husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Nr. Birkild I/S Birkildvej 13, 7600 Struer Telefon Mobil

Transkript

1 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 7840 Version 2 Dato Navn Nr. Birkild I/S Adresse Birkildvej 13, 7600 Struer Telefon Mobil pcdissing@mail.dk Total DE Kvæg Total DE Fjerkræ og andre dyr Total DE Svin Nudrift 234,48 DE 0 DE 0 DE Ansøgt 365,43 DE 0 DE 0 DE Kort beskrivelse Birkildvej 13, Nr. Birkild I/S Udvidelse af malkekvægbesætning Beregningsgrundlag (3.10)

2 1. Oplysninger om ansøger- og ejerforhold Ansøger Konsulent Kontaktperson på bedriften Bedriftoplysninger Yderligere oplysninger 4 2. Oprettede Anlæg 7 3. Beregninger på anlæg Ammoniak Generel Ammoniakreduktion Individuel Ammoniakreduktion Lugtgeneberegning Resultat af lugtberegning Oplysninger om arealer Arealer Kortbilleder Grundlæggende arealinformationer Udbringningsarealer Aftalearealer Gødningsregnskab (Nudrift) Produceret Gødningsmængde Tilført Gødningsmængde Afsat Gødningsmængde Total Gødningsmængde Total sum af gødningsmængder rmonital Gødningsregnskab (Ansøgt) Produceret Gødningsmængde Tilført Gødningsmængde Afsat Gødningsmængde Total Gødningsmængde Total sum af gødningsmængder rmonital Udbringningsteknologi Beregninger på arealer Fosforberegning 59 Side 2 af 60

3 5.2. Nitratberegning (Overfladevand) Beregning af det maksimale dyretryk og det reelle dyretryk for ansøgt drift Beregning af udvasking af N via Farm-N Nitratberegning (Grundvand) Ansøgt Merbelastning (Ansøgt - Nudrift) 59 Side 3 af 60

4 1. Oplysninger om ansøger- og ejerforhold 1.1. Ansøger Navn Nr. Birkild I/S Adresse Birkildvej 13, 7600 Struer Telefon Mobil Konsulent Navn Birthe Thordahl Christensen Adresse Industrivej 53, 7620 Lemvig Telefon Mobil Kontaktperson på bedriften Navn Poul Dissing og Gustav Nielsen Adresse Birkildvej 13, 7600 Struer Telefon Mobil Bedriftoplysninger Navn Nr. Birkild I/S Adresse Birkildvej 13, 7600 Struer CVR Yderligere oplysninger Kort beskrivelse Birkildvej 13, Nr. Birkild I/S Udvidelse af malkekvægbesætning Ikke teknisk resume af de miljømæssige konsekvenser Der er blevet bygget en ny kostald i 2007 udfra en VVM screening fra 2006 og byggeanmeldelse. Anlæg Malkekvægbesætningen ønskes øget fra 151 køer med opdræt til 240 køer med opdræt på ejendommen Nr. Birkild, Birkildvej 13. Køerne og de ældste kvier går i øjeblikket i en sengestald med spalter med rundskyld, som er bygget færdig i 2007 og den kan rumme udvidelsen af køer og kvier. Der er ikke ændringer i anlægget. Dyrehold Der ansøges om en godkendelse fra 234,48 DE til 365,43 DE i malkekvæg, med fordelingen som det ses Side 4 af 60

5 i tabellen. Der går ca. 40 af de ældste kvier på græs i 6 mdr. henover sommer. Gødningshåndtering Gyllen i kostalden skylles rundt en gang om dagen og pumpes ud ca. hver 14 dag til den store gyllebeholder i nærheden. Der er en timer på, så den kun køre et bestemt tid.. Hos de mindre kalve som er i goldstalden og ved kalvene på pladsen udmuges efter behov og det placeres på møddingspladsen eller direkte i marken. Dybstrøelsen fra sygebokse og de større kvier pløjes typisk direkte ud i marken ellers placeres det på møddingspladsen. Ved udspredning af gylle nedfældes der på sort jord og på græs og i vintersæd bruges der slæbeslanger. Miljøkrav Ammoniak Kravet til 20 % reduktion af ammoniak fordampningen af udvidelserne og ændringerne opfyldes ved at der er skraber i på spalterne ved køerne. Der er ca.130 m2 ud af de i alt 1380 m2 spalte areal der ikke er er skraber på, da denne afdeling er med goldkøer. Derfor er effekten på staldens ammoniak reduceret med 18 % (( )/1385 m2 * 20 %) Den totale emmision er på 3204,86 kgnår, som er en forøgelse fra tidligere på 658,81 kgn/år. Ifølge ansøgningens beregninger leve det ansøgte op til kravene. Lugt Afstandene til nabo, samlet bebyggelse og by er større end geneafstandene for lugt fra ejendommen. Udspredningsarealerne Se bilag 5 Ejet areal 51,32 ha Forpagtet 77,96 ha Gylleaftale 64,81 ha Arealer i alt 194,1 ha Der er i alt 194,1 ha til udspredning på bedriften, hvor der udspredes af de ansøgte 365,43 DE. Til en besætning på 365,43 DE kræves et harmoniareal på 127 ha, ved 2,3 DE/ha samt 29,6 ha ved 1,7 DE/ha og 16,4 ha ved 1,4 DE/ha. Ejerkravet til en besætning på total 365,43 DE er 45,05 ha ved en besætning på 2,3 DE/ha. Referencesædskiftet er K12 og dette er også valgt i ansøgt situation, da der ønskes at have over 1,7 DE/ha. Derfor er ansøgningen betinget af at der leves op til reglerne for 2,3 DE/ha. Kvælstof Arealerne ligger indenfor nitratklasse 3, hvilket medfører at der skal være en reduktionsprocent på 50 %. Dermed der maksimalt tilføres 1,15 DE/ha uden tiltag, med en udvaskning på 64,8 kgn/ha. I det der dyrkes med K12 holdes der meget på kvælstof i forvejen, men ud over det er der krav om 12,5 % ekstra efterafgrøder ved en belægning på 2,06 DE/ha for at have en udvaskning på 64,8 kgn7ha. Mark 4,5,21,22,23,27,28,29,31,36 ligger indenfor nitratfølsomt indvindings opland, derfor er der et krav om at koncentrationen af kvælstof fra rodzonen maksimalt på være på 50 mg nitrat/l eller at der ikke sker nogen større udvaskning. Beregninger ligger på 54 mg nitrat/l undtagen mark 29, som ligger på 57 mg nitrat/l. Der er ingen stigning fra tidligere i beregningerne. Dette er ligeledes en forudsætning at der dyrkes med reglerne for 2,3 % efterafgrøder samt 12,5 % ekstra efterafgrøder. Fosfor Side 5 af 60

6 Udspredningsarealerne ligger indefor området der afvander til fosforfølsomt Natura 2000 og derfor er der ikke i forhold til ansøgningssystemmet krav til reduktion i fosforoverskuddet på lerjorde og lavbundsjorde. Alt jorden er sandjord og kun mark 7-0 og 7-2 ligger i lavbundsarealer, som vil give krav om fosforbegrænsninger. Der leves ifølge beregningerne op til kravene om fosfor. Der tilføres 4684,75 kgp og der fraføres ca. 3225,8 kg P som gennemsnit med et 2 sædskifte på bedriftens arealer. Det giver et fosforoverskud på 1458,95 kg P total, som svarer til 11,5 kgp/ha i overskud. Gyllemodtager Der er aftale om afsætning af gylle til Eigil Søvndal, Bækvej 29 og Kr. Byskov, Skærbækvej 1. Begges arealer ligger indenfor nitratklasse 3 og derfor er der indsendt ansøgning om 16 godkendelse af deres jord. Jeg anmoder venligst om, at den videre korrespondance også bliver videresendt til mig og har I spørgsmål så lad os tales ved. Med venlig hilsen Birthe Thordahl Christensen Miljø og naturkonsulent Telfonnr / btc@lemvig-landbo.dk Bilags oversigt Følgebrev og beskrivelsen af miljøforholdene 1: kort over ansøgt ejendom 2: oversigtskort over rørlægninger 3: oversigtskort over placering af div 4: kapacitetsberegning. 5: Skema med ejendommens arealer 6: Kort over udspredningsarealerne med ejerforholdet. 7: Kort over udspredningsarealerne med marknumre 8: Markplan 9: markvands boringer der benyttes af ejendommen Datoer Starttidspunkt for byggeriet Sluttidspunkt for byggeriet Starttidspunkt for driften Beskrivelse af datoerne Der ønskes udvidet i eksisterende stalde og derfor vil udvidelsen sker efter at der er givet godkendelse til det. Oplysninger om biaktiviteter Ikke beskrevet. Side 6 af 60

7 2. Oprettede Anlæg 1. Anlæg - Husdyrbrugets samlede anlæg Lokalisering og landskab Kort bilag 1: Oversigt over ejendommen i ansøgt situation Kortbilag 2: Fortanke, rørledninger til gylle, og regnvandsbrønde, spildevand Kortbilag 3: Ind og udlevering, foderopbevaring og øvrige støjkilder placering af. Bygningernes størrelse og fremtoning Grundplan for ejendommen Stuehus og garage er ca. på 350 m2 Staldene er på ca m2, hvoraf den nyere kostald er på 3500 m2 Foderhus, lader og maskinhuse er på ca m2 Plansiloer, møddingplads, og plads til kalvehytter er på 2800 m2 Gylletankenes arealer er på ca. 700 m2. Bygningernes højde varierer en del, hvor de ældste bygnigner er på ca. 4 m og de nyere stalde som kostalden er på ca. 9 m. Taghældningen ligger på ca. 20 o i de nyere bygninger og og maskinhuse,. Kostalden er lavet i betonelementer med svenskrød granit med lysegrå eternit tag. Staldbygningerne mod nord er enten rød eller hvid kalkede murer med mørkegrå eternit. lmladen er lavet i rødeplader med lyse grå eternittag. Maskinhuset og silohuset mod syd er i grønne plader på siden og mørkegrå eternit tag. Ejendommen ligger lige op af en sidevej til Birkild, som fører hen til én beboelse. Der er ikke beplantning omkring ejendommen og ligger i et rimelig fladt terræn, hvor ejendommene er synlige. Der er ca. 700 m mod vest hvor terrændet skråner let mod vandløbet Riskjær Bæk. Generelle afstandskrav Ikke almene vandforsyningsanlæg 25 m :Der eksistere en markboring lige nord for halmladen og denne er ca. 35 m fra den nye kostald og ca. 24 m fra kviestalden. Drikkevandboringen ligger lige i gårdspladsen lige op af stald som er ude af drift. Drikkevandsboringen benyttes ikke længere. Almene vandforsyningsanlæg 50 m.: Der ligger fælles drikkevandsboringer lige i den vestlige del af Linde, som er ca m fra Staldbygningerne på Birkildvej 13. Vandløb (dræn) og søer 15 m.: Der er ikke drænet omkring ejendommen og først tættere på vandløbet Riskjær Bæk er der dræn og her er der ca.700 m og til vandløbet er der ca. 750 m Offentlige og privat fællesvej 15 m.: Fra nyere kostald er der 15 meter fra Birkildvej og fra de andre ældre bygninger er der ca. 5 m. Beboelse på samme ejendom 15 m.: Der er ca. 140 meter fra kostald og fra kalve stalden er der ca. 25 m. til stuehuset og de ældre stalde ligger kun 6-8 meter fra stuehuset. Naboskel 30 m: Der er ca. 55 m fra kostalden mod syd til naboskellet Nabobeboelse 50 m: Der er ca. 300 m til stuehuset på Birkildvej 15 og 16 fra driftsbygningerne fra Birkildvej 13 Byzone: Der er ca m til Linde og ca m til Asp. Landskabelige hensyn Ejendommmen ligger i et rimelig fladt landskabet omkring, men det hælder lidt mod nord, hvor der er en mindre lavning i marken nord for ejendommen. Ejendommen og dens udspredningsarealer er ikke berørt af følgende: Side 7 af 60

8 Kirkeomgivelser, kirkebyggelinjer, kulturmiljøområder, strandbeskyttelse, Klitfredningslinje, skovrejsning og kulturmiljø. Beskyttet dige: Omkring ejn. På Birkildvej 12 er der diger, ellers ligger der meget få beskyttede di ger i området. Frede områder: Der er et fredede områder som er hede lige nord for mark 41, som også er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven og C-målsat. Der udover er der enkelte gravhøje i området men ikke direkte på udspredningsarealerne. Beskyttet natur og vandløb: Vest for ejendommen ligger Riskær bæk tæt på Klosterheden plantage som er beskyttet vandløb. I tilknytning til denne er der enkelte engområder der er beskyttet. Landskabsområde: Nord og øst for ejendommen er området udpeget som landskabsområde Drikkevandsområde: området ved ejendommen er udpeget som alm. Drikkevandsinteresse, og øst forejendommen er det særlige drikkevandsinteresser og her er det også udpeget som nitratfølsomt Energi Udfra aktuel produktion i den nye stald er det vurderet at forbruget på årsplan med nuværende dyrehold forbruger ca kwh. Forbruget forventes at stige, p.g.a af en øget antal køer, til ca kwh. Forbrug af Dieselolie er ca L i nuværende drift og dette forbrug forventes at stige til ca L. Maskinstationen fortager alt kørsel med gylle og dybstrøelse, såning af majs, skår og snitte af græs og majs. Energibesparende foranstaltninger Der er etableres varmegenindvinding af mælken, som kan bruges til alt vandet til vask af malke tank samt opvarmning af stuehuset. Vakumpumperne er udskiftet i malkerobotterne fra , som kun bruger 1/3 del strøm af tidligere. Der er kun 1/4 del lys om natten, for at spare på energien og for at genere mindst muligt i området, dette styres af lyssensorer, så det sker automatisk og at der er lys efter behov. Vand Der er udfra normtallene et forbrug på drikkevand på ca.5510 m3 i nudriften. Der forventes at der sker en forholdsvis stigning i vandforbruget til drikkevand til ca. 9000m3. Udfra normtal for vaskevand til malketank og maskiner forventes et forbrug på ca. 960 m3 mod tidligere 600 m3. Vandbesparende foranstaltninger Malkerobotterne har ikke særlige vandbesparende foranstaltninger, ved udskiftning af malkerobotterne eller udvidelse med nye malkerobotter vil der blive taget hensyn til både vandforbrug og elforbrug. Derudover er der ikke andre steder hvor der er mulighed for vandbesparende installationer udover almindelig vedligeholdelse af drikkekopper m.m. Døde dyr De døde dyr placeres bag ældre staldbygning og afhentes af Daka efter aftale. Der er ved indkøring i den nye stald, som indeholder sygebokse med dybstrøelse til køer og kvier været mulighed for at redder de køer, der er blevet syge, derfor forventes en meget lav dødelighed, da indkøringsperioden normalt giver en større dødelighed. Fast affald Det brandbare affald samles sammen i container som indsamles af Ejler Knudsen Afdækningsplast samles i maskinhuset og det indhentes via nomis indsamlingordning De resterende affald af mindre mængder, som glas, lystofrør og andet samles sammen i maskinhuset Side 8 af 60

9 og afleveres selv på genbrugsstation Jern og metal samles i maskinhuset og afhentes af skrothandler, når der er behov for det. Olie- og kemikalieaffald Spildolie opbevares i tromler i maskinhuset med forsvarlig lukning. De står ugenert og væk fra normal færdsel i maskinhuset. Der er ikke afløb fra maskinhuset og der er en ca. ca. høj fundamentskant så evt. spild bliver i maskinhuset. Der ligger savsmuld eller andet som kan opsamle spildt olie. Medicinrester og kanyler samles sammen og ofte tager dyrelægen det med. Det undersøges med en affaldsaftale med evt. Marius Pedersen. Management De er to ejer på ejendommen og de har delt ansvars områderne, så Poul Dissing står for dyreholdet og Gustav Nielsen står for markdriften. De hjælper hinanden begge steder og holder spisepauserne sammen, hvor det daglige og fremtidige arbejde drøftes og justeres. Engang om måneden er der sunhedsrådgivning med dyrlæge besøg, hvor de samlet går i gennem nøgletallene og der følges evt. op på ændringer i foder, håndteringen af dyrene med kvægkonsulenten. Egenkontrol Der holdes logbog over flydelag. Der er kontrol med brug af foder og der laves en fodereffektivitet i samarbejde med kvægkonsulenteren. Ligeledes følges planteavlen med planteavlskonsulent og brug af markplan, gødningsplan og det lovpligtige gødningsregnskab. Der er et månedlig besøg af dyrelægen som et led i sudhedsrådgivningen. Der er serviceaftale på malkerobotten, hvor de kommer 6 gange om året. Der er alarm på forstyrrelse i sidegardinerne, spalteskraberne, mælketanken, når de ikke køre efter det de er indstillet til. Der er en alarm på fodersiloen, så den giver besked om hvornår der er foder tilbage til 5 dg. Opsummering Total DE Kvæg Total DE Fjerkræ og andre dyr Total DE Svin Nudrift 234,48 DE 0 DE 0 DE Ansøgt 365,43 DE 0 DE 0 DE 1.1. Ejendom - Nr. Birkild Generelt Ejendomsnummer CVR/P Antal andre husdyrbrug >75 DE indenfor 300 meter 0 Matrikler Ejerlav Matrikelnummer Birkild By, Asp 1m Fovsing By, Fovsing 56 Birkild By, Asp 1a Birkild By, Asp 1u Fovsing By, Fovsing 58 Fovsing By, Fovsing 59 Birkild By, Asp 1r Side 9 af 60

10 CHR numre Spildevand Spildevandsmængde Vaskevand: ca. 950 m3 som føres til gyllekanaler Ensilageplads på 2365 m2 : 1680 m3 føres til en samlebrønd på 10 m3, hvor der er en føler som sætter en pumpe i gang til sprinkler system i marken, hvor der er faste 4 sprinkler, hvor der kan vælges imellem. Vandet føres væk i 100 mm rør. I samlebrønden er der højre oppe en anden pumpe som føre det til en anden brønd, hvor der en pumpe der vil pumpe det videre til gylletanken. Der er en central elinstalation, hvor nødgeneratoren kan tilsættes ved evt. strømsvigt. Vaskeplads og møddingsplads, kalvehytte plads: pladsen er på ca. 700 m2, og det samles via et afløb til kviestaldens gyllekanaler. Tage ledes via faskiner ned i jorden.. Spildevand tilledt gyllebeholder Se bilag 4 med kapacitetsberegninger. Der kommer udover gylle vand fra vask og fast plads med mødding og kalvehytter Spildevand afledning Spildevand fra stuehus: Det løber via en septiktank til det generelle rørsystem til regnvand til grøften, dette er i gang med at ændres så bliver lavet et nedsivningsanlæg. Afløb fra toilet i stalden samles i en samletank, som manuelt tømmes. Transport Beskrivelse af transport Husdyrgødning: Nuværende produktion af gylle er på 5585 m3, som spredes med m3 gyllevogn, hvilket giver ca. 250 gyllekørsler, derudover er der ca. 258 tons dybstrøelse som spredes med 15 tons af gangen og det bliver ca. 17 kørsler i alt. I ansøgt situation vil gylleproduktionen blive ca tons, som stadig spreds med tons gyllevogn og der giver ca. 365 kørsler, derudover produceres ca. 516 tons dybstrøelse, som transporteres i marken med 15 tons afgangen, hvilket giver ca. 35 transporter Nogen af transporterne fra ejendommen med gylle vil være til de lejede tanke, som hovedsagelig bliver kørt om vinteren, hvor der er god tid og vil forventes at gøres med lastbil på 30 tons af gangen. Dermed vil antallet af transporter blive mindre. Foder Der modtages 30 tons kraftfoder ca. 1 gang om måneden. Råvarer, kalveblanding og mineraler modtages 1 gang om måneden. Dette er en lille stigning fra nuværende drift.. Ensilering I nudrift har der ca. blevet produceret 3500 tons ensilage, som er transporteres i plansilo eller i Side 10 af 60

11 markstak med 15 tons af gangen. Dette giver en transport på ca. 235 kørsler henover vækstsæsonen. I nudrift kan der være ca m3 på plansiloerne. Til dette vil der være transporter af ensilage på ca. 400 fordelt over 1 slet majs og 4-5 slet græs over sommer og efteråret. Brændstof I dag modtages olie ca. 4 gange om året og det forventer at stige til 6 gang om året som især ligger om foråret Kemikalier og handelsgødning Der leveres kemikalier eller handelsgødning til bedriften 2 gange om året og dette ændres ikke. Transport tyrekalve Tyrekalvene hentes ca. hver 3. uge og her regnes med ca. 18 gange både i nu og ansøgt drift. Dyr til slagteri Der hentes køer til slagtning ca. 12 gange om året mælk Hver anden dag hentes mælk i alt 183stk /år Tunge transporter i alt 1054 stk. om året mod tidligere ca. 745 hvor stigningen ligge hovedsagelig på gylle og ensilerings transporter, her til kommer anden kørsel til markarbejde. Risici Redegørelse for mulige uheld Gylleudslip, Strømsvigt, Olieudslip, kemikalie udslip. Minimering af risiko for uheld Gylleudslip Der er ingen pumper på gylletankene, og derved mindskes risikoen for at de ukontrolleret vil gå i gang. Der er elektrikspumpe på fortanken ved den nye stald, som manuelt går i gang og der er på sat en timer, så den selv stopper. Der er ikke nogen dræn i marken gyllen kan løbe til, men en grøft, men denne ligger højere i terrænet en tankene. Der er 2 markboringer lige ved vejen, som der skal være opmærksomhed på ved udslip og derfor vil der ved akut uheld hurtigt kunne sættes ind med halmballer, da halmladen er i nærheden og ligeledes vil maskinstation med slamsuger kontaktes. Strømsvigt Der er alarm på malkerobotterne, så der vil hurtigt kunne sættes ind ved elsvigt og vandsvigt men egen nødgenerator. Pesticider Pesticider påfyldes sprøjten på vaskepladsen ved møddingspladsen og sprøjten vaskes også her. Olieudslip Olietankene står undendørs på grusbund, det overvejes at støbe en fastbund og sætte den under halvtag, for at have bedre styr på om der sker et læk og kunne samle det op igen. Der skal manuelt sætte til for at der kan tankes fra tanken, netop for at undgå at den går i gang ved et uheld. Olietanken har en godplacering, da den står gemt lidt væk fra færdsel og alligevel meget central for at tanke, uden at der skal manøvres unødigt. Minimering af gene og forurening ved uheld se ovenfor Side 11 af 60

12 Støjkilder Beskrivelse af støjkilder Foderblander: Kompressor/pumper: Markarbejdet er den del der vil virke mest støjende. Normalt vil malkemaskiner støje, men med malkerobotterne er den meget svag og kan næsten ikke høres få meter derfra. Driftsperiode for støjkilder Foderblander: Foderblander kører en gang om formiddagen og blander til hele dagen og der udfodres 2 gange om dagen. Kompressor/pumper: Efter behov Tiltag mod støjkilder Kompressor/pumper: Gyllepumpen er eldrevet og derfor støjsvag. Foderblanderen støjer, men det er rimelig kortvarig støj Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Ejendommen fremstår pæn og der undgås at haver rod og foderspild, som kan tiltrække skadedyr. Fluegener Fluer Der muges ud tit om sommeren. Der muges ud ca. hver 2. uge fra kælvingsboksene. Ved malkerobotterne benyttes gift mod fluerne Rottebekæmpelse Rotter: Der er en rottekasse og kommune kontaktes Kemikalier Pesticider og sprøjteudstyr Pesticider: Pesticidrester står i et aflåst skab i garagen, hvor der ingen afløb er fra. Rengøringsmidler Der står lidt i robotrummene som lager, men det meste er i brug Oplag af olie og kemikalier Dieselolie er i overjordisk ståltank på 1800 L. fra 1990 (nr ). Den står ved maskinhuset på sand/grusbund. Det overvejes at støbe en plads til den og sætte den under halvtag for at holde mere styr på evt. læk fra tanken. Der er en olietank på 1200 L, som har været brugt til fyringsolie til stuehuset, og beholdes som sikring, hvis der ikke afgives nok varme fra genindvindingen fra kostalden. Ensilageopbevaring Ensilage og foderopbevaring Ensilage: Plansiloplads på 2365 m2 er der plads til ca. 6000m3. Kraftfoder: Der er plads til ca. 30 tons af gangen og der bruges ca. 360 tons om året. Side 12 af 60

13 Råvarer: Sojaskrå, rapskager, som der forventes et forbrug på ca. 300 tons om året. Der kan modtages ca. 12 tons af hver af gangen, som svare til ca. en månedsforbrug Diverse Lysforhold Der er udendørs lys ved mælketanken og alm gårdlamper i gårdspladsen Foranstaltninger ved ophør af produktion Ved ophør af produktionen vil Struer kommune kontaktes for at aftale hvilke tiltag der skal i værksættes for at sikre at der ikke sker forurening Staldafsnit - Kostald Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Ja Bedste tilgængelige staldteknologi Stalden er bygget med sengebåse og spalter som skrabes så jævnligt at gangarealerne virker tørre. Dette system er godt til klovsundheden. I forhold til ammoniak har den en større emmision end det der er beskrevet som BAT, dog forbedres det med skraberne på spalterne. Når stalden skal renoveres vil der tages hensyn til BAT på det tidspunkt. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Side 13 af 60

14 Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Ja 0 timer Højde på afkast m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Side 14 af 60

15 Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 18,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Malkekøer og opdræt, tung race Malkeko, tung race, Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Nudrift Antal dyr 151 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) P pr. FE FE g kg g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind Alder ud måneder måneder Ansøgt Side 15 af 60

16 Antal dyr 240 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) FE Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) g Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) kg P pr. FE g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind måneder Alder ud måneder 2. Malkekøer og opdræt, tung race Kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning), Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Nudrift Antal dyr 75 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) P pr. FE FE g kg g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind Alder ud 15,00 måneder 28,00 måneder Ansøgt Antal dyr 100 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) FE Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) g Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) kg P pr. FE g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind 15,00 måneder Alder ud 28,00 måneder Staldafsnit - Småkalve bokse Side 16 af 60

17 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Ja Bedste tilgængelige staldteknologi Småkalvene står på dybstrøelse, som der er krav om. Der søges for at der er rent og vand kan rende væk fra pladsen. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg Side 17 af 60

18 NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Ja 0 timer Højde på afkast m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Side 18 af 60

19 Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Malkekøer og opdræt, tung race Småkalv, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) Nudrift Antal dyr 18 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) P pr. FE FE g kg g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind Alder ud måneder 3,00 måneder Ansøgt Antal dyr 29 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) FE Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) g Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) kg P pr. FE g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind måneder Alder ud 3,00 måneder 2. Tyrekalve og ungtyre Tyrekalv, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) Nudrift Ingen dyr. Ansøgt Antal dyr 120 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Indgangsvægt (ved tyrekalve) Udgangsvægt (ved tyrekalve) Staldafsnit - Småkalve Side 19 af 60

20 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Ja Bedste tilgængelige staldteknologi Kalvene står i dybstrøelsesstalden og der tilføres halm sådan at der hele tiden er en tøroverflade strøelse. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg Side 20 af 60

21 NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Ja 0 timer Højde på afkast m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Side 21 af 60

22 Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Malkekøer og opdræt, tung race Småkalv, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) Nudrift Antal dyr 18 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) P pr. FE FE g kg g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind Alder ud 3,00 måneder 6,00 måneder Ansøgt Antal dyr 29 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) FE Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) g Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) kg P pr. FE g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind 3,00 måneder Alder ud 6,00 måneder Staldafsnit - Ungdyrstald Side 22 af 60

23 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Ja Bedste tilgængelige staldteknologi Kvierne står i en kombineret stald, hvor der dybstrøelse som ligge område og et spalteområde, hvor de fodres. Der søges for i dybstrøelsesafdelingen at der tilføres nyt halm så måttens overflade virker tør. Spaltestalden skrabes manuelt for at mindske at spalterne er våde og dermed afgivelse af ammoniak. Stalden er ikke nedslidt og derfor er det ikke rentabel at ændre til en stald med mindre ammoniak og det er ikke fordelagtigt at lave tiltag for at mindske ammoniak udover det der bliver gjort. Stalden lever ikke op til BAT, men der vil ved behov for renovering og nyetablering tages højde for BAT. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Side 23 af 60

24 Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt % Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger Ja 0 timer Højde på afkast m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Side 24 af 60

25 Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt % Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) g Produktioner 1. Malkekøer og opdræt, tung race Kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning), Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Nudrift Antal dyr 55 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) P pr. FE FE g kg g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind Alder ud 6,00 måneder 15,00 måneder Ansøgt Antal dyr 86 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 FE pr årsko (kun ved malkekøer) FE Råprotein pr. FE (kun ved malkekøer) g Mælk pr. årsko (kun ved malkekøer) kg P pr. FE g/fe Proteinprocent i mælk (kun ved malkekøer) % Alder ind 6,00 måneder Alder ud 15,00 måneder Opbevaringslager - Møddingsplads Side 25 af 60

26 Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring Der opbevares dybstrøelse fra kalvehytter og fra småkalve stalden. Nej Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Møddingspladsen tilføres jævnligt dybstrøelse og derfor er den ikke overdækket, men hvis dette ændres vil den overdækkes, for at begrænse ammoniakfordampningen. Der er en del halm i den opbevarede dybstrøelse, da det især kommer fra kalvehytterne og derved bindes en del af kvælstoffen her til. Nudrift Dimension 10*20 m Lagerandel flydende i procent % Lagerandel fast i procent 4% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Møddingsplads 30 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Dimension 10*20 m Lagerandel flydende i procent % Lagerandel fast i procent 4% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Møddingsplads 30 tons Nej Nej Side 26 af 60

27 Øvrige oplysninger Ikke beskrevet Opbevaringslager - Kanaler i kostald Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring Nej Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Ikke beskrevet. Nudrift Dimension Lagerandel flydende i procent 3% Lagerandel fast i procent % Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning 1300 m2 spalter Gyllekanal/Fortank 130 tons Nej Ja Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Side 27 af 60

28 Dimension 1300 m2 spalter Lagerandel flydende i procent 2% Lagerandel fast i procent % Lagertype Gyllekanal/Fortank Opbevaringskapacitet 130 tons Overdækning barriere Nej Fast overdækning Ja Øvrige oplysninger Ikke beskrevet Opbevaringslager - Gylletank 2000 m2 Generelt Opbevaring af husdyrgødning Tanken er fra 1996 og har dykket nedløb. Den er kontrolleret i feb Nyetablering, udvidelse eller ændring gyllen i denne beholder kommer fra kostalden, samt vaskevand fra malkerobotterne. Nej Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Der sørges for at der er tæt flydelag i gylletankene, så tabet af ammoniak er mindst muligt. Der følges op på det og noteres i logbogen Nudrift Dimension Lagerandel flydende i procent 5% Lagerandel fast i procent % Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 200 tons Nej Nej Side 28 af 60

29 Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Dimension 4 meter høj Lagerandel flydende i procent 3% Lagerandel fast i procent % Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 200 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Der overføres gylle til følgende lejede tanke Birkildvej 12: 400 m3 Bækvej 16: 300 m3 Skærbækvej 1: 1400 m Opbevaringslager - Gylletank 600 Generelt Opbevaring af husdyrgødning Gylletanken er fra 1979 og har dykket nedløb. Det er kontrolleret i Nyetablering, udvidelse eller ændring Nej Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Ikke beskrevet. Nudrift Side 29 af 60

30 Dimension Lagerandel flydende i procent 2% Lagerandel fast i procent % Lagertype Flydende husdyrgødningslager Opbevaringskapacitet 60 tons Overdækning barriere Nej Fast overdækning Nej Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Dimension Lagerandel flydende i procent 1% Lagerandel fast i procent % Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Flydende husdyrgødningslager 60 tons Nej Nej Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Side 30 af 60

31 3. Beregninger på anlæg 3.1. Ammoniak Generel Ammoniakreduktion Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Eventuel yderligere nødvendig reduktion for at opfylde kravet Emission fra stalde, der ikke er omfattet af det generelle krav Emission fra stalde omfattet af kravet, men ingen ændring Emission fra stalde omfattet af kravet og med ændring Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning Ja -51,00 KgN KgN 1727,27 KgN 966,22 KgN 359,09 KgN 148,27 KgN Individuel Ammoniakreduktion Samlede emission fra anlæg Meremission fra anlæg Højeste merdeposition i naturområdet 3200,85 KgN/år 657,18 KgN/år KgN/ Alle staldafsnit og opbevaringslagre ligger længere væk end 1000 meter fra det nærmeste naturområde. Det er derfor ikke nødvendigt at foretage beregning på den højeste emmission Lugtgeneberegning Staldafsnit Omr åde Afstand til område Placering grader Andre ejendomme med mere end 75 DE Indgår staldafsnit i lugtberegning for område? Kostald Byzone 1936,37m Ja 0 Nej Kostald Samlet bebyggelse 1991,74m Ja 0 Nej Kostald Enkelt bolig 338,56m Nej 0 Nej Småkalve bokse Byzone 1890,07m Ja 0 Nej Småkalve bokse Samlet bebyggelse 1948,27m Ja 0 Nej Småkalve bokse Enkelt bolig 411,90m Nej 0 Nej Småkalve Byzone 1915,88m Ja 0 Nej Småkalve Samlet bebyggelse 1976,38m Ja 0 Nej Småkalve Enkelt bolig 426,88m Nej 0 Nej Ungdyrstald Byzone 1933,48m Ja 0 Nej Ungdyrstald Samlet bebyggelse 1992,41m Ja 0 Nej Ungdyrstald Enkelt bolig 388,17m Nej 0 Nej Resultat af lugtberegning Områdetype Beregnings model Byzone Samlet bebyggelse Enkelt bolig Ny Ny Ny Ukorrigeret geneafstand 314, 68 m 210, 61 m 91, 99 m Korrigeret geneafstand Geneafstand, nudrift Vægtet gennemsnitsafstand Genekriterie overholdt? Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Side 31 af 60

32 4. Oplysninger om arealer 4.1. Arealer Kortbilleder Side 32 af 60

33 Side 33 af 60

34 Side 34 af 60

35 Side 35 af 60

36 Side 36 af 60

37 Side 37 af 60

38 Side 38 af 60

39 Side 39 af 60

40 Side 40 af 60

41 Side 41 af 60

42 Side 42 af 60

43 Side 43 af 60

44 Side 44 af 60

45 og 2-2 Side 45 af 60

46 E-søvndal2 Kr- Byskov Side 46 af 60

47 Kr-Bysko10 Kr-Bysko10 Side 47 af 60

48 Kr-Byskov1 Kr-Byskov5 Side 48 af 60

49 Kr-Byskov6 Kr-Byskov7 Side 49 af 60

50 Side 50 af 60

51 Side 51 af 60

52 45-1 E-søvndal5 Side 52 af 60

53 E-søvndal6 E-søvndal4 Side 53 af 60

54 Grundlæggende arealinformationer Antal DE kvæg, får og geder på bedriften inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder til beregnet ud fra 3000 FE/DE Er antal af andre DE udbragt på bedriften større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. 28 stk. 3 om forhøjet harmonital til 2,3 for visse kvægbedrifter Er bedriften et økologisk landbrug 30 DE % af samlet areal med efterafgrøder udover PD krav 12,50% Reduceret kvælstofnorm % Nej Ja Nej Udbringningsarealer Side 54 af 60

55 Nav n Dræne t JB type Vande t Sædskift e Ref. sædskifte 1-0 5,85 Ja JB1 Ja K12 K ,71 Nej JB1 Ja K12 K ,21 Nej JB3 Ja K12 K ,20 Nej JB3 Ja K12 K ,36 Nej JB1 Ja K12 K ,84 Ja JB1 Ja K12 K ,99 Ja JB1 Ja K12 K ,21 Ja JB1 Ja K12 K ,54 Nej JB1 Ja K12 K ,15 Ja JB1 Ja K12 K ,51 Nej JB1 Ja K12 K ,28 Nej JB3 Ja K12 K ,15 Nej JB3 Ja K12 K ,67 Nej JB3 Ja K12 K ,48 Nej JB3 Ja K12 K ,32 Nej JB3 Ja K12 K ,74 Nej JB11 Ja K12 K ,22 Nej JB3 Ja K12 K ,06 Nej JB3 Ja K12 K ,55 Nej JB3 Ja K12 K ,44 Nej JB1 Ja K12 K ,92 Nej JB1 Ja K12 K ,30 Nej JB1 Ja K12 K ,96 Nej JB1 Ja K12 K ,42 Nej JB1 Ja K12 K ,52 Nej JB1 Ja K12 K ,83 Nej JB1 Ja K12 K12 N-kl-0 N-kl-1 N-kl-2 N-kl-3 G. vand P-kl-0 P-kl-1 P-kl-2 P-kl-3 5,85 5,46 4,71 4,71 4,21 0,01 4,21 6,20 0,10 6,20 6,36 6,36 6,84 5,06 0,99 0,42 2,21 2,21 0,54 0,54 1,15 1,15 1,51 1,51 5,28 5,28 5,28 11,15 11,15 11,15 2,67 2,67 2,67 4,48 4,28 4,48 2,32 2,32 2,32 0,74 0,74 1,22 0,96 1,22 6,06 6,06 2,55 1,26 2,55 1,44 1,44 1,92 1,92 6,30 6,30 1,96 1,96 9,42 9,42 1,52 1,52 1,83 1,83 0,40 1,78 0,57 Side 55 af 60

