Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC"

Transkript

1 Informationsbrochure Hvidovre Hospital Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

2 Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure April oplag Udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Folderen kan bestilles hos HNPCC-registret. Se adresse på bagsiden. ISBN:

3 Indhold Indhold Indledning Hvad er HNPCC? Hvordan får man HNPCC? Forskellige typer af HNPCC Hvordan bliver man undersøgt for HNPCC? Har jeg forøget risiko, og skal jeg følge et kontrolprogram? Undersøgelse og kontrol af familien Hvordan kan jeg undgå at få tarmkræft? Hvilke andre kræftformer skal jeg muligvis undersøges for? Hvilket kontrolprogram skal jeg følge? Symptomer på kræft Er forebyggende operation aktuel? Hvordan lever jeg med HNPCC? HNPCC-registret Oplysninger til forsikringsselskab Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning?

4 Indledning Arvelighed har betydning hos ca. hver femte, der får tarmkræft. Den hyppigste form for arvelig tarmkræft er HNPCC (Hereditær non-polypøs colorektal cancer). I Danmark var der i 2014 ca HNPCC familier. Personer med HNPCC har høj risiko for at udvikle kræft i tyktarm og endetarm. Heldigvis opdages den forhøjede risiko ofte, inden kræften opstår. Der er gode muligheder for at få fjernet forstadier, inden de når at udvikle sig til kræft, hvis man følger de anbefalede kontrolprogrammer. Langt de fleste med HNPCC, som følger kontrolprogrammerne, lever helt normale liv og bliver lige så gamle som alle andre. I denne pjece kan du få information om, hvad HNPCC er. Du kan læse om, hvordan sygdommen opstår, hvordan den viser sig, og hvad der kan gøres for at undgå at få kræft. Du kan også finde information om, hvor du kan få rådgivning. 4

5 Hvad er HNPCC? Hereditær non-polypøs colorectal cancer (HNPCC) er ikke én bestemt sygdom, men en betegnelse, der dækker over flere former for arvelig kræft. Fælles for alle med HNPCC er, at de har arvet en forhøjet risiko for at få kræft, primært i endetarm og tyktarm. I nogle familier er der også en øget risiko for kræft i livmoderen. I sjældne tilfælde forekommer kræft i æggestokke, urinveje, tyndtarm, mavesæk, galdeveje, hud eller hjerne. Det kan være tegn på arvelig tarmkræft (HNPCC) hvis: Der er flere tilfælde af tarmkræft hos nært beslægtede familiemedlemmer. En eller flere i familien har fået tarmkræft, inden de fyldte 50 år. En eller flere i familien har haft tarmkræft, og andre familiemedlemmer har haft kræft i livmoderen. HNPCC er en såkaldt arvelig dominant sygdom, der skyldes en ændring i et eller flere gener. Det er indtil videre kun lykkedes at finde den præcise genændring i nogle af HNPCC familierne. En ændring i et gen kaldes en mutation. Generne er de arveanlæg, der findes i alle celler i kroppen. De bestemmer vores fysiske kendetegn, som hårfarve, øjenfarve, højde og blodtype. Generne indeholder oplysninger i form af DNA, som er en slags kemisk kode, der bærer arveanlægget videre fra generation til generation. Det er forskelligt fra familie til familie, hvor høj risikoen er, og hvor tidligt i livet man skal være opmærksom på symptomer på kræft og starte i et kontrolprogram. Kontrolprogrammet tilpasses den enkelte families risiko. Selv om man har arvet en forhøjet risiko for at få kræft, er det ikke sikkert, at man udvikler sygdommen. I nogle familier er risikoen for at udvikle sygdommen 20 pct., mens den i andre familier er pct. 5

6 Hvordan får man HNPCC? HNPCC arves som regel fra den ene af forældrene. Hvis man har arvet en genændring (mutation) i et HNPCC-gen, har man ikke arvet kræft, men en forhøjet risiko for at få kræft. Man kan kun give HNPCC videre til sine børn, hvis man selv har mutationen. For hvert barn man får, er der 50 pct. risiko for, at barnet arver mutationen, og dermed også 50 pct. chance for, at barnet ikke arver mutationen. Forskellige typer af HNPCC HNPCC kan inddeles i flere grupper alt efter, om man kan finde en mutation hos familien eller ej, og om man har høj eller moderat øget risiko for kræft i forhold til befolkningen generelt. Familiær arvelig tarmkræft med kendt mutation (Lynch syndrom) I nogle familier er det muligt at finde en mutation i et af de gener, der reparerer de fejl, der kan opstå, når celler deler sig (reparationsgenerne). Disse familier kaldes Lynch syndrom familier, opkaldt efter Dr. Henry Lynch. Findes en mutation i reparationsgenerne i din familie, er det muligt ved hjælp af en blodprøve at undersøge, om du eller andre i din familie har arvet den. Hvis du ikke har arvet mutationen, har du ikke højere risiko for at udvikle kræft end alle andre. Det samme gælder dine eventuelle børn. Personer med Lynch syndrom har en høj risiko for at udvikle tarmkræft (50-80 pct.) i en tidlig alder. Kvinder med Lynch syndrom har derudover en høj risiko for at udvikle livmoderkræft (40-60 pct.) samt kræft i æggestokkene (10 pct.). I Lynch syndrom familier vil sygdommen ofte udvikle sig før 50-års alderen (hos enkelte allerede fra 25-års alderen), hvis ikke man følger et regelmæssigt kontrolprogram. Familiær arvelig tarmkræft med ukendt mutation Der arbejdes hele tiden på at finde nye mutationer, der kan forklare, hvorfor nogle familier har en forhøjet risiko for arvelig tarmkræft. I de fleste HNPCC familier har man endnu ikke fundet den eller de forandringer/mutationer i generne, der er skyld i den forhøjede risiko. DNA test af resten af familien er derfor ikke mulig. Hvis du tilhører en sådan familie, bliver din risiko vurderet ud fra din families kræfthistorie. Din risiko for at udvikle tarmkræft i løbet af livet kan blive vurderet til at være enten moderat forhøjet (15-20 pct.) eller høj (op til 50 pct.). Personer fra familier med ukendt mutation udvikler typisk kræft i en højere alder (over 50 år) end familier med kendt mutation. Også for personer fra familier med ukendt mutation gælder det, at deres risiko for kræft nedsættes betydeligt ved at følge et regelmæssigt kontrolprogram. 6

7 Hvordan bliver man undersøgt for HNPCC? Din egen læge eller en læge på hospitalet kan henvise dig til HNPCC registret eller til en klinisk genetisk afdeling, hvis der er mistanke om arvelig risiko for tarmkræft. Du kan også selv henvende dig til HNPCC registret og få råd og vejledning. Hvis du er informeret om mulig risiko af en slægtning eller har fået tilsendt et informationsbrev fra HNPCC registret, kan du også henvende dig direkte til HNPCC registret eller en klinisk genetisk afdeling. Du kan finde kontaktoplysninger bagerst i pjecen. Undersøgelse af om du har risiko for arvelig tarmkræft, foregår på en klinisk genetisk afdeling evt. i samarbejde med HNPCC registret. Her vil din families kræfthistorie blive kortlagt. I den forbindelse kan du blive bedt om oplysninger om kræft i din familie, og familiens stamtræ vil blive tegnet. I nogle tilfælde vil registeroplysninger blive brugt for at sikre, at oplysningerne om kræft er så korrekte som muligt. Ud fra stamtræet og vævsanalyser (se nedenfor) vil lægen vurdere din families risiko for arvelig kræft, og hvorvidt det er relevant at tage en blodprøve til undersøgelse af generne (se nedenfor). MAND KVINDE KRÆFT I TYKTARM ALDER 55 KRÆFT I TYKTARM ALDER 70 KRÆFT I ENDETARM ALDER 30 Ved rådgivningen på den klinisk genetiske afdeling informerer lægen om, hvad arvelighed betyder for dig og din familie, og om fordele og ulemper ved at få taget en blodprøve. Du vil blive henvist til et kontrolprogram, hvis det er relevant. Det kan tage flere måneder, nogle gange op til et år, at få en samlet konklusion, da det er tidskrævende at få information samlet om alle i en familie, og det kan tage lang tid at få blodprøver undersøgt for forandringer i generne. Vævsanalyse Det er i dag rutine, at alle patienter, der bliver opereret for tarmkræft, får foretaget en speciel vævsanalyse af kræftknuden. Det er også muligt at undersøge kræftknuder fra personer, der tidligere er opereret for kræft. Hvis denne analyse er positiv, kan det tyde på, at kræften kan være arvelig, og man vil blive tilbudt at få det undersøgt nærmere ved genetisk rådgivning og eventuelt undersøgelse af generne (DNA-analyse). DNA-analyse - blodprøve For at finde en forandring i et af reparationsgenerne vil lægerne først analysere en blodprøve fra et familiemedlem, som har eller har haft kræft. Hvis der bliver fundet en 7

8 genændring, er det muligt at teste andre familiemedlemmer, hvis de selv ønsker det. Lægerne vil tilbyde en test, når der er mistanke om, at en familie har høj risiko. Hvis ingen af de kræftramte familiemedlemmer er i live, vil det ofte ikke være muligt at gennemføre en DNA-analyse. Har jeg forøget risiko, og skal jeg følge et kontrolprogram? Den genetiske udredning afsluttes med en samtale mellem dig (og de pårørende du eventuelt har med til samtalen) og lægen på den klinisk genetiske afdeling. Her taler I om din og din families risiko for at have arvelig tarmkræft, om svaret på en eventuel blodprøve, samt om hvad der kan gøres for at forebygge kræft. Resultatet af udredningen kan vise: 1. At du og din familie ikke har øget risiko for tarmkræft i forhold til den generelle befolkning. 2. At du og din familien har en moderat forøget risiko. 3. At du og din familien har en høj risiko. Vurderingen af risikoen har betydning for hvilket kontrolprogram du og din familie får tilbudt. Lægen vil fortælle dig om kontrolprogrammet og hjælpe dig med at få kontakt til de steder, hvor kontrolundersøgelserne foregår. Undersøgelse og kontrol af familien Hvis der er fundet en forandring i et af reparationsgenerne, er det muligt at teste øvrige familiemedlemmer. HNPCC registret og den klinisk genetiske afdeling kan hjælpe med at informere de øvrige familiemedlemmer om muligheden for dette. Hvis din familie har arvelig tarmkræft uden forandring i reparationsgenerne, anbefaler vi, at alle børn, forældre og søskende til én, der har haft tarmkræft, følger det forebyggende kontrolprogram. Fætre, kusiner, onkler og tanter skal kun i kontrol, hvis de selv er børn, forældre eller søskende til et familiemedlem, der har haft kræft. 8

9 Hvordan kan jeg undgå at få tarmkræft? Tarmkræft begynder som regel med en lille udvækst på indersiden af tyktarmen eller endetarmen. Med tiden kan der i udvæksten opstå celleforandringer. Hvis ikke disse fjernes, kan de over nogle år udvikle sig til forstadier til kræft og senere til en kræftknude. I familier med den højeste risiko kan forandringerne vise sig allerede fra 25-års alderen. Regelmæssige kikkertundersøgelser af tarmen (koloskopi) er den mest effektive måde at undgå at få tarmkræft. Når koloskopi foretages regelmæssigt (for de flestes vedkommende hvert 2. år), kan forstadier til kræft opdages og fjernes. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om der er arvelig risiko for kræft i familien, så alle, der er i risiko, kan få tilbud om at deltage i de forebyggende undersøgelser. Koloskopi Koloskopi er en kikkertundersøgelse, hvor lægen under selve undersøgelsen kan opdage og fjerne eventuelle forstadier til kræft i tarmen, inden de når at udvikle sig til kræft. Undersøgelsen foregår ved, at der føres en tynd bøjelig slange med en kikkert i spidsen ind gennem endetarmen. Det kan føles ubehageligt og gøre ondt, særligt når der pustes luft ind i tarmen. Det er muligt at få smertestillende og beroligende medicin under undersøgelsen, som varer mellem ½ og 1 time. Det er meget individuelt, om der er behov for medicin i forbindelse med undersøgelsen. For at få bedst muligt overblik over indersiden af tarmen skal den være tom ved undersøgelsen. Udrensningen sker ved, at du drikker noget væske, som får tarmen til at tømme sig. Dette foregår i løbet af to dage inden undersøgelsen. Udtømningen af tarmen er for nogle den mest generende del af undersøgelsen. CT- eller MR-koloskopi Hvis det ikke er muligt at gennemføre en kikkertundersøgelse, kan tarmen undersøges ved hjælp af en scanningsundersøgelse, enten en CT- eller MR-koloskopi. Disse undersøgelser er imidlertid ikke så helt så gode til at opdage forstadier til kræft, og det er ikke muligt at fjerne forstadier eller tage vævsprøver i forbindelse med disse undersøgelser. 9

10 Hvilke andre kræftformer skal jeg muligvis kontrolleres for? Kræft i livmoderen og æggestokkene Kvinder med Lynch syndrom, det vil sige med en kendt forandring i reparationsgenerne, bør kontrolleres ved almindelig gynækologisk undersøgelse og med ultralydsscanning gennem skeden fra 35-års alderen. I nogle tilfælde vil der være grund til at foretage en lille udskrabning med sugkateter (vabrasio). Denne undersøgelse kræver ikke bedøvelse. Her fjernes slimhinden i livmoderhulen, så den kan blive undersøgt for mulige spor af kræft. Slimhinden i livmoderhulen gendannes af sig selv. Vær opmærksom på at den celleprøve (smear-test), som de fleste kvinder får foretaget hvert 3. år, ikke er en undersøgelse for kræft i livmoderen, men kun for kræft i livmoderhalsen. Enkelte familier har en forøget forekomst af kræft i andre organer. Disse familier kan tilbydes yderligere kontroller. Det kan dreje sig om: Kræft i urinvejene Her kan tilbydes forebyggende undersøgelser med urinprøver og ultralydsscanning af de øvre urinveje. Hvis der findes blod eller celleforandringer i urinen, foretages supplerende undersøgelse af nyrerne og kikkertundersøgelse af urinblæren. Kræft i mavesækken Her kan tilbydes kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi), hvor der kan tages vævsprøver. Kræft i huden Her kan tilbydes regelmæssig undersøgelse af hud ved en hudspecialist. 10

11 Hvilket kontrolprogram skal jeg følge? Lægen vil altid foretage en individuel vurdering af risiko for kræft hos de enkelte medlemmer af din familie. På baggrund af dette vil I blive rådgivet om, hvilket kontrolprogram I bør følge, og hvornår I bør begynde. Som regel vil det se sådan ud: Lynch syndrom (arvelig tarmkræft med kendt forandring/mutation i reparationsgenerne) Alle: Kikkertundersøgelse (koloskopi) af tarmen hvert 2. år fra 25-års alderen. Kvinder: Gynækologisk undersøgelse og ultralyd hvert 2. år fra 35-års alderen. Høj risiko for tarmkræft med ukendt mutation Hvis mindst en person i familien har fået kræft før 50-års alderen, anbefales kikkertundersøgelse af tarmen hvert 2. år fra 25-års alderen. Hvis alle i familien var over 50 år, før de fik kræft anbefales kikkertundersøgelse af tarmen hvert 2. år fra 45-års alderen. Moderat risiko for tarmkræft Kikkertundersøgelse af tarmen anbefales hvert 5. år begyndende ved den alder, der svarer til 10 år før diagnosealderen på den yngste person i familien med kræft dog senest fra 50-års alderen. Det betyder, at hvis den yngste i familien med kræft var 45 år, da han/hun fik diagnosen, skal familiemedlemmer begynde kikkertundersøgelser, når de fylder 35 år. Symptomer på kræft Det er altid vigtigt at være opmærksom på signaler fra kroppen (symptomer), som kan tyde på kræft eller forstadier til kræft. Hvis du tilhører en HNPCC familie er det ekstra vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du mærker ændringer eller er bekymret. Symptomer på tarmkræft kan være: Blødning fra endetarmen. Blod i afføringen eller i toiletkummen efter afføring. Diarre eller forstoppelse gennem flere uger. Ændringer i afføringsmønster, som varer flere uger. Smerter nedadtil i maven. Følelse af ubehag eller kraftig trang til at have afføring, når der ikke er behov for det. Symptomer på kræft i livmoderen kan være: Blødning fra skeden mellem menstruationer. Kraftigere menstruationsblødning end vanligt. Forlænget menstruationsblødning i forhold til vanligt. Blødning efter overgangsalderen. 11

12 Er forebyggende operation aktuel? I Danmark anbefaler man generelt ikke forebyggende operation, hvor tarmen fjernes. Det skyldes, at kikkertundersøgelse af tarmen, hvor man fjerner eventuelle forstadier, normalt er så effektiv, at forebyggende operation ikke er nødvendig. Kvinder, der har særlig høj risiko for kræft i underlivet, kan, når de ikke længere har menstruation eller ikke ønsker at få flere børn, få fjernet livmoderen og æggestokkene. Det er en operation, den enkelte kvinde skal tage stilling til i samråd med sin læge. Hvordan lever jeg med HNPCC? Behandlingsresultaterne i Danmark er rigtig gode, og personer med HNPCC lever lige så længe som alle andre danskere, hvis de følger kontrolprogrammerne. Det er meget individuelt, hvordan mennesker lever med viden om, at der er arvelig tarmkræft i deres familie. Hos nogle fylder det meget i tankerne, mens det for andre bliver en naturlig del af deres liv. Hvis du oplever, at det er svært at leve med viden om risiko for kræft og har mange spørgsmål og tanker om kræft, er det vigtigt, at du søger at få svar på dine spørgsmål. Du kan finde adresser og telefonnumre bagerst i denne brochure. 12

13 Kost og livsstil Det er generelt vigtigt at have en sund livsstil. En sund livsstil er med til at forebygge kræft generelt, men har også betydning ved de arvelige kræftformer. Man ved i dag, at det især er godt at spise mange fibre, f.eks. i form af groft brød og grøntsager, holde en normal vægt og ikke mindst lade være med at ryge. HNPCC registret Det danske register for arvelig tarmkræft - HNPCC registret - er et landsdækkende register, der koordinerer de forskellige undersøgelser og giver opdateret information om principper for diagnostik, kontrolprogrammer og forebyggelse. HNPCC registret er i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 4. december 1995 et offentligt register med Region Hovedstaden som registeransvarlig myndighed. Det er godkendt af Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet. Der er forskere tilknyttet registret, som samarbejder med forskere fra andre lande om at skabe mere viden om arvelig kræft. Du er meget velkommen til at kontakte registret med spørgsmål om behandling og forebyggelse, se kontaktinformation på næste side. Oplysninger til forsikringsselskab Forsikringsselskaber må ikke bede om oplysninger om en persons arveanlæg og sygdomsrisici. Hvis du ikke har været syg af kræft, er du i følge loven om forsikringsselskabers brug af helbredsoplysninger ikke forpligtet til at meddele forsikringsselskaber, at du er tilmeldt HNPCC registret. Hvis du har eller har haft kræft eller forstadier til kræft, skal du oplyse det til forsikringsselskabet. Selskabet kan så rette henvendelse til det relevante hospital og indhente journaloplysninger derfra. Hvis HNPCC registret får en fuldmagt fra dig, kan vi sende oplysninger om din aktuelle sygdom, men ikke om andet. På baggrund af lovgivningen ønsker HNPCC registret af princip ikke at videregive oplysninger om personers risiko for at pådrage sig sygdomme til forsikringsselskaber. 13

14 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? HNPCC registret Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til HNPCC registret for at få råd og vejledning. Du kan også besøge vores hjemmeside på Vores adresse er: HNPCC registret Afsnit 056 Hvidovre Hospital Kettegård Allé Hvidovre Vi har telefontid alle hverdage fra kl og Tlf HNPCC registret har en facebook gruppe HNPCC forum, som alle med HNPCC og deres nærmeste pårørende er velkomne til at være med i. Her kan du blive opdateret med det seneste nye om arvelig tarmkræft og stille spørgsmål. Der er også mulighed for at få kontakt til andre med HNPCC. Af hensyn til medlemmernes ret til fortrolighed er gruppen privat. Det betyder, at du ikke kan søge den på facebook. Men ring eller til HNPCC registret med oplysning om dit facebooknavn og den -adresse, du har knyttet til facebook. Så sender vi dig en invitation. Genetiske rådgivningscentre i Danmark Region Hovedstaden og Region Sjælland Klinisk Genetisk Klinik Rigshospitalet, Juliane Marie Centret Indgang 4, 6. sal Blegdamsvej København Ø Tlf Klinisk Genetisk Klinik Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, Kennedy Centret Gl. Landevej Glostrup Tlf Region Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard Odense C Tlf Klinisk Genetisk Afdeling Vejle Sygehus Kabbeltoft Vejle Tlf

15 Region Midtjylland Klinisk Genetisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Brendstrupgårdsvej 21C 8200 Aarhus N Tlf Region Nordjylland Klinisk Genetisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Ladegårdsgade 5, bygning E, 5. sal 9000 Aalborg Tlf Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger forskellige steder i landet. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller møde op personligt. Du kan få råd og vejledning eller dele erfaringer og viden på nettet med andre patienter og pårørende på Du kan også ringe til Kræftlinjen. Det er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter og pårørende. Du finder den kræftrådgivning, der er tættest på dig på eller ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf Kræftrådgivninger Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses online forum for kræftpatienter og pårørende. Her kan du oprette din personlige profil og udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet. Telefonrådgivningen Kræftlinjens åbningstider Hverdage Lørdag søndag Helligdage lukket Tlf Stomiforeningen COPA Sekretariatet Jyllandsgade Ringsted Tlf Læs mere på internettet Hvis du gerne vil vide mere om kræft, anbefaler Kræftens Bekæmpelse også internationale hjemmesider: MacMillan Cancer Support er en af Europas ledende hjemmesider med information om kræft: National Cancer Institute (NCI) er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation. 15

16 RegionH Design HNPCC-registret, afsnit 056 Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30 DK-2650 Hvidovre Tlf

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold............................................. 3 Indledning...........................................

Læs mere

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC

Arvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold 3 Indledning 4 Hvad er HNPCC? 5 Hvordan får man HNPCC? 6 Forskellige typer af HNPCC 6 Hvordan bliver

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose FAP

Familiær Adenomatøs Polypose FAP Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om gastroskopi og koloskopi

Information om gastroskopi og koloskopi Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi

Læs mere

Familiær Adenomatøs Polypose FAP

Familiær Adenomatøs Polypose FAP Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling Patientinformation - om Koloskopi Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Information om koloskopi

Information om koloskopi Patientinformation Information om koloskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep.

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep. DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Moviprep www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientvejledning. Anoskopi

Patientvejledning. Anoskopi Patientvejledning Anoskopi En Anoskopi er en kikkertundersøgelse af den nederste del af endetarmen med henblik på at afdække sygelige forandringer i denne. Undersøgelsen er risikofri. På Aleris- Hamlet

Læs mere

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Picoprep www.koldingsygehus.dk Du bedes møde til undersøgelse dag, den kl på DagKlinikken. Skulle du være forhindret

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen

kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling 2 Hvad er en sigmoideoskopi? Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen

Læs mere

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen Patientvejledning Sigmoideoskopi Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nedre del af tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Patientvejledning. Gastroskopi. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk

Patientvejledning. Gastroskopi. Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk Patientvejledning Gastroskopi Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. En gastroskopi foretages som regel ved smerter eller

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi)

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) Hellerup 3977 7070 Lyngby 45 933 933 Odense 6548 7070 Skørping 9839 2244 info@cfrhospitaler.dk - www.cfrhospitaler.dk Hvad er en koloskopi? En koloskopi

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Prolapsoperation. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Prolapsoperation Patientinformation www.koldingsygehus.dk Ved en prolapsoperation sys en defekt i bindevævet i skeden (forvæg/bagvæg). Operationen afhjælper nedsynkning

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Information om koloskopi

Information om koloskopi Patientinformation Information om koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele

Læs mere

Patientvejledning. Kapselendoskopi. Videooptagelse af tyndtarm

Patientvejledning. Kapselendoskopi. Videooptagelse af tyndtarm Patientvejledning Kapselendoskopi Videooptagelse af tyndtarm Hvad er en kapselendoskopi? En kapselendoskopi er en videoundersøgelse af tyndtarmen. Undersøgelsen foregår ved, at man sender et miniaturekamera

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne vil vide mere om dette,

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Til patienter og pårørende Koloskopi Kikkertundersøgelse af tyktarmen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Koloskopi Væskeskema Det er vigtigt

Læs mere

Information om sigmoideoskopi og gastroskopi

Information om sigmoideoskopi og gastroskopi Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Moviprep-udtømning

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece

Læs mere

Gastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.

Gastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gastroskopi Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gastroskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. spiserør, b. mavesæk c. tolvfingertarm Du bedes møde den... /... / 20... kl... Informeret

Læs mere

Patientvejledning. Kronisk bugspytkirtel betændelse

Patientvejledning. Kronisk bugspytkirtel betændelse Patientvejledning Kronisk bugspytkirtel betændelse Hvad er bugspytkirtlen? Bugspytkirtlen er en kirtel, som ligger bag mavesækken og har en udførsels gang, der munder ud i tolvfinger tarmen. Kirtlen udskiller

Læs mere

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi Kræft i urinblæren Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i urinblæren? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 7 Hvordan behandles polypper? 9 Hvordan behandles kræft i urinblæren?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Hvis du gerne vil vide mere om dette, er det en god

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

TILBUD OG RÅDGIVNING

TILBUD OG RÅDGIVNING Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om Bartholins cyste,

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tyktarm Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere