Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012"

Transkript

1 N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012 Sikkerhedsstyrelsen har ud fra konkrete spørgsmål bedt i foråret 2010 vurdere og risikovurdere brug af solarier. Spørgsmålene (1-4) og svarene er hermed blevet uddybet og opdateret særligt med hensyn til risikovurderingen af børns og unges brug af solarier (spm. 5): 1) Vurdering af sundhedsrisici ved anvendelse af forskellige typer af solarier 2) Vurdering af sundhedsrisici ved anvendelse af UV-4 med reduceret eksponeringstid 3) Uddannelse som er påkrævet, for at man tilstrækkeligt kan vejlede solariekunder om brugen af UV-1 og UV-2 solarier i betjente solcentre. Der henvises til Cenelec-standarden EN :2010 4) Kravene til den medicinske vejledning som er påkrævet, for at UV-4 solarier må anvendes. Der henvises til Cenelec-standarden EN :2010 5) Risikoen for børn og unge ved udsættelse for UV lys/brug af solarier j.nr /3 Tlf Fax E-post Dir. tlf E-post svarer indledningsvis med angivelse af nogle fakta omkring problemstillingen og svarer derefter så vidt det er muligt ud fra den beskrevne viden. Der kan i den sammenhæng henvises til EU's videnskabelige komites vurdering af biologiske effekter af UV-lys: f Fakta Med udgangspunkt i en gennemgang fra 2006 af undersøgelser, der har belyst sammenhængen mellem udsættelse for UV lys i solarier og forekomsten af hudkræft vurderede IARC s ekspertgruppe i juli måned 2009, at solariumlys skal placeres i gruppe 1. Gruppe 1 medfører at IARC vurderer, at der er sikker evidens for at eksponeringen er kræftfremkaldende for mennesker. Den endelige rapport fra IARC er endnu ikke udgivet, men er omtalt i følgende reference: Ghissassi FE et al. Special Report: Policy. A review of human carcinogens. Part D: radiation. Lancet Oncology 2009; 10:

2 Fakta: UV-lys og solarietyper Det ultraviolette lys befinder sig i det elektromagnetiske spektrum i frekvensen nanometer. UV spektret kan deles op i 3 principielle dele: UV-A (lang-bølget UV lys) i området nanometer UV-B (mellembølget UV-lys) i området nanometer UV-C (kortbølget UV-lys) i området nanometer. Side 2 Standarden for solarier medfører, at der maksimalt må udsendes en samlet dosis/lysmængde på 0,3 W/m2. De forskellige typer af solarier er inddelt successivt efter fordelingen af de udsendte henholdsvis UV-A og UV-B stråler. For typerne 1 og 2 er det karakteristisk, at de udsender en større andel af UV-A stråler end UV-B stråler. For begge solarietyper gælder det, at mængden af UV-A overstiger 0,15 W/m2, mens mængden af UV-B ikke når op på 0,15 W/m2. Type 1 solarier udsender den største andel UV-A lys, og denne type udsender ikke eller kun i meget begrænset omfang UV-B stråler. Type 2 solarier udsender en noget større, men stadig en mindre andel af UV-B stråler sammenlignet med andelen af UV-A stråler. Type 3 solarier udsender < 0,15 W/m2 UV-B stråler og i samme størrelsesorden for UV-A området. I et type 4 solarium må UV-B gerne overstige 0,15 W/m2, mens der successivt skal være en tilsvarende mindre udsendelse fra UV-A området således, at ingen solarietyper må udsende mere end 0,3 W/m2. Det skal herudover nævnes, at disse forhold kan variere, idet fordeling og samlet dosis fra solarierør kan ændre sig med tiden. Således er der resultater der har vist, at den største samlede dosis fra UV-rør udsendes under de første timers brændetid hvor den samlede dosis er ca. 20 % større end i tiden herefter. Fakta: effekter af UV-lys På den ene side angiver den samlede dosis af strålingen effekten på især personer med lys hud. På den anden side har indholdet i form af fordelingen imellem UV-A/UV-B stråler - også effekt. Ad samlet dosis kaldet lov om reciprocitet. Dette angiver, at strålingsintensiteten og tiden er de to faktorer, der til sammen angiver den samlede dosis. I teorien betyder dette, at en høj strålingsintensitet i kort tid giver samme effekt - som en lavere stråling givet i længere tid eller intermitterende - hvis den samlede dosis er ens. Dette forhold gælder for akutte effekter som rødmen i huden og forbrændinger især blandt personer med lys og lysfølsom hud. Denne mekanismes sammenhæng med udvikling af hudkræft er derimod ikke med sikkerhed klarlagt, idet effekten også i høj grad er afhængig af andre faktorer som den enkeltes genetiske egenskaber, anden udsættelse for UV-lys, alder og immunsystemets evne til at reparere DNA skader i huden mv. Ad fordeling mellem UV-A/UV-B Fordelingen kaldes: Det vægtede erythem udstrålings tal dette begreb er et mål for den rødme, der kan fremkaldes ved en given dosis på et defineret areal af huden. Type 4 solarier har en større andel UV-B udstråling end de øvrige solarietyper, og UV-B har en 3-4 gange større evne til at fremkalde rødme og forbrænding og DNA-skade på

