Fraværsrapport 2017 Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark. belyst ud fra register- og spørgeskemadata

Transkript

1 Marts 2018 Fraværsrapport Fraværsrapport 2017 Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark belyst ud fra register- og spørgeskemadata Sannie Vester Thorsen, Mari-Ann Flyvholm og Elsa Bach

2

3 Marts 2018 Fraværsrapport Fraværsrapport 2017 Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark belyst ud fra register- og spørgeskemadata Sannie Vester Thorsen, Mari-Ann Flyvholm og Elsa Bach

4 NFA-rapport Titel Fraværsrapport Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark belyst ud fra register- og spørgeskemadata Forfattere Sannie Vester Thorsen, Mari-Ann Flyvholm og Elsa Bach Institution Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Udgiver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Redaktion afsluttet Februar 2018 Udgivet Marts 2018 Bedes citeret Thorsen SV, Flyvholm M-A, Bach E. Fraværsrapport Deskriptiv analyse af lønmodtagernes sygefravær i Danmark belyst ud fra register- og spørgeskemadata. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; ISBN Internetudgave Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: nfa@nfa.dk Hjemmeside: ii

5 FORORD Denne rapport præsenterer tal og figurer for sygefraværet i Danmark og er nummer to i en række af deskriptive rapporter om sygefravær, som NFA planlægger at udarbejde med jævne mellemrum. Rapporten beskriver lønmodtagernes sygefravær. Selvstændige indgår ikke i rapporten, da datakilder om selvstændiges sygefravær er meget begrænsede. Rapporten består af deskriptive analyser, der giver et overblik over sygefravær og arbejdsmiljø på baggrund af registeroplysninger og spørgeskemaundersøgelser. Lønmodtagernes sygefravær er vist for kvinder og mænd, yngre og ældre, privatansatte og offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner samt fordelt på bopælsregion, brancher, job og på grupper med forskelligt arbejdsmiljø. Datakilderne dækker forskellige perioder. Der er anvendt de nyeste tilgængelige data på området i de fleste sammenhænge 2014 eller 2015/2016. Rapporten beskæftiger sig ikke med årsager til sygefravær eller redskaber til, hvordan sygefraværet kan begrænses den er tænkt som information og baggrundsmateriale samt inspiration til mere dybdegående analyser. Tabeller med tallene til rapportens figurer samt uddybende noter og i nogle sammenhænge supplerende data (fx antal personer i analyserne, de anvendte spørgsmål og opdeling på kvinder og mænd) kan ses i appendiks. Tabelnumrene følger nummereringen af rapportens figurer. Selve rapporten er lektørbedømt af Iben Bolvig, Seniorforsker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og Thomas Lund, Seniorforsker, Socialmedicinsk Center, Frederiksberg & Bispebjerg Hospital, som takkes for indsatsen. Direktør Inger Schaumburg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø iii

6 SAMMENFATNING Denne rapport giver et overblik over lønmodtagernes sygefravær og arbejdsmiljø på baggrund af registeroplysninger og spørgeskemaundersøgelser. Der er anvendt de nyeste tilgængelige data fra 2014 eller 2015/2016 (afhænger af datakilderne) til at beskrive sygefraværet generelt og i forskellige grupper. Datakilderne dækker alle offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner samt ansatte i private virksomheder med mindst 10 ansatte. Data om udviklingen over tid stammer fra kilder, som dækker forskellige perioder. Kilderne er beskrevet i første del af rapportens appendiks. Data til rapportens figurer fremgår af tabeller i anden del af rapportens appendiks. Rapportens analyser er deskriptive og kan ikke tolkes som årsag-virkningssammenhænge. Hovedresultaterne opsummeret i punktform Om sygefraværet generelt I perioden var 44 % af sygefraværet i Danmark korttidssygefravær (under 8 ). Det mellemlange sygefravær (8-30 ) udgjorde 15 %, og langtidssygefravær (over 30 ) udgjorde 41 % af det samlede sygefravær. I løbet af et år havde knap 6 % af lønmodtagerne en sygefraværsperiode på over 30, og ca. 9 % af lønmodtagerne havde sygefravær på Ca. en tredjedel (33 %) af lønmodtagerne havde intet sygefravær i løbet af et år. Kvinder har generelt højere sygefravær end mænd, det gælder specielt langtidssygefravær, hvor kvinder har over dobbelt så meget sammenlignet med mænd. Yngre lønmodtagere har mere korttidssygefravær end ældre. Blandt kvinder, har aldersgrupperne og år mest langtidssygefravær. Blandt mænd, har ældre lønmodtagere (60-64 år) mere langtidssygefravær end de yngre. Om sygefraværets udvikling Sygefraværet steg fra 2003 og nåede et maksimum i Herefter faldt sygefraværet igen frem til ca Der har været en mindre stigning frem til Alle sektorer oplevede et fald i sygefravær efter 2007, men faldet var størst i den private sektor. Den offentlige sektor (stat, regioner og kommuner) havde et svagt stigende sygefravær fra 2012 til 2013 og et fald fra 2015 til Udviklingen i selvrapporteret sygefravær fra 1990 til 2016 viste fald i andelen, der ikke rapporterede sygefravær det sidste år og en stigning i andelen, der rapporterede 3-7 s sygefravær det sidste år. Om sygefraværet i grupper med forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger Lønmodtagere, der rapporterer dårligt psykisk arbejdsmiljø, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer godt psykisk arbejdsmiljø. Det gælder både det korte og det langvarige sygefravær. Lønmodtagere, der rapporterer negative oplevelser på arbejdspladsen har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der ikke rapporterer disse problemer. Det gælder især det langvarige sygefravær. iv

7 Lønmodtagere, der rapporterer høje fysiske krav i arbejdet og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer fysisk lettere arbejde. Det gælder især det langvarige sygefravær. Lønmodtagere, der rapporterer høj udsættelse for hudpåvirkninger eller høj udsættelse for støj, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer lavere udsættelse. Det gælder især det langvarige sygefravær. Lønmodtagere, der udpeges af belastningsindeksene for psykisk belastning eller muskel-skelet-belastning, har et væsentligt højere sygefravær sammenlignet med lønmodtagere, der ikke udpeges af belastningsindeksene. Om sygefraværet og selvvurderet helbred Lønmodtagere, der rapporterede dårligt selvvurderet helbred og høj depressionsscore (MDI), har højere sygefravær end dem, der rapporterede et godt selvvurderet helbred og lav depressionsscore. Det gælder især det langvarige sygefravær. v

