DET RASKE. At have SØSKENDE (1) AF CHARLOTTE JENSEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET RASKE. At have SØSKENDE (1) AF CHARLOTTE JENSEN"

Transkript

1 SØSKENDE (1) AF CHARLOTTE JENSEN DET RASKE ARN Hvordan er det at vokse op som det raske barn i en familie med børnekræft? Hidtil har dette spørgsmål ikke påkaldt sig nævneværdig interesse i Danmark. Smerterne i min søsters side skulle for vores familie blive begyndelsen til en lang rejse gennem sorg, død og kærlighed. Vi befandt os alle på den samme vej, men milevidt fra hinanden. Da hendes sygdom blev omdrejningspunktet for vores liv, oplevede jeg jalousi, vrede og frustrationer. Jeg tænkte på, om vores familie nogen siden ville blive den samme igen. Jeg begyndte at hade min søster. Jeg tænkte ofte, at hvis jeg blev syg, ville jeg måske også få gaver og opmærksomhed. Min søster stod badet i rampelyset, og jeg var smidt over i hjørnet. Jeg var vred på hende. Jeg følte, at alle var totalt ufølsomme over for mig. Folk spurgte mig, hvordan hun havde det, men aldrig hvordan det gik med mig. Jeg led lige så meget, som hun gjorde ikke fysisk, men følelsesmæssigt. Jeg blev meget hård på overfladen, men døde indvendig. (Murray, 1998, s ) At have en bror eller søster med kræft gør ondt. Det ændrer hverdagen. Og mange forskellige følelser opstår. Dette fremgår tydeligt af disse ord, der er skrevet af en 14-årig pige, hvis lillesøster fik leukæmi to år tidligere, og understreger, hvor svært det kan være at være det raske barn i en familie med børnekræft. Ikke mindst fordi raske søskende på mange måder er en overset gruppe. 8 PSYKOLOG NYT Nr

2 MODELFOTO: BAM Hvordan er det at vokse op som det raske barn i en familie med børnekræft? Hvilke reaktioner ses hos barnet? Og hvad kan gøres for at hjælpe det? Min interesse for disse spørgsmål opstod, da jeg i efteråret 2003 deltog i et kursus om sorg og krise hos børn og unge. Det slog mig, at det primære fokus lå på børn, der havde en alvorligt syg forælder, børn, der havde mistet en forælder, eller børn, der havde kræft. En gruppe børn, der stort set ikke figurerede inden for dette område, var raske søskende til kræftsyge børn, som man måtte formode også oplever sorg og tab ved at have en kræftsyg bror eller søster. Da jeg stod for at skulle skrive speciale, inspirerede dette mig til at rette fokus på netop denne gruppe børn. Som udgangspunkt søgte jeg at op- samle information og danne mig et overordnet billede om raske søskende til kræftsyge børn. Til min undren forelå et sådan materiale ikke i Danmark, hverken i form af pjecer, bøger, dokumentarprogrammer eller forskning søskende blev kun kort omtalt. Kun en enkelt undersøgelse foretaget på Aalborg Sygehus omhandler raske søskende. Denne ikke-eksistens af disse børn Nr PSYKOLOG NYT 9

3 DET RASKE BARN kan man undres over, idet antallet af børn og unge, der lever med og overlever kræft, er steget markant på grund af bedre behandlingsmuligheder. Yderligere er kræft blandt unge stadig stigende, og der er derfor også et stigende antal raske søskende i familier med børnekræft. Da jeg rettede min søgning mod materiale fra udlandet, oplevede jeg da også her et langt større fokus på disse børn. Her endte jeg med en samling på knap 70 artikler primært fra USA. Det er på den viden, jeg har tilegnet mig under specialeskrivningen, at jeg vil basere det følgende. For at øge forståelsen af den virkelighed, de raske søskende indgår i, har jeg så vidt muligt valgt at tage det raske barns perspektiv dette på bekostning af forældrenes og det syge barns perspektiv. Desuden bruger jeg betegnelsen det raske barn og tager ikke højde for, om der er flere raske søskende i samme familie. En sygdom til forskel For at kunne danne sig en forståelse af raske søskendes reaktioner og problemer må man betragte dem i den kontekst og den familie, de indgår i. Dia gnosen børnekræft fører til store ændringer i familiens almindelige hverdag og fungeren. Det syge barn bliver ofte hverdagens omdrejningspunkt: både med hensyn til tanker og følelser som angst, sorg og bekymringer for barnets helbred og overlevelse og i forhold til praktiske gøremål som at transportere barnet til og fra hospitalet og deltage i den daglige pleje af barnet. Dette fører ofte til store ændringer, ikke blot for forældrene, men også for det raske barn, der oplever ændring i de daglige rutiner og på mange måder må tage større ansvar end tidligere. Hverdagen og virkeligheden er blevet en anden end før sygdommen. 10 PSYKOLOG NYT Nr

4 Den ene forælder tager typisk sygeorlov og er ofte i lange perioder indlagt med det syge barn. For det raske barn betyder dette ikke kun fysisk og psykisk fravær af sin syge søskende, men i høj grad også af den medindlagte forælder (ofte moderen). Er der stor geografisk afstand til hospitalet, mindskes muligheden for daglig kontakt, og den fysiske adskillelse mærkes endnu mere. Den fysiske adskillelse og de ændringer og tab, barnet oplever, vil på mange måder afhænge af dets alder. Ved måltiderne mangler både det syge barn og den medindlagte forælder. Om aftenen er der kun den ene forælder til at sige godnat. Mange oplever, at forældrene ikke i samme grad er til rådighed, hvis man har brug for at snakke eller blot brug for at være sammen. Desuden oplever mange søskende problemer med at fortsætte deres fritidsaktiviteter, hvis de er afhængige af at blive hentet og bragt af forældrene. Forældrene kan have svært ved at få tid til at transportere deres raske barn. Dette bevirker, at mange søskende heller ikke på dette punkt kan bevare en normal hverdag. En ofte omfattende ændring sker i relationen til den syge søster eller bror. Søskende, der vokser op sammen, har gennem opvæksten stor betydning for hinanden. De indgår i forskellige roller og relationer til hinanden, der udspiller sig omkring forskellige grader af: kærlighed, had, alliance, konkurrence, magt, fortrolighed, jalousi, loyalitet og fællesskab. Desuden deler de forældrenes tid, opmærksomhed og kærlighed. Får ens bror eller søster kræft, vil der uvægerligt ske ændringer i relationen til den syge. Måske påtager den raske lillesøster sig rollen som storesøster og tager sig af sin syge storebror. Måske kan de ikke længere lege sammen. Måske får de sværere ved at snakke sammen. Måske bliver de fremmede for hinanden, deres verdener bliver pludselig meget forskellige. Mange begynder i højere grad end tidligere at konkurrere om forældrenes opmærksomhed, og ofte er barnet vred og jaloux over, at den syge får al opmærksomheden. Faktisk peger undersøgelser på, at det gode forhold i søskenderelationen reduceres væsentligt under sygdomsforløbet. Perioder, hvor den syge ikke er indlagt, og hvor far, mor og børn igen er samlet, skaber ikke nødvendigvis en normal hverdag for det raske barn. Afhængig af kræfttype og behandlingsform kan det syge barn være i risiko for at få infektioner, og der kan i perioder være restriktioner for, hvem der må komme i hjemmet. Det er derfor normalt, at det raske barn i perioder ikke må have legekammerater og venner på besøg af frygt for smitte. Dette kan være svært at forstå og kan opleves som dybt uretfærdigt. Det kan desuden skabe ændringer i relationen til legekammerater og venner, kan gøre det sværere at være sammen, og barnet kommer let til at føle sig ensom. Det, der før var et normalt familieliv, bliver nu forandret til en hverdag, der langt hen ad vejen kommer til at dreje sig om det syge barn. Dette fokus på det syge barn sker ikke kun inden MODELFOTO: BAM Nr PSYKOLOG NYT 11

5 DET RASKE BARN for familiens rammer. Også behandlingssystemet fokuserer primært på det syge barn og sekundært på at støtte forældrene via bl.a. vejledning og psykologsamtaler. Underligt er det derfor ikke, at det raske barn let kommer til at føle sig: overset, usynlig og ligegyldig! Skyldfølelse, angst og ensomhed Følelserne hos det raske barn er mange og forskelligartede. Nogle af de følelser, der ofte opleves, er kærlighed, vrede, sorg, angst, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere mange forskellige følelser, ikke mindst da barnet ofte føler sig overladt til sig selv og ikke har nogen at snakke med. Jeg har valgt at belyse de følelsesmæssige reaktioner, som efter min mening kan tydeliggøre kompleksiteten omkring det at være det raske barn. En væsentlig reaktion hos mange raske søskende er skyldfølelse. Mange oplever stor jalousi og vrede rettet mod den syge, over at denne får al opmærksomheden. Det er den syges skyld, at ingenting længere er, som det plejer at være. At forældrene ikke længere har tid og overskud. At alle er kede af det. At ferieplanerne må aflyses. At kammeraterne ikke må komme på besøg. At der ikke blev holdt nogen børnefødselsdag. Børnene står ofte alene med sådanne tanker; de skammer sig og føler sig skyldige. For mange resulterer dette i, at de isolerer sig og undlader at fortælle andre om deres tanker. Nogle søskende skammer sig over deres følelser, da de tænker, at deres situation er bedre end det syge barns. De føler, at de ikke kan tillade sig at være vred eller ked af det, eftersom de bør være taknemmelige for, at det ikke er dem, der er syge. Nogle føler endda skyld ved at være lettet over, at det ikke er dem, der har kræft, hvorved de tilsidesætter gyldigheden af egne følelser og i sidste ende eget værd. De bliver endnu engang overset ikke længere kun af andre, men også af sig selv! Et yderligere aspekt ved skyldfølelse er, at børn især førskolebørn hyppigt drager sig selv til ansvar for sygdommen. Det er fx normalt at forklare forskellige ting og episoder ud fra magisk tænkning, hvor de drager deres egne forestillinger og konklusioner, som ofte ligger langt fra virkeligheden. Forestillinger, som bygger på fantasi og tilfældige sammentræf. I forhold til sygdom kan dette være, at de tror, sygdommen skyldes en konkret handling eller forbudte tanker: Min søster fik knoglekræft, fordi jeg engang skubbede hende omkuld, så hun faldt og slog sig. Hvis ikke jeg havde smittet min bror med influenza, var han aldrig blevet syg. Eller at storesøsters leukæmi skyldes et skænderi, hvor lillebroderen sagde: Jeg hader dig jeg vil aldrig snakke med dig mere! At børnene på denne måde er overbevist om, at de har forårsaget sygdommen, fører ofte til en næsten ubærlig skyldfølelse og et utal af selvbebrejdelser. At små børn kan drage sådanne konklusioner, ligesom de ofte tror, at kræft kan smitte, er måske ikke så overraskende. Overraskende er derimod, at også ældre børn ofte tror, det er deres skyld, at deres bror eller søster har fået kræft. At opleve ens bror eller søster få kræft er dybt skræmmende og udmønter sig ofte i angst. Angsten er ikke entydig, men har mange forskellige udtryk. En del af angsten knytter sig direkte til sygdommen. Angsten for, at den syge dør! Angsten for behandlingen virker den, eller kan den slå min bror ihjel? Angst for, at der opstår komplikationer! Angst for tilbagefald! Gennem sygdomsforløbet konfronteres mange raske søskende også med tanker om egen dødelighed, hvilket bl.a. giver sig til udtryk i dødsangst og angst for selv at blive syg. Jeg tænkte alle mulige ting åh nej, hvad hvis jeg også har kræft. Jeg var bange for at fortælle det til nogen de ville tro, jeg var skør. Atter andre søskende reagerer med separationsangst og øget angst for at være alene. Ligesom mange forældre ofte ønsker at beskytte deres børn mod de ting, der gør ondt, ved bl.a. at skjule og fortie sandheden, er ofte også de raske børn bange for at konfrontere forældrene med negative følelser som vrede, jalousi og gråd. De er bange for at gøre dem kede af det og søger at beskytte forældrene. Dette får mange børn til at holde deres bekymringer, følelser og tanker skjult: Nogle gange, når det hele går skidt, bliver jeg nødt til at opføre mig pænt, for mor og far har for meget om ørerne til også at bekymre sig om mig. Ikke blot forældrene, men også venner 12 PSYKOLOG NYT Nr

6 undlader de at fortælle om, hvordan de har det. Faktisk peger flere undersøgelser mod, at % føler, de ikke har nogen, som de kan betro sig til. Herfra er der ikke langt til isolation og social tilbagetrækning, hvilket kan give disse søskende en følelse af stor ensomhed. Sideløbende hermed ses der også adfærdsmæssige og fysiske reaktioner. Fx udviser barnet ofte udadreagerende adfærd. Der ses hyppigt øgede disciplinære problemer i hjemmet, hvor fx vrede og opmærksomhedssøgende ad færd kan komme til at fylde meget. Ligeledes ses øgede problemer i skolen med hensyn til faglige problemer og øget fravær og i forhold til at indgå i sociale relationer til kammeraterne bl.a. ses hyppigere slagsmål. I skolen oplever mange søskende desuden, at de bliver mobbet på grund af broderens eller søsterens sygdom. Af fysiske reaktioner ses fx søvnproblemer, mavesmerter, hovedpine og manglende appetit. Disse reaktioner kan både betragtes som opmærksomhedssøgende adfærd, som et udtryk for barnets bekymringer (psykosomatik) og som en form for social indlæring, hvor det raske barn kopierer det syge barns adfærd. Fra positiv udvikling til patologisk reaktion? At raske søskende på mange måder er sårbare og i risiko for at opleve problemer og udvise symptomer af forskellig art, kan der ikke herske tvivl om. Spørgsmålet er, hvor alvorlige disse symptomer er? Som udgangspunkt kan man betragte søskendes reaktioner ud fra et normativt perspektiv, hvor de udgør en normal og væsentlig del af tilpasningsprocessen. Det er naturligt og nødvendigt at reagere, når ens bror eller søster får konstateret kræft. Sideløbende gennemgår mange søskende ifølge såvel dem selv som forældrene også en positiv vækst. Nogle undersøgelser rapporterer om positiv udvikling hos helt op til 56 % af disse søskende. Denne positive udvikling indebærer bl.a. øget værdsættelse af livet, øget empati, hensynsfuldhed, forståelse af andres behov og øget ansvarsfølelse i forhold til andre mennesker. Den øgede modenhed og personlige vækst ses især hos ældre og hos førstefødte søskende. Man bør dog være opmærksom på, udviklingen ikke nødvendigvis er entydigt positiv. Bl.a. kan øget ansvar og hensynsfuldhed resultere i en tilsidesættelse eller ligefrem en benægtelse af egne behov og de er endnu engang oversete! Enkelte nyere undersøgelser peger mod, at et stort antal (ca. 33 %) af de raske søskende tre-fem år efter diagnosen udviser moderate til alvorlige symptomer på Post Traumatisk Stress. Dette Nr PSYKOLOG NYT 13

7 DET RASKE BARN gør i så fald disse søskende til en langt mere udsat gruppe end antaget. Hvad der for de fleste børn i begyndelsen er normale reaktioner, kan altså på langt sigt hos nogle børn føre til patologiske reaktioner. Dette sammenholdt med, at forældrene af naturlige årsager fokuserer på det syge barn og ikke har det nødvendige overskud til det raske barn, understreger om muligt i endnu højere grad nødvendigheden af, at behandlingssystemet bliver mere opmærksomt på familien som helhed og retter øget fokus på det raske barn. Intervention Som professionel behandler kan man støde på raske søskende til kræftsyge børn i forskellige sammenhænge: på sygehusene, inden for PPR-området, i familiebehandling samt i psykiatrien i de tilfælde, hvor barnet reagerer patologisk. Desuden har jeg hørt privatpraktiserende psykologer fortælle, at de sidder med voksne klienter, hvis problemer fører tilbage til barndommen, hvor de var vidne til at have en bror eller søster med kræft. Spørgsmålet er derfor, hvad der kan gøres for at støtte disse børn? I mange af interventionsundersøgelserne vægtes forskellige typer af støttegrupper for raske søskende. Kendetegnende for de fleste af grupperne, der ofte forløber over fire-otte gange og er ledet af sygeplejersker eller psykologer, er, at de centrerer sig omkring samme type af temaer. Disse temaer falder ofte i to store blokke. Den ene omhandler sygdommen, hvor det vægtes, at børnene får information om diagnosen, årsagen til sygdommen og behandling. Desuden bliver børnene vist rundt på kræftafdelingen, får vist og fortalt, hvad et stråleapparat er, hvordan det virker, får set, hvad et drop er, hvad røntgenfotografering er. At give børnene et billede af, hvad kræftafdelingen er, og hvor der er plads og tid til, at de kan få svar på deres spørgsmål, er en stor hjælp for langt de fleste børn. Den anden blok handler om, at der i gruppen af raske søskende skabes et rum, hvor det er muligt at sætte ord på tankerne, give udtryk for følelserne og dele sine oplevelser. At høre, at andre har oplevelser, der minder om ens egne. Hvilke ændringer oplever barnet der er sket i familien? Hvad savner det? Føler det sig forstået af vennerne, eller bliver det måske ligefrem mobbet? Yderligere har man i forskellige interventionsprojekter prioriteret, at hver enkelt raske søskende får tildelt en kontaktsygeplejerske, der bl.a. kan aflægge besøg i barnets klasse og indgå i dialog med eleverne om, hvad kræft er. Mange søskende oplever dette som en stor hjælp til at snakke med kammeraterne, og det bryder herved den isolation og ensomhed, der tit omgiver disse børn. I virkeligheden kan en forholdsvis lille indsats som hospitalsrundvisning og kortvarige gruppeforløb gøre en stor og betydningsfuld forskel for disse børn. Desuden vil jeg fremhæve, at det selvfølgelig er yderst vigtigt, at også forældrene hjælpes at give dem rum og plads til at anerkende deres behov, følelser og tanker. Ved at hjælpe forældrene hjælper man i høj grad også børnene. 14 PSYKOLOG NYT Nr

8 Den virkelighed, der omgiver ikke blot det raske barn men hele familien, er på mange måder et minefelt fyldt med skyld og dårlig samvittighed. Det raske barn føler skyld over sygdommen, sine tanker og følelser. Forældrene føler skyld ikke blot over for deres syge barn, men også over for deres raske barn. Måske føler også det syge barn skyld? Denne skyldfølelse bliver ikke mindre ved at lukke øjnene for virkeligheden, fortie angsten og fortrænge døden. Som et barn udtrykker det: Når nu min søster er uden for livsfare, hvornår er hun så inden for livsfare. Altid. Vi er aldrig uden for livsfare det er bare noget de voksne leger. Charlotte Jensen, cand.psych. Forslag til litteratur: Alderfer, M.A.; Labay, L.E. & Kazak, A.E. (2003): Brief Report: Does Posttraumatic Stress Apply to Siblings of Childhood Cancer Survivors? Journal of Pediatric Psychology, vol. 28, nr. 4, s Houtzager, B.A.; Grootenhuis, M.A. & Last, B.F. (1999): Adjustment of Siblings to Childhood Cancer: A Literature Review. Support Care Cancer, nr. 7, s Jensen, C. (2004): Adaptation hos raske søskende til kræftsyge børn. Kandidatafhandling, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Kaspersen, A. & Mortensen, G. (2002): Jeg ville ønske, at jeg selv var syg. Sygeplejefaglig støtte til søskende til børn med kræft. Børneafdelingen, Afsnit 303B, Aalborg Sygehus. Murray, J.S. (1998): The Lived Experience of Childhood Cancer: One Sibling s Perspective. Issues in Comprehensive Pediatric Nursing, vol. 21, s på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, vil der i løbet af kort tid foreligge et informationshæfte til forældre om raske søskende til kræftsyge børn. Nr PSYKOLOG NYT 15

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen - En pjece til forældre om raske søskende til kræftsyge børn - Indhold: FORORD:... 1 HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE SØSKENDE?... 2 ÆNDRINGER I FAMILIEN:... 3 Eksempler

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Når ens barn får en alvorlig diagnose, er det meget almindeligt og naturligt at føle vrede. Ofte føler man sig uretfærdigt behandlet.

Når ens barn får en alvorlig diagnose, er det meget almindeligt og naturligt at føle vrede. Ofte føler man sig uretfærdigt behandlet. 1 DET ER OK AT VÆRE VRED Mange følelser og stemninger rammer én, når ens barn bliver ramt af en alvorlig, måske livstuende sygdom. Også barnet selv bliver naturligvis stærkt påvirket af situationen. Følelser

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Børn i sorg og krise

Børn i sorg og krise Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002

Læs mere

NÅR MOR ELLER FAR HAR KRÆFT

NÅR MOR ELLER FAR HAR KRÆFT BØRNEGRUPPE AF HELGE HALLMANN, GRETE HEDEGAARD OG ULLA JUEL-BLICHER NÅR MOR ELLER FAR HAR KRÆFT Børn af kræftsyge forældre kommer let til at gå alene med deres tanker og angst. Kræftens Bekæmpelse i Århus

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Når familien rammes af en demenssygdom

Når familien rammes af en demenssygdom Når familien rammes af en demenssygdom Program Demens et kompliceret fænomen At være pårørende Når den alvorlige sygdom rammer familien psykisk krise Den sygdomsramtes udfordringer Pårørendes udfordringer

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Workshop 33. Søskende

Workshop 33. Søskende Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Typiske belastninger i familier med en syg forælder. Uvished omkring diagnosen og prognosen Bekymringer for fremtiden

Typiske belastninger i familier med en syg forælder. Uvished omkring diagnosen og prognosen Bekymringer for fremtiden 1/16 Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har en alvorligt syg forælder. Den handler om almindelige måder at reagere på og om, hvad der kan hjælpe dig til at takle situationen.

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere