Hvad angår Chaka Khan i De Gule Sider...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad angår Chaka Khan i De Gule Sider..."

Transkript

1 Hvad angår Chaka Khan i De Gule Sider... En kompositionsteknisk dissektion af Michael Torkes The Yellow Pages ledsaget af stilistiske og æstetiske betragtninger af Steen Kaargaard Nielsen Blandt den generation af unge amerikanske postminimalistiske komponister, for hvem det lykkedes at skabe sig en international karriere i sidste halvdel af 1980'erne, indtager Michael Torke (f. 1961) en særlig priviligeret position. Som komponiststuderende på Eastman School of Music ved University of Rochester (New York) i begyndelsen af 80' erne opnåede han stor anerkendelse for sine kompositioner. Og da han i 1985 valgte at afbryde sine videregående studier på Yale University, var han i stand til at ernære sig som komponist takket være en fortsat strøm af værkbestillinger fra såvel amerikanske som europæiske orkestre, ensembler, balletkompagnier og musikfestivaler. Blandt de foreløbige karrierehøjdepunkter, som vidner om en for nulevende komponister usædvanlig popularitet, kan nævnes værkbestillingen fra Atlantas olympiske komite til fejring af Atlanta Symfoniorkesters 50 års jubilæum i 1994, hvilket resulterede i kompositionen Javelin (1994), og bestillingen på et symfonisk oratorium, Four Seasons (1999), som led i Walt Disneys milleniumfejring. Med den massive økonomiske og symbolske opbakning fra diverse kulturinstitutioner og kommercielle selskaber samt fortsat promovering fra såvel forlag (Boosey & Hawkes) som pladeselskab (Deeeas Argo-label), med hvem han har indgået langtidskontrakter, synes Torkes komponistkarriere sikret et godt stykke ind i det 21. århundrede sammen med en plads i den nyeste musikhistorie. 201

2 Formålet med denne artikel er ikke at foretage en analyse af Torkes ekstraordinære karriereforløb eller årsagerne hertil, skønt en sådan utvivlsomt ville bidrage til en tiltrængt belysning af de kulturinstitutionelle mekanismer, der styrer produktionen af ny kompositionsmusik i Vesten. Hensigten ligger derimod i tråd med en mere traditionel indfaldsvinkel til ny kompositionsmusik, nemlig en værkanalyse med fokus på især kompositionstekniske forhold ledsaget af stilistiske betragtninger og en afsluttende æstetisk perspektivering. Et sådant bidrag er ligeledes tiltrængt, da der ikke foreligger detaljeret værkanalytisk litteratur om Torkes produktion. Ud over diverse cd-noter, udgøres den hidtil mest substantielle behandling af tre korte artikler, der med afsæt i specifikke værker alle primært bidrager med generelle stilistiske og æstetiske betragtninger. David Murrays "Michael Torke" fra er centreret omkring en anmeldelse af Torkes to første Argo-cd'er, mens Stephen Montagues hovedærinde er en anmeldelse af den engelske verdenspremiere på mini-klaverkoncerten Rust ved Huddersfield Festivalen i Med afsæt i en række sporadiske og temmelig overfladiske analytiske observationer i forhold til kammermusikværket The Yellow Pages forsøger Timothy A. Johnson i artiklen "Minimalism: Aesthetic, Style, or Technique?"3 at indplacere Torke i minimalismens ud viklingshis torie. Netop The Yellow Pages fra begyndelsen af 1985 indtager en central plads i Torkes produktion. Dels hører værket til blandt hans mest spillede og indspillede kompositioner,4 og dels betragtes det af kritikere som Torkes stilistiske gennembrud. Som den engelske musikskribent Mark Swed udtrykker det: "With The Yellow Pages, Torke announces what would become his characteristic kinetic, syncopated style".5 Værket, der er skrevet og uropført på Yale University6 under komponistens snart efter afbrudte kompositionsstudier Tempo 175, december 1990, s Tempo 172, marts 1990, s The Musical Quarterly, årg. 78/nr. 4, vinter 1994, s Der er udsendt tre indspilninger af The Yellow Pages med tre forskellige ensembler: The London Sinfonietta med Torke som pianist dirigeret af David Miller fra 1989 (ARGO ), The California Ear Unit ligeledes fra 1989 (New Albion Records NA019 CD) og Present Music dirigeret fra klaveret af Michael Torke fra 1997 (ARGO ). 5 Noter til Decca , s Uropført 8. april 1985 af studenterensemblet Yale Contemporary Players. 202

3 hos den amerikanske komponist Jacob Druckman, kan således betragtes som et OpUS l'. betragtning af dets overskuelige omfang takters musik for blandet klaverkvintet bestående af fløjte/piccolofløjte, klarinet, violin, cello og klaver - synes The Yellow Pages således et oplagt valg til en grundig analytisk dissekering. Et Chaka Khan-spor - sampling' af musikalsk råstof Først en måske banal men basal konstatering. The Yellow Pages? er bygget op omkring et grundlæggende repetitivt princip, hvor totaktsperioder gøres til genstand for oftest varieret repetition. Grundstenen i denne opbygning udgøres af en markant ostinatsats af to takters varighed, som eksponeres umiddelbart efter fire takters indledning (t. Sff., se eks. 1). Denne ostinatsats karakteriseres som helhed af åbenlyse populærmusikalske stiltræk: Celloens staccerede sekstendedelsbaserede basostinat giver umiddelbart associationer til et funky slap bassostinat. Rytmiske akkordmarkeringer i klaver (hh)8 og fremhævelse af centrale basostinat-toner i klaver (vh) bidrager til satsens fremherskende rytmiske karakter. Samtidig betoner satsens opbremsning på treslaget den grundlæggende harmoniske progression -V(-), gængs i groove-baseret populærmusik. At der ikke blot er tale om efterligning, afslører den engelske musikskribent Mark Swed i sine cd-noter til den første Argo-indspilning, hvor han (i en parentes) gør opmærksom på, at selve basostinatet er et musikalsk lån fra en Chaka Khan-sang. 9 Men intetsteds i den sparsomme litteratur om Torkes produktion eller i partituret uddybes eller præciseres dette materialemæssige afsæt i et 7 Det anvendte partitur (HPS 1129) er udgivet af Hendon Music - et Boosey & Hawkes selskab - i Da Torke i notationen af klaverstemmen konsekvent signalerer en todeling, således at de enkelte materiale-komponenter 'håndteres' separat af enten højre eller venstre hånd, har jeg valgt at opretholde denne 'rollefordeling' i mine henvisninger til klaverstemmen. Forkortelsen 'hh' henviser således til klaverstemmens højrehånd (oftest noteret i G-nøglen) og 'vh' til venstrehånden (oftest noteret i F-nøglen). 9 Noter til Decca , s

4 allerede eksisterende disco-groove.1 0 En auditiv skimning af Chaka Khan-album efterlader dog ingen tvivl: Basostinatet er lånt fra nummeret "Hold Her" fra 1984-albummet Feel For You. ll Yderligere lytning afslører, at Torke faktisk har 'samplet' hele tre hovedbestandele i det groove, der danner grundlag for vers-akkompagnementet: Ud over basostinatet, desuden keyboardets akkordfigur og syntheziserens riffmotiv, der er beslægtet med og kompletterer basostinatet (se eks. 2). Trommefigur og korets sparsomme akkordmarkeringer overtages ikke. EKS. 1. Partitur, t Den fuldt udbyggede ostinatsats med markering og benævnelse af hovedbestanddele. Bemærk at afslutningen på anden version af såvel riffmotiv som violinfigur optræder i eksemplets første takt. Ostinatfiguren i klaver (vh) udgør blot en 'indkogt' oktavering af celloens fulde basostinat. NB: Alle instrumenter klinger som noteret. Flute (Piccolo 2. ver. ~ riffmotiv, 1. ver. riffmotiv, 2. ver. C1arinct Violin Cello basostinat ~lb_a_so_s_ti_na_t ~llbasos; Plano { akko,dngu,,-l. m 1 akko,dfigu, ; ve< ~~~~~~~~~'~.~.~ Som det fremgår af en sammenligning af eksempel log 2, baserer Torke faktisk hele sit groove direkte på Chaka Khan-nummeret. sin transskription har han, ud over at transponere groovet en hel 10 Med Swed som kilde og uden yderligere præcisering refererer også Johnson til dette basostinat (s. 766 og 768). l Albummet var et af Chaka Khans mest populære, ikke mindst takket være titelhittet " Feel For You" skrevet af Prince. Musikken til "Hold Her" er skrevet af David 'Hawk' Wolinski, der spiller bas og keyboard på indspilningen og som desuden er krediteret som medproducer. 204

5 tone op, foretaget enkelte enkle ændringer, således at det modale forlægs 'ren' mol-skala ændres til en dur-skala: basostinatet, som består af kun en takt, fjerner Torke de i Chaka Khan-groovet to tilstedeværende 'ren' molskala-indikatorer (lavt tredje og syvende trin) og markerer durskalaens høje syvende trin ved at rykke andet slags to forskellige toner og fjerde slags anden tone en stor terts op (f -t a, d -t fis og b -t d). EKS. 2. "Hold Her"-groove, tranponeret et heltonetrin op (egen transskription). keyboard basguitar Også i riffmotivet, der alternerer mellem to rytmisk identiske versioner, optræder lignende ændringer: første version, der begynder på taktens sjette ottendedelsslag og som delvist overlapper med basostinatet, rykkes motivets oprindelige fjerde tone en stor terts op (b -t d) ligesom den tilsvarende tone i basostinatet. Og versionens to sidste toner følger trop (f -t a og g -t h), hvorved molskalaens lave syvende trin (f) fjernes og dur-skalaens høje tredje trin betones. Anden version, som kun har de to sidste toner tilfælles med forlægget (lavt tredje trin naturligvis ændret til højt tredje trin), har Torke ændret frit, måske for at styrke et dominantisk islæt på begge ostinatsatsens fjerde slag. Den klaverbårne akkordfigur, der også alternerer mellem to rytmisk identiske versioner, har Torke konsekvent reduceret fra firklange til treklange. Derudover ændres retningen i forlæggets konsekvente trinsvist faldende bevægelse til en trinsvist stigende bevægelse.1 2 første version omfatter ændringen dog kun den anden akkord, hvorefter den trinsvist faldende bevægelse igen gør sig gældende for tredje akkord. Resultatet er en akkordprogression fra 12 Således kan også de allerede omtalte tertsryk i basostinat og riffmotiv betragtes som retningsændringer af trinsvise bevægelser, idet rykkene tager afsæt i ændring af nedadgående heltonetrin til opadgående heltonetrin: i basoshnatet g-f ~ g-a og c-b ~ c-d; i riffmotivet ligeledes c-b ~ c-d og g-f ~ g-a). 205

6 førstetrinsakkord til andentrinsakkord og tilbage. lakkordfigurens anden version gennemføres retningsomvendingen, resulterende i en tredjetrinsakkord som sidste akkord. Alt i alt fører tonehøjde-ændringerne, der på tredje og fjerde taktslag afstedkommer en sløring af enkeltkomponenternes harmoniske 'funktion', til en harmonisk krydring af ostinatsatsen, der modsvarer forlæggets spændingsløse firklangsharmonik (Den harmoniske spænding mellem klaverets akkord figur og basostinatet på tredje slag opløses af den trinsvise videreførelse af tonerne h-d til c-e i violinmotivet). Som det vil fremgå af den følgende gennemgang af The Yellow Pages baserer Torke sin komposition på klare diatoniske skalaer, alt overvejende dur-skalaer, men interesser sig kun perifert for en funktionsharmonisk iscenesættelse. Til forskel fra den harmoniske omklædning bevarer alle tre lånte komponenter deres rytmiske profil; kun akkordfiguren i klaver (hh) modificeres en smule ved tilføjelse af en forslagsnode ved figurens begyndelse og en ombytning af nodeværdierne i anden og tredje akkord, der dog fortsat falder på andet og tredje slag. Det har således tydeligvis været netop Chaka Khan-ostinatets rytmiske karakteristika, der primært har appelleret til Torke. l modsætning til de tre direkte overførte komponenter, udspringer violinmotivet, der konstant alternerer mellem to versioner, af en kombination af basostinat og akkordfigur: Den opadgående enstemmige sekstendedelsfigur, i eks. 1 henholdsvis a-fis (= anden version) og g-d-a-e-fis (= første version), er direkte afledt af basostinatet. Tilføjelsen af kvinterne d og a skaber den kvintstabel, der hovedsageligt tegner motivet i dets første version. Den afsluttende tostemmige samklangsfigur, der umiddelbart fortsætter den opadgående bevægelse, er, når man ser bort fra den manglende midterstemme, næsten fuldstændig identisk med klaverets akkordfigur (i begge versioner).13 Denne violinudgave af akkordfiguren, som første gang optræder i indledningens sidste takt (t. 4), er kanonisk forskudt i forhold til klaverets originaludgave (t. 5), idet den forudgriber denne med 9/16. S o m det vil fremgå af følgende gennemgang, spiller dette violinmotiv, i modsætning til de øvrige ostinatstemmer, ikke en gennem- 13 violinmohvet er akkordfigurens sekstendedelsforslag erstattet af en forlængelse af første samklang til 3/

7 gående rolle i The Yellaw Pages, men anvendes i en rammefunktion; det er heri kompositionen tager sin begyndelse og når sin afslutning. Variationer over en sampling' - The Yellow Pages i teknisk belysning Skønt det i formidlingsmæssig henseende måske ville være formålstjenligt at begynde en detaljeret gennemgang af værkets kompositions- og satstekniske karakteristika med overordnede formale betragtninger, der kunne tjene som gennemgående referenceramme, inviterer det forhold, at værkforløbet i dets udvikling konstant synes at udspringe direkte af det foregående, til en kronologisk fremstilling, der netop afspejler dette grundlæggende formdynamiske princip. Derfor har jeg valgt at føre læseren gennem værket fra ende til anden i en dase reading, hvor den lange række af fortløbende detaljerede observationer kan forekomme uoverskuelig og uendelig. For at lette læsningen (eller blot muliggøre den), bringes et større antal nodeeksempler, oftest i form af partituruddrag, der som synlige bundgarnspæle kan støtte læserens tilegnelse af tekstens tætmaskede net af analytiske pointer. Først efter en labyrintisk rejse gennem kompositionens ubrudte forløb følger fugleperspektivets afsluttende formbetragtninger, skønt de dog delvis forudgribes i gennemgangens 'pædagogiske' inddeling i værkdele. Undervejs vil centrale kompositionsteknikker blive behandlet løbende i forbindelse med deres anvendelse. ndledning, t. 1-4 (4 takter) Torke begynder The Yellaw Pages med fire takters indledning (se eks. 3). Stilheden brydes med en a-mol kvart-seks t-akkord, der efter et kraftigt anslag (sffz) i klaver (hh) og violin (pizz.) vokser i styrke fra pp til fff over halvanden takt og skifter klangfarve fra en kombination af fløjte, klarinet og cello til violin og cello. Den dynamiske opspænding udløses i opbygningen af en ny akkord baseret på en kvintstabel (se eks. 4), hvor hver ny tone sættes an med to staccerede sekstendedels toner (undtagen h) en ottendedel efter den forudgående, således at den hovedsageligt 207

8 opadgående akkordkonstruktion konstant markeres af fortløbende sekstendedele. EKS. 3. Partitur, t Flute (Piccolo Clarinel Violin Piano A... " P , "... c... 1f 6 ';"f~~ ii=ii.. er... "piu. tt uco ~...,."... '- " ~ JlFm-... ':"':"~~.. ==.... _.p.._."/':u..q. 11.-!: r/f 1f "-.. "-. er... m..,. for_k. Fut J.110 l.a;a. "'j., - ~... ~ " : ".,;:-it:.... ~.. =-- - f Ø:; - ffft.., :a ti 14 " ' ' EKS. 4. Opbygning af anden akkord (G6-9). Bortset fra gentagelsen af tonen d er akkorden bygget op af en femtonig kvintstabel fra g (g-d-a-e-h). J J r r Denne udholdte G6-9-akkord intensiveres i et crescendo, der forløses i en kort, kraftig, synkoperet akkord markering i alle instrumenter på tredje takts sidste ottendedel - en akkord, der rummer alle G dur s skalatoner undtagen g, men med særlig fremhævelse af den indledende a-mol kvart-sekst-akkord og, i forhold til G-dur, dominantakkorden D7. Straks følger i fjerde takt violinmotivet (jf. ovenstående præsentation af grundmateriale), hvis første enstemmige del direkte genkalder kvintstablen i takt 2-3 samtidig med, at den forudgriber basostinatet. Dette det første violinmotiv 'kulminerer' i en gentagelse af den forudgående akkordmarkering (samme tonemateriale blot en smule omrokeret i fløjte, klarinet og violin), nu placeret på fjerde sekstendedel i tredje slag. 208

9 Og dermed er bolden såvel dynamisk, rytmisk som harmonisk givet op til ostinatsatsens indtræden med dennes fastslåen af G-dur som grundtoneart. Første værkdel, t (34 takter) De første seks takter udgør udelukkende en eksponering af ostinatsatsen (jf. eks. l). Dog sætter det dobbeltoktaverede riffmotiv i piccolofløjte og klarinet først ind i takt 7. takt 11 begynder den første systematiske bearbejdelse af ostinatsatsen udfra to forskellige overordnede kompositionsteknikker: graduel transposition samt rytmisk konstruktion og reduktion. Herved undergår alle materialebestanddele en forandringsproces, men af forskellig art. Den graduelle transposition 14 er primært en teknik til udvirkning af harmonisk 'mutation'. Relevancen af dens anvendelse i The Yellow Pages, i forskellige udformninger som det vil fremgå af det følgende, har Torke begrundet således i en programnote: Paging through the categories of telephone numbers inside, one no tic es that, alphabetially, they change slowly: 'Automobile Wrecking',, A viation Consultants', and Awnings and Canopies'. This grad ual transition is reflected in the handling of the slow transpositional proces s in the piece. 15 Til trods for begrundelsens programmatiske islæt peger teknikkens primære potentiale som generator af en musikalsk proces først og fremmest på et umiskendeligt slægtskab med grundlæggende kompositorisk tænkning i den klassiske amerikanske minimalisme, specielt hos Steve Reich og Philip Glass. Torkes graduelle transposition består i dens første udformning ganske enkelt i en tilføjelse af et fortegn for hver repetition af ostinatsatsen (= to takter) dikteret af en systematisk bevægelse gennem dur-tonearterne i overkvintafstand. Således tilføjelse af kryds for c i t. l, kryds for g i t. 13, og så fremdeles. Det usædvanlige er, at hele satsen, hvad angår tonehøjde, forbliver i udgangspositionen med undtagelse af de fortegnsmæssigt dikterede ændringer; med den konstante skala-alteration, undermineres gradvist oplevelsen af 14 Denne betegnelse er min egen, dog klart inspireret af Torkes omtale af teknikken. sine noter til Decca benævner Frank J. Oteri teknikken 'static transposition' (s. 8). 15 nternet-kilde: 209

10 ostinatets forankring i udgangstonearten efterhånden som den forvanskes til ukendelighed af 'skalafremmede' toner. Efter syv 'transpositioner' (dvs. alteration af alle oprindelige skalatoner) genindtræder overensstemmelse mellem harmonik og ostinat-placering, nu blot en halv tone højere i As-dur. 16 Herefter fortsætter den graduelle transposition ufortrødent indtil G-dur-skalaen efter yderligere fem 'transpositioner' returnerer (t. 33), men nu med hele ostinatsatsen rykket et skalatrin op. Her stopper transponeringen, og i t. 35 rykker Torke ganske enkelt ostinatsatsen tilbage til dens udgangsposition (et skalatrin ned) og afslutter således procesforløbet med en 'forceret' ringslutning. Men undervejs har også andre systematiske materialeændringer gjort sig gældende. Mens basostinatet med tilhørende akkordfigur (dvs. klaver og cello) kun har været underlagt den gradvise ændring i tonehøjde, er såvel riff- som violinmotiv undergået en radikal forandring. Violinmotivet er gradvist blevet elimineret i en proces, der bygger på Steve Reichs princip om rytmisk reduktion, hvor enkeltbestanddelene i en musikalsk gestalt systematisk erstattes med pauser. 17 Torke kobler i forbindelse med afmonteringen af violinmotivet denne teknik med anvendelsen af den graduelle transposition, således at det er den motivtone, der for hver transponering berøres, der ganske enkelt bortfalder: takt 11 tonen c, i takt 13 tonen g og så fremdeles. Med den syvende transponering (til As-dur) i takt 23 er motivet, der rummer alle G-dur-skalaens syv toner, ude af spillet. Men i takt 34 får violinmotivet en pludselig genkomst (rykket et skalatrin op i overensstemmelse med resten af satsen), som optakt til den reprise-agtige cirkelsluting i takt 35, parallelt med motivets første optræden i indledningens sidste takt. Samtidig med denne elimination af violinmotivet undergår riffmotivet den modsatte proces, således at den oprindelige balance mellem de to stemmer langsomt forrykkes, indtil riffmotivet er enerådende. Udbygningen af denne gestalt, som modsvarer Reichs princip om rytmisk konstruktion,18 sker dels ved tilføjelse af ekstra 16 t. 19 sker af notations tekniske hensyn en enharmonisk omtydning af den forventede Fisdur til Ges-dur. 17 Teknikken og dens anvendelse hos Steve Reich er beskrevet i K. Robert Schwarz' artikel "Steve Reich: Music as a Gradual Process, Part " i Perspectives af New Music, årgang 20, nr. 1/2, efterår-vinter 1981/forår-sommer 1982, s Ligeledes beskrevet i Schwarz, s

11 toner enten til erstatning af pauser eller ved deling af ottendedelsnoder i to forskellige sekstendedelsnoder, og dels ved oktavering. Langt de fleste tonetilføjelser er 'samplet' fra samtidigt klingende toner i ostinatsatsens øvrige stemmer (eventuelt oktaveret). Udbygningen, der ikke synes underkastet en streng systematik men ligesom ostinatsatsens øvrige komponenter dog underlagt den graduelle transposition, bringes til afslutning i takt 30, hvor det oprindelige riffmotivs to alternerende versioner nu er vokset sammen til en lang melismatisk kæde af sekstendedelsnoder kun 'brudt' af riffmotivets oprindelige overbinding: EKS. 5. Partitur, t Fortspinnungsformation 1 i dens endelige udformning, med markering af det oprindelige riffmotiv. Denne adrætte totakters fortspinnungsformation (1)19 er ved cirkelslutningen i takt 35 den eneste ostinat-komponent, der bevarer ændringen i udseende og karakter, og udgør således det egentlige udkomme af den første materialebearbejdende proces: en styrkelse af musikkens melodiske aspekt. Og efter fire takters 'reprise', er det netop dette element, Torke komponerer videre på. Anden værkdel, t (52 takter) et montage-agtigt klip20 ændrer Torke pludseligt satsen ved kun at videreføre fortspinnungsformation (1) nu overdraget fra piccolofløjte til klaver (hh), hvor den i dens fortsatte repetition udgør kompositionens midlertidige ostinat. Denne enstemmige sats, der står i skarp kontrast til ostinatsatsens sammensathed, 'akkompagneres' dog af de øvrige instrumenter, der staccatissimo spiller afspaltninger af formationen unisont med klaveret (hh), jf. eks For overskuelighedens skyld har jeg valgt at nummerere de tre forskellige fortspinnungsformationer, der optræder i The Yellow Pages. Betegnelsen 'fortspinnungsformation' med dens åbenlyse henvisning til barok satsteknik finder jeg oplagt, dels fordi der med princippet om rytmisk konstruktion spindes videre på en materialekim, og dels fordi de fuldt udbyggede formationer, der udelukkende eller hovedsageligt består af fortløbende sekstendedelsnoder, med princippet om repetition får karakter af en lang ubrudt 'improviseret' tonekæde. 20 Netop den abrupte overgang mellem satsdele har været et af den amerikanske minimalismes mest karakteristiske stiltræk, ikke mindst hos Steve Reich og Philip Glass. 211

12 EKS. 6. Partitur, t Unison sats bestående af fortspinnungsformahon 1 og de otte afspaltningsfigurer. De hl afspaltningen anvendte toner er indrammede i fortspinnungsformationen. nule (Pccolol Clarinet VioUn Cello f Piano Brugen af denne hoquetus-lignende satsteknik leder umiddelbart mine tanker hen på den hollandske komponist Louis Andriessen, hvis post-minimalistiske stil har netop denne 'brudte' satsteknik og unison sats som et centralt kendetegn. 2l Skønt Torke i et interview publiceret i 1996 giver udtryk for sin beundring af netop Andriessens (og Reichs) musik,22 er det dog tvivlsomt, om han allerede på kompositionstidspunktet har haft kendskab til Andriessens produktion. Under alle omstændigheder peger han i et interview trykt i 1994 på andre inspirationskilder til denne teknik i forbindelse med omtale af dens første anvendelse i værket Vanada, komponeret i 1984: One of [the work's] influences is Milton Babbitt's time-point system, which don't really understand. came up with a sixteenth-note riff and then used heterophony to pull out slices of sixteenth notes and 21 For en omtale af Andriessens anvendelse af unisonitet og hans æstetiske begrundelse herfor, se Steen K. Nielsen: "Dialoger med et værk - Analytiske betragtninger over Andriessens De Stijl" i Festskrift til Finn Mathiassen (Musikvidenskabeligt nstitut, Aarhus Universitet 1998), s Stephane Lelong: Nouvelle Musique, Editions Balland, Paris 1996, s

13 accentuate them, which was something that Berio was doing in a piece like Coro or Points an the Curve to Find. So even though people might think of Vanada in terms of popular influence or a kind of jazz anteeedent, was thinking about Berio and Babbitt. 23 Der er i The Yellow Pages tale om i alt otte forskellige afspaltningsfigurer, hver bestående af mellem fire og fem toner og indbyrdes systematisk forskudte med ansats på den anden sekstendedel i hvert taktslag, jf. eks. 6. Afspaltningsfigurernes rytmiske udformning er direkte afledt af forrige dels akkordfigur. Dette fremgår tydeligst af piccolofløjtens og celloens fire tone-figurer (på henholdsvis første og fjerde taktslag), som er rytmisk identiske med akkordfiguren. klarinet- og violinstemmen 'kompromiteres' denne udformning, idet Torke vælger at bruge afspaltningsstemmerne til en unison betoning af optaktsfiguren i fjerde taktslag, dog med undtagelse af piccolofløjten, hvis figur afsluttes på tredje taktslag. Som en rytmisk spidsfindighed ombytter Torke for hver takt de to nodeværdier i denne optakts figur. 24 T udgør blot en gentagelse af t , men fra takt 43 manifesterer akkordfiguren sig ikke længere blot i afspaltningsfigurernes rytmiske udformning, men igen netop som akkordfigur i klaver (vh), jf. eks. 7. Til forskel fra akkordfigurens oprindelige rytmiske udformning (som lever videre i afspaltningsfigurerne) er den metriske placering af figurens enkeltakkorder nu dikteret af afspaltningsfigurernes regelmæssigt forskudte ansats, således at hver af dens tre akkorder falder sammen med hver af de tre først forekommende afspaltningsfigurers første ottendedelsnode. Desuden udbygges akkordfiguren med to akkorder, en gentaget a-mol kvart-sekst-akkord, der i slutningen af hver takt deler funktion med optaktsfiguren. Netop optaktsfigurens første tone i takt 43 (c) synes at diktere den 'fikserede' skalatrinsplacering af fjerde og femte akkord (top tone c). Ligeledes er skalatrinsplaceringen af akkordfigurens første akkord i begge ostinatets takter (oprindeligt en G-dur kvart-sekst-akkord, toptone h) dikteret af den samtidige afspaltningsfigur (i piccolofløj- 23 Smith, Georg & Nicola Walker Smith: American Originals - nterviews with 25 Contemporary Composers, Faber and Faber, London 1994, s De to omtalte Berio-værker er komponeret i henholdsvis og Notationsfejl i klarinetstemmen i takt 40, fjerde slag. optaktsfiguren er nodeværdierne byttet om, jf. violin- og cellostemme, og takt

14 ten): i takt 43 dikterer tonen fis således en D-dur kvart-seks t-akkord og i takt 44 afstedkommer e en C-dur kvart-sekst-akkord. Akkordfigurens øvrige akkorder bevarer deres oprindelige placering. EKS. 7. Partitur, t nu\e (Piccolo Clarinal Violin Cello Piano Samtidig med akkordfigurens renæssance reduceres klaverets fortspinnungsformation (1) til summen af toner i afspaltningsfigurerne (t ), således at strømmen af sekstendedelstoner brydes, jf. eks. 7. Satsen begynder at ændre karakter fra en horisontal unison tekstur til en vertikal homofon tekstur. Denne ændring sker gradvist: Fra takt 45 ophører afspaltningsfigurerne i piccolofløjte, klarinet, violin og cello, og instrumenterne begynder (med undtagelse af den tavse piccolofløjte) at fordoble og oktaver e klaverets markerede akkordanslag (staccato og pizzicato). Fra takt 47 bortfalder også den reducerede fortspinnungsformation i klaver (hh) og kun den homofone akkordsats (nu med tilføjelse af fløjten) resterer. Efter fire takters akkordsats gør en gammel aktør i ny forklædning sin entre: Basostinatet genintroduceres fra takt 51, dog udelukkende i klaveret. Men til forskel fra dets oprindelige metriske placering, er dette ettaktsostinat forskubbet en ottendedel, idet sidste ottendedel af ostinatet, som i en simpel tekstredigering, er rykket hen foran ostinatet: 214

15 EKS. 8. Partitur, t. 51. ndramning af den 'fremskudte' ostinatdel. Flute 'Pic:~lol C.rinat Violin Cello Det begynder således, med hvad der høres som en ottendedelsoptakt på etslaget. Denne forskydning af ostinatet er interessant i forhold til den stadig tilstedeværende homofone akkordsats, som udelukkendeliggerpåoff-beats. Med ostinatets forskydning og lytterens automatiske 'korrigering' opleves akkordmarkeringerne pludseligt som liggende på slaget. Det er utvivlsomt denne rytmiske forskydningseffekt, Torke har efterstræbt. Med basostinatets genkomst imødegås den svækkelse af en klar grundtonefornemmelse, som ændringen i akkordfigurens harmoniske progression har medført. Og ostinatets dominerende position understreges ved en udtynding af akkordfigursatsen, som begynder allerede med udeladelsen af klaverstemmens akkordfigur fra takt 49. takt resterer blot et tostemmigt ekko (piano) i fløjte og klarinet, og derefter 'integreres' akkordfiguren i basostinatet, som fra takt 55 iklædes sin oprindelige instrumentation (cello og klaver (vh)); mens akkordfiguren bevarer sin nye rytmiske udformning (jf. eks. 8), dog med udeladelse af fjerde akkord, genindsættes dens oprindelige harmoniske progression (henholdsvis G-dur, a-mol, G-dur og G-dur, a-mol, h-mol, jf. eks. 1) udvidet med akkordsatsens afsluttende a-mol kvart-sekst-akkord. 215

16 Før den genintroducerede men reducerede ostinatsats gøres til genstand for en mere omfattende bearbejdelse, tilføjer Torke en rytmisk spidsfindighed, idet han for hver ny takt vælger at alternere mellem den forskubbede ostinatsats (begyndende med sidste 1/8 på etslaget) og den oprindelige udgave. Også akkordfiguren, der følger basostinatet, er underlagt denne vekslen. Derved høres i praksis ostinatet i to versioner af forskellig længde, henholdsvis 7/8 og 9/8, hvilket forlener resten af denne værkdel med en konstant overraskende metrik: EKS. 9. Partitur, t Markering af den reelt skiftende metrik. arco CeUo "17/8 Med ostinatsatsen som rygrad genererer Torke forløbet til og med takt 90 ud fra to overordnede kompositionsteknikker: graduel transposition og rytmisk konstruktion i nye versioner. Med afsæt i den grundlæggende G-dur og dennes grundtone g dikteres skala-cyklen i den graduelle transposition denne gang af en bevægelse gennem undertertser udfra en C-dur skala indtil G dur s genkomst, således G-dur ~ E-dur ~ C-dur ~ A-dur ~ F-dur ~ D-dur ~ H-dur ~ G-dur. Hver skala-station er af fire takters varighed, og hver transponering indvarsles med et totakters opspændingsmotiv i klaver (hh), der kulminerer i en særskilt betoning (og overbinding) af ostinatsatsens sidste akkord (t , 65-66, 69-70, 73-74, 77-78, 81-82, og 89-90), jf. eks. 10. Cirkelslutningen indtræffer i takt 87, og den sidste forekomst af opspændingsmotivet leder direkte op til næste værkdel. modsætning til den systematiske stigende transponering i t , forårsaget af den skalamæssige kvintskridtsbevægelse, 'neutraliserer' fortegnsændringerne i tertsbevægelsen hinanden, og et afsluttende tonehøjde-ryk er ikke nødvendigt for at returnere til udgangspunktet. Endnu en variation af transpositionsteknikken gør 216

17 sig gældende: Hvor alle tonehøjdeændringer i første graduelle transposition udelukkende var dikteret af fortegnsændringer, vælger Torke i denne anden transpositionsproces at transponere selve basostinatet (cello og klaver (vh)) til grundpositionen i hver ny toneart, mens de resterende komponenter kun berøres af fortegnsændringerne. Dette fremgår af eks. O, hvor basostinatet rykker fra sin grundposition i C-dur (t ) til grundpositionen i A-dur (t. 71). Hvor den harmoniske sløring i første graduelle transposition beroede på spændingen mellem ostinatsatsens oprindelige konventionelle grundposition og den for hver toneart skiftende skalatrinplacering, er det nu det 'lokale' skift i forholdet mellem basostinatets gennemgående grundposition og de øvrige komponenters fastlåste og derfor skiftende skalatrinplaceringer, der skaber den harmoniske variation. EKS. 10. Partitur, t Markering af opspændingsmotiv i klaver (hh). Desuden indramning af den afspaltningsfigur, der danner grundlag for genereringen af forspinnungsformation 2. Tonebetegnelserne tydeliggør denne afspaltningsfigurs afsæt i akkord figurens øverste toner. Flute Pccolol Clarillol Violin Cello opspændingsmotiv Plano Samtidig med denne transpositionsproces benytter Torke igen rytmisk konstruktion som teknik til at generere en fortspinnungsformation (2) i lighed med processen i t Sammenfaldende med de enkelte transponeringer forløber den rytmiske konstruktion i perioder af fire takter. Det materialemæssige udgangspunkt er denne gang en afspaltning af akkordfiguren: fra takt 59 fordobler 217

18 violinen hver akkords øverste tone, mens den for hver tone tilføjer en forslagstone, der altid befinder sig et skalatrin over akkordtonen, jf. violinstemmen i eks. 10. Denne figur tager tydeligvis afsæt i den oprindelige akkordfigur (jf. eks. l), der i modsætning til den aktuelle akkordfigur indledtes med en forslagstone. Resultatet er en brudt afspaltningsgestalt bestående af tonepar af sekstendedels- og ottendedelsnoder. 25 Næste omgang i udbygningen af fortspinnungsformation 2 varetages af klarinetten (t ), mens violinen fastholder sin mindre udbyggede gestalt. Det tredje bidrag til den rytmiske konstruktion ydes af fløjten (t ), mens de øvrige instrumenter forbliver trofaste mod deres versioner, jf. eks. 10. lighed med opbygningen af fortspinnungsformation 1 (t ) synes tilføjelsen af toner, efter at violinens fundament er lagt, ikke dikteret af en streng systematik, men har til formål at spinde en næsten ubrudt kæde af sekstendedelstoner. 26 Som helhed resulterer konstruktionsprocessen denne gang i en udvikling fra akkord-punkt til melodi-linje, altså modsat processen i begyndelsen af denne værkdel. Dog er der ikke tale om en total ændring af satsstrukturen, da alle udviklingstrin, fra akkordfigur til fuldt udbygget fortspinnungsformation, forbliver en del af satsen. Efter tredje udbygning klippes fortspinnungsformation 2 straks væk i alle tre instrumenter (takt 71, jf. eks. O), og nøjagtig samme konstruktionsproces udspiller sig igen (t ). Nu indvarsles hver udbygning dog af opspændingsmotivet spillet af det 'udbyggende' instrument i en udvidet og lettere varieret version (fire takter), der ligger i tertsafstand til klaverets samtidigt klingende motiv (2 x overterts (t , 77-78) og 1 x oktaveret underterts (t )). Parallellen mellem disse to konstruktionsprocesser, der dog på grund af den samtidige graduelle transpositionsproces ikke er tonehøjdemæssigt identiske, understreges af at begge ledsages af samme terrassedynamiske crescendo (mp -) mf -) fl 25 Den sidste akkordtone i ostinatsatsens første takt (c) tjener også som forslag til første akkordtone i ostinatsatsens anden takt. 26 At Torke tager sig friheder i forhold til den fremherskende anvendelse af systematiske kompositions teknikker, kommer desuden til udtryk i håndteringen af fortspinnungsfiguren, da han vælger at bevare det andet dis i takt 64 som kromatisk drejenode i de følgende transponerede figurgentagelser. Herved introducerer han lokalt en skalafremmed tone i såvel C-dur (t. 68 og 70), D-dur (t. 80 og 82) som G-dur (t. 88 og 90), og bryder således for første gang i The Yellow Pages med anvendelsen af udelukkende diatoniske skalaer. 218

19 Tredje værkdel, t (36 takter) Da tredje og sidste udbygning i den anden konstruktionsproces er tilendebragt i takt 90, foretager Torke et satsmæssigt klip og skifte, der er fuldstændig parallelt til klippet mellem takt 38 og takt 39: Kun fortspinnungsformation 2 videreføres som afsæt for generering af en ny værkdel, som før overdraget fra fløjte til klaver (hh). Og atter ledsages dette totakters fortspinnungsostinat af en delvist oktaveret unison hoquetus-vævning i de fire øvrige instrumenter: EKS. 11. Partitur, t ndramning af de afspaltede firetone-figurer. -ti' Violin c."" Figurafspaltningen, som i t var baseret på den oprindelige akkordfigurs rytmiske udformning, har nu den melodiske struktur i samme figurs anden version som udspring (jf. eks. 1, takt 2). Denne trinvise firetone-struktur, intervalmæssigt karakteriseret ved et nedadgående skalatrin efterfulgt af to opadgående, afspaltes i alle fire hoquetus-stemmer men med udgangspunkt i forskellige skalatrin begyndende med violinstemmen på det oprindelige fjerde trin (e-h-e-d), se eks. 11. Derefter følger klarinetstemmen på sjette trin (e-d-e-fis, dog pga. det umiddelbare fravær af tonen e med begyndelse på figurens anden tone (d)), cellostemmen også på det oprindelige fjerde trin (e-h-e-d) og sluttelig fløjtestemmen på tredje trin (h-a-h-e). De afspaltede fire tone-figurer er af forskellig længde, således at der i violin- og fløjtestemmen afspaltes to figurer per ostinat-gennemspilning (= to takter), i klarinetstemmen en figur, mens cellostemmens figur er bredt ud over to ostinat-gennemspilninger (t ). Med genereringen af denne den sidst- 219

20 ._o~ nævnte firetaktsfigur brydes den siden eksponeringen af ostinatsatsen i takt 5 ubrudte inddeling af kompositionen i totaktsmoduler. Parallelt til satsudviklingen i t reduceres klaverets fortspinnungsformation (2) fra takt 95 til summen af afspaltnings tonerne i hoquetus-stemmerne inklusive diverse oktavforlægninger, jf. eks. 12. Samtidig forlænges de korte punktagtige afspaltningstoner i de øvrige instrumenter, således at pauserne mellem de enkelte figur toner forsvinder og afspaltningsmotivet træder frem i alle fire stemmer som linje: Med dette firetakters modul (t ) er den unisone sats ændret til firestemmig polyfoni. EKS. 12. Partitur, t "ute Pk<oo ClariM Violin Plano " ,.. v --" '"" A,""... 1'" z...;-... SiW.. 6~ - t:.-= ~ :::LJ...- _0_ L~._--... ~ L ~.. - ~~ -.. =-= ~. - EKS. 13. Partitur, t ".; " ;;., ~...,.. ~ c... 1'.,. -- begyndende generering af fortbpmnungaformation 3 l,e,.,,.,.-.,. ",,_ t=:t... x ~ r'x - ~ ~ ==-- t _/r -,.,it:... 4~.. ii:; - -, ~ -,; ~ ca,""" :~J 220

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

NODER: Helnode Nodeværdi med en varighed på det dobbelte af en halvnode, svarende til en varighed på fire taktslag i 4/4-takt.

NODER: Helnode Nodeværdi med en varighed på det dobbelte af en halvnode, svarende til en varighed på fire taktslag i 4/4-takt. NODER: Helnode Nodeværdi med en varighed på det dobbelte af en halvnode, svarende til en varighed på fire taktslag i 4/4-takt. Halvnode Nodeværdi med en varighed på det halve (1/2) af en helnode, svarende

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber 261 Swing f Steen Plesner og Susanne Riber Der findes næppe noget musikalsk udtryk, der er så gennemdiskuteret som swing, og selvom ingen er i tvivl om, hvornår et musikstykke swinger eller ikke, er meningerne

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Lineære ligningssystemer

Lineære ligningssystemer enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER

OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER OVERGANGS- OG OPBYGNINGSEFFEKTER Kan PowerPoint ikke animere, kan programmet i stedet lave overgangs- og opbygningseffekter. Ikke mindst opbygningseffekter giver rige muligheder, for at lave særdeles avancerede

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær Introduktion

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Jesper Juellund Jensen Musikalske normer i populærmusik

Jesper Juellund Jensen Musikalske normer i populærmusik Jesper Juellund Jensen Musikalske normer i populærmusik Indholdsfortegnelse Forord 11 1. Indledning 13 1.1 Musikalske normer 14 1.2 Beskrivelse af musikalske normer 17 1.3 Ide og realisation 23 1.3a Fraser

Læs mere

Vers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers.

Vers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers. Form Musikkens hus 1. Stykker Numre kan opdeles i en række stykker (formdele). Der er dels tale om egentlige stykker (længere stykker såsom vers og omkvæd), men derudover kan der optræde mindre stykker,

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

Chip og Chap (Snipp-Snapp) Øvelse 2.3.1.

Chip og Chap (Snipp-Snapp) Øvelse 2.3.1. 2.3. Mest for børn Chip og Chap (Snipp-Snapp) Øvelse 2.3.1. Spillerne er sammen i par. Hvert par tager opstilling langs midterlinjen, ryg mod ryg. Alle, som kigger den ene vej, er Chip, alle, som kigger

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Mozart - en frontløber

Mozart - en frontløber 1 Mozart - en frontløber Viveca Servatius www.visdomsnettet.dk 2 Mozart - en frontløber Af Viveca Servatius (Oversættelse: Ebba Larsen) Ny musikstil En stor komponist er normalt et menneske, der samtidig

Læs mere

Keyboard skiveskærer Ole Skou d.30.marts 2008 side 1

Keyboard skiveskærer Ole Skou d.30.marts 2008 side 1 Keyboard skiveskærer Ole Skou d30marts 2008 side 1 Keyboard skiveskærer Jeg har opfundet mig en keyboard skiveskærer I nudansk tekno programmerings sprog hedder det vistnok en slice- er Med den kan du

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Symfoniorkestrets instrumenter

Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

MGK-undervisningsplan for faget violin

MGK-undervisningsplan for faget violin MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

LINEDANCE - TRINBESKRIVELSE

LINEDANCE - TRINBESKRIVELSE LINEDANCE - TRINBESKRIVELSE BEGREB FORKLARING Across (cross) Den frie fod krydser foran den bærende for og tager Angle Se Diagonal Back Baglæns Back Coaster Step Træde tilbage, samle til, træde frem. Alle

Læs mere

Gradsprøver - introduktion

Gradsprøver - introduktion Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse

Læs mere

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen

FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT. Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen FUNK-/ SOULBLÆSERARRANGEMENT Arrangement for blæsere I soulk-funkstil m. udgangspunkt I konkrete eksempler V, Bjørn Bønne Petersen Indledning På samme måde, som der for instrumenterne i rytmegruppen findes

Læs mere

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter.

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter. FORORD Med nærværende flerstemmige koralbog fremlægges melodisamlingen til Den Danske Salmebog (DDS 2002). Melodihenvisningerne i DDS 2002 og det heraf følgende melodirepertoire er fastlagt af Salmebogskommissionen

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Dmitrij Sjostakovitj:

Dmitrij Sjostakovitj: Dmitrij Sjostakovitj: Bureaukraten fra balletten Bolten 1 Stykket varer 2 minutter og 47 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 piccolofløjter, 2 oboer, engelskhorn, 2 klarinetter, es-klarinet, 2 fagotter,

Læs mere