56 Navn Dræn et JB type Vand et Sædskift e Ref. sædskifte ,88 Nej JB1 Ja K12 K og 2-2 8,03 Nej JB1 Ja K12 K ,39 Nej JB3 Ja K12 K ,75 Nej JB1 Ja K12 K ,35 Nej JB1 Ja K12 K ,80 Nej JB1 Ja K12 K ,20 Nej JB1 Ja K12 K12 Total: 140,84 N-kl-0 N-kl-1 N-kl-2 N-kl-3 G. vand P-kl-0 P-kl-1 P-kl-2 P-kl-3 0,88 0,88 8,03 8,03 12,39 12,39 4,75 4,75 3,35 3,35 3,35 6,80 6,80 3,20 3,20 De stjerne (*) markerede arealer er manuelt redigerede af ansøger til at være beliggende i andre beskyttelseområder for fosfor, nitrat og grundvand end det fremgår af kortværket til husdyrgodkendelse.dk. Arealerne kan også redigeres manuelt til at ligge udenfor beskyttelsesområderne. 140,84 31,37 138,09 I de efterfølgende beregninger bliver arealerne som er markeret med * behandlet efter de manuelt indtastede oplysninger i arealtabellen. Note: 2, Aftalearealer Navn Områder omfattet af N- eller P-Klasse 1-3? r modtageren en arealgodkendelse til modtagelse af de tilførte mængder? E-søvndal2 11,54 Ja Nej Kr- Byskov 1,77 Nej Nej Kr-Bysko10 2,18 Nej Nej Kr-Bysko10 2,59 Nej Nej Kr-Byskov1 12,55 Nej Nej Kr-Byskov5 6,58 Nej Nej Kr-Byskov6 0,31 Nej Nej Kr-Byskov7 9,64 Nej Nej E-søvndal5 3,24 Nej Nej E-søvndal6 0,96 Nej Nej E-søvndal4 4,26 Nej Nej Samlet areal: 55, Gødningsregnskab (Nudrift) Produceret Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Kvæggylle 22329,00 KgN 3816,87 KgP 217,19 DE DE Dybstrøelse 2069,04 KgN 329,62 KgP 17,27 DE DE Tilført Gødningsmængde Ingen Afsat Gødningsmængde Side 56 af 60

57 Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Kvæggylle 6578,56 KgN 1124,73 KgP 64,00 DE DE Modtager: Skærbækvej Struer Total Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Dybstrøelse 2069,04 KgN 329,62 KgP 17,27 DE DE Kvæggylle 15750,44 KgN 2692,14 KgP 153,19 DE DE Total sum af gødningsmængder KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr 17819,48 KgN 3021,76 KgP 170,46 DE DE rmonital 2,3 DE/ 4.3. Gødningsregnskab (Ansøgt) Produceret Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Kvæggylle 35191,10 KgN 5900,90 KgP 336,60 DE DE Dybstrøelse 3488,38 KgN 532,98 KgP 28,84 DE DE Tilført Gødningsmængde Ingen Afsat Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Kvæggylle 5162,63 KgN 865,53 KgP 49,29 DE DE Modtager: Skærbækvej Struer Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Kvæggylle 3543,16 KgN 594,12 KgP 33,89 DE DE Modtager: Eigil Søvndal, Bækvej Struer Total Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Dybstrøelse 3488,38 KgN 532,98 KgP 28,84 DE DE Kvæggylle 26485,31 KgN 4441,25 KgP 253,42 DE DE Total sum af gødningsmængder Side 57 af 60

58 KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr 29973,69 KgN 4974,23 KgP 282,26 DE DE rmonital 2,3 DE/ 4.4. Udbringningsteknologi Bedste tilgængelige udbringningsteknik Der nedfældes på sort jord og med slæbeslanger på græs og i afgrøder Side 58 af 60

59 5. Beregninger på arealer 5.1. Fosforberegning Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha Før-situation situation Efter-situation = krav Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor Pt 4,0-6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor der ikke er overbelastet med fosfor Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 138,1 0,0 kg P/ha/år 15,1 kg P/ha/år 0,0 0,0 kg P/ha/år 4,0 kg P/ha/år 2,7 0,0 kg P/ha/år 0,0 kg P/ha/år 0,0 0,0 kg P/ha/år 0,0 kg P/ha/år Krav om P-overskud overholdt Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet P tilført pr. ha/år i ansøgt drift P-fraførsel, arealvægtet gennemsnit P-overskud/ha/år for ansøgt projekt Ja -692,7 kgp 35,3 kg P/ha/år 25,4 kg P/ha/år 9,9 kg P/ha/år 5.2. Nitratberegning (Overfladevand) DE reduktionsprocent 50% Beregning af det maksimale dyretryk og det reelle dyretryk for ansøgt drift DEmax DEreel 1,15 DE/ha 2 DE/ha Beregning af udvasking af N via Farm-N kgn/ DEmax kgn/ DEreel 64,90 kgn/ha 64,70 kgn/ha 5.3. Nitratberegning (Grundvand) Beregning af N-udvaskning for arealer med nitratfølsomme indvindingsområder via Farm-N Ansøgt mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter Merbelastning (Ansøgt - Nudrift) Side 59 af 60

60 4-0 0 mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter mg nitrat pr. liter Side 60 af 60