3 vævet samt skadelig påvirkning af immunsystemet - uanset den samlede dosis stråling er den samme - som ved UV-A stråling. Det er dog vigtigt at understrege at begge strålingstyper kan relateres til hudkræft. Jo større andel af UV-B (fx Type 4 solarier) jo større er rødme og forbrændingsrisikoen altså for især personer med lys (type I og II) og følsom hud. UV-B stråler medvirker i øvrigt til, at en del personer udvikler symptomer svarende til sneblindhed hvis øjnene ikke beskyttes tilstrækkeligt imod strålingen. På den anden side er det karakteristisk for UV-B stråler, at de medvirker til at huden kan producere D-vitamin. Og det er sandsynligvis også UV-B strålingen som resulterer i en egentlig såkaldt melanogenese i hudcellerne, som resulterer i bruning (pigmentering) og fortykkelse af huden som i begrænset omfang giver en beskyttende virkning imod forbrænding (svarende til beskyttelsesfaktor 2-3). UV-A lys medfører udelukkende en brunfarvning ud fra den i huden tilstedeværende melanin (pigment) og ikke en beskyttende funktion imod forbrænding. Side 3 De samlede resultater viser altså, at akutte effekter som rødme og forbrænding både afhænger af den samlede dosis og af andelen af UV-B stråler set ud fra disse strålers vægtede egenskaber. De mere kroniske effekter som reduceret/fejlbehæftet immunrespons i huden og udviklingen af modermærkekræft og anden hudkræft afhænger tillige af hudtype og arvelige/genetiske egenskaber samt af vedkommendes anden udsættelse og karakteren af UVlyset (UV-B). Forebyggelsesmæssigt er det vigtigt at tage hensyn til den enkeltes kapacitet udregnet som MED (minimal erythemal dosis som afhænger af hudtypen og individuel lysfølsomhed). Herudover afhænger pigmentering og D-vitaminproduktionen også af såvel andelen og mængden af UV-B lys. Fakta: Hudtyper og helbredsrisiko Den samlede UV-eksponering (uanset sammensætning) kan især relateres til den hudkræft som kaldes SCC (squamous cell carcinoma). Livstidseksponeringen af UV-lys som et samlet hele er her en prædiktor for mulig udvikling af denne hudkræftform sammen med lysfølsomhed, hudtype (hudtype I og II), genetiske egenskaber mv. Intermitterende UV-eksponering (dvs. skift mellem koncentreret eksponering og lav/ingen eksponering svarende til at tage på solferie om vinteren) blandt især lyshudede personer kan relateres til en forøget risiko for modermærkekræft og en tredje hudkræft form der kaldes BCC (basal celle carcinoma). Af andre faktorer som kan relateres til modermærkekræft kan nævnes: det at være rødhåret og have blå øjne, antal fregner, antal og typen af modermærker (farvepletter i huden), personlig lysfølsomhed, genetisk arv, antal forbrændinger (især i barndommen om end der er resultater der påpeger at dette mere er et udtryk for de samlede sol/solarievaner og den samlede eksponering) ved UV-lys og alder (immunsystemet). Da forbrænding især kan relateres til UV-B stråler er det nærliggende at antage, at risikoen for modermærkekræft stiger med andelen, intensiteten og

4 mængden af UV-B eksponeringen. Der savnes dog en endelig model for denne sammenhæng ud fra eksperimentelle dyrestudier. Effekten af eksponeringen ses især hos folk med lys hud mens personer med mørkere hud (type III og IV) tilsyneladende ikke akkumulerer effekten på samme måde. Personer med mørk hud har alt i alt ikke samme tendens til modermærker, fregner, forbrænding og akkumulering af effekt samt dannelse af D-vitamin, som folk med lys hud, der derfor alt i alt er mere udsat for helbredseffekter fra UV-lys - og især fra UV-B stråler. Men på den anden side danner lyshudede personer generelt nemmere D-vitamin end personer med mørk hud. Der skal således mindre mængder af UV-B lys til at danne tilstrækkeligt med D-vitamin hos lyshudede personer end der skal til blandt folk med mørk hud. Side 4 Svar på spørgsmålene Svar på spørgsmål 1 & 2 Sollys er den naturlige kilde for ultraviolet lys (UV) og antages at være den miljøfaktor, der har størst betydning for udviklingen af modermærkekræft. Udover sollys er der en lang række kilder til UV-stråling som f.eks. sollamper, solarier, medicinsk lysterapiudstyr, svejsebuer og fluorescerende lys fra fx sparepærer. Det må antages, at den samlede livstidsudsættelse for UV-lys uanset kilden til dette lys har indflydelse på risiko for udvikling af anden hudkræft end modermærkekræft. Den biologiske effekt af sollys og af lys fra solarier i forbindelse med udviklingen af modermærkekræft må antages at være den samme. Begge kilder udsender UV-A- og UV-B-lys, og udsættelse for UV-lys fra solarier kan sidestilles med intermitterende udsættelse for naturligt sollys og kunne derfor antages at være en risikofaktor for især udviklingen af modermærkekræft. Fokuseres der på akutte effekter fra solarier med samme UV-A/-B fordeling, men med forskelle i samlet dosis, vil eksponeringen fra et solarie med en kraftig eksponering i princippet virke på samme måde som eksponering fra en kilde, der er svagere, men som tages i relativt længere tid. Forskellen mellem et type 3 og et type 4 solarium ses i, at der ikke er en øvre grænse for andelen af UV-B stråler så længe den samlede effekt ikke overstiger de 0,3 W/m2. Type 4 solarier har dermed en større andel UV-B udstråling og dermed en større evne til at fremkalde rødme og forbrænding i huden uanset at den samlede dosis stråling er den samme som ved et type 3 solarium, som igen har en større tendens til at forbrænde end type 1 og 2 solarier. Ud fra forskellene imellem de forskellige typer af solarier, hvad angår andele af UV-B stråler og Det vægtede erythem udstrålings tal, må man antage, at anvendelsen af et solarie med en højere andel UV-B lys (især Type 4) er mere skadeligt i relation til forekomsten af især modermærkekræft og SCC end anvendelsen af et solarium med højere andel af UV-A lys (Type 1-3). Især

5 hvis man ikke er klar over, at det er type 4 man opholder sig i og opholder sig lige så lang tid i dette som man ville have gjort i et type 3 solarium. Der er omvendt grund til at være opmærksom på brug af især type 1 og 2 samt i nogen grad type 3 solarier, idet den lavere forbrændingstendens ved brug af disse typer af solarier (sammenlignet med type 4 og sollys) kan foranledige nogle personer til at benytte og opholde sig længere tid end ellers i et sådant solarium (fordi de ikke i samme grad får forbrændinger i huden) og således få en større samlet eksponering og livstidseksponering (især med UV-A) end ellers. Side 5 Man må derfor på det foreliggende grundlag konkludere, at anvendelsen af solarier med rør, der er af type 4 med en relativ høj udsendelse af UV-B stråling vil øge den enkelte brugers relative risiko for at få forbrændinger og for at udvikle modermærke kræft og SCC især blandt folk med følsom og lys hud. Sammenhængen mellem udviklingen af disse hudkræftsformer og eksponerings typen er imidlertid ikke nødvendigvis et direkte forhold - hvor en dobbelt andel UV-B medfører en dobbelt så stor risiko idet risikoen også afhænger af eksempelvis den enkeltes hudtype, forekomst af fregner og anden udsættelse for UV stråler. I praksis kan det altså være vanskeligt at opstille sikre risikovurderinger på tværs af solarietyper. Især hvis man ikke har kendskab til den samlede eksponering, som den enkelte udsættes for, og sikkerhed for hvilken UV-fordeling og samlet eksponering, der er i de solarier vedkommende benytter. Svar på spørgsmål 3 Det er vanskeligt at udtale sig om indholdet af en uddannelse, og har ikke et specifikt svar til dette spørgsmål. De nordiske strålingsmyndigheder har udarbejdet et forslag til en plakat der skal være tilgængelig i alle solarier som offentligheden kan anvende ved brug af type 3 solarier. Hvorvidt der er behov for tilsvarende som oplysninger til brug i forbindelse med type 1 og 2 solarier har indtil nu ikke været diskuteret. Dette primært begrundet i, at disse typer ikke kan benyttes i solcentre til kosmetisk brug i de nordiske lande. Men behovet kan opstå hvis området liberaliseres og det fremover vil være muligt at benytte solarietyperne 1-3 i solariecentre. Type 1 og 2 udsender generelt mindre UV-B end type 3 og 4 solarier, men generelt mere UV-A om end type 2 solarier kan være identiske med et type 3 solarium vurderet ud fra UV-B stråling. Svar på spørgsmål 4 Som udgangspunkt skal der ikke udarbejdes en særskilt medicinsk vejledning, men anbefaler, at en læge foretager en konkret vurdering af, hvorvidt det er tilrådeligt for en borger at anvende type 4 solarie. Det skal ikke nødvendigvis være en læge med speciallægeuddannelse i hudsygdomme. Svar på spørgsmål 5 Flere undersøgelser peger på at tidlig udsættelse for kræftfremkaldende stoffer (agens) er forbundet med en øget risiko for at få kræft. Der er derfor ge-

6 nerelt betydning af at undgå eksponeringer for kendte kræftfremkaldende faktorer særligt i børne- og ungdomsårene. Dette gælder også UV eksponering, hvor sundhedsmyndighederne i mange lande anvender store ressourcer på at få forældre til mindre børn og uge under 18 år til at nedsætte udsættelsen for UV. I visse lande er der påbud om at unge under 18 år ikke må anvende solarier (fx Island og senest Norge). Side 6 Børn og unge får oftere skader, hvis de ikke omgås en given eksponering med den samme viden og forsigtighed som voksne. Hverken børn eller unge kan forventes at have den nødvendige viden om risikoen ved at blive udsat for UV-lys fra solarier og fra solen. Og selv hvis de har den nødvendige viden, er børn som udgangspunkt ikke myndige og kan således ud fra et værgeprincip være styret af voksne og herigennem have besvær med at undgå eksponeringen fra fx solarier og andet UV-lys. Unge er i gang med en løsrivelsesproces fra voksne, og retter i den sammenhæng deres opmærksomhed imod andre unge og disses holdninger og adfærd. Igennem denne spejling og opmærksomhed imod andre unge kan de blive styret af trends og normer for fx brug af solarier og anden overdreven udsættelse for UV-lys. Generelt antager vi at tidlige eksponeringer for carcinogener (UV lys) er mere farligt end sene, fordi det fra et tidligt tidspunkt bidrager til den samlede livstidseksponering. En tidlig og fortsat udsættelse for UV-lys giver således en stor livstidsforekomst hvorved risikoen for hudkræft stiger. I en del undersøgelser er der data der understøtter at udsættelse for kraftige UV eksponeringer i børne- og ungdomsårene medfører en øget risiko for hudkræft. Der ses en stigende forekomst af modermærkekræft blandt unge, der peger på, at latenstiden for denne type af kræft - hos netop unge - er relativ kort. Ikke alle kræftformer kan skæres over samme kam, så derfor er de stigende tal for nye tilfælde af modermærkekræft observeret i særlige aldersgrupper - i dette tilfælde blandt de unge en indikator for, at unge er mere følsomme end voksne for netop denne type af eksponering (UV lys). Det ser i den sammenhæng ud til, at visse personer (særligt dem med lys hud, fregner og andre karakteristika), har svært ved at tåle UV eksponeringer i børne- og ungdoms årene. Børn og unge kan i den sammenhæng siges at være mere følsomme end ældre (uden at sætte år eller procenter på).

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Høringssvar Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier

Høringssvar Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier Sikkerhedsstyrelsen Nørregade 63, 6700 Esbjerg. sik@sik.dk Journal nr. 641-31-00045 Danmark, den 24. oktober 2012 Høringssvar Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier Dansk Solarie Forening

Læs mere

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Danmark har en rigtig kedelig rekord - nemlig rekorden i flest nye tilfælde af hudkræft. Og antallet stiger stadig. Se her, hvad du skal kigge efter. Februar 2013

Læs mere

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Bilag 3: E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Tak for din mail Jeg sender hermed lidt info. Vi lægger et stort arbejde i evaluering af vores kampagnematerialer

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT INFORMATIONSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko INDHOLD: Solcentre lokker med falske løfter...4 FAKTA: Så meget

Læs mere

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT

OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT OPLYSNINGSMØDE FOR PERSONER DER ER OPERERET FOR MODERMÆRKEKRÆFT Plastikkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Kantinen Oplægsholdere i dag Fra Plastikkirurgisk Afdeling Læge Sygeplejerske Fra Kræftens

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET Sol SOL Selv om du holder af solen, så nyd den med måde, og undgå at blive solskoldet. Overdreven solbadning uden beskyttelse kan give varige hudskader og føre til kræft i huden. Huden bliver også ødelagt,

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2009

Børn og unges solarievaner 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2009 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk

Læs mere

Opdag hudkræft i tide

Opdag hudkræft i tide Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2012

Børn og unges solarievaner 2012 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2012 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2012 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

Udkast Forslag til lov om solarier

Udkast Forslag til lov om solarier Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primsund Sagsbeh.: SUMBBM Sags nr.: 1302153 Dok. Nr.: 1318603 Dato: 23. januar 2014 Udkast Forslag til lov om solarier 1. Lovens formål er at beskytte mennesker

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft

Læs mere

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2008

Børn og unges solarievaner 2008 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2008 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2008 Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk tlf. 35 25

Læs mere

Solarium hvad skal jeg vide?

Solarium hvad skal jeg vide? 216 HUDKRÆFT Solarium hvad skal jeg vide? Anja Philip I denne artikel gives der en meget veldokumenteret status over vor viden om de skadelige virkninger af UV-strålingen i solarier. Vidste du, at brug

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i SUU alm. del den 16. marts 2011 samrådsspørgsmål AG af 20. januar 2011 stillet af Jonas Dahl (SF) om solarier

Talepapir til åbent samråd i SUU alm. del den 16. marts 2011 samrådsspørgsmål AG af 20. januar 2011 stillet af Jonas Dahl (SF) om solarier Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 547 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. marts 2010 641-11-00054 /MRN-SIK Talepapir til åbent samråd i SUU alm. del den 16. marts 2011 samrådsspørgsmål

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Solundersøgelsen 2008

Solundersøgelsen 2008 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2008 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2008 En kortlægning af danskernes

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

en lysmåler! Science Cup Denmark projekt af: Anders Lumbye Frederik Rønne Pachler Mads Reiter Jespersen Vu Nguyen Petersen fra Rungsted Gymnasium

en lysmåler! Science Cup Denmark projekt af: Anders Lumbye Frederik Rønne Pachler Mads Reiter Jespersen Vu Nguyen Petersen fra Rungsted Gymnasium en lysmåler! Science Cup Denmark projekt af: Anders Lumbye Frederik Rønne Pachler Mads Reiter Jespersen Vu Nguyen Petersen fra Rungsted Gymnasium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Produktet...3

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Bilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING

Bilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING 26. maj 2010 6 Nr. 562. IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING Bilag II De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes,

Læs mere

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og

INDHOLD. huden passer på os 04. Redaktion og tekst. Experimentarium: Joakim Bækgaard. Ida Toldbod. Sheena Laursen. Kræftens Bekæmpelse og SOLEN OG HUDEN 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen Tak for input til forsøgsudvikling

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Solundersøgelsen 2010

Solundersøgelsen 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2010 - En kortlægning af danskernes solvaner i den danske sommer Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2010 Forfattere:

Læs mere

Forslag. lov om solarier 1)

Forslag. lov om solarier 1) 2013/1 LSF 163 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for sundhed og forebyggelse Fremsat den 26. marts 2014 af ministeren

Læs mere

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning

SOLEN OG HUDEN. lærervejledning SOLEN OG HUDEN lærervejledning 1 Redaktion og tekst Experimentarium: Joakim Bækgaard Ida Toldbod Sheena Laursen Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne: Anne Bach Waagstein Iben Bentzen INDHOLD

Læs mere

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke

Nemme. at smøre ind. og fedter ikke Nemme at smøre ind og fedter ikke Nyd solen med 100% OMTANKE Matas SolStriber er både skånsomme og nemme at smøre ind. De indeholder hverken parabener, phthalater eller farvestoffer, men gør præcis, hvad

Læs mere

Solundersøgelsen 2009

Solundersøgelsen 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Solundersøgelsen 2009 - En kortlægning af danskernes solvaner Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Solundersøgelsen 2009 Forfattere: Camilla Thorgaard

Læs mere

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Information til patienten. UVA1 Lysbehandling. Regionshospitalet Viborg. Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium

Information til patienten. UVA1 Lysbehandling. Regionshospitalet Viborg. Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Information til patienten UVA1 Lysbehandling Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvad er UVA1-lys? UVA1-lys er en del af det langbølgede ultraviolette UVA lys (350-400nm).

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål AW om solarier. Tid og sted: Sundhedsudv. Torsdag den 27. maj kl. 14

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål AW om solarier. Tid og sted: Sundhedsudv. Torsdag den 27. maj kl. 14 Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 582 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Sundhedsudvalget Samrådsspørgsmål AW om solarier 10 minutter Tid

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge.

Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom. Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. Fotodynamisk TERAPI Til behandling af aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens sygdom Patientinformation, som udleveres af behandlende læge. 2 Aktiniske keratoser, basalcellehudkræft og Bowens

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Vedr. L 163 // Fakta om solariebrug

Vedr. L 163 // Fakta om solariebrug Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 163 Bilag 5 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Formand Karen J. Klint Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Danmark, 16. april 2014. Vedr.

Læs mere

Kræftens bekæmpelse Brug af solarium. Tabelrapport Epinion A/S

Kræftens bekæmpelse Brug af solarium. Tabelrapport Epinion A/S Kræftens bekæmpelse Brug af solarium Tabelrapport Epinion A/S 29. januar 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenser...5 4 Krydstabeller med køn...14 5 Krydstabeller

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft Solbeskyttelse Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft de seneste år skyldes overdreven solbadning og brug af solarium. Men der er andet end solcreme, der kan beskytte din hud. Nyd

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2010

Børn og unges solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2010 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Psoriasis. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/psoriasis/psoriasis.

Psoriasis. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/psoriasis/psoriasis. Hudlægen informerer om Psoriasis Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/psoriasis/psoriasis.htm (1 of 7)07-05-2006 09:18:09 PSORIASIS Psoriasis er en kronisk sygdom.

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo)

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo) Vitiligo og hvide ar Info. nr. 2.2 / QI 21.200-DERMA-62 rev. marts 2015 - næste rev. marts 2017 (behandling af hvide pletter og hvide ar på huden) Baggrund Vitiligo er en sygdom i huden, som giver hvide

Læs mere

BILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm)

BILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm) BILAG I Ikke-kohærent optisk stråling De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes, afhænger af den stråling,

Læs mere

LOV nr 718 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Lov om solarier 1)

LOV nr 718 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Lov om solarier 1) LOV nr 718 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1306097 Senere ændringer

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Danskernes solvaner på solferier 2010

Danskernes solvaner på solferier 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferier 2010 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Danskernes solvaner på solferier 2010 Forfattere: Anne Friis Krarup Camilla

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 2011

resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 211 Hvem står bag Masseeksperiment 211 er udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne og Bispebjerg

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Solariekampagne 4. kvartal 2010

Solariekampagne 4. kvartal 2010 Solariekampagne 4. kvartal 2010 Januar 2011 Indledning Sikkerhedsstyrelsen har i 4. kvartal 2010 gennemført tilsyn af i alt 30 solcentre. Solcentrerne er udtaget til tilsyn på grund af anmeldelser, som

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Til trods for, at loven som udgangspunkt er et positivt tiltag, vil Kræftens Bekæmpelse påpege to alvorlige mangler i lovudkastet, idet:

Til trods for, at loven som udgangspunkt er et positivt tiltag, vil Kræftens Bekæmpelse påpege to alvorlige mangler i lovudkastet, idet: 14. februar 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Brit Borum Madsen (Primsund@sum.dk) (bbm@sum.dk) Direktionen Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf +45 3525 7500 Fax +45 3525 7701 www.cancer.dk

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Der kan på forskellige måder fra tele- og elektronikbranchen side tages forskellige beskyttende forholdsregler imod radiofrekvent strålings sundhedsskadelige

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN Følgende ni faktaark om - D-vitamin - Kræft i huden - Solarium - Solbeskyttelse i Danmark - Solbeskyttelse for børn - Solferie - Solferie i udlandet - Sol og spædbørn

Læs mere

Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier

Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier Sikkerhedsstyrelsen 2012 Sikkerhedsstyrelsen Nørregade 63 6700 Esbjerg www.sik.dk Tlf: 33 73 20 00 Fax: 33 73 20 99 E-mail: sik@sik.dk INDHOLD

Læs mere

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads

SKRU NED. guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR S LEN guide til en solsikker legeplads SKRU NED FOR SOLEN MELLEM 12 OG 15 3 HVORDAN BLIVER I SOLSIKRE? 4 HVAD ER UV-STRÅLING? 5 DEN INDIREKTE STRÅLING 6 HVAD ER KRÆFT I HUDEN? 7 SOLSKOLDNINGER

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Danskernes solarievaner 2010

Danskernes solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Indholdfortegnelse Danskernes solarievaner 2010 - en kortlægning 0 Danskernes solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf) ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG

Læs mere

Social arv Udfordringer og mekanismer

Social arv Udfordringer og mekanismer Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,

Læs mere

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011

LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2011 INDHOLD Klassens hud på prøve Masseeksperiment 2011... 3 Indledning... 3 Faglig baggrund... 7 Forsøgsvejledning... 12 Supplerende niveaudelte aktiviteter...

Læs mere

Filmkonkurrence: - med mobilen

Filmkonkurrence: - med mobilen Filmkonkurrence: - med mobilen Sluk Solariet - med mobilen Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens Solkampagne & Lommefilm inviterer i samarbejde med Lommefilm alle unge under 16 år til at deltage i mobilfilmkonkurrencen

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 001-13893 Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat]

Læs mere