8 SUMMARY This report provides an overview on wage earners sickness absence and working environment based on information from register data and questionnaire surveys. The newest available data from 2014 or 2015/2016 (depending on the data sources) have been used to describe the sickness absence in general and in different groups. The data sources cover all public employees (state, region and municipality) as well as employees in private companies with at least 10 employees. Time development data originates from sources covering different periods. The sources are described in the first part of the report s appendix. Data for the report s figures are provided in the tables in the second part of the report s appendix. The report s analyses are descriptive and cannot be interpreted as having cause-effects relations. The main results summarized in bullets General results on sickness absence In the period % of the sickness absence in Denmark was due to short-term spells (less than 8 days). Medio-term sickness absence (8-30 days) represented 15% and long-term sickness absence (over 30 days) represented 41% of the total sickness absence. During a period of one year, about 6% of the Danish employees had sickness absence period exceeding 30 days and less than 9% had sickness absence period of 8-30 days. About a third (33%) of the Danish employees had no sickness absence at all during a period of one year. In general, women have higher sickness absence compared to men. With regard to long-term sickness absence women have more than twice as much sickness absence as men do. Younger workers have higher short-term sickness absence than older workers. Among women, long-term sickness absence are seen more often in the age groups years and years Among men, older workers up till the age of 65 years had higher long-term sickness absence than younger workers. The development of sickness absence The sickness absence increased from 2003 and reached a maximum around It then decreased until followed by a minor increase in recent years. All sectors had a reduction in sickness absence after 2007, with the largest reduction observed in the private sector. The public sector had a minor increase in sickness absence from 2012 to 2013 and a decrease from 2015 to The development in self-reported sickness absence from 1990 to 2016 have shown a reduction among those reporting no sickness absence in the previous year and an increase among those reporting 3-7 days sickness absence in the previous year. vi

9 Sickness absence in groups with different work environments Employees who reported psychosocial strains at work had on average higher sickness absence compared to those who reported good psychosocial conditions at work. This was seen for both short-term and long-term sickness absence. Employees who reported negative experiences at work had on average higher sickness absence compared to those who did not report such experiences. This was especially seen for long-term sickness absence. Employees who reported high physical demands at work and awkward working postures had on average higher sickness absence compared to those who reported light physical work. This was especially seen for long-term sickness absence. Employees who reported high on skin exposure and exposure to noise had on average higher sickness absence compared to those who reported low exposures. This was especially seen for long-term sickness absence. Employees identified by the index for psychosocial burden or the index for musculoskeletal burden have significantly higher sickness absence compared to employees who are not identified by the two indexes. Sickness absence and self-reported health Employees who reported having a poor self-reported health and scoring high on depression symptoms (MDI-score) had higher sickness absence compared to those who reported having a good self-reported health and few depression symptoms. This was especially seen for long-term sickness absence. vii

10 viii

11 INDHOLD Forord... iii Sammenfatning... iv Summary... vi Indhold... ix Indledning Sygefravær generelt Sygefravær og køn Sygefravær og alder Sygefravær i den private sektor, staten, regioner og kommuner Sygefravær opdelt på bopælsregion Sygefravær og brancher Sygefravær og job Opsummering vedrørende Sygefravær generelt Sygefraværets udvikling NFA's beregninger af sygefravær ( ) Danmarks Statistiks statistikbank sygefravær ( ) Dansk Arbejdsgiverforenings fraværsstatistik ( ) NFA's spørgeskemaundersøgelser ( ) Opsummering vedrørende Sygefraværets udvikling Arbejdsmiljø og sygefravær Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær Negative oplevelser og sygefravær Fysisk arbejdsmiljø og sygefravær Udsættelse for hudpåvirkninger, udsættelse for støj og sygefravær Belastningsmål og sygefravær Sygefravær for lønmodtagere udpeget og ikke udpeget af belastningsindeksene Sygefravær for lønmodtagere, der skifter status Sygefravær for lønmodtagere, der ikke skifter status Opsummering vedrørende Arbejdsmiljø og sygefravær Selvvurderet helbred og sygefravær Opsummering vedrørende Selvvurderet helbred og sygefravær Referencer Appendiks Datakilder om sygefravær Tabeller til Sygefravær generelt Tabeller til Sygefraværets udvikling Tabeller til Arbejdsmiljø og sygefravær Tabeller til Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær Tabeller til Negative oplevelser og sygefravær Tabeller til Fysisk arbejdsmiljø og sygefravær Tabeller til Udsættelse for hudpåvirkninger, udsættelse for støj og sygefravær Tabeller til Belastningsmål og sygefravær Tabeller til Selvvurderet helbred og sygefravær ix

12 10

13 INDLEDNING I gennemsnit er 3,7 % af lønmodtagerne fraværende fra arbejde hver dag svarende til 8,6 s sygefravær pr. fuldtidsansat på et år. Andelen af ældre i befolkning er stigende både i Danmark og andre vestlige lande. Det har ført til øget fokus på faktorer, der har betydning for arbejdsstyrkens relative størrelse og erhvervsfrekvensen. Sygefravær har betydning for omfanget af præsteret arbejdstid uanset hvilke grupper på arbejdsmarkedet, man ser på (alder, køn, branche etc.). Sygefravær hænger sammen med arbejdsstyrkens helbred og arbejdsevne. Men andre faktorer har også indflydelse på omfanget af sygefraværet, for eksempel arbejdsstyrkens sammensætning med hensyn til køn, alder og socioøkonomisk status. Sygefraværet påvirkes også af indhold i arbejdet og arbejdsmiljøet, derudover er mulighederne for at gå på arbejde med et helbredsproblem forskellige for forskellige typer af job. Arbejdsstyrkens alderssammensætning har ændret sig de sidste år. Tidligere var erhvervsfrekvensen høj for de helt unge og derefter jævnt faldende for kvinder. I 2015 var erhvervsfrekvensen jævnt stigende i aldersgruppen fra 20 til 30 år og lå på % omkring 30-års alderen. Erhvervsfrekvensen for kvinder og mænd var i 2015 ret ens i de fleste aldersgrupper op til 60-års alderen, hvor den lå på omkring 80 %. Ved 64-års alderen var den under 30 % for kvinder og under 50 % for mænd (se Figur 1). Figur 1: Erhvervsfrekvensen for kvinder og mænd i alderen år i henholdsvis 1980 og Kilde: Statistisk Årbog 2017, figur 2, side 174 (Danmarks Statistik, 2017c). Fra 2000 til 2012 steg erhvervsfrekvensen for de årige fra 33 % til 49 % (Baadsgaard, 2013). Tilbagetrækningsalderen er steget jævnt og markant i perioden fra 2000 til For personer, der var på arbejdsmarkedet som 59-årige, er den estimerede tilbagetrækningsalder steget fra 63,1 år i 2002 til 64,3 år i Den estimerede tilbagetrækningsalder for personer, der var på arbejdsmarkedet som 59-årige, var i 2012 på 67 11

14 år for personer med lang videregående uddannelse og omkring 64 år for de andre uddannelsesgrupper (forudsat uændret tilbagetrækningsadfærd blandt årige) (Baadsgaard, 2013). Arbejdsstyrken forventes at ændre sammensætning i de kommende år. Der vil være flere veluddannede og flere ældre på arbejdsmarkedet, men også flere med nedsat arbejdsevne og kroniske sygdomme i den erhvervsaktive alder (Kommunernes Landsforening, 2013). Andelen med kroniske sygdomme på arbejdsmarkedet er stigende, blandt andet fordi den danske befolknings gennemsnitsalder er stigende (Danmarks Statistik, 2017c) og fordi, der gøres en indsats for, at borgere, der lever med sygdom, så vidt muligt bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet (Kommunernes Landsforening, 2013; Sørensen, 2017; OECD/EU, 2016). Overordnet influerer adskillige faktorer på sygefraværet, såsom konjunkturer, rummelighed på arbejdsmarkedet, lovgivning relateret til sygefravær samt muligheder for behandling af sygdomme. Alt dette betyder, at sygefravær varierer over tid. Det er derfor væsentligt løbende at opsamle viden om omfanget af sygefravær og følge udviklingen i sygefravær generelt samt opdelt på faktorer, der har betydning for sygefraværet. Denne rapport giver et overblik over lønmodtagernes sygefravær ifølge de nyeste tilgængelige data fra 2014 eller 2015/2016 (afhænger af datakilderne) generelt og i forskellige grupper samt udviklingen over tid. Selvstændige indgår ikke i rapporten, da datakilder om selvstændiges sygefravær er meget begrænsede. Lønmodtagerne i rapporten er afgrænset til personer over 18 år, ansat i stat, kommune, region, eller i en privat virksomhed med mindst 10 ansatte. I første del af rapportens appendiks indgår en beskrivelse af og et overblik over forskellige datakilder til belysning af sygefraværet i Danmark. Anden del af appendiks består af tabeller med data til rapportens figurer samt uddybende noter og i nogle sammenhænge supplerende data (fx antal personer i analyserne, de anvendte spørgsmål og opdeling på kvinder og mænd). 12

15 SYGEFRAVÆR GENERELT Datakilder til dette kapitel Data til figurer i dette kapitel er baseret på NFA's beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks fraværsregister. Danmarks Statistiks (DST s) Fraværsregister (Danmarks Statistik, 2016). Tabeller med data til kapitlets figurer og oplysninger om antal personer i analyserne kan ses i appendiks, side 57. Kommentarer til data og beregninger I figurerne er den andel af sygefraværet som henholdsvis skyldtes kort, mellem og langtidssygefravær vist med forskellige farver. Det procentvise fravær er beregnet som antal fraværstimer ud af det mulige antal arbejdstimer og omfatter fravær, som skyldes egen sygdom og arbejdsulykke. Graviditetsgener og graviditetsbetinget sygefravær indgår under egen sygdom. DST s fraværsregister indeholder oplysninger om alt fravær fra arbejdspladsen. Fraværsregistret kan således anvendes til at beregne både kort-, mellem- og langtidssygefravær og det samlede sygefravær. Når der i rapporten omtales sygefravær, menes det samlede sygefravær. De steder, der omtales fx langtidssygefravær, gøres opmærksom på denne afgrænsning. Fraværsregistret indeholder data fra alle offentlige arbejdspladser (statslige, regionale og kommunale) og en stikprøve fra den private sektor. Private virksomheder med mindre end 10 ansatte indgår ikke. I beregningerne i dette kapitel er stikprøven fra de private virksomheder vægtet op til at repræsentere hele den private sektor. Alle beregninger er baseret på perioden og omfatter lønmodtagere fra og med 18 år. Når en længde af en sygefraværsperiode er angivet, er det kalender (og ikke arbejds) med sygefravær. Data i DST s fraværsregister omfatter kun personer i arbejde. Dette betyder, at ansatte, der mister arbejdet under en langtidssygemelding, kun indgår i statistikken med den del af sygemeldingen, som ligger inden for ansættelsesperioden. Forskelle i jobsikkerhed under sygdom kan således have betydning for de beregnede sygefraværsprocenter. 13

16 I 2014 og 2015 var gennemsnitligt 3,7 % af de danske lønmodtagere sygefraværende fra arbejde hver dag. Dette svarer til 8,6 s sygefravær pr. fuldtidsansat pr. år (se Tabel 3, side 57). I perioden udgjorde korttidssygefravær (sygeperioder af under 8 s varighed) ca. 44 % af det samlede sygefravær, heraf udgjorde det helt korte sygefravær på 1-2 omkring halvdelen. Det mellemlange sygefravær (sygeperioder på 8-30 ) udgjorde ca. 15 %, og langtidssygefravær (sygeperioder på over 30 ) udgjorde ca. 41 % af det samlede sygefravær. (Figur 2, venstre side; Tabel 2 side 57). Omkring en tredjedel (33 %) af lønmodtagerne havde et helt år uden syge. Lidt over halvdelen af lønmodtagerne (53 %) havde kun perioder med korttidssygefravær (under 8 ), ca. 9 % af lønmodtagerne havde sygefravær på 8-30, og 5,6 % af lønmodtagerne havde langtidssygefravær (over 30 ) i løbet af et år (Figur 2, højre side; Tabel 2 side 57). Langtidssygefravær med perioder over 30 udgør 41 % af det samlede sygefravær, men kun få lønmodtagere (5,6 %) havde en sygeperiode på over 30 inden for et år. Figur 2: Sygefravær for lønmodtagere fra og med 18 år. Gennemsnit for perioden Venstre side: procent af det samlede sygefravær opdelt efter sygeperiodernes varighed. Højre side: procent af lønmodtagere opdelt efter deres længste sygeperiode inden for et år. Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. 14

17 Sygefravær og køn Kvinder har højere sygefravær end mænd. I gennemsnit er kvinder sygefraværende 4,7 % af arbejdstiden, og mænd er sygefraværende 2,7 % af arbejdstiden. Specielt langtidssygefravær (over 30 ) udgør over dobbelt så meget af den mulige arbejdstid for kvinder sammenlignet med mænd (Figur 3). Kønsforskelle i sygefravær ses ikke kun i Danmark, det ses også i andre lande. Flere europæiske undersøgelser af sygefravær har vist, at i de fleste lande har kvinder højere sygefravær end mænd (Ardito et al., 2012; Mastekaasa & Melsom, 2014). Figur 3: Det procentvise sygefravær for lønmodtagere fra og med 18 år for henholdsvis kvinder og mænd. Baseret på perioden Sygefraværet er inddelt på sygeperiodernes varighed. Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. 15

18 Sygefravær og alder Nedenstående figurer viser sygefraværet for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper (Figur 4). Sygefraværet har to maksimumpunkter et blandt de unge og et blandt de ældre. Hos kvinder topper sygefraværet i aldersgruppen år og igen i aldersgruppen år. Hos mænd topper sygefraværet i aldersgruppen år og igen i aldersgruppen år. Figur 4: Sygefraværet for kvinder og mænd opdelt på aldersgrupper og sygeperiodernes varighed. Baseret på perioden Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. Hvis man ser på det helt korte sygefravær af 1-2 s varighed, er dette højest hos de unge og derefter faldende med alderen. En del af forklaringen på det højere sygefravær hos yngre kvinder kan være sygefravær under graviditet, som indgår under egen sygdom. Langtidssygefraværet (over 30 ) blandt kvinder topper i de samme 16

19 aldersgrupper som det samlede sygefravær. Blandt mænd er langtidssygefraværet stigende med alderen. Figur 4 viser, at sygefraværet blandt personer på arbejdsmarkedet er lavere i aldersgruppen over 65 år. En del af forklaringen er formentligt selektion, hvor lønmodtagere med dårligt helbred og/eller hårde arbejdsvilkår forlader arbejdsmarkedet. Dem, der er tilbage på arbejdsmarkedet, vil således have et gennemsnitligt lavere sygefravær. En del af forklaringen på det relativt lave sygefravær for årige kan være selektion af hvem, der er på arbejdsmarkedet, korte ansættelser, og/eller lav jobsikkerhed under sygdom i denne aldersgruppe. Sygefravær i den private sektor, staten, regioner og kommuner Sygefraværet er højest hos ansatte i kommuner (5,8 %) og regioner (5,3 %), og lavest hos ansatte i staten (3,5 %) og det private (2,9 %) (Figur 5). Det er især det langvarige sygefravær på mere end 90, som er lavt i den private sektor. En mindre del af forskellen mellem sektorer kan tilskrives, at kommuner og regioner har væsentlig flere kvindelige ansatte end staten og den private sektor. Hertil kommer at ældre lønmodtagere op til 65-års alderen har mere langtidssygefravær end yngre, og at gennemsnitsalderen er lavere i det private end i det offentlige. Hovedparten af arbejdspladserne i de tre brancher med det højeste sygefravær hører under kommuner og regioner. Figur 5: Sygefraværet opdelt på sektor og sygeperiodernes varighed. Lønmodtagere fra og med 18 år indgår. Baseret på perioden Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. 17

20 De anvendte data afspejler, at de fire sektorer har forskellig fordeling af kvinder og mænd. Der er en større andel af kvinder ansat i regioner og kommuner. I staten og den private sektor er andelen af kvinder væsentligt lavere. Forskellene mellem sektorer bibeholdes, når sygefraværet underopdeles på sektor og køn (Figur 6). Kvinder har højere sygefravær end mænd i alle fire sektorer. For begge køn ligger sygefraværet i den private sektor og staten lavest, mens sygefraværet i regioner og kommuner ligger højest. Både kort-, mellem og langtidssygefravær er højere i regioner og kommuner sammenlignet med staten og den private sektor. Sygefravær opdelt på sektor og køn - inddelt efter sygeperiodernes varighed Figur 6: Sygefraværet for kvinder og mænd opdelt på sektor og sygeperiodernes varighed. Lønmodtagere fra og med 18 år indgår. Baseret på perioden Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. 18

21 Sygefravær opdelt på bopælsregion Sygefraværet er forskelligt blandt lønmodtagere fra de fem regioner i Danmark. Figur 7 viser sygefraværet, hvor regionerne er opdelt efter lønmodtagernes bopæl. Lønmodtagere fra region Sjælland har det højeste sygefravær (4,1 %). Lønmodtagere fra region Hovedstaden, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har et lavere sygefravær (3,6-3,7 %). Det højere sygefravær i region Sjælland gjaldt især sygefravær på 3-7 og Det helt korte sygefravær på 1-2 havde omtrent samme niveau på tværs af regioner. Figur 7: Sygefraværet opdelt på bopælsregion og sygeperiodernes varighed. Lønmodtagere fra og med 18 år indgår. Baseret på perioden Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. De fem regioner har ikke samme fordeling af socioøkonomiske grupper blandt lønmodtagerne. Region Hovedstaden har fx flere højtuddannede lønmodtagere end de andre regioner. Da det gennemsnitlige sygefravær er forskelligt for de forskellige socioøkonomiske grupper, sammenlignes regionernes sygefravær indenfor tre socioøkonomiske grupper: lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder på henholdsvis grundniveau, mellemniveau og højeste niveau (Figur 8). 19

22 Lønmodtagere på grundniveau Sygefravær opdelt på bopælsregion og socioøkonomisk status - inddelt efter sygeperiodernes varighed Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på højeste niveau Figur 8: Sygefraværet opdelt på bopælsregion, socioøkonomisk status og sygeperiodernes varighed. Lønmodtagere fra og med 18 år indgår. Baseret på perioden Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. Resultaterne viser, at lønmodtagere fra region Sjælland har et højere sygefravær end de andre regioner indenfor alle tre socioøkonomiske grupper. Region Hovedstaden har et relativt højt sygefravær, hvis man udelukkende ser på lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, men et relativt lavt sygefravær blandt lønmodtagere på højeste socioøkonomiske niveau. Lønmodtagere fra region Syddanmark, Midtjylland, og Nordjylland har et lavere sygefravær end region Sjælland indenfor alle tre viste socioøkonomiske grupper. 20

23 Sygefravær og brancher Sygefraværet varierer mellem brancher. Figur 9 viser sygefraværet i opdelt på brancher. Det højeste sygefravær findes i brancherne Døgninstitutioner og hjemmepleje og Daginstitutioner med sygefraværsprocenter på 6,5 % og 6,0 %. Det laveste sygefravær findes i branchen Engros med en sygefraværsprocent på 2,2 %. Figur 9: Sygefravær opdelt på brancher og sygeperiodernes varighed for lønmodtagere fra og med 18 år. Baseret på perioden Brancherne er opdelt efter den kategorisering af brancher Arbejdstilsynet anvender. Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. Forskellen i sygefravær mellem brancher afhænger af en række faktorer, fx fordeling af køn, aldersgrupper, socioøkonomisk status, selektion af hvem, som bliver ansat, arbejdsmiljø og arbejdsforhold. 21

24 Det skal bemærkes, at private virksomheder med under 10 ansatte ikke indgår i DST s fraværsregister. Resultatet for en branchegruppe er derfor i nogle tilfælde ikke repræsentativt for hele branchen, hvis dele af branchen er præget af mange små virksomheder. Samtidigt har branchens jobsikkerhed under sygdom betydning, da kun personer i arbejde indgår i fraværsregistret. Brancher med lav jobsikkerhed under sygdom vil alt andet lige være registreret med mindre langtidssygefravær, hvis medarbejdere, der har haft meget sygefravær, enten afskediges eller ikke får forlænget deres ansættelse. Sygefravær og job Sygefravær i opdelt på jobgrupper er vist i Figur 10. Social- og sundhedsassistenter og Pædagoger havde det højeste sygefravær på 7 % og 6,8 %. Ledere havde det laveste sygefravær på 1,5 %. For jobgrupper, hvor mange er ansat i private virksomheder med mindre end 10 ansatte, skal resultaterne tages med forbehold. 22

25 Figur 10: Sygefraværet opdelt på job og sygeperiodernes varighed for lønmodtagere fra og med 18 år. Baseret på perioden Jobgrupperne er opdelt efter NFA's kategorisering af DISCO-koder, der anvendes i AH-undersøgelserne. Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. 23

26 Opsummering vedrørende Sygefravær generelt I perioden var 44 % af sygefraværet i Danmark korttidssygefravær (under 8 ). Det mellemlange sygefravær (8-30 ) udgjorde ca. 15 %, og langtidssygefravær (over 30 ) udgjorde 41 % af det samlede sygefravær. I løbet af et år havde 5,6 % af lønmodtagerne en sygefraværsperiode på over 30, og ca. 9 % af lønmodtagerne havde sygefravær på Ca. en tredjedel (33 %) af lønmodtagerne havde intet sygefravær i løbet af et år. Kvinder har generelt højere sygefravær end mænd, det gælder specielt langtidssygefravær, hvor kvinder har over dobbelt så meget sammenlignet med mænd. Korttidssygefraværet er højest blandt yngre lønmodtagere og falder med alderen hos både mænd og kvinder. Blandt kvinder, har aldersgrupperne og år mest langtidssygefravær (samme aldersgrupper som for det samlede sygefravær). Blandt mænd stiger langtidssygefraværet med alderen og er højest blandt årige lønmodtagere. Lønmodtagere i regioner og kommuner har højere sygefravær end lønmodtagere i staten og i den private sektor. Det mønster ses også efter opdeling på køn. Opdelt på bopælsregion har lønmodtagere fra region Sjælland det højeste sygefravær. Brancher med mest sygefravær er Døgninstitutioner og hjemmepleje og Daginstitutioner. Jobfunktioner med mest sygefravær er Social- og sundhedsassistenter og Pædagoger. 24

27 SYGEFRAVÆRETS UDVIKLING Datakilder til dette kapitel Danmarks Statistiks (DST s) Fraværsregister (Danmarks Statistik, 2016) DST s Statistikbank (Danmarks Statistik, 2017a) Dansk Arbejdsgiverforenings Fraværsstatistik (Dansk Arbejdsgiverforening, 2017b) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA's) spørgeskemaundersøgelser o Den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) (Burr et al., 2003) o Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (AH) (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017a) Tabeller med data til kapitlets figurer og oplysninger om antal personer i analyserne kan ses i appendiks, side 64. Kommentarer til data og beregninger Data om sygefravær i dette kapitel stammer fra NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister, fra DST s egne beregninger (tilgængelige via Statistikbanken.dk), fra Dansk Arbejdsgiverforenings beregninger og fra NFA s spørgeskemaundersøgelser. NFA s beregninger baseret på fraværsregistret viser kort-, mellem- og langtidssygefravær fra 2010 til Statistikbankens beregninger viser sygefravær opdelt på sektor fra 2003 til NFA s og Statistikbankens beregninger er baseret på det samme bagvedliggende datagrundlag. Både NFA s og Statistikbankens beregninger er tilstræbt at være repræsentative for alle lønmodtagere i Danmark. Alle lønmodtagere fra den offentlige sektor indgår. Fra den private sektor indgår en stikprøve. Stikprøven fra den private sektor er vægtet på bl.a. køn, region, uddannelse, arbejdsfunktion, branche og lønform for at repræsentere ansatte i alle private virksomheder med mindst 10 ansatte (Danmarks Statistik, 2016). NFA og Statistikbanken bruger den samme vægtning. Dansk Arbejdsgiverforenings opgørelser er tilgængelige fra og stammer dels fra en stikprøve fra den private sektor og dels fra frivillige indberetninger fra Arbejdsgiverforeningens medlemmer. Der indgår kun oplysninger fra virksomheder med mindst 10 ansatte. I beregningen er data vægtet efter køn, arbejder/funktionær, arbejdsfunktion, tids-/fastlønnet, virksomhedsstørrelse og hovedbranche (Dansk Arbejdsgiverforening, 2009). I de tre registerbaserede beregninger af sygefravær indgår både fravær på grund af egen sygdom og arbejdsulykke. NFA's spørgeskemaundersøgelser er baseret på repræsentative stikprøver. Besvarelsen er frivillig, hvilket kan føre til bias i forhold til hvem, der vælger at svare. 25

28 Der er et begrænset kendskab til tidligere årtiers sygefravær på grund af mangel på gode datakilder. I dette kapitel sammenlignes sygefraværet tilbage i tid ved hjælp af oplysninger og analyser baseret på tre forskellige kilder. Kilderne viser kun til en vis grad det samme. Der, hvor kilderne viser forskellige resultater, er der grund til at være påpasselig med fortolkningen. NFA's beregninger af sygefravær ( ) Nedenstående figur viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær fra 2010 til 2015 for danske lønmodtagere fra og med 18 år. Sygefraværet er beregnet af NFA på baggrund af data fra DST s fraværsregister og er opdelt på kort, mellem og langtidssygefravær. Figur 11: Det gennemsnitlige årlige sygefravær i perioden opdelt på sygeperiodernes varighed for lønmodtagere fra og med 18 år. Kilde: NFA s beregninger baseret på DST s fraværsregister. Langtidssygefraværet (over 30 ) varierer mere end korttidssygefraværet (under 8 ). Stigningen i sygefravær fra 2013 til 2015 skyldes hovedsageligt stigning langtidssygefraværet (Figur 11). 26

29 Danmarks Statistiks statistikbank sygefravær ( ) Tallene fra Statistikbanken viser sygefraværet længere tilbage i tid end tallene fra NFA's beregninger baseret på DST s fraværsregister. I Statistikbanken er sygefraværet beregnet for den statslige sektor siden 2003, for kommuner og regioner siden 2005 og for den private sektor siden Der er et databrud i Før 2014 er sektorerne opdelt i kategorierne Den statslige sektor, Den kommunale og regionale sektor, og Den private sektor. Efter 2014 er sektorerne inddelt efter Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), Kommuner og Regioner og Virksomheder og organisationer (Danmarks Statistik, 2017a). DST beskriver deres beregninger således: Fraværsprocenten er beregnet som fraværsdagsværk i året i procent af mulige arbejdsdagsværk i året. De mulige arbejdsdagsværk defineres som det antal arbejdsdagsværk, en person kunne have haft, hvis han ikke havde været fraværende (Danmarks Statistik, 2016). Figur 12: Det gennemsnitlige sygefravær i perioden og opdelt på sektorer. Der er et databrud i Før 2014 er sektorerne opdelt i kategorierne Den statslige sektor, Den kommunale og regionale sektor, og Den private sektor. Sektorerne er efter 2014 opdelt i Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), Kommuner og Regioner og Virksomheder og organisationer. Kilde: DST s Statistikbanken (Danmarks Statistik, 2017a). Opgørelserne viser, at niveauet i de forskellige sektorer har ligget relativt stabilt i perioden med en tendens til en top omkring år 2007 (Figur 12). Det største fald i sygefraværet siden 2007 er sket i den private sektor. Den offentlige sektor (stat, regioner og kommuner) havde et svagt stigende sygefravær fra 2012 til Fra 2015 til 2016 ses et svagt et fald i sygefraværet i den private sektor og et noget svagere fald i sygefravær i den offentlige sektor. 27

30 Dansk Arbejdsgiverforenings fraværsstatistik ( ) Dansk Arbejdsgiverforening indsamler data om sygefravær fra den private sektor. Fraværsprocenter fra 2001 og frem er tilgængelige via deres hjemmeside. Dansk Arbejdsgiverforening beskriver deres beregninger således: Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværstimer pga. egen sygdom og arbejdsulykke i procent af antal mulige arbejdstimer i året fratrukket ferie, afholdte feriefri, særlige ferie og omsorgs. Antallet af lønmodtagere, der indgår i denne statistik er gennem årene steget fra ca før 2006 til over i 2016 (Tabel 13, side 65). Tallene fra de første år er således behæftet med en noget større usikkerhed. Figur 13 viser det samlede sygefravær blandt privatansatte i perioden fra 2001 til Fra 2006 og frem ses et fald i det samlede sygefravær fra 4,6 % til 3,2 % i Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening var sygefraværet i 2014 (3,1 %) det laveste siden 1993 (Dansk Arbejdsgiverforening, 2017b). Figur 13: Det gennemsnitlige sygefravær blandt privatansatte i perioden 2001 til 2016 ifølge data fra Dansk Arbejdsgiverforening. Data er baseret på indrapporteringer fra en delmængde af danske private virksomheder. Antal deltagere lå før 2006 på og er i 2016 steget til over Kilde: Statistisk-Nyt 2017 og tidligere udgivelser, se (Dansk Arbejdsgiverforening, 2017b). 28

31 Figur 14: Sygefraværet blandt privatansatte i perioden ifølge data fra Dansk Arbejdsgiverforening. Data er baseret på indrapporteringer fra en delmængde af danske private virksomheder. Kilde: Statistik-Nyt 2017 og tidligere udgivelser, se (Dansk Arbejdsgiverforening, 2017b). Dansk Arbejdsgiverforening angiver også sygefraværet underopdelt på køn og på arbejdere og funktionærer. Resultatet viser, at kvinder har højere sygefravær end mænd, og arbejdere har højere sygefravær end funktionærer. Ifølge disse data skyldes faldet i sygefraværet i danske private virksomheder et fald i sygefravær blandt kvindelige og mandlige arbejdere. Som det fremgår af Figur 14 nærmer niveauet af sygefravær for henholdsvis arbejdere og funktionærer sig hinanden. 29

32 NFA's spørgeskemaundersøgelser ( ) NFA har udført spørgeskemaundersøgelser siden I flere af undersøgelserne indgår spørgsmålet Hvor mange arbejds med sygdomsfravær har du i alt haft inden for det sidste år? med svarmuligheden antal. NFA's spørgeskemaundersøgelser lønmodtagere opdelt efter antal selvrapporterede syge Figur 15: Antal selvrapporterede syge det sidste år blandt lønmodtagere i alderen år i perioden Før 2005 blev data indsamlet via telefoninterview og efter 2005 blev data indsamlet via post- eller webspørgeskema, i 2005 blev begge indsamlingsmetoder anvendt. Undersøgelsen indeholdt ikke spørgsmål om sygefravær i 1995 og Kilder: NFA's spørgeskemaundersøgelser om Arbejdsmiljø og Helbred (Burr et al., 2003; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017a). Figur 15 viser den procentvise andel af deltagere i undersøgelserne, som har svaret henholdsvis: 0, 1-2, 3-7, 8-30 eller mindst 31 s sygefravær. Der er ikke foretaget nogen vægtning af data. 30

33 Oplysningerne er indsamlet via telefoninterview fra 1990 til 2005 og via post- og webspørgeskema fra 2005 til I forbindelse med metodeskift i 2005 blev en randomiseret del udtaget til telefoninterview, derfor indgår 2005 i begge grafer. Samtidigt er der sket et fald i svarprocenterne på spørgeskemaundersøgelsen over årene fra ca. 90 % i 1990 til ca. 50 % i de senere år. I mange sammenhænge er selvrapporteret sygefravær eneste tilgængelige kilde til data om sygefravær fx for private virksomheder med under 10 ansatte og i forbindelse med internationale sammenligninger 1. Data fra AH-undersøgelserne dækker en periode på ca. 25 år og viser, at andelen af personer uden sygefravær (0 s sygefravær) er faldet fra ca. 38 % i 1990 til ca. 28 % i Andelen med 3-7 s sygefravær er steget fra 24 % i 1990 til 31 % i 2016 (Figur 15). Ændringer af indsamlingsmetoderne fra telefoninterview til post- og webspørgeskema, samt faldet i svarprocenterne kan have påvirket disse resultater. Generelt er det nødvendigt at være påpasselig ved sammenligning af undersøgelsesresultater over tid. Opsummering vedrørende Sygefraværets udvikling I dette kapitel præsenteres sygefraværets udvikling over tid baseret på forskellige kilder. Sygefraværet steg fra 2003 og frem til , hvor sygefraværet havde et maksimum. Herefter faldt sygefraværet igen frem til ca Der har været en mindre stigning frem til og med Både den offentlige og den private sektor havde et maksimum i sygefraværet i Alle sektorer har haft et fald i sygefraværet efter 2007, men faldet var størst i den private sektor. Den offentlige sektor (stat, regioner og kommuner) havde et svagt stigende sygefravær fra 2012 til 2013 og et fald fra 2015 til Udviklingen i selvrapporteret sygefravær fra 1990 til 2016 viste et fald i andelen, der ikke rapporterede sygefravær det sidste år og en stigning i andelen, der rapporterede 3-7 s sygefravær det sidste år. 1 Danmark udmærker sig ved i modsætning til de fleste andre lande at have registreroplysninger om sygefravær. 31

34 32

35 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR Datakilder til dette kapitel Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskemaundersøgelser Arbejdsmiljø og Helbred fra 2012 og 2014 (AH2012 og AH2014) (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017a). Danmarks Statistiks (DST s) fraværsregister (Danmarks Statistik, 2016). Tabeller med data til kapitlets figurer og oplysninger om antal personer i analyserne samt de anvendte spørgsmål og svarkategorier kan ses i appendiks, side 67. Kommentarer til data og beregninger De anvendte spørgsmål om arbejdsmiljø og deres svarkategorier er gengivet sammen med datatabellerne i appendiks. I beregningerne er spørgeskemasvar vedr. arbejdsmiljø sammenholdt med registeroplysninger om sygefravær de efterfølgende 12 måneder. Der indgår data fra lønmodtagere, som har besvaret AH2012 og AH2014. AH2012 består af en tilfældig stikprøve af lønmodtagere mellem 18 og 65 år. AH2014 består af en ny tilfældig stikprøve af lønmodtagere mellem 18 og 65 år suppleret med alle som besvarede AH2012. I data fra AH-undersøgelserne indgår kun personer, der var i arbejde ved besvarelse af spørgeskemaet. Beregningerne er deskriptive og uden vægtning af data. Analyserne er ujusterede og kan ikke tolkes som årsag-virkningssammenhænge. Dette kapitel viser udvalgte eksempler på selvrapporteret arbejdsmiljø i AH-undersøgelserne og registeroplysninger om sygefravær de efterfølgende 12 måneder for centrale arbejdsmiljøfaktorer inden for psykisk arbejdsmiljø, negative oplevelser, muskel-skeletbesvær samt kemi/hudpåvirkninger og støj (emner og spørgsmål i AH-undersøgelserne kan ses på I hele dette kapitel er der tale om ujusterede analyser, der ikke kan tolkes som årsagvirkningssammenhænge. Der er ikke taget højde for en evt. selektion ind i jobs med henholdsvis godt og dårligt arbejdsmiljø. For eksempel, må det forventes, at de lønmodtagere, som har et godt helbred, oftere vil ende i jobs med høj indflydelse og få anerkendelse fra ledelsen end lønmodtagere, som har et dårligt helbred. Man kan derfor ikke alene på baggrund af de viste associationer konkludere at fx lav indflydelse forårsager sygefravær. 33

36 Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær Psykisk arbejdsmiljø omfatter faktorer som indflydelse, følelsesmæssige krav og anerkendelse. Psykisk arbejdsmiljø omfatter også forholdet til ledelsen og kollegerne og balancen mellem krav og ressourcer i jobbet. Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær - inddelt efter sygeperiodernes varighed Figur 16: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2014 om psykisk arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere i alderen år. Sygefraværet er registeroplysninger om sygefravær de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid. Kilde: NFA s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST s fraværsregister (ujusterede analyser). De psykiske arbejdsmiljøfaktorer Indflydelse, Anerkendelse fra ledelsen, Følelsesmæssige krav, og Modsatrettede krav viser en generel sammenhæng med sygefravær, hvor lønmodtagere med godt psykisk arbejdsmiljø har mindre sygefravær, og dem 34

37 med dårligt psykisk arbejdsmiljø har højere sygefravær (Figur 16). Forskellen i det procentvise sygefravær skyldes især det langvarige sygefravær (over 30 ), som er en del højere hos lønmodtagere, der rapporterer dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det korte sygefravær (under 8 ) er også højere hos lønmodtagere med dårligt psykisk arbejdsmiljø, her er forskellene dog mindre. Det helt korte sygefravær på 1-2 varierer mindst. Negative oplevelser og sygefravær Negative oplevelser på arbejdspladsen kan fx være udsættelse for vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet, konflikter eller skænderier og mobning på arbejdspladsen. Oplevelser, som kan medføre dårlig trivsel, helbredsproblemer og sygefravær. Udsættelse for vold eller trusler om vold kan have både fysiske og psykiske konsekvenser. Konflikter i form af skænderier og negative relationer på arbejdspladsen har også betydning for trivslen. Konflikter kan fx være i forhold til kolleger, over- eller underordnede, men også i forhold til kunder, klienter, patienter eller elever. Mobning på arbejdspladsen er en alvorlig negativ oplevelse. Definitionen på mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod. Mobning kan bl.a. være medvirkende til udvikling af depression. Lønmodtagere, der rapporterer, at de er udsat for vold og/eller trusler om vold på arbejdspladsen, har et højere sygefravær i de efterfølgende 12 måneder end lønmodtagere, som rapporterer, at de aldrig eller sjældent er udsat. Tallene tyder på, at langtidssygefraværet er mindre hos lønmodtagere, som dagligt eller ugentligt er udsat for vold og trusler end hos lønmodtagere, som kun er udsat månedligt (Figur 17). En forklaring på dette kan være, at der sker en selektion, hvor nogle lønmodtagere skifter job, hvis de har været udsat for vold eller trusler. En anden forklaring kan være, at institutioner, hvor vold er relativt hyppigt forekommende, typisk vil havde udarbejdet instruktioner eller vejledninger om håndtering og forebyggelse af vold. Det skal dog bemærkes, at tallene er usikre, eftersom kun 26 fuldtidsansatte indgår i beregningen af daglig udsættelse for vold eller trusler. Konflikter og skænderier på arbejdspladsen har også en sammenhæng med sygefravær, hvor lønmodtagerne, der ofte oplever konflikter, har højere sygefravær (Figur 17). Lønmodtagere, som rapporterer at være udsat for mobning, har højere sygefravær i de efterfølgende 12 måneder end lønmodtagere, som rapporterer, at de aldrig er udsat for mobning. Især det langvarige sygefravær er højere. Lønmodtagere, som rapporterer at være vidne til mobning på arbejdspladsen, har også et højere sygefravær, dog ikke helt så udtalt som de lønmodtagere, der selv er udsat for mobning (Figur 17). Generelt har de lønmodtagere, som er udsat for negative oplevelser, højere sygefravær i de efterfølgende 12 måneder, end de lønmodtagere, som ikke rapporterer disse problemer (Figur 17). Mønstret minder om det, der ses for andre psykiske og fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger. 35

38 Negative oplevelser og sygefravær - inddelt efter sygeperiodernes varighed Figur 17: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2014 vedrørende negative oplevelser på arbejdspladsen blandt danske lønmodtagere i alderen år. Sygefraværet er registeroplysninger om sygefravær de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid. Kilde: NFA s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST s fraværsregister (ujusterede analyser). 36

39 Fysisk arbejdsmiljø og sygefravær Fysisk arbejdsmiljø omfatter fysiske krav og fysisk anstrengelse i arbejdet. Det kan være stående eller gående arbejde, og arbejdet kan inkludere tunge løft og ergonomisk uhensigtsmæssige stillinger. Det er ofte, de samme grupper, som er udsat for de forskellige fysiske krav, og disse grupper har i gennemsnit et højere sygefravær end andre lønmodtagere. Mange undersøgelser har vist, at hårdt fysisk arbejde og dårlige ergonomiske stillinger i arbejdet kan skade helbredet. I undersøgelsen AH2014 blev deltagerne spurgt om, hvor fysisk hårdt deres arbejde var på en skala fra 0 til 10. Deltagerne blev også spurgt om ergonomisk uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og hvor ofte de var udsat for de forskellige stillinger. Figur 18: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2014 om fysisk anstrengelse blandt danske lønmodtagere i alderen år. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid. Kilde: NFA s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST s fraværsregister (ujusterede analyser). Selvvurderet fysisk anstrengelse (hårdt arbejde) viser en tydelig sammenhæng med sygefravær, hvor lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde har højere sygefravær i de efterfølgende 12 måneder end lønmodtagere med let eller uden fysisk anstrengelse i arbejdet (Figur 18). 37

40 Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og sygefravær - inddelt efter sygeperiodernes varighed Figur 19: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2014 vedrørende uhensigtsmæssige arbejdsstillinger blandt danske lønmodtagere i alderen år. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid. Kilde: NFA s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST s fraværsregister (ujusterede analyser). Lønmodtagere med ergonomisk uhensigtsmæssige stillinger har højere sygefravær i de efterfølgende 12 måneder end lønmodtagere, der sjældent eller aldrig har ergonomisk uhensigtsmæssige stillinger (Figur 19). Forskellen i det procentvise sygefravær skyldes især det langvarige sygefravær (over 30 ), som er en del højere hos lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde og uhensigtsmæssige stillinger. For det helt korte sygefravær på 1-2 er forskellene små. 38

41 Udsættelse for hudpåvirkninger, udsættelse for støj og sygefravær Udsættelse for vådt arbejde og kemiske påvirkninger kan fx ske ved hyppig håndvask eller hudkontakt med desinfektionsmidler eller rengøringsmidler og fører i en del tilfælde til arbejdsbetingede hudlidelser. Støj kan være alt fra forstyrrende støj fra ventilatorer til øredøvende støj fra larmende maskiner. Lønmodtagere, der rapporterer, at de har et arbejde, som indebærer arbejde med våde eller fugtige hænder eller hudkontakt med kemikalier, meget høj støj eller forstyrrende støj, har i gennemsnit højere sygefravær i de efterfølgende 12 måneder (Figur 20). Mønstret minder om det, der ses for andre fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger, hvor især det langvarige sygefravær er højere. 39

42 Udsættelse for hudpåvirkninger, udsættelse for støj og sygefravær - inddelt efter sygeperiodernes varighed Figur 20: Analyser af sygefravær og spørgeskemasvar fra AH2014 vedrørende vådt arbejde, hudkontakt med kemikalier, udsættelse for forstyrrende støj og meget høj støj i arbejdstiden blandt danske lønmodtagere i alderen år. Sygefraværet er registeroplysninger for de efterfølgende 12 måneder angivet som procent af den mulige arbejdstid. Kilde: NFA s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST s fraværsregister (ujusterede analyser). 40

43 Belastningsmål og sygefravær NFA har sammen med Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter udviklet to belastningsmål: Et belastningsindeks for psykisk belastning på arbejdsmarkedet og et belastningsindeks for muskel-skelet-belastning på arbejdsmarkedet. Begge belastningsindeks er konstrueret ud fra den tankegang at for at blive udpeget af indekset, skal man både 1) være udsat for belastninger og 2) have belastningsreaktioner. De elementer, som indgår i henholdsvis det psykiske og det fysiske belastningsindeks, er kort opsummeret herunder. En detaljeret beskrivelse af, hvordan indeksene er konstrueret, kan læses i notatet Målemetode til vurdering af reduktion af muskel-skelet-overbelastede og psykisk overbelastede i 2020-arbejdsmiljøstrategien (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø & Arbejdstilsynet, 2014). Indeks for psykisk belastning Det psykiske belastningsindeks indeholder tre delkomponenter: Kilde: Notat om belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017b). 41

44 Indeks for muskel-skelet-belastning Det fysiske muskel-skelet-belastningsindeks måler, hvor mange der opfylder samtlige af fire betingelser: Kilde: Notat om belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017b). Dette afsnit viser sygefraværet for personer, der blev udpeget og ikke blev udpeget af belastningsindeksene for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær i Arbejdsmiljø og Helbred Det er endnu ikke muligt at foretage etårs sygefraværsopfølgning på respondenterne i AH2016. Data fra DST s fraværsregister danner sammen med AHundersøgelsen grundlaget for analyserne. I første afsnit indgår lønmodtagere, som besvarede AH2014, og som kunne genfindes i fraværsregistret. For at indgå i analyserne af ændringer i belastningsindeks fra 2012 til 2014 er det forudsætningen, at personerne var i arbejde i både 2012 og 2014, besvarede AH-spørgeskemaet i begge år og kunne genfindes i fraværsregistret. Antallet af deltagere i de enkelte analyser fremgår af tabellerne i appendiks (side 76). Sygefravær for lønmodtagere udpeget og ikke udpeget af belastningsindeksene Lønmodtagere, der er i AH2014 blev udpeget af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø (Psyk-indeks), havde de efterfølgende 12 måneder et væsentligt højere sygefravær end de lønmodtagere, der ikke blev udpeget af indekset. Sygefraværet var 2,1 gange højere for kvinder og 1,7 gange højere for mænd (jf. Figur 21 øverst). 42

45 Belastningsmål og sygefravær - inddelt efter sygeperiodernes varighed Figur 21: Sygefravær i 12 måneder efter besvarelse af AH2014-undersøgelsen for lønmodtagere, der blev udpeget og dem, der ikke blev udpeget af belastningsindeksene. Kilde: NFA s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST s fraværsregister (ujusterede analyser). Lønmodtagere, der i AH2014 blev udpeget af belastningsindeks for muskel-skeletbesvær (MSB-indeks), havde de efterfølgende 12 måneder et væsentligt højere sygefravær end de lønmodtagere, der ikke blev udpeget af indekset. Sygefraværet var 1,9 gange højere for kvinder og 2,3 gange højere for mænd (jf. Figur 21 nederst). Som det fremgår af Figur 21 er især det lange sygefravær (over 30 ) højere blandt dem, der blev udpeget af de to indeks. Sammenhængen mellem indeksene og sygefravær er stærk og gælder både for indeks for psykisk belastning og indeks for muskelskelet-belastning samt for begge køn. 43

46 Sygefravær for lønmodtagere, der skifter status En gruppe af lønmodtagere svarede på AH i både 2012 og 2014 og nogle skiftede status fra at være ikke udpeget i 2012 til at være udpeget i Dvs., at de rapporterede en større belastning i Lønmodtagere, der skiftede fra ikke at være udpeget af Psyk-indeks til at være udpeget af Psyk-indekset 2 år efter, havde 1,8 gange højere sygefravær 12 måneder efter besvarelsen i 2014 end efter besvarelsen i 2012 (Figur 22 venstre). Det var primært langtidssygefraværet, som steg. Lønmodtagere, der skiftede fra ikke at være udpeget af MSB-indekset til at være udpeget af indekset 2 år efter, havde 1,3 gange højere sygefravær i 2014 end i 2012 (Figur 22 højre). Også her var det primært langtidssygefraværet, som steg. Belastningsmål og sygefravær Skiftet status: forværring fra 2012 til 2014 Figur 22: Sygefravær i 12 måneder efter besvarelsen for lønmodtagere, der var ikke udpeget af indeks i 2012 og skiftede status til at være udpeget af indeks i Baseret på besvarelser fra de samme lønmodtagere i 2012 og Kilde: NFA s beregninger baseret på AH-undersøgelsen og DST s fraværsregister (ujusterede analyser). En del lønmodtagere, der svarede på AH i både 2012 og 2014 skiftede status fra at være udpeget af indeks i 2012 til at være ikke udpeget af indeks i Dvs., at de rapporterede en mindre belastning i Lønmodtagere, der skiftede fra at være udpeget af Psyk-indeks i 2012 til at være ikke udpeget 2 år efter, havde samme niveau af sygefravær i 2012 og 2014 (Figur 23 venstre). Lønmodtagere, der skiftede status fra at være udpeget af MSB-indeks til at være ikke udpeget af MSB-indekset i 2014, havde et lille fald i sygefraværet fra 2012 til 2014 (Figur 23 højre). 44