November 2004 Dansk Arbejdsgiverforening

Transkript

1 ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER & ARBEJDSMARKEDET November 24 Dansk Arbejdsgiverforening

2 ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER & ARBEJDSMARKEDET Indledning og sammenfatning... side Tilknytning til arbejdsmarkedet...side 16 Studerendes baggrund ved studiestart... side 31 Gennemførelse af uddannelsen... side 59

3 ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER & ARBEJDSMARKEDET Indledning og sammenfatning Indledning og sammenfatning... side 4 Stigende optag... side 8 Mange via social- og arbejdsmarkedssystemet... side 9 Arbejdsfunktion og ansættelsessted... side 12 Mange falder fra uddannelserne... side 14

4 Indledning og sammenfatning Med virkning fra sommeren 2 blev der gennemført en reform af erhvervsakademiuddannelserne, som typisk er 2- årige korte videregående uddannelser. I dag fire år efter reformens ikrafttræden er der mulighed for at gøre en foreløbig status på reformen. De første årgange har afsluttet deres uddannelse, og der er således mulighed for at vurdere, hvordan de nye årgange klarer sig på arbejdsmarkedet. Forholdsvis ringe beskæftigelsessituation 6 pct. fra dimittendårgang 22 er i beskæftigelse Beskæftigelsessituationen ultimo 22 for den første dimittendårgang efter reformen er forholdsvis ringe sammenlignet med andre grupper af nyuddannede. Andelen af beskæftigede blandt nyuddannede med en erhvervsakademiuddannelse er således blot 6 pct. sammenlignet med eksempelvis 85 pct. blandt personer med en erhvervsuddannelse. Beskæftigelsesandelen er faldet fra 2 til 22, hvilket også gælder for andre grupper af nyuddannede, jf. figur 1. Figur 1 Arbejdsmarkedstilknytning for nyuddannede Arbejdsmarkedstilknytning for dimittender, pct., nov. 2 og 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken KVU EUD MVU LVU ANM.: KVU omfatter alene erhvervsakademiuddannelserne. Figuren omfatter kun personer der har afsluttet uddannelsen i 2. kvartal 2 og 22. Se boks

5 Der er dog relativ stor forskel på beskæftigelsesgraden mellem uddannelserne. Blandt dimittender fra 2. kvartal 22 var kun 57 pct. fra merkantile uddannelser og 67 pct. fra tekniske uddannelser i beskæftigelse ultimo november 22. Omvendt var relativt store grupper enten berørt af ledighed eller var helt uden for arbejdsstyrken, jf. figur 2. Figur 2 Arbejdsmarkedstilknytning for nyuddannede Arbejdsmarkedstilknytning for dimittender fra 2. kvartal 22, pct., nov. 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Merkantile Tekniske ANM.: Se boks 1.1. Forklaringen bag den generelt lave beskæftigelse blandt nyuddannede med en erhvervsakademiuddannelse er formentlig en kombination af flere forhold. Arbejdsmarkedet var i 22 præget af en vis afmatning. Ændringer i den økonomiske konjunktur vil alt andet lige have konsekvenser for en dimittendårgangs muligheder for at opnå beskæftigelse, hvilket især synes at have ramt korte og lange videregående uddannelser. 5

6 Stigende udbud af færdiguddannede En medvirkende forklaring på den forholdsvis lave beskæftigelse kan være den betydelige stigning i såvel optaget som antallet af færdiguddannede. Antallet, der afsluttede en kort eller lang videregående uddannelse, er øget med henholdsvis 6 og 1 pct. fra 2 til 22, mens antallet, der afsluttede en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelser er faldet med henholdsvis 1 og 3 pct., jf. DA (24). Disse forhold kan dog næppe alene forklare den lave og faldende andel af beskæftigede blandt nyuddannede med en erhvervsakademiuddannelse sammenlignet med nyuddannede fra andre uddannelsesområder. Andre mulige forklaringer kan være, at uddannelsernes indhold og struktur ikke i alle tilfælde er i overensstemmelse med virksomhedernes behov. Endeligt kan ændringen af visse uddannelsers navn i forbindelse med reformen spille en rolle. Erhvervsakademiuddannelserne er i loven defineret som anvendelsesorienterede uddannelser, der giver generelle erhvervsmæssige kompetencer med sigte på at løse praktiske, erhvervsnære problemstillinger på et analytisk grundlag. 6

7 Boks 1 KVU-reformen i hovedtræk Reformen af erhvervsakademiuddannelserne blev gennemført med lov nr af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser, som blev vedtaget enstemmigt af alle Folketingets partier. Reformen fik virkning fra og med sommeroptaget 2. Sigtet med reformen var at gennemføre en forenkling af uddannelsesbilledet og dermed skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet. Men det var samtidig en eksplicit målsætning med reformen, at den skulle bidrage til den daværende regerings målsætning om, at mindst halvdelen af en ungdomsårgang skulle have en videregående uddannelse. Reformen indebar en reduktion i antallet af uddannelser fra ca. 75 (hjemlet i forskellige love og enkelte oprettet administrativt) til 15, som fik et fælles lovgrundlag. Det blev dermed sikret, at uddannelserne fik en landsdækkende kompetence. Uddannelserne blev i almindelighed 2-årige med mulighed for at indlægge kortere studieforløb på en virksomhed. For teknikeruddannelserne betød reformen således, at uddannelserne blev forlænget med et ½ år til typisk 2 år. I forbindelse med vedtagelsen af reformen af de korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelserne) blev det tidligere frie udbud erstattet af en central styring af udbudet i Undervisningsministeriet. Antallet af udbydende institutioner blev i sammenhæng hermed reduceret fra ca. 7 til ca. 5. Kilde: Undervisningsministeriet (1998), Sortbog om Lov om korte videregående uddannelser. 7

8 Stigende optag På blot to år fra 1998 til 2 voksede tilgangen til de merkantile uddannelser med ca. 3 studerende svarende til en vækst på 4 pct. I 22 faldt tilgangen, men var dog fortsat på et relativt højt niveau med 7.6 studerende, jf. figur 3. Figur 3 Halvårsoptag på erhvervsakademiuddannelserne 1. studerende Merkantile Tekniske 12 1 Før reform Efter reform Vinter Sommer I alt Vinter Sommer I alt Vinter Sommer I alt ANM.: Se boks 2.1. Stor stigning i optaget på visse uddannelser Største nominelle vækst i optaget er sket på uddannelserne til markedsføringsøkonom og multimediedesigner, hvor optaget er fordoblet på blot fire år. Trods en mindre stigning i tilgangen til de tekniske uddannelser fra 1998 til 2 faldt tilgangen i hele perioden under ét. I 22 var tilgangen til disse uddannelser således reduceret med ca. en tredjedel i forhold til 2. En stor del af dette fald kan alene henføres til, at konstruktøruddannelsen ikke indgår i tilgangen i 22. Den markante stigning i navnlig optaget på de merkantile uddannelser synes overraskende set i lyset af dels færre unge og dels reduktionen i antallet af udbydende institutioner fra ca. 7 til ca. 5 i sammenhæng med gennemførelsen af reformen. 8

9 Reformen synes ikke at have påvirket sammensætningen af studerende på uddannelserne med hensyn til adgangsgivende uddannelse. Fortsat differentieret optagelsesgrundlag Det er fortsat efter reformen sådan, at hovedadgangsvejen til de tekniske erhvervsakademiuddannelser typisk er en fuldført erhvervsuddannelse. Det afspejler, at de tekniske erhvervsakademiuddannelser i stor udstrækning benyttes som en videreuddannelsesmulighed for erhvervsuddannede. Omvendt har studerende på de merkantile uddannelser oftest en gymnasial baggrund. Betydeligt flere påbegynder dog uddannelserne uden en dansk adgangsgivende eksamen det gjaldt i 22 hver 7. studerende. Mange via social- og arbejdsmarkedssystemet En stor del af de studerende påbegynder uddannelserne som led i aktivering eller revalidering. Op mod hver fjerde påbegynder via arbejdsmarkedsordninger Mere end hver fjerde studerende på tekniske uddannelser påbegyndte i 22 uddannelsen som led i enten aktivering eller revalidering. Dette er en stigning i forhold til før reformen, hvor det kun gjaldt hver femte i Denne udvikling gælder tilsvarende på de merkantile uddannelser, hvor andelen, der påbegynder uddannelserne via en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, dog ikke er så høj, jf. figur 4. 9

10 Figur 4 Aktiverede og revaliderede på uddannelserne Andel af tilgang, der begynder som led i aktivering eller revalidering, pct. Aktivering Revalidering Vinter 2 Sommer Vinter 2 Sommer Merkantile Tekniske ANM.: Se boks og opnår ikke beskæftigelse i samme omfang som andre Personer, der påbegynder en erhvervsakademiuddannelse som led i disse typer af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, opnår lavere tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse end andre. Det gælder på såvel det tekniske som det merkantile område. Det øgede brug af disse arbejdsmarkedspolitiske redskaber i 22 på eksempelvis uddannelsen til datamatiker og multimediedesigner afspejler, at denne form for aktiv arbejdsmarkedspolitik ikke i alle tilfælde anvendes i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Relativt mange påbegynder således uddannelser i forbindelse med aktivering, hvor ledigheden i forvejen er relativ høj. På det merkantile område var henholdsvis 2 pct. og 4 pct. af de personer, der begyndte uddannelsen som led i revalidering eller aktivering, i beskæftigelse. Blandt dem, der påbegyndte uddannelserne på ordinære vilkår, var 6 pct. i beskæftigelse ved udgangen af 22, jf. figur 5. 1

11 Figur 5 Fra aktivering og revalidering til beskæftigelse Arbejdsmarkedstilknytning for dimittender fra merkantile udd., pct., nov. 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Aktivering Revalidering Øvrige ANM.: Der er relativt få af dem, der begyndte uddannelsen som led i aktivering og revalidering, der har fuldført, jf. tabel 1.4. Se endvidere boks 1.1 og 2.1. Fra 1998 til 2 er andelen af studerende, der påbegynder uddannelserne via det social- og arbejdsmarkedspolitiske system nogenlunde uændret, dog med en svag stigning på det merkantile område, Disse forhold kan derfor ikke bidrage til at forklare, hvorfor andelen i beskæftigelse er faldet. 11

12 Arbejdsfunktion og ansættelsessted Den langt overvejende del af gruppen med en erhvervsakademiuddannelse er beskæftiget på enten grund- eller mellemniveau. Der er dog forskel afhængigt af, om det er en merkantil eller teknisk uddannelse, der er erhvervet. Begrænset forskel i jobfunktioner for KVU og EUD Mere end halvdelen af dimittenderne fra det merkantile uddannelsesområde varetog således en jobfunktion på grundniveau, mens kun 16 pct. varetog en arbejdsfunktion på mellemniveau. Dette afviger kun i begrænset omfang fra de jobfunktioner, personer med en merkantil erhvervsuddannelse varetager, jf. figur 6. Figur 6 Hvilke jobfunktioner varetager nyuddannede Beskæftigede fordelt på arbejdsfunktion, pct., nov. 22 KVU - Merkantile udd. EUD - Handel og kontor Selvstændige og ledere Lønmodtager Lønmodtager (Højeste niveau) (Mellemniveau) Lønmodtager (Grundniveau) Øvrige lønmodtagere ANM.: Se boks 1.1 og boks 1.2. Teknisk uddannede er typisk beskæftiget på mellemniveau Omvendt er langt flere fra de tekniske erhvervsakademiuddannelser beskæftiget på mellemniveau typisk i en række teknikerfunktioner. Det gælder ca. en tredjedel af de beskæftigede. I forhold til nyuddannede med en erhvervsuddannelse er teknikerne typisk beskæftiget på et højere niveau, jf. figur 7. 12

13 Figur 7 Hvilke jobfunktioner varetager nyuddannede Beskæftigede fordelt på arbejdsmarkedsfunktion, pct. KVU - Tekniske EUD - Tekniske Selvstændige og ledere Lønmodtager Lønmodtager (Højeste niveau) (Mellemniveau) Lønmodtager (Grundniveau) Øvrige lønmodtagere ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. Hovedparten beskæftiget på store arbejdssteder Næsten 6 pct. af samtlige personer med en kort videregående uddannelse er ansat på arbejdssteder med mere end 1 ansatte. Dette gælder for stort set samtlige uddannelsesområder, jf. tabel 1. 13

14 Tabel 1 Hvor er KVU erne ansat? Procent, arbejdsstedets størrelse, Antal Formidling og erhvervssproglige uddannelser 7,3 16,3 13,4 39,4 23,6 (2.924) Merkantile uddannelser 9,3 2,8 15,7 36,8 17,4 (6.928) Industri- og håndværkstekniske uddannelser 7, 2,8 13,2 38,8 17,4 (15.58) Levnedsmiddeluddannelser m.v. 8, 2,5 17,3 41,4 12,8 (1.419) Transportuddannelser 17,1 28, 17,1 25,6 12,2 (82) I alt 7,7 2,3 14,1 38,5 19,4 (26.861) ANM.: Der er tale om en mindre overvurdering af andelen af personer ansat på større arbejdssteder, idet der på DA-området er en lidt større andel af arbejdssteder med flere end 1 ansatte end i hele den private sektor. Personer med en merkantil erhvervsakademiuddannelse indgår under Merkantile uddannelser, mens personer med en teknisk erhvervsakademiuddannelse indgår under Industri- og håndværkstekniske uddannelser. Dog indgår jordbrugsteknolog under Levnedsmiddeluddannelser. Under Formidling og erhvervssproglige uddannelser ligger først og fremmest en række erhvervssproglige uddannelser med eet eller flere sprog. Ekskl. uoplyste. KILDE: DA s StrukturStatistik, 24 Mange falder fra uddannelserne Hver tredje falder fra uddannelsen På erhvervsakademiuddannelserne falder knap hver tredje studerende fra uddannelsen inden for 2 år. Denne andel har været stigende fra 1998 til 2, jf. figur 8. 14

15 Figur 8 Frafald på erhvervsakademiuddannelserne Andel af tilgang, der er ophørt uden eksamen inden for to år, pct. Merkantile uddannelser Tekniske uddannelser Årgang 98 Årgang (Vinter) Årgang (Sommer) ANM.: For langt de fleste uddannelsers vedkommende vil to år svare til det samlede frafald, da uddannelserne med få undtagelser er to-årige. Se endvidere boks 3.1. Frafaldet er dog på samme niveau som på andre uddannelsesområder. 15

16 ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER & ARBEJDSMARKEDET Tilknytning til arbejdsmarkedet 1.1 Indledning og sammenfatning... side Arbejdsmarkedspolitik og uddannelse... side Arbejdsfunktion og ansættelsessted... side 28

17 1.1 Indledning og sammenfatning Hovedparten af erhvervsakademiuddannelserne er 2-årige. Personer, der påbegyndte uddannelserne i august eller september 2, hvor reformen netop var trådt i kraft, vil derfor have afsluttet uddannelsen sommeren 22 og dermed være den første dimittendårgang efter reformen. Relativt få er i beskæftigelse Af de, der dimitterede i sommeren 22, var 57 pct. med en merkantil uddannelse og 67 pct. med en teknisk udannelse i beskæftigelse ultimo november 22. Omvendt var relativt store grupper enten berørt af ledighed eller var helt uden for arbejdsstyrken, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Arbejdsmarkedstilknytning for nyuddannede Arbejdsmarkedstilknytning for dimittender fra 2. kvartal 22, pct., nov. 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Merkantile Tekniske ANM.: Se boks 1.1. Nogle fortsætter i et nyt uddannelsesforløb Blandt de, der står uden for arbejdsstyrken, er kun få under uddannelse eller i offentlig forsørgelse i form af f.eks. dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension. Det kan tyde på, at nogle f.eks. tager til udlandet efter uddannelsens afslutning. 17

18 Laveste andel af beskæftigede Sammenholdt med beskæftigelsessituationen for andre nyuddannede, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse på samme tidspunkt, havde nyuddannede med en erhvervsakademiuddannelse den laveste beskæftigelsesgrad i 22. Således var andelen af beskæftigede kun 6 pct. blandt erhvervsakademiuddannede mod 85 pct. blandt personer med en erhvervsuddannelse, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Arbejdsmarkedstilknytning for nyuddannede Arbejdsmarkedstilknytning for dimittender, pct., nov. 2 og 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken KVU EUD MVU LVU ANM.: KVU omfatter alene erhvervsakademiuddannelserne. Figuren omfatter kun personer, der har afsluttet uddannelsen i 2. kvartal 22. Se boks 1.1. For alle grupper af nyuddannede er der sket et fald i beskæftigelsesandelen fra 2 til 22. Det gælder dermed også for dimittender fra erhvervsakademiuddannelserne, hvor dog også dimittender fra før reformen havde en relativ lav andel beskæftigede. Det er således ikke blot den nye årgang efter reformen, der har en forholdsvis lav beskæftigelsesandel. Generelt lavere beskæftigelse blandt unge med KVU Set over de seneste godt 2 år har beskæftigelsen blandt unge med en kort videregående uddannelse således været lavere end for andre uddannelsesgrupper. 18

19 I sidste halvdel af 199 erne var andelen af beskæftigede 2-29-årige med henholdsvis en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsuddannelse således næsten ens. I 22 sker et fald for begge grupper, men størst for personer med en erhvervsakademiuddannelse, jf Figur 1.3 Store udsving i beskæftigelsen blandt unge 1 Andel beskæftigede i befolkningen (2-29-årige), pct MVU LVU EUD KVU ANM.: KVU er ekskl. kunstneriske uddannelser og uddannelser inden for politi, fængselsvæsen m.v. KILDE: Danmarks Statistiks statistikbank og egne beregninger. Afmatningen på arbejdsmarkedet kan næppe forklare fald Den økonomiske afmatning på arbejdsmarkedet omkring 22 synes således at have påvirket beskæftigelsessituationen for alle uddannelsesgrupper. Når faldet i beskæftigelsessituationen har været større for nyuddannede med en erhvervsakademiuddannelse efter reformen end for andre grupper, kan faldet dog næppe alene forklares ved de mindre gunstige økonomiske konjunkturer. En medvirkende forklaring på den forholdsvis lave beskæftigelse kan være den betydelige stigning i såvel optaget som antallet af færdiguddannede. Antallet, der afsluttede en kort eller lang videregående uddannelse, er øget med hhv. 6 og 1 pct. fra 2 til 22, mens antallet, der afsluttede en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelser er faldet med hhv. 1 og 3 pct., jf. DA (24). 19

20 Dertil kommer andre mulige forklaringer som f.eks. manglende sammenhæng mellem på den side uddannelsernes profil og indhold og på den anden side arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalifikationer. Endelig kan ændringen af visse uddannelsers navn i forbindelse med reformen have spillet en rolle. De forskellige forklaringsfaktorer er ikke gensidigt udelukkende, men har givetvis forstærket hinanden. Stor forskel i beskæftigelsesgrad Der er imidlertid stor forskel på beskæftigelsesgraden afhængigt af hvilken erhvervsakademiuddannelse, der er fuldført. Der er store forskelle mellem det merkantile og tekniske område, men også inden for disse hovedgrupper af uddannelser er der store forskelle mellem de enkelte uddannelser. Multimediedesigner og markedsføringsøkonom ligger lavt... På det merkantile område var andelen af nyuddannede i beskæftigelse lavest på multimediedesigneruddannelsen, hvor 49 pct. var i beskæftigelse i november 22. Beskæftigelsen var højest for finansøkonomerne, der på samme tidspunkt havde en beskæftigelsesfrekvens på 85 pct., jf. tabel

21 Tabel 1.1 Beskæftigelse for dimittender fra det merkantile område Pct. af dimittender, nov. 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Multimediedesigner 48,8 31,6 19,5 Markedsføringsøkonom 56,4 26,5 17,1 Handelsøkonom Finansøkonom 85,3 11,5 3,2 Serviceøkonom 65,8 18, 16,2 Datamatiker Transportlogistiker Merkantile, gns. 57, 26,1 16,8 ANM.: Arbejdsmarkedstilknytningen for personer fra uddannelser med mindre end 4 dimittender angives ikke. Der er ingen oplysninger for datamatiker, idet uddannelsen varer 2 1/4 år, jf. boks 1.1. Den forholdsvis lave beskæftigelsesandel på uddannelserne til multimediedesigner og markedsføringsøkonom skal formentlig ses i sammenhæng med, at antallet af optagne samt færdiguddannede to år efter - blev mere end fordoblet på blot to år fra 1998 til 2, jf. kapitel 2. sammen med ITog elektronikteknolog og designteknolog Som på det merkantile område er der store variationer i andelen af beskæftigede blandt dimittenderne fra de tekniske uddannelser. Lavest ligger uddannelserne til designteknolog og IT- og elektronikteknolog med beskæftigelsesandele på 5 pct. sammenholdt med en andel af beskæftigede på 85 pct. på installatøruddannelsen. I den øvre ende ligger også uddannelserne til produktionsteknolog, jf. tabel

22 Tabel 1.2 Beskæftigelse for dimittender fra det tekniske område Pct. af dimittender, nov. 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Produktionsteknolog 73,6 2,2 6,2 Installatør 85,1 1,4 4,5 IT- og elektronikteknolog 5,8 34,7 14,4 Designteknolog 5,4 22,2 27,4 Procesteknolog 67,5 26,5 6, Jordbrugsteknolog 67,3 19,4 13,3 Laborant Tekniske 66,9 21,2 11,9 ANM.: Arbejdsmarkedstilknytningen for personer fra uddannelser med mindre end 4 dimittender angives ikke. Der er ingen oplysninger for laborant, idet uddannelsen kan vare op til 2 ½ år, jf. boks 1.1. Også på det tekniske område synes der at være en sammenhæng mellem andelen, der er i beskæftigelse og udviklingen i optaget. Det er således de uddannelser, der har oplevet størst vækst i optaget, der har de laveste beskæftigelsesandele. Optaget på IT- og elektronikteknolog og designteknolog blev mere end fordoblet fra blot 1998 til 2. Uddannelserne på det byggetekniske område ligger lidt over gennemsnittet for de øvrige tekniske uddannelser. For såvel uddannelsen til konstruktør som bygningskonstruktør (der er en mellemlang videregående uddannelse) var beskæftigelsesandelene over 7 pct., jf. tabel

23 Tabel 1.3 Beskæftigelse for dimittender fra byggeområdet Pct. af dimittender, nov. 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Konstruktør (KVU) 73,9 14,5 11,6 Bygningskonstruktør (MVU) 71,7 11,5 16,8 ANM.: Konstruktør omfatter uddannelserne til byggetekniker og land- og kortmålingstekniker, jf. figur

24 Boks 1.1 Fakta om analysen Analyserne af de nyuddannedes baggrund og efterfølgende beskæftigelsessituation er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik, der har sammenkørt oplysninger fra det integrerede elevregister (INTE), den sammenhængende socialstatistik og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Analyserne omfatter alle studerende, der begyndte på erhvervsakademierne sommeren 2 og har afsluttet uddannelsen inden den Uddannelsen til laborant og datamatiker varer henholdsvis er 2½ år og 2¼ år, og de første dimittender efter reformen fra disse uddannelser indgår derfor ikke i analyserne. Der er tilføjet oplysninger om arbejdsmarkedsstatus (beskæftiget, ledig, uden for arbejdsstyrken) ultimo november 22. Der er desuden tilføjet en række baggrundsvariable, jf. faktaboksene i kapitel 2 og 3. Som benchmark er tilsvarende analyser foretaget for alle, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2. kvartal 2 og 22. Den enkeltes status på arbejdsmarkedet kan have ændret sig efter opgørelsestidspunktet, ligesom der for den enkelte uddannelse kan være variationer fra skole til skole. Resultaterne viser dermed alene, hvordan beskæftigelsessituationen ser ud cirka seks måneder efter uddannelsens afslutning for de omfattede grupper. Det er først muligt at vurdere den samlede beskæftigelsessituation pr. ultimo november 23 i foråret 25, hvor Danmarks Statistik offentliggør den næste registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 24

25 1.2 Arbejdsmarkedspolitik og uddannelse Svagere arbejdsmarkedstilknytning for aktiverede m.fl. Personer, der gennemfører en erhvervsakademiuddannelse som led i et aktiverings- eller revalideringsforløb, opnår en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Det gælder på såvel det tekniske som det merkantile område. På det merkantile område var det således kun henholdsvis 2 pct. af de revaliderede og 4 pct. af de aktiverede, der var i beskæftigelse nov. 22. Knap 6 pct. af de, der påbegyndte uddannelserne på ordinære vilkår, var i beskæftigelse, figur 1.4. Figur 1.4 Fra aktivering og revalidering til beskæftigelse Arbejdsmarkedstilknytning for dimittender fra merkantile udd., pct., nov. 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Aktivering Revalidering Øvrige ANM.: Der er relativt få af dem, der begyndte uddannelsen som led i aktivering og revalidering, der har fuldført, jf. tabel 1.4. Se endvidere boks 1.1 og 2.1. Personer fra revalidering på tekniske uddannelser ligger dog pænt Samme tendens gælder på det tekniske område. Dog har personer fra revalidering en væsentlig højere beskæftigelsesfrekvens på knap 6 pct. sammenlignet med revalidender fra det merkantile område, jf. figur

26 Figur 1.5 Fra aktivering og revalidering til beskæftigelse Arbejdsmarkedstilknytning for dimittender fra tekniske udd., pct., nov. 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Aktivering Revalidering Øvrige ANM.: Der er relativt få af dem, der begyndte uddannelsen som led i aktivering og revalidering, der har fuldført, jf. tabel 1.4. Se endvidere boks 1.1 og 2.1. På grund af et relativt stort frafald på i gennemsnit 5 pct. blandt personer, der har påbegyndt uddannelsen som led i aktivering eller revalidering, er antallet af dimittender begrænset, jf. tabel 1.4. Tabel 1.4 Stort frafald relativt få i beskæftigelse Personer, pct. Merkantile uddannelser Tekniske uddannelser I alt Revalidering Aktivering Revalidering Aktivering Begyndt aug./sep Afsluttet 2. kv. 22, pct. 48,6 44,5 53,1 49,4 49,4 heraf: I beskæftigelse 9,9 17,8 3,8 2,3 21,6 Ledige 18,9 15,8 17,1 21,5 17,7 Uden for arbejdsstyrken 19,8 11, 5,2 7,6 1,1 ANM.: Omfatter kun uddannelser med en varighed på 2 år. Se boks

27 Jo ældre de studerende er, des ringere synes muligheden for at opnå beskæftigelse. Det gælder navnlig på det merkantile område, mens sammenhængen er svagere på det tekniske område. Ældre studerende har ringere beskæftigelse På de merkantile uddannelser har personer, der påbegynder uddannelsen når de er over 25 år, en beskæftigelsesfrekvens, der er 15 pct.point lavere end personer, der påbegynder uddannelsen, før de fylder 25 år, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Lidt flere unge i beskæftigelse Arbejdsmarkedstilknytning for dimittender, pct., nov. 22 Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Under 26 år 26 år og derover Under 26 år 26 år og derover Merkantile Tekniske ANM.: Se boks Men kan skyldes andre forhold end alder Dette skyldes dog ikke nødvendigvis den højere alder, men et samspil af andre forhold, herunder andelen af studerende, der påbegynder uddannelsen som led i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Af kapitel 2 vil det således fremgå, at andelen, der påbegynder uddannelserne som led i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, er væsentlig højere for personer over 25 år. Når der ikke er samme forskel mellem aldersgrupperne på det tekniske område, kan det netop hænge sammen med, at personer fra revalidering har en relativ høj beskæftigelsesandel sammenlignet med det merkantile område. 27

28 1.3 Arbejdsfunktion og ansættelsessted Den langt overvejende del af gruppen med en erhvervsakademiuddannelse er beskæftiget på enten grund- eller mellemniveau. Der er dog forskel afhængigt af, om det er en merkantil eller teknisk uddannelse, der er fuldført. Begrænset forskel i jobfunktioner for KVU og EUD Mere end halvdelen af dimittenderne fra det merkantile uddannelsesområde varetog således en jobfunktion på grundniveau, mens kun 16 pct. varetog en arbejdsfunktion på mellemniveau. Dette afviger kun i begrænset omfang fra de jobfunktioner, personer med en erhvervsuddannelse varetager, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Hvilke jobfunktioner varetager nyuddannede Beskæftigede fordelt på arbejdsfunktion, pct., nov. 22 KVU - Merkantile udd. EUD - Handel og kontor Selvstændige og ledere Lønmodtager Lønmodtager (Højeste niveau) (Mellemniveau) Lønmodtager (Grundniveau) Øvrige lønmodtagere ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. Teknisk uddannede er typisk beskæftiget på mellemniveau Omvendt er langt flere fra de tekniske erhvervsakademiuddannelser beskæftiget på mellemniveau typisk i en række teknikerfunktioner. Det gælder ca. en tredjedel af de beskæftigede. I forhold til nyuddannede erhvervsuddannede er teknikerne typisk beskæftiget på et højere niveau, jf. figur

29 Figur Hvilke jobfunktioner varetager nyuddannede Beskæftigede fordelt på arbejdsfunktioner, pct., nov. 22 Selvstændige og ledere KVU - Tekniske Lønmodtager på højeste niveau ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. EUD - Tekniske Lønmodtager på Lønmodtager på mellemniveau grundniveau Øvrige lønmodtagere Men i lighed med personer med en merkantil erhvervsakademiuddannelse varetager også personer med tekniske erhvervsakademiuddannelser i stor udstrækning jobfunktioner på grundniveau. Boks 1.2 Kort om jobfunktioner Arbejdsfunktionerne er her opdelt i 5 hovedgrupper. Hovedgrupperne afspejler de færdigheder, der kræves for at kunne varetage en given arbejdsfunktion, jf. Danmarks Statistik (1996). Selvstændige og ledere omfatter personer med selvstændig virksomhed (herunder medhjælpende ægtefæller), samt ledere i offentlige og private virksomheder og organisationer. Arbejdsfunktioner, der forudsætter kvalifikationer på højt niveau, modsvarer typisk en universitetsuddannelse, mens arbejdsfunktioner på mellemhøjt niveau typisk forudsætter en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Arbejdsfunktioner på grundniveau forudsætter typisk en erhvervsuddannelse eller tilsvarende. Øvrige lønmodtagere er beskæftiget inden for jobområder, der enten forudsætter en specialviden opnået via kurser eller på virksomheden eller inden for jobområder, der ikke forudsætter særlige kvalifikationer. 29

30 Hovedparten beskæftiget på store arbejdssteder Næsten 6 pct. af samtlige personer med en kort videregående uddannelse (på DA-området) er ansat på arbejdssteder med mere end 1 ansatte. Dette gælder stort set for samtlige uddannelsesområder, jf. tabel 1.5. Tabel 1.5 Hvor er KVU erne ansat? Pct., arbejdsstedets størrelse, Antal Formidling og erhvervssproglige uddannelser 7,3 16,3 13,4 39,4 23,6 (2.924) Merkantile uddannelser 9,3 2,8 15,7 36,8 17,4 (6.928) Industri- og håndværkstekniske uddannelser 7, 2,8 13,2 38,8 17,4 (15.58) Levnedsmiddeluddannelser m.v. 8, 2,5 17,3 41,4 12,8 (1.419) Transportuddannelser 17,1 28, 17,1 25,6 12,2 (82) I alt 7,7 2,3 14,1 38,5 19,4 (26.861) ANM.: Der er tale om en mindre overvurdering af andelen af personer ansat på større arbejdssteder, idet der på DA-området er en lidt større andel af arbejdssteder med flere end 1 ansatte end i hele den private sektor. Personer med en merkantil erhvervsakademiuddannelse indgår under Merkantile uddannelser, mens personer med en teknisk erhvervsakademiuddannelse indgår under Industri- og håndværkstekniske uddannelser. Dog indgår jordbrugsteknolog under Levnedsmiddeluddannelser. Under Formidling og erhvervssproglige uddannelser ligger først og fremmest en række erhvervssproglige uddannelser med eet eller flere sprog. Ekskl. uoplyste. KILDE: DA s StrukturStatistik, 24 En tilsvarende fordeling af personer med en kort videregående uddannelse på virksomhedsstørrelse viser, at op mod 8 pct. er ansat på virksomheder med flere end 1 ansatte. 3

31 ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER & ARBEJDSMARKEDET Studerendes baggrund ved studiestart 2.1 Indledning og sammenfatning... side Merkantile erhvervsakademiuddannelser... side Tekniske erhvervsakademiuddannelser... side Konstruktør og bygningskonstruktør... side 53

32 2.1 Indledning og sammenfatning I foregående kapitel 1 blev det vist, at beskæftigelsesfrekvensen for den første dimittendårgang efter reformen var lavere end for andre grupper af nyuddannede, og at der er sket et fald i andelen af beskæftigede i arbejdsstyrken blandt unge 2-29-årige fra 21 til 22. Formålet med dette kapitel er derfor dels at undersøge mulige forklaringer på denne udvikling og dels at undersøge, om reformen har påvirket sammensætningen af studerende på uddannelserne. Øget optag på uddannelserne Flere vælger uddannelserne Erhvervsakademiuddannelserne er populære blandt de uddannelsessøgende det gælder navnlig de merkantile uddannelser. Erhvervsakademiuddannelserne har oplevet stigende tilgang gennem de seneste ti år. Den samlede tilgang steg fra 6.7 studerende i 1993 til 7.6 studerende i 22. Tilgangen toppede i reformåret 2, hvorefter der har været et vist fald frem til 22, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Tilgang til erhvervsakademiuddannelserne 1. personer Merkantile udd. Tekniske udd

33 Optag på merkantile stiger, mens tekniske falder Den samlede stigning i perioden dækker over en betydelig stigning i tilgangen til de merkantile uddannelser på 2.4 studerende, mens der omvendt har været et fald i tilgangen til de tekniske uddannelser på 1.6. Således er tilgangen til de tekniske uddannelser faldet fra 3.7 i 1993 til 2.2 i 22. En del af dette fald skyldes dog alene, at konstruktøruddannelserne (byggetekniker og land- og kortmålingstekniker) ikke indgår i tilgangen til de tekniske erhvervsakademiuddannelser fra og med sommeroptaget 2. Fra dette tidspunkt fik konstruktøruddannelserne fælles indgang med bygningskonstruktøruddannelsen, som er en mellemlang videregående uddannelse, jf. afsnit 2.4. I 22 påbegyndte knap 1.1 bygningskonstruktøruddannelsen og opvejer dermed en del af faldet i tilgangen til de tekniske erhvervsakademiuddannelser. Stigningen i tilgangen til erhvervsakademiuddannelserne er sket i en periode, hvor antallet af unge (2-årige) er faldet med ca. 25 pct., jf. figur 2.2. Figur 2.2 Antal 2-årige Antal 2-årige pr. 1. januar, 1. personer KILDE: Danmarks Statistiks Statistikbank og egne beregninger. 33

34 Fald i tilgangen til merkantile erhvervsuddannelser I samme periode er tilgangen til erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb faldet. Det gælder navnlig på det merkantile område, hvor tilgangen til grundforløbene er faldet med 2.4 fra , mens tilgangen til det merkantile hovedforløb er faldet med 3.5 i samme periode. Dette peger på en vis substitution mellem erhvervsuddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne, hvilket også understøttes af, at disse to grupper i stor udstrækning varetager de samme jobfunktioner, jf. kapitel 1. Tilgang før og efter reform Reformen fik virkning fra og med sommeroptaget 2. For at vurdere, hvorvidt reformen har ført til ændringer i optaget, er det derfor nødvendigt at opdele optaget på halvårsoptag. 34

35 Boks 2.1 Fakta om analyserne Analyserne er udarbejdet på baggrund af en specialkørsel fra Danmarks Statistiks integrerede elevregister. Analysen omfatter alle, der er påbegyndt en kort videregående uddannelse i perioderne , og årgangen er endvidere opdelt i perioderne og for at kunne isolere tilgang hhv. før og efter reformens ikrafttrædelse. Oplysningerne om hvilken erhvervsakademiuddannelse, der er påbegyndt, er suppleret med oplysninger om alder, forudgående uddannelse, antal år siden seneste uddannelsesregistrering og herkomst. Datagrundlaget til analyserne vedr. uddannelse som led i aktivering eller revalidering, er tilvejebragt af Danmarks Statistik ved at sammenkøre uddannelsesoplysningerne med oplysninger fra den sammenhængende socialstatistik. Den sammenhængende socialstatistik indeholder månedsbaserede oplysninger om alle modtagere af sociale ydelser. Personer, der er påbegyndt uddannelsen som led i aktiverings- eller revalideringsforløb, er defineret som personer der i hvert af de tre år er: Påbegyndt en erhvervsakademiuddannelse i perioden stadig er indskrevet på uddannelsen i slutningen af perioden (den 1.1.) har modtaget en ydelse i september måned Omfanget af aktiverede kan være overvurderet i det omfang, at der er modtaget en ydelse umiddelbart op til uddannelsens begyndelse. Det skyldes, at ydelsesperioderne ikke følger kalendermåneden. 35

36 Øget tilgang i 2 Der har været en betydelig stigning i såvel vinter- som sommeroptaget i 2 på både det merkantile og tekniske område i forhold til 1998 på i alt 39,3 pct., jf. figur 2.3. Figur 2.3 Halvårsoptag på erhvervsakademiuddannelserne 1. studerende Merkantile Tekniske 12 1 Før reform Efter reform Vinter Sommer I alt Vinter Sommer I alt Vinter Sommer I alt ANM.: Se boks 2.1 I 22 faldt optaget, men var dog fortsat højere end i Årgang 2 synes derfor at skille sig ud ved at have et særdeles stort optag, men dette kan dog næppe alene henføres til reformen, idet også vinteroptaget i 2 før reformens ikrafttræden var øget i forhold til Men reformen og dermed det øgede fokus på uddannelserne kan i sig selv have skabt øget opmærksomhed omkring uddannelserne og dermed have påvirket sommeroptaget og muligvis også vinteroptaget i 2. 36

37 Social- og arbejdsmarkedspolitik En stor andel af de studerende påbegyndte uddannelserne som led i aktiverings- og revalideringsforløb. Op mod hver fjerde påbegynder uddannelsen via arbejdsmarkedsordninger Mere end hver fjerde studerende på tekniske uddannelser påbegyndte i 22 uddannelsen som led i enten aktivering eller revalidering. Dette er en stigning i forhold til før reformen, hvor det kun gjaldt hver femte i Denne udvikling gælder tilsvarende på de merkantile uddannelser. Her er andelen, der påbegynder uddannelserne via en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, dog ikke er så høj, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Aktiverede og revaliderede på uddannelserne Andel af tilgang, der begynder som led i aktivering eller revalidering, pct. Aktivering Revalidering Vinter 2 Sommer Vinter 2 Sommer Merkantile Tekniske ANM.: Se boks Fordelingen på de enkelte uddannelser fremgår af afsnit 2.2 og 2.3 neden for. Fra 1998 til 2 er andelen nogenlunde uændret, dog med en svag stigning på det merkantile område, hvorfor disse forhold ikke kan bidrage til at forklare, at beskæftigelsesandelen er faldet, jf. foregående kapitel. 37

38 Op mod hver anden over 24 år starter via arbejdsmarkedsordning Brugen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system er særlig udbredt blandt studerende over 24 år. Særligt på det tekniske område gør mange over 24 år brug af disse ordninger. Mere end halvdelen af alle studerende over 24 år modtog ydelser via en arbejdsmarkedsordning i forbindelse med uddannelsesstart i 22. Navnlig revalidering er en ofte anvendt ordning på de tekniske uddannelser, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Mange over 24 år i aktivering og revalidering Studerende over 24 år, der begynder som led i aktivering eller revalidering, pct. Aktivering Revalidering Vinter 2 Sommer Vinter 2 Sommer Merkantile Tekniske ANM.: Se boks

39 Boks 2.2 Fakta om adgangskrav For at blive optaget på en erhvervsakademiuddannelse gælder som hovedregel den dobbelte adgangsvej. Det vil sige, at optagelse kan ske enten på baggrund af en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der kan yderligere være krav om en specifik erhvervsuddannelse i relation til de enkelte erhvervsakademiuddannelser, ligesom der også typisk stilles specifikke krav til visse fag og niveau på såvel adgangsgivende erhvervsuddannelser som gymnasiale uddannelser. For uddannelsen til installatør gælder, at kun visse erhvervsuddannelser giver adgang. Personer med tilsvarende forudsætninger erhvervet i udlandet kan også blive optaget på uddannelserne. Der er i øvrigt frit optag på uddannelserne, men undervisningsministeren kan iflg. Lov om korte videregående uddannelser 1 stk. 3 fastsætte et højeste optagelsestal for en eller flere uddannelser. Kilde: Studerendes herkomst Andelen af indvandrere næsten fordoblet Andelen af indvandrere er på såvel de merkantile som de tekniske uddannelser næsten fordoblet i perioden , jf. figur

40 Figur 2.6 Flere indvandrere Andel af tilgang, pct. Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Merkantile Tekniske ANM.: Figuren omfatter kun indvandrere. Mere udviklede lande omfatter Europa, USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan. Alle øvrige lande defineres af FN som mindre udviklede lande Andelen af indvandrere er størst på de merkantile uddannelser, hvor næsten hver femte studerende i 22 er af anden etnisk herkomst. Der ses en nogenlunde ens fordeling af indvandrere fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande. 4

41 2.2 Merkantile erhvervsakademiuddannelser De merkantile erhvervsakademiuddannelser omfatter uddannelsen til multimediedesigner, markedsføringsøkonom, handelsøkonom, offentlig administration, finansøkonom, datamatiker, serviceøkonom samt transportlogistiker. Optaget øges Tilgang stiger med 24 pct. på fire år Den samlede tilgang til de merkantile uddannelser steg i perioden med 152 studerende svarende til en stigning på 24 pct. På alle merkantile uddannelser på nær uddannelserne til handelsøkonom og datamatiker har der været stor vækst i tilgangen. Datamatikeruddannelsen havde selv efter næsten en halvering i optaget fra 2 til 22 det næststørste optag i 22, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Tilgang til merkantile erhvervsakademiuddannelser Datamatiker Finansøkonom Handelsøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Offentlig administration Serviceøkonom Transportlogistiker I alt ANM.: Se boks

42 Store ændringer i tilgangen til de enkelte uddannelser Den største nominelle vækst i optaget er sket på uddannelserne til markedsføringsøkonom og multimediedesigner, hvor optaget er fordoblet på blot 4 år. Der er således sket ganske betydelige skift i tilgangen til den enkelte uddannelse over den relative korte periode. Ændringer i arbejdsmarkedets efterspørgsel kan næppe begrunde ændringer i optaget af denne størrelsesorden over en blot 4- årig periode. Konsekvensen kan derfor let blive, at der opstår beskæftigelsesproblemer for visse grupper af uddannede, jf. kapitel 1. I de følgende afsnit indgår uddannelserne til handelsøkonom, offentlig administration og transportlogistiker ikke, idet der er ganske få optagne på uddannelserne (og dermed for få observationer). Optagelsesgrundlaget ændres Flere uden dansk adgangsgivende uddannelse Der er sket store forskydninger i de studerendes adgangsgrundlag på uddannelserne i perioden Det gælder alle uddannelser på nær uddannelsen til markedsføringsog finansøkonom. På de øvrige uddannelser er udviklingen kendetegnet ved: Flere begynder uden dansk adgangsgivende uddannelse. Det gælder navnlig uddannelserne til datamatiker, multimediedesigner og serviceøkonom. En svagt stigende andel med en afbrudt erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse 42

43 De merkantile erhvervsakademiuddannelser fungerer derfor i stor udstrækning som opsamlingsuddannelser for en relativ stor gruppe af unge, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Forudgående uddannelse for personer på merkantile uddannelser Tilgang, procent Opsamlingsuddannelser? Datamatiker Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Serviceøkonom Fuldført uddannelse heraf: Alment gym Erhvervsgym Erhvervsudd Videreg Afbrudt uddannelse heraf: Alment gym Erhvervsgym Erhvervsudd Videreg Ingen dansk uddannelse ANM.: Fordelingen på forudgående uddannelse sker på baggrund af den senest indskrevne uddannelse. Se boks

44 Aktiv arbejdsmarkedspolitik og uddannelsesvalg Mange påbegynder som led i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Der er sket en betydelig stigning i andelen af studerende på samtlige merkantile uddannelser, der påbegynder uddannelserne som led i social- og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I 22 varierede andelen fra 1 pct. på uddannelsen til markedsføringsøkonom til 18 pct. på uddannelserne til datamatiker og multimediedesigner, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Aktivering og revalidering på merkantile udd. Andel af tilgang, der begynder som led i aktivering eller revalidering, pct. Aktivering Revalidering Multimediedesigneøkonom Markedsførings Finansøkonom Datamatiker Serviceøkonom ANM.: Se boks 2.1. Det øgede brug af disse arbejdsmarkedspolitiske redskaber i 22 på eksempelvis uddannelsen til datamatiker og multimediedesigner afspejler, at denne form for aktiv arbejdsmarkedspolitik ikke i alle tilfælde anvendes i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Relativt mange påbegynder således uddannelser i forbindelse med aktivering, hvor ledigheden i forvejen er relativ høj. Særlig høj andel blandt studerende over 24 år Særligt blandt ældre studerende kommer en stor del via det arbejdsmarkeds- og socialpolitiske system. Det gælder f.eks. mere end halvdelen af studerende over 24 år på uddannelsen til finansøkonom i 22. På øvrige uddannelser varierer den tilsvarende andel fra ca. 3 pct. til ca. 4 pct., jf. figur

45 Figur 2.8 Mange over 24 år i aktivering og revalidering Studerende over 24 år, der begynder som led i aktivering eller revalidering, pct. Aktivering Revalidering Flere med indvandrerbaggrund På alle merkantile uddannelser - bortset fra uddannelsen til markedsføringsøkonom - er andelen af indvandrere næsten tredoblet efter reformen, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Indvandrere på merkantile uddannelser Andel af tilgang, pct. Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Multimediedesigneøkonom Markedsførings Finansøkonom Datamatiker Serviceøkonom ANM.: Figuren viser andelen af studerende over 24 år, der begynder som led i aktivering eller revalidering. Se boks Multimediedesigner økonom 22 Markedsførings Datamatiker 22 Serviceøkonom ANM.: Se boks 2.1 og figur

46 Denne stigning har dog næppe nogen sammenhæng med reformen, men afspejler blot denne gruppes stigende andel i befolkningen. Hver fjerde studerende på datamatikeruddannelsen er indvandrer I 22 havde hver fjerde studerende, der påbegyndte datamatikeruddannelsen, indvandrerbaggrund, og heraf udgjorde andelen fra mindre udviklede lande 2/3. Også på uddannelsen til markedsføringsøkonom udgjorde indvandrerne en høj andel af tilgangen i

47 2.3 Tekniske erhvervsakademiuddannelser De tekniske erhvervsakademiuddannelser omfatter uddannelse til produktionsteknolog, installatør, IT- og elektronikteknolog, laborant, konstruktør, designteknolog, procesteknolog og jordbrugsteknolog. Tilgangen falder Færre studerende på tekniske uddannelser Tilgangen til de tekniske erhvervsakademiuddannelser er under ét faldet fra 1998 til 22. Dog sådan, at der i lighed med det merkantile område ses en stigning fra 1998 til 2, hvorefter der indtræffer et markant fald. Dette gælder samtlige tekniske uddannelser. Tilgangen til uddannelsen til designteknolog var fortsat i 22 mere end fordoblet i forhold til 1998, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Tilgang til tekniske erhvervsakademiuddannelser Designteknolog Installatør IT- og elektronikteknolog Jordbrugsteknolog Konstruktør Laborant Procesteknolog Produktionsteknolog I alt ANM.: Fra og med sommeroptaget 2 er der fællesindgang til uddannelserne til kort- og landmåler og byggetekniker (=konstruktør) samt bygningskonstruktør. Tilgangen til konstruktør kan derfor ikke opgøres selvstændigt. Se endvidere boks 2.1 og figur

48 Uændret optagelsesgrundlag Reformen har ikke medført nogen forskydninger i adgangsgrundlaget på det tekniske område. Studerende har typisk en erhvervsuddannelse Hovedadgangsvejen til de tekniske erhvervsakademiuddannelser er fortsat efter reformen typisk en fuldført erhvervsuddannelse. Efter reformen var det således i størrelsesordenen 7-9 pct. af de studerende, der påbegyndte uddannelsen med denne baggrund. Det understreger, at de tekniske erhvervsakademiuddannelser i høj grad anvendes som videreuddannelsesmulighed for personer med en erhvervsuddannelse. Det gælder dog ikke uddannelserne til designteknolog, ITog elektronikteknolog og laborant, som skiller sig ud ved, at kun henholdsvis 3 pct., 34 pct. og 14 pct. havde gennemført en erhvervsuddannelse forud for uddannelsesstart i 22. En stor del af studerende på disse uddannelser kommer med en gymnasial baggrund og en stor gruppe af studerende kommer fra en afbrudt videregående uddannelse. Det gælder især uddannelserne til IT- og elektronikteknolog og laborant. En mindre andel på det tekniske område sammenlignet med det merkantile område påbegyndte uddannelsen uden en dansk adgangsgivende uddannelse, jf. tabel

49 Tabel 2.4 Forudgående uddannelse for personer på tekniske uddannelser Tilgang, procent Designteknolog Installatør Laborant Procesteknolog IT- & elektronikteknolog Jordbrugsteknolog Produktionsteknolog Fuldført uddannelse heraf: Alment gymnasium Erhvervsgymnasium Erhvervsudd Videregående udd Afbrudt uddannelse heraf: Alment gymnasium Erhvervsgymnasium Erhvervsudd Videregående udd Ingen dansk udd ANM.: Fordelingen på forudgående uddannelse sker på baggrund af den senest indskrevne uddannelse. Se boks

50 Arbejdsmarkedsstatus inden studiestart På det tekniske område påbegyndte hver fjerde studerende i 22 uddannelsen i forbindelse med forskellige arbejdsmarkeds- og socialpolitiske foranstaltninger. Op mod hver anden studerende fra revalidering og aktivering Der er dog stor forskel på, hvor mange der på de enkelte uddannelser gør brug af disse ordninger. På uddannelserne til produktions- og procesteknolog drejede det sig om næsten hver anden studerende, mens det på stort set alle øvrige uddannelser drejer sig om hver femte studerende i 22. Dog ikke på uddannelsen til designteknolog, hvor kun knap 5 pct. påbegyndte uddannelsen som led i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Revalidering ses at være den mest udbredte ordning, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Mange i revalidering på tekniske udd. Andel af tilgang, der begynder som led i aktivering eller revalidering, pct. Aktivering Revalidering Produktionsteknolonik 1998 Installatør 22 IT og elektro- Laborant Design- Proces Jordbrugsteknolog teknolog teknolog teknolog ANM.: Se boks 2.1. Høj andel blandt ældre studerende over 24 år Ses alene på gruppen af studerende over 24 år er der i denne gruppe en betydelig højere andel af studerende, der kommer via det arbejdsmarkeds- og socialpolitiske system. 5