Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
|
|
- Bodil Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Politisk sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Indledning I januar 2012 udkom Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland har besluttet, at regionen og kommunerne udarbejder en sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft, som afklarer samarbejdet og ansvars- og opgavefordelingen mellem sektorerne. Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogrammet, idet der i sundhedsaftalen hovedsageligt fokuseres på samarbejde og overgange mellem sektorerne indenfor sundheds-, arbejdsmarkeds- og socialområdet. Den del af forløbsprogrammet, som vedrører palliation, er omfattet af Sundhedsaftalen for personer med behov for palliativ indsats. Rehabilitering og palliation skal ikke nødvendigvis ses som to adskilte indsatser, men kan i den konkrete sygdomssituation være overlappende. Borgeren kan således indgå i et rehabiliteringsforløb, selvom vedkommende er i et palliativt forløb. Sundhedsaftalen er en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale gældende for perioden Den udfolder det tværsektorielle samarbejde for kræftrehabilitering i Region Midtjylland. 2. Værdier for samarbejdet Følgende værdier ligger til grund for samarbejdet om kræftrehabilitering i Region Midtjylland: Respekt for borgerens ønsker og behov, når den rehabiliterende indsats planlægges Fokus på borger og pårørendes empowerment 1 /mestring. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde baseret på dialog, tillid og anerkendelse af faggruppernes faglige viden Let adgang for samarbejdspartnerne til at kontakte hinanden En rehabiliterende indsats på rette tid, sted og faglige niveau 1 En proces, hvorved mennesket opnår herredømme og kontrol over eget liv. Empowering er en gensidig proces, hvor ressourcer udvides snarere end at blive brugt op i et samarbejde mellem hjælper og klient. Mulighederne ligger i, at den professionelle forstår, hvordan mennesket oplever sig selv i konkrete fællesskaber. (Rappaport, J 1987, Terms of Empowerment / Exemplars of prevention. Toward a theory for community psychology. American Journal of community Psychology, vol. 15, No 2, 1987, s ) Side 1
2 3. Målsætninger Det overordnede formål med sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft er at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne og ikke mindst sikre, at borgerne tilbydes en rehabiliterende indsats, der tager udgangspunkt i de behov, den enkelte borger har. Sundhedsaftalen skal være med til at sikre, at der er én indgang til behandling, rehabiliteringstilbud og information, at overgangene fungerer optimalt, og at der er en tydelig ansvars- og opgavefordeling mellem sektorerne. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne, hospitalerne og almen praksis med denne sundhedsaftale får adgang til at benytte fælles kommunikationsredskaber, såsom skemaet til behovsvurdering. Det er centralt for sundhedsaftalen, at hele sundhedsvæsenet samarbejder med borgeren om dennes rehabiliteringsbehov, når borgeren får stillet diagnosen kræft, for derved at sikre en tidlig rehabiliteringsindsats. Endeligt er det et vigtigt formål med sundhedsaftalen, at den skal være med til at sikre en høj og ensartet kvalitet i rehabiliteringstilbuddene på tværs af kommunegrænser samt sikre en hensigtsmæssig kobling mellem rehabilitering og arbejdsmarkedet for borgere med kræft i de tilfælde, hvor det er relevant. 4. Indsatsområder I sundhedsaftalen er der sat fokus på en række områder i rehabiliteringsforløbet, som er genstand for en særlig opmærksomhed og indsats: 4.1 Samarbejde mellem sektorer I et kræftrehabiliteringsforløb involveres ofte både hospital, kommune og praktiserende læge. For at sikre borgeren et sammenhængende forløb er det vigtigt, at overgange og samarbejde mellem disse sektorer er aftalt og beskrevet. I sundhedsaftalen sættes der derfor fokus på at gøre kommunikationen og henvisningerne mellem sektorerne mere enkel og enslydende i alle dele af Region Midtjylland. Dette betyder bl.a., at der i sundhedsaftalen arbejdes på at skabe en god forløbskoordination, én indgang til sektorerne, en løbende inddragelse af almen praksis og et højt niveau af informationsdeling mellem sektorerne. 4.2 Tidlig opsporing Behovet for rehabilitering for en borger med kræft opstår ikke først, når borgeren har afsluttet sit behandlingsforløb, men er et behov, der for mange kan opstå i det øjeblik, diagnosen stilles. For at sikre, at borgeren i hele forløbet er i stand til at klare sin egen hverdag på et så højt fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau som muligt, er der derfor i sundhedsaftalen sat fokus på, at borgerens behov for rehabilitering identificeres så tidligt i behandlingsforløbet som muligt. 4.3 Borgere med særlige behov Specielt i forbindelse med borgere med særlige behov som eksempelvis socialt udsatte grupper, ældre, etniske minoriteter og borgere med psykisk sygdom, er det vigtigt, at det sundheds- og socialfaglige personale er opmærksomme på at vejlede borgeren i rehabiliteringsforløbet. Hospital, kommune og almen praksis har en udfordring i at sikre, at disse borgere tilbydes et overskueligt og sammenhængende rehabiliteringsforløb. Side 2
3 4.4 Børn og unge Børn og unge udgør et særligt indsatsområde i forbindelse med kræft-habilitering. I forbindelse med børn og unge anvendes begrebet habilitering og ikke rehabilitering, fordi børnene og de unge ikke blot skal bringes tilbage til deres funktionsniveau før sygdommen ramte, men også skal sikres en så normal fysisk, psykisk, social og intellektuel udvikling som muligt. Habiliteringsperiodens varighed kan derfor ikke afgrænses, men strækker sig langt op i voksenalderen. Hvor rehabiliteringen af voksne i erhverv har som et delmål at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet, er et væsentligt mål for børn og unges habilitering at tilpasse indsatsen til personens uddannelsesevner og uddannelsesbehov. 4.5 Komorbiditet Borgere med kræft kan have andre behandlingskrævende sygdomme end kræft. De praktiserende læger spiller en stor rolle i diagnosticering og eventuel behandling af borgernes komorbiditet, og det er derfor vigtigt, at almen praksis løbende informeres om borgerens behandlings- og rehabiliteringsforløb. Komorbiditet er derfor endnu et indsatsområde i sundhedsaftalen. Side 3
4 Administrativ sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Målgruppe for aftalen Sundhedsaftalen omfatter følgende borgere: Borgere, der i hospitalsregi har fået diagnosticeret en kræftsygdom Pårørende til borgere med kræft Sundhedsaftalen omfatter fagpersoner ansat i følgende organisationer: Hospitaler Kommuner Almen praksis 1.1. Graduering af indsatsen Hvert år bliver omkring 7000 borgere i Region Midtjylland diagnosticeret med kræft, og omkring 3300 dør som følge af deres kræftsygdom. Derudover lever omkring borgere i Regionen med kræft. 2 Det er dog langt fra alle borgere med kræft, der har behov for kræftrehabilitering, og borgernes behov varierer typisk meget. Hovedparten af borgere, der har et rehabiliteringsbehov, rehabiliteres i kommunalt regi, og kun en mindre del vil have behov for rehabilitering på hospitalet. Engelske estimater anslår, at indsatsen vedrørende rehabilitering af borgere med kræft kan differentieres som nedenfor. Disse estimater er omregnet til danske forhold: - 70 % af borgere med kræft vil have problemer, som de og deres pårørende selv kan håndtere med støtte fra fagprofessionelle, hvilket svarer til borgere ud af i alt , der lever med kræft i Danmark % af borgere med kræft vil have problemer, der kræver en fagprofessionelt ledet indsats. Det svarer til borgere i dansk sammenhæng. - Ca. 5 % vil have komplekse behov og dermed behov for en særlig tværfaglig indsats. Det svarer til patienter i dansk sammenhæng Definitioner 2.1. Rehabilitering I sundhedsaftalen anvendes WHO s definition på rehabilitering: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. I Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft benyttes desuden Hvidbogens definition af rehabilitering 4. Denne definition understreger i tillæg til ovenstående 2 Nøgletal, Kræftens Bekæmpelse, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 7 Side 4
5 definition, at formålet med rehabilitering er at bidrage til, at borgeren opnår et meningsfuldt liv, at indsatsen er målrettet og tidsafgrænset, samt at rehabilitering er baseret på en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Disse aspekter er også en del af definitionen på rehabilitering i denne sundhedsaftale Genoptræningsplan og plan for rehabilitering Hospitalet skal tilbyde en genoptræningsplan til borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning. Kommunen tilbyder herefter vederlagsfri genoptræning til borgerne. Genoptræningsplanen indeholder en beskrivelse af borgerens tidligere funktionsevne, en beskrivelse af borgerens funktionsevne på udskrivningstidspunktet samt en beskrivelse af borgerens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet. Det angives desuden, hvornår borgeren senest skal kontaktes af bopælskommune eller hospital angående tilrettelæggelse af genoptræning. Lovgivning vedrørende genoptræningsplan er beskrevet i Sundhedslovens 84 og 140. Kommunerne skal jf. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft og denne sundhedsaftale udarbejde en plan for rehabilitering til de borgere med kræft, der har behov for rehabilitering. Plan for rehabilitering er ikke reguleret i lovgivningen, dvs. borgerne har ikke et retsligt krav på at få udarbejdet planen, som det er tilfældet med genoptræningsplanen. Borgerne kan få udarbejdet en plan for rehabilitering uanset, om de har fået en genoptræningsplan eller ej. Planen udformes skriftligt eller mundtligt. 3. Økonomi Ifølge Kræftplan III er der afsat følgende midler til implementering af forløbsprogrammet: Forligsparterne er enige om på nationalt plan at afsætte 30 mio. kr. i 2012 og 40 mio. kr. årligt fra 2013 og frem til at understøtte implementeringen af forløbsprogrammet for kræftramtes rehabilitering og palliation i kommunerne og regionerne. De afsatte midler fordeles med 80 % til kommunerne og 20 % til regionerne efter bloktilskudsnøglen. Dette svarer til, at kommunerne tildeles 24 mio. kr. i 2012 og 32 mio. kr. i 2013 og frem, mens regionerne tildeles 6 mio. kr. i 2012 og 8 mio. kr. i 2013 og frem. 4. Lovgivning Indsatser til rehabilitering af borgere med kræft er reguleret i forskellige lovgivninger. Det er primært sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningslovgivningen, som anvendes i forbindelse med kræftrehabilitering. I bilag 1 er det fremhævet hvilke paragraffer fra Sundhedsloven og Lov om Social Service, den rehabiliterende indsats tager udgangspunkt i, samt hvilke områder indenfor beskæftigelses- og undervisningslovgivningen, der kan anvendes. 5. Ansvars- og opgavefordeling 4 Udfordringer i rehabilitering i Danmark, rehabiliteringsforum Danmark, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 11. Side 5
6 Der er aftalt følgende ansvars- og opgavefordeling mellem almen praksis, hospitalerne og kommunerne. Ansvars- og opgavefordelingen tager afsæt i Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Almen praksis ansvar og opgaver Almen praksis opgaver og ansvar i forbindelse med kræftrehabilitering er at varetage generelle opgaver, der ligger indenfor det alment medicinske område. Almen praksis er ansvarlig for at sikre overblik og kontinuitet i borgerens samlede sygdomsforløb og behandling. Den praktiserende læge er i samarbejde med hospitalet, ansvarlig for behandlingen af borgernes øvrige sygdomme - komorbiditet. Borgerne henvender sig til den praktiserende læge, hvis de har helbredsmæssige problemer, der ikke er direkte relateret til kræftdiagnosen, hvis de oplever senfølger af kræftsygdommen efter endt behandling, eller hvis de har yderligere behov for rehabilitering. Hvis den praktiserende læge vurderer, det er relevant, informerer denne kommunen og eventuelt hospitalet om igangsatte tiltag. Derudover kan den praktiserende læge informere borgeren om kommunale rehabiliteringstilbud og tilbud i frivillige organisationer samt henvise til psykolog og fysioterapi, hvis det vurderes, at borgeren har behov for dette. Kommunens rehabiliteringstilbud er beskrevet på Det er ikke nødvendigvis en forudsætning, at borgeren får en henvisning fra den praktiserende læge for at kunne deltage i kommunens rehabiliteringstilbud. Det fremgår af hvorvidt en henvisning nødvendig Hospitalernes ansvar og opgaver Hospitalerne har ansvaret for den sygdomsspecifikke rehabilitering i hospitalsregi. Derudover skal den behandlende afdeling tilbyde at afdække borgerens rehabiliteringsbehov eventuelt via et behovsvurderingsskema (se bilag 2). Dette sker i samarbejde med borgeren i forbindelse med initialbehandling. Ved behov udarbejdes en genoptræningsplan. Kræftrehabilitering er ligesom andre former for rehabilitering beskrevet i Den Danske Kvalitetsmodel (Standard Rehabilitering (1/2)) Sygdomsspecifik rehabilitering Under indlæggelse er hospitalet ansvarlig for at tilbyde borgere den nødvendige sygdomsspecifikke rehabilitering, dvs. rehabilitering, der er relateret til den specifikke kræftdiagnose og behandling deraf. Det kan eksempelvis være taletræning, lymfødembehandling eller oplæring i brug af stomi Behovsvurdering I forbindelse med opstart af behandlingsforløbet skal den behandlingsansvarlige afdeling foretage en vurdering af, hvorvidt borgeren har behov for rehabilitering. Dette skal ske umiddelbart efter, at diagnosen er stillet. Det skal registreres i EPJ, hvorvidt borgeren indledningsvist vurderes til at have et behov for rehabilitering eller ej (afkrydsningsfelt). Alle borgere skal have vurderet deres behov for rehabilitering, og det foreslås, at dette gøres vha. et behovsvurderingsskema. Denne behovsvurdering afdækker systematisk borgerens behov for rehabilitering. Pårørende kan opfordres til at deltage i afdækningen. Behovsvurderingen er et øjebliksbillede og kan derfor gentages flere gange i et rehabiliteringsforløb. Ved afslutning af hospitalsbehandling kan borgerens behov for rehabilitering vurderes igen, for at give et så aktuelt billede af borgerens behov som muligt. Hvis en borger genindlægges, udføres en ny behovsvurdering, hvis det skønnes nødvendigt. Side 6
7 Hospitalerne og kommunerne 6 opfordres til at foretage deres behovsvurdering på baggrund af vedlagte behovsvurderingsskema (Bilag 2) 7. Behovsvurderingsskemaet består af en forside og en bagside. Forsiden er et afkrydsningsskema, som udfyldes af borgeren. Der er mulighed for at krydse af inden for en række hovedområder. For hvert emne kan der krydses af i Brug for støtte?. Når borgeren har udfyldt forsiden, tager en sundhedsfaglig person en dialog med borgeren og gerne pårørende om de afdækkede behov. I dialogen bringer fagpersonen sine relevante observationer i spil. Personalet skal understrege overfor borgeren, at det er kommunen, der vurderer hvilke rehabiliteringsindsatser, borgeren i sidste ende kan tilbydes. Hvis borger og fagperson vurderer, at der er behov for en indsats, udfyldes bagsiden af skemaet. I rubrikken Hvilke områder er afdækket, som du ønsker støtte til? beskrives de behov for rehabilitering, som borgeren ønsker hjælp til. I rubrikken Handlinger beskrives hvilke aktiviteter, det sundhedsfaglige personale sætter i gang på baggrund af behovsvurderingen, og hvilke aktiviteter, de vurderer, kan sættes i gang samt hvem, der kan være ansvarlig herfor. Hospitalet henviser til den koordinerende instans i kommunen. Skemaet udleveres til borgeren, som opfordres til at bringe skemaet med videre til kommune og praktiserende læge. Fagpersonen dokumenterer afdækning af behov (afkrydsningsfelt) og eventuelle handlinger i EPJ. Hos borgere med fortrinsvist palliative behov, anvender hospitaler og kommuner EORTC QLQ PAL 15-skemaet til afdækning af behov. (jf. sundhedsaftalen om palliation) Genoptræning Hospitalet har pligt til at udarbejde en genoptræningsplan for borgere, som har et lægefagligt begrundet behov for almindelig eller specialiseret ambulant genoptræning jf. Sundhedslovens 84. Genoptræningsplanen sendes til praktiserende læge og kommunen. En genoptræningsplan er en del af den samlede rehabiliteringsindsats. Hospitalet er ansvarlig for at tilbyde specialiseret ambulant genoptræning. Borgerne modtager specialiseret ambulant genoptræning indtil den tidligere funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne er opnået. Ergo- og fysioterapeuter sender ved behov status for genoptræning til egen læge og kommune Videreformidling af information om borgeren til kommunen Når borgeren er klar til rehabilitering i kommunalt regi, skal hospitalet informere kommunen herom. Her skal hospitalet oplyse borgerens navn og telefonnummer samt kontaktoplysningerne på en sundhedsfaglig kontaktperson på afdelingen. Det anbefales endvidere, at hospitalet videresender konklusionerne på deres behovsvurdering af borgeren. På sigt vil overlevering af information omkring borgere fra hospital til kommune ske via EPJ. Indtil dette bliver muligt, sendes information via sikker , advis eller fax til én given adresse i kommunen. (se Kommunernes ansvar og opgaver Kommunerne har hovedopgaven og ansvaret for det generelle rehabiliteringsforløb 8. Det kan ske, mens borgerne modtager ambulant behandling for deres kræftsygdom eller, når de har afsluttet deres behandlingsforløb. 6 Se beskrivelse af kommunernes anvendelse af behovsvurderingsskemaet i afsnit Behovsvurderingsskemaet tager udgangspunkt i Dallundskalaen, som igen er inspireret af Memorial Sloan-Kettering Distress Thermometer. Side 7
8 Kommunernes opgaver og ansvar i forbindelse med kræftrehabilitering fordeler sig på en bred vifte af forvaltningsområder. Det er primært inden for sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, at kommunen har ansvar for at tilbyde borgeren rehabilitering Koordinering af forløbet Kommunerne har ansvaret for at sikre, at den kommunale rehabiliterende indsats koordineres. Det kan eksempelvis ske via tværfaglige teams. Kommunen sørger således for at samordne de sundhedstilbud, sociale tilbud, arbejdsmarkeds- og uddannelsestilbud, borgerne får i forbindelse med deres kræftrehabilitering. Kommunen skal sikre én let og overskuelig indgang for borgerne, de pårørende og samarbejdsparterne Plan for rehabilitering Senest 3 hverdage efter at hospitalet har informeret kommunen om borgeren, kontakter kommunen borgeren for at aftale det videre forløb. Når borgeren begynder sin kommunale rehabilitering, udarbejdes en plan for rehabilitering sammen med borgeren. Dette sker på baggrund af den behovsvurdering, der er foretaget på hospitalet, samtale med borgerne og eventuelt en genoptræningsplan. Planen kan indeholde tilbud om såvel fysiske, psykiske samt sociale tiltag. Det kan eksempelvis være fysisk træning, støttende samtaler til borger/pårørende- inkl. børn, gruppeforløb for borgere med kræft eller støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De kommunale tilbud kan ses på Det forudsætter ikke nødvendigvis en henvisning fra egen læge for at kunne deltage i kræftrehabiliteringstilbuddene. Det fremgår af hvilke tilbud, der kræver henvisning. Borgerne tilbydes de rehabiliterende ydelser, indtil den tidligere funktionsevne eller bedst mulige funktionsevne er opnået. Borgerne kan endvidere tilbydes almindelig ambulant genoptræning på baggrund af en genoptræningsplan (Sundhedslovens 140). Fysioterapeuter og ergoterapeuter sender ved behov status for genoptræning til praktiserende læge og hospitalet. Kommunen orienterer den praktiserende læge om igangsættelse af rehabiliteringstiltag og ved afslutning gives en kort status. Begge sker via korrespondancemodulet i med.com. Kommunen har ansvaret for løbende at udarbejde nye behovsvurderinger sammen med borgeren, hvis det fagligt skønnes nødvendigt. Kommunerne bruger vedlagte behovsvurderingsskema (se beskrivelsen i afsnit 5.2.3). Se bilag Arbejdsmarkedsområdet Borgerne kan som led i deres rehabiliteringsforløb få behov for forskellige sociale ydelser. Det er kommunen, der har ansvaret for at levere disse ydelser. Ydelserne kan relatere sig til arbejde - eksempelvis beskæftigelsesrettede initiativer, sygedagpenge, pension eller uddannelse. 8 Den generelle indsats retter sig imod borgerens og pårørendes mangeartede behov, der skyldes forekomsten af kræft generelt og tager således ikke afsæt i en specifik diagnose eller behandling. Indsatsen kan fx bestå i støtte til hverdagslivet under sygdomsforløbet, til daglig livsførelse og orlov samt vejledning og støtte til fysisk træning. - Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 16 Side 8
9 En stor del af de voksne, som rammes af kræft, og som på den baggrund i en periode ikke er i stand til at varetage et arbejde, vil som udgangspunkt være berettiget til sygedagpenge. Sygedagpengeloven sikrer dem en forsørgelse så længe, de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom i op til 1 år. Herefter vil de som udgangspunkt ikke være berettiget til sygedagpenge, selvom de fortsat er syge, medmindre de opfylder en af lovens meget snævert formulerede undtagelsesbestemmelser, som tillader forlængelse af sygedagpengene i et kortere tidsrum. For de borgere, som ikke opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge, vil deres forsørgelse i nogle tilfælde være dækket af reglerne om kontanthjælp. Borgerne har mulighed for at blive omfattet af standby-ordningen, hvor Jobcentrets opfølgning vil ske uden kontakt til borgerne. Standby-ordningen bliver først aktiveret i det øjeblik, borgerne selv beder om det. 9 Uanset forsørgelsen har Jobcentret ansvaret for at hjælpe borgeren med at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette vil ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af den pågældende borgers situation og behov. Indsatsen kan have karakter af tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. For borgere på sygedagpenge vil der også være mulighed for gradvis tilbagevenden i form af delvis raskmelding Cases med eksempler på rehabiliteringsforløb Bilag 3 indeholder 2 cases, som beskriver eksempler på rehabiliteringsforløb. Der er i casene lagt vægt på at beskrive hvilke aktører, der har været inde over forløbet samt samarbejdet mellem sektorerne. Formålet er at beskrive, hvor forskelligt et rehabiliteringsforløb kan tage sig ud og hvordan, sundhedsaftalen anvendes Habiliteringsforløb for børn og unge med kræft Kræftsygdomme hos børn og unge er sjældne og meget forskelligartede. Behandlingerne såvel som habiliteringstiltagene er derfor ofte komplicerede og højtspecialiserede Almen praksis ansvar og opgaver ift. børn og unge Almen praksis ansvar og opgaver i forbindelse med børn og unge svarer til beskrivelsen i afsnit 5.1. Støtte til forældre og søskende til børn med kræft er ligeledes en opgave for almen praksis Hospitalernes ansvar og opgaver ift. børn og unge Hospitalet har hovedansvaret for habilitering af børn og unge med kræft. Hospitalerne er desuden ansvarlige for det medicinske forløb, herunder som tovholder i forhold til forskellige medicinske specialer, sygdomsspecifik habilitering samt ambulant opfølgning. Hospitalerne har ansvar for at afholde netværksmøder, som er informerende møder med deltagelse af relevante aktører i forløbene. Dette kan eksempelvis være: Barnet/ den unge med kræft, dennes nærmeste familie og evt. venner, egen læge, familiens sagsbehandler i kommunen, repræsentanter fra daginstitutionen, eller skolen/sfo, sygeplejerske fra behandlende hospitalsafdeling og behandlende læge på hospitalet. Der afholdes netværksmøder kort efter behandlingsstart og ved afslutningen af behandlingen. Det er ligeledes hospitalernes ansvar at tage kontakt til kommunerne i de tilfælde, hvor kommunerne bør iværksætte neuropsykologiske tests og genoptræningsforløb. 9 Borgere med hudkræft eller forstadier til kræft er ikke automatisk berettiget til standby-ordningen. Standbyordningen vil da blive aktiveret på baggrund af en socialfaglig vurdering i Jobcenteret. Side 9
10 Hospitalet benytter ikke behovsvurderingsskemaet til at vurdere barnets/den unges behov for habilitering. Hospitalet er i kontakt med barnet/den unge over en meget lang periode og har derfor gode forudsætninger for løbende at vurdere habiliteringsbehovene. Behovsvurderingen sker som en tværfaglig indsats mellem plejepersonale, læger, skolelærere, psykologer, fysioog ergoterapeuter samt eventuelle andre fagprofessionelle Kommunernes ansvar og opgaver ift. børn og unge Kommunerne herunder PPR har ansvaret for udførelse af neuropsykologiske tests på de børn og unge, som har neuropsykologiske problemer eller har haft et forløb, som indebærer stor risiko for udvikling af sådanne problemer. Neuropsykologiske tests er vigtige for at afklare den enkeltes evner og mangler mhp. at tilbyde den optimale skolegang, uddannelsesplan og videreuddannelse, arbejdstræning og ungdoms-botilbud som socialiseringstræning. Kommunerne har endvidere ansvaret for genoptræningsforløb og støtte til re-socialisering efter isolation under behandlingsforløbet. Kommunerne har til opgave at have skærpet opmærksomhed på at tilbyde erhvervsvejledning og evt. arbejdsprøvning til de unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse eller studie som følge af kræftsygdommen Case med eksempel på habiliteringsforløb for børn og unge Bilag 4 indeholder en case, som beskriver et eksempel på et habiliteringsforløb for et barn med kræft. Der er i casen lagt vægt på at beskrive hvilke aktører, der har været inde over forløbet samt samarbejdet mellem sektorerne. Formålet er at beskrive, hvordan et rehabiliteringsforløb kan tage sig ud og hvordan, sundhedsaftalen anvendes Hospicernes ansvar og opgaver Hospices opgaver og ansvar er beskrevet i sundhedsaftalen for personer med behov for palliativ indsats. 6. Frivillige organisationer Praktiserende læger, hospitaler og kommuner kan informere borgerne om tilbud i frivillige organisationer. Eksempelvis dækker tilbuddene i Kræftens Bekæmpelse over: Åben rådgivning, hvor alle kan få professionel rådgivning og samvær med ligestillede i rådgivningscentrene Kurser og aktivitetstilbud Netværk og grupper Åben café Frivillige på hospitalerne Kræftlinjen landsdækkende telefonisk rådgivning Tilbuddene er yderligt beskrevet i bilag 5 samt på 7. Organisering af samarbejdet Samarbejdet organiseres som udgangspunkt i klyngestyregrupperne. Såfremt den enkelte klyngestyregruppe finder det nødvendigt, kan der etableres netværksmøder for aktørerne i kræftrehabiliteringsindsatsen. Side 10
11 Formålet kan som udgangspunkt være: Erfaringsudveksling, forbedring af aktuelle rehabiliteringstilbud eller udvikling af nye samt etablering af fælles rehabiliteringstilbud. 8. Plan for implementering af aftalen Sundhedsaftalen implementeres hovedsageligt via de lokale klyngestyregrupper. Arbejdsgruppen bag udarbejdelsen af sundhedsaftalen vil indledningsvist præsentere sundhedsaftalen for klyngestyregrupperne, som derefter vil være ansvarlige for den kommunale og regionale implementering. Klyngestyregrupperne vurderer, om det er relevant at præsentere sundhedsaftale for andre lokale samarbejdsfora som eksempelvis Kommunale Lægelige Udvalg og hvorvidt fælles undervisningsinitiativer som ex. Fælles Skolebænk skal iværksættes. Derudover gøres sundhedsaftalen tilgængelig for sundhedspersonalet på hospitaler, i kommunerne og almen praksis ved at lægge aftalen i hhv. e-dok og på I tillæg til disse initiativer, afholdes der et temamøde i efteråret 2013 for relevant sundhedsfagligt og socialfagligt personale samt på arbejdsmarkedsområdet. Formålet med temamødet vil være drøftelse af implementeringen af aftalen. Side 11
12 9. Plan for evaluering af aftalen Ifølge Den Danske Kvalitetsmodel skal forløbsprogrammer revideres hvert tredje år. Sundhedsaftalen er udfærdiget på baggrund af Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft og skal derfor evalueres og revideres primo Derudover skal der hvert år foretages en evaluering af sundhedsaftalens målsætninger vha. monitorering på følgende udvalgte indikatorer: De overordnede formål med sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft er: - At sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne - At sikre at rehabiliteringsindsatsen tager udgangspunkt i borgernes behov Det er disse formål, sundhedsaftalen helt overordnet skal opfylde. Med udgangspunkt i de to formål er der i nedenstående skema formuleret følgende tre målsætninger, som aftalen evalueres på baggrund af: Målsætning Succeskriterium Målemetode og tidspunkt Ansvarlig Borgere med kræft får vurderet deres behov for rehabilitering på hospitalet 90 % af patienter diagnosticeret med kræft, får vurderet deres behov for rehabilitering inden afslutning af deres behandlingsforløb I EPJ afkrydses, om borgeren har fået tilbudt behovsafdækning, og hvorvidt borgerne har behov for rehabilitering eller ej. Udtræk fra EPJ i 2015 Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning 10 Kommunale rehabiliteringstilbud benyttes af alle borgere med kræft, der har behov herfor 11 Borgere med kræft oplever den rehabiliterende indsats som sammenhængende på tværs af sektorerne Antallet af patienter, der benytter sig af rehabiliteringstilbud i kommunerne stiger. Dvs. at der registreres en stigning i antal opstartede forløb i perioden 1/ til 31/ og frem. Hovedparten af de interviewede borgere oplever sammenhæng i den rehabiliterende indsats. Registrering af hvor mange borgere med kræft, der opstarter et rehabiliteringsforløb i kommunen. Registrering af hvorvidt disse borgere er henvist fra hospital eller egen læge eller selv har henvendt sig. Udtræk fra kommunale omsorgssystemer i 2015 Fokusgruppeinterview med borgere med kræft i 2015 Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning 10 Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning er ansvarlig for udarbejdelsen af den generelle sundhedsaftale om indlæggelse og udskrivning samt opfølgning på aftalen. Kommunerne, hospitalerne og praktiserende læger er repræsenteret i temagruppen. Temagruppen vedr. indlæggelse og udskrivning er ansvarlig for opfølgningen på målsætningerne i denne aftale, men den kan inddrage arbejdsgruppen vedr. sundhedsaftalen om rehabilitering i forbindelse med kræft i arbejdet med opfølgning på målsætningerne. 11 Antallet af borgere, der på hospitalet vurderes til at have behov for rehabilitering, og antallet af borgere, der opstarter et rehabiliteringsforløb i kommunerne, er ikke umiddelbart sammenlignelige, da nogle borgere med kræft vælger ikke at benytte sig af tilbuddene i kommunerne, samt at hospitalet også henviser til andre rehabiliteringstilbud end kommunernes. Side 12
13 Sundhedsfaglig sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Konkret ansvars- og opgavefordeling hvem gør hvad, hvornår og hvordan Nedenstående skema viser de aftaler, der er indgået mellem kommuner, hospitaler og almen praksis på kræftrehabiliteringsområdet. Det er en beskrivelse af de aktiviteter, der sker i forløbet, hvem der er ansvarlig for den enkelte aktivitet samt hvordan der kommunikeres mellem parterne i forløbet. Aktivitet Ansvarlig instans Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem Komorbiditet Praktiserende læge Henvisning til hospital ved behov Almen praksis Information om kommunale rehabiliteringstilbud, samt tilbud fra frivillige organisationer Henvisning til psykolog, fysioterapi og kommunal rehabilitering, hvis kommunen kræver dette. Praktiserende læge Praktiserende læge Ingen kommunikation Psykolog Henvisning Fysioterapi Henvisning Rehabilitering Eventuel henvisning Almen praksis Særlige aktiviteter ift, børn og unge Støtte til forældre og søskende Praktiserende læge Ingen kommunikation Side 13
14 Aktivitet Ansvarlig instans Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem Sygdomsspecifik rehabilitering Relevant afdeling Ingen kommunikation Vurdering af, hvorvidt der er et rehabiliteringsbehov evt. vha. behovsvurderingsskema Relevant afdeling Dokumenteres i EPJ samt udleveres til borgeren, som medbringer dette ved konktakt med kommunen og praktiserende læge. Hospitalet Videreformidling af information om borgeren til kommunen når borgeren er klar til rehabilitering i kommunalt regi Relevant afdeling Her oplyses borgerens navn og telefonnummer, samt kontaktoplysningerne på en sundhedsfaglig kontaktperson på afdelingen. Det anbefales endvidere at hospitalet konklusioner på behovsvurderingen medsendes. Kommunikation sker via SFI i EPJ. Indtil implementering benyttes sikker , advis eller fax. Kontaktliste over kommunerne kan findes i E-Doc og på Udarbejdelse af genoptræningsplan til specialiseret eller almindelig ambulant genoptræning, hvis der er et lægefagligt begrundet behov herfor Relevant afdeling Genoptræningsplan sendes til kommune og praktiserende læge Specialiseret ambulant genoptræning Fysioterapeut/ergoterapeut Fysioterapeuter og ergoterapeuter sender ved behov status for genoptræning til praktiserende læge og kommune. Hospitalet Særligt i forhold til børn og unge Netværksmøder Aarhus Universitetshospital - Børneafdelingen Anmodning om neuropsykologiske tests Aarhus Universitetshospital Børneafdelingen Indkaldelse af relevante aktører i forløbet til møde Anmodning sendes til kommunen Side 14
15 Aktivitet Ansvarlig instans Kommunikation til eksterne samarbejdspartnere, hvem informerer om hvad til hvem Koordinering af forløbet Koordinerende instans på kræftområdet Ingen kommunikation Kontakt til borgeren senest tre hverdage efter henvendelse fra hospitalet Udarbejde plan for rehabilitering Koordinerende instans på kræftområdet Koordinerende instans på kræftområdet Ingen kommunikation Praktiserende læge orienteres om igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag Kommunen Behovsvurdering evt. ved hjælp af behovsvurderingsskemaet Koordinerende instans på kræftområdet Ingen kommunikation Almindelig ambulant genoptræning Fysioterapeut/ergoterapeut Fysioterapeuter og ergoterapeuter sender ved behov status for genoptræning til praktiserende læge og hospitalet Særlige kræftrehabiliteringstilbud Ansvarlig for det konkrete rehabiliteringstilbud Praktiserende læge orienteres om igangsættelse og afslutning af rehabiliteringstiltag Sociale ydelser (sygedagpenge, førtidspension) Jobcenter Praktiserende læge anmodes om lægeerklæring Tilbagevenden til arbejdsmarkedet Jobcenter Samarbejde med arbejdspladsen Særligt ift. Børn og unge Kommunen Neuropsykologiske tests Neuropsykolog Hospitalet og almen praksis orienteres om resultater af testen Resocialisering efter isolation Børne/unge afdeling eller familieafdelingen Ingen kommunikation Erhvervsvejledning og uddannelsesvejledning UU vejledningen Ingen kommunikation Side 15
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereSundhedsaftale. Om rehabilitering i forbindelse med kræft. Regionshuset Viborg. Nære sundhedstilbud Strategi og planlægning
Sundhedsaftale Om rehabilitering i forbindelse med kræft Regionshuset Viborg Nære sundhedstilbud Strategi og planlægning Politisk sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Indledning
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereN O V E M B E R
A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft
En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indledning... 3 3. Målsætninger for samarbejdet... 3 4. Begrebsafklaring...
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereGenoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs merePROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs
Læs mereInformation om genoptræning efter sygehusindlæggelse
Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og
Læs mereForslag til organisering af hjerneskadeindsatsen
NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden
Læs mereRegion Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning 3. september 2015 Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereTværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft
Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Marts 2015 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Indledning...
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereOversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale
Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale initiativer (opdateret 3.10.) Afsnit i sundhedsaftalen Beskrivelse af indsats Status Forankring Slutrapportering Vision
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDen nye sundhedsaftale
Den nye sundhedsaftale 2015 2018 www.sundhedsaftalen.rm.dk Hvad er sundhedsaftalen? En politisk aftale ml region og kommuner (myndigheder) Udarbejdes for hver valgperiode Sundhedsloven 205 Fastsætter rammer
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereOnkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Onkologisk Afdeling, Onkologisk behandling: Strålebehandling, kemoterapi, lindrende behandling og pleje samt kontrolforløb. Vi har centerfunktion i regionen og landsfunktion ved visse sygdomme Ca. 7.500
Læs mereBehovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan
Bilag Behovsvurdering vedrørende rehabilitering og palliation i forbindlese med kræft Koncept og implementeringsplan Kræftplan III beskriver afsættet for det nationale Forløbsprogram for rehabilitering
Læs mereTil Hjerneskadesamrådet. Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 11. juni /. Deltagere: Se vedlagte deltagerliste
Regionshuset Viborg Til Hjerneskadesamrådet Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 11. juni
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs merePorteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019
Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering maj 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer
Læs mereReferat fra møde i arbejdsgruppen vedr. genoptræning den 3. september 2015
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde i arbejdsgruppen vedr. genoptræning den 3. september 2015 Deltagere:
Læs merePorteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019
Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering august 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs mere