Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu."

Transkript

1 Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby 1 Abstract Danmark er et af de lande i Europa der udnytter jernbanekapaciteten mest, og hvor det i dag er svært at finde ledig kapacitet til at køre flere godstog, jf. afsnit 2. Med prioritering af passagertogene betyder det at der er en række konflikter for godstogene gennem Danmark med længere rejsetid og flere overhalinger til følge. På den baggrund analyserer artiklen i afsnit 3 de væsentligste nuværende konflikter for banegodstransitkorridoren fra Sverige via Danmark til Tyskland. Med åbningen af Femernforbindelsen vil godstransitkorridoren deles i to ved Ringsted en korridor via Fyn og Jylland og en korridor via Femern. Den nye korridor vil skabe nye udfordringer/flaskehalse mens den eksisterende korridor via Fyn og Jylland vil aflastes. Med øget passagertrafik vil passagertrafik og indførelse af Timemodellen vil der imidlertid skabes nye konflikter også ad denne korridor, jf. afsnit 4. Afsnit 5 beskriver de fremtidige muligheder for at reducere konflikterne for banegodstrafikken gennem ændrede køreplaner for gods- og passagertog, opgradering af baner og nybygning. Afslutningsvis opsummeres paperet i afsnit 6. Keywords: Jernbane, gods, kapacitet, konflikter, Infrastruktur 2 Introduktion Danmark er i dag på en 3. plads i Europa hvad angår udnyttelsen af jernbanenettet målt i antal togkilometer pr. km jernbane, jf. figur 1. Denne høje udnyttelse af jernbanenettet betyder at én forsinkelse fra ét forsinket tog let spredes til andre tog. Derudover indhenter hurtige tog ofte langsommere kørende tog, hvorfor de hurtige tog er nødt til at sætte hastigheden ned eller de langsomme (gods)tog har brug for at blive overhalet med længere rejsetid til følge. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

2 Holland Schweiz Danmark Storbritannien Belgien Luxemburg Tyskland Østrig Portugal Italien Frankrig Spanien Sverige Norge Irland Grækenland togkm pr km jernbane Figur 1: Landenes udnyttelse af jernbanenettet i Europa [Trafikstyrelsen 2007a] 1. Kapacitetsudnyttelsen i Danmark har været stødt stigende de senere år, jf. figur 2. Denne øgede kapacitetsudnyttelse har medført at der er færre frihedsgrader i køreplanlægningen og driftsafviklingen, hvorfor det er sværere at planlægge og afvikle blandet trafik med både lyn-, regional-, lokal- og godstog x1000 togkm pr. km jernbane Figur 2: Udviklingen i udnyttelsen af det danske jernbanenet [Landex 2008]. 1 Data omkring Danmark var ukorrekt. Derfor er data for Danmark blevet korrigeret baseret på information fra Trafikstyrelsen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

3 Den høje, og stigende, kapacitetsudnyttelse af jernbanens infrastruktur i Danmark kombineret med blandet drift (langsomme gods- og regionaltog sammen med hurtige IC- og lyntog) betyder at der er flaskehalse på store dele af det danske jernbanenet. Ifølge den internationale jernbaneunion [UIC 2004] er der kapacitetsproblemer på en strækning hvis kapacitetsudnyttelsen er højere end 60% på et døgn for strækninger med blandet trafik. Grunden hertil er, at betjenes en jernbane med både hurtige og langsomme tog, så skal der være et kapacitetsoverskud, for at undgår af togene indhenter hinanden. Derudover er kapacitetsoverskuddet nødvendigt for at forsinkelser ikke forplanter sig fra det ene tog til det næste. Dette betyder at der ifølge den internationale jernbaneunion (UIC) er kapacitetsproblemer på alle de strækninger på fjernbanen der på figur 3 er markeret med gult og rødt. Figur 3: Kapacitetsudnyttelsen af det Banedanmarks jernbanenet [Banedanmark 2008]. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

4 De senere år har der været en stor fremgang i antallet af transitgodstog gennem Danmark og antallet af godsoperatører der kører i Danmark, jf. figur 4. Denne stigning i transitgodstog og godsoperatører er sket på trods af de mange kapacitetsflaskehalse, men for at kunne fortsætte væksten er det nødvendigt at udvide kapaciteten/muligheden for at kunne køre flere godstog i Danmark. Antal daglige transitgodstog Antal godsoperatører Forespørgsler Forespørgsler 100 Ekstra bestilte 14 Via andre Egen licens Tog i TKG K05 K09 K10 estimat Figur 4: Udviklingen i transitgodstog og godstogsoperatører K05 K09 K10 estimat De senere års udvikling i godstrafikken har betydet at Banedanmark, der tildeler kanaler til togoperatørerne, for år 2009 har været nødt til at afvise fire daglige godstog pga. mangel på kapacitet [dr.dk 2008]. Faktisk er ønsket om at køre godstog gennem Danmark på langt de fleste tidspunkter større end hvad der er kapacitet til (1-2 godstog pr. time pr. retning), jf. figur 5. 6 Ønsker om internationale kanaler fra nord mod syd 5 Ønsker om internationale kanaler fra syd mod nord Figur 5: Ønsker om og muligheder for antallet af godstog i Danmark i Tidspunktet på X-aksen angiver godstogenes starttidspunkt i Danmark 3. Med en fast forbindelse over Femern Bælt forventes det at der kommer endnu flere godstog gennem Danmark. Det skyldes bl.a., at der stadig sejles en del godstog over Østersøen fra Sverige, som vil kunne udnytte en ny og mere 2 Finanskrisen har betydet en tilbagegang i godstrafikken, men når det igen går fremad for økonomien vil der igen komme fremgang for godstrafikken. Afmatningen i godstrafikken på jernbane kan derfor anses som midlertidig. Data stammer fra Banedanmark 3 Data stammer fra Banedanmark. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

5 direkte forbindelse gennem Danmark. Derudover vil hurtigere og billigere direkte godstog over Femern Bælt være mere konkurrencedygtige i forhold til lastbiltrafik, end tog der kører omvejen via Storebælt, Fyn og Jylland eller tog, der sejles fra Sydsverige til Tyskland. Regeringens trafikinvesteringsplan [Regeringen 2008] og det efterfølgende trafikforlig [Transportministeriet 2009] lægger op til at der fra 2011 indføres vejafgifter (road pricing) for lastbiler i Danmark. Dette må forventes at medføre en overflytning af gods til jernbane. I Sverige er der forventninger om at der i 2020 er et potentiale for at der kører dobbelt så mange godstog 4. Tilsvarende danske prognoser for godstrafikken peger på at godstrafikken kan forventes fordoblet fra år 2000 til 2025 [Trafikstyrelsen 2007b]. For at kunne køre så mange transitgodstog gennem Danmark er det nødvendigt at få udbygge infrastrukturen så flere af flaskehalsene for godstrafikken gennem Danmark fjernes. 3 Korridoren Sverige-Tyskland år 2009 En stor del af flaskehalsene i Danmark ligger på hovedbanenettet (jf. figur 6), hvorfor transitgodstogene fra Sverige til Tyskland skal passere en stor del af disse. De nedenstående afsnit gennemgår de væsentligste flaskehalse for transitgodstogene. 4 Se [Ingvardsong & Jensen 2009] for sammenfattende litteraturstudium Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

6 Figur 6: Godsmængder på det danske jernbanenet [Schneider-Tilli, 2009, side 2]. 3.1 Godskorridorens generelle konflikter Godstransitkorridoren er hovedsageligt en dobbeltsporet strækning, men der er også enkeltsporede strækninger og et kort stykke hvor der er fire spor, jf. figur 7. Der er en del baner der støder til godskorridoren, hvorfor der er en del udfletninger. En del af udfletningerne er i niveau, hvilket betyder at der kan opstå konflikter med andre tog. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

7 Padborg Tinglev Vojens Vamdrup Lunderskov Kombiterminal Taulov Snoghøj Odense Storebælt Slagelse Ringsted Roskilde Kombiterminal Høje Taastrup Hvidovre Fjern Kalvebod Kastrup Øresund Godstransitkorridoren Bro Niveaufri tilslutning til andre strækninger Tunnel Tilslutning til andre strækninger/terminaler i niveau Tilslutning til andre strækninger i niveau (forbindelsen benyttes ikke i ordinær drift) Figur 7: Godstransitkorridoren gennem Danmark (ikke målfast). Udover de enkeltsporede strækninger og udfletningerne i niveau er der kun et begrænset antal muligheder for at overhale godstog af fuld længde (835 meter), jf. tabel 1. Hovedparten af overhalingssporene er kun beregnet til at overhale tog i den ene køreretning, da togene ellers skal krydse det andet hovedspor med risiko for konflikter med andre tog til følge. Tabel 1: Overhalingsspor til overhaling af godstog af fuld længde (835 meter). Nordlig/østlig retning Sydlig/vestlig retning Begge retninger Glostrup Slagelse Høje Taastrup Ringsted Middelfart Borup Sorø Kolding Ejby Vamdrup Vojens Taulov Rødekro Tinglev De enkeltsporede strækninger, udfletningerne i niveau og de få stationer der kan håndtere overhalinger af godstog af fuld længde giver sammen med den store kapacitetsudnyttelse af strækningen risiko for følgeforsinkelser og netværkseffekter. Følgeforsinkelserne opstår når et forsinket tog forsinker andre tog fx når et forsinket tog i en udfletning spærrer for at rettidigt tog kan krydse det modsatte hovedspor for at komme til en anden banestrækning eller når det ikke er muligt at overhale et forsinket tog. Netværkseffekterne opstår ved at selv små ændringer ét sted i nettet kan påvirke andre tog i netværket selv langt væk fra hvor den oprindelige ændring blev foretaget, og jo flere køreplansbindinger som følge af enkeltspor, manglende overhalingsmuligheder og niveauudfletninger desto større er risikoen for netværkseffekter [Hansen et al 2006] [Landex & Nielsen 2007][Landex 2008]. Med mange netværkseffekter og/eller høj risiko for netværkseffekter kan det være svært/umuligt at opnå en stabil driftsafvikling, hvorfor der ikke kan afvikles så mange (gods)tog som ønsket. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

8 3.2 Øresundsforbindelsen På trods af at Øresundsbanen til Københavns lufthavn Kastrup først blev indviet i 1998 og Øresundsbroen i 2000, er der allerede i dag kapacitetsproblemer på strækningen. Disse kapacitetsproblemer beskrives i de efterfølgende afsnit Drogdentunnelen Forbindelsen over Øresund består af en ca. 8 km lang broforbindelse fra Lernacken i Sverige til den kunstige ø Peberholm, der er ca. 4 km lang, og herfra en ca. 4 km lang sænketunnel (Drogdentunnelen) til Amager, jf. figur 8. Forbindelsen over Øresund har en togfølge på cirka 3 minutter [Øresundsbrokonsortiet 2009], hvilket teoretisk tillader 20 tog i timen i hver retning. Til trods for at der kører væsentlig færre tog på forbindelsen over Øresund er der alligevel kapacitetsproblemer. Figur 8: Forbindelsen over Øresund [Oresundsbron 2009]. Kapacitetsproblemerne i Drogdentunnelen skyldes at der, hvis der er et godstog i tunnelen, ikke må være andre tog på samme spor, jf. figur 9. Dertil kommer en togfølgetid mellem togene på ca. 4 minutter. Det betyder at togfølgetiden øges når der kører godstog, og der derved ikke er mulighed for at køre så mange tog. Denne øgede togfølgetid sammen med den lange forbindelse betyder at godstog indhentes af passagertog hvorved kapaciteten reduceres yderligere (hvis ikke passagertogene skal reducere hastigheden). I sig selv er kapacitetsproblemerne på forbindelsen over Øresund ikke kritiske, men kombineret med flaskehalsene på landsiden nær forbindelsen øges kapacitetsproblemerne over Øresund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

9 Distance Distance Time Time Figur 9: Eksempel på godstog (brunt tog) og passagertog (blåt tog) med og tunnelrestriktion for godstoget (til venstre) og uden tunnelrestriktion (til højre) Kastrup station Kastrup station åbnede den 27. september 1998, og er dermed en af de nyeste stationer i Danmark. I 2000 åbnede den faste forbindelse over Øresund, og Kastrup station blev omdannet fra en endestation til en gennemkørselsstation. I efteråret 2008 kørte der op til 8 passagertog og 1-2 godstog i timen hver retning [Dansk Jernbane-Klub 2008]. Til trods for at antallet af tog ikke er højt på Kastrup station er der alligevel kapacitetsproblemer. Kapacitetsproblemerne skyldes, at der er en stor passagerudveksling på Kastrup station, at passagererne ofte har meget bagage (så passagerudvekslingen tager længere tid), og at der kun er to perronspor. Den lange passagerudvekslingstid kombineret med at der kun er to perronspor betyder at et (passager)tog kan blokere for at de(t) efterfølgende tog kan komme til perron. Ud over kapacitetsproblemerne for passagertogene er der også kapacitetsproblemer for godstogene. Godstogenes kapacitetsproblemer skyldes, at godstogene ikke må køre gennem passagerstationen og derfor skal køre udenom, og at tog mod Sverige skal krydse det modgående hovedspor i niveau, jf. figur 10. Det betyder: At godstogene mod øst risikerer at skulle vente for modkørende persontog, hvorved bagvedkørende persontog også forsinkes, eller alternativt at persontog mod vest skal vente. Eller såfremt godstogene mod øst krydser det modgående hovedspor, så er det ikke muligt for togene fra Kastrup at forlade stationen, da der opstår en konflikt mellem togene der har brug for at benytte samme stykke spor på samme tid. At godstog mod vest risikerer at skulle vente på godstog mod øst, da et stykke af shunten til godssporene udenom (passagerdelen af) Kastrup station er enkeltsporet. Således er det endvidere ikke muligt at et godstog fra Sverige kører ud på hovedsporet samtidig med at et godstog mod Sverige passerer, hvorved banekapaciteten reduceres yderligere. Såfremt vestgående godstog, således har måttet afvente østgående godstogs passage, så skal de accelerere mens de kører ind på hovedsporet, hvorfor toget bruger længere tid i blokafsnittet. Dette reducerer kapaciteten her i forhold til Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

10 bagfra kommende tog, i forhold til hvis godstoget havde været fuldt oppe i fart før det kørte ind på hovedsporet og derved besatte blokafsnittet i kortere tid. Godstog Konflikt Kastrup st. Mod København Passagertog Figur 10: Skematisk sporplan over den vestlige del af Kastrup station med godstog mod Sverige (brun) og passagertog mod København (blå) Øresundsbanen Der er i dag kapacitetsproblemer på Øresundsbanen fra Kalvebod (Hvidovre Fjern/København H) til Kastrup. Kapacitetsproblemerne skyldes, at der både kører gennemkørende passager- og godstog samt regionaltog, der standser ved alle stationer. De forskellige togservices betyder, at hurtige tog indhenter de langsommere tog og er nødt til at reducere hastigheden. Dette kombineret med, at der i dag er en togfølgetid på knap 4 minutter betyder at de gennemkørende tog er nødt til at reducere hastigheden. 3.3 København-Ringsted Strækningen mellem København og Ringsted er livsnerven i det danske jernbanesystem, da alle IC- og lyntog til/fra København skal køre på denne bane sammen med Eurocitytog, godstog og regionaltog til det sydlige og vestlige Sjælland. Den manglende kapacitet mellem København og Ringsted betyder, at det ikke er muligt at køre (ret mange) flere tog med en tilfredsstillende regularitet. Som følge af den manglende regularitet indhenter de hurtige (gennemkørende) tog på strækningen de langsommere (standsende) tog, og der er større risiko for at forsinkelser spreder sig mellem togene. Det betyder, at togenes gennemsnitshastighed reduceres i køreplanen, for at undgå at hurtige tog indhenter langsommere tog, og for at togene i tilfælde af (mindre) forsinkelser har lettere ved at øge hastigheden og derved indhente forsinkelsen. Denne langsommere kørsel med større risiko for at forsinkelser spredes kombineret med begrænsningerne for, hvilken rækkefølge togene kan afgå fra stationerne, betyder at passagererne i dag kommer langsommere frem og har større risiko for forsinkelser som følge af den manglende kapacitet. Samlet set reducerer det mulighederne for at køre godstog gennem Danmark. Flaskehalsen mellem København og Ringsted både for landsdelstrafikken, regionaltrafikken og godstrafikken har været kendt de seneste år. I den periode har løbende været udarbejdet analyser og beslutningsgrundlag for Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

11 udvidelse af jernbanekapaciteten samtidig med, at der har været foretaget hovedsageligt mindre tiltag for at forbedre kapaciteten ( lappeløsninger ) Hvidovre Fjern - Høje Taastrup Hvidovre Fjern resulterer i dag i en kapacitetsbegrænsning for togene fra København H (via Valby) og videre mod Roskilde. Kapacitetsbegrænsningen opstår på trods af, at Hvidovre Fjern er etableret ude af niveau (tog fra Ny Ellebjerg skal ikke krydse sporet mod Valby/København H), jf. figur 11, og skyldes sammenfletningen af togene fra hhv. Ny Ellebjerg og Valby. Konflikterne opstår fordi det som følge af den store (person)togstæthed (især ved forsinkelser) er svært for godstogene fra Sverige/Ny Ellebjerg at passe ind mellem to passagertog fra København H/Valby mod Roskilde. Mod Roskilde Hvidovre Fjern Valby Mod København H Mod Ny Ellebjerg, Kastrup og Sverige Figur 11: Udfletningen ved Hvidovre Fjern. Kommer godstoget for tidligt til Hvidovre Fjern i forhold til passagertoget bliver godstoget nødt til at reducere hastigheden eller standse helt ved Hvidovre Fjern og afvente passagertoget. Når passagertoget har passeret skal godstoget accelerere og køre ud på banen mod Roskilde, og hvis godstoget har holdt (næsten) stille vil den ekstra tid til acceleration betyde at de(t) efterfølgende passagertog forsinkes. Også hvis godstoget kommer for sent til Hvidovre Fjern i forhold til passagertoget vil der være risiko for at godstoget vil forsinke de(t) efterfølgende passagertog. Ud over Hvidovre Fjern er hele godsstrækningen fra Hvidovre Fjern 6 til Høje Taastrup kapacitetsbelastet. Kapacitetsbelastning skyldes primært at alle fjernog regionaltog til/fra København fra syd og vest skal passere denne dobbeltsporede strækning Roskilde Ringsted Strækningen mellem Roskilde og Ringsted trafikeres af både gennemkørende godstog, regionaltog samt IC- og Lyntog med forskellige køreegenskaber samt regionaltog der standser på de mellemliggende stationer Viby Sjælland og Borup. 5 I 1988 blev 3. og 4. spor mellem Høje Taastrup og Roskilde ibrugtaget. Dette projekt er det største kapacitetsforbedrende tiltag på strækningen. 6 For passagertogene er det hele vejen fra København H. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

12 Ringsted station er en forgreningsstation hvor Sydbanen fra Næstved/Nykøbing F møder banen fra Fyn/Jylland. Udfletningen mellem de to baner foregår i niveau, jf. figur 12, hvorfor tog fra København mod Næstved/Nykøbing F/Tyskland og tog der har endestation i Ringsted 7 skal krydse det modsatte kørespor i niveau. Krydsningerne i niveau reducerer kapaciteten og frihedsgraderne for køreplanlægningen samtidig med at det øger risikoen for at en forsinkelse fra ét tog spreder sig til andre tog. Figur 12: Skematisk sporplan for gennemkørselssporene på Ringsted station Udfletningen ved Ringsted station sammen med den heterogene drift giver køreplansbindinger for togene. Det betyder at kapaciteten på strækningen i dagens situation praktisk talt er opbrugt. I en fremtid med en Femernforbindelse vil kapacitetsproblemerne ved Ringsted station øges (med mindre stationen ombygges) da der vil opstå flere konflikter når der er flere tog der kører fra København og videre mod syd mod Femern og Tyskland. 3.4 Forbindelsen mod Jylland Strækningen fra Ringsted mod Fyn og Jylland er hovedforbindelsen mellem Sjælland og Fyn/Jylland (og videre mod Tyskland). Det betyder at der i dag kører både gods-, regional-, IC- og lyntog på strækningen, hvilket resulterer i en høj kapacitetsudnyttelse. Det er ikke kun de mange og forskelligartede tog der medvirker til den høje kapacitetsudnyttelse, også tunnelrestriktioner, niveauudfletninger og enkeltsporede strækninger er en medvirkende til at begrænse antallet af tog Storebæltsforbindelsen Ligesom på Øresundsforbindelsen er der restriktioner for godstogene når de passerer tunnelen under Storebælt, da der ikke må være andre tog på samme spor som godstoget. Det betyder at togfølgetiden øges når der kører godstog, og der derved ikke er mulighed for at køre så mange tog. Denne øgede togfølgetid sammen med den forholdsvis lange forbindelse betyder at godstog indhentes af 7 Også godstog der skal benytte godsbanegården i den sydlige del af stationen skal krydse hovedspor i niveau dette uanset om togene kommer fra København eller Fyn/Jylland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

13 passagertog hvorved kapaciteten reduceres yderligere (hvis ikke passagertogene skal reducere hastigheden) Vestfyn På den 56 km lange strækning fra Odense til Snoghøj (lige efter Lillebælt) kører der et regionaltog, to IC-tog, et lyntog og 1-2 godstog pr. time pr. retning. Regionaltoget har 10 standsninger mellem Odense og Snoghøj, mens IC-toget kun standser i Middelfart og lyntoget (og godstogene) er gennemkørende. Den store variation i gennemsnitshastigheden gør at de hurtige IC-/lyntog indhenter de langsommere RE- og godstog, hvorved kapaciteten hurtigt er opbrugt Snoghøj og Taulov Banen mellem Snoghøj og Taulov var en del af landanlæggene til Storebæltsforbindelsen, og åbnede i 1993 som en dobbeltsporet elektrificeret strækning. Banen forbinder banen fra Fredericia til Odense og banen fra Fredericia til Kolding/Lunderskov og derfra videre mod Esbjerg og Tinglev. Banen er primært etableret som en genvej for transitgodstogene der så slipper for at skulle køre til Fredericia, hvor lokomotivet skal løbe om. Både Snoghøj og Taulov er forgreningsstationer i niveau, jf. figur 13, hvorfor der er risiko for konflikter med andre tog. I Snoghøj skal godstog fra Sverige til Tyskland passere det modsatte hovedspor i niveau med risiko for konflikt med RE-, IC- og Lyntog mens godstogene i Taulov skal passere det modsatte hovedspor i niveau med risiko for konflikter med RE-, IC- og EuroCity-tog. Mod Fredericia Mod Fredericia Konflikt Taulov Konflikt Snoghøj Mod Middelfart Mod Kolding Figur 13: Baneforbindelsen mellem Snoghøj og Taulov med udfletninger i niveau. I sig selv kører der ikke så mange tog på strækningerne Fredericia Middelfart, Fredericia Kolding og Snoghøj Taulov at en krydsning i niveau er et stort problem, men kombinationen af få frihedsgrader i planlægningen pga. høj kapacitetsudnyttelse mellem Snoghøj og Odense samt den korte afstand (knap 5 km) mellem Snoghøj og Taulov betyder at det bliver sværere at indpasse Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

14 godstogene i en køreplan med passagertog, hvorved der opleves kapacitetsproblemer for godstogene Sønderjylland I forbindelse med åbningen af Storebæltsforbindelsen blev der i 1993 vedtaget en lov om udbygning af banen mellem Vamdrup og Padborg til dobbeltspor og elektrificering af denne [Trafikministeriet 1993]. Banen er blevet elektrificeret, men strækningerne Vamdrup-Vojens (ca. 20 km) og Tinglev-Padborg (ca. 15 km) er ikke blevet udbygget til dobbeltspor 8. Banen trafikeres i dag af både godstog, regionaltog, IC-tog og internationale tog, hvorfor der er forskel i standsningsmønstre og gennemsnitshastigheder. Heterogeniteten kombineret med enkeltsporede strækninger gør at kapaciteten i dag er udnyttet fuldt ud. 4 Fremtidens udfordringer Med trafikinvesteringsplanen [Transportministeriet 2009] vil jernbanens infrastruktur blive udbygget, hvilket vil kunne aflaste nogle af de flaskehalse der findes i dag. En udbygning af infrastrukturen kan imidlertid også som følge af netværkseffekter [Hansen et al 2006] [Landex & Nielsen 2007] resultere nye kapacitetsflaskehalse som følge af ændrede driftsoplæg. Disse nye kapacitetsflaskehalse sammen med flere og hurtigere togforbindelser vil give nye udfordringer for godstrafikken fra Sverige til Tyskland de kommende år. 4.1 Timemodellen Ved indførelse af Timemodellen, hvor lyntogene kører på én time mellem de største byer i Danmark vil forskellen på hastigheden mellem de hurtigste og de langsomste tog øges. Når hastigheden på de hurtigste tog øges indhenter de hurtige tog hurtigere de langsomste tog hvorved der opstår togfølgekonflikter, jf. figur 14. Sted Tid Figur 14: Togfølgekonflikt (rød markering) som følge af at det hurtige tog hurtigere indhenter de langsommere tog. Baseret på [Landex 2008]. 8 Dobbeltsporet på strækningen mellem Vojens og Tinglev blev åbnet i Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

15 Eftersom Timemodellen vil øge hastighedsforskellen på de hurtigste og de langsomste tog vil kapaciteten på hovedbanenettet mellem de største byer blive udnyttet mere intensivt. Den mere intensive jernbanedrift på hovednettet vil betyde at det bliver vanskeligere at indpasse flere godstog og at der er risiko for at det vil være nødvendigt at overhale godstogene flere gange hvorved køretiden gennem Danmark øges. Med en kommende Femernforbindelse vil kapaciteten gennem Danmark via Fyn kunne aflastes. Det skyldes at op til to transitgodstog pr. retning mellem Sverige og Tyskland fremover vil kunne ledes via Femern. 4.2 Femernforbindelsen Den kommende faste forbindelse over Femern vil øge fleksibiliteten for godstogene fra Sverige til Tyskland da transitgodstogene vil kunne køre enten via Fyn og Jylland eller via Femern-forbindelsen 9. Den øgede fleksibilitet betyder at der er større mulighed for at udnytte infrastrukturen og kapaciteten optimalt. Med Femern-forbindelsen vil der dog opstå kapacitetsbegrænsninger på strækningen fra Ringsted til Tyskland Storstrømsbroen Mellem Vordingborg og Masnedø samt mellem Orehoved og Rødby udbygges banen til dobbeltspor. Det betyder at Storstrømsbroen (ca. 3,7 km mellem Masnedø og Orehoved) vil forblive enkeltsporet, hvilket kan blive en flaskehals når der på sigt skal køre to godstog og to passagertog i timen hver retning. Den høje kapacitetsudnyttelse på Storstrømsbroen kan gøre det nødvendigt at bundte togene over Storstrømsbroen således at der (til tider) kører flere tog i samme retning over broen før togene begynder at køre i den modsatte retning 10. Når godstog og passagertog kører med forskellig gennemsnitshastighed vil det være nødvendigt at lade disse tog indhente hinanden omkring Storstrømsbroen, hvorfor det vil være nødvendigt med en overhaling af godstoget umiddelbart før eller efter Storstrømsbroen, hvorved godstogene pga. manglende kapacitet vil få forlænget køretid. Enkeltsporet over Storstrømsbroen betyder at det vil være nødvendigt at tilpasse køreplanen til/fra København og Hamborg efter denne enkeltsporede strækning. Det betyder at kapacitetsbegrænsningerne på de øvrige flaskehalsstrækninger og knudepunkter til en vis grad skal tilpasses enkeltsporsdriften over Storstrømsbroen med risiko for netværkseffekter til følge, hvorved der kan risikeres en langsommere og dårligere køreplan for både passager- og godstog. 9 Selv med en fast Femern forbindelse vil nogle tog fortsat køre via Fyn og Jylland dels for at betjene kombiterminalen i Taulov og dels pga. kommende kapacitetsproblemer på den nye faste forbindelse. 10 Denne bundtning vil kun øge kapaciteten såfremt der opstilles signaler på Storstrømsbroen i de foreløbige planer indgår der et AM signal på Storstrømsbroen i hver retning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

16 I tilfælde af driftsproblemer/forsinkelser kan det risikeres at et godstog bliver nødt til at stoppe umiddelbart før Storstrømsbroen og afvente at det modkørende tog har passeret broen. Et sådant stop vil betyde at godstoget skal accelerere op ad bakke 11, hvilket vil tage længere tid end en glidende kørsel (især hvis det er et tungt godstog). Denne længere tid for at passere Storstrømsbroen kan resultere i at trafikken den modsatte retning også forstyrres yderligere med flere forsinkelser til følge Femern-forbindelsen Femern-forbindelsen kan etableres som en broforbindelse eller en tunnelforbindelse. Følges de danske regler for godstog i tunneler som på Øresund og Storebælt, hvor der ikke må være andre tog i tunnelrøret samtidig med godstoget, vil broforbindelsen have den markant største kapacitet. Det skyldes at en tunnel vil få en længde på knap 20 km, hvorved hvert godstog vil besætte blokafsnittene i tunnelen op mod ca. 15 minutter. Hvis det ikke ønskes at bundte passagertogene i en tunnelforbindelse under Femern bælt vil det kun være muligt at køre op til 4 tog pr. time i hver retning. Det begrænsede togantal vil i sig selv være en kapacitetsbegrænsning, men kombineret med de øvrige kapacitetsbegrænsninger kan det risikeres at togantallet reduceres yderligere og/eller at køretiderne øges Puttgarden-Lübeck-Hamborg Strækningen fra Puttgarden til Lübeck er i dag enkeltsporet, og ifølge aftalen om Femern-forbindelsen kan banen forblive enkeltsporet syv år efter åbningen af Femern-forbindelsen. Den enkeltsporede strækning vil være en kapacitetsbegrænsning de første år, såfremt strækningen ikke er klar til åbning i Efter udbygning til dobbeltspor vil kapacitetsproblemerne reduceres, men Fehmarnsund-broen (ca. 1 km lang bro mellem øen Femern og det Tyske fastland) vil fortsat være enkeltsporet. Fehmarnsund-broen vil selv om det er en kort strækning begrænse kapaciteten som følge af, at mulighederne for hvornår togene afvikles, vil reduceres. I sig selv er den enkeltsporede Fehmarnsundforbindelse ikke et større kapacitetsproblem, men i kombination med de øvrige kapacitetsflaskehalse kan kapaciteten begrænses yderligere. 4.3 Øresundsforbindelsen Med en forventet øget transitgodstogstrafik gennem Danmark kombineret med en fortsat vækst i antallet af passagerer der rejser mellem Danmark og Sverige vil Øresundsforbindelsen blive en større flaskehals end den er i dag. Det skyldes forskellen i hastighed kombineret med de forholdsvis lange afstande mellem stationerne hvorved godstogene ikke kan indhente passagertogene i ved 11 Acceleration op ad bakke er især tilfældet for tog mod syd. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

17 stationerne (og derved opnå en tilnærmelsesvis homogen drift), jf. Error! Reference source not found.. Derudover kører der mange passagertog på (dele af) Øresundsforbindelsen, der er en manglende perronsporskapacitet på Kastrup og der er restriktioner for godstogene i tunnelen under Øresund. 4.4 Terminaler Den danske kombitrafik betjenes hovedsageligt af to kombiterminaler i henholdsvis Høje Taastrup og Taulov. Begge terminaler er placeret på den nuværende transitrute Sverige-Danmark-Tyskland. Terminalerne er nedslidte og indretningen er ikke optimal [Trafikstyrelsen 2007b]. Eksempelvis er læssesporene i Taulov 600 meter lange mens de i Høje Taastrup kun er op til 490 meter (flere er kun 300 meter), men mulige at forlænge til 600 meter. Med toglængder på op til 835 meter er det nødvendigt med flere rangeringer og der spildes terminalkapacitet. Både terminalen i Høje Taastrup og Taulov har ledig kapacitet, men kapaciteten kan kun vanskeligt udnyttes det kan være vanskeligt at finde ledige godstogskanaler på tidspunkter med ledig kapacitet og der mangler henstillingsplads. Samlet set betyder det at terminalernes kapacitet og tilstand er en væsentlig flaskehals for en vækst i den kombinerede transport [Trafikstyrelsen 2007b]. 5 Fremtidens muligheder Selvom der i dag er mange kapacitetsbegrænsninger på godstransitkorridoren gennem Danmark, og der vil komme flere og nye begrænsninger når trafikken (både passager og gods) øges, vil det være muligt at øge korridorens kapacitet. Den kapacitetsmæssigt bedste måde at sikre tilstrækkelig kapacitet i korridoren er ved at udbygge korridoren med flere spor og nye baner, men det er en dyr løsning der ikke vil kunne gennemføres på kort tid. På kort sigt (op til år) er der imidlertid en række muligheder for at øge kapaciteten på godstransitkorridoren. De efterfølgende afsnit beskriver de muligheder der er for at øge kapaciteten i korridoren på kort sigt. 5.1 Overhaling En af de mest gængse metoder til at udnytte infrastrukturen så effektivt som muligt og derved skabe mere kapacitet på jernbanen er overhalinger. Det skyldes at de hurtigste tog efter en overhaling kan fortsætte med høj hastighed, jf. figur 15. Fordelen ved overhalinger er at der kan opnås mere kapacitet forholdsvis billigt, men det sker på bekostning af de langsommere tog typisk godstog der som følge af overhalingen får en længere køretid og derved dårligere konkurrenceforhold i forhold til andre transportformer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

18 Sted Sted Sted Tid Tid Tid Figur 15: Overhalinger resulterer i mere kapacitet. For at det kan lade sig gøre at overhale kræver det at der er tilstrækkeligt medspor på stationerne. Alternativt kan togene overhale på fri bane, men det kræver at der over en længere strækning er tilstrækkeligt mange typisk fire strækningsspor til rådighed. 5.2 Mindre heterogen drift En kombination af gods-, RE-, IC- og lyntog resulterer i en heterogen drift hvor de hurtige tog indhenter de langsommere tog. En køreplan med en kombination af hurtige og langsomme tog kræver længere tid at afvikle end en mere homogen køreplan, jf. figur 16. Når driften gøres mere homogen som følge af kapacitetsproblemer er det ofte de langsomste tog der bliver bestemmende for den hastighed de hurtigere tog kan køre med (del b i figur 16), hvorved passagererne i de hurtige tog kommer langsommere frem (hvis ikke de langsomste tog bliver overhalet). Ved i stedet øge gennemsnitshastigheden for de langsomste tog 12 (del c i figur 16) vil det være muligt at opnå en mere homogen drift og dermed en bedre kapacitetsudnyttelse uden at det går ud over hastigheden på de hurtigere tog. Sted Sted Sted Tid a Tid b Figur 16: Forskellige køreplaner - heterogen køreplan (a), homogen køreplan efter de langsomste tog (b) og homogen køreplan efter de hurtigste tog (c). Tid c 12 Fx gennem kortere stationsophold/ændrede afgangsprocedurer og færre køretidstillæg på strækningerne mod større tillæg på de større stationer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

19 At øge hastigheden for godstog der ofte er bland de langsomste tog kræver ofte investeringer i eksempelvis nye og kraftigere lokomotiver og tilpasning af signalsystemet så godstogene fortsat kan nå at standse for et restriktivt signal 13. Hastighedsforøgelsen for godstogene behøver ikke at være så stor, at godstogene kører med ligeså høj maksimalhastighed som passagertogene. Dette skyldes at der ofte vil være passagertog der standser ved stationer undervejs mens godstogene er gennemkørende, og godstogene derved kan indhente passagertogene når de holder stille ved stationen, jf. figur 17. Sted Tid Figur 17: Gennemkørende godstog (stiplet) med en hastighed der modsvarer standsende passagertog. Selvom driften fortsat vil være heterogen efter at godstogenes hastighed er blevet øget, vil godstogenes mulige højere hastighed fortsat resultere i en bedre kapacitetsudnyttelse. Det skyldes at det vil tage længere tid for de hurtige tog at indhente godstogene, hvorved togene kan køres tættere, jf. figur 18. I Danmark pågår der et arbejde for at tillade godstog at køre maksimalt 120 km/t (mod maksimalt 100 km/t i dag) for godstog op til 650 meter eller 1650 ton. Sted Forbedret kapacitet Tid Figur 18: Bedre kapacitetsudnyttelse ved at hæve hastigheden for godstoget (rødt) - stiplede tog er før hastigheden for godstoget blev øget. 5.3 Bundtning af tog For at skabe mere kapacitet kan det være nødvendigt at bundte togene, således at hurtige tog kører umiddelbart efter hinanden og langsomme tog umiddelbart 13 For passagertog er der flere muligheder ved eksempelvis også at reducere holdetiden ved stationerne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

20 efter hinanden, jf. figur 19. En sådan bundtning af togene reducerer heterogeniteten i køreplanen hvorved der opnås en bedre udnyttelse af kapaciteten. Sted Sted Sted Tid a Tid b Tid c Figur 19: Bundtning af tog - ingen bundtning af tog (a), delvis bundtning af tog (b) og fuldstændig bundtning af tog (c). Selvom bundtning af tog resulterer i mere kapacitet har bundtning den ulempe, at tog af samme type afgår umiddelbart efter hinanden. Eksempelvis vil alle ICtog afgå først, hvorefter alle regionaltog der springer stationer over afgår, hvorefter til sidst de langsomste regionaltog (der standser ved alle stationer) og godstogene afgår. Efter alle togene er afgået vil der være en længere periode uden tog, hvorefter IC-togene igen afgår først efterfulgt af de langsommere tog. Denne bundtede køreplan foretrækkes ikke af passagererne, da de foretrækker at togene mod fx København afgår med fast frekvens, hvorfor løsningen oftest er uinteressant for persontogsoperatørerne. For godstogsoperatørerne resulterer bundtningen dog ikke i en dårligere køreplan da det ofte vil være forskellige godstogsoperatører der kører togene og godskunderne ikke bare kan skifte mellem de forskellige operatører. 5.4 Lempelse af tunnelrestriktioner Restriktionerne for godstogene i tunnelerne under Øresund og Storebælt, hvor der ikke må befinde sig andre tog på samme spor når der er et godstog i tunnelen kan lempes, hvorved der vil opnås mere kapacitet. I Schweiz, der har mange jernbanetunneler, må der gerne køre andre tog i tunnelerne samtidig med at der er godstog, men hvis et godstog medfører (tilstrækkelig meget) farligt gods må der kun findes andre godstog (ikke passagertog) i tunnelen samtidig. Ved at indføre tilsvarende regler omkring godstogsrestriktionerne i tunnelerne vil der opnås en væsentlig større fleksibilitet i driftsafviklingen og det vil være muligt at køre togene tættere, hvorved flaskehalsene aflastes. I grove træk vil det på Storebælt og Øresund ved bundtning og ved kun at fokusere på tunnelforbindelserne isoleret være muligt at køre op til to godstog for hvert Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

21 godstog der kører med tunnelrestriktioner. Ved en tunnelforbindelse under Femern Bælt vil der pga. den væsentlig længere tunnel kunne opnås en endnu større kapacitetsgevinst. 5.5 Tog med større kapacitet Ved at have større kapacitet i togene vil det være muligt at transportere henholdsvis mere gods og flere passagerer i hvert tog, hvorved det ikke vil være nødvendigt at køre helt så mange tog og flaskehalsene aflastes. I Danmark er der en tradition for at køre passagertogene med nogenlunde samme frekvens hen over dagen, og så op- og nedformere togstørrelsen efter antallet af passagerer. Ved i stedet at køre færre, men længere tog (evt. dobbeltdækker tog) udenfor myldretiderne vil der opnås bedre mulighed for at køre flere godstog i disse perioder. Færre, men længere, passagertog vil resultere i en dårligere service for passagererne, hvorfor der må forventes færre passagerer. På den baggrund vil det formentlig ikke være muligt at reducere antallet af tog udenfor myldretiderne på hovedstrækningerne hvor de fleste godstog kører. I stedet for (eller som supplement til) at køre færre passagertog med større siddepladskapacitet kan hvert godstog transportere mere gods. Godskapaciteten pr. tog kan øges ved at indføre længere godstog og/eller tillade mere gods pr. vogn. Der kan sikres mere gods per vogn ved at øge akseltrykket. Dette er dog kun en fordel for tungt gods. En anden mere langsigtet mulighed er at muliggøre bredere eller højere vogne ved at ændre det såkaldte fritrumsprofil for godstogene. Dette kan dog på mange strækninger være kostbart, da eksempelvis signaler kan risikeres at skulle flyttes og tunnelprofiler kan være for små, mv. I Danmark er den maksimalt tilladte længde for godstogene 835 meter, mens den andre steder i Europa er kortere. I Sverige arbejdes der på at øge den maksimale længde for godstogene til 750 meter, og Tyskland har planer om at øge maksimallængden til 900 meter. De længere godstog kræver længere overhalingsspor og krydsningsstationer langs hele ruten, så godstog kan overhales og/eller krydse andre tog. For transitgodstogene (som udgør størstedelen af den danske godstrafik) er det derfor ikke muligt at øge længden af godstogene uden at det også sker i Sverige og Tyskland (som minimum til/fra hhv. Malmö og Machen godsbanegårde). I Danmark må togene (som i det meste af Europa) generelt set have et maksimalt akseltryk på 22,5 ton. Hvis det maksimalt tilladte akseltryk blev øget ville det være muligt at transportere mere gods pr. godsvogn. I Sverige er der på mange banestrækninger tilladt at køre med højere akseltryk (25 ton eller endda 30 ton) [Banverket 2009]. At tillade større maksimalt akseltryk er ligesom den maksimale toglængde et arbejde der skal koordineres med nabolandene for at transitgodstogstrafikken skal kunne udnytte det højere akseltryk. Det højere Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

22 akseltryk vil stille større krav til infrastrukturen, herunder broernes bæreevne, hvorfor det formentlig vil være nødvendigt med større infrastrukturarbejder. Kørsel med længere, tungere, højere og/eller bredere godstog, så man f.eks. kan nøjes med et godstog i stedet for to, er ikke nødvendigvis en så stor fordel, som det måske kan tyde på. Dette skyldes togenes videre kanaler ned i Europa. Eksempelvis kan det være at et godstog kl over Øresund, lige netop kan nå en ledig godskanal fra Hamborg og videre mod Sydtyskland, mens et godstog kl er planlagt at køre til Rotterdam. Kobles de to tog til et større, der kører kl over Øresund, skal det så bortrangeres i Hamborg (Maschen godsbanegård) for at skilles i to mod hhv. Sydtyskland og Rotterdam. Men det giver dels en øget omkostning, dels risikeres det, at ingen af togene når deres videre godskanal, og derfor måske forsinkes. 5.6 ERTMS En udskiftning af signalsystemerne og optimering af togfølgen kan give mere kapacitet på banen, men i tilfælde af en heterogen køreplan som følge af en blanding af gods- og passagertog er kapacitetsgevinsten mindre end for homogene køreplaner, jf. figur 20. Den mindre kapacitetsgevinst for heterogene køreplaner skyldes at togene indhenter hinanden, hvorfor der kun kan opnås kapacitetsforbedringer hvor togene indhenter hinanden og ikke langs hele strækningen. Et nyt signalsystem og optimering af togfølgen vil derfor have størst effekt på strækninger med tilnærmelsesvis homogen drift og i flaskehalse, hvorfor kapacitetsgevinsten er begrænset på de danske hovedstrækninger. Sted Sted Tid a Tid b Figur 20: Mulighed for at optimere togfølgen med ERTMS level 2 (markeret med rødt) for heterogen køreplan (a) og homogen køreplan (b). 5.7 Udfletninger ude af niveau På godstransitkorridoren er der en del ufletninger i niveau. Her er det nødvendigt at planlægge trafikken således at der ikke kører tog i nabosporet når et tog er nødt til at krydse over for at komme ud på en anden bane. Mange niveaukrydsninger begrænser mulighederne for at lægge en køreplan, og derved Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

23 begrænses mulighederne for at køre tog og køre togene med høj kvalitet. Ved at sikre niveaufri udfletninger når der bygges nye baner, heriblandt ved Ny Ellebjerg, Køge og Ringsted ved en ny bane mellem København og Ringsted, sikres det at der ikke i fremtiden vil opstå kapacitetsbegrænsninger som følge af udfletninger i niveau. På de eksisterende udfletninger (Kastrup, Næstved, Snoghøj, Taulov og Tinglev) og ved kombiterminalerne vil det også være nødvendigt at etablere niveaufri udfletninger. 5.8 København-Ringsted Der er for øjeblikket ved at blive udarbejdet beslutningsgrundlag for to mulige løsninger på kapacitetsproblemerne (se figur 21), hvor den mest ambitiøse løsning er etablering af en ny dobbeltsporet bane fra København til Ringsted via Køge (den såkaldte Nybygningsløsning). I Trafikinvesteringsforliget fra 2009 [Transportministeriet 2009] er der afsat 10 mia. kr. til at udvide kapaciteten mellem København og Ringsted, hvilket svarer til budgettet for at bygge en ny dobbeltsporet bane København-Køge-Ringsted. Figur 21: Kapacitetsudvidelser mellem København og Ringsted [Trafikstyrelsen, 2008B] Nybygningsløsningen To jernbanestrækninger til/fra København vil betyde at togene ind/ud af København vil kunne overhale hinanden, hvorved det bliver lettere at indpasse godstog i køreplanlægningen også ad hoc. Nybygningsløsningen muliggør at godstogene også kan køre fra København til Tyskland via Køge og Lille Syd (banen mod Haslev). Den forbedrede tilgængelighed til Køge og Lille Syd vil betyde at det vil kunne være muligt at køre mere direkte fra Sverige/København til Tyskland via Køge og Næstved. Dette kan blive en fordel for godstogene der i så fald ikke nær så hurtigt vil blive Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

24 indhentet af lyntogene fra København via Køge og Ringsted til Fyn og Jylland. Gods via Lille Syd vil dog kræve en elektrificering af banen mellem Køge og Næstved, samt formentligt forskellige opgraderinger af signal- og sikringsanlæg, fjernelse af krydsninger af veje i niveau, ombygning af stationer, m.v Udbygningsløsningen Femtesporsløsningen, hvor der etableres et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup vil kun tillade få ekstra tog, og løsningen vil ikke sikre den større robusthed i tilfælde af driftsuregelmæssigheder som nybygningsløsningen, da alle tog er nødt til at køre ad samme bane. Det nye femte spor er planlagt til at blive brugt af to godstog pr. time pr. retning. Kapacitetsgevinsten mellem København og Roskilde kan derfor risikere at være forsvundet når de to ekstra transitgodstog mellem Sverige og Tyskland som svenskerne regner med kommer. Femtesporsløsningen udvider derudover ikke kapaciteten mellem Roskilde og Ringsted, der fortsat kun vil have 2 spor. Dette betyder at der her vil være en flaskehals, idet der er 4 spor mellem Høje Taastrup og Roskilde, og 2 spor videre mod Vestdanmark fra Ringsted og 2 spor mod Femern fra Ringsted, men kun 2 spor mellem Roskilde og Ringsted. 6 Opsummering Danmark er et af de lande i Europa der udnytter jernbanekapaciteten mest intensivt især på hovedbanenettet. I og med at godstransitkorridoren fra Sverige via Danmark til Tyskland kører ad hovedbanenettet kører transitgodstogene på nogle af de mest kapacitetsbelastede baner i Danmark. Dette kombineret med at der er strækninger med enkeltspor, mange udfletninger i niveau og et begrænset antal overhalingsstationer gør at der er høj risiko for følgeforsinkelser og netværkseffekter. De kommende år bygges Femernforbindelsen, som vil aflaste dele af den nuværende godstransitkorridor, men det vil også give nye udfordringer da der vil komme nye kapacitetsbegrænsninger på strækningen fra Ringsted via Femern til Hamborg også selvom banen udbygges. Den frigjorte kapacitet på godstransitkorridoren via Fyn og Jylland vil blive udnyttet når Timemodellen indføres da passagertogene da øger hastigheden og derved hurtigere vil indhente godstogene hurtigere. Det betyder at kapaciteten for den forventede udvikling i godstog gennem Danmark vil være utilstrækkelig. For at sikre tilstrækkelig kapacitet til den forventede udvikling i godstrafik gennem Danmark er det nødvendigt at udbygge kapaciteten på banen mellem København og Ringsted samt forbedre signalsystemet ved etablering af ERTMS. Derudover kan infrastrukturen udbygges med niveaufri udfletninger, flere og længere overhalingsstationer og højere tilladt akseltryk, så der kan køre flere, længere og tungere godstog. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

25 Hvis ikke der er tilstrækkeligt med midler til at øge kapaciteten tilstrækkeligt gennem udbygninger på kort sigt, kan det være nødvendigt at ændre køreplanerne (med dårligere service til følge). Disse køreplansændringer kan være sikre en mere homogen drift ved at reducere hastigheden på de hurtigste tog (eller øge gennemsnitshastigheden på de langsommeste tog) og planlægge flere overhalinger (som dog kræver flere overhalingsstationer hvor lange godstog kan overhales). 7 Referencer Banedanmark 2008, Netredegørelsen 2008, Banedanmark, Danmark. Banverket 2009, 3. august Dansk Jernbane-Klub 2008, Dansk Jernbane-Klub Jernbanen nr. 6. december DR.dk 2008, Godstrafikken er fordoblet siden 2005, 14. oktober Hansen, S., Landex, A. & Kaas, A.H. 2006, The network effects of railway investments, Proceedings fra 10. internationale konference om Computers in Railways, eds. J. Allan, C.A. Brebbia, A.F. Rumsey, G. Sciutto, S. Sone & C.J. Goodman, WITpress, Storbritanien, pp. 45. Ingvardson, J.B., Jensen, J.K. 2009, Vurdering af multimodel corridor omkring København, Bachelorprojekt ved DTU Transport. Landex, A. 2008, Methods to estimate railway capacity and passenger delays, Ph.D.-afhandling, DTU Transport. Landex, A. & Nielsen, O.A. 2007, Network Effects in Railways, Trafikdage på Aalborg Universitet. Oresundsbron 2009, 9. april 2009 Regeringen 2008, Bæredygtig transport bedre infrastruktur, Schneider-Tilli, J. 2009, Ny bane: København-Ringsted. Foredrag (overheads) ved konferencen Jernbanen på vej mod København 18. maj Trafikministeriet 1993, Lov om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg, Lov nr. 218 af 28/04/1993. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

26 Trafikstyrelsen 2008, København-Ringsted projektet, Miljøredegørelse 1 høringsudgave. Trafikstyrelsen 2007, Strategiske perspektiver for udviklingen af baneinfrastrukturen, Dok. Nr Trafikstyrelsen 2007, Kombiterminalernes fremtid Kapacitetsforhold, økonomisk bæredygtighed og organisatorisk ramme for kombiterminalerne i Taulov og Høje Taastrup, Hovedrapport. Transportministeriet 2009, En grøn transportpolitik, 29. januar UIC 2004, Capacity (UIC code 406), Den Internationale Jernbaneunion (UIC), Paris, Frankrig. Øresundsbrokonsortiet 2009, Plads til flere tog over Øresund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Kapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen

Kapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Agenda Jernbanekapacitet Hvad er kapacitet? Opgørelse af kapacitet Line Capacity Analyser Cases Vestfyn Ringsted-Odense Netværkseffekter Perspektivering Opsamling 2 DTU

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Spørgsmål 135 Offentligt Ide til ny forbindelse i stedet for Baggrund: Femernbelt forbindelsen vil øge antallet af godstog over Storstrømsbroen med 78 til 96 pr døgn.

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

Elektrificering i Danmark. Alex Landex

Elektrificering i Danmark. Alex Landex Elektrificering i Danmark - er vi tæt på? Alex Landex Trafikinvesteringsplanen Nye signaler i hele landet København Ringsted Ringmetro i København Dobbeltspor Lejre Vipperød Vamdrup Vojens Vordingborg

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009 Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9

R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9 R A P P O R T Plads til flere tog over Øresund ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t J a n u a r 2 0 0 9 Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som ejes ligeligt af den danske og svenske

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Perspektiver for Øresundsbanen ved en metro mellem København og Malmö

Perspektiver for Øresundsbanen ved en metro mellem København og Malmö Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Notat. Kapacitet på Øresundsbron. Øresundsbro Konsortiet. Dato: 23. marts :8

Notat. Kapacitet på Øresundsbron. Øresundsbro Konsortiet. Dato: 23. marts :8 Notat Kapacitet på Øresundsbron Fra: Øresundsbro Konsortiet 1:8 Sammenfatning Såvel vej som bane over Øresund har siden sin start i 2000 haft succes i form af stor efterspørgselsmæssig vækst. Stigningstakten

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren

Gods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så?

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen 1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark 2 1. Baggrund Projekt

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar. Troels Richter, Trafikal Analyse og Opfølgning, Banedanmark

Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar. Troels Richter, Trafikal Analyse og Opfølgning, Banedanmark Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Baneplanen er sammenfattet i en rapport udgivet af Trafikministeriet, som har stået for arbejdet i samarbejde med DSB, senere Banestyrelsen.

Baneplanen er sammenfattet i en rapport udgivet af Trafikministeriet, som har stået for arbejdet i samarbejde med DSB, senere Banestyrelsen. Baneplanen - strategi for det danske hovedbanenet Baggrund Som led i den politiske rammeaftale om DSB, blev det i 1994 vedtaget at undersøge forbedringer af banen i Østjylland samtidig med elektrificering

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Stationskapacitet Alex Landex, al@transport.dtu.dk DTU Transport

Stationskapacitet Alex Landex, al@transport.dtu.dk DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Screening af havneforbindelser og restbaner, driftsoplæg og kravspecifikationer. Fredericia havn. Driftsoplæg. Generelt

Screening af havneforbindelser og restbaner, driftsoplæg og kravspecifikationer. Fredericia havn. Driftsoplæg. Generelt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Telefon direkte 7226 7018 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Screening af havneforbindelser og restbaner, driftsoplæg og kravspecifikationer

Læs mere

Oplæg til Syddansk banestrategi

Oplæg til Syddansk banestrategi Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

Nye tider DSB s køreplan 2016

Nye tider DSB s køreplan 2016 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Opgørelse af jernbanekapacitet

Opgørelse af jernbanekapacitet Opgørelse af jernbanekapacitet Alex Landex Opgørelse af jernbanekapacitet 28. august 2007 Disposition Jernbanekapacitet Beregning af kapacitetsforbrug Opgørelser af kapacitetsforbrug Tillæg ved kapacitetsopgørelser

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Mere gods på banen. Oktober 2009

Mere gods på banen. Oktober 2009 Mere gods på banen Oktober 2009 Mere gods på banen Indhold 4. Mere gods på banen Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet Publikationen

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Togfonden og Timemodellen

Togfonden og Timemodellen Togfonden og Timemodellen - fra vision til beslutning Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsen og Banedanmark Banekonferencen 14. maj 2014 28,5 mia. kr. til historisk modernisering

Læs mere