Erhvervsstyrelsen og EY

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen og EY 19. deember 013 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger

2 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger 19. deember 013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3. De to bekendtgørelsers konsekvenser for berørte virksomheder 4.1 Formål med bekendtgørelserne 4. Administrative konsekvenser af de to bekendtgørelser 4.3 Reguleringens oprindelse 17.4 Virksomhedernes kommentarer og anbefalinger 17 Bilag A. Måleparametre for bekendtgørelser om sundhedsrådgivningsaftaler for hhv. kvæg og svinebesætninger 19 Bilag B. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVABmetoden 36 Erhvervsstyrelsen og EY

3 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember Resumé Denne ex post måling afdækker de administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med bekendtgørelserne om sundhedsrådgivningsaftaler for henholdsvis svineog kvægbesætninger. Målingen afdækker således ikke andre eventuelle konsekvenser for erhvervslivet. De to bekendtgørelser tjener begge to overordnede formål. Det første formål er at skabe administrative lettelser for de besætningsansvarlige, og det andet er, at de skal være med til at forbedre dyrevelfærden på både kvæg og svinebesætninger. De to bekendtgørelser medfører både administrative lettelser og byrder for de berørte virksomheder. For både svine og kvægbesætninger skal rådgivning om dyrevelfærd nu kun gennemføres på to af de årlige rådgivningsbesøg. På disse rådgivningsbesøg skal dyrlægen rådgive den besætningsansvarlige ud fra de speifikke forhold i besætningen med henblik på fremadrettede forbedringstiltag. Til gengæld skal de resterende årlige rådgivningsbesøg ikke adressere dyrevelfærd. Disse ændringer får betydning for de besætningsansvarlige og de omkostninger, som de har til dyrlægerne, der gennemfører rådgivningsbesøgene. I forbindelse med rådgivningsbesøgene skal dyrlægerne udarbejde kvartalsvise eller halvårlige rapporter, og den ovennævnte ændring medfører, at alle rapporter ikke længere skal indeholde et afsnit om dyrevelfærd. Denne ændring får kun direkte betydning for dyrlæger. Herudover sker der også en lempelse af kravene til de journaloptegnelser, som dyrlægen foretager efter hvert rådgivningsbesøg på baggrund af den besætningsansvarliges optegnelser. De ovenstående ændringer berører både kvæg og svinebesætninger. Der foretages dog også en ændring, som kun berører kvægbesætninger. Ændringen består i, at en række rådgivningsbesøg omlægges til statusbesøg, som er mindre omfattende end de normale rådgivningsbesøg. Omlægningen til statusbesøg sker dog kun for besætninger, der har indgået en bestemt type af sundhedsrådgivningsaftale (tilvalgsmodul ), og antallet af statusbesøg afhænger af besætningens størrelse og kvægsammensætning. De administrative konsekvenser, som følger af de to bekendtgørelser, er en samlet lettelse på a. 59,9 mio. Af denne lettelse opnås a. 37,9 mio. ved kvægbesætninger, mens a. mio. er i relation til svinebesætninger. Dette fremgår også af tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Løbende administrative lettelser for virksomhederne Samfundsniveau, mio. Løbende administrativ lettelse relateret til svinebesætninger,0 Løbende administrativ lettelse relateret til kvægbesætninger 37,9 Samlet 59,9 3 Erhvervsstyrelsen og EY

4 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013. De to bekendtgørelsers konsekvenser for berørte virksomheder.1 Formål med bekendtgørelserne Som en del af det vedtagne veterinærforlig er der udarbejdet to bekendtgørelser om sundhedsrådgivningsaftaler for henholdsvis svine og kvægbesætninger. Begge bekendtgørelser trådte i kraft den 1. juni 013 og har betydning for både besætningsansvarliges og besætningsdyrlægers arbejde. For begge bekendtgørelser gælder, at de overordnet set tjener to entrale formål. For det første skal bekendtgørelserne skabe administrative lettelser for de besætningsansvarlige. Den administrative lettelse sker ved at mindske både den besætningsansvarliges og dyrlægens arbejde relateret til rådgivningsbesøg og skabes gennem en række forskellige tiltag. Det andet entrale formål med de to bekendtgørelser er, at der skal sættes yderligere fokus på dyrevelfærd i besætningerne. Dette sker ved et krav om, at ved mindst to årlige rådgivningsbesøg skal besætningsdyrlægen rådgive om dyrevelfærd ud fra de konkrete forhold i besætningen og fokusere på aspekter, som har behov for eller potentiale for forbedringer. Ved at konentrere rådgivning om dyrevelfærd på to årlige rådgivningsbesøg opnås administrative lettelser, og samtidigt forventes det, at besætningsdyrlægen får bedre mulighed for at udføre målrettet rådgivning om dyrevelfærd, som den besætningsansvarlige nemmere kan anvende til at implementere dyrevelfærdsforbedringer. De to overordnede hensyn bag de to bekendtgørelser medfører således både administrative lettelser og byrder for henholdsvis besætningsdyrlæger og besætningsansvarlige, hvilket også vil fremgå af næste afsnit.. Administrative konsekvenser af de to bekendtgørelser Bekendtgørelserne om sundhedsrådgivningsaftaler for henholdsvis svine og kvægbesætninger medfører administrative konsekvenser for både de besætningsansvarlige, som skal deltage i rådgivningsbesøg, og for besætningsdyrlægerne, som gennemfører rådgivningsbesøgene. De to bekendtgørelser vil blive behandlet separat i de følgende afsnit. De næste underafsnit vil således først omhandle administrative konsekvenser i relation til svinebesætninger og herefter kvægbesætninger. Afsluttende samles der op på de administrative konsekvenser på samfundsniveau. De to bekendtgørelser får administrative konsekvenser for besætningsansvarlige for henholdsvis kvæg og svinebesætninger på to måder. For det første påvirkes den tid, som de besætningsansvarlige bruger på rådgivningsbesøg, idet disse kræver den besætningsansvarliges tilstedeværelse. For det andet betaler de besætningsansvarlige dyrlægerne for at gennemføre rådgivningsbesøgene, som dermed udgør en ekstern anskaffelse for den besætningsansvarlige. Når bekendtgørelserne således påvirker dyrlægernes tidsforbrug på rådgivningsbesøg, får det konsekvenser for de udgifter, som de besætningsansvarlige afholder til eksterne anskaffelser. 4 Erhvervsstyrelsen og EY

5 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember Administrative konsekvenser af bekendtgørelse nr. 545 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger Bekendtgørelse medfører en række ændringer, som påvirker arbejdet hos både besætningsdyrlæger og besætningsansvarlige. For det første er der en ændring i, hvor ofte rådgivning om dyrevelfærd skal indgå som en del af et rådgivningsbesøg. Med de nye regler skal dyrlægen kun rådgive om dyrevelfærd på to af de årlige rådgivningsbesøg. Tidligere skulle dyrevelfærd indgå i alle rådgivningsbesøg. Som følge af ændringerne, skal der på de to årlige rådgivningsbesøg være særligt fokus på dyrevelfærdsmæssige forhold i besætningen, som har behov for eller potentiale for forbedring af dyrevelfærden. Ved at samle rådgivning om dyrevelfærd på to årlige rådgivningsbesøg er forventningen, at besætningsdyrlægen kan levere mere målrettet velfærdsrådgivning, som den besætningsansvarlige nemmere kan anvende til at implementere dyrevelfærdsforbedringer. Dette fokus medfører, at de to årlige rådgivningsbesøg tager længere tid end de tidligere rådgivningsbesøg. Det øgede tidsforbrug vil gælde for både besætningsansvarlige og dyrlægerne, da begge er til stede under de to årlige rådgivningsbesøg. Samtidig vil de rådgivningsbesøg, som ikke længere skal omhandle dyrevelfærd, blive af kortere varighed. På baggrund af rådgivningsbesøgene udarbejder besætningsdyrlægerne kvartalsvise eller halvårlige rapporter, hvori de redegør for forholdene ved den pågældende besætning. Ændringen i relation til dyrevelfærdsfokus betyder, at rapporterne fremover kun to gange årligt skal indeholde et afsnit om dyrevelfærd. I relation til svinebesætninger varierer rapportfrekvensen mellem de to aftaletyper, der indgår i målingen. For blandede svinebesætninger skal der således udarbejdes kvartalsvise rapporter, mens der for rene slagtesvinsbesætninger kun skal udarbejdes halvårlige rapporter. Dette indebærer, at ændringen ved rapportskrivninger kun får betydning for blandede svinebesætninger, da kun to af de fire rapporter skal adressere dyrevelfærd, mens de to resterende rapporter kan udelade afsnittet. Ændringerne ved rapportudarbejdelsen får kun konsekvenser for besætningsdyrlægernes tidsforbrug, da dette ikke kræver den besætningsansvarliges tilstedeværelse eller direkte bidrag. De besætningsansvarlige påvirkes dog stadig, da de betaler for den tid, dyrlægerne bruger på rapportudarbejdelsen. For at skabe et overblik over, hvad den nye bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger betyder i forhold til indholdet af rådgivningsbesøgene samt rapporterne, viser figur 1 og nedenfor ændringen for henholdsvis blandede svinebesætninger og rene slagtesvinsbesætninger. Som det fremgår af figurerne er der forskelle i konsekvenserne for de to aftaletyper ved både selve rådgivningsbesøgene og rapportskrivningen. Det skal for begge figurers vedkommende bemærkes, at plaeringen af rådgivningsbesøg og rapportudarbejdelse er illustrative og ikke afspejler, hvornår disse begivenheder reelt finder sted. 5 Erhvervsstyrelsen og EY

6 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 Figur 1. Antallet af rådgivningsbesøg og rapporter for blandede svinebesætninger før og efter den nye bekendtgørelse Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. De. Før den nye bekendtgørelse ang. svinebesætninger Efter den nye bekendtgørelse ang. svinebesætninger Sundhedsrådgivningsbesøg med dyrevelfærd Sundhedsrådgivningsbesøg uden dyrevelfærd Kvartalsrapport med dyrevelfærd Kvartalsrapport uden dyrevelfærd Figur. Antallet af rådgivningsbesøg og rapporter for rene slagtesvinsbesætninger før og efter den nye bekendtgørelse Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. De. Før den nye bekendtgørelse ang. svinebesætninger Efter den nye bekendtgørelse ang. svinebesætninger Sundhedsrådgivningsbesøg med dyrevelfærd Sundhedsrådgivningsbesøg uden dyrevelfærd Halvårlig rapport med dyrevelfærd Halvårlig rapport uden dyrevelfærd Efter hvert rådgivningsbesøg fører dyrlægen journal over kontakten med svinebesætningen. Den nye bekendtgørelse medfører en lempelse af kravene til disse journaloptegnelser. Lempelsen indebærer, at dyrlægen ikke længere skal opbevare en kopi af den besætningsansvarliges oversigt over anvendte og ikke forbrugte lægemidler siden det foregående rådgivningsbesøg. Dette betyder, at den besætningsansvarlige ikke behøver at bruge tid på at indsamle den nødvendige dokumentation for sin lægemiddelanvendelse. På samme måde oplever besætningsdyrlægen en tidsbesparelse, fordi dyrlægen ikke længere skal indsamle, gennemgå og arkivere den besætningsansvarliges dokumentation. Hertil kommer, at besætningsdyrlægerne ikke længere skal instruere de besætningsansvarlige i, hvilken dokumentation de skal fremskaffe. Denne ændring påvirker således både den besætningsansvarliges og dyrlægens tid. De ovennævnte ændringer medfører administrative lettelser og byrder for både besætningsdyrlæger og besætningsansvarlige. Dette uddybes nedenfor. De administrative lettelser For de besætningsansvarlige medfører den nye bekendtgørelse administrative lettelser på to områder. Dette drejer sig om rådgivningsbesøg uden dyrevelfærd samt lempelsen af kravene ved journaloptegnelser. De administrative lettelser er oplistet i tabel, hvor de også er fordelt på de to relevante aftaletyper. Den samlede administrative lettelse for de besætningsansvarlige er på a. 7,4 mio., hvoraf størstedelen af lettelsen hører under de blandede svinebesætninger. 6 Erhvervsstyrelsen og EY

7 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 Tabel : Administrative lettelser for besætningsansvarlige for svinebesætninger (mio. DKK) Aftaletype Rådgivningsbesøg uden dyrevelfærd Journaloptegnelser Samlet Blandede svinebesætninger 1,7 3,9 5,6 Rene slagtesvinsbesætninger 0,4 1,4 1,8 Samlet,1 5,3 7,4 I relation til besætningsdyrlæger medfører ændringerne administrative lettelser på tre områder. Dette drejer sig om både rådgivningsbesøg og rapportskrivninger, som ikke skal adressere dyrevelfærdsforhold, samt de lempede krav til journaloptegnelserne. De administrative lettelser forbundet med de tre ændringer fremgår af nedenstående tabel 3, som er fordelt på de to aftaletyper, henholdsvis blandede svinebesætninger og rene slagtesvinsbesætninger. Som det fremgår af tabellen, er der en samlet lettelse på a. 19,6 mio. for blandede svinebesætninger, mens lettelsen er på a. 5,9 mio. for rene slagtesvinsbesætninger, hvilket giver en samlet lettelse for besætningsdyrlæger på a. 5,5 mio. Ud af denne lettelse for besætningsdyrlæger er omkring a. 17, mio. relateret til de lempede krav til journaloptegnelser, hvilket gør det til den ændring, der giver den største lettelse for besætningsdyrlæger ved svinebesætninger. Tabel 3: Administrative lettelser forbundet med besætningsdyrlægernes arbejde ved svinebesætninger (mio. DKK) Rapportskrivning Rådgivningsbesøg Journaloptegnelser Aftaletype uden dyrevelfærd Samlet uden dyrevelfærd Blandede svinebesætninger 19,6 5,7 1,3 1,6 Rene slagtesvinsbesætninger 5,9 1,3 4,6 Samlet 7,0 1,3 17, 5,5 For både dyrlæger og besætningsansvarlige dækker de ovenstående administrative lettelser over estimerede tidsbesparelser. På baggrund af de interviewede besætningsdyrlægers forskellige vurderinger, kan det estimeres, at de i gennemsnit vil opnå en tidsmæssig besparelse på 11 minutter pr. rådgivningsbesøg, som ikke omhandler dyrevelfærd. Disse 11 minutter er den samme tidsmæssige besparelse, som de besætningsansvarlige vil opleve, da de skal være til stede ved alle rådgivningsbesøg. Den største tidsmæssige besparelse, mener dyrlægerne, kommer fra de lempede krav til journaloptegnelserne. Den tidsmæssige reduktion er estimeret til 19 minutter pr. rådgivningsbesøg både for besætningsansvarlige og dyrlæger. For dyrlægernes vedkommende skyldes det, at de ikke skal bruge tid på at assistere den besætningsansvarlige i relation til fremskaffelsen af den rigtige information samt modtage og arkivere dokumentationen. For den besætningsansvarlige opnås tidsbesparelsen ved, at de ikke længere skal bruge tid på at indsamle, opbevare og overdrage dokumentationen til besætningsdyrlægen. Endelig estimeres der en tidsmæssig besparelse på 9 minutter for hver rapport, som ikke indeholder et afsnit om dyrevelfærd. Denne besparelse gælder dog kun for besætningsdyrlægerne. 7 Erhvervsstyrelsen og EY

8 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 De administrative byrder Ud over de ovennævnte lettelser medfører den nye bekendtgørelse dog også to administrative byrder. De følger af de to årlige rådgivningsbesøg, hvor dyrlægen også skal adressere dyrevelfærd. For det første estimerer besætningsdyrlægerne, at de to årlige dyrevelfærdsrådgivningsbesøg bliver mere omfattende, hvilket skyldes, at dyrlægerne skal sørge for at dække alle dyrevelfærdsrelaterede forhold på to årlige besøg. For det andet vil de rapporter, som to gange årligt skal omhandle dyrevelfærd, også blive lidt mere tidskrævende for besætningsdyrlægen at udforme. Dyrlægernes vurdering er, at afsnittet om dyrevelfærd vil blive mere omfattende, da der samles op for en længere periode, og der foretages en mere grundig gennemgang. Den administrative byrde, som de besætningsansvarlige direkte vil opleve, er relateret til gennemførelsen af de to årlige rådgivningsbesøg, som også skal omfatte rådgivning om dyrevelfærd. I tabel 4 nedenfor fremgår den administrative byrde fordelt på de to aftaletyper. Af tabellen fremgår det, at den samlede administrative byrde er på a.,5 mio. Tabel 4: Administrative byrder for besætningsansvarlige for svinebesætninger (mio. DKK) Rådgivningsbesøg med Aftaletype Samlet dyrevelfærd Blandede svinebesætninger 1,4 1,4 Rene slagtesvinsbesætninger 1,1 1,1 Samlet,5,5 For besætningsdyrlægernes vedkommende er de administrative byrder relateret til de rådgivningsbesøg og rapportskrivninger med fokus på dyrevelfærd, som det også fremgår af tabel 5 nedenfor. Tabellen viser, at den samlede byrde forbundet med besætningsdyrlægernes arbejde er på a. 8,4 mio. Tabel 5: Administrative byrder forbundet med besætningsdyrlægernes arbejde ved svinebesætninger (mio. DKK) Rådgivningsbesøg Rapportskrivning Aftaletype Samlet med dyrevelfærd med dyrevelfærd Blandede svinebesætninger 4,4 0,4 4,8 Rene slagtesvinsbesætninger 3,6 3,6 Samlet 8,0 0,4 8,4 8 Erhvervsstyrelsen og EY

9 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 Tidsmæssigt vurderer de interviewede svinebesætningsdyrlæger, at de to rådgivningsbesøg, der skal adressere dyrevelfærd, vil tage yderligere 30 minutter sammenlignet med de gamle rådgivningsbesøg. Årsagen er, at dyrlægerne fortsat skal afdække alle dyrevelfærdsrelaterede forhold ved besætningen samt yde en mere konkret rådgivning. Opfattelsen er således, at dyrlægerne skal dække de samme forhold, men på færre rådgivningsbesøg, hvilket medfører, at dyrevelfærdsrådgivningsbesøgene bliver mere tidskrævende. Udarbejdelsen af rapporter med afsnit om dyrevelfærd forventes at medføre yderligere,5 minutters arbejde pr. rapport. Årsagen til det begrænsede yderligere tidsforbrug er, at svinebesætningsdyrlægerne allerede har skemaer for, hvordan de effektivt og grundigt beskriver dyrevelfærdsforholdene i besætningerne. Den nye ændring bliver således mest et spørgsmål om at sikre, at alle dyrevelfærdsforhold er tilstrækkeligt adresseret. De samlede administrative konsekvenser ved svinebesætninger Som der er redegjort for ovenfor, resulterer den nye bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger både i administrative byrder og lettelser for besætningsansvarlige og besætningsdyrlæger. Som det fremgår af tabel 6 nedenfor, er der tale om en netto administrativ lettelse på samfundsniveau på a. mio. Den største lettelse opnås ved de blandede svinebesætninger, som det også fremgår af tabellen nedenfor. I forhold til tabellens opdeling i lettelser for henholdsvis besætningsansvarlige og dyrlæger skal det bemærkes, at på trods af, at begge står oplistet separat i tabellen, tilskrives de samlede administrative lettelser til besætningsansvarlige. Dette skyldes, at det er de besætningsansvarlige som ifølge bekendtgørelsen er forpligtiget til at få gennemført sundhedsrådgivningsbesøg, hvorfor de betaler for dyrlægernes tid og kompetener til gennemførelse af rådgivningsbesøgene. Tabel 6: Den samlede administrative lettelse i relation til svinebesætninger (mio. DKK) Adm. lettelse Adm. lettelse Samlet adm. lettelse Aftaletype Besætningsansvarlig Dyrlæger Blandede svinebesætninger 4, 14,8 19,0 Rene slagtesvinsbesætninger 0,7,3 3,0 Samlet 4,9 17,1.0 9 Erhvervsstyrelsen og EY

