Er der behov for en ny landboreform?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er der behov for en ny landboreform?"

Transkript

1 Tolvmandssektionen, Landbrug og Fødevarer 12 December 2011 Er der behov for en ny landboreform? - Godsernes rolle i en bæredygtig omstilling af det åbne land Jesper Brandt Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Udvikling, Roskilde Universitet

2 Disposition: 1. Moderne bæredygtighed og Brundtlandrapporten 2. Landskabsøkologiske netværk på Europæisk, nationalt og regionalt niveau 3. Udviklingen i lokale landskabsøkologiske netværk: Småbiotoper i det danske agerland 4. En landskabsøkologisk opsamling 5. En landskabsøkologisk karakteristik af de danske godslandskaber sammenlignet med andre landbrugslandskaber 6. Godsernes særlige arealanvendelsesstrategi: Flersidig arealanvendelse 7. Oplysningstidens landskabsorienterede arealanvendelse: Gartenreich Anhalt-Dessau Wörlitz 8. Klassisk bæredygtighed i indmark-udmarksystemerne før udskiftningen: En rejse tilbage i det færøske landbrugssystem 9. Moderne landskabelig bæredygtighed i det åbne land 10. Urbaniseringen af det åbne land og godsernes muligheder 11. Den europæiske landskabskonvention

3 1. Moderne bæredygtighed og Brundtlandrapporten

4 Brundtlandrapporten (1986): Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare Begrænsninger p.gr.a.: 1) Teknologiens stade 2) Den samfundsmæssige organisering (vore institutioner) Behov: Nødvendigt at støtte værdier, der fremmer en forbrugsstandard, der ligger indenfor det økologisk mulige Det er nødvendigt med nye former for regulering af vores stofskifte med naturen: Virkelighedens verden der består af sammenhængende økonomiske og økologiske systemer ændrer sig ikke, det må de berørte interesser og institutioner gøre Naivt? Selvom svarene på grundlæggende og alvorlige bekymringer ikke er for hånden, er der ikke noget alternativ til at fortsætte med at finde dem.

5 2. Landskabsøkologiske netværk på Europæisk, nationalt og regionalt niveau

6 Kilde: Personal communication, Rob Jongman, Alterra, The Netherlands Tolvmandssektionen, 12 december 2011: Godserne som landskabsforvaltere Naturbeskyttelse i EU: Ramsarkonventionen Fuglebeskyttelsesdirektivet Habitatdirektivet Natura2000

7 Artsantallets afhængighed af østørrelsen er her vist for hhv. karplanter (b) på Azoerne og (d) fugle på Salomon øerne. Antallet af arter, S, er plottet mod øens areal i km 2 (efter Eriksson 1974 og Diamond & May 1976, her gengivet fra Begon et al.) S = ca z, hvor S= artsantallet A= arealet z=isolationsgraden c=konstant Forman & Godrons Matrix-Patch-Corridor-model

8 R.H.G. Jongman, 1995: Ecological Networks in Europe. Congruent developments. Special Issue Landschap 95-3: Ecological networks. Tilburg, The Netherlands.

9 Kilde: R. H.G. Jongman et al: The Pan European Ecological Network: Peen. Landscape Ecology (2011) 26:

10 HNV: High Nature Value Farmland Kilde: Michael Skou Andersen, EU s miljøagentur: Landbrug og landskab i fremtidens EU. Oplæg til DLFs 19. årsseminar: Behov for en ny landboreform?, 27 oktober 2011.

11 Kilde: Michael Skou Andersen, EU s miljøagentur: Landbrug og landskab i fremtidens EU. Oplæg til DLFs 19. årsseminar: Behov for en ny landboreform?, 27 oktober 2011.

12 Vestsjællands Amt Regionplan Hovedstruktur

13 Forskellige traditioner for landskabsøkologiske overvejelser omkring korridorer i landskabet: 1. Korridorer for spredning af dyr og planter 2. Korridorer for stabilisering af landskabsfunktioner 3. Korridorer for rekreativ og æstetiske forbindelser i landskabet

14 3. Udviklingen i lokale landskabsøkologiske netværk: Småbiotoper i det danske agerland

15 Kort i 1: med indtegnede skove og levende hegn; de er vist som sorte felter og som streger. En økologisk forbindelse fra Sorøskovene og Tuel Sø til Bjernede Storskov er antydet med skravering. Kilde: Ovesen, Claus Helweg,1984: Økologiske forbindelse et eksempel fra Vestsjællands amt. I B. Løjtnant (ed.): Spredningsøkologi. København. Naturfredningsrådet og Fredningsstyrelsen. S

16

17 Udvikling af småbiotopforskningen i Danmark 1979: Kombineret speciale (geografi, biologi) med 4 studerende: Agerlandets småbiotoper 1981: Agerlandets småbiotoper i øst-danmark. Metode og kvantitativ dokumentation for udviklingen af småbiotoper (13 områder á 4 km 2 Småbiotophistorie i5 områder). Sponser: Det jordbrugsvidenskabelige forskningsråd 1986: Småbiotoper som indikatorer for intensivering/ekstensivering af landbrug i Weichel moræne landskaber (26 områder á 4 km 2 ). Sponser: Miljøministeriets marginaljordsprojekt 1991: Nationalt naturovervågningsprogram (32 områder á 4 km 2 ). Sponser: Skov- og naturstyrelsen 1996: Empirisk grundlag for det tværfaglige projekt: Værdi, landskab og biodiversitet (32 ormåder á 4 km 2 ). Sponser: Samarbejde mellem 5 statslige forskningsråd 2008: Særligt overvågningsprogram under det danske NOVANA (32 områder á 4 km 2 ).

18 Netto %-ændringer pr. år af lineære og areelle biotoper i 5 testområder i Øst-Danmark (20 km 2 ) Antal år i hver periode Lineære biotoper (% ændr.) % af længde, pr. år % af arealet, pr. år Areelle biotoper (% ændr.) % af antal, pr. år % af arealet, pr. år Lineære biotoper omfatter f.eks. Hegn, sten- og jordgærder, rabatter, skel, vandløb og grøfter. Areelle biotoper omfatter småskove(<2 ha), bevoksninger og små beplantninger, enkeltstående træer, permanent græs, små overdrev, gravhøje, moser, søer og vandhuller.

19 4. En landskabsøkologisk opsamling

20 Landskabsheterogenitet og landskabssammenhæng Fra: Isaak S. zonneveld, 1995: Land Ecology. SPB Academic Publishing, Amsterdam.

21 Småbiotoper og biodiversitet Rio-processen Sikring af arter Sikring af habitater og spredning Habitatdirektiv og Natura2000 Regionale korridorer Småbiotopstruktur Forman & Godrons Matrix- Patch-Corridor-model 21

22 Landskabsøkologi er studiet af rumlig variation i landskaber i forskellige målestokke. Det omfatter de naturmæssige og sociale grunde til og konsekvenser af landskabets forskelligartethed. Landskabsøkologien er først og fremmest tværfaglig The International Association for Landscape Ecology, IALE,

23 5. En landskabsøkologisk karakteristik af de danske godslandskaber sammenlignet med andre landbrugslandskaber

24 Sammenhæng mellem funktion, struktur og udvikling i landskabet Funktioner i landskabet Udvikling i landskabet Struktur i landskabet

25 Kilde: Sten Estvad Petersen: Danske Herregårde. Bygninger Haver Landskaber Selskabet for

26 Eastern Denmark classified by farm size and ownership history Regional variations in holding structure and holding types Kilde: Andreas Aagaard Christensen, Stig Roar Svenningsen, Jesper Brandt: The European landscape convention and sustainability with intensive agriculture. Making space for biodiversity in landscapes with intensive agricultural production. Paper presented at the 8th World Congress of IALE, Aug , Beijing.

27 Arealdækkekategorier i land cover kort til karakterisering af landskaber på ejerlavsniveau (mindste punkt 1,6*1,6 m) 1. Områder med vegetation på over 1 m. højde 2. Bygninger 3. Veje, jernbaner og anden infrastruktur 4. Søer og vandløb, incl. tilhørende vegetation under 1. meters højde 5. Tørve- og vådområder uden vegetation 6. Landbrugsarealer indenfor omdriften 7. Græs udenfor omdrift og andre halvkultur- og naturområder uden vegetation over 1. meters højde og uden afgrøder i omdrift

28 Fraktale dimension: 1 PAFRAG 2. Lav: Simpel konfiguration, f.eks. Kun rektangler. Høj: Komplekse figurer, så grænserne næsten dækker hele fladen. ~ 1 ~ 2 Arealdiversitet: 0 SHEI 1.Lav: En type dominerende. H øjt: Alle typer ligeligt fordelt i rummet ~ 0 ~ 1 Sammenklumpethed : contagion = afsmitning: Tendens til at være rumligt samlet 0<CONTAG 100. Lav: Helt opsplittet, rumligt og typem æssigt, Høj: Meget sammenhængende ~ 0 ~ 100

29 Comparison of land cover structures Kilde: Andreas Aagaard Christensen, Stig Roar Svenningsen, Jesper Brandt: The European landscape convention and sustainability with intensive agriculture. Making space for biodiversity in landscapes with intensive agricultural production. Paper presented at the 8th World Congress of IALE, Aug , Beijing.

30 Typical land acquisition processes Kilde: Andreas Aagaard Christensen, Stig Roar Svenningsen, Jesper Brandt: The European landscape convention and sustainability with intensive agriculture. Making space for biodiversity in landscapes with intensive agricultural production. Paper presented at the 8th World Congress of IALE, Aug , Beijing.

31 6. Godsernes særlige arealanvendelsesstrategi: Flersidig arealanvendelse

32

33 Monofunktionel vs. Multifunktionel landskabsstrategi C1. Monofunktionel landskabsstrategi C2. Multifunktionel landskabsstrategi B. Potentialer i landskabet A. Funktioner i landskabet (Ecosystem services) Økosystem funktioner Land-use funktioner Metafunktioner

34

35 Spor i landskabet: Sammenhæng mellem 4 spor syd for Sorø

36 7. Oplysningstidens landskabsorienterede arealanvendelse: Gartenreich Anhalt-Dessau Wörlitz

37 Fyrst Leopold III Friedlich Franz von Anhalt-Dessau ( , regerede fra 1758, her malet som 16-årig regimentschef af maleren Christian Friedrich Reinhold Lisiewsky

38 Wörlitzer Park, Anhalt-Dessau, omkring 1790 Wörlitz

39 8. Klassisk bæredygtighed i indmarkudmarksystemerne før udskiftningen

40 Udmark Indmark Indmark-udmark-systemet, som kendetegnede landskabsudnyttelsen før udskiftningen En bæreevne blev holdt for hver type dyr på alle fælles græsningsarealer, typisk fordelt mellem ejerne i forhold til deres andel i den samlede værdi af landsbyen ofte angivet i mark

41 Tolvmandssektionen, 12 december 2011: Godserne som landskabsforvaltere Sandoy Department of Environmental, Social and Spatial Change

42 Ejerskab til 1 mark i Húsavík (31 mark) omfatter : Húsavík, Sandoy, Færøerne. Marketal: Jordparceller i indmarken, svarende til 1/31 af indmarkens produktionskapacitet 2. Rettigheder til 1/31 af udbyttet fra fåreavlen 3. Rettigheder til sommergræsning for et vist antal køer, svarende til 1/31 af græsningskapaciteten af den nedre del af udmarken hushaugen. 4. Rettigheder til en andel af andre ressourcer: tørv, fuglefjelde, drivtømmer, tang til gødning, grindehvaler, feiteland (frugtbare klippehylder til opfodring af væddere) osv. 5. Ret til at holde et bestemt antal heste, hunde, gæs mv.

43 Seyðarbrevit fårebrevet en færøsk lov fra 1298 Skipan j haga - Det antal får ( skipan ), der holdes på et område skal forblive det samme som det var før i tiden Skipan = antallet af græssende Department dyr indenfor of Environmental, et givent Social and territorium (fåre-, ko-, heste, hunde-, gåse-skipan). Skipan Spatial = shipping Change = bæreevne

44 36 moderfår 30 moderfår 70 moderfår 38 moderfår Húsavík 60 moderfår 36 moderfår 40 moderfår 18 moderfår Dalur Grænse mellem to fåreflokkes territorier Grænse mellem bygderne

45 Naturvidenskab og bæredygtighed bæredygtighed på Færøsk

46 Department of Environmental, Social and Spatial Change

47 65% of D.O.M used 50% of D.O.M used

48 Number of ewes (Carrying Capacity) Felli Felli (3150) (2800) (1950) 2488 Optimum Years Department of Environmental, Social and Spatial Change

49 25000 Bæreevnen af de færøske hauger ca Suduroy Antallet af moderfår (Skipan) Sandoy Vágar Streymoy Eysturoy Nordoy År Department of Environmental, Social and Spatial Change

50 Seyðarbrevit fårebrevet en færøsk lov fra 1298 Department of Environmental, Social and Spatial Change Skipan j haga - Det antal får ( skipan i haugen ), der holdes på et område skal forblive det samme som det var før i tiden Hvis mænd bliver enige om, at haugen kan bære mere, så kan de have så mange (får), som de kan enes om, og hver ejer kan have så mange får, som hans andel af marketallet kan berettige ham til.

51 36 moderfår 30 moderfår 70 moderfår 38 moderfår Húsavík 60 moderfår 36 moderfår 40 moderfår 18 moderfår Dalur Grænse mellem to fåreflokkes territorier Grænse mellem bygderne

52 Fig. 4. Cumulative records of annual deviation from the longterm mean of the time series for the proxy records of Greenland Sea/Davis Strait sea ice extent and North Atlantic storminess. The main interpretation of the curves are described by (Dugmore, Borthwick et al. 2007) in the following way: Crucially, a shift in the direction of change can be used to mark the point at which prior change fails to predict future change and the gradient of the graph can be used to indicate a cumulative rate of change. Cultural stresses enhanced by climate (with potential impacts on landscape and settlement) may therefore be most likely where the gradient of the graph is steep, or where the slope changes direction. Data from Greenland Ice Sheet Project 2. (Dugmore, Borthwick et al. 2007).

53 9. Moderne landskabelig bæredygtighed i det åbne land

54 Økologisk bæredygtighed Social bæredygtighed Bæredygtighed! Økonomisk bæredygtighed Mægling blandt interessenter er irrelevant, hvis det er baseret på ignorering af at natur og mennesker er uløseligt integreret Lance H. Gunderson og C. S. Holling: Panarchy. Understanding transformations in human and natural systems.

55 Biotoperne i landskabet: -Størrelse -Tæthed -Konfiguration (f.eks. Areal/omkreds) -Konnektivitet forbindelseslinier -Indretning/heterogenitet/udseende 2. Biotop antal 4. kvalitet 1. Biotop areal 3. Konnektivitet Løsninger: 1. Forstørre biotoperne 2. Forøge antallet af biotoper 3. Forbinde biotoperne ved hjælp af spredningskorridorer 4. Forbedre biotopernes kvalitet 5. Lette spredningen gennem matricen i landskabet 6. Kombinere 1-5 på alle mulige måder

56 10. Urbaniseringen landskabelige muligheder og konsekvenser

57 + K 2 * LocalUrbanIndex Link between landscape and counterurbanisation? Urban Pr essureindex = n MC k1 * MC= 1 dist( MainCity MC ) + K 2 * LocalUrbanIndex

58 Fordeling af urbaniserings-pres-index i Danmark New Index

59 Øget differentiering og lokale sammenhænge i bondelandet: Den stjerneudskiftede landsby Zone II Zone I: Højbundsjorder intensivering, homogenisering, strukturudvikling Zone I Zone III Zone II: Marginaljorder -ekstensivering, naturgenopretning, modurbanisering Zone III: Landsbymiljøet -labil zone for bosætning og landbrug Rural idyl eller skodlandsby?

60 Kilde: Brandt, J. et al (2011): Behov for en ny landboreform? Jord og Viden, Årg. 156, 12, s

61 11. Afslutning: Den europæiske landskabskonvention

62 Jesper Brandt: Dansk Landskabsøkologisk Forenings tanker om en landboreform. DLFs 19. årsmøde 27 oktober Den Europæiske Landskabskonvention (Vedtaget af Europarådet oktober 2000). Danmark har tilsluttet sig 2003 Landskabet er nødt til at blive et mainstream politisk anliggende, fordi det spiller en vigtig rolle for velfærden hos Europæerne, der ikke længere er indstillet på at tolerere ændringer i deres omgivelser, der følger af teknisk og økonomisk udvikling, som de ikke har nogen indflydelse på. Landskabet er et anliggende for alle og indbyder til demokratisk behandling, særligt på det lokale og regionale niveau ( 23 I den forklarende tekst til den Europæiske Landskabs Konvention)

63 Landskabet i den Europæiske Landskabskonvention: Ved et landskab forstås et område som det opfattes af mennesker, idet det har en karakter, der er et resultat af påvirkning og vekselvirkning fra naturmæssige og/eller menneskelige faktorer. Landskabsforvaltning i den Europæiske Landskabskonvention: Ved landskabsforvaltning forstås en indsats der ud fra et perspektiv om bæredygtig udvikling sikrer løbende vedligeholdelse af et landskab, for således at lede og harmonisere ændringer, der er udvirket af sociale, økonomiske og miljømæssige processer.

64 Tak for opmærksomheden!

65 LANDBRUGSJORD andel på kommune niveau

66

67

68 Miljøministeriets vandplaner: Skal implementere EU s vandrammedirektiv Tilsyneladende på et svagt fagligt grundlag Gamle data Usikkerhed om baseline Ålegræsværktøjet uegnet at fastsætte kvantitative miljømål efter Vandløbsklassifikationen i Danmark fejlagtig Ingen konsekvensberegninger foretaget Ingen mulighed for at anvende undtagelsesbestemmelser Ringe aktørinddragelse

69 Hovedkonklusioner fra Wilhjelmudvalget Klimaforandringer påvirker naturen Naturen har for lidt plads Vandet er væk (dræning) Tab af næringsstoffer Lysåbne naturtyper truet / gror til Produktionen er intensiv For små og for spredte biotoper Invasive arter

70

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:

Læs mere

Behov for en ny landboreform?

Behov for en ny landboreform? Behov for en ny landboreform? Brandt, Jesper; Christensen, Andreas Aagaard; Svenningsen, Stig Roar; Ritter, Eva; Nielsen, Signe Svalgaard ; Tjørring, Lise ; Kristensen, Lone; Olafsson, Anton Stahl; Laustsen,

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Brandt, Jesper; Svenningsen, Stig Roar; Kristensen, Lone Søderkvist

Brandt, Jesper; Svenningsen, Stig Roar; Kristensen, Lone Søderkvist Agerlandets småbiotoper i landskabsøkologisk belysning Brandt, Jesper; Svenningsen, Stig Roar; Kristensen, Lone Søderkvist Published in: Jord og Viden Publication date: 2014 Document Version Tidlig version

Læs mere

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for KANDIDATUDDANNELSEN i LANDSKABSFORVALTNING ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet NB: No admission to this programme from February

Læs mere

Jesper Brandt, Professor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet

Jesper Brandt, Professor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Naturparker under forvandling Jesper Brandt, Professor, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Naturparker ændrer sig i disse år fra at lægge vægten på beskyttelsen af naturen

Læs mere

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:

Læs mere

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater 9.00 Kaffe og registrering 9.30 Det lange perspektiv Skiftende formål med naturgenopretning Søren B.P.

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL Hvad er naturkvalitet? diversiteten

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Den faglige baggrund for NOVANA

Den faglige baggrund for NOVANA Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1 Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er placeret ude i agerlandet på og mellem de dyrkede marker.

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

Udviklingen af landbrugslandet

Udviklingen af landbrugslandet Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 230 Offentligt Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954 til 2025 Titel: Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954

Læs mere

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan

Læs mere

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Offentligt møde LIFE Helnæs

Offentligt møde LIFE Helnæs Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og

Læs mere

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014

Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014 Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen Disposition 1. EU s arealbaserede støtteordninger 2. LPIS det vi får og det vi har 3. Data der anvendes af NAER og vores ansøgere 4. Hvor finder I data 5. Fremtiden

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold

Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Laura Emilie Beck og Anne-Marie C. Bürger, Biomedia April/oktober 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Resumé... 3 Karakteristik

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet

Læs mere

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995.

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1992, Vejledning om Kvalitetsnormer og friarealforbedring i byfornyelse. 1992, genoptryk 1995. Litteraturliste Boligministeriet, 1995, Byøkologi, bygninger og boliger. Handlingsplan. Maj 1995. Boligministeriet, 1991, Huslejebegrebet. 1991. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, 1994, Privat

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Naturparker et nyt element i landskaber?

Naturparker et nyt element i landskaber? Åben land konferencen 2010 Maribo, d. 10-12 juni Naturparker et nyt element i landskaber? Jesper Brandt Inst. f. miljø, samfund og rumlig udvikling (ENSPAC), RUC A-natur: Fredede naturområder, der beskyttes

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Nordisk Park- og Friluftskonference Parkpolitik integreret i Miljøpolitik og byudvikling i Odense

Nordisk Park- og Friluftskonference Parkpolitik integreret i Miljøpolitik og byudvikling i Odense Nordisk Park- og Friluftskonference Parkpolitik integreret i Miljøpolitik og byudvikling i Odense Nordisk Park- og Friluftskonference Lene Holm Kontorchef for Park & Natur, Odense Kommune Formand for Kommunale

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE

Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE Bæredygtig udvikling af landbrug, hvad er det? Landbrugspraksis der kan

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Hovedidé og indhold. DIAPLAN Dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet

Hovedidé og indhold. DIAPLAN Dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet DIAPLAN - Integrerede og dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet et program for videnopbygning, metodeudvikling og læring i den kommunale planlægning Hovedidé og indhold Hovedformålet med DIAPLAN

Læs mere