Concept Cartoons i naturfagsundervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Concept Cartoons i naturfagsundervisningen"

Transkript

1 Concept Cartoons i naturfagsundervisningen

2 Forord Concept Cartoons i naturfagsundervisningen er oversat til dansk fra Concept Cartoons In Science Education Stuart Naylor og Brenda Keogh, Millgate House Education Ltd Oversat til dansk med støtte fra British Council Denmark Redaktion: Dansk Naturvidenskabsformidling Layout: Søs Jensen, artegrafix Oversættelse: Ulla Lauridsen, Betydning.dk Udgiver: Dansk Naturvidenskabsformidling Telefon: Concept Cartoons er en række tegneserier, som illustrerer dagligdags naturvidenskabelige fænomener. Figurerne kommer med modstridende påstande, som vækker nysgerrighed, skaber diskussion og fremmer en videnskabelig tænkemåde. Ved at præsentere forskellige måder at betragte det samme fænomen på, problematiserer Concept Cartoons opgaven, og er dermed med til at stimulere udviklingen af nye idéer. Tegneserierne lægger ikke altid op til at finde et enkelt korrekt svar, men peger snarere på omstændigheder, definitioner og mulige sammenhænge mellem forskellige parametre. Concept Cartoons hjælper eleverne til at formulere deres idéer udfordrer og udvikler elevernes forestillinger illustrerer alternative synsvinkler stimulerer til diskussion og argumentation fremmer eftertanke og argumentation hjælper eleverne til selv at stille spørgsmål er et udgangspunkt for videnskabelige undersøgelser og nysgerrighed giver en retning for undervisningen fremmer elevernes engagement og øger deres motivation opstiller åbne problemstillinger Concept Cartoons er udviklet af de engelske forskere Brenda Keogh og Stuart Naylor ( co.uk). De udvalgte Concept Cartoons med supplerende tekster og denne lærervejledning kan gratis downloades fra Dansk Naturvidenskabsfestivals hjemmeside, www. naturvidenskabsfestival.dk. Materialet er oversat til dansk med støtte fra British Council Denmark. Hver Concept Cartoon er suppleret af en kort tekst med idéer til yderligere aktiviteter, der kan hjælpe med til at afklare den aktuelle problemstilling, samt en videnskabelig forklaring på det fænomen, der præsenteres i den pågældende Concept Cartoon. Disse tekster findes bagest Concept Cartoons og brugen af dem har i flere år været genstand for forskning, og der er flere steder i vejledningen henvisning til videnskabelige artikler. Bagest i denne vejledning finder du en litteraturliste. Hvis du vil vide mere om Concept Cartoons og hvordan de kan bruges, kan du besøge Maj

3 Vejledning til læreren Målgruppen for Concept Cartoons Concept Cartoons er udviklet til elever i alle aldre. Nogle kan ved første øjekast virke for nemme til nogle elever, men de kan være et nyttigt udgangspunkt for en samtale om mere avancerede begreber, og de vil ofte afsløre nogle grundlæggende misforståelser. Erfaringer fra England, hvor Concept Cartoons har været brugt gennem flere år, viser, at mange af dem egner sig til et meget bredt aldersspektrum. Eleverne bruger Concept Cartoons på deres eget forståelsesniveau og fortolker de spørgsmål, de rejser, på forskellige måder, med udgangspunkt i deres individuelle begrebsverden. Hvornår kan du bruge Concept Cartoons? Concept Cartoons er velegnede til at bruge både i begyndelsen af en lektion eller ved påbegyndelsen af et nyt emne og som et redskab til evaluering. Bruges de som en indledende aktivitet, kan du lade eleverne få et par minutter til hver især at tænke over den problemstilling, den valgte Concept Cartoon omhandler. Efterfølgende kan eleverne parvist eller i små grupper diskutere deres tanker og formulere idéer til undersøgelser, der vil kunne bringe dem nærmere en afklaring. Concept Cartoons kan skabe diskussion, afdække elevernes usikkerhed og give dig et fingerpeg om hvilke spørgsmål, der bør berøres i den efterfølgende undervisning. Bed eleverne om at diskutere, hvorfor hver af figurerne på den valgte Concept Cartoon har netop den opfattelse, som de har. Hvad kunne der stå i den tomme taleboble? Undgå at forkaste de tanker, eleverne formulerer, da det vil lægge en dæmper på samtalen og stå i vejen for udviklingen af nye forestillinger og viden. Den usikkerhed, som Concept Cartoons vækker, er produktiv. Den største del af tiden bør bruges på at give eleverne mulighed for at udforske, udfordre eller bekræfte de tanker, som den valgte Concept Cartoon har vakt. Brug lidt tid i slutningen af lektionen på at lade eleverne dele deres tanker. Har de eventuelt ændret opfattelse og hvorfor? Er der nye synspunkter, de gerne vil skrive på den pågældende Concept Cartoon? Interaktion mellem eleverne Selvom Concept Cartoons kan bruges af eleverne individuelt, er det vigtigt at de interagerer, og tegningerne har adskillige træk, der er med til at fremme samtalen mellem eleverne: Den visuelle præsentation, som for mange elever er mere engagerende end skrevne eller talte præsentationer. Den begrænsede tekstmængde, som gør dem særligt velegnede til elever med reducerede læsefærdigheder. Tegneserieformatet og de dagligdags situationer sender et stærkt budskab om hverdag, der gør dem vedkommende. Figurernes dialog lokker eleverne ind i samtalen næsten som om de selv deltog i diskussionen. Værdien af at opmuntre eleverne til at diskutere deres forestillinger anerkendes i stigende grad som væsentlig. Brugen af Concept Cartoons giver mulighed for at samtalen finder sted på en kontrolleret og målrettet måde. Concept Cartoons giver diskussionen et fokus, en sammenhæng og et formål, og de gør det legitimt for eleverne at argumentere imod hinanden. Denne form for samtale forbedrer indlæringen (Alexander, 2006). At skulle begrunde sine tanker over for andre elever er en effektiv måde at udvikle en dybere forståelse på. 3

4 At der er forskellige figurer, der fremsætter de forskellige synspunkter, er med til at give hver alternativ opfattelse en ligeværdig status. At have andre til at tale for sig er en støtte for elever, der måske ikke tør formulere deres egne tanker af frygt for at tage fejl. Når alt kommer til alt, er det kun tegneseriefiguren, der siger noget forkert! Der er ingen kontekstuelle spor på tegningen, så som ansigtsudtryk eller at en bestemt figur altid har den mest korrekte opfattelse, så alle elever vil formentlig opleve en kognitiv konflikt og opdage, at deres idéer bliver udfordret. Fordybelsen i en Concept Cartoon kan føre til at viden afklares og bliver mere sikkert indlært, og at paratviden omsættes til en dybere forståelse. At bede eleverne om at finde ud af, hvorfor hver af figurerne tror, at deres opfattelse er korrekt, kan være en meget gavnlig indgangsvinkel. Concept Cartoons som redskab til evaluering Concept Cartoons fungerer også godt som et redskab til individuel, sammenfattende evaluering. Eleverne kan fx lave deres egne tegninger som en måde at evaluere og opsummere deres aktuelle viden på. Men Concept Cartoons er formentlig endnu mere værdifulde som et evalueringsredskab, der gør indlæringen mere effektiv (Black og William, 1998; Black et al., 2002; Black og Harrison, 2004). Når eleverne fremlægger deres tanker i klassen, er du i stand til at foretage en uformel vurdering af deres forståelsesniveau. Det står hurtigt klart, om eleverne har et godt greb om de grundlæggende principper, om de kæmper for at forstå principperne, eller om de har en fast forankret, men fejlagtig opfattelse. Eleverne får samtidig muligheden for at diskutere deres forestillinger og blive mere bevidste om, hvordan de selv og deres klassekammerater tænker. Concept Cartoons opmuntrer til livlig diskussion og samtale, og det kan i sig selv være nok til at påvirke den enkelte elevs forståelse. Som oftest vil diskussionen dog tydeliggøre et behov for yderligere undersøgelser eller research, og dermed lægge grunden til en udvikling af den enkelte elevs forestillinger. Når Concept Cartoons bruges til evaluering på denne måde, bliver de udgangspunkt for ny læring. Skaberne af Concept Cartoons har brugt begrebet aktiv evaluering til at beskrive denne sammenhæng, hvor en målrettet, tankevækkende evalueringsaktivitet bliver en integreret del af læreprocessen (Naylor, Keogh og Goldsworthy, 2004; Naylor og Keogh, 2007). Concept Cartoons er ikke den eneste tilgang til evaluering der indebærer aktiv læring. White og Gunstone (1992) beskriver en række teknikker, der kan bruges på lignende måde. Concept Cartoons er imidlertid særlig effektive i forhold til at få eleverne til at reflektere over deres egne forestillinger og hvordan de måske bør udvikles. De fremmer den metakognitive proces de får med andre ord eleverne til at tænke over deres egen læring. Selv ret små børn har bemærket, at Concept Cartoons får dem til at tænke over, hvad de selv og andre mennesker tror. Litteraturliste Alexander, R. (2006): Towards dialogic teaching. York: Dialogos. Black, P. og Wiliam, D. (1998): Inside the black box. Kings College, London. Black, P., Harrison, C., Lee, C. Marshall, B. og Wiliam, D. (2002): Working inside the black box. Kings College, London. Black, P. og Harrison, C. (2004): Science inside the black box. NferNelson, London. Naylor, S., Keogh, B. og Goldsworthy, A. (2004): Active Assessment: thinking, learning and assessment in science. Sandbach: Millgate House Publishers. Naylor, S. og Keogh, B. (2007): Active Assessment: thinking, learning and assessment in science. School Science Review, 88 (325) White, R. og Gunstone, R. (1992): Probing understanding. London: Falmer. 4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15 Supplerende tekst Frø på hovedet Emnet kan undersøges ved at så forskellige frø og undersøge om måden, de bliver lagt på, gør nogen forskel for hvordan de vokser. Det er nemmest at håndtere relativt store frø. Hvor mange måder er der at lægge dem på? Hvad sker der, hvis man lader dem spire og derefter vender dem om? Det ser ud til at planterne i naturen altid vokser i den rigtige retning, selv om frøene må være faldet helt tilfældigt ned på jorden. Planters vækst er styret af kemiske stoffer der sørger for at spiren altid vokser opad eller i retning af lyset, og at rødderne altid vokser nedad eller i retning af vandet. Det gør ingen forskel hvordan frøet vender, når det spirer. Hvad sker der, hvis lyskilden ikke er over frøet, men ved siden af? Bønner Emnet kan undersøges ved at plante nogle bønner og iagttage hvordan spirerne snor sig, mens de vokser. Hvilke faktorer gør en forskel? Kan man få bønneplanterne til at vokse i forskellige retninger? Hvad sker der hvis bønneplanterne vokser nedad? Snor forskellige slags bønner sig på forskellige måder? Hvad med andre planter, der snor sig? Klassen kan udvide sine undersøgelser ved at bede skoleelever i andre lande om at udføre samme forsøg og sammenligne resultaterne. Netværket Science Across The World på ASE s hjemmeside ( er en mulighed for at skabe kontakt til skoler i andre lande. Bønner og andre slyngplanter (som fx vinranker) plejer at danne spiraler, men de snor sig ikke nødvendigvis imod urets retning. Det er blevet diskuteret meget, og en søgning på internettet vil vise en omfattende debat. En af teorierne er, at nogle typer af planter snor sig i samme retning uanset hvor de vokser, mens andre typer kan sno sig i begge retninger, afhængig af hvordan de rører ved deres støtte. Elever der er dygtige til engelsk, kan som supplerende aktivitet lytte til Michael Flanders og Donald Swanns sang, Misalliance, som handler om dette spørgsmål. Snemand Man kan undersøge dette ved hjælp af rigtig sne eller is. Man kan også lave en lille figur af is ved at fryse noget vand i en plastikflaske. Som frakke kan man bruge en gammel handske eller en sok. Hvordan kan man måle, om frakken gør nogen forskel? Hvad kan eleverne finde ud af med hensyn til virkningen af andre faktorer som stoffet, farven og tykkelsen på frakken? Det er nærliggende at tro, at nogle materialer har den egenskab, at de varmer. Det er også nærliggende at tro, at frakken vil varme figuren og få den til at smelte hurtigere, men i virkeligheden virker den isolerende, den nedsætter overførslen af varme i begge retninger og forhindrer, at snemanden bliver varmere. Figuren smelter ikke så let, mens den har en frakke på. Andre faktorer, så som temperaturen i luften og stoffet, frakken er lavet af, påvirker også hvor hurtigt figuren smelter. Kan eleverne drage nogle paralleller mellem dette og opvarmningen af det hus, de bor i? Hvordan kan man blandt andet spare penge på opvarmning af boliger? 15

16 Rust Man kan lave en praktisk undersøgelse af, hvad der får søm til at ruste. Hvilke faktorer kan spille en rolle? Hvordan kan man undersøge hver af de mulige faktorer alene? Flere ting kan påvirke søm, så de ruster: Ilt, vand og salte. Det sværeste er at fjerne ilten fuldstændig. Et lag olie, maling eller vaseline holder ilten i luften væk fra sømmet, men forhindrer også fugt i at påvirke det. Der er en lille smule ilt opløst i almindeligt vand fra vandhanen. Hvis man koger vandet i et par minutter, forsvinder ilten fra vandet, og så kan man se, hvordan vand alene påvirker et søm. Gør det nogen forskel, om der er salt eller andre stoffer i vandet? Hvad sker der med søm af forskellige materialer, fx jern, zink og kobber? Jernsøm ruster, hvis de udsættes for enten luft eller vand, så våde søm plejer at ruste ret hurtigt. Hvis de er helt dækket af vand, vil de ruste langsomt, fordi der normalt kun er lidt ilt opløst i vandet. Kulde vil sænke den hastighed, sømmene ruster med. Jern er tilbøjeligt til at ruste hurtigere i saltvand. Selvom rust kan ligne et sygdomsangreb, er det ikke en sygdom, så det smitter ikke at røre ved et andet rustent søm. Søm af zink og kobber ruster ikke, men de bliver også anløbne. Hvis jern ruster, hvorfor laver man så alligevel søm og andre ting af jern? Hvordan kan man forhindre eller forsinke rust? Skyggens bevægelse Man kan sætte en pind i jorden, så den kaster en skygge, og så holde øje med hvordan skyggen bevæger sig og måle dens bevægelse, mens det er lyst. Se hvor længe det tager for skyggen at bevæge sig et vist stykke. Det kan måles som en fast afstand eller grader i en cirkel. Lav en opstilling med en globus og en lyskilde, brug en tandstikker til at kaste skygge og se, hvordan skyggen bevæger sig, når du drejer globussen. Det burde hjælpe til at forstå, hvorfor der er en skygge, og hvorfor den bevæger sig. Vil en skygge kastet i måneskin bevæge sig efter det samme mønster? Jordens rotation omkring sin akse tager 24 timer, så der vil gå 24 timer, ikke 12, før den skygge, som pinden kaster, vender tilbage til sin oprindelige position. Det betyder, at skyggen bevæger sig 360 grader på 24 timer, hvilket svarer til omkring 15 grader per time. Afhængig af hvor på jordkloden man er, vil skyggen muligvis ikke bevæge sig præcis 15 grader per time. Viste jeres målinger det samme? Hvilken forskel vil der være på skyggens bevægelse omkring pinden på den nordlige og sydlige halvkugle? Og hvad med ved ækvator? Trommer Man kan lære mere om den lyd, en tromme laver, hvis man har trommer i forskellige former og størrelser. Slå på hver tromme og lyt omhyggeligt til den lyd, den laver. Det er bedst at bruge rigtige trommer, men man kan selv lave trommer i forskellige størrelser ved at spænde husholdningsfilm stramt hen over en tom beholder. Hvad sker der med trommeskindet, når man slår på det? Måske kan man bedre se, hvad der sker, hvis man lægger nogle riskorn på det. Der er flere ting der har betydning for hvilken lyd en tom beholder giver. Formen, størrelsen og hvordan man slår på trommen påvirker lyder. Det er trommeskindets vibrationer, der laver lyden. Jo strammere man spænder trommeskindet ud over trommen, jo højere bliver den tone, den giver. Normalt giver store trommer en dybere lyd, der varer længere (runger), men lyden er ikke nødvendigvis kraftigere. Hvor kraftig lyden fra en tromme er, kommer an på hvor hårdt man slår på den. Hvordan påvirker det materiale, som trommen er lavet af, dens lyd? 16

17 Hørerør Man kan lave et enkelt hørerør ved at rulle et stykke karton eller papir sammen til en tragt. Er der forskel på, hvordan ting lyder med og uden hørerøret? Kan man høre hvilken retning, lyden kommer fra? Med bind for øjnene kan man bedre undersøge, hvordan hørerøret fungerer. Gør det nogen forskel, om hørerøret er kort og bredt eller langt og smalt? Hvad sker der, hvis det er en stor, flad plade, ligesom øret på en elefant, i stedet for en tragt? Hørerøret fungerer ligesom en tragt, der samler lyden. Den kan samle flere lydbølger end øret, fordi dens åbne ende er større. Det betyder, at lyden bliver kraftigere. Hørerørets retning påvirker, hvilke lyde man hører, så man kan bedre høre lyde fra den ene retning end fra den anden. Hvordan hjælper kaninens ører den til at undgå at blive fanget af et rovdyr? Optræk Man kan undersøge dette emne ved hjælp af et stykke legetøj, fx en bil, der kan trækkes op. Drej nøglen et forskelligt antal gange (men ikke så meget at man ødelægger fjederen) og se hvor langt bilen kører. Hvordan kan man regne ud, hvor hurtigt den kører? Man kan bruge elektronisk måleudstyr, eller bruge et stopur til at måle, hvor længe bilen er om at køre et bestemt stykke. Hvilken form for graf kan man bruge til at vise, om der er et forhold mellem antallet af omdrejninger, fart og afstand? At spænde fjederen inde i bilen oplagrer energi. At spænde fjederen mere vil oplagre mere energi, og det burde få bilen til at køre længere. Det burde også få bilen til at køre hurtigere. Det er imidlertid svært at forudsige, hvor langt eller hvor hurtigt bilen vil køre, hvis man drejer nøglen dobbelt så mange gange. Var det også det resultat, I fik? En fjeder opfører sig tit anderledes, når den spændes mere, og hvert stykke legetøj vil opføre sig forskelligt, afhængig af hvilken slags det er, hvor stor fjederen er, og hvor godt det er lavet. Nogle ure drives af en fjeder, man trækker op. Hvordan lykkes det dem at gå så præcist? Længdespring Del klassen op i tre grupper gennemsnitshøjde, lidt højere og lidt lavere end gennemsnittet. Få alle til at springe så langt de kan tre gange. Regn ud hvor langt hver gruppe gennemsnitligt kunne springe. Betyder højde noget for, hvor langt man kan springe? Gør det samme i en klasse, der er ældre end din, og en klasse der er yngre. Bed nogle voksne om at springe. Gør alder nogen forskel? Bliver folk bedre til at springe, jo ældre de bliver? Hvor langt man kan springe afhænger af flere ting, herunder hvor stærke ens benmuskler er, hvor lange ens ben er, og hvor øvet man er. Høje mennesker vil sædvanligvis have længere ben end lave mennesker, så gennemsnitligt vil de være i stand til at springe længere. Voksne har i de fleste tilfælde stærkere muskler og længere ben end børn, så de vil også være i stand til at springe længere. At være i god form betyder ikke nødvendigvis, at man har stærke benmuskler. Mon en atletikudøver, der er god til længdespring, også vil være god til højdespring? Hold selv en længdesprings- og højdespringskonkurrence og test hypoteserne! 17

18 Udspring Lav to udspringere i forskellige størrelser af modellervoks. Lad dem falde ned fra et bord og se om de rammer vandet i en balje samtidig. Find ud af, hvordan man kan lade dem falde nøjagtig samtidig, så resultaterne bliver præcise. Gør deres størrelse nogen forskel? Hvad fortæller det om udspringere af forskellig størrelse? Tjek svaret på internettet. Gør det nogen forskel, hvis en af udspringerne har en åben paraply i hånden? Det meste af tiden påvirkes faldhastigheden ikke af, hvad en ting vejer. Tunge og lette ting falder med samme fart. Nogle gange kan luftmodstanden gøre en forskel. Det kan ske med ting som fjer, et ark papir eller en faldskærm, som har en stor overflade, der fanger luften. Luftmodstand gør ikke nogen reel forskel for udspringere, så begge udspringere rammer vandoverfladen samtidig. Det betyder ikke noget, om den ene er større eller tungere end den anden. Hvad skal udspringere gøre for at lave det perfekte spring? Test teorierne ved hjælp af modellervoks modellerne. Sammenlign resultaterne med optagelser af rigtige udspringere. 18

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger

Læs mere

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE

1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE 1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser 17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler. Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Introduktion til Shaping og brugen af klikker.

Introduktion til Shaping og brugen af klikker. Introduktion til Shaping og brugen af klikker. Af Klikkerinstruktør Sussan Svane Jensen Efter at jeg har taget hul på serien om træning af tricks, har jeg fået flere opfordringer om at lave en artikel

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

bobler af naturvidenskab

bobler af naturvidenskab bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Fatkaoplysninger. Navn Birthe Nielsen Anita Vildbech Larsen. Billede. Mailadresse

Fatkaoplysninger. Navn Birthe Nielsen Anita Vildbech Larsen. Billede. Mailadresse 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Hvad er ekstraordinær god ledelse?

Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvorfor er det vigtigt med god ledelse? Fordi alt andet ikke skaber den livskvalitet, som jeg mener vi fortjener og har mulighed for at have. God ledelse handler til

Læs mere

Hvorfor refleksion ikke er evaluering

Hvorfor refleksion ikke er evaluering Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at

Læs mere

Kort samtale En transteoretisk model

Kort samtale En transteoretisk model Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet

Læs mere

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION

i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION i3lighthouse LEG, SAMARBEJDE & INSPIRATION For at tilpasse og integrere teknologi og medier med andre oplevelser og muligheder skal små børn have adgang til

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Indhold: Rammefaktorer

Indhold: Rammefaktorer Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE

PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Asymmetrisk tænkning - det vi plejer at gøre Assymmetrisk tænkning er den tænkning, som oftest bruges, når en gruppe af personer skal blive enige om noget.

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

NaturNørderi for små forskere

NaturNørderi for små forskere INSPIRATION NaturNørderi for små forskere Simple hverdagsforsøg, der kan stimulere børns undersøgende og reflekterende tilgang til verden Stimuler dine børns nysgerrighed Forskning i øjenhøjde Her kan

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere