Viden og visioner MEJERIFORENINGEN. Danish Dairy Board

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden og visioner MEJERIFORENINGEN. Danish Dairy Board"

Transkript

1 Børn og drikkevarer Viden og visioner MEJERIFORENINGEN Danish Dairy Board

2

3 Børn og drikkevarer Viden og visioner

4 Forord Som en betydende aktør på levnedsmiddelområdet er det naturligt for Mejeriforeningen at tage et medansvar for børns kost og sundhed. Foreningen, der er brancheorganisation for de danske mejerier, har derfor gennem mange år interesseret sig ikke bare for mælk og andre drikkevarer, men for hele ernæringsområdet. Det er blandt andet kommet til udtryk i en lang række af rapporter, informationsmaterialer og oplysningskampagner om kost og ernæring rettet mod fagfolk såvel som skoleelever og andre. I forlængelse heraf afholdt Mejeriforeningen den 25. november 1998 seminaret Børn og drikkevarer, hvis formål var at samle aktuel viden om forskellige drikkevarers betydning, både sundhedsmæssigt og kulturelt. Seminaret skulle samtidig fungere som inspiration for de knap 300 fagfolk fra hele landet, der deltog. Det drejede sig fortrinsvis om tandplejere, sundhedsplejersker og pædagoger. Mejeriforeningens seminar lå også i forlængelse af Sundhedsstyrelsens konference i september 1998, Børn, mad og måltider, som indledte styrelsens flerårige projekt af samme navn. Børn og drikkevarer er et aktuelt emne, blandt andet i forbindelse med den stigende udbredelse af kostpolitikker rundt om i landet. Mejeriforeningens seminar har forhåbentlig medvirket til at opfylde behovet for information og støtte i det arbejde, som gøres lokalt ude i de kommunale tandplejer, i skoler, i institutioner og andre steder, hvor børns sundhed er en del af det professionelle ansvar. Denne rapport gengiver i journalistisk form de fire hovedindlæg samt de seks mindre indlæg, som fagfolk fra mange områder holdt på seminaret. Rapporten kan derfor bruges som en status over aktuel viden om de alkoholfrie drikkevarer. Drikkevarer er en vigtig del af kosten. Som det fremgår af flere indlæg, får børn generelt for meget sukker ikke mindst via de søde drikkevarer. Det er ikke Mejeriforeningens ærinde at miskreditere de søde drikkevarer. Men det er vigtigt særligt i forhold til børn og unge at bevare et nuanceret syn på drikkevarerne og derigennem bidrage til, at børn og unge får sunde kostvaner. Kai Thaysen Administrerende direktør

5 Indhold Indledning 4 Ved undervisningskonsulent Bente Hedelund, Mejeriforeningen Børn og unges kostvaner 5 Ved specialkonsulent Ulla Hølund, Sundhedsstyrelsen Mælkens ernæringsmæssige betydning 8 Ved professor Arne Astrup, Forskningsinstitut for Human Ernæring Tandsundhed 12 Ved afdelingstandlæge Ingelise Hansen, Århus Kommunale Tandpleje Knoglesundhed 15 Ved overlæge Peder Charles, Århus Amtssygehus Den ernæringsmæssige betydning af børns drikkevaner 18 Ved professor Kim Fleischer Michaelsen, Forskningsinstitut for Human Ernæring Kan forældre nægte deres børn søde drikkevarer? 20 Ved etnolog Henriette Buus, Fremtidsværkstedet Skolemælksordninger 22 Ved marketingchef Hans Trautner, Mejeriforeningen Andre drikkevarer 25 Ved informationschef Christian Rahbek, Coca-Cola Danmark Skolens rammer og ressourcer, muligheder og udfordringer 28 Ved lektor Jette Benn, Danmarks Lærerhøjskole Skolefrokost er også skolens opgave 30 Ved skolekonsulent Ruben Mols Jepsen, Århus Kommunale Skolevæsen Børn og drikkevarer Viden og visioner. Rapport fra Mejeriforeningens seminar i november Rapporten er udsendt i marts oplag, eks. Udgivet af Mejeriforeningen, Frederiks Allé 22, 8000 Århus C, tlf , ddb@mejeri.dk. Redaktion og layout: Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau, tlf Fotos: PhotoDisc, PhotoAlto. Tryk: Jydsk Centraltrykkeri. Rapporten kan bestilles hos Mejeriforeningen på tlf kundeservice@mejeri.dk ISBN:

6 Introduktion Indlæg ved undervisningskonsulent Bente Hedelund, Mejeriforeningen Børn og mad eller børn og drikkevarer har været et vigtigt tema for Mejeriforeningen i mange år. Vi har beskæftiget os med det i form af undervisningsmaterialer, i form af debatmateriale til voksne og i form af skolemælksaktiviteter. I dag sætter vi fokus primært på drikkevarer, og deltagerne her har alle på den eller anden måde indflydelse på, hvilke muligheder børn har for at vælge sunde mad- og drikkevarer. Vi håber, at vi med dagen i dag kan være med til at give jer ny viden og inspiration til at tage emnet op, der hvor I har indflydelse. Sundhedsstyrelsens konference Børn, mad og måltider i september markerede, at Sundhedsstyrelsen nu aktivt vil sætte fokus på børn og mad i skolerne, og selvom seminaret i dag blev planlagt før Sundhedsstyrelsens konference, kan man godt sige, at det er en opfølgning af konferencen. Drikkevarer er en vigtig del af et måltid, og de søde drikkevarer er også blevet en meget stor del af børn og unges mellemmåltider i de seneste år. Vi skulle nødigt ende dér, hvor alle drikkevarer til børn og unge skal være søde, enten ved hjælp af sukker eller kunstige sødestoffer. Men Mejeriforeningen har heller ikke noget ønske om at gøre alle til mælkedrankere, selvom det sikkert ville pynte på salgstallene. Vi støtter de officielle anbefalinger om, at en halv liter mælk er passende for alle over et år, og at børn over tre år samt voksne skal vælge de fedtfattige produkter. Den gyldne middelvej er ofte god at finde, og jeg håber, at dagens indhold vil give jer mulighed for selv at vurdere, hvor denne middelvej findes på dette område. Sukker i børns mad Børn i alderen 1-14 år Så meget af det tilsatte sukker kommer fra: Slik, kager og sukker 49 % Marmelade og saftevand 23 % Sodavand og læskedrikke 15 % Is 5 % Mælkeprodukter 5 % Kornprodukter 5 % I alt 100 % Kilde: Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

7 Børn og unges kostvaner 5 Indlæg ved specialkonsulent Ulla Hølund, Sundhedsstyrelsen Danske skolebørn får en nogenlunde sund kost, men de får for meget sukker, og sukkeret stammer især fra mellemmåltiderne. Generelt spiser danskerne heller ikke tilstrækkeligt med frugt og grønt. Sundhedsstyrelsen vil nu gennem et femårigt projekt, Børn, mad og måltider, sætte fokus på børns ernæring, og projektet skal overordnet lære børn at tage ansvar for egne kostvaner Der er ikke de store ernæringsproblemer blandt danske skolebørn. De har det gennemgående godt, men en lille del af dem har problemer. Det fastslog specialkonsulent Ulla Hølund fra Sundhedsstyrelsens ernæringsenhed, som på seminaret redegjorde for danske børns ernæring og for Sundhedsstyrelsens projekt Børn, mad og måltider. På kort sigt har de udsatte børn risiko for overvægt og fedme, spiseforstyrrelser, mangelsygdomme, caries og fødevareallergi. På langt sigt risikerer disse børn at få en række velfærdssygdomme som hjerte-/karsygdomme, kræft, ikke-insulinkrævende sukkersyge og knogleskørhed. Vaner tillært som barn og ung følger formodentlig én i voksenlivet. Men det er ikke umuligt at ændre vaner som voksen. Alligevel er det vigtigt at få grundlagt gode vaner i de unge år. Ofte er det de samme personer, der har problemer med rygning, alkohol, usund mad m.v., sagde Ulla Hølund. Danskernes kost Undersøgelser af energifordelingen i danskernes kost viser, at børn får mere sukker, end de har godt af. Ifølge Levnedsmiddelstyrelsens undersøgelse fra 1995 får de 1-6 årige i gennemsnit 13 procent af deres energi fra simple kulhydrater, mens tallet for de 7-14 årige er 14 procent. Det er væsentligt over anbefalingen, der lyder på maksimalt 10 procent af energien fra sukker. Tager vi Dr.odont., Ph.D. Ulla Hølund har en fortid som leder af Mejeriernes Ernæringscenter. Hun har fra 1998 været ansat i Sundhedsstyrelsens ernæringsenhed. Her arbejder hun blandt andet med forberedelse af regeringens tværgående folkesundhedsprogram, hvor fedmeforebyggelse, kost og motion er nogle af indsatsområderne. Både i sin doktordisputats og gennem sin karriere har hun beskæftiget sig med børn og unges kostvaner. de årige, ser billedet umiddelbart bedre ud, nemlig 9 procent, men i stedet får denne del af befolkningen 5 procent af energien fra alkohol, påpegede Ulla Hølund. En stor del af den energi, børnene får fra kosten, kommer fra mellemmåltider, nemlig 29 procent for de 1-6 årige og 30 procent for de 7-14 årige. Mellemmåltiderne tegner sig for halvdelen eller mere af den mængde tilsat sukker, som børnene får i løbet af dagen. Fedtet fordeler sig mere jævnt over dagen, med aftensmaden i toppen. Vitaminer og mineraler får vi, hvad vi skal bruge af, bortset fra D-vitamin, jod og jern (kvinder i den fertile alder). Sundhedsstyrelsen anbefaler fem mikrogram D-vitamin pr. dag, men alle aldersgrupper ligger langt under denne dosis. De små børn får mindre end en tredjedel af den anbefalede mængde, mens de voksne får omkring halvdelen af det, de bør have. Frugt og grønt bør vi tilsammen have gram af dagligt, og det får vi ikke, sagde Ulla Hølund videre. Tallene viser, at indtaget ligger helt nede på godt halvdelen til to tredjedele af den anbefalede mængde. Derfor er frugt og grønt sammen med mindre sukker de to områder, som Sundhedsstyrelsen især vil satse på. Sundhedsstyrelsen anbefaler i øvrigt, at børn får tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider om dagen. Det er for at fastholde et måltidsmønster, både af hensyn til vægten, for at sikre variationen i kosten og for at begrænse indtaget af sukker. Børn, mad og måltider Sundhedsstyrelsen har samlet sin indsats på ernæringsområdet i en ernæringsenhed, som i efteråret 1998 indledte projektet Børn, mad og

8 6 måltider. Projektet skal sætte fokus på madens kvalitet, på rammerne for spisesituationerne (fysiske, tidsmæssige og kulturelle/holdningsmæssige) og på undervisning (hjemkundskab og emner i andre fag). Formålet med projektet er overordnet, at børn skal lære at tage ansvar for egne kostvaner. Projektet skal fremme, at der skabes rammer for gode måltider, at de sociale netværk styrkes og at der skabes respekt for andres spisevaner. Desuden ønsker man gennem projektet at bearbejde den sociale ulighed i sundhed/sygdom. Børn, mad og måltider berører en række aspekter, blandt andre: 4 Ernæringsmæssige behov 4 Etablering af gode kostvaner og et godt måltidsmønster 4 Sygdomsforebyggelse/sundhedsfremme 4 Betydning for identitet og kultur 4 Børns og børnefamiliers vilkår. Danmark er det land, hvor flest kvinder, nemlig 80 procent, er udearbejdende. Det giver mindre tid til indkøb og madlavning. Desuden tilbringer børnene mere tid i pasningsordninger, hvor forældrene har begrænset indflydelse på, hvad de får at spise. Derfor bliver kostpolitikker i institutionerne særligt vigtige. Sundhedsstyrelsen indleder projektet med at fokusere på skolebørnene. Senere udvides indsatsen til de små børn og de unge. Der er foreløbig afsat en bevilling på fem millioner kroner per år i fem år til projektet. Det er ikke nok at have ildsjæle til at trække vognen, for projekter dør ofte, når ildsjælene brænder ud. Derfor skal Børn, mad og måltider forankres gennem at øge myndighedernes prioritering af emnet. Kostområdet skal prioriteres højt de steder, hvor børn færdes. Desuden skal projektet medvirke til at skabe plads til emnet i de pædagogiske aktiviteter, det skal muliggøre en

9 7 faglig ajourføring for personale og det skal øge børns handlekompetence i forhold til sunde kostvaner. Projektets aktiviteter I forbindelse med projektet vil der blive etableret en faglig ekspertgruppe, som kan sikre, at indsatser og anbefalinger bliver veldokumenterede, en tværsektoriel samarbejdsgruppe, der repræsenterer forskellige faggrupper og sektorer, et landsdækkende netværk i lighed med Den sundhedsfremmende Skole eller Ernæringspolitisk Landsudvalg, en kvantitativ baseline-undersøgelse, der gennem spørgeskemaer kan give et grundlag for at vurdere effekten af indsatsen, en kvalitativ socio-kulturel undersøgelse, der skal belyse, hvorfor man har succes nogle steder og ikke andre, modelprojekter, der skal afprøve teorierne i praksis og danne grundlag for kommende indsatser, en projektdatabase, der kan fungere som inspiration lokalt samt bedre undervisningsmaterialer til hjemkundskab. Ulla Hølund opfordrede til et styrket samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og fagfolk, der arbejder med emnet lokalt. Sundhedsstyrelsen vil gerne have kontaktpersoner rundt om i landet og i det hele taget kende til og være med til at diskutere de ideer og projekter, der arbejdes med lokalt. På grund af ernæringsenhedens begrænsede personalekapacitet beder enheden dog om, at man undlader at ringe, men i stedet sender en til den medarbejder, man ønsker at kontakte. Sundhedsstyrelsens anbefalinger I forbindelse med projektet Børn, mad og måltider anbefaler Sundhedsstyrelsen følgende: 4 Der skal vedtages en sundheds- og kostpolitik på alle skoler 4 Sundhedsstyrelsen skal udarbejde retningslinier for kostpolitik 4 Der skal oprettes kommunale sundhedsråd 4 Der skal arbejdes for en politisk forankring af området 4 Ansvarsfordelingen mellem stat, amt og kommune skal afklares 4 Der skal skabes muligheder for erfarings- og inspirationsudveksling 4 Der skal udarbejdes en håndbog om kostpolitik og arbejdes for madboder og kantiner i skolerne 4 Der skal samarbejdes med fødevareindustri og detailhandel om undervisningsmaterialer og aktiviteter i skolerne 4 Den danske madpakketradition skal videreføres 4 Der skal gives madtilbud på alle skoler 4 Der skal indføres morgenmadsordning i skolefritidsordninger 4 Skolemælksordningerne skal styrkes 4 Der skal gives let adgang til drikkevand og køleskabe 4 Hjemkundskab skal opprioriteres 4 Sundhedsfag skal opprioriteres i læreruddannelsen 4 Læreren skal fungere som rollemodel på kostområdet. Sundhedsstyrelsens ernæringsenhed Sundhedsstyrelsens opgaver på ernæringsområdet er samlet i styrelsens ernæringsenhed. Hovedindsatsområderne er: 4 Børn, mad og måltider 4 Hospitalskost 4 Fedmeforebyggelse Ernæringsenheden består af fire medarbejdere: Ernærings- og husholdningsøkonom, MPH Ida Husby, projektleder for Børn, mad og måltider ( ih@sst.dk). Cand.brom., Ph.D. Gitte Laub Hansen, projektleder for Hospitalskost ( glh@sst.dk). Dr.odont., Ph.D. Ulla Hølund, projektleder for Fedmeforebyggelse ( uh@sst.dk). Antropolog Turf B. Jakobsen, ansvarlig for enhedens socio-kulturelle undersøgelser ( tbj@sst.dk).

10 8 Mælkens ernæringsmæssige betydning Ved professor Arne Astrup, Forskningsinstitut for Human Ernæring Stadig flere danskere bliver fede, og det gælder også de unge. Spiser man hver dag blot én procent mere, end man forbrænder, kan man i løbet af år tage op til kilo på. De magre mælkeprodukter indeholder meget protein, som har vist sig effektivt i forbindelse med diæter mod overvægt. Forsøg har desuden vist, at de magre mejeriprodukter sammen med frugt og grønt har en gavnligere virkning på blodtrykket i forhold til frugt og grønt alene Om mælk og andre mejeriprodukter kan man positivt sige, at de indeholder en række mikronæringsstoffer, som kan dække en væsentlig del af både børns og voksnes behov for disse stoffer. Samtidig tilfører mælk jo væske, hvilket også er vigtigt. Negativt kan man sige, at mange mejeriprodukter har et højt indhold af især mættet fedt, som vi har ret god dokumentation for bidrager til såvel fedme som til en åreforkalkningsproces, der sætter ind allerede hos skolebørn. Lad os se på danskernes indtag af næringsstoffer i forhold til det, de burde indtage. Med udgangspunkt i Veterinær- og Fødevaredirektoratets (tidligere Levnedsmiddelstyrelsen) nationale kostundersøgelse kan det se ud som om, at danskernes indtag af fedt er faldet fra 43 procent i 1985 til 37 procent i Halvdelen af faldet fra 1985 skyldes imidlertid, at det er blevet mere accepteret at drikke alkohol, så pludselig dukker der langt flere kalorier op i danskernes regnskab, når de fortæller, hvad de indtager. Det betyder, at fedtet kaloriemæssigt bliver fortyndet lidt. Samtidig medfører en ændring af undersøgelsesmetoden et lille fald i andelen. Endelig mener jeg ikke, man skal tro for meget på, hvad folk siger, når de er blevet indoktrineret med, at de skal spare på fedtet. Professor, dr.med. Arne Astrup er institutbestyrer ved Forskningsinstitut for Human Ernæring ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han er desuden adjungeret professor i ernæring ved Københavns Universitet og formand for Ernæringsrådet. Arne Astrups videnskabelige områder er fedme, stofskifte, makronæringsstoffer og ernæring. Selvfølgelig er der nogle, der har skåret ned på fedtet, men i brede kredse er der ikke sket noget som helst, eller folk spiser måske endda mere fedt end tidligere. Så vi ser en stor variation og dermed en voksende lagdeling i befolkningen også på dette område. Flere fede danskere Variationen illustrerer, at der, trods det gennemsnitlige fald i danskernes fedtindtagelse, findes en fornuftig forklaring på, at stadig flere danskere bliver fede. Ved slutningen af Anden Verdenskrig var én promille af de værnepligtige unge mænd på år fede. Den andel er gennem årene steget så meget, at der i dag er tale om 4-5 procent. Der er altså tale om mere end en 40-dobling af forekomsten af fedme hos unge mænd! Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) foretog i 1987 og 1994 nogle telefoninterview, som viser, at andelen af fede i perioden er øget med procent. Det gælder for både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper. Hos de unge var der typisk tale om en fordobling. Der er således ingen tvivl om, at det går den vej. Sammenligner man i øvrigt folks egne oplysninger med salgstal, viser det sig for eksempel, at 70 procent af al den vin, der sælges i Danmark, bliver hældt direkte i kloakken! Folk drikker den i hvert fald ikke. Noget tilsvarende sker med fedtet, efterhånden som det bliver mindre acceptabelt at spise fedt. Sammenholder man kostens totale fedtindhold med for eksempel åreforkalkning, viser det sig, at der er en direkte sammenhæng. Det fremgår af tal fra Japan, hvor man traditionelt har haft et ekstremt lavt indhold af fedt i kosten, men gennem en årrække har haft en voldsom stigning i

11 9 Indtaget af udvalgte drikkevarer (g/dag) 1-6 år 7-14 år år Kaffe Te Stærkt øl 0-7 Pilsner Lys/let øl, hvidtøl Vin Hedvin 0-1 Spiritus Sodavand Sodavand, sukkerfri/light Mineralvand, danskvand, postevand Juice/læskedrikke/saft Læskedrikke/saft, sukkerfri/light Voksne drikker mere end tre gange så meget kaffe som te, og i gennemsnit drikkes fire-fem kopper kaffe og et krus te dagligt. Indtaget af vin svarer til fire glas om ugen, og det samlede ølindtag svarer til knap fem øl om ugen. Indtaget af øl og vin er meget skævt fordelt i voksenbefolkningen. Det højeste indtag af sodavand findes blandt skolebørn og svarer til fem sodavand (à ¼ liter) om ugen. Dertil kommer et forbrug af juice, saft og læskedrikke på halvandet glas om dagen. Af det samlede sodavandsforbrug udgør indtaget af sukkerfri/light sodavand cirka en femtedel både blandt børn og voksne. Indtaget af sukkerfri/light produkter er mere fremherskende inden for juice, læskedrikke og saft og udgør cirka en tredjedel af det samlede indtag af disse drikke. Fra Levnedsmiddelstyrelsens kostundersøgelse, 1995.

12 10 såvel fedtindholdet som i antallet af tilfælde af åreforkalkning. I næsten alle andre lande er udviklingen gået den modsatte vej. Et tilsvarende mønster ser man også for diabetes, visse kræftformer og en række andre sygdomme. Ernæringsrådets anbefaling til hjertepatienter er således relevant som et generelt råd: 4 Der skal skæres ned på det totale fedtindhold (til procent af energiindtaget) 4 Vi skal spise mere frugt og grønt ( gram/dag mod de nuværende cirka 400 gram) 4 Vi skal spise flere fisk, og gerne fede fisk (cirka 300 gram/uge, svarende til to portioner). Fedme udvikler sig typisk over år. Der skal ikke mere til, end at man over en sådan periode hver dag spiser én procent mere, end man forbrænder. Det giver et par kilo om året, og det akkumuleres efterhånden til egentlig fedme. Forebyggelse af fedme kræver dermed heller ikke så drastiske ændringer af kosten. Energiindholdet i syv stykker fyldt chokolade svarer til det, der findes i 1,2 kilo skrællet frugt. Derfor er det en effektiv vej til at undgå fedme at spise mere frugt og grønt, for man kan simpelthen ikke nå at spise tilstrækkeligt til at spise sig til en positiv energibalance. Det ville kræve, at man spiste mindst fem-seks kilo, og det ville de færreste formentlig gøre. I stedet for chokolade kunne man i øvrigt lige så godt som eksempel vælge spegepølse eller en fed ost. Hvor kommer fedtet fra? Danskerne får deres for store fedtindtag fra tre forskellige kilder, nemlig fedtstoffet (smør, olie margarine m.v.), de fede mejeriprodukter (fede oste, piskefløde, creme fraiche m.v.) samt de fede kød- og pålægsprodukter. Tabel 1 viser, hvor fedtet kommer fra. Man har delt befolkningen op i den fjerdedel, der spiser den fedeste kost, og så de tre andre fjerdedele. Som det ses, har den første gruppe ikke et væsentligt større forbrug af mejeriprodukter end resten, og det samme gælder kød. De bruger noget mere fedtstof i maden, men det er ikke det, der dominerer. Tabel 1: Hvor kommer fedtet fra? (procent af samlet indtagelse) Levnedsmidler Højeste De tre andre fjerdedel (gns.) fjerdedele (gns.) Mælk 7 9 Ost 8 9 Kornprodukter 3 5 Grøntsager 0,2 0,4 Frugt 0,3 0,5 Kød Fisk 1 1 Æg 3 4 Fedtstoffer Sukkervarer 1 2 Drikkevarer 0 0 Faktisk har den øverste fjerdedel totalt set et mindre indtag af mejeriprodukter, hvilket hænger sammen med, at de bruger de fede produkter som sødmælk og fløde. De fede produkter fylder mindre på tallerkenen pr. energienhed, og derfor kommer man lettere til at spise mere. Sammenligner man indtaget af drikkevarer for de samme to grupper (tabel 2), viser det sig, at de, der har den fedeste kost, er dem, der drikker mest sodavand. Samtidig er det også dem, der drikker mest kaffe og mindst te. Det fortæller noget om, at det ikke nødvendigvis er sådan, at fordi man tager en enkelt sodavand, så fortrænger det alle næringsstofferne fra hele kosten. Snarere er der tale om en adfærd, hvor man har en ophobning af en usund adfærd: man spiser meget fedt, man drikker meget sodavand og så videre. Tabel 2: Sammenhængen mellem fed kost og kostens indhold af forskellige levnedsmidler (g/10 MJ) Levnedsmidler Højeste De tre andre fjerdedel (gns.) fjerdedele (gns.) Drikkevarer Sodavand Øl Vin Spiritus 4 5 Kaffe Te Andet Snacks 2 1 Kager En gennemgang af samtlige publicerede undersøgelser af effekten af mindre fedt i kosten viser, at jo mere man skærer ned på fedtet, desto mere taber man sig. Der er i undersøgelserne tale om en kost, hvor man må spise så meget, man har lyst til. Det er ikke dramatiske vægttab, der er tale om: tre-fem kilo hvis man er let overvægtig, noget mere hvis man er fed. Men selv et lille vægttab reducerer faktisk risikoen for at dø af en af de fedmerelaterede sygdomme betydeligt (i gennemsnit med 20 procent, for sukkersyge og visse kræftformer op til 50 procent). Mejeriprodukter nødvendige i kosten Jeg tror faktisk, at der er gode holdepunkter for, at de fedtfattige mejeriprodukter er nødvendige i en sund kost. Et enkelt eksempel er en undersøgelse, jeg har været med til at gennemføre. Vi skar ned på fedtet hos overvægtige personer og så på, om det så var ligegyldigt, om man spiste kulhydrat (typisk grøntsager) eller protein (typisk kød og magre mejeriprodukter). Konklusionen på undersøgelsen var, at dem, der fik en proteinrig kost, i gennemsnit tabte sig otte kilo eller næsten dobbelt så meget som dem,

13 11 der fik meget kulhydrat i kosten. Desuden sparede den proteinrige kost mest på knoglernes kalkindhold. Endelig var der ingen tegn på, at en stor mængde protein i kosten skader nyrerne, som det ellers har heddet sig i ernæringskredse. Læs flere deltaljer om undersøgelsen i boksen (red.). Kalk sænker blodtrykket Hvis man sætter nogle helt almindelige personer til at spise den anbefalede kost, vil de blive overraskede over, hvor mange lækre ting, man egentlig må spise. En undersøgelse af sådanne almindelige mennesker viste, at den anbefalede kost medfører, at blodtrykket falder ganske markant. Det har inspireret til et studie af folk med forhøjet blodtryk, hvor én gruppe skulle spise mere frugt og grønt. En anden gruppe skulle spise det samme som den første, men derudover indtog gruppe nr. 2 også fedtfattige mejeriprodukter, typisk skummetmælk og fedtfattig yoghurt. Frugt og grønt viste sig, ikke overraskende, at være udmærket til at sænke blodtrykket, men den gruppe, der også indtog fedtfattige mejeriprodukter fik et endnu større blodtryksfald. Det fald var lige så stort, som medicin ville have bevirket. Meget tyder på, at det er kalken i mælken, der har en positiv indvirkning på blodtrykket. Man kunne altså for denne gruppe patienter erstatte medicinering med en diæt af den nævnte type. Alt dette kan sammenfattes til, at vi kan anbefale de magre mejeriprodukter, hvor fedtindholdet (herunder det mættede fedt) er reduceret. I disse produkter er kalk, B-vitamin og forskellige mikronæringsstoffer bevaret. Proteinindholdet er typisk lidt højere i de magre mejeriprodukter, og dette forhold ser ikke ud til at have nogen skadelig effekt. Fysisk aktivitet øger tolerancen Afslutningsvis vil jeg understrege, at det, vi spiser, skal ses i meget tæt sammenhæng med, hvor fysisk aktive vi er. Meget fysisk aktive mennesker har ikke vægtproblemer, de har ikke diabetes, de er mindre udsatte for hjerte-karsygdomme og kræft, og de får i meget mindre grad knogleskørhed. En af årsagerne er formentlig, at jo mere man forbrænder, jo mere spiser man. Dermed får man en større dækning af alle de forskellige næringsstoffer, der beskytter mod sygdom. Fedtet forbrænder man gennem den fysiske aktivitet. Og behovet for langt de fleste mikronæringsstoffer øges ikke, fordi man er mere fysisk aktiv snarere tværtimod. Der er belæg for at sige, at jo mere fysisk aktiv man er, jo mere fedt i kosten kan man tåle, uden at tage på. Fysisk aktivitet er altså i virkeligheden noget af det, der kan bidrage til at løse mange af de ernæringsmæssige problemer. For hvis man er meget inaktiv, stilles der langt større krav til, at ens kost er totalt optimeret med hensyn til næringsstoffer, fordi behovet for næringsstoffer ikke mindskes, fordi man er inaktiv. En sådan optimeret kost ville næsten kræve, at man spiste efter en computerberegnet diæt eller spiste piller hver dag, og det vil vi ikke anbefale! Så jo mere fysisk aktiv, man er, jo mindre rolle spiller det, hvad man egentlig spiser og drikker. Protein slanker mere end kulhydrater En undersøgelse, som Forskningsinstitut for Human Ernæring gennemførte i viser, at hvis man skærer ned på fedtet hos overvægtige personer, vil en erstatning af fedtet med proteiner medføre et større vægttab end erstatning med kulhydrater. Én gruppe i undersøgelsen fik et højt indhold af proteiner i kosten (25 procent) og et lavt indhold af kulhydrater (45 procent). En anden gruppe fik et lavt proteinindhold (12 procent) og et tilsvarende højt indhold af kulhydrater (58 procent). Mængden af fedt i de to gruppers kost var den samme, nemlig 30 procent. En kontrolgruppe spiste kost med deres sædvanlige energisammensætning (45 procent fedt, 36 procent kulhydrater og 19 procent protein). Forsøget stod på gennem seks måneder. Ved at måle kvælstofudskillelsen i urinen kunne man konstatere, hvor meget protein, forsøgspersonerne spiste, og dermed kunne man kontrollere, at de tre grupper faktisk spiste den kost, de skulle. Efter de seks måneder viste det sig, at dem der, fik mange kulhydrater, i gennemsnit tabte fire kilo, som man kunne forvente. Mindre forudsigeligt var det, at dem der fik den proteinrige kost, tabte sig næsten dobbelt så meget, nemlig knap otte kilo. For at undersøge indvirkningen af kuren på knoglernes tilstand målte man mængden af knoglemineral. Begge grupper tabte knoglemineral som følge af vægttabet, hvilket de også skulle, fordi man som overvægtig har mere knoglemineral end normalvægtige. Men dem med den proteinrige kost beholdt mere af deres knoglemineral end dem, der fik mange kulhydrater. Det ser altså ud som om, at den proteinrige kost sparer på knoglerne. Det har været et dogme, at nyrerne ikke har godt af for meget protein, og derfor undersøgte man også nyrefunktionen og nyrernes størrelse hos forsøgspersonerne. Problemer med nyrerne viser sig typisk ved udskillelse af protein i urinen. Det så man ingen tegn på blandt forsøgspersonerne, heller ikke hos gruppen med den proteinrige kost. Nyrernes størrelse og nyrefunktionen tilpassede sig derimod mængden af protein i kosten.

14 12 Tandsundhed Indlæg ved ass. overtandlæge Ingelise Hansen, Århus Kommunale Tandpleje Danske børns tænder er blevet sundere, men der er store lokale udsving. I over halvdelen af kommunerne er tandsundheden ligefrem faldende. Bakterierne i mundhulen omdanner sukker til syre, der angriber tænderne og skaber huller. Men mange drikke er i sig selv så sure, at der sker en ætsning af tandemaljen. Dette hidtil oversete problem ser ud til at være voksende blandt børn og unge Danske børn har i gennemsnit fået væsentligt sundere tænder op gennem 1990 erne. Ser man for eksempel på de femårige børns tandsundhed, er antallet af huller i børnenes tænder reduceret fra 2,5 i 1988 til cirka 1,5 i Der er altså tale om en reduktion på omkring 35 procent. Et femårigt barn har således i dag i gennemsnit en tredjedel færre huller end for ti år siden. Tandsundheden bliver sidste gang målt systematisk, når børnene er 15 år gamle. I dag er det gennemsnitlige antal angrebne tandflader i den alder 3,6, men der er meget store udsving mellem de forskellige kommuner. Ser man på de børn, der har flest huller som 15-årige, nemlig huller på 11 eller flere tandflader, viser det sig, at mens der fra 1988 til 1990 skete næsten en halvering af denne gruppe, så har der gennem 1990 erne ikke været en væsentlig reduktion her. Der er med andre ord fortsat en gruppe på cirka 10 procent af de 15-årige, der har huller på over 10 af tandfladerne. I den modsatte ende er gruppen af 15-årige børn med nul huller steget fra 12 procent i 1988 til 33 procent i Men også her er forbedringen stagneret, og niveauet har gennem de seneste tre-fire år været nogenlunde det samme. Dog har altså hvert tredje barn i 15-års alderen ingen fyldninger overhovedet, hvilket må siges at være et meget stort fremskridt i forhold til for år siden. Stor forskel på kommunerne Udsvinget mellem de enkelte kommuner er meget stort. Mens gennemsnittet for de 15-årige i Ass. overtandlæge, MPH Ingelise Hansen er leder af den forebyggende tandpleje i Århus Kommune. Hun har i 1998 skrevet MPH-afhandling fra Århus Universitet Evaluering af SCORsystemets anvendelse (vedr. SCOR, se boksen side 14) var 3,9 huller, var der mellem kommunerne udsving fra under ét hul i gennemsnit til næsten 11 huller i gennemsnit. Der er tale om forskel med en faktor 10, og jeg ved ikke, om vi ret mange andre steder har de forskelle på sundhedsområdet. Der er derfor stadig meget arbejde at gøre, både lokalt og generelt. Selvom tandsundheden generelt har bevæget sig i en meget positiv retning, så forbedrer tandsundheden sig kun langsomt, og der er stadig grupper af børn, som har problemer med deres tænder. Spørger man de enkelte kommuner, hvordan de oplever udviklingen i tandsundheden blandt deres 15-årige, er det sådan, at fra 1995 til 1996 har over halvdelen af landets kommuner oplevet, at deres 15-årige faktisk har fået forringet tandsundhed. En grund til, at tandsundheden i disse år forbedres meget langsomt, er, at der allerede er sket så væsentlig en reduktion af antallet af huller, at vi ikke længere kan forvente så kraftig en reduktion. Men netop med hensyn til drikkevarer er der nogle forhold, der kan udgøre en risiko. Det er dels de meget søde drikkevarer, der i stigende grad indtages af de 0-18 årige, og dels den surhedsgrad mange af produkterne har. Oplysning er vigtig Det traditionelle problem for børns tandsundhed er caries. Det opstår, når bakterier i mundhulen omdanner sukker til syre, som nedbryder tænderne. Det er det, vi kalder huller i tænderne. Caries udvikler sig ikke uden tilstedeværelsen af bakterier i mundhulen. Men at det i praksis er umuligt at holde mundhulen fri for bakterier illustreres af en undersøgelse af treårige børn i kommunal tandpleje. Knap halvdelen havde synlig plak (bakteriebelægning) på tænderne, til trods for, at deres forældre formentlig havde gjort ekstra ud af tandbørstningen, fordi de vidste, at børnene skulle til tandlæge. Ikke mindre end 90

15 13 procent af forældrene oplyste, at de børstede barnets tænder hver dag. Undersøgelsen viser, at uanset hvor grundigt man børster tænderne, kan det være meget vanskeligt at børste helt rent. Når vi taler om forebyggelse af tandsygdomme, er vi derfor nødt til at sætte ind på både at forbedre børnenes mundhygiejne og at vejlede børn og forældre i, hvilken kost der mindst muligt medvirker til udvikling af tandsygdomme. Det er væsentligt at informere forældrene om tandsundhed lige fra barnets første tand. En af de store syndere er nemlig sutteflasken med saft i. En sutteflaske med fortyndet saft indeholder skjult sukker svarende til cirka 16 sukkerknalder. Hos nogle grupper i befolkningen er der her tale om et problem i stigning, og det gælder ikke kun saft i sutteflaskerne. Vi oplever også ofte, at forældrene hælder drikke som cola og juice i sutteflaskerne. Tænder i syrebad Problemet med sukker er, at det øger surhedsgraden i de bakteriebelægninger, som mange børn har på tænderne. Surhed måles i ph, hvor den neutrale ph-værdi er 7 og alt under denne værdi er surt, mens alt over 7 er basisk. Når ph-værdien falder til under 5,7, begynder tændernes emalje at opløses. Forskellige former for sukker sænker ph-værdien i mundhulen i forskellig grad. Mælkesukker eller laktose giver det mindste fald i surhedsgrad (ph cirka 5,1) og er altså mindst skadeligt for tænderne. Til sammenligning giver for eksempel frugtsukker et fald helt ned til ph 4,8. I begge tilfælde er der skyllet i 30 sekunder med en 10 procents opløsning af den pågældende sukkerart. De 10 procent sukker svarer til, hvad der findes i en lang række af de søde drikkevarer. Faldet i ph-værdi varer ved i op til minutter, afhængig af spyttets evne til at skylle mundhulen og fungere som buffer hos den pågældende. I den tid ligger tænderne således i syrebad. Figur 1 viser, hvordan surhedsgraden i mundhulen kan variere i løbet af en dag. Jo hyppigere man i løbet af dagen indtager sukkerholdige madeller drikkevarer, jo længere tid er tænderne badet i syre. Hvis man holder antallet af måltider og mellemmåltider nede på sammenlagt 5-6 om dagen, kan tænderne sagtens klare det med en god mundhygiejne. Men kommer ph-værdien meget hyppigere ned under den kritiske værdi på 5,7, får man problemer med afkalkning af tænderne. Figur 1: ph-fald i løbet af dagen ph 7 5,7 4 3 Morgenmad Tyggegummi m/sukker Et bolsje Frokost Et æble En pose vingummi spist langsomt En sodavand Aftensmad Farezone Kl

16 14 Drikkevarer skyld i ætsning af tænderne Et andet og voksende problem er erosion eller ætsning af tænderne. Det er en kemisk opløsning af tænderne, som ikke har med bakterier at gøre. Erosionen kan skyldes sure mad- eller drikkevarer, medicin, opkast og sure opstød eller indånding af sure luftarter. Drikkevarer har imidlertid en væsentlig indflydelse på surhedsgraden i munden. I tabel 3 kan man se forskellige drikkevarers ph-værdi. Tabel 3: ph-værdi i forskellige drikkevarer Drik ph-værdi Vand 7,0 Mælk 6,7 Te 5,4 Urtete 2-6 Kaffe 5,0 Citronvand 3,0 Juice (æble/appelsin) 3,5 Cola 2,9 For hver enhed ph-værdien falder, stiger tændernes opløselighed med en faktor 10. Det vil sige, at når ph-værdien falder fra 7 til 5, stiger tændernes opløselighed på 10 gange 10 eller 100 gange så stor opløselighed. Er vi nede på en ph-værdi på 3, som juice og en række sodavand har, er opløseligheden således steget til gange værdien for ph 7. Derfor betyder det noget, om man drikker vand, te, mælk eller de andre drikke med forholdsvist højt ph-niveau, eller om man drikker de meget sure drikke som for eksempel sodavand. At nogle drikkevarer er så sure skyldes, at man i sodavand tilsætter både fosforsyre og citronsyre, for at balancere, hvor søde drikkene er. Derfor er det ikke mærkeligt, at man har risiko for at udvikle ætsningsskader på tænderne. Erosioner er svære at opdage, for tændernes emalje bliver ved med at være delvist blank. Men på et tidspunkt, når emaljen gradvist er forsvundet, støder tanden et stykke emalje af. Erosion af tænderne er dårligt belyst, både herhjemme og andre steder i verden, så vi ved faktisk ikke, hvor alvorligt problemet er. Men en engelsk undersøgelse fra 1993 viser, at knap halvdelen af de fire-fem årige børn havde erosioner. Erosion var her defineret som tab af emalje på mindst én tand. Det er jo et kedeligt perspektiv, hvis det lykkes at holde de unge fri for caries, blot for at de i års alderen har mistet det meste af emaljen. Hvis det går så galt for det ved vi faktisk ikke. En islandsk undersøgelse fra 1997 af 15-årige viser, at hver femte af de unge havde erosioner. Disse undersøgelser kunne tyde på, at erosion er værd at følge nærmere, og det vil vi da også gøre i Århus Kommunale Tandpleje. Vi har ikke noget præcist overblik over danske børn og unges forbrug af søde drikke. Men en undersøgelse fra USA viser, at de åriges indtag af læskedrikke er stigende. De, der drikker læskedrikke, drikker i gennemsnit 0,8 liter om dagen (drenge), pigerne lidt mindre (0,6 liter). Blandt drengene drikker 14 procent mindst 2,5 liter om dagen, mens en fjerdedel får mindst 1,5 liter dagligt. De helt små er også med: En femtedel af børnene mellem 1 og 2 år får dagligt 0,2 liter sodavand. Problemet for tandsundheden er i øvrigt ens for sodavand og saft, idet såvel indholdet af sukker og drikkenes surhedsgrad ligger på linie. Herhjemme er 40 procent af vuggestuerne med til systematisk at nedbryde børnenes tænder, idet de dagligt serverer saft for børnene. Kun 10 procent af vuggestuerne serverer aldrig saft. Over halvdelen af børnehaverne serverer saft hver dag. Mælk neutraliserer syre Mælk har efter alt at dømme en gunstig virkning på tandsundheden. En samlet vurdering af 13 undersøgelser tyder på, at mælk har en neutraliserende effekt på den syre, der angriber tænderne. Konklusionen var, at mælk ikke synes at forårsage caries, men tværtimod kan modvirke dannelsen af caries. Det gælder dog kun mælk, der ikke er tilsat sukker. Skal jeg fra et tandplejestandpunkt komme med nogle anbefalinger vedrørende drikkevarer, må det blive følgende: 4 Fokusér generelt på sunde måltider og drik mælk til 4 Sluk tørsten i vand 4 Spar på søde og sure drikke (også lightprodukter) 4 Tag eventuelt også en kop te, og få samtidig en fluorskylning (te har et højt fluorindhold). De forskellige sundhedsfaggrupper kunne intensivere rådgivning til forældre og børn/unge. Man kunne sikre rammer for sunde drikkevarer lokalt, både i institutioner/dagplejer og i skoler/ skolefritidsordninger. Man bør også støtte Sundhedsstyrelsens nye indsats for fremme af børns sunde kostvaner. Endelig kunne der være behov for mere forskning på dette område. Register for tandsundhed Sundhedsstyrelsen Centrale Odontologiske Register (SCOR) har gennem 25 år systematisk fulgt tandsundheden blandt børn og unge, og kommunerne har pligt til at indberette for alle børn i alderen fem, syv, tolv og femten år. SCOR-registeret hjælper dels Sundhedsstyrelsen til at overvåge tandsundheden, dels er registeret et redskab for kommunerne, når de skal planlægge og strukturere deres tandpleje og forebyggelse.

17 15 Knoglesundhed Indlæg ved overlæge Peder Charles, Århus Amtssygehus Dr.med. Peder Charles er overlæge på medicinsk endokrinologisk afd. C på Århus Amtssygehus. Han er specialist i stofskiftesygdomme og osteoporose. Osteoporose eller knogleskørhed rammer en tredjedel af alle kvinder og hver tiende mand. Osteoporose er en livsstilssygdom, og forebyggelsen bør sætte ind tidligt i livet for at sikre, at knoglerne som udgangspunkt bliver så stærke som muligt. Kost og motion er de vigtigste områder at sætte ind på, for at forebygge sygdommen Sygdommen knogleskørhed hedder også osteoporose og er så hyppig, at den kan kaldes en folkesygdom. Hele procent af alle kvinder og procent af alle mænd vil få knoglebrud på grund af osteoporose. Mens tallet for kvindernes vedkommende er stagneret, stiger det fortsat for mændene. Osteoporose er en tilstand, hvor knoglerne på grund af kalktab er så skrøbelige, at selv mindre belastninger kan fremkalde brud. Sygdommen resulterer typisk i tre former for brud: sammenfald i rygsøjlen samt brud på hoften eller underarmen. Man mærker ikke osteoporose, før man får et knoglebrud. Sygdommen koster samfundet mange penge. Alene de direkte sygehusudgifter i forbindelse med brud på lårbenshalsen løber op i over én milliard kroner om året. Det er dermed den dyreste enkeltsygdom på hospitalerne. Halvdelen af patienterne med hoftebrud bliver afhængige af andres hjælp og en femtedel af dem kommer efter bruddet på plejehjem. Overdødeligheden blandt osteoporosepatienter er 18 procent på grund af de langvarige sengelejer. Overlæge Peder Charles fra Århus Amtssygehus understregede på seminaret, at forebyggelsen af osteoporose især skal ske gennem livsstilen. Osteoporose er en livsstilssygdom, og derfor er det især gennem ændring af vaner, at man kan forebygge osteoporose. Det skal ske tidligt: forebyggelsen bør måske sætte ind allerede i to-treårs-alderen. For den enkelte patient er omkostningerne smerter i ugevis samt indskrænkninger i den daglige livsførelse. Almindelige aktiviteter som at støvsuge, rede seng og løfte tunge ting kan blive umulige. Det medfører en stærkt forringet livskvalitet. Årsager til osteoporose Knogler betragtes almindeligvis som et dødt materiale, men det er ikke tilfældet. Knoglerne har et stofskifte, hvor knoglemasse nedbrydes og erstattes. Man udskifter cirka en tiendedel af knoglemassen hvert år. Hele knoglemassen udskiftes altså i løbet af ti år. Det er en langsom proces, og derfor tager det også flere år at måle en effekt af en behandling eller en ændring af livsstilen. Den største enkeltfaktor ved nedbrydningen af knoglerne er arven. En anden væsentlig faktor er mængden af kønshormon. Mens produktionen af testosteron hos mænd fortsætter livet igennem, stopper kvindernes østrogen-produktion fra æggestokkene i overgangsalderen, som indtræder omkring 52-års-alderen. Det medfører, at det normale, aldersrelaterede knogletab på omkring én procent pr. år kan forøges væsentligt i en periode på 3-15 år. Tidlig overgangsalder eller lav kropsvægt øger risikoen for osteoporose. Efter overgangsalderen kan østrogen i et vist omfang mobiliseres fra fedtdepoterne og dermed modvirke sygdommen. Andre årsager til osteoporose kan være: 4 Genetisk betinget lav knoglemasse 4 For lidt motion (knoglerne belastes for lidt) 4 Forkert kost (for lidt kalk og D-vitamin) 4 Rygning (medvirker til afkalkning) 4 Alkoholmisbrug (medvirker til afkalkning) 4 Indtagelse af medikamenter, der påvirker omsætningen af kalk og D-vitamin. Der er altså mange årsager til, at osteoporose opstår. Derfor kan man ikke pille en enkelt faktor ud og tro, at hvis man for eksempel holder op med at ryge, så kan man drikke uhæmmet, sidde stille hele tiden og spise usundt, understregede Peder Charles. Figur 2 viser, hvordan knoglemassen bygges op og nedbrydes igen. Den øverste kurve gælder for mænd, mens den nederste viser udviklingen for kvinder.

18 16 Figur 2: Knoglemasse og alder BMC 50 Opbygning Vedligeholdelse 40 Mænd 30 Menopause 20 Kvinder Arvelige faktorer Kalcium-indtagelse År Fysisk aktivitet Aldring Figuren illustrerer, hvordan arvelige faktorer virker gennem hele livet, ligesom mængden af indtaget kalk vedvarende har betydning for knoglernes tilstand. Fra starten af puberteten og livet ud bliver fysisk aktivitet noget, man skal være bevidst om, hvis man vil opretholde stærke knogler. I midten af 30 erne indledes et aldersbetinget tab af knoglemasse. Den maksimale knoglemasse topper i 25-årsalderen, og fra omkring de 35 år taber man omkring én procent knoglemasse hvert år. For kvindernes vedkommende kan dette knogletab efter overgangsalderen stige til seks procent om året. Kvinder taber altså en fjerdedel af deres knoglemasse de første ti år efter overgangsalderen. Samtidig opnår kvinder i gennemsnit kun at opbygge en maksimal knoglemasse på 80 procent af mændenes. Derfor er kvinderne så meget mere udsatte for at få osteoporose, sagde Peder Charles. Mælk vigtig kilde til kalk En af de bedste måder at forebygge knogleskørhed på er at opbygge så stor en knoglemængde som muligt gennem opvæksten. Kosten (især kalk og D-vitamin) og fysisk aktivitet har stor betydning for opbygningen af knoglemasse. Rygning og store mængder alkohol har derimod en negativ effekt. Figur 3 illustrerer, hvordan for lidt kalk i kosten kan medføre, at man med alderen får osteo porose på grund af de øvrige faktorer, der betinger sygdommen. På grund af kalkmanglen opnår man en lavere maksimal knoglemasse. Eksemplet er her en kvinde, hvis forøgede tab af knoglemasse efter menopausen bevirker, at hendes knogler afkalkes så meget, at der bliver risiko for brud. Denne situation kunne altså alt andet lige have været undgået, hvis kvinden havde fået tilstrækkeligt med kalk. Figur 3: Osteoporose som følge af utilstrækkeligt indtag af kalk BMC Tilstrækkeligt kalkindtag Menopause Utilstrække- ligt kalkindtag Brudzone År I den danske kost stammer tre fjerdedele af kalkindtaget fra mælk og mejeriprodukter, og det er svært at få kalk nok uden disse produkter især hvis fedtenergiprocenten ikke skal blive for høj. At mælk har en gavnlig effekt på knoglerne viser en engelsk undersøgelse af 80 piger i års-alderen. Pigerne fik et ekstra dagligt tilskud af en pint mælk (cirka en halv liter) gennem 18 måneder. Dette medførte, at deres knoglemineralindhold steg, uden at pigerne tog på. Også andre undersøgelser har bekræftet, at ekstra tilskud af kalk øger knoglemassen. Men som ved andre ændringer i livsstilen gælder det, at man skal fortsætte, hvis effekten skal være varig, understregede Peder Charles og gik samtidig i rette med den ukritiske brug af berigede fødevarer. Man beriger visse fødevarer med kalk, men undersøgelser har vist, at hvis man i forvejen får for lidt kalk, er effekten af de berigede fødevarer kun cirka en tiendedel af den, man får, hvis man i forvejen får tilstrækkeligt med kalk i kosten. Derfor vil berigelse af fødevarer med kalk kun have den ønskede effekt, hvis man samtidig lærer folk at gå efter den kost, de har brug for. Kost og motion forebygger bedst Selvom Sundhedsstyrelsen oplyser, at danskerne får mineraler nok i kosten, vil jeg ud fra et knoglesynspunkt anfægte, at vi får tilstrækkeligt med kalk i kosten. Desuden får vi jo langt fra D-vitamin nok, og dette vitamin er vigtigt for kroppens evne til at optage kalk. Derfor vil jeg hermed viderebringe de anbefalinger, som det amerikanske National Institute of Health kommer med, og det er optimale anbefalinger ud fra et knoglesynspunkt: 4 Kalk (begge køn): Børn: mg/dag Unge i puberteten: mg/dag Voksne indtil 60 år: 1000 mg/dag Ældre over 60 år: 1500 mg/dag 4 D-vitamin: ie/dag. Kalktilskud skal helst indtages i forbindelse med et måltid, for det øger kalkoptagelsen med 25 procent i forhold til, at man tog kalken på tom mave. På den anden side: hvis man indtager mere end 300 mg kalk i forbindelse med måltidet, nedsætter man optagelsen af jern med 30 procent. Jeg taler altså her om det optimale set i forhold til osteoporose, hvor man ud fra andre sundhedssynspunkter kan mene noget andet. Udover kosten er det som nævnt vigtigt for udviklingen og vedligeholdelsen af knoglerne, at de bliver belastet gennem motion. Derfor må man vælge en motionsform, der sikrer en passende belastning af knoglerne. Det betyder, at svømning for eksempel ikke er velegnet, hvorimod løb og motionscenter er godt.

19 17 Kalkholdige fødemidler Fødemiddel Kalciumindhold (mg/100 g) Ost Sardiner, konserves med ben 420 Flødechokolade med nødder 310 Laks, konserves med ben 270 Mandler 240 Flødechokolade 220 Ylette, naturel 195 Yoghurt, naturel 134 Hasselnødder, tørrede 125 Skummetmælk 124 Is 120 Sødmælk 111 Valnødder, rå 80 Bidrag af energi og kalcium fra levnedsmiddelgrupper (% af samlede indtag) Energi Kalcium Mælk Ost 4 19 Kornprodukter 26 9 Grøntsager 7 5 Frugt 7 3 Kød 11 2 Fisk 2 1 Fjerkræ 2 0 Æg 1 1 Fedtstoffer 15 1 Slik og is 7 2 Drikkevarer 6 13 Fra Levnedsmiddelstyrelsens kostundersøgelse, 1995.

20 18 Den ernæringsmæssige betydning af børns drikkevaner Indlæg ved professor Kim Fleischer Michaelsen, Forskningsinstitut for Human Ernæring Mælk er en vigtig del af børns kost, men indtil treårsalderen bør de ikke få de magre mælkeprodukter. Daginstitutionerne bør begrænse brugen af saft og juice. Institutionerne har en social forpligtelse, og derfor bør de heller ikke udelukkende give børnene vand, men som minimum servere mælk én gang om dagen Hvor meget mælk bør små børn have? Generelt gælder det, at børn indtil de er seks måneder bør få hele deres samlede energitilførsel fra mælk. I nimånedersalderen udgør mælken procent af energiindtaget, hvorefter behovet falder til procent i tolvmånedersalderen og til procent i to-tre-års-alderen. Man skal passe på, at de ikke får for meget. Mælk er let både at servere for forældrene og at indtage for børnene, der således ikke får plads til andre fødevarer. Dette er uheldigt, fordi mælken ikke indeholder tilstrækkeligt med jern og flere andre næringsstoffer. Dr.med. Kim Fleischer Michaelsen er professor i børneernæring på Forskningsinstitut for Human Ernæring og faglig leder af Pædiatrisk Ernæringsenhed på Rigshospitalet, der behandler syge børn med ernæringsproblemer. Sødmælk til små børn Der har været talt meget om fedtindholdet i mælk, men i diskussionen om mælk til børn bør man inddrage flere aspekter, herunder mælkens energitæthed, fedtsyreprofil samt proteinindhold. Hvad angår energitæthed er der nogenlunde den samme energi i modermælk som i sødmælk. De første leveår udgør børns indtag af modermælk eller modermælkserstatning en forholdsmæssig stor andel af deres samlede kropsvægt. Således får et barn i etmånedersalderen en mængde modermælk eller modermælkserstatning, der svarer til cirka en femtedel af dets kropsvægt. Mælkens høje fedtindhold er en vigtig faktor for at sikre, at små børn får en tilstrækkelig energitilførsel. Dette er også baggrunden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn under tre år ikke bør få magre mælkeprodukter, samt at der skal tilsættes én teskefuld fedtstof til al grød og mos. Ser vi på mælkens fedtsyreprofil, er der mættet fedt i både sødmælk og modermælk, men mest i sødmælk. Men selv om man gennem undersøgelser har kunnet konstatere, at børn der ammes har et forhøjet indhold af kolesterol i blodet, hersker der uenighed om hvorvidt dette har nogen betydning for børnenes helbredsmæssige tilstand. Indtil videre har ingen undersøgelser bevist, at giver man børn mættet fedt i de første leveår, øger man deres risiko for senere i livet at udvikle hjerte-karsygdomme. Derfor råder vi i Danmark fortsat til, at børn får sødmælk efter ophørt amning. Endelig er det vigtigt at beskæftige sig med mælkens proteinindhold. I modermælk er proteinindholdet meget lavt, mens den er højest i mælkeprodukter som ymer og ylette. Normalt stammer kun 5-9 procent af spædbørns samlede kalorieindtag fra protein, mens større børn og voksne får omkring 15 procent. Større børn får derfor tre gange så meget protein, som de har behov for. Det ser ikke ud til at være et problem, men giver man udelukkende magre mælkepro- Seminar 1: Drikkevarer i daginstitutionerne

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

MORSØ KOMMUNES OVERORDNEDE SUNDHEDSFAGLIGE MAD OG MÅLTIDSPOLITIK DAGPLEJEN DAGINSTITUTIONER SKOLER SKOLEBODER SKOLE- FRITIDSORDNINGER

MORSØ KOMMUNES OVERORDNEDE SUNDHEDSFAGLIGE MAD OG MÅLTIDSPOLITIK DAGPLEJEN DAGINSTITUTIONER SKOLER SKOLEBODER SKOLE- FRITIDSORDNINGER MORSØ KOMMUNES OVERORDNEDE SUNDHEDSFAGLIGE MAD OG MÅLTIDSPOLITIK DAGPLEJEN DAGINSTITUTIONER SKOLER SKOLEBODER SKOLE- FRITIDSORDNINGER 1 En overordnet mad- og måltidspolitik for børn i Morsø kommune har

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13 18 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Dig og dine knogler. Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge

Dig og dine knogler. Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge Dig og dine knogler Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge Udarbejdet af Mejeriforeningen i samarbejde med Osteoporoseforeningen og overlæge, dr.med. Bente Langdahl

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider

Bemærkninger til mad og måltider Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost- og sukkerpolitik 2017 HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rundt om knoglerne. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke - Osteoporoseforeningen

Rundt om knoglerne. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke - Osteoporoseforeningen Rundt om knoglerne Hvad er op og ned om knoglesundhed Myter om mælk og knogler Er det kun børn der har brug for mælk til knoglerne? Giver mælk knogleskørhed? Hvorfor er knogleskørhed så udbredt i de nordiske

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes for

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER 4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 6 12 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på: Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt

Læs mere

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen

Læs mere

Diætiske retningslinjer

Diætiske retningslinjer Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode

Læs mere