Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Transkript

1 Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

2 Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter og multimodale tekster? en teoretisk ramme 3. Er skriftsprogsudfordrede elever også multimodalt udfordrede? en tekstpraksis 4. Kan man overføre tankegangen bag procesorienteret skrivning til multimodal produktion? en didaktisk praksis 5. Diskussion

3 Baggrunden for oplægget Nettet fanger. Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen Etnografisk inspireret metode Observation af et skriveforløb (feature/essay) og et multimodalt produktionsforløb (hjemmesider) i to 8. klasser i Aalborg Kommune. Fokus på 2x2 elever i hver klasse Empiri: videooptagelser, skærmoptagelser, elevtekster og undervisningsressourcer Teoretisk ramme: Et overordnet socialsemiotisk perspektiv hvorunder især John Hattie bidrager til feedbackdelen og Theo van Leeuwen og Gunther Kress til multimodalitetsdelen.

4 Gældende mål Det skrevne sprog skrive - 10 punkter om skrivning, f.eks. skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning Desuden et enkelt punkt under Sprog, litteratur og kommunikation: udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form Fælles Mål Trinmål efter 9. kl (Foreløbige) Nye mål Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede I en form, der passer til genre og situation - 6 overskrifter og i alt 36 underpunkter, f.eks. Eleven kan fremstille større multimodale produktioner

5 Hvad er en multimodal produktion? Dametoilet Damer

6 Kommunikation Vi kan ikke dele mening (tanker, forestillinger, viden, holdninger ) direkte med hinanden vi må give dem ydre, materiel form. Hertil stiller vores kultur tegn og tegnsystemer (semiotiske ressourcer) til rådighed. Eks. A siger til B: Jeg synes, du opfører dig dumt! B er ikke enig, hvilket kan udtrykkes på mange måder: 1. Det er jeg ikke enig med dig i 2. B fnyser, går ud og smækker med døren

7 Hvad er en modalitet? (1) En modalitet er en foreløbig fast gruppering af semiotiske ressourcer, som bruges til at kommunikere mening: Mode is a socially shaped and culturally given semiotic resource for making meaning (Kress 2010: 79) En modaliteter omfatter materielle ressourcer (tegn) og regler for deres brug Eks: Inden for modaliteten skrift findes der bl.a disse materielle ressourcer ) : - De er laver brud og pauser i skrift og reglerne for deres brug findes i grammatikken Også inden for modaliteten billede er de en materiel ressource. Her er andre regler for brug, hvoraf en væsentlig regel er nærhed mellem tegnene :-) Den yngre del af tilhørerne vil nok nøjes med disse :)

8 Hvad er en modalitet? (2) Ingen helt faste kategorier, men nogle mere udbredte og mere faste end andre Fælles Mål: skrift, tale, billede og lyd Eksemplerne ovenfor: farve og symbol, kropssprog, gestik og mimik

9 Hvilke modaliteter og hvordan én tekst? Valg af modaliteter - Ud fra kommunikativ hensigt - Ud fra de tilgængelige ressourcer - Ud fra modalitetens affordans Sammenhæng mellem modaliteter - Redundans/gentagelse - Uddybning - Modsætning

10 Første eksempel Kilde: Katrine Marie Guldager og Charlotte Pardi: Frøken Ignora eksploderer

11 Hvad skal eleverne lære om modalitet? - At alle modaliteter kommunikerer mening - At forskellige modaliteter har forskellig affordans og dermed egner sig til noget forskelligt - At vælge den/de modaliteter, der egner sig til at kommunikere det, de har på hjerte Men de skal lære det i sammenhæng med det øvrige faglige indhold

12 Fra skrift til multimodalitet 1 Vil eleverne fastholde deres skriftlige præstationsniveau, når de i stedet skal arbejde med multimodale tekster?

13 UNG I AALBORG Havnefront Shopping Events Ud i det blå Transport Havnefront Lidt om os UNG I AALBORG er en hjemmeside for dig som er ung i Aalborg. Er du lige flyttet til eller er du turist? Eller vil du bare vide noget mere om Aalborg? Så er dette det rette sted for dig! WE AALBORG AALBORG Aalborg er Nordjyllands største by og Danmarks fjerde største indbyggere i Aalborg UNG I AALBORG er en nyhedsside, som kan informere dig om alt lige fra Events til naturopleveler.

14

15

16

17 Forsigtige iagttagelser Omfang af multimodale tekster: Lige omfattende multimodale tekster stor forskel på længden af de skriftlige tekster Om brugen af modaliteter: De skriftsprogsstærke skriver også meget på deres hjemmesidemockup de skriftsprogsudfordrede foretrækker at kommunikere med billeder. Ingen har for alvor fået øje på talens muligheder

18 Fra skrift til multimodalitet 2 Kan man mon overføre skriveprocessens strukturer til multimodal produktion? evt. hvilke udfordringer?

19 Klassernes udfordringer i skriveprocessen For de skriftsprogsudfordrede var opgaven uklar langt hen i forløbet De skriftsprogsstærke elever brugte deres mindmap flittigt under skrivningen de udfordrede værdigede den ikke et blik Brug af skabelon til elevfeedback medførte mere feedback for de skriftsprogsudfordrede, men også mere mekaniseret Ikke muligt at følge, om feedbacken blev brugt

20 Forløbet af den multimodale produktionsproces Fundament Udarbejde dummy Lærerfeedback Udarbejde mockup Elevfeedback Færdiggøre mockup Præsentation

21 Knapt så forsigtige iagttagelser De skriftsprogsudfordrede elever og dummyen: Dummyen er et centralt værktøj både til at styre indhold, overblik og proces. Hvorfor denne forskel? Nogenlunde konsekvens og sammenhæng på overfladen (interfacen), men knapt så stort overblik over den underliggende struktur

22

23 Elevernes brug af feedback Eleverne optager kun en brøkdel af den feedback, der gives af lærerne (ca. 20 %). De skriftsprogsudfordrede hører den konkrete og opgaveorienterede og handlingsrettede feedback og ikke den, der lægger op til diskussion og undersøgelse Forsigtigt: Noget tyder på, at et spørgsmål frem for en skabelon for elevfeedback gav mere engageret samtale og mere diskussion

24 Elevernes viden om og begreber for multimodalitet og alle andres!! Eleverne (og lærerne og jeg!) mangler begreber, der gør det muligt at tale præcist om arbejdet med andre modaliteter end skrift dækker aktiviteten læsning f.eks. kun læsning af modaliteten skrift, eller siger man også læsning om tilegnelse af multimodale tekster?

25 og så tilbage til Fælles Mål om modaliteternes indbyrdes vægtning Kress mener, at de i teorien er helt ligestillede, men kan anvendes med forskellig tyngde i konkret kommunikation Fælles Mål om Fremstilling ligestiller dem, men de særlige opmærksomhedspunkter tildeler skrift en privilegeret status.

26 Kilder: Guldager, K. M. og Pardi, C.: Frøken Ignora eksploderer, Alinea Kress, G. R. (2010). Multimodality: A social semiotic approach to contemporary communication. London: Routledge. Fælles Mål. Dansk 2009 og nye forenklede Fælles Mål fundet på nettet