10 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember Administrative konsekvenser af bekendtgørelse nr. 544 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger medfører en række ændringer, som påvirker arbejdet hos besætningsdyrlæger og besætningsansvarlige. Disse ændringer er i store træk lig de ændringer, som der blev redegjort for i ovenstående afsnit om bekendtgørelsen. Dette indebærer således, at der også i kvægbesætninger skal gennemføres to årlige rådgivningsbesøg, hvor der også rådgives om dyrevelfærd, ligesom de relaterede rapportskrivninger påvirkes. Hvilken betydning, ændringer i rapportskrivningen får for besætningsdyrlægernes arbejde, afhænger af aftaletype. Endelig gælder det også for kvægbesætninger, at besætningsdyrlægens journal, som føres efter hvert rådgivningsbesøg, ikke længere skal indeholde en kopi eller oversigt over den besætningsansvarliges lægemiddelanvendelse samt oplysninger om ikkeforbrugte lægemidler. Der er dog et ekstra væsentligt punkt i bekendtgørelsen om kvægbesætninger, da en del af rådgivningsbesøgene erstattes af statusbesøg. Statusbesøgene er af mindre omfang, da disse ikke skal indeholde en vurdering af den besætningsansvarliges optegnelser foretaget siden sidste rådgivningsbesøg. Omlægningen af rådgivningsbesøg til statusbesøg sker dog kun for besætninger med sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul undtaget ikkemælkeleverende besætninger og antallet af statusbesøg afhænger af besætningens størrelse. Besætninger med mindst 50 og højst 50 køer skal således årligt have 1 rådgivningsbesøg og 6 statusbesøg, mens besætninger med flere end 50 køer skal have gennemført 1 rådgivningsbesøg og 14 statusbesøg årligt. I forhold til statusbesøgene skal det bemærkes, at de ikke skal omfatte dyrevelfærd, hvilket således også vil påvirke det tidsmæssige forbrug forbundet med gennemførelsen af statusbesøg. Figurerne 3 til 7 nedenfor viser, hvordan rådgivningsbesøg, rapporter og statusbesøg fordeler sig på de forskellige aftaletyper. Figurerne 3 og 4 omhandler aftaletyper under tilvalgsmodul 1, hvor der ikke introdueres statusbesøg. Figurerne 5, 6 og 7 viser aftaletyperne under tilvalgsmodul, hvor der omlægges til statusbesøg, dog med ikkemælkeleverende besætninger som undtagelsen. Det skal for alle figurerne bemærkes, at plaeringen af rådgivningsbesøg, rapportudarbejdelser og statusbesøg i forhold til de angivne måneder er illustrative og ikke afspejler, hvornår disse begivenheder reelt finder sted. Figur 3. Antallet af rådgivningsbesøg og rapporter for blandede kvægbesætninger under tilvalgsmodul 1 før og efter den nye bekendtgørelse Før den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. De. Efter den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Sundhedsrådgivningsbesøg med dyrevelfærd Sundhedsrådgivningsbesøg uden dyrevelfærd Kvartalsrapport med dyrevelfærd Kvartalsrapport uden dyrevelfærd 10 Erhvervsstyrelsen og EY

11 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 Figur 4. Antallet af rådgivningsbesøg og rapporter for besætninger med handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet under tilvalgsmodul 1 før og efter den nye bekendtgørelse Før den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. De. Efter den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Sundhedsrådgivningsbesøg med dyrevelfærd Sundhedsrådgivningsbesøg uden dyrevelfærd Halvårlig rapport med dyrevelfærd Halvårlig rapport uden dyrevelfærd Figur 5. Antallet af rådgivningsbesøg og rapporter for ikkemælkeleverede besætninger under tilvalgsmodul før og efter den nye bekendtgørelse Før den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. De. Efter den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Sundhedsrådgivningsbesøg med dyrevelfærd Sundhedsrådgivningsbesøg uden dyrevelfærd Kvartalsrapport med dyrevelfærd Kvartalsrapport uden dyrevelfærd Figur 6. Antallet af rådgivnings og statusbesøg og rapporter for besætninger med mellem 50 og 50 køer under tilvalgsmodul før og efter den nye bekendtgørelse Før den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. De. Efter den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Sundhedsrådgivningsbesøg med dyrevelfærd Sundhedsrådgivningsbesøg uden dyrevelfærd Kvartalsrapport med dyrevelfærd Kvartalsrapport uden dyrevelfærd Statusbesøg Figur 7. Antallet af rådgivnings og statusbesøg og rapporter for besætninger med over 50 køer under tilvalgsmodul før og efter den nye bekendtgørelse Før den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Efter den nye bekendtgørelse ang. kvægbesætninger Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. De. Sundhedsrådgivningsbesøg med dyrevelfærd Sundhedsrådgivningsbesøg uden dyrevelfærd Kvartalsrapport med dyrevelfærd Kvartalsrapport uden dyrevelfærd Statusbesøg De ovennævnte ændringer medfører både administrative lettelser og byrder for både besætningsdyrlæger og besætningsansvarlige, som vil blive uddybet nedenfor. 11 Erhvervsstyrelsen og EY

12 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 De administrative lettelser De administrative lettelser, som de besætningsansvarlige vil opleve, er relateret til introduktionen af rådgivningsbesøgene uden dyrevelfærd og statusbesøg samt lempelsen i forhold til journaloptegnelser. Både for rådgivningsbesøgene uden dyrevelfærd og for statusbesøg gælder det, at dyrlægen skal afdække færre forhold, hvorfor begge besøg kan gennemføres på kortere tid. I forhold til journaloptegnelserne behøver den besætningsansvarlige ikke længere bruge tid på at indsamle den rette dokumentation for de anvendte lægemidler. Den samlede administrative lettelse for de besætningsansvarlige er på a. 10,4 mio., som det også fremgår af tabel 7 nedenfor. Tabellen viser ligeledes, at den største lettelse på a. 4,7 mio., findes ved besætningerne med mellem 50 og 50 køer under tilvalgsmodul. Tabel 7: Administrativ lettelse for besætningsansvarlige ved kvægbesætninger (mio. DKK) Aftaletype Rådgivningsbesøg uden dyre Journaloptegnelsevelfærd Statusbesøg Samlet Modul 1. Blandede besætninger 0,9 1,5,4 Modul 1. Besætninger med handyr og/eller hundyr, der endnu 0,01 0, 0, ikke har kælvet Modul. Ikkemælkeleverende besætninger 0,0 0,0 0,0 Modul. Besætninger med mellem ,0,5 1, 4,7 køer Modul. Besætninger med flere end 50 køer 0,5 1,5 1,1 3,1 Samlet,4 5,7,3 10,4 For besætningsdyrlæger er de administrative lettelser relateret til fire forhold. Tre af forholdene er ligesom ved de besætningsansvarlige relateret til rådgivningsbesøg uden dyrevelfærd, statusbesøg og lempelsen af kravene til journaloptegnelser. Den fjerde lettelse findes ved dyrlægernes udarbejdelse af rapporter, som ikke skal indeholde et afsnit om dyrevelfærd. De administrative lettelser relateret til de fire ændringer er oplistet i tabel 8 nedenfor. Af tabellen fremgår det, at den samlede administrative lettelse for besætningsdyrlæger er a. 35,8 mio. De største administrative lettelser er forbundet med aftaletyperne for besætninger med mellem 50 og 50 køer og med flere end 50 køer under tilvalgsmodul. Under disse to aftaletyper er der en lettelse på a. 6,3 mio. Som det også fremgår af tabellen giver lempelsen af kravene til journaloptegnelser den største lettelse af de ændringer, som den nye bekendtgørelse medfører. Lettelsen ved journaloptegnelser for alle aftaletyperne er således a. 18,6 mio. 1 Erhvervsstyrelsen og EY

13 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 Tabel 8: Administrativ lettelse forbundet med besætningsdyrlægernes arbejde ved kvægbesætninger (mio. DKK) Rådgivningsbesøskrivning Rapport Aftaletype Journalop uden dyrevelfærvelfærd uden dyretegnelser Statusbesøg Samlet Modul 1. Blandede besætninger,9 0,8 5,0 8,7 Modul 1. Besætninger med handyr og/eller hundyr, der 0, 0,5 0,7 endnu ikke har kælvet Modul. Ikkemælkeleverende 0,0 0,0 0,0 0,0 besætninger Modul. Besætninger med mellem 50 3,3 0,7 8,1 3,8 15,9 50 køer Modul. Besætninger med flere end 50 køer 1,4 0,3 5,0 3,8 10,4 Samlet 7,8 1,8 18,6 7,6 35,8 I forhold til de tidsmæssige vurderinger, der ligger til grund for de estimerede administrative lettelser, vurderer besætningsdyrlægerne, at der spares 14 minutter på hvert rådgivningsbesøg, som ikke længere skal omhandle dyrevelfærd. Dette vil gælde for både besætningsansvarlige og dyrlæger. Statusbesøgene vurderes til at blive 13 minutter kortere end de normale rådgivningsbesøg. Denne lettelse vil gælde for både besætningsansvarlige og dyrlæger, da begge skal være til stede under statusbesøgene. Ved statusbesøgene skal det dog bemærkes, at besparelsen på 14 minutter, som følger af, at der ikke skal adresseres dyrevelfærd, også gælder, hvilket giver en samlet tidsmæssige lettelse på 7 minutter pr. rådgivningsbesøg. Herudover vurderes de lempede krav til journaloptegnelser at resultere i en tidsmæssig besparelse på omkring 19 minutter på hvert rådgivningsbesøg, hvilket vil gælde for både besætningsansvarlige og dyrlæger. I forhold til udarbejdelsen af rapporter uden et afsnit om dyrevelfærd, som kun giver en lettelse for dyrlægerne, vurderes de at give en besparelse på 14 minutter. 13 Erhvervsstyrelsen og EY

14 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 De administrative byrder De administrative byrder, som følger af bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger, skyldes to ændringer. Den første er, at de to årlige rådgivningsbesøg, der skal omhandle dyrevelfærd, kommer til at blive mere omfattende end de tidligere rådgivningsbesøg. Årsagen, til at disse to rådgivningsbesøg bliver mere omfattende, er, at dyrlægerne skal afdække de samme dyrevelfærdsforhold, som de skulle før, men nu på et færre antal rådgivningsbesøg. Samtidig forklarer dyrlæger, at når de kun skal adressere dyrevelfærd to gange årligt, så vil de være særligt grundige og sikre på, at de har set og vurderet alle relevante forhold om dyrevelfærd i besætningen. Dette er i vid udstrækning den samme vurdering, som svinebesætningsdyrlæger gav. I forhold til hvordan de to årlige rådgivningsbesøg gennemføres i praksis, var der dog forskellige tilgange. Et par af de interviewede dyrlæger ville således gennemføre to identiske dyrevelfærdsrådgivningsbesøg, hvor de fokuserede på de samme forhold, som de plejede, men ville være særligt grundige og føre mere dybdegående dialoger med den besætningsansvarlige. Der blev dog også nævnt en anden tilgang, hvor årets første rådgivningsbesøg, der adresserer dyrevelfærd, vil indeholde en grundig gennemgang af forholdene samt en udarbejdelse af nogle konkrete planer for, hvordan den besætningsansvarlige kan arbejde med forbedring af dyrevelfærden frem til det næste halvårlige rådgivningsbesøg om dyrevelfærd. På årets andet dyrevelfærdsrådgivningsbesøg foretages også en gennemgang af dyrevelfærden, samt en opfølgning på, hvordan den besætningsansvarlige har arbejdet med de planer og tiltag, der blev udarbejdet på det første rådgivningsbesøg, og hvilke resultater der er opnået. Med denne tilgang kan besætningsdyrlægen give den besætningsansvarlige konkrete ideer til forbedringstiltag, samtidig med at der foretages en opfølgning på tiltagene. Disse to forskellige tilgange har dog ikke medført væsentlige forskelle i det estimerede tidsforbrug. Den anden administrative byrde er relateret til de rapporter, som skal adressere dyrevelfærd. Her vurderer dyrlægerne igen, at de vil bruge lidt ekstra tid på at uddybe deres afsnit om dyrevelfærd samt lidt yderligere tid på at sikre, at alle forhold er dækket. I relation til de besætningsansvarlige vil de opleve en administrativ byrde ved de to årlige rådgivningsbesøg, hvor dyrlægen også skal rådgive om dyrevelfærd. De to rådgivningsbesøg vil tage længere tid, og eftersom de besætningsansvarlige skal være til stede under hele rådgivningsbesøget, vil de have et større tidsforbrug herved. Den administrative byrde, de vil opleve, er dog af et begrænset omfang. Af tabel 9 nedenfor fremgår det, at byrden er på a. 1,7 mio. Tabel 9: Administrative byrder for besætningsansvarlige for kvægbesætninger (mio. DKK) Rådgivningsbesøg Aftaletype Samlet med dyrevelfærd Modul 1. Blandede besætninger 0,7 0,7 Modul 1. Besætninger med handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet 0, 0, Modul. Ikkemælkeleverende besætninger 0,0 0,0 Modul. Besætninger med mellem 5050 køer 0,6 0,6 Modul. Besætninger med flere end 50 køer 0,3 0,3 Samlet 1,7 1,7 14 Erhvervsstyrelsen og EY

15 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 Tabel 10 nedenfor redegør for de administrative byrder for besætningsdyrlægerne. Af tabellen fremgår det, at den samlede administrative byrde er på a. 6,5 mio. Den administrative byrde er således større end ved de besætningsansvarlige, hvilket primært skyldes, at de også oplever en byrde ved rapportudarbejdelsen og har en højere timepris. I forhold til aftaletyperne findes den største byrde på a.,7 mio. under blandede besætninger under tilvalgsmodul 1. Tabel 10: Administrative byrder forbundet med besætningsdyrlægernes arbejde ved kvægbesætninger (mio. DKK) Rådgivningsbesøg Rapportskrivning Aftaletype Samlet med dyrevelfærd med dyrevelfærd Modul 1. Blandede besætninger,3 0,4,7 Modul 1. Besætninger med handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet Modul. Ikkemælkeleverende besætninger Modul. Besætninger med mellem 5050 køer Modul. Besætninger med flere end 50 køer 0,6 0,6 0,0 0,0 0,0 1,9 0,3, 0,8 0, 1,0 Samlet 5,6 0,9 6,5 I forhold til det ændrede tidsforbrug estimerede de interviewede dyrlæger, at rådgivningsbesøgene med dyrevelfærd vil vare yderligere 40 minutter, mens selve udarbejdelsen af rapporterne med dyrevelfærd vil medføre omkring 7,5 minutters yderligere arbejde for dyrlægerne. De samlede administrative konsekvenser ved kvægbesætninger Samlet er der således både administrative lettelser og byrder forbundet med bekendtgørelsen om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger. Ligesom ved svinebesætninger overstiger de administrative lettelser dog de administrative byrder, og det er således en samlet administrativ lettelse, der følger af bekendtgørelsen. Som det fremgår af tabel 11 nedenfor, opnås der en samlet administrativ lettelse på a. 37,9 mio. på samfundsniveau. Ca. 9, mio. af den samlede lettelse opnås under besætningsdyrlægerne, hvilket udgør omkring tre fjerdedele af den samlede lettelse. Som nævnt tidligere er dette dog stadig en administrativ lettelse for de besætningsansvarlige, da de betaler for besætningsdyrlægernes tid. I relation til de forskellige aftaletyper opnås den største lettelse ved besætninger med mellem 50 og 50 køer under tilvalgsmodul. 15 Erhvervsstyrelsen og EY

16 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 Tabel 11: Den samlede administrative lettelse i relation til kvægbesætninger (mio. DKK) Aftaletype Adm. lettelse Adm. lettelse Samlet adm. Besætningsansvarlig Dyrlæger lettelse Modul 1. Blandede besætninger 1,7 5,9 7,6 Modul 1. Besætninger med handyr og/eller hundyr, der 0,0 0, 0, endnu ikke har kælvet Modul. Ikkemælkeleverende besætninger 0,0 0,0 0,0 Modul. Besætninger med mellem 5050 køer 4,1 13,6 17,7 Modul. Besætninger med flere end 50 køer,9 9,5 1,3 Samlet 8,7 9, 37,9 I relation til tabellens opdeling af lettelsen på henholdsvis besætningsansvarlige og dyrlæger skal det pointeres, at de administrative lettelser, som dyrlægerne vil opleve, vil indgå som en del af lettelsen for de besætningsansvarlige. Dette skyldes, at det er de besætningsansvarlige, som ifølge bekendtgørelsen er forpligtiget til at få gennemført sundhedsrådgivningsbesøg, hvorfor de betaler for dyrlægernes tid og kompetener til gennemførelse af rådgivningsbesøgene...3 De administrative konsekvenser af bekendtgørelserne om sundhedsrådgivningsaftaler for henholdsvis svine og kvægbesætninger Den samlede administrative nettolettelse, der følger af bekendtgørelserne for sundhedsrådgivningsaftaler for henholdsvis kvæg og svinebesætninger, er på samfundsniveau på a. 59,9 mio., som det også fremgår af tabel 1 nedenfor. Nettolettelserne fordeler sig, således at a. mio. er relateret til bekendtgørelsen om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger og a. 37,9 mio. er relateret til bekendtgørelsen om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger. Tabel 1: Løbende administrative lettelser for virksomhederne Samfundsniveau, mio. Løbende administrativ lettelse relateret til svinebesætninger,0 Løbende administrativ lettelse relateret til kvægbesætninger 37,9 Samlet 59,9 16 Erhvervsstyrelsen og EY

17 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember Reguleringens oprindelse Både bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger ( 13) og bekendtgørelse ( 545 af 13) er af national oprindelse..4 Virksomhedernes kommentarer og anbefalinger De interviewede dyrlæger kom under interviewene både med en række positive og mindre positive kommentarer til de to nye bekendtgørelser og området generelt. Flere dyrlæger udtrykker en generel tilfredshed med, hvordan besætningsdyrlægerne i dag skal rådgive om dyrevelfærdsrelaterede forhold og egentlig også i forhold til egenkontrollen. Det positive og tilfredsstillende er, at den besætningsansvarlige i dag tydeligt kan se, hvordan de forhold, som skal afdækkes under rådgivningsbesøg, skaber værdi og bidrager til, at den besætningsansvarlige får en mere velfungerede virksomhed, som samtidig har en fornuftig tilgang til dyrevelfærd. Jeg håber, at opsætningen omkring egenkontrol og velfærdsrådgivning forbliver sådan, som det er nu. Landmanden oplever klart, at det skaber værdi. Herudover bliver der også af flere interviewpersoner udtrykt tilfredshed med det arbejde, som kontrollanterne udførte. Kontrollanterne beskrives som værende meget kompetente, venlige og har en konstruktiv tilgang til deres kontrolarbejde, hvilket indebærer, at når/hvis de finder kritisable forhold, så bidrager de til at løse problemet fremadrettet, så både dyrlæge og den besætningsansvarlige nyder godt af dette. På den mindre positive side var der flere dyrlæger, som oplevede, at det dokumentationsarbejde, som de skal igennem, fortsat er omfattende og ikke rigtig leverer nogen værdi for hverken dyrlæge eller den besætningsansvarlige. Det anerkendes dog, at den seneste lempelse af kravene til journaloptegnelser er et skridt i den rigtige retning, men at dyrlægerne fortsat bruger meget tid på at indsamle og udarbejde den nødvendige information. Dette problem mener en enkelt dyrlæge også gælder i forhold til udarbejdelsen af rapporter. Her er der afsnit og sektioner, som altid skal være med, på trods af at der ikke er noget relevant eller interessant at anføre. Dette betyder, at dyrlægen kan bruge tid på at udarbejde standardafsnit, som ikke tjener noget reelt formål. Det omfattende dokumentationsarbejde flytter fokus fra det arbejde, hvor vi reelt skaber værdi. Enkelte dyrlæger udtrykte også en vis forvirring i forhold til, hvordan de to nye bekendtgørelser var relateret til det samlede veterinærforlig. En dyrlæge var således kun langsomt startet på at implementere den nye bekendtgørelse, da vedkommende frygtede, at implementeringen af det samlede veterinærforlig ville betyde, at vedkommende skulle revurdere tilgangen til sine rådgivningsbesøg endnu en gang. Der var således også tale om en lille frustration over, at Fødevarestyrelsen udarbejdede for mange, tæt relaterede ændringer på området. Dette øgede risikoen for, at dyrlægerne ikke overholdte mindstekrav, fordi de ikke var klar over, at kravene havde ændret sig. Disse dyrlæger ønskede blandt andet en klarere kommunikation fra Fødevarestyrelsen om sammenhængen mellem de forskellige bekendtgørelser. 17 Erhvervsstyrelsen og EY

18 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 En sidste kommentar fra dyrlægerne var, at de på kort sigt ikke regner med at ændre på deres praksis for gennemførelse af sundhedsrådgivningsbesøg. Dette indebærer, at de fortsat ved hvert besøg vil adressere dyrevelfærdsforhold i det omfang, de støder på forhold hos landmanden, som de føler sig forpligtet til at adressere. Deres argument er, at når de alligevel er ude og kigge på forholdene, giver det ikke mening at undlade dyrevelfærdsaspektet. Dyrlægerne gav således udtryk for, at de i mindre grad skeler til de eksisterende mindstekrav, men i stedet fokuserer på at levere en kontinuerlig servie, som landmanden kan genkende og finder meningsfuld. 18 Erhvervsstyrelsen og EY

19 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 Bilag A. Måleparametre for bekendtgørelser om sundhedsrådgivningsaftaler for hhv. kvæg og svinebesætninger A.1 Segmenter Til nærværende AMVABmåling er det relevante virksomhedssegment besætningsansvarlige. Eftersom der måles på to separate bekendtgørelser om sundhedsrådgivningsaftaler med fokus på henholdsvis kvæg og svinebesætninger, er der anvendt to forskellige virksomhedssegmenter, nemlig besætningsansvarlige for svinebesætninger og kvægbesætningerne. Tabel 13 nedenfor redegør for de virksomhedssegmenter, der er anvendt til målingen i forhold til svinebesætninger. Tabel 13: Virksomhedssegmenter ved bekendtgørelse Aftaletype Virksomhedssegment Tilvalgsmodul 1. Blandede svinebesætninger Tilvalgsmodul 1. Rene slagtesvinsbesætninger Besætningsansvarlige med blandede svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul. Besætningsansvarlige med besætninger, der alene består af slagtesvin, med sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul. For den nye bekendtgørelse om kvægbesætninger er omdrejningspunktet ligeledes besætningsansvarlige. Sammenlignet med svinebesætninger er der dog flere aftaletyper, der undersøges, hvorfor virksomhedssegmenterne er mere omfattende ved bekendtgørelsen om kvægbesætninger. Den samlede oversigt over segmenter fremgår af nedenstående tabel 14. Tabel 14: Virksomhedssegmenter ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Aftaletype Virksomhedssegment Modul 1. Blandede besætninger Modul 1. Besætninger med handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet Modul. Ikkemælkeleverende besætninger Modul. Besætninger med mellem 5050 køer Besætningsansvarlige med blandede kvægbesætninger. Besætningsansvarlige med besætninger, der udelukkende består af handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet. Besætningsansvarlige med ikkemælkeleverende kvægbesætninger. Besætningsansvarlige med mælkeleverende besætninger med mindst 50 og højst 50 køer. Modul. Besætninger med flere end 50 køer Besætningsansvarlige med mælkeleverende besætninger med flere end 50 køer. 19 Erhvervsstyrelsen og EY

20 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 A. Populationer og hyppighed De anvendte populationer er udregnet på baggrund af populationer i de eksisterende AMVABmålinger, som består af antal kvæg og svinebesætninger i Danmark fordelt på forskellige aftaletyper, og er leveret af Fødevarestyrelsen. Ud fra disse overordnede populationsdata er populationerne for de enkelte aftaletyper udregnet via en fordelingsnøgle beregnet af Erhvervsstyrelsen. På baggrund af disse to beregninger er populationer for de enkelte aftaletyper fastlagt. Populationsdata fremgår af tabel 15 og 16 nedenfor. Tabel 15: Populationsdata for de anvendte aftaletyper ved svinebesætninger Aftaletype Population Tilvalgsmodul 1. Blandede svinebesætninger Tilvalgsmodul 1. Rene slagtesvinsbesætninger Tabel 16: Populationsdata for de anvendte aftaletyper ved kvægbesætninger Aftaletype Population Tilvalgsmodul 1. Blandede kvægbesætninger Tilvalgsmodul 1. Besætninger med handyr og/eller hundyr, der endnu ikke har kælvet Tilvalgsmodul. Ikkemælkeleverende besætninger Tilvalgsmodul. Besætninger med mellem 5050 køer Tilvalgsmodul. Besætninger med flere end 50 køer I forhold til hvilke aftaletyper, der er medtaget i AMVABmålingen, skal det bemærkes, at der ved svinebesætninger måles på alle indgåede sundhedsrådgivningsaftaler, herunder frivilligt indgåede sundhedsrådgivningsaftaler. Disse er medtaget, fordi mere end 50 proent af de besætninger, som kan undlade at indgå en sundhedsrådgivningsaftale, har valgt at indgå en aftale frivilligt. Det betragtes derfor som normaleffektivt. Omvendt er kvægbesætninger, der frivilligt har indgået en sundhedsrådgivningsaftale udeladt af målingen. Årsagen hertil er, at det er under 50 proent af de kvægbesætninger, som kan undlade at indgå en sundhedsrådgivningsaftale, som har indgået en frivillig aftale. 0 Erhvervsstyrelsen og EY

21 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 A.3 Virksomhedsinterview I forbindelse med dataindsamlingen er der gennemført 11 telefoninterviews med besætningsdyrlæger. Som det fremgår af tabel 17 nedenfor, er fem af de elleve telefoninterviews gennemført med dyrlæger for kvægbesætninger, mens seks er gennemført med dyrlæger for svinebesætninger. Der er gennemført seks interviews, da der var lidt større usikkerhed hos svinebesætningsdyrlæger i forhold til angivelsen af tidsestimater. Det sjette interview blev således anvendt til at sikre validiteten i tidsestimaterne i forhold til bekendtgørelsen angående svinebesætninger. Tabel 17: Målemetode Interviewobjekt Besætningsdyrlæger kvægbesætninger Besætningsdyrlæger svinebesætninger Målemetode 5 telefoninterviews 6 telefoninterviews Der er forskellige årsager til, at kun besætningsdyrlæger blev interviewet. For det første vurderes det, at dyrlægerne vil have det bedste indblik i krav og lovgivning med relevans for gennemførelsen af rådgivningsbesøg, da det er dem, der reelt foretager rådgivningen, og den besætningsansvarlige blot betaler for dyrlægens ydelser. For det andet er der umiddelbart ikke nogen dyrlæger, der har gennemført begge årlige rådgivningsbesøg, hvor der også skal rådgives om dyrevelfærd, hvorfor tidsestimatet for disse to afhænger af, at dyrlægerne har overvejet, hvordan de i fremtiden vil gennemføre disse rådgivningsbesøg. Dette tidsestimat vil de besætningsansvarlige ikke have forudsætninger for at kunne give. Endelig er det også kun dyrlægerne, der kan levere tidsestimater i forhold til rapportudarbejdelser, da denne opgave kun varetages af dem. Rekrutteringen af de enkelte virksomheder er i videst muligt omfang sket med inddragelse af branheorganisationen Den Danske Dyrlægeforenings to sektioner for henholdsvis kvæg og svinebesætninger. De enkelte virksomheder og interviewpersoner er så vidt muligt valgt ud fra, at de havde et godt kendskab til den gældende lovgivning, samtidig med at de betjente flere eller alle de udvalgte aftaletyper, således at de kunne udtale sig om evt. forskelle mellem de forskellige aftaletyper. Udgangspunktet for interviewene var at gennemføre størstedelen af dem ansigttilansigt, men eftersom dyrlægerne havde travle kalendere og bedst havde tid, når de kørte mellem forskellige rådgivningsbesøg, blev det aftalt, at telefoninterviews var den bedste fremgangsmåde. 1 Erhvervsstyrelsen og EY

22 Ex post måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse 19. deember 013 A.4 Omkostningsparatmetre Til nærværende måling er de entrale omkostningsparametre timepriser for henholdsvis besætningsdyrlæger og besætningsansvarlige. De anvendte timepriser fremgår af nedenstående tabel 17. Timeprisen for de besætningsansvarlige er leveret af Erhvervsstyrelsen 1, mens dyrlægernes timepris er beregnet ud fra de timepriser, som de interviewede dyrlæger redegjorde for under interviewene. De timepriser, som dyrlægerne angav, spænder fra til og gennemsnittet ligger på Det skal bemærkes, at enkelte dyrlæger havde en timepris for arbejdet ude hos besætningerne og en anden for administrativt arbejde, som fx rapportskrivning. Ved disse tilfælde er der beregnet et gennemsnit af de to. Herudover skal det også bemærkes, at timepriserne er uden abonnementsordninger. Tabel 18: Interne timepriser Timepris inkl. overheahead Timepris uden over Virksomhedssegment Medarbejderkategori Kvægbesætning Besætningsansvarlig Svinebesætning Besætningsansvarlig Kvægbesætningsdyrlæge Dyrlæge Svinebesætningsdyrlæge Dyrlæge Som det også tidligere er nævnt i rapporten, er det de besætningsansvarlige, som i følge bekendtgørelserne er forpligtiget til at få gennemført sundhedsrådgivningsbesøg. Den tid, som dyrlægerne bruger på rådgivningsbesøg, er således en udgift for de besætningsansvarlige. Timeprisen for besætningsdyrlægerne er derfor anvendt til at udregne de besætningsansvarliges udgifter til at få gennemført de nødvendige rådgivnings og statusbesøg. De ændringer, som dyrlægerne oplever som følge af bekendtgørelserne, får således administrative konsekvenser for de besætningsansvarlige. A.5 Reguleringens oprindelse De målte oplysningskrav for målingen er udelukkende en følge af nationale love og bekendtgørelser, hvorfor der er tale om Cregulering. 1 Timelønnen udspringer af begrebet fortjeneste sat i forhold til den præsterede arbejdstid, som Danmarks Statistik anvender. Det dækker over alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med et ansættelsesforhold, herunder pension, ATP, personalegoder, ferie og søn og helligdagsbetalinger. Sygdom, ferie mv. er trukket fra. Hertil lægges en overhead på 5 pt., der dækker over omkostninger i forbindelse med faste administrationsomkostninger, dvs. eksempelvis udgifter til kontor (husleje eller bygningsafskrivninger), telefon, varme, el, itudstyr m.m. Erhvervsstyrelsen og EY