Individuelt forbrug og fælles betingelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individuelt forbrug og fælles betingelser"

Transkript

1 Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf ) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de folkevalgte, der lever af at sælge stemmer, har det til fælles, at deres succes, kommercielt/politisk, afhænger af, om de er i stand til at slå igennem på markedets betingelser. Ud over det at markedet er et konkret vilkår så er det en ideologisk konstruktion Forbrugeren møder udbuddet af kommercielle og politiske budskaber. Markedet for kommercielle og politiske budskaber bestemmer, hvad det er for meninger og budskaber, der vinder. Markedet er et vilkår for producenter af politiske budskaber og forbrugere af samme. Herunder bestemmes det, hvilke beskrivelser af markedet der vinder over andre. Kritikken af markedet overlades til og afgøres også på markedets vilkår. Ideologikritikken, kritikken af markedsideologien overlades til ideologien og markedet i forening. Forenelighed uforenelighed Budskabet om hvor uforenelige forbrugerens individuelle interesser er med hensynet til de sande almeninteresser og fællesskabets betingelser overlades til forbrugeren og formuleres af de politikere og medier, der lever af at give forbrugeren, hvad forbrugeren vil have. Hvis individet ikke køber budskabet om, at det individuelle forbrug er uforeneligt med hensynet til de fælles almeninteresser/forudsætninger, så taber budskabet, selv om det er sandt i videnskabelig forstand. Succes på markedets betingelser kræver nemlig at individet køber budskabet. Budskabet om at individet ikke har ret er uforeneligt med markedet som succeskriterium. Men spørgsmålet om markedets forenelighed med sine forudsætninger bliver til et spørgsmål om markedets forenelighed med sig selv i markedet, der hvor det overlades til markedet at afgøre spørgsmålets skæbne! (Spøgsmålet om habilitet overlades til den inhabile) For at overleve på markedets betingelser er medierne og politikerne tvunget til at bekræfte forbrugeren i, at dennes efterspørgsel og interesser er forenelige med det alment bedste, og i overensstemmelse med hensynet til samfundets forudsætninger, ellers mister medierne markedsandele og politikeren bliver fravalgt. Liberalisterne har ideologisk ophøjet markedet til realitetsprincip, og dermed principielt lukket af for kritikken af markedsmekanismerne, hvor andre ideologier kun er dømt til at fremføre kritikken af markedet på markedets vilkår af rent praktiske grunde. Liberalismen går i al sin enkelhed på den dogmatiske antagelse, at hvad der kan sælges på markedsvilkår, hvad den købedygtige forbruger køber, af

2 varer, ydelser og beskrivelser af sig selv, det er til alles fordel. Det er ideologiens indhold, det glade absolut salgbare budskab. De andre, ikke liberalister, som også er dømt til at begå sig politisk og overleve på massekommunikationsmediernes vilkår, er nødt til at bekræfte forbrugeren i dennes foretrukne selvbeskrivelse, som pr. definition går på, at dennes forbrug og efterspørgsel er forenelig med eller lige frem udtryk for det nærmeste, som man kommer det fælles bedste. Forgudelsen af forbrugeren er let at forstå. Ingen har råd til at bide den hånd, der fodrer en. Videnskab og public service Argumentationen for at staten opretholder en bred vifte af public service tilbud inden for massekommunikationen, som ikke er underlagt de kommercielle succeskriterier eller det politiske systems indflydelse, er funderet i indsigten i det forhold, at markedsmekanismerne har sine begrænsninger, at de pr. definition lukker af for kritikken af markedsmekanismerne; Det forhold, at man videnskabeligt kan beskrive, at forbruget på markedets betingelser ikke er foreneligt med hensynet til samfundets eksistensbetingelser, det vil aldrig slå igennem på markedets vilkår. Flertallet af forbrugere køber nemlig aldrig budskabet om, at deres forbrug er uforeneligt med eller i uoverensstemmelse med hensynet til samfundets naturlige eksistensbetingelser. Det kan iagttages i det forhold, at budskabet stort set ikke forefindes, selv om det er sandt. Derfor er der brug for public service og en videnskab, som ikke er underlagt de kommercielle succeskriterier og den liberale ideologi 1. Det markedsbaserede demokrati er selvnegerende Demokratiet virker performativt selvnegerende, dvs. praktisk såvel som kommunikativt; Kommunikativt modsiger det sig selv med sine udsagn og i praksis underminerer det sit livsgrundlag. Det er bevist i praksis, at den frie verdens økonomisk og socialt mest privilegerede borgere bidrager suverænt mest til den globale opvarmning, forbruget af begrænsede ressourcer, ødelæggelsen af verdenshavene med forurening og overfiskning, destruktion af biodiversiteten på land og i vand, osv. Den højt besungne økonomiske vækst er objektivt set først og fremmest udtryk for den hastighed, hvormed den rigeste sjettedel af verdens befolkning tenderer mod at ødelægge livsgrundlaget for sig selv og de andre fem sjettedele af jordens snart 7 milliarder beboere. Kommunikativt modsiger man sig selv, når det hedder sig, at alle har ret til at blive hørt. For i den kommunikative praksis tillader flertallet ikke det videnskabeligt kvalificerede budskab om, at flertallets interesser som forbrugere er uforenelige med hensynet til de fælles forudsætninger, de sande fællesinteresser i at komme til sin ret: Retten til at tale bruges til at fortie det, der er at sige om flertallets kommunikative og generelle socialt selvnegerende adfærd! 1 Den siddende regering har i et utal af handlinger demonstreret, at den identificerer videnskabens eksistensberettigelse med dens bidrag til erhvervslivets behov, uddannelse af medarbejdere, udvikling af produkter.

3 Demokratiet hverken moralsk eller rationelt forpligtende Den principielle diskussion om markedsmekanismernes og demokratiets utilstrækkelighed i forhold til den udfordring, som samfundet har sat sig selv i, er i dag overladt til markedet. Det moderne samfund er af samme grund ude af stand til at forholde sig rationelt til det, at det er ved at ødelægge sig selv med sin egen politisk kommercielle succes. Det handler om, at demokratiet på markedets betingelser har mistet sin forpligtende karakter i moralsk og rationel forstand. De videnskabelige beskrivelser af demokratiet De videnskabelige beskrivelser af, at de demokratiske og kommercielt højtflyvende forbrugeres succes tenderer mod at underminere samfundets forudsætninger, og dermed egen succes, kan ikke sælges, uanset hvor videnskabeligt sande de er. Den videnskabelige beskrivelse af, at de sejrende på markedets vilkår ødelægger sine egne eksistensbetingelser, den henslæber en tilværelse i periferien af den kommercielt politisk ideologisk italesatte dagsorden, hvor den er det moderne samfunds store tabu, dvs. den henslæber tilværelsen som de succesfuldes kollektive fortrængning. Ingen af de kommercielle medier eller de politiske grupperinger kan sælge budskabet om, at den enkeltes forbrug og interesser er i strid med hensynet til det fælles bedste og samfundets betingelser, selv om forbruget og den moderne succes for længst er beskrevet som det moderne samfunds største trussel. Politikerne lever af at sælge ideologien, der ophøjer de stemmeberettigedes interesser til udtrykket for de sande almeninteresser, også selv om der er tale om en ideologisk betinget og praktisk form for selvbedrag og løgn. Dem, der ikke af ideologiske grunde ophøjer de stemmeberettigedes interesser til udtrykket for de sande almeninteresser, de er alligevel nødt til at fremstille vælgerens interesser, som om de var forenelige med hensynet til det fælles bedste, ellers mister de politisk opbakning, og dermed indflydelse til dem, der overtager rollen som udbyder af det glade løgnagtige budskab. I henvisningen til markedsmekanismen kan enhver politiker finde undskyldningen for at lyve. På den måde kan alle undskylde sig i demokratiets og ytringsfrihedens navn! Alle har mulighed for at bidrage til den kollektive selvdestruktion med den undskyldning, at de alligevel ikke kan gå imod flertallets lov, summen af særviljer og under henvisning til den selvbeskrivelse, som medier og politikere tilbyder individet med dets præferencer inden for individuelt forbrug. Kampen for ytringsfrihed og demokrati falder i praksis sammen med kampen for den enkeltes ret til at bidrage til ødelæggelsen af fællesskabets forudsætninger, og det sker under højtidelige erklæringer om at ville det modsatte. Sande almeninteresser, fælles betingelser

4 I individualismens navn er det blevet påstået, at der ikke findes sande almeninteresser. Det er strengt taget rigtigt (Æstetikken, sanseligheden er et psykisk fænomen, der kun manifesterer sig på det individuelt autonome plan). Det er blevet brugt som argument for, at der heller ikke findes fælles forudsætninger, dvs. forudsætninger, som ikke er strengt individuelle. Til det kan der svares, at alle f.eks. har brug for luft, vand, føde, medmennesker, komplimenterende referencerammer af social karakter, herunder kommunikation og sex. Den dag individet i sandhed er betinget i et og alt af sig selv i et vakuum, først den dag kan man i liberalismens navn f.eks. tale om, at der ikke findes fælles livsbetingelser. Og det individ, der ikke kan identificere sig med det fælles, er, sagt på godt dansk, det samme som en vaske ægte idiot! Dem er der mange af. Grisebasserne Læg mærke til den pågående 2 valgkamp. Ingen nævner her, at danskerne er nogle af de størst forbrugende svin i hele verden. Vi er altså ikke kun verdens største producenter af svin, men vi tilhører selv kategorien. Verdensnaturfonden har for få måneder siden offentliggjort en undersøgelse, der på videnskabeligt grundlag viser, at danskerne gennemsnitligt er de tredje mest svinende af alle nationaliteter. Samtlige politiske grupperinger, fagforeninger, arbejdsgivere og kommercielle medier taler om at forbruge sig ud af den pseudokrise, som landet befinder sig i økonomisk; Efterløn skal væk eller den daglige arbejdstid skal op, for at alle kan arbejde mere og længere, dvs. producere og forbruge sig ud af svineriet. Medierne lever af at opfordre til forbrug, reklamer, og af at sælge de mest salgbare former for social individuel selvbeskrivelse. Forskning og marked Forskningen bliver mere og mere kommercialiseret. De videnskabelige kriterier for at skelne mellem hvad der er sande og falske beskrivelser, de fortrænges af dogmet om at afstanden mellem forskningsresultater og faktura skal fjernes. Sagt på en anden måde: Selv sandheden om markedsmekanismernes uforenelighed med hensynet til markedets mulighedsbetingelser kan fortrænges fra forskningen med argumentet om, at den ikke kan sælges. Sandheden om markedet overlades til markedsmekanismerne under højtidelige erklæringer om at ville fjerne forskellen mellem fakturaen og resultatet. Markedet trækker veksler på alt samtidigt med at det performer, som om dets succes var funderet i et vakuum. Det kan beskrives videnskabeligt, at det er det ikke. Det faktum at markedet er ved at smadre sine egne forudsætninger ændres ikke af om det kan betale sig eller ej. Retsvæsen Retsvæsenet sigter primært på at sikre den private ejendomsret, dvs. det lovsikrede grundlag for at kunne akkumulere uanet og forbruge uanet i økonomisk forstand. Juraen virker konserverende i forhold til den økonomisk sociale praksis, som netop er selvnegerende. 2 Lars Løkke indledte valgkampen med sin nytårstale i begyndelsen af 2011, men har af taktiske årsager ikke trykket på knappen endnu. Han venter på at opinionsundersøgelserne med de rigtige tal.

5 Forpligtende kritik Den forpligtende kritik af det moderne samfunds selvnegerende adfærd er af indre social nødvendighed bortcensureret fra det sociales selvbeskrivelse. Derfor må den formuleres uden for de rammer, der tilhører den selvnegerende adfærd. Og budskabet kan ikke forvente megen hjælp fra samfundets primære funktionssystemer; retsvæsenet, det politiske, den kommercialiserede forskning, det økonomiske Dette lille oplæg er et forsøg på at formulere det upopulære budskab og den kritik, som der netop ikke er rum for i den kontekst, som er genstand for kritikken Det ligger i budskabet, at budskabet om at den enkeltes individuelle interesser i at få så stor andel i den økonomiske omsætning som muligt er uforenelig med hensynet til samfundets eksistensbetingelser ikke sælger. Men det forhold, at budskabet ikke sælger, gør det ikke mindre sandt eller mindre forpligtende, set ud fra en anden overordnet og tvingende social rationalitet, end den der ligger i markedets indre tvang. Problematikken melder sig med en på mange måder udemokratisk nødvendighed, og den supplerer markedsmekanismen og demokratiet med en højere form for forpligtende rationalitet, end den, som den pladderideologiske tilbedelse af den individuelle frihed til at smadre livsbetingelserne står for. Der opfordres hermed til at forholde sig til følgende spørgsmål: Hvordan kan du ændre din livsform, så den ikke længere er i konflikt med vore fælles livsbetingelser? Sælg bilen, brug din cykel. Hvis dit arbejde er langt væk, så flyt dertil, eller find dig et nyt. Gå ned i indtægt. Drop udlandsrejserne med fly. Hvis du skal rejse, så rejs ud mindst et år ad gangen. Charterturismen er både ekstremt destruktiv i økologisk forstand og fordummende i kulturel forstand! Hvordan skaber du dig et godt liv på lavere forbrug? Selvforsyning, tusk, vennetjenester, ændret fokusering på værdier, fokus på det nære, fjernelse af fokus på symboler for kommercielle succes, osv. Hvordan bekræfter du dig selv og dine medmennesker i, at hverken du eller andre kan vækste sig ud af den mangel og den form for destruktion af fælles forudsætninger, der følger af den økonomisk vækst? Hvordan kan du bedst muligt forhindre dine medmennesker i at forbruge mere end det aller mest nødvendige af vore fælles naturlige ressourcer? Hvor langt skal vi gå i vor kamp mod samfundets illegitime adfærd? Hvor destruktivt kan vi tillade os at agere i forhold til den sociale selvdestruktion? Hvilke konflikter skal vi vælge og hvilke konflikter er ikke værd at tage?

6 Vi vil aldrig få adgang til de kommercielle massemedier, men vi kan måske begrænse deres udbredelse; dels ved at underminere deres økonomi, dels ved at påpege det patetiske i deres indre nødvendighed, dels ved at påpege deres, og retsvæsenets mangel på legitimitet, dvs. de love som understøtter de superakkumulerendes forbrug af fælles betingelser. Arbejdet, især det lønnede, anses i dag for at være kilden til det gode liv eller den begrænsede faktor for det gode liv. I virkeligheden er arbejdet primært kilden til den pengeøkonomiske omsætning, som på ingen måde har patent på det at være kilde til værditilvækst og godt liv. Det meste lønarbejde er dræbende trivielt, overflødigt eller direkte skadeligt, ikke kun for lønmodtageren og arbejdsgiveren, der er forblindet i lønarbejdsinstitutionens væren, men især er det destruktivt for alle andre, de mange der kun mærker de uhensigtsmæssige virkninger af den galoperende pengeøkonomiske omsætning. Samfundets love er ikke legitime, dvs. de er hverken moralsk eller rationelt forpligtende. Men det er ikke sikkert, at det gør det legitimt at bryde dem? Hvordan skal vi ændre det net af love, som den selvdestruktive adfærd er funderet i? Hvordan når vi nogen sinde frem til den nødvendige politiske indflydelse? Hvornår er det i orden at være civilt ulydig og hvornår er det f.eks. nødvendigt at holde op med at betale til overforbruget i de institutioner, som holder hånden under og over de selvdestruktive mekanismer? Kan man leve for et beløb, der ligger under den skattefri bundgrænse? Er man ikke forpligtet til det alligevel? Bør man ikke lade være med at betale skat, selv om det ikke er muligt at ernære sig for mindre end kr. om året? Hvordan kan man støtte hinanden og den livsførelse, som ikke er funderet i skattepligtig pengeøkonomi? Hvor mange former for lovlig naturalieøkonomisk underhold findes der? Hvad skal vi kalde den legitime form for sort økonomi? Er det ikke livets økonomi? Hvordan kan vi trænge den store selvdestruktive hvide økonomi tilbage? Hvordan standser vi den økonomiske væksts destruktion af livet på jorden?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål? Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Individualitet, fællesskab og anstændighed! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41)

Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) 1 Af Cand. Phil., forlægger, skribent for Det Stenske Forlag, Steen Ole Rasmussen. Occupy Odense Demonstrationen på flakhaven i Odense, d. 15/10 2011 (Kommentaren til uge 41) Året 2011 har været præget

Læs mere

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Markedsfundamentalisme Det moderne projekt Det ligger i præmissen for DET MODERNE PROJEKT, at løsningen på alverdens problemer går over politisk og økonomisk liberalisering!

Læs mere

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1

Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og forlægger Steen Ole Rasmussen. Med sans for forskelle, værdier og kvalitet 1 Mange kvinder drømmer om at åbne sin egen lille fine butik ud mod den store beundrende

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Budskab, fællesskab og forskning

Budskab, fællesskab og forskning Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.7/3 2015 Budskab, fællesskab og forskning Fra forskning til faktura og videre ud i intet Budskabet, om at der er forskel på det at skabe penge og det at tjene dem,

Læs mere

I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge

I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge I skyggen af velfærdsstaten med dens store pose penge (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Retfærdigheden fordeles ikke kun af det juridiske system i det moderne danske

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Den store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen.

Den store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d. 11/3 2014 Den store fortælling I konfliktens tjeneste Det er en lettere forfængelig men sød følelse af frihed, der melder sig, når vi i overensstemmelse med

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske)

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.22/7 2013 Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Kontrollen over de tre truer med at glide Den

Læs mere

Budskabet var funderet i en liberal misforståelse af, hvad et moderne sekulært og funktionsdifferentieret samfund er.

Budskabet var funderet i en liberal misforståelse af, hvad et moderne sekulært og funktionsdifferentieret samfund er. Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Formidling forkyndelse Folkeskolen har altid været genstand for det politiske systems ideologiske indflydelse. Og de seneste skoleforlig

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling MEDBORGERSKAB ANNO 2015 Verdensborger Stats- og unionsborger Medborger Medmenneske Mig selv STATS- OG MEDBORGERSKAB 1776 STATS- OG MEDBORGERSKAB 2015 STATSBORGERSKAB MEDBORGERSKAB Juridiske rettigheder

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel. En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Af Cand. Phil. forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63 Ugens bytte- og nytteværdier (uge 9, år 2011) C2O-indekset der, siden industrialiseringen begyndte, har været tæt knyttet

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europa, demokrati og oplyst sanselighed 1 Det gælder også for himlen over

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET

SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET SPORTENS FINALITET og PRÆSTATIONSPRINCIPPET Sportens finalitet virker disciplinerende for rationaliteten i den globale økonomi. De olympiske lege er befordrende for præstationsprincippet over alt i det

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40)

Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Af Cand. Phil. i filosofi, Steen Ole Rasmussen, d. 9/10, 2011. Staten, det frie marked og civilisationens byrde (Kommentaren til uge 40) Så længe, at civilisationen ikke bare kan levere sine tabere tilbage

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse Fagansvarlig: SRI/RRE Indhold Undervisningen vil foruden temaerne i skemaet indeholde: - Tur til Christiansborg med rundvisning og besøg på tilhørerpladserne. - Månedlige quizzer, hvori spørgsmål om den

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig!

Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, 14/10 2012. Står arbejdsmarkedet til rådighed for dig! For at modtage dagpenge eller bistandshjælp skal du bevise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvordan

Læs mere

Dette notat er en redegørelse for hensigterne bag, hvorfor den ene organisering er at foretrække frem for den anden organisering.

Dette notat er en redegørelse for hensigterne bag, hvorfor den ene organisering er at foretrække frem for den anden organisering. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer NOTAT 20-03-2014 Bilag 2: Organisering af kontraktholderenhed På et styregruppemøde mellem Frederiksberg kommune og Københavns kommune

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Konstruktiv opløsning

Konstruktiv opløsning Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet. Konstruktiv opløsning Fra problemet arbejdsløs til en dybere livsproblematik og om det at få fylde, sanselighed og mening ind i det

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Agenda Den samfundsmæssige kontekst Risikosamfundet og mediesamfundet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Medbogerskab torsdage 2 lektioner.

Medbogerskab torsdage 2 lektioner. Medbogerskab torsdage 2 lektioner. Uge 3-5 medbogerskab Uge 6 sex og samfund Uge 7 vinterferie Uge 12 påskeferie Uge 13-19 medbogerskab Uge 20-25 medbogerskab Uge 8-11 medbogerskab Undervisning i medbogerskab

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Europas viden og information om Europa 1

Europas viden og information om Europa 1 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Europas viden og information om Europa 1 Om pressefrihed, oplysningsidealer,

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Kender du andre potentielle opfindere i din omgangskreds?

Kender du andre potentielle opfindere i din omgangskreds? .04.07 Ny undersøgelse afliver myter om private opfindere - portræt af de danske opfindere En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut afliver myten om den private opfinder som en person, der arbejder

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere