Kalk, sprækker og termografi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kalk, sprækker og termografi"

Transkript

1 N Y T F R A G E U S G E O L O G I Kalk, sprækker og termografi N R. 3 N O V E M B E R

2 Kalk, sprækker og termografi Annette Rosenbom & Peter Roll Jakobsen Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling af redskaber, senere i renæssancens blev flinten brugt til bøsseflint. Siden slutningen af 1800tallet har kridtet været råstof for cementfabrikation, og kridtet er den vigtigste reservoirbjergart for olieindvinding fra Nordsøen (se GEOLOGI nyt fra GEUS nr. 2 september 2000). N Kalkmagasin Vandværksboring Sigerslev Kalklagene er også reservoir for grundvand. Behovet for viden om grundvandets dannelse og strømning i kalklagene har været stigende gennem mange år. Dette behov er skabt i takt med den øgede rapportering om forurening af grundvandet og ønsket om at kunne håndtere de nuværende og fremtidige forureningsproblemer, som truer drikkevandet. I Danmark indvindes ca. en tredjedel af drikkevandet fra kalklag, som findes i store dele af landet (figur 1). Kalklag udgør derfor vigtige grundvandsmagasiner i Danmark. Kalklag er i sig selv ret tætte; men da de tit er opsprækkede, kan der alligevel foregå en hurtig og relativ stor grundvandsstrømning i kalken. Det er derfor nødvendigt at kunne forstå strømningsvejene i kalklag for bl.a. at kunne sætte ind mod en forurening eller forureningstrussel. Forskere overalt i verden har i mange år søgt at beskrive grundvandets strømningsforhold i forskellige typer af grundvandsmagasiner. Man er nået langt; men specielt beskrivelsen af strømningsvejene i opsprækkede lag volder stadig problemer. Flerdimensionale sprækkemodeller, der tager udgangspunkt i opmålinger i felten sammen med diverse andre hydrauliske oplysninger, danner baggrunden for matematiske simuleringer af strømning af vand i sådanne lag. Det er dog ikke altid muligt at forudsige, i hvilke sprækker grundvandsstrømningen præcist foregår. 50 km Figur 1. Kort over udbredelsen af kalk magasiner i Danmark og vandværksboringer, hvorfra der indvindes drikkevand fra kalkmagasinerne. Cirka en tredjedel af den danske drikkevandsforsyning hentes via disse boringer. Det er derfor vigtigt at forstå grundvandsstrømningen i kalkmagasiner for bl.a. at kunne afværge forureningstrusler. Sprækkeopmåling Termografisk undersøgelse Sigerslev Kridtbrud Sø Boring 250 m Østersøen Figur 2. I forbindelse med et EU medfinansieret forskningsprojekt (Fracflow) har GEUS søgt at belyse grundvandets strømning i et opsprækket kalkmagasin bestående af kridt. Sigerslev Kridtbrud ligger på Stevns umiddelbart ud til Østersøen. Her er der blevet udført sprækkeopmålinger samt, som noget nyt, termografiske undersøgelser. Resultaterne er blevet brugt til at opstille en strømningsmodel i skrivekridtet omkring Sigerslev Kridtbrud. N I forbindelse med et EU medfinansieret forskningsprojekt med titlen Fracflow (for mere information se: har GEUS afprøvet en ny metode til at forstå og belyse grundvandsstrømning i opsprækket kridt, nemlig termografi. Termografiundersøgelserne er udført i Sigerslev Kridtbrud (hvortil der velvilligt er givet adgang af Faxe Kridt A/S), og de er kombineret med opmåling af de sprækker, der er 2

3 synlige på væggene i bruddet (figur 2). Undersøgelserne danner basis for en strømningsmodel for området omkring Sigerslev Kridtbrud; men kan modellen anvendes i hele Stevnsområdet? For at forsøge at besvare dette spørgsmål er der opstillet en tektonisk model for hele Stevnsområdet. Kote (m) Sprækker I Sigerslev Kridtbrud (figur 3) er kridtlagene blottede i lodrette vægge og visse steder også i bunden af bruddet. Dette har muliggjort en detaljeret opmåling af sprækker fra kote 30 m o.h. til 20 m u.h. (kote +30 m til kote -20 m) Formålet med opmålingen af sprækker er bl.a. at finde ud af, hvor tæt opsprækket kalken er, hvilke typer af sprækker, der forekommer, at bestemme deres rumlige fordeling, deres udstrækning og forholdene mellem sprækketyperne. Sprækkerne er beskrevet med hensyn til placering, orientering, størrelse, og hvorvidt der er belægninger på sprækkefladerne. Belægninger på sprækkefladerne tyder på, at der har strømmet meget iltholdigt vand i sprækkerne (se figur 5). Sprækker kan efter orientering opdeles i sprækkesystemer. I Sigerslev Kridtbrud er der bestemt fem sprækkesystemer: et vandret og fire stejle. De vandrette sprækker kan oftest følges mere end 10 m og skærer horisonter med flintlag uden at ændre retning. Flintlagene markerer mindre banker i skrivekridtet Antal horisontale sprækker pr. meter Figur 4. Afstanden mellem de vandrette sprækker bliver mindre opad i kridtlagene. De øverste 6 meter af kridtlagene er tæt opsprækkede som følge af knusning af en gletscher i sidste istid. Figur 3. Faxe Kridt A/S kridtbrud ved Sigerslev på Stevns. Der opmåles sprækker i forbindelse med det EU støttede projekt Fracflow. Projektet går ud på at undersøge opsprækket kridt med hensyn til strømning af grundvand gennem sprækkerne. Afstanden mellem de vandrette sprækker aftager opad fra 40 cm til 20 cm (figur 4). De øverste ca. 6 meter af kridtet under det overliggende moræneler er tæt opsprækket; øjensynlig som følge af det tryk, som vægten af istidens gletschere i området har påvirket kridtet med. De fire stejle sprækkesystemers orientering er: 25, 60, 145 og 175. De stejle sprækker er opmålt langs afmærkede vandrette målelinier i kridtgraven (figur 2 og 3). De stejle sprækkers længde i profilet varierer fra 20 cm til mere end 20 m. De vandrette sprækker deler kridtet op i en slags mekaniske lag. De stejle sprækker kan derfor inddeles i tre grupper efter hvor mange lag, de skærer (figur 6): flere lag, et enkelt lag eller indenfor et lag. Figur 5. På billede ses sprækkeflade med belægning af jernoxider (rust). Flerlagssprækkerne forbinder flere sprækker end enkeltlagssprækkerne og vil dermed også kunne have større betydning for grundvandets strømning. Flerlagssprækkernes foretrukne orientering er nordnordøst syd-sydvest (figur 6). På en del sprækkeflader er der belægninger af jernoxider og manganoxider (figur 5). 3

4 Horisontale sprækker Flerlags sprækker Enkeltlags sprækker Figur 6. Billede af kridtvæggen viser de vandrette sprækker, som opdeler skrivekridtet i lag. Desuden ses stejle flerlagssprækker og enkeltlagssprækker. Figur 7. Billede af udstrømmende vand fra sprække i sø i bunden af kridtgraven. Bunden af søen er dækket af kridtslam, og det udsivende vand danner kratere i slammet. Belægningerne er afsat over tid fra iltholdigt grundvand og viser derfor, at grundvandet har strømmet gennem sprækken. Sprækker med belægninger har ligeledes en nord-nordøstlig syd-sydvestlig retning (figur 10). I bunden af kridtgraven siver der vand op fra sprækker også med en nordnordøstlig syd-sydvestlig retning (figur 7 og 10). Termografi For at finde ud af i hvilke sprækker, der strømmer grundvand, er vandets temperatur, som noget nyt, brugt som sporingsmiddel (tracer). Dette kan lade sig gøre, hvor kridtbruddet er gravet ned under grundvandsniveauet i omgivelserne. Da grundvandets temperatur er forholdsvis konstant hele året (ca. 8 C), er det muligt v.h.a. et infrarødt kamera (IR-kamera) at tage "temperaturbilleder" (termografi), som viser, hvor grundvandet siver ud fra 4

5 Niveau A Temperaturinterval -6.0 C -14 C Østvendte væg Sydvendte væg Niveau B -3.7 C Figur 8.Termografiske billeder af to hjørner i kridtbruddet set fra sydøst. Det øverste billede viser niveauet A (svarende til kote 0 til 20 m) og det nederste niveau B (svarende til kote 20 til 0m). Billederne er taget en kold vinter morgen, hvor det forholdsvis varme grundvand siver ud på de kolde kridtvægge. Billederne viser, at de sydvendte vægge er varmere end de østvendte vægge, og at grundvandsstrømning til kridtgraven derfor er størst fra de sydvendte vægge -12 C en enten varmere eller koldere vægoverflade i kridtbruddet. Med andre ord udnyttes den vejr- og årstidsafhængige temperaturforskel mellem kridtvæggenes overflade og grundvandets konstante temperatur til at bestemme udstrømningen af grundvand fra sprækkerne i kridtbruddets vægge. En kold vinter morgen, hvor solen endnu ikke var stået op, blev to nordvestlige hjørner i kridtbruddet fotograferet med IR-kamera (figur 2). Hjørnerne, hvor kridtlagene var helt blotlagte, repræsenterer to niveauintervaller: Niveau A, øverst (kote 0 til 20 m) og B, nederst (kote 20 til 0 m). Resultatet af undersøgelsen (figur 8) viser generelt: at de sydvendte vægge er varmere end de østvendte vægge. at niveau A er koldere end niveau B. Dette stemmer overens med, at det forholdsvise varme grundvand især strømmer ned mod bunden af bruddet på grund af den oppumpning og grundvandssænkning, der finder sted. Siden temperaturen af de sydvendte vægge er højere end de østvendte vægge må der tilføres mere energi til dem. Dette peger på en større udstrømning af det forholdsvise varme grundvand fra de sydvendte vægge end de østvendte vægge. En sammenkædning af denne iagttagelse med, at især flerlagssprækker med orienteringerne 25 og 175 har belægninger, er et godt tegn på,at det er disse sprækker, som styrer grundvandets strømning i dette kridtmagasin. Termografier kan også vise, i hvilke sprækker grundvandsstrømningen foregår:på en varm sommerdag blev den sydvendte væg ud mod søerne i bruddets bund (niveau B) undersøgt v.h.a. termografi. To boringer (boring 1 og 2, figur 2) et stykke bag kridtvæggens overflade blev fyldt med koldt vand, hvorved vandstanden i kridtet blev hævet. Vandet søgte ud til kridtvæggens overflade via sprækker. Den temperaturændring, det kolde udsivende vand forårsagede på overfladen, blev illustreret med IR-videokamera og kunne yderligere følges over tid. På figur 9 ser man en minimal og tidsmæssigt sen ændring af væggens temperatur ved injektion af vand i boring 1 og en hurtigere og markant ændring ved en tilsvarende injektion i boring 2. Denne forskel i udstrømnings mønster viser, hvor kompliceret strømningen er i opsprækkede lag. Dog viser sprækkekarakteriseringen, at to store stejle sprækker med belægning og orienteringer mod nordnordøst syd-sydvest krydser boring 2, og at tilsvarende sprækker ikke krydser boring 1. Dette kan være forklaringen på den store kontrast i udstrømningsmønster, og hvornår det kolde grundvand siver ud på overfladen i de to situationer. Ved injektion af vand i boring 2 muliggør de to sprækker, at vandet hurtigt strømmer ud til kridtvæggens overflade, hvor det primært siver ud på de horisontale sprækker. Med tiden mættes kridtlagene omkring boring 2, og vandstanden begynder at stige i kridtvæggen, hvorfor der efter minutters injektion ses en kraftig udstrømning af vand fra horisontale sprækker længere oppe i profilet. I boring 1 haves der ingen "motorveje" til kridtvæggens overflade, hvorfor udstrømningen af vandet forsinkes og minimeres betydeligt. Termografien har vist sig at være et godt og brugbart redskab til at illustrere, hvor kompleks grundvandsstrømningen i dette kridtmagasin er; men at der alligevel er en form for systematik i det overordnede strømningsmønster. Koblingen mellem sprækkekortlægningen og termografien har belyst grundvandsstrømningen i det opsprækkede kridtmagasin på en helt ny måde. 5

6 Temperatur <16 C efter: Boring 1 Boring 1 Boring 1 30 min 60 min 80 min Udstrømingspunkt Boring 2 Boring 2 Boring 2 Temperatur <16 C efter: Sprækker Flintbånd Mergellag Temperatur >16 C 5 min 60 min 70 min Figur 9. Tidsserier af termografiske billeder af den sydvendte væg ved kridtbruddets søer (niveau B) under injektion af koldt vand i boring 1 (øverste billedserie) og 2 (nederste billedserie). På hvert temperaturbillede er arealer, hvor temperature er under 16 C., markeret med en farve. Disse arealer illustrerer det udstrømmende kolde vand på kridtvæggens overflade. For at kunne sammenholde den tidsmæssige ændring i temperaturen er arealer med temperaturer under 16 C videreført til næste temperaturbillede i billedserien. Der ses en minimal og tidsmæssig sen udstrømning af det kolde vand på væggen ved injektion i boring 1, hvorimod injektionen i boring 2 resulterer i en hurtig og markant udstrømning på væggen. Disse to vidt forskellige udstrømningsmønstre viser, hvor kompleks sprækkestrømning er. Forklaringen på den store forskel kan være, at to store stejle sprækker skærer boring 2. Termografi: Kold væg Varm væg Sigerslev Kridtbrud Sø Strømningsretning 250 m Orientering og hyppighed af undersøgte stejle sprækker med belægning 20% N Østersøen Orientering af flerlags stejle sprækker Orientering af sprækker i kridtbruddets bund, hvorfra der strømmer vand Figur 10. Strømningsmodel for Sigerslev kridtbrud. Modellen er baseret på sprækkekortlægning og termografi. Fra sprækkekortlægningen vides, at sprækker med belægning og flerlagssprækker hovedsagelig har en nord-nordøstlig syd-sydvestlig orientering, samt at vandførende sprækker i kridtbruddets bund har samme retning. Fra termografierne vides, at de sydvendte kridtvægge er mere vandførende end de østvendte kridtvægge. Disse resultater viser, at den dominerende strømningsretning i den nuværende situation med kunstig afsænkning af vandstanden i søerne er mod syd-sydvest (se pilene på figuren). 20% 6

7 Strukturer på Stevns Tektonisk model Folder: Synklinal Antiklinal Skrivekridt-bryozokalkgrænsen Forkastning Deformationsellipsen Før deformation Efter deformation 0 5 km Deformationsstrukturer Sammenpresning Tryk Træk Folder Udvidelsessprækker Forskydningssprækker Figur 11.Tektonisk model for Stevnsområdet. Den tektoniske model er baseret på strukturerne på Stevns. På Stevns er grænsen mellem skrivekridt og bryozokalk foldet. Foldeakserne ligger nogenlunde parallelt i nordvest-sydøstlig retning.ved roden af Stevns halvøen og i havet øst for halvøen er der nord-syd gående forkastningslinier. Foldernes orientering i forhold til forkastningsmønsteret viser, at der er sket en sideværts bevægelse med et vrid mellem forkastningerne.ved en sideværts bevægelse langs to forkastninger sker der en deformation mellem dem, således at en oprindelig cirkulær form bliver elliptisk. I ellipsens længderetning sker der en strækning, og på tværs af ellipsen sker der en sammenpresning. Foldernes længderetning er parallelt med ellipsens, og sammenpresningen, der folder lagene, er vinkelret herpå. De sprækker, der dannes på tværs af deformationsellipsen, er udsat for en sammenpresning på langs af sprækken, hvilket åbner dem (udvidelsessprækker/ekstensionssprækker). Sprækkerne på langs af deformationsellipsen er udsat for strækning eller forskydning (forskydningssprækker). Orientering af flerlagssprækkerne, sprækkerne med belægninger og sprækkerne i bruddets bund, hvorfra der siver vand, er i nord-nordøstlig retning og tolkes på baggrund af den tektoniske model som værende ekstensionssprækker. Strømningsmodel Ved at kombinere sprækkedata fra opmålinger med termografidata er der opstillet en model for grundvandsstrømning i kridtmagasinet. Den samstemmende orientering af flerlagssprækkerne, sprækkerne med belægninger og sprækkerne i bruddets bund, hvorfra der strømmer vand, peger alle på en strømning mod syd-sydvest i det undersøgte område. Denne strømningsretning bekræftes af termografiundersøgelserne, hvor de sydvendte vægge (om vinteren) er varmere og dermed gennemstrømmet af mere grundvand end de østvendte vægge. Den generelle strømningsretning i kridtlagene må, i den nuværende situation med kunstig sænkning af vandstanden i søerne, være mod syd-sydvest (figur 10). Opskalering Strømningsmodellen er opstillet for Sigerslev Kridtgrav. Spørgsmålet er nu, om denne model gælder for hele Stevns eller blot beskriver forholdene i og omkring kridtgraven. Hvis modellen skal kunne opskaleres til en større del af Stevns, kræver det, at de geologiske forhold, der har dannet sprækkerne også er gældende her. De vandrette sprækker, der kan følges indenfor ret store arealer, tolkes til at være dannet ved aflastning, idet der i løbet af de sidste 24 mill. år er borteroderet 500 til 750 m overliggende sedimenter på Stevns. Da dette gælder for hele Stevns, må de vandrette sprækker antages at være tilstede i skrivekridtet på store dele af Stevns. De stejle sprækker er antagelig dannet i forbindelse med tektoniske hændelser. En overordnet tektonisk model er vist i figur 11. På Stevns er grænsen mellem Kridt/Tertiær (grænsen mellem skrivekridt og bryozokalk) foldet. Foldeakserne ligger nogenlunde parallelt i nordvest-sydøstlig retning.ved roden af Stevns halvøen og i havet øst for halvøen er der nord-syd gående forkastninger. Foldernes orientering i forhold til forkastningsmønsteret tyder på,at der er sket en vridning mellem forkastningerne (sideværts bevægelse). Denne tektoniske hændelse må have fundet sted senere end aflejringen af bryozokalken, fordi denne indgår i folderne. Hændelsen hænger antagelig sammen med en nord-syd rettet sammenpresning i forbindelse med Alpernes dannelse og skyldes derfor i sidste ende kollisionen mellem den afrikanske og den europæiske kontinentalplade. De stejle sprækker i Sigerslev med orienteringen nord-nordøst syd-sydvest tolkes i denne tektoniske model som ekstensionssprækker (figur 11). Med baggrund i bl.a. den tektoniske model (figur 11) antages både de horisontale og de stejle sprækker at have regional udbredelse, sådan at sprække- og strømningsmodellen kan opskaleres til at omfatte kridtlagene i hele Stevns området. Denne sprække- og strømningsmodel vil, når den indgår i matematiske modeller give et mere realistisk billede af grundvandsstrømningen og dermed være et bedre værktøj til afværgelse af en forurening eller forureningstrussel fra overfladen. 7

8 POSTBESØ RGET 0900 KHC BLAD RAV Ravmuseet i Oksbøl, som er en afdeling af Museet for Varde By og Omegn, åbnede i Siden åbningen af museet har publikum efterlyst noget skriftligt, om de oplysninger, der findes på museet. Den foreligger nu, som en smuk og let tilgængelig bog på 152 sider. Normalt bringer vort lille blad ikke anmeldelser, men i dette tilfælde gør vi en undtagelse, fordi rav straks associerer til geologi, selvom rav strengt taget mest har med biologi at gøre; men som dog er dannet og bevaret som følge af gunstige geologiske processer og bevaringsforhold. Kapitlet "RAV I NATUREN" (side 4-30) fortæller om udgangsmaterialerne for ravdannelse nemlig harpiks og andre plantesekreter. Der gøres rede for den globale forekomst af rav, hvor rav fra det baltiske område er omtalt for sig. Der er et afsnit om ravets kemiske og fysiske egenskaber og det forklares, hvorfor rav karakteriseres som en halvædelsten. Der gives en beskrivelse af de skove, "Ravskoven" i tertiærtiden, hvis harpiks betingede ravdannelsen i det baltiske område og et afsnit skildrer indeslutninger af planter og dyr, der kan findes i rav. Endelig fortælles om forskellige ravformer, ravdannelse fx som dråber og om farver. Afsnittet ville være perfekt, hvis der havde været et lille geologisk kort, der viser hvilke geologiske lag rav stammer fra eller i det mindste et skema med den geologiske tidsinddeling, der viser de geologiske perioder, som nævnes under omtalen af de ægte ravtyper ; det kan der måske rådes bod på i en evt. kommende udgave af bogen. Resten af bogen er en glimrende gennemgang af ravets kulturhistoriske, økonomiske og politiske rolle fra oldtiden til i dag både i Norden (Baltikum) og globalt, med fine illustrationer og oversigtskort samt eksempler på anvendelse af rav som smykker og til brugsgenstande: skrin, piber, cigarrør, pynt på sølvtøj med meget mere. Der fortælles om fyrstenes rav bl.a. den spændende historie om de "forsvundne" ravpaneler fra ravværelset i Sommerpaladset nær St. Petersborg; om rav for borgere og bønder; om rav for folket; om folketro og medicin; om ravindustri og forfalskninger og til slut om alverdens rav og om rav i Danmark. Kort sagt kommer man hele vejen rundt om hvad rav er, hvor det findes og hvad det anvendes til, næsten intet er glemt.sluttelig er der en ajourført (til 1999) liste over ravlitteratur. Når jeg alligevel savner noget er det fordi jeg personligt interesserer mig for botanik: Det kunne være morsomt, om man havde fundet plads til billeder af de i bogen omtalte, nulevende harpiks- og balsam producerende træer og planter; men hvor skal man stoppe i en ellers fremragende illustreret bog, som kan anbefales på det varmeste til alle der interesserer sig for rav, dets historie og geologi. "RAV" bogen er redigeret af Mariann Ploug, der tillige sammen med Ole Faber og Lene B. Frandsen har udarbejdet teksten. Bogen koster 100 kr. og kan købes på museet. Den distribueres fra Museet for Varde by og Omegn, Lundevej 4, 6400 Varde, tlf Bogen foreligger på engelsk: "AMBER" og tysk: "BERNSTEIN" Knud Binzer, GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en forskningsog rådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet. Institutionens hovedformål er at foretage geologisk kortlægning af Danmark og Grønland samt udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser på miljø- og energiområdet. GEUS udfører tillige rekvirerede opgaver på forretningsmæssige vilkår. Interesserede kan bestille et gratis abonnement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS. Bladet udkommer 4 gange om året. Henvendelser bedes rettet til: Knud Binzer GEUS giver i øvrigt gerne yderligere oplysninger om de behandlede emner eller andre emner af geologisk karakter. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. GEOLOGI - NYT FRA GEUS er redigeret af seniorgeolog Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på institutionen. Skriv, ring eller mail: GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Thoravej 8, 2400 København NV. Tlf.: Fax.: E-post: Hjemmeside: GEUS publikationer: Hos Geografforlaget kan alle GEUS udgivelser købes. Henvendelse kan ske enten på tlf.: eller telefax: E-post: Hjemmeside: Adressen er: GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup ISSN Produktion: Henrik Klinge Pedersen, GEUS Grafisk Tryk: From & Co. Forsidebillede: Peter Warna-Moors Illustrationer: Annabeth Andersen og Henrik Klinge Pedersen. 8

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV FRACFLOW WWW.FRACFLOW.DK Contaminant transport, monitering technique, and remediation strategies

Læs mere

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Den 17. november 2016

Den 17. november 2016 Den 17. november 2016 Region Hovedstaden Regional Udvikling Miljø & Ressourcer Graveplan St. Havelsevej 145 og 158, 3310 Ølsted, matr.nr. 7f og 8a, St. Havelse By, Ølsted Anlægsfase matr. 7f Afrømning

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grave- og efterbehandlingsplan for matrikel nr. 13a Tjæreby By, Vor Frue, april 2016

Grave- og efterbehandlingsplan for matrikel nr. 13a Tjæreby By, Vor Frue, april 2016 NCC Roads A/S Grave- og efterbehandlingsplan for 13a Tjæreby By, Vor Frue Grave- og efterbehandlingsplan for matrikel nr. 13a Tjæreby By, Vor Frue, april 2016 Nærværende plan er gældende for matrikel 13a

Læs mere

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi Invitation og program til kursus i geologi og hydrogeologi Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi fra Onsdag den 20. maj 2015 kl. 10:30 til fredag den

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Vurdering af natur og recipienter.

Vurdering af natur og recipienter. 1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Vi lever på kridt. Skrivekridtet er Danmarks oversete fundament

Vi lever på kridt. Skrivekridtet er Danmarks oversete fundament Vi lever på kridt Af Peter Japsen Grønne bøgetræer og røde jordbær opfatter vi som typisk danske. Men det hvide skrivekridt er et ligeså karakteristisk træk ved vores ellers så klippefattige kongedømme.

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Afgørelse. 1. Eventuelle samlinger af slangerne skal etableres i samlebrønde og kunne inspiceres.

Afgørelse. 1. Eventuelle samlinger af slangerne skal etableres i samlebrønde og kunne inspiceres. MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 7254 1100 Telefax: 7254 1101 mkn@mkn.dk www.mkn.dk Den 22. september 2009 J.nr. MKN-100-00428 Afgørelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

ATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück

ATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück ATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück Hvorfor kalk? Ca. en tredjedel af Danmarks drikkevand kommer fra kalkmagasiner, hvor særligt kalkmagasinerne

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

[A] Jord & Affald. Dispensation til at tilføre jord til råstofgrav på matr.nr. [ ]

[A] Jord & Affald. Dispensation til at tilføre jord til råstofgrav på matr.nr. [ ] [A] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr. 335/03-0009 Ref.: LHA/15 Den 3. december 2004 Dispensation til at tilføre jord til råstofgrav på matr.nr. [ ] [A] har den 9. september 2003

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere

DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Image size: 7,94 cm x 25,4 cm DGF John K. Frederiksen Geolog blandt Geoteknikere Breve vedr DGFs stiftelse Medlemsbevis Efterlysning: Vort fag historie Axel Garboe skrev Geologiens historie i Danmark (1959-61).

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Geotermisk energi er der en fremtid?

Geotermisk energi er der en fremtid? Energipolitisk åbningsdebat Årets energikonference 2017 Geotermisk energi er der en fremtid? De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Statsgeolog

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Nr. 2 / 22. marts 2013 ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Regionen afgør sagen om deponeret jord i Lynge Grusgrav Regionsrådet har besluttet, at deponeret jord kan blive liggende i Lynge Grusgrav Den 12. marts

Læs mere

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat Jesper B. Pedersen, Aurélie Gazoty, Gianluca Fiandaca, Anders V. Christiansen & Esben Auken HydroGeofysik Gruppen Aarhus

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Ansøgning om dispensation til at tilføre jord til areal af matr.nr. 22l og 22f Rolsted By, Rolsted

Ansøgning om dispensation til at tilføre jord til areal af matr.nr. 22l og 22f Rolsted By, Rolsted NCC Råstoffer Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Att: Nanna Swane Lund Regional Udvikling Jordforurening Kontaktperson: Karin Fynbo Karin.Fynbo@regionsyddanmark.dk regional.udvikling@regionsyddanmark.dk

Læs mere