, t nu\e (Piccolo Clarinal Violin Cello Piano Samtidig med akkordfigurens renæssance reduceres klaverets fortspinnungsformation (1) til summen af toner i afspaltningsfigurerne (t ), således at strømmen af sekstendedelstoner brydes, jf. eks. 7. Satsen begynder at ændre karakter fra en horisontal unison tekstur til en vertikal homofon tekstur. Denne ændring sker gradvist: Fra takt 45 ophører afspaltningsfigurerne i piccolofløjte, klarinet, violin og cello, og instrumenterne begynder (med undtagelse af den tavse piccolofløjte) at fordoble og oktaver e klaverets markerede akkordanslag (staccato og pizzicato). Fra takt 47 bortfalder også den reducerede fortspinnungsformation i klaver (hh) og kun den homofone akkordsats (nu med tilføjelse af fløjten) resterer. Efter fire takters akkordsats gør en gammel aktør i ny forklædning sin entre: Basostinatet genintroduceres fra takt 51, dog udelukkende i klaveret. Men til forskel fra dets oprindelige metriske placering, er dette ettaktsostinat forskubbet en ottendedel, idet sidste ottendedel af ostinatet, som i en simpel tekstredigering, er rykket hen foran ostinatet: 214

15 EKS. 8. Partitur, t. 51. ndramning af den 'fremskudte' ostinatdel. Flute 'Pic:~lol C.rinat Violin Cello Det begynder således, med hvad der høres som en ottendedelsoptakt på etslaget. Denne forskydning af ostinatet er interessant i forhold til den stadig tilstedeværende homofone akkordsats, som udelukkendeliggerpåoff-beats. Med ostinatets forskydning og lytterens automatiske 'korrigering' opleves akkordmarkeringerne pludseligt som liggende på slaget. Det er utvivlsomt denne rytmiske forskydningseffekt, Torke har efterstræbt. Med basostinatets genkomst imødegås den svækkelse af en klar grundtonefornemmelse, som ændringen i akkordfigurens harmoniske progression har medført. Og ostinatets dominerende position understreges ved en udtynding af akkordfigursatsen, som begynder allerede med udeladelsen af klaverstemmens akkordfigur fra takt 49. takt resterer blot et tostemmigt ekko (piano) i fløjte og klarinet, og derefter 'integreres' akkordfiguren i basostinatet, som fra takt 55 iklædes sin oprindelige instrumentation (cello og klaver (vh)); mens akkordfiguren bevarer sin nye rytmiske udformning (jf. eks. 8), dog med udeladelse af fjerde akkord, genindsættes dens oprindelige harmoniske progression (henholdsvis G-dur, a-mol, G-dur og G-dur, a-mol, h-mol, jf. eks. 1) udvidet med akkordsatsens afsluttende a-mol kvart-sekst-akkord. 215

16 Før den genintroducerede men reducerede ostinatsats gøres til genstand for en mere omfattende bearbejdelse, tilføjer Torke en rytmisk spidsfindighed, idet han for hver ny takt vælger at alternere mellem den forskubbede ostinatsats (begyndende med sidste 1/8 på etslaget) og den oprindelige udgave. Også akkordfiguren, der følger basostinatet, er underlagt denne vekslen. Derved høres i praksis ostinatet i to versioner af forskellig længde, henholdsvis 7/8 og 9/8, hvilket forlener resten af denne værkdel med en konstant overraskende metrik: EKS. 9. Partitur, t Markering af den reelt skiftende metrik. arco CeUo "17/8 Med ostinatsatsen som rygrad genererer Torke forløbet til og med takt 90 ud fra to overordnede kompositionsteknikker: graduel transposition og rytmisk konstruktion i nye versioner. Med afsæt i den grundlæggende G-dur og dennes grundtone g dikteres skala-cyklen i den graduelle transposition denne gang af en bevægelse gennem undertertser udfra en C-dur skala indtil G dur s genkomst, således G-dur ~ E-dur ~ C-dur ~ A-dur ~ F-dur ~ D-dur ~ H-dur ~ G-dur. Hver skala-station er af fire takters varighed, og hver transponering indvarsles med et totakters opspændingsmotiv i klaver (hh), der kulminerer i en særskilt betoning (og overbinding) af ostinatsatsens sidste akkord (t , 65-66, 69-70, 73-74, 77-78, 81-82, og 89-90), jf. eks. 10. Cirkelslutningen indtræffer i takt 87, og den sidste forekomst af opspændingsmotivet leder direkte op til næste værkdel. modsætning til den systematiske stigende transponering i t , forårsaget af den skalamæssige kvintskridtsbevægelse, 'neutraliserer' fortegnsændringerne i tertsbevægelsen hinanden, og et afsluttende tonehøjde-ryk er ikke nødvendigt for at returnere til udgangspunktet. Endnu en variation af transpositionsteknikken gør 216

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004 Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 00-00 På dette kursus skal vi med forbillede i Arnold Schoenbergs (-9) kompositioner beskæftige os med dodekafon sats. Det betyder, at emnet ikke

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist Logo til sports event Andreas Ernst Tørnqvist Redegørelse Opgaven Opgaven omhandler forslag til logo for Sportslege 2013. Bidrag Jeg vil tage udgangspunkt i et logoforslag, som jeg ud arbejdede til lejligheden.

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august 1999. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 27. august 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen 24 FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen Jan Maegaard Da Ernst Kurth kort efter den første verdenskrig udgav sit epokegørende værk om den romantiske harmonik, l tildelte han Tristan

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Tidligt i historien opstod et behov for at beregne kvadratrødder med stor nøjagtighed. Kvadratrødder optræder i forbindelse med retvinklede trekanter,

Læs mere

At spille Poul Ruders' Polydrama

At spille Poul Ruders' Polydrama At spille Poul Ruders' Polydrama Til den efterhånden lange række af nye kompositioner for cello, som Morten Zeuthen har holdt over dåben, kan nu føjes Poul Ruders' cellokoncert "Polydrama" - 3. og sidste

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til

Læs mere

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Vuc Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Musik C Birthe Hougaard-Andersen

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet

Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet EMU/ Den gode stemning / Jens Ulrik Lefmann/Side af 38 Den gode stemning Veltemperering af keyboard, ørets fysik og tonal musikalitet Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Vores forståelse af

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening

Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening BarberBladet Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening Nr. 1 Februar 2009 Copenhagen Hot Notes i Nordiske Mesterskaber i Sverige Af Gitte Skovgren Copenhagen Hot Notes gjorde det

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Lær at fritlægge billeder i Photoshop

Lær at fritlægge billeder i Photoshop Lær at fritlægge billeder i Photoshop Photoshop byder på uanede muligheder for billedmanipulation. Ved at fritlægge dele af et billede altså fjerne det, man ikke vil have med kan man bruge det fritlagte

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard

Styringsteknik. Et projekt i faget styringsteknik. En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik Et projekt i faget styringsteknik. I1 & Q1 I2 En rapport af Rune Zaar Østergaard Styringsteknik 2007 Indholdsfortegnelse 1.0 Formål...3 2.0 Indledning (min ide)... 3 3.0 Problemdefinition...

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Vejledning til ereolens app til Android enheder

Vejledning til ereolens app til Android enheder Vejledning til ereolens app til Android enheder 26-01-2015 Indhold 1. Hvordan henter jeg ereolens App til smartphones og tablets?... 3 2. Opdatering af styresystem på din Android enhed... 4 3. Hvordan

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor 1/5 Workshopforløb med koncert for Alkenkoret og Siim City Singers 15., 16. og 22. april 2012 Filosofi og

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling Afrapportering af: Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling November 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse: Ledelsesresumé 3 Facts om målingen og begrebsdefinitioner 6 Brug af smileys 6

Læs mere

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN - KLUMMEN Gymnastikinstruktør Børge

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Kommentarer og uddybende forklaringer

Kommentarer og uddybende forklaringer Kommentarer og uddybende forklaringer Følgende tekst giver en uddybning og forklaring på hvorfor enkelte paragraffer er som de er, i udkastet til nye vedtægter. Der er ligeledes givet en bemærkning om

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RETNINGSLINJER LOGO PLACERING OG BRUG FRIZONE: PLACERING: TYPOGRAFI PRIMÆR TYPOGRAFI SEKUNDÆR TYPOGRAFI KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink.

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink. [1] Redegørelse til Finanstilsynet FSP/AP Pension, januar 2011 medio 2013 Finanssektorens Pensionskasses (FSP) tilbud til medlemmerne inklusive pensionisterne om omvalg fra Gennemsnitsrente med ydelsesgaranti

Læs mere

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer)

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Ole Sørensen Institut for Regnskab og Revision Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Tlf: 3815 2346 e-mail: os.acc@cbs.dk

Læs mere

Brugervejledning. People Software Solutions Ltd. Version: 2011.1.24

Brugervejledning. People Software Solutions Ltd. Version: 2011.1.24 Brugervejledning People Software Solutions Ltd. Version: 2011.1.24 1 Start programmet Isæt USB-nøglen i et ledigt USB-stik på computeren. Klik på: Klik på ikonet, når mappen på USB-nøglen er åbnet. Skulle

Læs mere