En helhedsorienteret børn og unge-politik

Transkript

1 Århus Ungdommens Fællesråd UDKAST til kommentering i ÅUFs medlemsforeninger En helhedsorienteret børn og unge-politik Resume Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) ønsker en helhedsorienteret til gang til en politik for børn og unge i Århus. Sådan at hele barnets dag, både institutioner, skoler, fritid, kost og søvn tænkes ind i politikken. Alle elementerne påvirker hinanden, og for ikke at fragmentere debatten bør kommunen have en holdning til alle elementerne af børn og de unges liv. ÅUF er særligt opmærksomme på de holdninger, som vedr. børn og unges fritidsliv. Bl.a. skal kommunen anerkende den uformelle læring og kompetence, som opnås gennem fritid og sportslivet og sørge for, at de faciliteter vi tilbyder Århus børn og unge er i en nutidig standard uanset om det er institutions-, skole-, eller fritids-faciliteter. Kommunen skal opprioritere de sammenhænge, hvor børn selv vælger at være; og sikre at børn og unge kan få sammenhæng i hele deres hverdag, herunder adgang til sund mad, motion, selvvalgte sociale sammenhænge og ikke mindst muligheden for ustruktureret leg og hvile. Helhedspolitik Århus skal være Danmarks bedste by at være barn eller ung i! Det opnår vi kun ved, at alle parter, der er i kontakt med børn og unge, arbejder sammen. Det vil sige, at en børn og unge-politik skal beskrives ud over de institutioner, som hører under BU-magistraten. For at opnå en kvalitet i politikken skal alle sammenhænge, hvor børn og unge direkte og indirekte er i interaktion med kommunen, tænkes ind i politikken. Derfor bør politikken også omhandle børns kulturliv, fritidsliv og sport. Andre kommuner, som har beskrevet en politik for børn og unge, har haft forskellige tilgange til arbejdet. Københavns Kommune har valgt at beskrive hvilke overordnede tiltag, man som kommune skal sikre for at få en god barndom og ungdomsliv i kommunen uden skelen til hvilken magistrat det enkelte tiltag hører under. Det er lykkes dem gennem en helhedstankegang at beskrive alle nødvendige sammenhænge for børn og unge, uanset om indsatsen skal lægges i skoler og institutioner eller i foreningslivet og kultursektoren. Som modsætning kan nævnes Odense Kommune, der skarpt opdeler de tiltag, der skal laves i henholdsvis kommunens institutioner og i det frivillige liv. Århus Ungdommens Fællesråd har den holdning, at det er børnene og de unge, som skal være i centrum. Århus skal derfor lave en politik, der forholder sig til alle de områder, hvor interessenter der arbejder med børn og unge kan medvirke til at gøre det bedre at være barn og ung i Århus. Hvad enten disse interessenter er professionelle pædagoger og lærer, eller om det er frivillige ledere i sports og fritidslivet. Børn og unge-politikken gælder for alle børn og unge fra 0-18 år, det er derfor vigtigt at huske de årige, der ikke længere er storforbrugere af institutionstilbud, men i højere grad har et variabelt fritids- og kulturforbrug. side1

2 En helhedstænkende børn og unge-politik kan beskrives med følgende model 1 : Skole-, institutions- Fritid, kultur og sport Søvn og hvile og arbejdsliv Læring og udvikling Trivsel og sundhed Rummelighed Forældreinddragelse og ansvar Søjlerne De tre søjler beskriver den klassiske tredeling af døgnet i lige dele arbejde, fritid og hvile. For børn og unge i Århus er denne opdeling fortsat virkelighed, om end ikke en ligelig opdeling. Det er efter Århus Ungdommens Fællesråds mening vigtigt, at alle tre dele inkluderes i en børn og unge-politik. Skole, institutions- og arbejdsliv Skole og institutionslivet er det primære udgangspunkt i kommunens oplæg. Det er typisk også den søjle, som fylder mest i den offentlige debat. Netop derfor er det i en helhedspolitik for børn og unge vigtigt at erkende, at behovet for interaktion mellem kommunens institutioner og de øvrige aktiviteter, som børnene bruger i løbet af dagen. For de ældste i målgruppen er arbejde og muligheden for selvstændigt at tjene penge af stor vigtighed, hvad enten det er et fuldtidsarbejde, for de som er ude af uddannelsessystemet, eller som for største delen: et fritidsarbejde ved siden af skole og studier. Emnet er ikke beskrevet i kommunens oplæg, men indeholder en række problematikker i forbindelse med de ældste unges behov for at have en indkomst og kunne forbruge samtidig med, at de skal prioritere tiden med lektier, venner og fritidsinteresser. Søvn og hvile Denne søjle er som udgangspunkt alene forældrenes ansvar, og derfor uden sammenhæng med kommunens tiltag for børn og unge. Men da den er udgangspunktet for, at børn og unge er aktivt deltagende i de to øvrige søjler, er den ikke uden betydning i formuleringen af en børn og unge-politik. Fritid, kultur og sport Børn og unge er storforbrugere af sports-, fritids- og foreningsaktiviteter. Og kommunen er en væsentlig medspiller i forhold til de frivillige foreningers fysiske forhold og økonomi. På samme måde er foreningerne kvalitativt afhængige af de to andre søjler, dvs. det frivillige foreningsliv er afhængig af faktorer som: Børn og unges tid (fritidsarbejde, lektier, skoleprojekter, venner og familie). Børn og unges fysiske og mentale tilstand, når de dukker op til fritidsinteresser (har de fx fået ordentlig mad i løbet af dagen, har de fået nok hvile om natten, har de mulighed for at koncentrerer sig om den aktivitet, de kommer). Et barn eller en ung, som har problemer i skolen, har fx svært ved at koncentrerer sig i sit fritidsliv. Den største mangel ved kommunens diskussions oplæg er efter Århus Ungdommens Fællesråds mening, at oplægget er blottet for fritid udenfor kommunens institutioner. Dette på trods af at oplægget i sin indledning lægger op til en helhedsorienteret tilgang. 1 Modellen er en omskrivning af Ungdomsringens model for ungdomspolitik i kommunerne, udgivet af Ungdomsringen i Modellen er tilpasset den aktuelle diskussion i Århus Kommune side2

3 Fritidslivet med frivillige foreninger og kultur er på lige fod med skoler og uddannelse bærende for det samfundssyn og den demokrati opfattelse, som børn og unge udvikler, og som på længere sigt er fundamentet for det danske samfund i den form, vi kender i dag. Derfor er det af overordentlig stor vigtighed, at kommunen også tænker de mere uformelle kompetencer ind i en kommende børn og unge-politik. Her er det vigtigt, at huske det arbejde, de frivillige organisationer udfører for, at børn og unge er sunde og raske og i stand til at modtage indlæring i skoler og institutioner. Da Århus Ungdommens Fællesråd repræsenterer det idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde vil vi alene fokusere på søjlen Fritid, kultur og sport, om end vi forventer, at den samlede politik omhandler alle tre søjler. I det efterfølgende beskrives kommunens fire diskussionsområder i forhold til søjlen: fritid, kultur og sport side3

4 Læring og udvikling I Århus Kommune er der et stort antal samfundsengagerede/idébestemte børne- og ungdomsforeninger - foreninger der arbejder med børn og unge hele vejen gennem deres opvækst, fra de starter i skole til de bliver voksne mennesker. Disse foreninger er med til at danne børn og unge gennem en uformel læringsproces, der er med til at styrke børn og unge i vores samfund. Gennem denne uformelle læring opnår børn og unge kompetencer, de kan bruge i deres videre færden, hvad enten det er socialt eller professionelt. Børn og unge vælger frivilligt at komme i disse foreninger. Foreningerne udvikler og stimulerer børnenes indlæring gennem andre metoder og pædagogikker, end de er vant til i eksempelvis skolerne. Også erhvervslivet ser meget positivt på foreningsaktive børn og unge. Faktisk mener 82% af de danske erhvervsledere, at det er positivt, hvis en potentiel ny medarbejder er, eller tidligere har været, foreningsaktiv 2. Derfor bør Århus Kommune styrke foreningsarbejdet og derigennem medvirke til, at børn og unge udvikler sig med disse sociale og professionelle kompetencer. Det er vigtigt, at vi sikrer, at børn og unge har adgang til indholdsrige og lærerige fritidstilbud, men samtidig skal børn og unge også have ret til at holde fri med computere og vennerne. Børn og unge har også ret til frirum, hvor de kan reflektere over deres oplevelser gennem mindre forpligtigende fritidstilbud, og hvor de kan snakke med venner, der deler samme hobby og blive inspireret til nye og spændende ting. Århus Kommune bør anerkende børn og unges behov for frirum til at reflektere, uanset om dette gives i skolen, fritidslivet eller andre steder. I Århus Kommune må vi ikke glemme det fritidsliv, der er med til at udvikle og lære børn og unge, hvordan man agerer i et samfund, og gennem oplevelser skaber et godt socialt grundlag, der bygger på interesser frem for faste sociale systemer i skoleklasser. Det er vigtigt, at give børn og unge mulighed for at lære på deres egen måde ved hjælp af den pædagogik, der passer dem bedst. Mål for læring og udvikling: Børn og unge skal tilbydes en bred vifte af læringsmiljøer, hvor det anerkendes, at en aktiv fritid er lige så vigtig for læring som almindelige undervisningsforløb. Barnet og den unge bliver socialt kompetente og bevidste om, hvad de kan og vil. Børn og unge skal opleve demokratiet på egen krop ved at have indflydelse på og ansvar for beslutninger i fællesskabet. Indflydelse og ansvar skal passe til lyst, alder og udvikling. Sikre at barnet og den unge i dagtilbud, skole og fritidsliv får de udfordringer og succesoplevelser, der giver håb for fremtiden og lyst til at bidrage til samfundet. Sikre at forældre og lærere bliver bedre til at matche barnets og den unges fritidsinteresser med et tilbud, der matcher barnets eller den unges behov. Give børn og unge tilbud om fritidsaktiviteter, hvor de sammen med andre kan udvikle selvværd og lyst til engagere sig og tage udfordringer op. 2 Undersøgelse af erhvervsledere og frivillig foreningsaktivitet ; Dansk Ungdoms Fællesråd, 2006 side4

5 Trivsel og sundhed Det er Århus Ungdommens Fællesråds holdning, at hvis man vil lave en samlet plan for børn og unges trivsel i forbindelse med fritid, kultur og sport, må man inkludere både de fysiske rammer i børnenes hverdag, og hvorvidt børn og unge har mulighed for at være udhvilede og får ordentligt kost i løbet af dagen. Derudover skal man også huske på de mentale gevinster ved et aktivt fritidsliv. Forenings- og fritidslivet i Århus tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter til børn og unge i alle aldre, men for at børn og unge kan få optimalt udbytte af tilbuddene er de fysiske rammer i forbindelse med aktiviteterne nødt til at være i orden. Spejdere, der holder til i kælderlokaler uden ordentlige muligheder for at komme ud og bevæge sig, er på ingen måde omgivelser, der ligger op til et indbydende fritidsliv, hvor børn og unge udvikler sig i samspil mod andre. Når man arbejder for at børn og unge på uddannelsesinstitutioner færdes i et sundt klima, bør man også overføre denne tanke til de lokaler børn og unge færdes i resten af døgnet. Ligeledes er det nødvendigt at tænke på, hvordan børnenes hverdag kan hænge sammen, når det gælder kost og hvile. Ofte går børn direkte fra skole og videre til fritidsaktiviteter uden mulighed for først at komme hjem og få noget mad og hvile. Løsningerne på dette kan være mange fx. indførelse af en spisepause nummer to over middag eller afslapningstime med skolefritidsordningens yngste børn. Men trivsel og sundhed er mere end mad og fysiske rammer. Børn og unge skal også føle sig trygge i deres omgivelser, og de skal føle sig sikre på, at der er voksne, der støtter dem gennem barndommen og ungdommen og hjælper dem gennem den modstand, de møder. Ofte vil disse voksne være barnets forældre, men voksne fra skole, institutioner og fritidsliv kan også udgøre faste støtter. Mål for trivsel og sundhed: Børn og unge skal lære at tackle modgang og kriser og komme styrket ud af dem. Alle unge skal efter folkeskolen have en uddannelse eller et job, og en fritid, der giver dem livsglæde og livskvalitet. Børn og unge skal sikres trygge og sunde fysiske rammer i både skoletid og fritid. Børn og unge skal have tilbud om at købe sund mad og mulighed for afslapning, der gør det muligt at komme mætte og friske gennem en hel dags aktiviteter. Sikre at barnet og den unge møder troværdige rollemodeller, der kan fungere som vejvisere i den unges håndtering af svære situationer, gennem dialog om disse, og ledere som kan styrke den unge i at træffe egne beslutninger for fremtiden. Styrke offentligt ansatte og frivilliges kompetencer til at håndtere den modgang og de kriser børn og unge møder gennem livet, fx dødsfald i familien og skilsmisse. Sikre renovering og vedligeholdelse af de lokaler børn og unge færdes i, både i institutionsskole- og fritidsliv. Udvide mulighederne for at børn og unge kan købe sund mad i løbet af dagen også udover skoletiden. Skabe netværk hvor kommunes ansatte og foreningsfrivillige tæt på barnet og den unge deler viden og erfaring om børnenes trivsel og udvikling. side5

6 Rummelighed For ÅUF er det vigtigt at pointere, at rummelighed først og fremmest handler om, at alle har muligheden for at deltage og være en del af foreningslivet. Forsøget med fritidspas, som magistraten for kultur og borgerservice lancerede, er et skridt i den rigtige retning, ikke kun for at få integreret etniske minoriteter og udbrede kendskabet til det danske demokrati, men også gruppen af socialt udsatte etniske danskere. At være en del af foreningsfællesskabet er uden tvivl med til at styrke børn og unges identitet og give dem kompetencer, som de kan bruge resten af livet. Men fritidspas kan ikke gøre det alene. Rummelighed handler også om at gøre plads til forskelle og åbne op for mødet med andre kulturer og interesser. Børn og unges tolerance og forståelse styrkes i mødet med andre børn og unge, der ikke er som dem selv Mål for rummelighed: Børn og unge skal have ret til at deltage i fællesskaber, hvor der kan opstå tilknytning og venskaber. Børn og unge skal møde andre kulturelle- og sociale værdier end deres egne og lære at anerkende og respektere andres værdier. Børn og unge skal opleve, at deres meninger og holdninger blive taget seriøst samt opleve at have indflydelse på beslutninger, der betyder noget for deres hverdag og fremtid. - Tilbyde rammer og ydelser, der giver børn og unge lige muligheder for at udvikle og træne handlekompetencer, selvværd og selvstændighed. - Udbyde kurser hvor ansatte og frivillige tæt på børn og unge bliver kvalificeret til at tage hånd om problemer, der truer rummeligheden, fx konflikter, mobning og hærværk. - Lave projekter, der på længere sigt kan sikre, at børns og unges kontakt til andre kulturer ikke kun sker gennem medierne, fx ved at lave venskabsklasser mellem indvandrerdominerede skoler og skoler, der ikke har tosprogede elever. - Sikre at ansatte og frivillige i kontakt med barnet og den unge er uddannet til at indgå i dialog på barnet eller den unges vilkår, og bruge barnet eller den unges forslag og meninger konstruktivt. side6

7 Forældreinddragelse Forældrene er den vigtigste del af børn og unges liv. Derfor er det hensigtsmæssigt, at de inddrages aktivt i udviklingen af de tilbud, som skolerne, institutionsområdet og de frivillige foreninger arbejder med. Især er mange foreninger afhængige af den frivillige indsat forældrene yder pædagogisk såvel som organisatorisk. Men ligesom børn og unge har en aktiv og travl hverdag, er mange forældre også pressede for at få den moderne familie til at fungere. Derfor mener ÅUF, at det er vigtigt, at de forældre, der deltager aktivt i foreningslivet, ikke bliver overbebyrdet med administrative opgaver, men i stedet kan koncentrere sig om det direkte foreningsarbejde, som børnene og de unge får glæde af. Det skal være sjovt for forældrene at deltage i deres børns fritidsliv. Forældrene har hovedansvaret for deres børns trivsel. Dog er det ikke alle forældre, der har overskuddet til at deltage i skolebestyrelser eller være frivillige ledere. Der er børn og unge, hvis forældre ikke har ressourcerne til at tage det fulde ansvar for deres børns trivsel. Her er det vigtigt, at det offentlige tidligt træder til, så barnet forstyrres så lidt som muligt i sin sunde, naturlige udvikling. Derfor skal en børn og unge-politik for Århus kommune sikre, at forældre såvel som andre frivillige, der har indflydelse på børn og unges liv, tænkes ind i politikken. Mål for forældreinddragelse: Forældrene skal have mulighed for at være en større del af de aktiviteter børn og unge dyrker i fritiden. Kommunen skal såvel økonomisk som pædagogisk sikre, at børn og unge af ressourcesvage forældre får mulighed for at nyde godt af de mange fritidstilbud, der eksisterer. Tilbyde foreningerne hjælp til den administrative del af foreningsvirksomheden, så forældrene ikke belemres med administrative opgaver, ved at kommunen ansætter medarbejdere til disse opgaver som i fx København Kommune, Samarbejde mellem kommunen, ÅUF, Idrætssamvirket og andre interessenter om at lave forsøg med storebror-ordninger, hvor børn og unge af dårligt stillede forældre støttes i deres hverdag. side7