Er der behov for en ny landboreform?
|
|
- Aksel Iversen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tolvmandssektionen, Landbrug og Fødevarer 12 December 2011 Er der behov for en ny landboreform? - Godsernes rolle i en bæredygtig omstilling af det åbne land Jesper Brandt Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Udvikling, Roskilde Universitet
2 Disposition: 1. Moderne bæredygtighed og Brundtlandrapporten 2. Landskabsøkologiske netværk på Europæisk, nationalt og regionalt niveau 3. Udviklingen i lokale landskabsøkologiske netværk: Småbiotoper i det danske agerland 4. En landskabsøkologisk opsamling 5. En landskabsøkologisk karakteristik af de danske godslandskaber sammenlignet med andre landbrugslandskaber 6. Godsernes særlige arealanvendelsesstrategi: Flersidig arealanvendelse 7. Oplysningstidens landskabsorienterede arealanvendelse: Gartenreich Anhalt-Dessau Wörlitz 8. Klassisk bæredygtighed i indmark-udmarksystemerne før udskiftningen: En rejse tilbage i det færøske landbrugssystem 9. Moderne landskabelig bæredygtighed i det åbne land 10. Urbaniseringen af det åbne land og godsernes muligheder 11. Den europæiske landskabskonvention
3 1. Moderne bæredygtighed og Brundtlandrapporten
4 Brundtlandrapporten (1986): Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare Begrænsninger p.gr.a.: 1) Teknologiens stade 2) Den samfundsmæssige organisering (vore institutioner) Behov: Nødvendigt at støtte værdier, der fremmer en forbrugsstandard, der ligger indenfor det økologisk mulige Det er nødvendigt med nye former for regulering af vores stofskifte med naturen: Virkelighedens verden der består af sammenhængende økonomiske og økologiske systemer ændrer sig ikke, det må de berørte interesser og institutioner gøre Naivt? Selvom svarene på grundlæggende og alvorlige bekymringer ikke er for hånden, er der ikke noget alternativ til at fortsætte med at finde dem.
5 2. Landskabsøkologiske netværk på Europæisk, nationalt og regionalt niveau
6 Kilde: Personal communication, Rob Jongman, Alterra, The Netherlands Tolvmandssektionen, 12 december 2011: Godserne som landskabsforvaltere Naturbeskyttelse i EU: Ramsarkonventionen Fuglebeskyttelsesdirektivet Habitatdirektivet Natura2000
7 Artsantallets afhængighed af østørrelsen er her vist for hhv. karplanter (b) på Azoerne og (d) fugle på Salomon øerne. Antallet af arter, S, er plottet mod øens areal i km 2 (efter Eriksson 1974 og Diamond & May 1976, her gengivet fra Begon et al.) S = ca z, hvor S= artsantallet A= arealet z=isolationsgraden c=konstant Forman & Godrons Matrix-Patch-Corridor-model
8 R.H.G. Jongman, 1995: Ecological Networks in Europe. Congruent developments. Special Issue Landschap 95-3: Ecological networks. Tilburg, The Netherlands.
9 Kilde: R. H.G. Jongman et al: The Pan European Ecological Network: Peen. Landscape Ecology (2011) 26:
10 HNV: High Nature Value Farmland Kilde: Michael Skou Andersen, EU s miljøagentur: Landbrug og landskab i fremtidens EU. Oplæg til DLFs 19. årsseminar: Behov for en ny landboreform?, 27 oktober 2011.
11 Kilde: Michael Skou Andersen, EU s miljøagentur: Landbrug og landskab i fremtidens EU. Oplæg til DLFs 19. årsseminar: Behov for en ny landboreform?, 27 oktober 2011.
12 Vestsjællands Amt Regionplan Hovedstruktur
13 Forskellige traditioner for landskabsøkologiske overvejelser omkring korridorer i landskabet: 1. Korridorer for spredning af dyr og planter 2. Korridorer for stabilisering af landskabsfunktioner 3. Korridorer for rekreativ og æstetiske forbindelser i landskabet
14 3. Udviklingen i lokale landskabsøkologiske netværk: Småbiotoper i det danske agerland
15 Kort i 1: med indtegnede skove og levende hegn; de er vist som sorte felter og som streger. En økologisk forbindelse fra Sorøskovene og Tuel Sø til Bjernede Storskov er antydet med skravering. Kilde: Ovesen, Claus Helweg,1984: Økologiske forbindelse et eksempel fra Vestsjællands amt. I B. Løjtnant (ed.): Spredningsøkologi. København. Naturfredningsrådet og Fredningsstyrelsen. S
16
17 Udvikling af småbiotopforskningen i Danmark 1979: Kombineret speciale (geografi, biologi) med 4 studerende: Agerlandets småbiotoper 1981: Agerlandets småbiotoper i øst-danmark. Metode og kvantitativ dokumentation for udviklingen af småbiotoper (13 områder á 4 km 2 Småbiotophistorie i5 områder). Sponser: Det jordbrugsvidenskabelige forskningsråd 1986: Småbiotoper som indikatorer for intensivering/ekstensivering af landbrug i Weichel moræne landskaber (26 områder á 4 km 2 ). Sponser: Miljøministeriets marginaljordsprojekt 1991: Nationalt naturovervågningsprogram (32 områder á 4 km 2 ). Sponser: Skov- og naturstyrelsen 1996: Empirisk grundlag for det tværfaglige projekt: Værdi, landskab og biodiversitet (32 ormåder á 4 km 2 ). Sponser: Samarbejde mellem 5 statslige forskningsråd 2008: Særligt overvågningsprogram under det danske NOVANA (32 områder á 4 km 2 ).
18 Netto %-ændringer pr. år af lineære og areelle biotoper i 5 testområder i Øst-Danmark (20 km 2 ) Antal år i hver periode Lineære biotoper (% ændr.) % af længde, pr. år % af arealet, pr. år Areelle biotoper (% ændr.) % af antal, pr. år % af arealet, pr. år Lineære biotoper omfatter f.eks. Hegn, sten- og jordgærder, rabatter, skel, vandløb og grøfter. Areelle biotoper omfatter småskove(<2 ha), bevoksninger og små beplantninger, enkeltstående træer, permanent græs, små overdrev, gravhøje, moser, søer og vandhuller.
19 4. En landskabsøkologisk opsamling
20 Landskabsheterogenitet og landskabssammenhæng Fra: Isaak S. zonneveld, 1995: Land Ecology. SPB Academic Publishing, Amsterdam.
21 Småbiotoper og biodiversitet Rio-processen Sikring af arter Sikring af habitater og spredning Habitatdirektiv og Natura2000 Regionale korridorer Småbiotopstruktur Forman & Godrons Matrix- Patch-Corridor-model 21
22 Landskabsøkologi er studiet af rumlig variation i landskaber i forskellige målestokke. Det omfatter de naturmæssige og sociale grunde til og konsekvenser af landskabets forskelligartethed. Landskabsøkologien er først og fremmest tværfaglig The International Association for Landscape Ecology, IALE,
23 5. En landskabsøkologisk karakteristik af de danske godslandskaber sammenlignet med andre landbrugslandskaber
24 Sammenhæng mellem funktion, struktur og udvikling i landskabet Funktioner i landskabet Udvikling i landskabet Struktur i landskabet
25 Kilde: Sten Estvad Petersen: Danske Herregårde. Bygninger Haver Landskaber Selskabet for
26 Eastern Denmark classified by farm size and ownership history Regional variations in holding structure and holding types Kilde: Andreas Aagaard Christensen, Stig Roar Svenningsen, Jesper Brandt: The European landscape convention and sustainability with intensive agriculture. Making space for biodiversity in landscapes with intensive agricultural production. Paper presented at the 8th World Congress of IALE, Aug , Beijing.
27 Arealdækkekategorier i land cover kort til karakterisering af landskaber på ejerlavsniveau (mindste punkt 1,6*1,6 m) 1. Områder med vegetation på over 1 m. højde 2. Bygninger 3. Veje, jernbaner og anden infrastruktur 4. Søer og vandløb, incl. tilhørende vegetation under 1. meters højde 5. Tørve- og vådområder uden vegetation 6. Landbrugsarealer indenfor omdriften 7. Græs udenfor omdrift og andre halvkultur- og naturområder uden vegetation over 1. meters højde og uden afgrøder i omdrift
28 Fraktale dimension: 1 PAFRAG 2. Lav: Simpel konfiguration, f.eks. Kun rektangler. Høj: Komplekse figurer, så grænserne næsten dækker hele fladen. ~ 1 ~ 2 Arealdiversitet: 0 SHEI 1.Lav: En type dominerende. H øjt: Alle typer ligeligt fordelt i rummet ~ 0 ~ 1 Sammenklumpethed : contagion = afsmitning: Tendens til at være rumligt samlet 0<CONTAG 100. Lav: Helt opsplittet, rumligt og typem æssigt, Høj: Meget sammenhængende ~ 0 ~ 100
29 Comparison of land cover structures Kilde: Andreas Aagaard Christensen, Stig Roar Svenningsen, Jesper Brandt: The European landscape convention and sustainability with intensive agriculture. Making space for biodiversity in landscapes with intensive agricultural production. Paper presented at the 8th World Congress of IALE, Aug , Beijing.
30 Typical land acquisition processes Kilde: Andreas Aagaard Christensen, Stig Roar Svenningsen, Jesper Brandt: The European landscape convention and sustainability with intensive agriculture. Making space for biodiversity in landscapes with intensive agricultural production. Paper presented at the 8th World Congress of IALE, Aug , Beijing.
31 6. Godsernes særlige arealanvendelsesstrategi: Flersidig arealanvendelse
32
33 Monofunktionel vs. Multifunktionel landskabsstrategi C1. Monofunktionel landskabsstrategi C2. Multifunktionel landskabsstrategi B. Potentialer i landskabet A. Funktioner i landskabet (Ecosystem services) Økosystem funktioner Land-use funktioner Metafunktioner
34
35 Spor i landskabet: Sammenhæng mellem 4 spor syd for Sorø
36 7. Oplysningstidens landskabsorienterede arealanvendelse: Gartenreich Anhalt-Dessau Wörlitz
37 Fyrst Leopold III Friedlich Franz von Anhalt-Dessau ( , regerede fra 1758, her malet som 16-årig regimentschef af maleren Christian Friedrich Reinhold Lisiewsky
38 Wörlitzer Park, Anhalt-Dessau, omkring 1790 Wörlitz
39 8. Klassisk bæredygtighed i indmarkudmarksystemerne før udskiftningen
40 Udmark Indmark Indmark-udmark-systemet, som kendetegnede landskabsudnyttelsen før udskiftningen En bæreevne blev holdt for hver type dyr på alle fælles græsningsarealer, typisk fordelt mellem ejerne i forhold til deres andel i den samlede værdi af landsbyen ofte angivet i mark
41 Tolvmandssektionen, 12 december 2011: Godserne som landskabsforvaltere Sandoy Department of Environmental, Social and Spatial Change
42 Ejerskab til 1 mark i Húsavík (31 mark) omfatter : Húsavík, Sandoy, Færøerne. Marketal: Jordparceller i indmarken, svarende til 1/31 af indmarkens produktionskapacitet 2. Rettigheder til 1/31 af udbyttet fra fåreavlen 3. Rettigheder til sommergræsning for et vist antal køer, svarende til 1/31 af græsningskapaciteten af den nedre del af udmarken hushaugen. 4. Rettigheder til en andel af andre ressourcer: tørv, fuglefjelde, drivtømmer, tang til gødning, grindehvaler, feiteland (frugtbare klippehylder til opfodring af væddere) osv. 5. Ret til at holde et bestemt antal heste, hunde, gæs mv.
43 Seyðarbrevit fårebrevet en færøsk lov fra 1298 Skipan j haga - Det antal får ( skipan ), der holdes på et område skal forblive det samme som det var før i tiden Skipan = antallet af græssende Department dyr indenfor of Environmental, et givent Social and territorium (fåre-, ko-, heste, hunde-, gåse-skipan). Skipan Spatial = shipping Change = bæreevne
44 36 moderfår 30 moderfår 70 moderfår 38 moderfår Húsavík 60 moderfår 36 moderfår 40 moderfår 18 moderfår Dalur Grænse mellem to fåreflokkes territorier Grænse mellem bygderne
45 Naturvidenskab og bæredygtighed bæredygtighed på Færøsk
46 Department of Environmental, Social and Spatial Change
47 65% of D.O.M used 50% of D.O.M used
48 Number of ewes (Carrying Capacity) Felli Felli (3150) (2800) (1950) 2488 Optimum Years Department of Environmental, Social and Spatial Change
49 25000 Bæreevnen af de færøske hauger ca Suduroy Antallet af moderfår (Skipan) Sandoy Vágar Streymoy Eysturoy Nordoy År Department of Environmental, Social and Spatial Change
50 Seyðarbrevit fårebrevet en færøsk lov fra 1298 Department of Environmental, Social and Spatial Change Skipan j haga - Det antal får ( skipan i haugen ), der holdes på et område skal forblive det samme som det var før i tiden Hvis mænd bliver enige om, at haugen kan bære mere, så kan de have så mange (får), som de kan enes om, og hver ejer kan have så mange får, som hans andel af marketallet kan berettige ham til.
51 36 moderfår 30 moderfår 70 moderfår 38 moderfår Húsavík 60 moderfår 36 moderfår 40 moderfår 18 moderfår Dalur Grænse mellem to fåreflokkes territorier Grænse mellem bygderne
52 Fig. 4. Cumulative records of annual deviation from the longterm mean of the time series for the proxy records of Greenland Sea/Davis Strait sea ice extent and North Atlantic storminess. The main interpretation of the curves are described by (Dugmore, Borthwick et al. 2007) in the following way: Crucially, a shift in the direction of change can be used to mark the point at which prior change fails to predict future change and the gradient of the graph can be used to indicate a cumulative rate of change. Cultural stresses enhanced by climate (with potential impacts on landscape and settlement) may therefore be most likely where the gradient of the graph is steep, or where the slope changes direction. Data from Greenland Ice Sheet Project 2. (Dugmore, Borthwick et al. 2007).
53 9. Moderne landskabelig bæredygtighed i det åbne land
54 Økologisk bæredygtighed Social bæredygtighed Bæredygtighed! Økonomisk bæredygtighed Mægling blandt interessenter er irrelevant, hvis det er baseret på ignorering af at natur og mennesker er uløseligt integreret Lance H. Gunderson og C. S. Holling: Panarchy. Understanding transformations in human and natural systems.
55 Biotoperne i landskabet: -Størrelse -Tæthed -Konfiguration (f.eks. Areal/omkreds) -Konnektivitet forbindelseslinier -Indretning/heterogenitet/udseende 2. Biotop antal 4. kvalitet 1. Biotop areal 3. Konnektivitet Løsninger: 1. Forstørre biotoperne 2. Forøge antallet af biotoper 3. Forbinde biotoperne ved hjælp af spredningskorridorer 4. Forbedre biotopernes kvalitet 5. Lette spredningen gennem matricen i landskabet 6. Kombinere 1-5 på alle mulige måder
56 10. Urbaniseringen landskabelige muligheder og konsekvenser
57 + K 2 * LocalUrbanIndex Link between landscape and counterurbanisation? Urban Pr essureindex = n MC k1 * MC= 1 dist( MainCity MC ) + K 2 * LocalUrbanIndex
58 Fordeling af urbaniserings-pres-index i Danmark New Index
59 Øget differentiering og lokale sammenhænge i bondelandet: Den stjerneudskiftede landsby Zone II Zone I: Højbundsjorder intensivering, homogenisering, strukturudvikling Zone I Zone III Zone II: Marginaljorder -ekstensivering, naturgenopretning, modurbanisering Zone III: Landsbymiljøet -labil zone for bosætning og landbrug Rural idyl eller skodlandsby?
60 Kilde: Brandt, J. et al (2011): Behov for en ny landboreform? Jord og Viden, Årg. 156, 12, s
61 11. Afslutning: Den europæiske landskabskonvention
62 Jesper Brandt: Dansk Landskabsøkologisk Forenings tanker om en landboreform. DLFs 19. årsmøde 27 oktober Den Europæiske Landskabskonvention (Vedtaget af Europarådet oktober 2000). Danmark har tilsluttet sig 2003 Landskabet er nødt til at blive et mainstream politisk anliggende, fordi det spiller en vigtig rolle for velfærden hos Europæerne, der ikke længere er indstillet på at tolerere ændringer i deres omgivelser, der følger af teknisk og økonomisk udvikling, som de ikke har nogen indflydelse på. Landskabet er et anliggende for alle og indbyder til demokratisk behandling, særligt på det lokale og regionale niveau ( 23 I den forklarende tekst til den Europæiske Landskabs Konvention)
63 Landskabet i den Europæiske Landskabskonvention: Ved et landskab forstås et område som det opfattes af mennesker, idet det har en karakter, der er et resultat af påvirkning og vekselvirkning fra naturmæssige og/eller menneskelige faktorer. Landskabsforvaltning i den Europæiske Landskabskonvention: Ved landskabsforvaltning forstås en indsats der ud fra et perspektiv om bæredygtig udvikling sikrer løbende vedligeholdelse af et landskab, for således at lede og harmonisere ændringer, der er udvirket af sociale, økonomiske og miljømæssige processer.
64 Tak for opmærksomheden!
65 LANDBRUGSJORD andel på kommune niveau
66
67
68 Miljøministeriets vandplaner: Skal implementere EU s vandrammedirektiv Tilsyneladende på et svagt fagligt grundlag Gamle data Usikkerhed om baseline Ålegræsværktøjet uegnet at fastsætte kvantitative miljømål efter Vandløbsklassifikationen i Danmark fejlagtig Ingen konsekvensberegninger foretaget Ingen mulighed for at anvende undtagelsesbestemmelser Ringe aktørinddragelse
69 Hovedkonklusioner fra Wilhjelmudvalget Klimaforandringer påvirker naturen Naturen har for lidt plads Vandet er væk (dræning) Tab af næringsstoffer Lysåbne naturtyper truet / gror til Produktionen er intensiv For små og for spredte biotoper Invasive arter
70
Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)
Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og
Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:
Behov for en ny landboreform?
Behov for en ny landboreform? Brandt, Jesper; Christensen, Andreas Aagaard; Svenningsen, Stig Roar; Ritter, Eva; Nielsen, Signe Svalgaard ; Tjørring, Lise ; Kristensen, Lone; Olafsson, Anton Stahl; Laustsen,
Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Landbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Brandt, Jesper; Svenningsen, Stig Roar; Kristensen, Lone Søderkvist
Agerlandets småbiotoper i landskabsøkologisk belysning Brandt, Jesper; Svenningsen, Stig Roar; Kristensen, Lone Søderkvist Published in: Jord og Viden Publication date: 2014 Document Version Tidlig version
Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil
Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for KANDIDATUDDANNELSEN i LANDSKABSFORVALTNING ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet NB: No admission to this programme from February
Jesper Brandt, Professor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet
Naturparker under forvandling Jesper Brandt, Professor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Naturparker ændrer sig i disse år fra at lægge vægten på beskyttelsen af naturen
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater
I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater 9.00 Kaffe og registrering 9.30 Det lange perspektiv Skiftende formål med naturgenopretning Søren B.P.
Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?
Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL Hvad er naturkvalitet? diversiteten
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Dato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger
Hvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet
Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Den faglige baggrund for NOVANA
Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1 Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Vand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er
Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er placeret ude i agerlandet på og mellem de dyrkede marker.
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Danmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand
Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring
Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017
Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen
Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling
Økologiske forbindelser
Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen
Beskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Naturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur
Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig
NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Erstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Udviklingen af landbrugslandet
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 230 Offentligt Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954 til 2025 Titel: Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan
Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
HNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
Offentligt møde LIFE Helnæs
Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE
Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Natura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014
Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen Disposition 1. EU s arealbaserede støtteordninger 2. LPIS det vi får og det vi har 3. Data der anvendes af NAER og vores ansøgere 4. Hvor finder I data 5. Fremtiden
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)
Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen
Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold
Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Laura Emilie Beck og Anne-Marie C. Bürger, Biomedia April/oktober 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Resumé... 3 Karakteristik
Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET
PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet
Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995.
Litteraturliste Boligministeriet, 1995, Byøkologi, bygninger og boliger. Handlingsplan. Maj 1995. Boligministeriet, 1991, Huslejebegrebet. 1991. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1994, Privat
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Naturparker et nyt element i landskaber?
Åben land konferencen 2010 Maribo, d. 10-12 juni Naturparker et nyt element i landskaber? Jesper Brandt Inst. f. miljø, samfund og rumlig udvikling (ENSPAC), RUC A-natur: Fredede naturområder, der beskyttes
Nordisk Park- og Friluftskonference Parkpolitik integreret i Miljøpolitik og byudvikling i Odense
Nordisk Park- og Friluftskonference Parkpolitik integreret i Miljøpolitik og byudvikling i Odense Nordisk Park- og Friluftskonference Lene Holm Kontorchef for Park & Natur, Odense Kommune Formand for Kommunale
VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Naturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt
Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte
Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE
Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE Bæredygtig udvikling af landbrug, hvad er det? Landbrugspraksis der kan
Grønne tage i København Dorthe Rømø
1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage
Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Hovedidé og indhold. DIAPLAN Dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet
DIAPLAN - Integrerede og dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet et program for videnopbygning, metodeudvikling og læring i den kommunale planlægning Hovedidé og indhold Hovedformålet med DIAPLAN