I 1950 erne og 1960 erne anså man Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 1950 erne og 1960 erne anså man Danmark"

Transkript

1 64 SPONTANE STREJKER I GYLDNE TIDER Arbejdskampe i den danske industri i 1960 erne Af Peter Birke Undersøgelsen påviser en kontinuitet i strejkemønstre allerede fra 1950 ernes passive modstand og lokale strejker på arbejdspladserne mod rationaliseringens forringelse af arbejdsforholdene til 1970 ernes vilde strejker. Var människa en halvöppen dörr/ som leder till ett rum för alla Tomas Tranströmer, 1962 I 1950 erne og 1960 erne anså man Danmark for at være et mønstereksempel på en arbejdsmarkedspolitik præget af koncensus. 1 Men omkring 1970 vokser antallet og omfanget af strejkerne stærkt. I dag, næsten 40 år senere, registrerer Danmarks Statistik overgennemsnitligt mange konflikter i perioden, sammenholdt med andre lande. Hvad skyldtes denne bemærkelsesværdige udvikling? I denne artikel viser jeg, at grundlaget for den nye sammensætning af arbejdskampene, dvs. både deres kvantitative vækst og fornyelsen af deres former og krav, blev dannet allerede i 1960 erne. Centralt står herved de lokale arbejdskampe, der forholdsvis tidligt fremviste denne nye sammensætning. De fleste af disse konflikter var spontane eller overenskomststridige strejker. De fungerede som et forbindelsesled mellem forskellige former af konflikter i virksomhederne: Fra den passive modstand som fx forlængede toiletbesøg og rygepauser eller den trevne udførelse af arbejdsopgaver over skjulte strejkeformer go-slows, punktstrejker, langvarige medarbejderforsamlinger hen til de åbne strejker. Den internationale strejkeforskning ignorerer som regel især disse diskrete former for arbejdskamp. 2 Men det er fremherskende også for den danske strejkelitteratur, at man orienterer sig imod højdepunkterne i arbejdskampene, deres synlige del, mod de såkaldte strejkebølger, og endelig i tæt forbindelse med denne orientering mod det perspektiv, at de statistisk dokumenterede strejkekonjunkturer kan gælde som indikatorer for konfliktintensiteten på arbejdsmarkedet. Min afhandling, hvis danske resultater jeg skitserer i denne artikel, støtter sig derimod dels på et kildeorienteret perspektiv, dels på et synspunkt, der fremhæver den nye sammensætning af lønarbejderklassen i de dynamiske 1960 ere og opfatter denne som et centralt problem også, når det drejer sig om arbejdskampenes historie. For de skandinaviske lande vil det sige: arbejdskampenes opdukken fra en latent og uformel status i

2 SPONTANE STREJKER I GYLDNE TIDER 65 Tabel 1 Registrerede strejker i Danmark, År antal konflikter tabte arbejdsdage Overenskomststridige 1946/ ernes begyndelse til en åben, offentliggjort status ved årtiets afslutning. Med andre ord ønsker jeg altså at skitsere forbindelsestrådene mellem de lokale, spontane strejker og arbejdskampene som massebevægelse. I den forbindelse betyder ny komposition også en ny differentiering i klasseforholdene: Når det drejer sig om den danske industri og 1960 erne, er den rolle, de kvindelige arbejderes strejker spiller, bemærkelsesværdig. Mange af disse strejker er på samme måde som de spontane strejker blandt migranter og ufaglærte arbejdere i Forbundsrepublikken Tyskland i samme periode hidtil stort set blevet ignoreret af den danske forskning på området. Men de kilder, som forskningsstudierne bag denne tekst baserer sig på 3, muliggør også uafhængigt af arbejdskampene blandt de nye grupper og generationer på arbejdsmarkedet et overblik over de spontane strejkers historie i Danmark i årene fra det forholdsvist sent opståede velstandsboom fra omkring 1958 til begyndelsen af den økonomiske verdenskrise i I det nu følgende afsnit beskriver jeg ganske kort forhistorien til disse kampe. I afsnittet derefter kommer jeg ind på de spontane strejker under højkonjunkturen omkring 1960, og i det tredje afsnit præsenterer jeg arbejdskampene i Danmark omkring Spontane strejker før det økonomiske boom Umiddelbart efter afslutningen på 2. verdenskrig opstod der massive strejkebevægelser i mange europæiske lande. Danmark var ikke nogen undtagelse her, men det særlige var, at cyklussen af åbne arbejdskampe allerede begyndte med oprørene imod den tyske besættelsesmagt i 1943 og Industriarbejderne og deres krav om sociale og politiske rettigheder spillede her en central rolle, og umiddelbart efter 1945 fortsatte kampene for genoprettelsen af arbejderrettigheder og arbejderbevægelsens gamle sociale krav. 5 Det lykkedes noget hurtigere end i andre vesteuropæiske lande (og især hurtigere end i Forbundsrepublikken Tyskland) at dirigere disse aktioner ind i institutionelle baner. De danske industrifagforeninger gik styrkede ud af cyklussen af arbejdskampe, og de opnåede en usædvanlig høj organisationsgrad, sammenlignet med andre steder i Europa. 6 Faldet i arbejdskampe i Danmark efter 1950 var som sådan ikke usædvanlig, men her var faldet særlig drastisk. I en international sammenligning lå landet i begyndelsen af 1950 erne dermed nederst på ranglisten over arbejdskampe. 7 De tabte arbejdsdage i løbet af de fire år mellem 1950 og 1953 udgjorde mindre end en procent af mængden af tabte arbejdsdage i perioden fra begyndelsen af 1946 til slutningen af Det er der mange grunde til. Den danske økonomi, der mellem 1945 og 1950 stadig næsten over hele linjen var stærkere præget af landbrug og små virksomhedsstørrelser end de fleste andre lande, især inden for eksportindustrien, stagnerede i længere tid end andre vesteuropæiske økonomier. I første halvdel af 1950 erne lå socialproduktets vækst langt under de andre OECD-landes gennemsnit. 9 Tilsvarende ugunstigt så medarbejdernes

3 66 De strejkende fra Philips til møde i Amager selskabslokaler. På talerstolen fagforeningsmand Wiggo Larsen og til højre ved bordet Inger Gamburg, 23. September (Foto: Arbejdermuseet og ABA) stilling på arbejdsmarkedet ud arbejdsløsheden blev nedbragt i et langsommere tempo end andre steder. Men alt i alt må man betegne første halvdel af 1950 erne som en speciel situation, hvad arbejdskampe angår. Allerede i slutningen af 1953 begyndte først antallet af spontane strejker, og senere også antallet af de fagligt godkendte strejker at stige. Herved havde strejkecyklussen mellem 1954 og 1957, som jeg her kun kan komme kort ind på, en mærkelig forskudt karakter: På den ene side drejede det sig om kampe, der foregik på de få øer, hvor masseproduktion og taylorisme allerede var dominerende altså kampe, som så at sige drejede sig om fremtiden. Det vigtigste eksempel på en sådan konflikt var den spontane strejke hos firmaet Philips på Amager i På den anden side genoptog massestrejken i 1956 atter kravene om kortere arbejdstid, højere løn og længere ferie, krav, der allerede havde været på dagsordenen under strejkebevægelsen umiddelbart efter verdenskrigen. Den kendsgerning, at Philipsstrejken er meget synlig i den danske forskning, kommer til at dække over, at denne strejke kunne knytte an til en kontinuerlig række af spontane strejker. Dette kan endda i ansatser ses ud af den strejkestatistik, der fokuserer på masseaktionerne: Således viser fx ovennævnte statistik, at omfanget af overenskomststridige strejker omkring 1950 gik langt mindre tilbage end omfanget af tabte arbejdsdage. I kvalitativt henseende kan denne kontinuitet påvises ved enkelte eksempler, fx ved hjælp af virksomhedshistorier fra værftet Burmeister & Wain (B&W) i København, hvor der trods krise i den kommunistiske klub er dokumenteret talrige autoritets- og lønkonflikter umiddelbart efter Men også i andre virksomheder og sektorer var der spontane strejker, der angreb den skærpede rationaliseringspolitik hos enkelte arbejdsgivere dog fandt disse sted i den diskrete provins, som fx på et slagteri i Nørre Sundby eller i virksomheder i Esbjerg. 11 Arbejdskampen hos Philips tog udgangspunkt i de motiver, der havde udviklet sig disse steder. Dens usædvanligt lange varighed fem uger i september/oktober 1954 var en af forudsætningerne for den brede, offentlige opmærksomhed, som blev denne arbejdskamp til dels. Det spillede sikkert også en rolle, at fabrikken for lamper, radio og tv var en ø for den moderne produktion og de dertil hørende sociale teknikker. Hertil kom, at Philips fabrikerede et dengang spektakulært fremtidsprodukt som tv-apparatet. Sådan en arbejdsplads frembød grobund for en slags anti-reklame i dag ville man kalde det subvertising: Spørgs-

4 SPONTANE STREJKER I GYLDNE TIDER 67 målet, under hvilke betingelser de eftertragtede moderne produkter opstår, var et populært tema for strejkeagitationen. Ud af ca. 500 beskæftigede i produktionen var de 275 ufaglærte kvinder, 142 ufaglærte mænd og 42 faglærte, en beskæftigelsesstruktur, der senere blev almindelig inden for massefremstillingsvirksomhed. 12 I lyset af den voksende efterspørgsel efter elektriske apparater, der sås overalt i Europa, var denne multinationale koncerns filial ekspanderet hurtigere end andre virksomheder i begyndelsen af 1950 erne. Fluktuationen var høj, og der manglede kontinuitet i det faglige arbejde. 13 Virksomheden stod for en rationaliseringspolitik, der var en blanding af målrettet skræmme- og usikkerhedstaktik og ustandseligt reviderede tidsstudier. 14 Anledningen til strejken var fyringen af en arbejder, der nægtede at efterkomme et krav om en produktionsøgning på næsten 30%. Da afskedigelsen blev kendt, nedlagde alle beskæftigede meget hurtigt arbejdet. Beslutningerne om kampens videre forløb gik i vidt omfang ud fra basis i virksomheden, idet der var daglige forsamlinger, hvor man diskuterede den videre fremfærd. 15 Metalindustriens tillidskvinder tog desuden initiativ til et kontaktnet ud over virksomheden. Først senere overtog den mandsdominerede og DKP-orienterede københavnske faglige opposition denne opgave. 16 Protesterne imod de bøder, som arbejdsretten udstedte, bragte virksomhedens basis i et modsætningsforhold til en fagforeningsledelse, der i første omgang havde solidariseret sig med de strejkende, men som til slut så sig forpligtet til at forsvare det arbejdsretslige system. 17 Alt i alt kan Philipsstrejken ses som typisk for de overenskomststridige arbejdskampe i Danmark i 1960 erne. Arbejdskampen endte, da de beskæftigede i lyset af en solidaritetsstrejke blandt titusinder kunne gennemtvinge deres genansættelse. Selvom den kollega, hvis fyring havde udløst arbejdskampen, ikke blev genansat, blev denne arbejdskamp set som et vendepunkt i strejkehistorien og markerer indtil i dag den atter voksende selvtillid hos det danske oppositionelle faglige miljø efter dets nederlag årene forinden. Til forskel for Forbundsrepublikken Tyskland, hvor den kolde krig og forbudet mod KPD (Kommunistische Partei Deutschlands) omkring 1955 trængte de spontane strejker ned i en slags arbejdspladsernes undergrund og forvandlede dem til et næsten uudforsket lokalt fænomen, 18 udviklede der sig i Danmark i 1956 en massiv og omfattende proteststrejke mod en socialdemokratisk regerings indgreb i de faglige overenskomstforhandlinger. 19 Under aktionens kulmination demonstrerede over mennesker foran regeringskontorerne i København også denne indtil da største politiske demonstration i efterkrigstiden knyttede i sine former og krav an til aktionerne fra 1945/46. To forhold gjorde, at denne venstreorienterede stemning dog kun holdt sig i nogle få måneder: Dels fordømte mange arbejdere den blodige undertrykkelse af opstanden i Ungarn, mens DKP stillede sig betingelsesløst bag SUKP s politik. 20 Dels blev overenskomstkravene lidt efter lidt opfyldt eller kompenseret efter 1956: Tabel 2: Overenskomstmæssige (lovlige) og spontane strejker i Danmark, År antal tabte arbejdsdage Overenskomststridige 1957/ /

5 68 Udbygningen af velfærdsstaten tog fart med vedtagelsen af en almen folkepension, mens overenskomstrunden i 1957/58 bl.a. tog hul på kravet om kortere arbejdstid. 22 Men året efter steg antallet og omfanget af strejker atter. Statistikken viser, at arbejdskampenes cyklus på ny begyndte med spontane strejker. Tidsskriftet Socialdemokratiske Noter optalte ikke mindre end 261 spontane strejker mellem 10. september 1958 og 1. december 1960, mere end dobbelt så meget som det officielle tal. 23 I en af tidens få analyser kaldte Carl Heinrich Petersen i august 1960 de spontane strejker for en sommermode, der i offentligheden blev opfattet som en social naturkatastrofe. Og han fortsatte med at sige, at det næsten ville være umuligt at skrive disse strejkers historie, da deres tyngdepunkt tydeligvis lå på den enkelte arbejdsplads. 24 Ikke desto mindre opsummerer jeg denne historie her, hvorved jeg, i modsætning til Petersen, har haft adgang til materialer fra LO s arbejdsretslige arkiv. Spontane strejker under højkonjunkturen I de sidste to år af 1950 erne begyndte en af de markanteste udvidelsesperioder i den nyere økonomiske historie. 25 Mellem 1957 og 1965 voksede det danske bruttosocialprodukt i snit 5,3% om året, et tal, der kun blev overgået i Italien (5,5%) og i Forbundsrepublikken Tyskland (5,4%). I dansk litteratur taler man om en anden industriel revolution. Ikke kun økonomien ændrede sig i sin kontekst, også livsformer, forbrugsformer og hverdagsliv skiftede både i København og i provinsen. Et centralt fænomen i den industrielle ekspansion var ved siden af en investeringsvenlig politik og en samtidig sikring af efterspørgslen gennem lønforhøjelser og velfærdsstatens politik mobiliseringen af arbejdskraft. Denne mobilisering skete, ligesom syd for Flensborg, i form af en mobilisering af lavereliggende lag på arbejdsmarkedet, men i modsætning til Forbundsrepublikken Tyskland eller de tidligere kolonimagter i Vesteuropa behøvede danske arbejdsgivere ikke at gå på indkøb på det globale arbejdskraftmarked. I Danmark forvandlede man fortsat landarbejdere og efter 1960 i stigende grad også husmænd til industriarbejdere. Ca. 70% af disse nye lønarbejdere blev i første omgang beskæftiget som ufaglærte. 26 Mellem 1957 og 1970 steg kvindernes erhvervsfrekvens samtidig også markant, med en særlig høj stigning blandt gifte kvinder. 27 Den store del af disse kvinder blev på længere sigt ansat i den voksende offentlige sektor og i servicesektoren. Både her og i industrien, hvor de var konstant repræsenteret, dannede de som regel et lag af løst ansatte og undergennemsnitligt aflønnede ansatte. Det var disse nye beskæftigede, der stod i centrum under strejkebølgen i 1959/60. Lige som i 1953 begyndte de spontane strejker i de kødforarbejdende virksomheder i provinsen, hvor det i lyset af den fornyede skærpelse af arbejdstempoet kom til såkaldte slomo-aktioner i sensommeren, altså nationalt koordinerede aktioner med henblik på at få sænket arbejdstempoet. 28 Langt større bevågenhed end slagteristrejken fik herefter en 45 dage lang strejke blandt 125 ansatte på en maskinfabrik i København, der lige som andre samtidige, men noget kortere aktioner rettede sig mod fyringer uden varsel. 29 En solidaritetsbølge på linje med den, der fulgte Philipsstrejken, lykkedes det dog ikke at opnå denne gang: Krisen fra 1957 og frem inden for DKP var heller ikke gået de faglige oppositionelle netværk forbi. Den førnævnte vækst af spontane strejker blev udløst ved, at de lønstigninger, man havde opnået ved overenskomstforhandlingerne i 1958 blev ædt op af inflationen, der fulgte oven på eksportboomet. Mens mange faglærte havde ret til lokale lønforhandlinger oven på hovedoverenskomsterne, udelukkede aftalerne på det såkaldte normallønsområde, der fortrinsvist gjaldt for ufaglærte og for kvindelige arbejdere, sådanne lokale forhandlinger. Under indtryk af denne voksende lønkløft voksede kravet om midtvejsforhandlede lønforhøjelser. Det kunne knytte an til de kvindelige industriarbejderes traditionelle krav om lige løn for lige arbejde.

6 SPONTANE STREJKER I GYLDNE TIDER 69 Fra Bryggeriarbejdernes demonstration. Carlsberg arbejdere forlader bryggeriet, maj (Foto: Arbejdermuseet og ABA) I foråret 1960 eskalerede en konflikt i en gummi- og galochefabrik i Køge. Den var udløst af, at man som følge af voksende produktion havde bevilget 650 mandlige ansatte lønforhøjelser, mens man nægtede de 540 kvindelige ansatte det samme. 30 Officielle socialdemokratiske kilder var bekymrede, fordi denne arbejdskamp gik på tværs af skillelinjerne i den kolde krig og vores kvindelige kammerater optrådte som særligt aktivistiske repræsentanter for lønkravene. Kvinderne organiserede en kampagne for deres krav, der tog udgangspunkt i forbilledet fra Philipsstrejken, men viste sig langt mindre effektiv. De indsamlede støttebeløb blev fortrinsvist givet til enlige mødre. Ved konfliktens afslutningen var det opnåede resultat på 8 kroner mere i løn om ugen begrænset: kvindernes lønninger var stadig mere end en tredjedel lavere end mændenes. Men umiddelbart oven på strejken i Køge tog lønkampene til over hele landet. Anderledes end i Køge var disse arbejdsnedlæggelser ikke længere rene kvindekampe, men blev hurtigt til en omfattende bevægelse for en forbedring af forholdene i lavtlønssektorerne. Et eksempel så man på bryggerierne. Her var kvindearbejdet traditionelt sæsonarbejde: Overtimer om sommeren blev fulgt af arbejdsløshed om vinteren. 31 Kvinderne blev i 1950 erne beskæftiget i marginalstillinger på bryggerierne, helt overvejende i akkordarbejde, frem for alt i tappehallerne og inden for rengøring. De blev forfordelt på lønområdet, men også når det drejede sig om betaling under sygdom og ved ferier. Alt dette blev cementeret af den opdelte faglige organisering, der dog samtidig blev udgangspunktet for selvstændig formulering af kvindekrav. 32 Allerede fra midten af marts 1960 havde de mandlige bryggeriarbejderes klubber og faglige foreninger i hovedstaden krævet omgående lønforhøjelser på 20 kroner om ugen. 33 Efter

7 70 Fra de kvindelige bryggeriarbejderes demonstration. Her på Istedgade, på vej fra Carlsberg til Københavns Rådhus, juni (Foto: Arbejdermuseet og ABA)

8 SPONTANE STREJKER I GYLDNE TIDER 71 en kort spontan strejke blev deres krav indfriet. At kvinderne og kollegerne i provinsen stod tilbage med tomme hænder, syntes i første omgang ikke at bekymre dem. 34 I starten af juni 1960 gik de ansatte på bryggerierne i Helsingør og Ålborg i en endags og i Århus i en tredages spontan strejke. Den 2. juni fulgte kvinderne på Københavns bryggerier op med ligeledes at kræve den samme lønforhøjelse, som deres mandlige kolleger havde fået. 35 Den 3. juni demonstrerede 1500 kvinder foran Arbejdsretten imod de bøder, den havde udstedt. 36 De vægrede sig desuden ved at genoptage arbejdet, sådan som retten havde beordret dem til. Den første virksomhedsovergribende kvindestrejke i 1960 erne var en realitet. Det, at de forskellige grupper af ansatte inspirerede hinanden med deres aktioner, førte desuden til, at stadig flere virksomheder oplevede strejker i de følgende dage og uger. Overalt formulerede man nu kravet om en tilsvarende lønforhøjelse: Fra den 8. til den 16. juni 1960 nedlagde ufaglærte værfts- og metalarbejdere i København og Århus, mælkechaufførerne i Herning, buschaufførerne i Århus og de ansatte på tre mejerier i København arbejdet. 37 Den 15. juni genoptog de kvindelige bryggeriarbejdere i København arbejdet, efter at deres krav var blevet opfyldt. 38 Men lige som det skete ved lignende bevægelser i slutningen af 1960 erne (som de tyske septemberstrejker og de spontane strejker i Danmark i 1969, der er beskrevet senere i denne artikel), bidrog kvindernes succes kun til, at flere virksomheder oplevede arbejdsnedlæggelser. I sensommeren 1960 begyndte der næsten dagligt nye strejker. Den almene uro, der havde grebet den danske industri, overraskede også fagforeningerne. Bl.a. fordi arbejdsgiverne nægtede at indgå i fremrykkede overenskomstforhandlinger, synes man ikke at have et middel parat, der kunne tøjle denne steppebrand. Et indgreb imod strejkebølgen blev desuden vanskeliggjort ved, at aktionerne stort set ikke forløb koordineret. Betydningen af mundtlige informationer og læsningen af pressen var sikkert større end den organiserede fagoppositions indflydelse. Dog kan man ved lagerarbejdernes, 39 havnearbejdernes og søfolkenes 40 aktioner i det mindste tale om en koordinering inden for branchen. Den 12. og 13. september vakte en strejke blandt de 3000 tjenestemandsansatte københavnske postbude opsigt i offentligheden. Med denne arbejdsnedlæggelse, som postbudene i Århus og Odense sluttede op om den 13. september, protesterede man mod ansættelsen af vikarer, som skulle være med til at undergrave postbudenes boykot af overtimer. 41 Baggrunden for boykotten var lige som i industrien kravet om tilsvarende lønforhøjelser. Postbudene, hvis løn lå langt under gennemsnittet, gennemtvang i sidste ende deres krav i tråd med hundredvis af andre grupper af ansatte; det var den første betydende strejke i den offentlige sektor i den danske efterkrigstidshistorie. Fra oktober ebbede strejkebølgen ud, men i første række fordi de fleste strejker havde været vellykkede og fordi alene truslen om arbejdsnedlæggelse fra sensommeren og frem hyppigt udløste lønforhøjelser. I de tre følgende år blev den danske overenskomst- og arbejdspolitik i ikke ringe grad bestemt af det chok, som tabet af kontrol hos de institutionelle arbejdsmarkedsparter oven på sommerstrejkerne havde udløst. Eksempelvis forlangte de ufaglærtes organisationer i overenskomstforhandlingerne i foråret 1961 en forhøjelse af mindstelønningerne. Da afstemningerne denne gang som en refleks på eskaleringen af den centraliserede forhandlingsrunde i 1956 var opdelt i otte grupper, kom det kun til varslede strejker på metalområdet og i transportsektoren. I nogle brancher, så som trykkerierne, der var blevet majoriseret af flertallet i afstemningsgruppen, var der dog overenskomststridige protester. Mens konflikten i metalindustrien hurtigt blev bilagt med en forhøjelse af mindstelønnen, 42 varede transportarbejderstrejken næsten fire uger og lammede store dele af den danske økonomi. Medio maj 1961 blev den løst gennem rekordstore lønforhøjelser 43 heller ikke dette var kun et naturligt resultat af den boomende økonomi, men også og især af strejkebølgen i Først med overenskom-

9 72 strunden i 1963 lykkedes det atter at få bragt den tendentielle selvstændiggørelse af konflikterne ude på virksomhederne under kontrol. Indefrysningen af løn og priser i en helhedsløsning og den dermed forbundne suspendering af overenskomstforhandlingerne blev ledsaget af en massiv udbygning af velfærdsstaten. Ikke kun inden for arbejdskampenes historieskrivning er det vigtigt at huske, at den i international målestok mest udviklede form for planlæggende indkomstpolitik 44 og velfærdsstatens guldalder også var en reaktion på en ny kvalitet af uformelle, næppe eksplicit forbundne konflikter på arbejdspladserne. I de fire år mellem 1964 og 1967 antog strejkerne bortset fra en større, men mestendels mislykket bryggerikonflikt i 1965 oven på denne statslige reaktion igen en diskret, lokal form, hvorved deres omfang hele tiden lå over omfanget i de tidligere 1950 ere. 45 Spontane strejker og sociale bevægelser Den 15. maj 1968 brød det 20. århundredes største strejke ud i Frankrig. Fænomenet indgik ikke i den officielle statistik hvorved Frankrig i 1970 figurerer i statistikken som et land med et gennemsnitligt strejkevolumen! men vurderinger gik ud fra ti millioner strejkende. 46 Mens forskningen inden for sociale bevægelser går ud fra en kategorisk opdeling mellem gamle og nye sociale bevægelser, markerer den franske arbejdskamp netop overgangen, dvs. både kontinuiteten og diskontinuiteten mellem de to aspekter i protesthistorien. På den ene side gik de lokale aktioner ud fra kravet om selvforvaltning: Formerne spændte over fabriksbesættelser og den basisdemokratiske kontrol med strejkerne over kontrollen med fordelingen og distributionen af produkterne til kontrollen over bydele og endda over hele byer. 47 På den anden side var studenternes oprør udgangspunktet for aktionerne og det indeholdt en immanent kritik af aktionsformerne, de institutionelle pejlemærker og indholdet i det gamle venstre og især det franske kommunistiske parti. I international målestok reproduceredes denne kritik som en begejstring for de antistalinistiske og anti-etatistiske tendenser i Tjekkoslovakiet, men absolut også som en radikalisering af de totalitære tendenser, som det nye venstre delte med det gamle. At fornyelsens dialektik mellem gammel arbejderbevægelse og ny social bevægelse næppe var til at få øje på i Danmark, har noget at gøre med, at der var tre aktører i den danske maj, 48 der næsten ingen forbindelse havde med hinanden: For det første den nye ungdomsbevægelse, fremfør af den først lige igangsatte studenterbevægelse, for det andet og i tæt sammenhæng med førstnævnte bevægelsen mod krigen i Vietnam, og for det tredje den faglige opposition, der oplevede en slags comeback, der blev udløst af indgrebet over for to arbejdskonflikter, foretaget af den borgerlige Baunsgaard-regering, der kun havde fungeret i få måneder. 49 Først udsatte arbejdsministeren en strejke blandt telefonisterne for et massivt pres for at nå frem til et hurtigt forhandlingsresultat. Næsten samtidig forhindrede han en arbejdskamp blandt telegrafister og styrmænd på søfartsområdet. 50 Den 21. maj opfordrede samtlige faglige klubber ved B&W til en demonstration foran Christiansborg i anledning af tredjebehandlingen af en lov om indgreb. 51 Samme dag advarede LO mod aktioner i arbejdstiden, men erklærede sig samtidig enig med målsætningerne. 52 Den 24. maj gik hen imod arbejdere i København i en strejke, i gennemsnit af omkring tre timers varighed. Ca deltog i en demonstration foran Folketinget. 53 Også i Århus demonstrerede omkring 5000 mennesker, og der blev strejket på værfterne i Helsingør og Odense. For første gang i over ti år havde den faglige venstrefløj haft held med at kalde til politiske protestaktioner. Men de forskellige, sideløbende protester var ganske vist til forskel fra (Frankrig og senere Italien) stort set ikke forbundet med hinanden. Dette ændrede sig i løbet af 1969, da en fjerde aktør på ny meldte sig på scenen: De lokale arbejdskampe. En lille forsmag kom i november 1968 i form af en blokade af et

10 SPONTANE STREJKER I GYLDNE TIDER 73 Fra demonstrationen i København, 24. Maj (Foto: Arbejdermuseet og ABA) trykkeri på det københavnske Vesterbro. 54 Desuden var der i vinteren 1968/69 nogle strejker i de sektorer, der havde tradition for overenskomststridige aktioner, så som på slagterier, i tobaksindustrien og på store værfter. 55 I februar og marts 1969 gik overenskomstforhandlingerne i industrien dog ret gnidningsfrit igennem. Et flertal af medlemmerne stemte for forslagene, der kun indeholdt små forbedringer. Kun de kvindedominerede forbund protesterede mod afkaldet på ligestillingen af kønnene i lønspørgsmålet. At konflikterne i virksomhederne generelt og de spontane strejker især tog stærkt til i ugerne og månederne efter, skyldtes lige som i 1959/60, at den økonomiske stagnation blev afløst af højkonjunktur. Det betød på den ene side, at virksomhedernes forhandlingsspillerum voksede, og på den anden side, at polariseringen af lønninger og indtægter endnu en gang forstærkedes. Det viste sig, at overenskomstresultaterne ikke ville kunne sikre indkomsten under opsvinget. I den situation vakte allerede den første konflikt kun en uge efter overenskomstafstemningerne de vågne venstreorienterede studenters interesse. Særligt animerende virkede det faktum, at det ved den en uge lange strejke blandt flymekanikerne hos SAS ikke kun drejede sig om løn, men også om et demokratisk underskud i den faglige interessevaretagelse gennem mistillidsmænd, som venstrekræfter havde omdøbt ordet til. 56 Dog forblev SAS-aktionen en enlig svale.

11 74 I centrum for den nu fremvoksende strejkebølge stod ikke demokrati-, men lønspørgsmålet. Lige som i 1959/60 skete der en diffusion af de spontane strejker mellem forskellige grupper, hvorved det denne gang også dette en parallel til de vesttyske septemberstrejker i første omgang var de faglærte metalarbejderes aktioner, der tegnede billedet. Fra juli til september 1969 talte man alene inden for jernets arbejdsgiverområde 65 strejker. Mange faglærte anså nu spontane strejker som mere effektive end overenskomsternes legale efterforhandlinger med sideløbende fredspligt. Derimod deltog de ufaglærte oftest ikke i aktionerne, selv ikke, hvor de var ansat i samme virksomhed. Men da mange arbejdsgivere under hensyntagen til deres bugnende ordrebøger gik med til de strejkendes krav, aftog de faglærtes strejker allerede i september, mens det nu stadig oftere var de ufaglærte, der gik i strejke. 57 Den tættere hyppighed af spontane strejker i efteråret 1969 gjorde det i stigende grad tydeligt, at lønkrav altid har en komponent af symbolsk opsummering af protester mod arbejdsbetingelserne: I kølvandet på lønkampene opstod der såkaldte kvalitative anliggender også dette er en erfaring, der blev gjort i mange vesteuropæiske lande i slutningen af 1960 erne. Symptomatisk for dette forhold var arbejdskampene hos elektronikproducenten Thrige-Titan, hvis kvindelige ansatte i masseproduktionen i de forskellige filialer med en række spontane strejker forsvarede sig imod løndiskriminering, urimelige arbejdsbetingelser ved samlebåndet og vilkårlige afskedigelser. I forbindelse med en sådan strejke tilbageholdt kvindelige arbejdere en direktør i hans kontor i et par minutter noget, som både den radikale venstrefløj og boulevardpressen henholdsvis fejrede og advarende beskrev som den militante optrædens ankomst til landet. 58 På baggrund af de tiltagende spontane strejker påbegyndte det kommunistisk orienterede Formandsinitiativ (FI), der var grundlagt i 1960 erne, men havde været relativt svagt indtil nu, en kampagne for en generel lønforhøjelse på en krone mere i timeløn. Kampagnen var bygget op omkring den potentielt enhedsskabende funktion, som FI s funktionærer så i lønkrav. Desuden skulle kampagnen bidrage til en afløsning af den borgerlige regering, hvilket førte til, at kampagnen changerede mellem en symbolsk politisk aktion og en direkte social udgave. Indtil november 1969 stod så godt som ingen af de spontane strejker i forbindelse med FI s aktiviteter. 59 I midten af december godt tre måneder efter FI s lancering af kravet strejkede 818 medlemmer af det mandlige bryggeriarbejderforbund (uden resultat) for kronekravet. Efter juleferien besatte medlemmer af det traditionelt venstreaktivistiske sømandsforbund så i en spektakulær aktion rederiorganisationens lokaler, hvor kronekravet ligeledes blev fremsat. 60 Først da en noget tam strejke på værftet B&W udviklede sig efter arbejdsgivernes og Dansk Metals ubehændige optræden, opstod der fra den 22. til den 29. februar omkring 40 strejker for kronekravet. 61 Den 29. januar 1970 samledes tillidsmænd fra alle storværfter og opfordrede til en landsdækkende endagsstrejke den 2. februar. Endelig kom der fart over kampagnen. Omkring mennesker deltog i protesten: 7000 på Fyn, 3500 i Ålborg og 300 i Århus, og de øvrige i København (stort set). 62 Dermed deltog ca. 10% af landets industriarbejdere. I løbet af aktionsdagen kom det til lettere håndgemæng mellem i dette henseende erfarne sømænd, da et rederi prøvede at sejle en indlandsfærge ved hjælp af strejkebrydere. 63 Derudover forløb alt roligt, og der foregik heller ikke nogen møder eller demonstrationer, bortset fra et møde med 200 deltagere, arrangeret af Arbejder-studenter-komiteen ved Københavns Universitet. Oven på arbejdskampen forsøgte værftsejerne at fjerne de aktivistiske tillidsmænd fra deres tillidsposter, idet de anså dem som ansvarlige for bevægelsen. Det førte til en proteststrejke over flere dage og en demonstration med ca deltagere foran Arbejdsgiverforeningen hovedsæde i København. Dermed havde den faglige opposition taget sit andet skridt i comebacket efter maj Ganske vist var der ikke rigtigt strejker blandt

12 SPONTANE STREJKER I GYLDNE TIDER 75 de kvindelige industriarbejdere i næringsmiddel- og elektronikindustrien, og heller ikke de ufaglærte slagteriarbejdere i provinsen deltog i nævneværdigt omfang. 64 Den nye politiske sammensætning blandt de beskæftigede stoppede ikke ved aktionen den 2. februar Der udviklede sig et spændingsforhold mellem den gamle faglige oppositionelle kernes spontane strejker og en opstigende ny opposition på arbejdspladserne og dens aktioner. Først nu, i kølvandet på de spredte kampe i sommeren og efteråret 1969 og vinterens organiserede kampagne, begyndte det studenterprægede venstres rolle i arbejdskampe at vokse punktvist. En spontan strejke i perioden 17. november og 8. december 1970 på slagteriet Schaub & Co. i Nyborg blev et udgangspunkt for en undersøgelse foretaget af en Arbejdsmedicinsk gruppe af studerende ved Århus Universitet, der beskæftigede sig med de helbredsmæssige følger af akkordarbejde. 65 Strejken blev desuden startskuddet til grundlæggelsen af en uafhængig og virksomhedsoverskridende komite til støtte for spontane strejker foreningen Arbejdersolidaritet, der ganske vist ikke havde stor materiel succes, men blev en model for lignende venstreorienterede og venstreradikale initiativer, der opstod med mellemrum i årene efter og også udfoldede en vis aktivitet. Her blev grænserne i FI s koncept tydelige: Det satsede på intern kritik i fagorganisationerne og var i sidste ende tvunget til, om end under protest, at acceptere de arbejdsretslige spilleregler inklusive forbudet og bøderne imod spontane strejker. 66 Samarbejdet mellem studerende og strejkende var herved ingenlunde uden virkning. Således blev de helbredsskadelige følger af taylorisme, samlebåndsproduktion og akkordarbejde fremdraget af de studerendes undersøgelser og udviklede sig i stigende grad til en offentlig skandale. Aktiviteterne bidrog formidlet gennem samarbejdet mellem (forskellige grupper af) strejkende, studerende og venstreorienterede fagforeninger i sidste ende til et grundlæggende skift i arbejdsdelingen i virksomhederne og endda til et brud med modernistiske og funktionalistiske forestillinger Kvindernes krav: Fuld ligeløn nu. KAD, Plakaten var en del af KADs ligelønskampagne op til forhandlingerne i (Arbejdermuseet og ABA) om lønarbejdet. 67 I 1973 reformerede man arbejdsretten, så bl.a. spontane strejker blev erklæret for straffri i 48 timer, hvis man i umiddelbare forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter kunne finde en konfliktløsning og opnå en genoptagelse af arbejdet. Et yderligere eksempel på den overraskende virkning i samarbejdet mellem strejkende og sociale bevægelser var kampagnen omkring 1970 for lige løn for lige arbejde, som blev genoptaget under indtryk af den ny kvindebevægelse. Ud over presset på fagforeningernes forhandlingsledere ved overenskomstrunderne og rødstrømpernes offentlige, spektakulære aktioner spillede også her de spontane strejker en vigtig rolle: fx de kvindelige kranføreres arbejdskamp på værfterne i midten af 1970 erne. 68 Den aktion, der stærkest tog feministernes kritik op, var plattedamernes strejke på Den Kongelige Porcelænsfabrik, der i vinteren 1972/1973 rejste spørgsmålet om akkordbetingelserne og dermed alt i alt satte spørgsmål ved den kønsspecifikke arbejdsdeling på virksomhederne. 69 Op til overenskomstrunden

13 76 Tabel 3 Strejker i Danmark mellem 1949 og År Tilfælde Involverede personer Tabte arbejdsdage udløste denne arbejdskamp en solidaritet, der vel kun kan sammenlignes med Philipsstrejken i 1954 og som på samme måde profiterede af en subvertising: Kvindernes aktioner tematiserede bagsiden på juleplatten, der jo på det tidspunkt var en populær del af juleudsmykningen i Danmark. Overenskomstforhandlingerne 1973 udløste den sidste større lovlige strejke i dansk efterkrigstidshistorie. Det var samtidig den sidste arbejdskamp, der satte grundlæggende sociale milepæle. Afslutningen blev gennemførelsen af 8-timers-dagen og 5-dagesugen, en udvidelse af ferieperioden til fire uger og afskaffelsen af særlige kvindelønninger, hvilket blev gjort til lov to år senere. 70 Arbejdskampene, der fulgte efter, stod allerede i den politiske og økonomiske krises tegn: 1973 førte på ny til en borgerlig mindretalsregering, der forsøgte at gennemføre en skarp sparepolitik. I maj 1974 strejkede og demonstrerede flere hundredetusinde mennesker imod denne politik en begivenhed, der blev vurderet som grunden til regeringens fald og som et signal til, at strejker bestemt ikke ville tabe i betydning under krisen. 71 Tværtimod blev konflikter med statsmagten nu til en regelmæssig feature for spontane strejker. Den økonomiske krise, opsvinget i strejkerne og følgerne I europæisk sammenligning oplevede Danmark noget forsinket, men klart den største stigning i strejkeomfanget inde for OECDlandenes kreds. 72 I de lidt mere end 20 år efter 1973 er antallet af tabte arbejdsdage altså mere end tredoblet og tallet af strejker mere end femdoblet. I årtiet efter 1996 registrerede den officielle statistik, nu godt nok inklusive arbejdskampe med under 100 tabte arbejdsdage, mere end 9000 tilfælde hvilket er 20 gange så meget som i 1950 erne. 74 I lyset af en generel faldende strejketendens lå Danmark ved slutningen af 1990 erne i toppen af den internationale strejkerangliste. 75 Disse forandringer har flere årsager. Kun en af disse blev analyseret detaljeret her. Op til i dag tenderer arbejdskampe i Danmark til at være decentrale, bundet op på lokale forhold, kortvarige og overenskomststridige. Statistikken illustrerer denne decentrale tendens med dens voksende forskel mellem tilfælde og tabte arbejdsdage, en tendens hvis spor her er blevet opridset fra Philipsstrejken i At de lokale strejker har deres egen historie, hvor formidlingen af lokale kamperfaringer spiller en væsentlig rolle, ses også ud af det faktum, at det spontane, overenskomststridige element ved nærmere eftersyn har været forbløffende konstant i de seneste 50 års danske strejkehistorie. De store massestrejker i sammenhæng med eskaleringen af nationale overenskomstrunder i 1956, 1961 og 1973 (og i 1985 og 1998, hvilket må diskuteres i en anden sammenhæng), kan bl.a. ses som en reaktion på væksten af de lokale arbejdskampe. Endelig er det karakteristisk, at de lokale spontane strejker igen og igen formulerer krav fra newcomer, fra grupper på arbejdsmarkedet, der ikke bliver hørt i det etablerede system inden for de industrielle forhold. Ud fra de eksemplariske strejker ved Philips, på bryggerierne, hos Thrige-Titan, Schaub eller på Den

14 SPONTANE STREJKER I GYLDNE TIDER 77 Kongelige Porcelænsfabrik har jeg fremhævet dette element: Alle disse kampe var, også selvom de overfladisk set kun tematiserede lønspørgsmål, i det mindste også implicit kampe, der satte den samfundsmæssige arbejdsdeling, arbejdsbetingelserne og organiseringen af arbejdet, kort sagt: fremtidens arbejde til debat. Indgrebene fra de sociale bevægelser, især efter 1969, bragte endeligt disse temaer i spil. Reformerne inden for organiseringen af arbejdet var både i Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland også en reaktion på sådanne kampe og indgreb. 76 Samtidig er meget af det, der er skildret i denne artikel, afsluttet. Således er det industrielle massearbejdes betydning også stærkt på retur i Danmark. Yderligere undersøgelser er påkrævet for at vi kan begribe en ny transformation inden for arbejdskampene: her rejser spørgsmålet om den offentlige sektors og den tertiære sektors betydning sig. 77 Senest er der gået næsten tre år, hvor højreregeringen i Danmark har stået under et permanent pres fra offentlige ansattes strejker og protester. I horisonten tegner der sig på ny et endnu svagt billede af en social faglig bevægelse, hvis begyndelse man så i 1970 erne. Noter 1. Se Galenson: Danish System of Industrial Relations (1952). 2. Mens den internationale forskning har bidraget til en mere nøjagtig vurdering af strejkernes politisering, har den samtidig i vidt omfang betragtet dem som reaktion på ydre indflydelse: økonomisk set relateret til rækkefølgen mellem højkonjunktur og krise, politisk set i lyset af svækkelsen af den kolde krigs effekt. Deraf følger, at man betragter strejkeopsvinget omkring 1970 og dets økonomisk-politiske forudsætninger som i vidt omfang determineret, men hvad spørgsmålet om aktørernes subjektivitet og handlingsdispositioner angår, som fuldstændigt kontingent. Smlg. den vidunderlige, (selv)ironiske indledning i Franzosi: Puzzle. Metodisk, se: Fl. Mikkelsen: Historisk sociologi ( 2001). 3. Se til denne studie: Birke: Wilde Streiks im Wirtschaftswunder (2007). 4. En oversigt findes hos: Kirchhoff: Samarbejde og modstand under besættelsen (2002). 5. Se Knudsen et al.: Kampen for en bedre tilværelse, ( 1991) s I 1949 var der i forbundet De samvirkende Fagforbund (DsF, i dag LO) 72 fagforbund, en spraglet forsamling af professions- og persongrupper, der kun med besvær blev holdt sammen af de centrale overenskomstforhandlinger hvert andet eller tredje år: Smlg. Pedersen: Overenskomstforhandlinger, s. 52. Det danske fagforeningssystem står i stærk kontrast til systemet i Forbundsrepublikken Tyskland efter 1945/49 af faglige industri- og enhedsorganisationer. Det, at den traditionelle måde at organisere sig på blev konserveret i Danmark, betød, at arbejdskampene institutionelt gentagne gange også fremstod som konflikter mellem forskellige enkeltfagorganisationer og professionsgrupper og ikke som indre konflikter i den enkelte fagforening. 7. Smlg. optegnelsen i: ILO-Yearbook, årg Sammenfattet efter: Leihardt: Strejkestatistik, (1979) s Antallet af strejker i tabellen baseres på data fra Danmarks Statistik, tallet af tabte arbejdsdage er taget fra DA s statistikker ernes første tre-fire års særlige karakter ville fremstå endnu mere tydeligt, hvis de officielle statistikker havde inddraget solidaritetsstrejken med Philipsarbejderne (1954) og proteststrejkerne i Smlg. også: Mikkelsen, Arbejdskonflikter, ( 1992) appendiks. 9. Hansen: Økonomisk vækst, ( 1977) s Thomsen: Øens folk, ( 1973) s. 72f., Arbejderen, , 183f.; Tiden: Tre svin; Se også Grelle/Knudsen: Gris på kniven, (1995) s Se ABA/DM, arkivnr. 853, ks 379: Strejkerapport. Samtidigt allerede: Loft m.fl.: Philipsstrejken 1954 (1954). 13. Hansen: Philipsstrejken (1995), s Se Knudsen et al. (1991) s Indtil slutningen af strejken blev der indsamlet over kroner i 2000 virksomheder. Socialdemokratiske Noter (SN), Nr. 5, marts 1955, s Rostgård: Det danske Socialdemokrati efter 1945, ( 1979) s Cit. efter Hansen (1995), s Se Birke (2007) s Larsen: Kommunisterne og arbejderklassen, (1977) s Knudsen et al. (1991), s Leihardt (1979), s Knudsen et al. (1991), s SN, Nr. 10, Juli 1960, s Her nævnes også varighed og årsager. 24. Petersen: Sommerens mode. (1979). 25. Hansen (1977) s. 177, også i det efterfølgende. 26. Andersen: Arbejderkultur i velfærdssamfundet (1997), s Erhvervsfrekvensen for kvinder over 16 år steg fra ca. 35 % (1955) til 50 % (1965). Tallene er dog noget skævvredne pga. registreringen af uformelt ar-

15 78 bejde, se: Borchhorst/Siim: Kvinder i velfærdsstaten, (1986) s Grelle/Knudsen, (1995) s Hverken SN eller den officielle statistik registrerede disse aktioner. 29. Se samlingen af rapporter i sagsakterne: ABA/LO, arkivnr. 800, ks En overenskomst, der kort tid efter skulle hjælpe mod afskedigelser uden varsel på metalområdet, førte kun til meget begrænset beskyttelse. 30. Fremstillingen følger Rostgård (1979), s. 79 og arbejdsrettens akter: ABA/LO, arkivnr. 800, ks Se også interviewet med de strejkende kvinder i: Land og Folk, , s Fremstillingen følger her: Assens et al: De slukkede vores tørst, (1993) s Se ibid., s Ibid., s. 109f. 34. Rostgård (1979), s. 77. Arbejdsgiverforeningen kvitterede Bryggeriernes udskejelse over for arbejdsgivernes solidaritetsfællesskab med en stor bøde. 35. Se Assens et al. (1993) s Christensen: Den faste voldgiftsrets kendelser, 1961, s SN, Nr. 10, Juli 1960, s Assens et al: (1993) s Rostgård (1979) s. 83, og SN, Nr.10, Juli 1960, s Rostgård (1979) s SN, Nr. 12, september 1960, s Se SN, Nr. 8, maj 1961, s Mikkelsen (1992), s Flanagan/Ulman: Wage Restraint (1971), s Ved en tysk-dansk sammenligning spiller det også en rolle, at de spontane strejker tog til i Forbundsrepublikken Tyskland, da recessionen i 1966 gav arbejdsgiverne en mulighed for at forringe arbejdsbetingelserne. I Danmark udeblev denne korte økonomiske krise stort set. 46. Se teksterne i: Gehrke/Horn: 1968 und die Arbeiter in Europa (2007). Metodisk vedr. arbejdskampenes betydning i 1968-årene se Birke: Protestbewegungen und die kulturelle Revolution der 1960er jahre (2007). 47. Horn: The Working Class Dimension. 48. Vedr. den danske litteratur om 1968-årene, se senest: Warring: Around 1968: Danish Historiography. 49. Hansen (1977), s ABA/SF, arkivnr. 501, ks. 43, Rapport om styrmandskonflikten. 51. En kopi af opråbet ligger i: ABA/LO, arkivnr. 800, ks ABA/TF, arkivnr. 597, ks. 46, pressemappe. LO s forhold til den borgerlige regering var ambivalent: På den ene side tillod man efter pres fra Socialdemokratiet ikke længere nogen indkomstpolitiske agreements og man markerede dermed et brud med de gyldne tiders politikformer. På den anden side var der røster i LO for et samarbejde: ABA/LO, arkivnr. 1500, ks. 2208, Protokol for forretningsudvalget, LO: Beretning 1968, s ABA/DTF Kbh., arkivnr. 564, ks. 49, Samlingen Blokade Brdr. Hilfling Petersen, opråb af ABA/TF, arkivnr. 597, ks. 44, Samling vedr. spontane strejker. 56. Meidell: En undersøgelse af lønarbejdernes muligheder for myndiggørelse, (1972) s Velsing Groth: Strejker i Danmark, (1979) s Om baggrunden, se: EA/DA, 1090, 85, 1969/II, Undersøgelse af arbejdssituationen hos TT i Odense og Ålborg. 59. Schmidt: Revolution og kontrarevolution i Danmark, (1970) s. 62, også i det følgende. Se også: ABA/ DKP, arkivnr. 920, ks. 330, protokol FI, ABA/LO, arkivnr. 800, ks. 6764, Interview med P.M. Hansen, Jespersen: Strejkebevægelsen i Danmark ( 1976), s. 12, også i det følgende. 62. En avis talte om deltagere. Jespersen (1976) s Se oversigterne i: ABA/LO, arkivnr. 800, ks Ibid.: Bl.a. var der spontane strejker for tilsvarende lønkrav hos Danfoss på Als og på enkelte slagterier i foråret Disse strejker var ikke relateret til kampagnen. 65. Se Studenterfrontens Arbejdsmedicingruppe: Malerrapport; (1971) Studenterfronten: Slagterirapport. (1971). 66. Den relative afmægtighed, som denne binding udløste, viste sig ved en strejke på Ålborg Værft i december 1971, se Due/Madsen: Tillidsmanden i klassekampen. (1972) Om Arbejdersolidaritet og de opfølgende initiativer, se: Nielsen/Rolighed: Strejker og fagopposition i 1970 erne. (1980) 67. Udførligt beskrevet i: Birke (2007) s Fagbladet, Nr. 16, 1970, s Se Thygesen: Erfaringer fra en arbejdskamp; (1974) Røde hane. 70. Hansen: LO , s Se Mikkelsen (1992), s. 331f. 72. Se Tetzschner: 1970 ernes strejkeopsving i Danmark (1979). 73. Se Vad: Påskestrejkerne,(1995), s Se DS, Nyt, April Se Scheuer: Strejker i Europa. Detaljeret også: Birke (2007). 76. Se Neumann: Die Regierung der Gegenkultur. (2007) 77. Se hertil det banebrydende værk: Mikkelsen: Radikalisering af de offentligt ansatte i Danmark. (1994).

16 SPONTANE STREJKER I GYLDNE TIDER 79 Kilder Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, København, (ABA) Danmarks Kommunistiske Parti (ABA/DKP), arkivnr Dansk Metalarbejderforbund (ABA/DM), arkivnr. 853, ks Dansk Typografforbund, afd. København (ABA/ DTF Kbh.), arkivnr. 853, ks Landsorganisation i Danmark (ABA/LO), arkivnr Landsorganisation i Danmark, (ABA/LO), arkivnr. 800, Arbejdsretsarkiv. Socialistisk Folkeparti (ABA/SF), arkivnr Tobaksarbejderforbundet (ABA/TF), arkivnr Erhvervsarkiv, Århus, (EA) Dansk Arbejdsgiverforening (EA/DA), arkivnr , 82, 1969/I; 85, 1969/II; 85, 1970/I. Tidsskrifter, aviser og årbøger Arbejderen, Medlemsblad for DsF, København. ILO-Yearbook of Labour Statistics, Geneve. Land og Folk, København. LO (DsF), Årsberetning, København. Socialdemokratiske Noter (SN), København. Litteratur Andersen, Svend Aage (1997): Arbejderkultur i velfærdssamfundet, København. Assens, Jørgen, Hansen, Anette Eklund, Jensen, Bjarne Bo, Nielsen, Margaret (1993): De slukkede vores tørst og gjorde livet lidt rødere: Bryggeriarbejdernes forbund, DBBMF , København. Birke, Peter (2007): The Persistence of Labour Unrest: Strikes in Denmark, , in: Dribbusch u.a. (Hg.), Strikes, Amsterdam. Birke, Peter (2007): Wilde Streiks im Wirtschaftswunder. Arbeitskämpfe und soziale Bewegungen in der Bundesrepublik und Dänemark, , Frankfurt a.m/new York. Birke, Peter (2007): Die Protestbewegungen und die kulturelle Revolution der 1960er Jahre in der aktuellen bundesdeutschen Historiographie: Montage und Virtualität, in: Sozial.Geschichte, Heft 2, Bern. Borchorst, Anette, Siim, Birte (1986): Kvinder i velfærdsstaten. Mellem moderskab og lønarbejde gennem 100 år, Aalborg. Christensen, Ove (1961): Den faste Voldgiftsrets Kendelser, udgivet ved Rettens Foranstaltning, København. Danmarks Statistik (2006): Nyt fra Danmarks Statistik, København, Nr Dribbusch, Heiner, Lyddon, Dave, Velden, Sjaak van der, Vandaele, Kurt (2007) (Hg.): Strikes and Lockouts in a Globalizing World, , Amsterdam. Due, Jesper, Madsen, Jørgen Steen (1972): Tillidsmanden i klassekampen. Ålborgstrejken en sociologisk analyse, København. Flanagan, Robert J., Ulman, Lloyd (1971): Wage Restraint. A Study of Incomes Policy in Western Europe, Los Angeles. Franzosi, Roberto (1995): The Puzzle of Strikes, Class and State Strategies in Postwar Italy, Cambridge. Galenson, Walter (1952): The Danish System of Labor Relations. A Study in Industrial Peace, Cambridge (Massachusetts). Gehrke, Bernd, Horn, Gerd-Rainer (2007) (Hg.): 1968 und die Arbeiter in Europa. Studien zum proletarischen Mai in Europa, Hamburg. Grelle, Henning, Knudsen, Knud (1995): Gris på kniven. Slagteriarbejdernes arbejde og organisering i 100 år, København. Groth, Nils H. (2000): Urolighederne i 1956 og kommunisternes rolle, in: Arbejderhistorie, Nr. 3, 2000, s Hansen, Anette Eklund (1998):»LO «, in: Henning Grelle (Hg.), I takt med tiden, LOs historie, Band 2, , København, s Hansen, Klaus Erik Hamann (1995): Philipsstrejken. En komperativ analyse af socialdemokratiets og DKP s faglige politik i 1950 erne med udgangspunkt i en strejke, København. Hansen, Klaus Erik Hamann (1996): Philipsstrejken, in: Arbejderhistorie, Nr. 3, København, s Hansen, Svend Aage (1977): Økonomisk vækst i Danmark, Band 2: , København. Horn, Gerd-Rainer (2004): The Working Class Dimension of 1968, in: Horn, Gerd-Rainer, Kennedy, Padraic: Transnational Moments of Change. Europe 1945, 1968, 1989, Oxford, s Jespersen, Karen (1976): Strejkebevægelsen i Danmark i 69/70. En uensartet arbejderklasse udviklet kapitalisme og småborgerlighed, in: Socialistisk politik, Nr. 5, Århus, s Jespersen, Karen (1977), Strejkebevægelsen i Danmark marts 1969 til marts En analyse af strejkebevægelsernes inhold på baggrund af den socialstrukturelle udvikling i 1960 erne, speciale, København. Knudsen, Knud, Caspersen, Hanne, Nielsen, Vagn Oluf (1991): Kampen for en bedre tilværelse. Arbejdernes historie i Danmark fra 1800-tallet til 1990, København. Knudsen, Knud, Caspersen, Hanne, Nielsen, Vagn Oluf (1999): Arbejdskonflikternes historie i Danmark.

17 80 Arbejdskampe og Arbejderbevægelse , København. Larsen, Steen Bille (1977): Kommunisterne og arbejderklassen, København. Leihardt, Kurt (1979): Strejkestatistik metodisk set, in: SFAH (red.), Årbog for arbejderbevægelsens historie, København, s Loft, Svend, Høj, Jørgen (1954): Philipsstrejken 1954, København. Meidell, Bjørn (1972): En undersøgelse af lønarbejdernes muligheder for myndiggørelse, Ballerup. Mikkelsen, Flemming (1986) (red.): Protest og oprør. Kollektive aktioner i Danmark , Århus. Mikkelsen, Flemming (1992), Arbejdskonflikter i Skandinavien , Odense. Mikkelsen, Flemming (1994), Radikalisieringen af de offentligt ansatte i Danmark, København. Mikkelsen, Flemming (2001), Historisk sociologi. Den tredje vej mellem historie og samfundsvidenskab, in: Nielsen, Tage, Simonsen, Dorthe Gert, Wul, Lene (red.): Mod nye historier, Århus, s Nielsen, Hans Høier, Rolighed, Arne J. (1980): Faglige konflikter i Danmark, København. Nielsen, Hans Høier, Rolighed, Arne J. (1986), Strejker og fagopposition i 1970 erne, in: Mikkelsen (red.), Protest og oprør, Århus, s Nielsen, Niels Juul (2004): Mellem storpolitik og værkstedsgulv. Den danske arbejder før, under og efter Den kolde krig, København. Neumann, Arndt (2007): Die Regierung der Gegenkultur. Die Alternativbewegung in der Bundesrepublik seit den 1970ern, Hamburg. Petersen, C. Hinrich (1979): Sommerens mode: ulovlige strejker, in: Fra klassekampens slagmark i Norden, København, s Rostgård, Marianne (1979): Det danske socialdemokrati efter 1945, speciale, København. Røde hane (1974) (red.), Plattepigernes kamp, København. Schmidt, Kjeld (1970): Revolution og kontrarevolution i Danmark, in: Kurasje, Nr. 2/3, København, s Studenterfrontens Arbejdsmedicingruppe (1971): Malerrapport, Århus. Studenterfronten Århus (1971): Slagterirapport. Slagterier, stramninger og strejker, Århus. Tetzschner, Helge (1979): 1970 ernes strejkeopsving i Danmark, in: SFAH (Hg.), Årbog for arbejderbevægelsens historie, København. Thomsen, Poul (1973): Øens folk. En beretning om arbejdernes fællesklub på B&W gennem 50 år, København. Thygesen, Erik (1974) (red.): Erfaringer fra en arbejdskamp. Plattekonflikten på Det kongelige Porcelainsfabrik 1972/73, København. (Forlag) Tiden (1953) (red.), Tre svin i minuttet. Hvad arbejdstempo og større produktivitet kan føre til, København. Vad, Hans Jørgen (1995): Påskestrejkerne, Ti dage der rystede Schlüter, København. Velsing Groth, Margit (1979): Strejker i Danmark , København. Warring, Anne (2007): Around 1968: Danish Historiogrphy, Manuskript, Oxford. Abstract Peter Birke: Wilde Streiks in goldenen Zeiten : Arbeitskämpfe in der dänischen Industrie der 1960er Jahre, Arbejderhistorie 3/2007, pp Peter Birke stellt die Geschichte der wilden bzw. tarifwidrigen Streiks im Dänemark der 1950er bis 1970er Jahre dar. Dabei geht es ihm um die Kontinuität zwischen alltäglicher Resistenz im Betrieb, den Kampf um die Poren der Arbeitszeit und offenen Arbeitsniederlegungen. Insbesondere bevor auch Dänemark am Ende der 1960er Jahre in die europäische Streikwelle eintrat, blieben die entsprechenden Aktionen meist öffentlich unsichtbar, sie hatten einen diskreten, aber deshalb nicht weniger effektiven Charakter. Birkes These ist, dass die soziologische Streikforschung, die bislang vor allem quantitativ orientiert war, dieses Phänomen nur unzureichend ergreifen kann. Auch dies ist ein Grund dafür, dass die Wurzeln der Zunahme der Arbeitskämpfe in den 1968er Jahren und danach noch immer nur teilweise erschlossen sind. Der Text basiert auf einer international vergleichenden Arbeit, die den Zusammenhang zwischen gewerkschaftlicher Politik, sozialen Bewegungen und wilden Streiks in der Bundesrepublik Deutschland und Dänemark umfasst (Campus-Verlag, Frankfurt a.m./ New York, 2007). Peter Birke, dr.phil Rosa-Luxemburg-Stiftung, Berlin ekstern lektor v. Universität Hamburg, Fachbereich Philosophie und Geschichtswissenschaft

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Metalarbejderforbund, bundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, eningen af Arbejdsledere i Danmark og eningen

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen

Konflikt. Politikerne står parat i kulissen Konflikt. Politikerne står parat i kulissen ANALYSE Politiken 22. marts JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Den danske aftalemodel bygger på princippet om overenskomstparternes selvregulering, men samtidig

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer 8 0 1 2 FO R U N E G I3 F U N G O D M A K K TI A V TA IT LO ET G S- U K N Æ G E R M E ED A LE LL M E M ER Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før

Læs mere

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere