Analyse af amatørkulturen i Aarhus 2012

Transkript

1 Analyse af amatørkulturen i Aarhus 2012 Gennemført af samrådet for amatørkor, orkestre, teater og dans i samarbejde med Sport & Fritid, Aarhus Kommune

2 Side 2 af 33

3 Indhold Resume side 5 Indledning..side 5 Afgrænsning af undersøgelsen.side 6 Registrering af foreningerne.side 6 Foreningernes fordeling..side 7 Svarprocent og repræsentativitet..side 8 Medlemmer side 8 Danserne side 9 Eksempel 1: Folkedanserne.side 10 Kor og orkestre.side 11 Eksempel 2: Vokalgruppen SONO.side 11 Teatrene side 12 Eksempel 3: Stavtrupscenen..side 13 Medlemsmangel side 15 Forslag: Fælles indsats og de studerende side 16 Lokaleforhold.side 16 Pladsmangel side 17 Eksempel 4: Kom og Dans side 17 Depot og opbevaring side 18 Akustik side 18 Faciliteter...side 19 Usikkerhed..side 19 Offentlige optrædener.side 19 Eksempel 5: Vilhelmsborg Festspil.side 20 Samarbejde, udvikling og synliggørelse..side 21 Eksempel 6: Aarhus Garden..side 22 Samrådet.side 24 Side 3 af 33

4 Eksempel 7: Aarhus Studentersangere side 25 Lederudviklingspuljen..side 26 Hjemmesiden side 26 Eksempel 8: Spillemandslauget Østjyderne.side 27 Afslutning og konklusion side 28 Bilag.side 29 Side 4 af 33

5 Resume I forlængelse af sports- og fritidspolitikken har Sport og Fritid i samarbejde med Samrådet for amatørkor, orkestre, teater og dans (herefter Samrådet ) udarbejdet en kortlægning af amatørkulturen i Aarhus. Kortlægningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt de godt 150 foreninger, der eksisterer indenfor området, og giver en beskrivelse af de behov og problemstillinger, disse foreninger står overfor. Allerede inden undersøgelsens start har der været en formodning om, at udfordringerne hos amatørkulturen i Aarhus bl.a. ligger i mangel på medlemmer, synlighed og samarbejdet foreningerne imellem. Derfor har disse udfordringer også været fokuspunkter i undersøgelsen. Rapporten er bygget op omkring fokuspunkterne og suppleres med historier fra besøg hos i alt otte foreninger. Undersøgelsen viser som antaget, at der er en række udfordringer indenfor området. Problemstillingerne er imidlertid ofte af forskellig karakter og omfang alt afhængig, om den pågældende forening er indenfor teater, kor, dans eller orkester. Undervejs i analysen angives forslag til, hvordan man i forhold til nogle af områdets udfordringer kan forsøge at imødekomme disse og det er vurderingen, at der heri ligger pejlemærker for et fremtidigt udviklingsarbejde både i de enkelte foreninger og for Samrådet i særdeleshed. Indledning Amatørkultur omfatter aktiviteter indenfor teater, orkester, kor og dans. De bærende elementer er det foreningsbaserede fællesskab omkring en aktivitet samt glæden ved sammen at kunne skabe en flot forestilling, få et musikstykke til at lyde godt ect. Den århusianske amatørkultur er mangfoldig og rig og vidner om en levende og dynamisk kultur indenfor de fire hovedgenrer teater, orkester, kor og dans alle fire traditioner med rødder langt tilbage i historien. Med afsæt i sports- og fritidspolitikken er der blevet gennemført en analyse af området med henblik på at belyse områdets udfordringer og behov. Analysen rækker dog langt videre end en beskrivelse af områdets faktuelle udfordringer, idet den også rummer farverige og vedkommende beretninger om den livsglæde samt engagerede og lidenskabelige tilgang, som kendetegner mange af de aktive indenfor området sidstnævnte med afsæt i alt otte miniportrætter, som er resultatet af besøg hos otte foreninger. At amatørkultur handler om mere end selve aktiviteten formuleres meget præcist af teaterlederen på Stavtrupscenen Henning Lindberg: Teater handler om at fortælle historier sammen. Amatørteater handler dog i lige så høj grad om at dele hinandens historier uden for scenen. Amatørkulturen byder således på værdifulde oplevelser for dens aktive både i samværet omkring selve aktiviteten, men i høj grad også i kraft af de sociale fællesskaber som opstår Side 5 af 33

6 i forlængelse af aktiviteterne i foreningerne. Henning Lindberg fra Stavtrupscenen beskriver sammenholdet i foreningen som en form for reservefamilie: Lokale medlemmer har her et sted at bygge et kammeratskab op. Derudover får tilflyttere en slags reservefamilie, fordi vi er her alt den tid, vores job eller studier giver plads til. Amatørkulturen er således med til at skabe en værdifuldramme for mange borgeres fritidsliv. Amatørkulturområdet er via undersøgelsen selv med til at pege på en række centrale udfordringer indenfor området. Det drejer sig blandt andet om rekruttering, lokaleforhold og synlighed. Foreningerne er også i høj grad løsningsangivende i forhold til de udfordringer, som opleves. Gennemgående for analysen er dog, at såvel udfordringer og løsningsforslag er meget forskelligartede alt afhængig, om der er tale om en større eller mindre forening, om foreningen har egne eller er i lejede lokaler samt alderssammensætningen på medlemmerne i foreningen imellem. Endelig betyder de mangfoldige discipliner indenfor amatørkulturen, at udfordringerne kan opleves som meget forskellige selvom løsningen ofte ligger i at tænke på tværs af de forskellige retninger. Som for eksempel når et orkester, der mangler et publikum at spille for, retter henvendelse til den lokale danseklub og får et samarbejde i gang til glæde for alle parter. Afgrænsning af undersøgelsen Området inden for amatørkultur spænder bredt og kan i princippet inkludere alt fra kunstmaling og fotografering til teater og korsang. Feltet er i denne kortlægning afgrænset til kor, teatre, orkestre og dans. Dette skyldes for det første et ønske om at koncentrere sig om foreninger m.v., hvor en gruppe af personer har organiseret sig omkring deres interesse. De individuelle udøvere er derfor ikke omfattet af undersøgelsen. Endvidere foretages undersøgelsen i samarbejde med Samrådet, hvor medlemskredsen er afgrænset til kor, teatre, orkestre og dans. Områder som kunstmaling, film, fotografering, litteratur m.v. er derfor ikke med i denne undersøgelse. Ud fra Sport & Fritids foreningsregister, Samrådets medlemsregister og DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomheds medlemsregister er der fundet 151 foreninger, aftenskolehold, fonde mm., som er hjemmehørende i Aarhus Kommune, og som har aktiviteter indenfor de fire kategorier; kor, teatre, orkestre og dans. Foreningerne i DATS er taget med, idet DATS i samarbejde med AKKS Amatørernes Kunst og Kultur Samråd - i samme tidsperiode har igangsat en undersøgelse af amatørkulturelle netværksdannelser, bl.a. i Aarhus Kommune. DATS rapport findes på hjemmesiden Registrering af foreningerne 69 af de sammenlagt 151 foreninger er at finde i kommunens foreningsregister, hvilket betyder, at de er foreninger godkendt efter folkeoplysningsloven. Derudover fungerer flere amatørkulturforeninger som aftenskolehold og modtager tilskud i henhold hertil. Side 6 af 33

7 60% af foreningerne har svaret på spørgeskemaet og derved også på spørgsmålene om, hvor vidt de selv er bekendt med at være registreret som forening ved Aarhus Kommune eller ved Samrådet for amatørkultur. 13 af de foreninger, der findes på samrådets medlemsliste, svarer at de ikke ved, hvad samrådet er, og 3 af de foreninger, der er fundet via kommunens foreningsregister, svarer nej til at de er registreret som forening ved kommunen. Dette betyder ikke nødvendigvis at foreningerne ikke har ladet sig registrere eller blive medlem på et tidspunkt. Mange af foreningernes medlemmer er studerende og tilflyttere, hvorfor der sker en kontinuerlig udskiftning af bestyrelsesmedlemmer, der derfor ikke er bekendt med foreningens fulde historik. Dette ses yderligere i kraft af, at en del foreninger i parentes kommenterer ved ikke eller er ikke sikker til disse to spørgsmål. Til spørgsmålet om, hvorfor nogle foreninger ikke er registreret ved kommunen, eller hvorfor de fx ikke benytter sig af Samrådet og dets hjemmeside, svarer de fleste, at de enten ikke ved, det eksisterer eller ikke kan se fordelene ved at bruge det. Det skal dog nævnes, at ca. 10 foreninger er klar over, at de ikke lever op til folkeoplysningslovens kriterier, og derfor ikke er registreret ved kommunen. Stort set alle de adspurgte foreninger er dog medlem af en eller flere paraplyorganisationer som fx DATS, DAM Dansk Amatør Musik osv., som oftest opererer inden for et mere snævert felt (fx kun teater) end samrådet gør. Spørgeskemaet har ikke indeholdt et direkte spørgsmål angående andre paraplyorganisationer, men under spørgsmål angående kurser, økonomisk støtte, sparringspartnere osv. nævnes der en lang række amatørkulturelle paraplyorganisationer. Foreningernes fordeling De 151 foreninger, aftenskolehold m.v. er fordelt således: Fordelingen indenfor de forskellige genrer er følgende: 32 foreninger indenfor dans 27 teatre 32 orkestre 60 foreninger indenfor kor Side 7 af 33

8 Foreningerne er registreret på denne måde: Antal foreninger/aftenskolehold opdelt på, hvor de er registreret. F.eks. er der 69 ( ) amatørkulturforeninger i foreningsregistret ved Aarhus kommune. Svarprocent og repræsentativitet Analysen i denne undersøgelse er baseret på en kombination af en spørgeskemaundersøgelse og et personligt besøg hos otte af foreningerne. 88 ud af 151 foreninger har svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på ca. 60%. Det er vanskeligt at vurdere, om svarene er fuldt repræsentative for området. Der kan muligvis være en tendens til, at det er de største og mest velfungerende foreninger, som har svaret på undersøgelsen. Det kan ikke udelukkes, at nogle af de foreninger, som ikke har svaret, ikke længere eksisterer. Undersøgelses resultater må derfor tages med et vist forbehold. Amatørkulturen er et yderst dynamisk miljø, og svarene på spørgsmålene tegner et billede af den virkelighed, der har været på det pågældende tidspunkt. De otte besøgte foreninger har vist sig generelt at være succeshistorier og er derfor blevet til de gode historier. Disse historier er placeret løbende i rapporten i form af selvstændige bokse, og kan derfor læses uafhængigt af resten af teksten. Medlemmer De 88 foreninger m.v., som har svaret på spørgeskemaet, har tilsammen ca medlemmer, heraf er ca. 900 registreret som passive medlemmer. På den baggrund kan det anslås, at der i alt er ca medlemmer, heraf ca aktive medlemmer, i de 151 foreninger m.v. inden for kor, orkester, teater og dans i Aarhus Kommune. Side 8 af 33

9 Aktive medlemmer fordelt på de 4 områder, anslået: Dans Kor Orkestre Teater I alt En markant og gennemgående tilbagemelding i spørgeskemaerne er, at 59% af foreningerne udtrykker, at de mangler medlemmer. Nedenfor skal vi se på et mere detaljeret billede af denne udfordring, hvor de fire aktivitetstyper bliver beskrevet hver for sig. Da billedet ser nogenlunde ens ud for korene og orkestrene, vil disse to områder blive beskrevet under samme afsnit. Danserne 19 ud af 32 danseforeninger har svaret på spørgeskemaet Antal besvarelser Andel som mangler medlemmer Antal aktive medlemmer pr. forening, gennemsnit Danseforeninger Heraf folkedansere 19 63% % 30 Ud af de 19 danseforeninger, som har svaret på spørgeskemaer, er der 11 foreninger, der beskæftiger sig med folkedans. Alle 11 folkedanserforeninger angiver, at de mangler medlemmer. Gennemsnitsalderen i de pågældende foreninger ligger i nærheden af 60 år, og der er stort set ingen tilgang af nye medlemmer. I de helt små folkedanserforeninger, hvor medlemstallet ligger mellem 10 og 20, kan blot få afmeldinger være en udfordring ved øveaftenerne. Der skal være mindst 16 dansere, for at det rigtig kan lade sig gøre at danse. Folkedanserforeningen Dans med Os er en sammenslutning af to mindre folkedanserforeninger, der netop på grund af manglende medlemmer har valgt at slå sig sammen. Derudover har de udvidet foreningens danserepertoire til også at inkludere den amerikanske dans linedance, der ikke kræver en partner. Dette har resulteret i, at de i dag er oppe på over 60 medlemmer. Formand for Dans med Os, Martin Søballe, ønsker dog stadig et større medlemstal og planlægger derfor en hvervekampagne i samarbejde med Sammenslutningen for Folkedansere i Aarhus og opland. Kampagnen kommer også til at inkludere andre folkedanserforeninger fra Aarhus. Foreninger, der tilbyder linedance, har generelt større held med at lokke medlemmerne til. I en forening som Dansebacillen, der kun tilbyder linedance, ligger medlemstallet mellem 90 og 100, hvilket ifølge foreningens formand Bente Sørensen blandt andet skyldes den lette tilgang til linedansen, hvor man ikke skal danne par og kvadriller eller have noget bestemt tøj. Side 9 af 33

10 Swing og Rock n roll foreningen Kom og Dans tilbyder på samme måde danseaftener, hvor man ikke behøver at medbringe hverken partner, tøj eller erfaring, da de har hold på alle niveauer. Genren er swing og rock n roll, og dansepartneren bliver skiftet ud hvert 5. minut. Tilgangen til holdende er så stor, at Kom og Dans nu mangler egnede lokaler. Eksempel 1: Folkedanserne Bodil Andersen har danset folkedans i over 30 år Når blodet ruller og sveden hagler, ved man hvorfor man ikke blev hjemme foran fjernsynet, og det er dejligt med en aktivitet, man kan have sammen med sin ægtefælde. Bodil er formand for Lystrup Kvadrillen, der danser folkedans hver torsdag i Elsted beboerhus i Lystrup. Indtil for nylig dansede endnu et hold folkedansere, Lystrup og Omegns Folkedansere, hver tirsdag i det samme beboerhus, men på grund af manglende økonomi og medlemmer, har de været nødt til at lukke ned. Lystrup Kvadrillen starter dog op igen til september og bliver ved så længe, de kan. Begge foreninger har været økonomisk afhængige af et årligt tilskud på ca kr., som har bestået af kommunalt aktivitetstilskud til alle medlemmer over 60 år. Efter de har mistet dette tilskud, har foreningerne måtte sætte kontingentet op, hvilket har givet et medlemsfald. Derudover har lån af salen i beboerhuset været gratis indtil nu, men af økonomiske grunde er husrådet for Elsted Beboerhus nødt til at kræve betaling for lån af salen. Lystrup og Omegns folkedansere har derfor ikke haft medlemmer eller økonomi til at fortsætte og har derfor valgt at lukke. Lystrup Kvadrillen har fået to nye dansepar og sat det månedlige kontingent op til 100 kr., hvilket er grunden til, de vælger at forsætte i mindst et år endnu. Det er tidligere forsøgt at lægge de to foreninger sammen, men det har af praktiske årsager ikke kunnet lade sig gøre. Lystrup Kvadrillen ved endnu ikke, hvor meget de kommer til at betale for leje af salen, men Bodil har stor tiltro til, at husrådet vil støtte dem så meget, de overhovedet kan. Husrådet søger fonde konstant, og de samlede kr. til et nyt gulv i salen. De gør et kæmpe stykke arbejde, og sådan en opbakning er den bedste motivation til at vores gamle ben danser videre. Derudover har foreningen også et tæt samarbejde med spillemandsorkestrene, der spiller til både danse- og øveaftener. Al folkedans foregår til live orkestermusik, hvilket kombineret med det tætte sammenhold parrene imellem, giver et helt specielt samvær og nærvær til folkedansen. Det er dog ikke økonomien alene, der gør overlevelsen svær for Lystrup Kvadrillen. Der eksisterer også en generel mangel på medlemmer, da de nuværende medlemmer er i pensionsalderen alle sammen, og tilgangen af nye og yngre medlemmer er meget lille. Foreningen er dog godt i gang med udarbejdelse af nyt PR-materiale, hvor ordet folkedans ikke kommer til at indgå, da de er bange for, at det er dette gamle ord, der skræmmer folk væk. Materialet skulle være klar til august, og selvom Bodil har sine tvivl i forhold til materialets effekt, håber hun på det bedste. Side 10 af 33

11 Kor og orkestre 37 ud af 60 kor har svaret på spørgeskemaet 19 ud af 32 orkestre har svaret på spørgeskemaet Antal besvarelser Andel som mangler medlemmer Antal aktive medlemmer pr. forening, gennemsnit Kor 37 54% 25 Orkestre 19 63% 35 De fleste kor og orkestre leder efter medlemmer med specifikke egenskaber. F.eks. en ny violinist eller en mand med en dyb basstemme. Halvdelen af de kor, der mangler medlemmer, kommenterer yderligere, at det især er herrestemmer de søger. Derudover ønsker mange også yngre medlemmer, da gennemsnitsalderen i kor som f.eks. Arosantus Koret og Højbjergkoret er op i mod de 60 år. Hos orkestrene er det mere varieret, og de søger alt fra bassister til fløjtespillere. Derudover kan det være svært at være med i et kor eller et orkester, hvis man ikke er på det samme niveau, hvorfor mange foreninger er nødt til at holde auditions, når de optager nye medlemmer. På spørgsmålet om hvorvidt foreningen er åben for alle, uddyber over 60 % af alle foreningerne deres svar med en form for betingelse eller krav som f.eks. personen skal kunne læse noder eller vi optager kun piger, da vi er en pigegarde osv. Vokalgruppen SONO synger korsatser lavet specielt til deres kor, hvor stort set alle medlemmer får deres egen stemme og egen mikrofon, hvilket kræver både node- rytme- og musikforståelse på et relativt højt niveau. Koret holder derfor optagelsesprøver. Eksempel 2: Vokalgruppen SONO Det betyder utrolig meget, at man ser professionel og tjekket ud på scenen, det gir lige det ekstra pift, der skal til. Vokalgruppen SONO brander sig selv ved at have et modeudvalg, der bl.a. koordinerer korets stil, når de er ude at synge. SONO er et aftenskolekor, der synger rytmisk vokalmusik a capella på et højt niveau. Hver tirsdag øver de i FO huset i Vester Alle i Aarhus. Udover almindelige øveaftener bruger koret meget tid på at skabe deres eget udtryk ved selv at lave korarrangementer (noder, stemmer), der er skræddersyet til koret og dets sangere. egen stemme fremhævet. Dermed er det nemmere at lære sangene. Det store arbejde har ofte vist sig at kunne betale sig. Via en konkurrence på facebook, vandt koret i 2010 muligheden for at synge til en Tina Dickow koncert, hvor koret sang sammen med den danske sing and songwriter på Jazz House i København. Efterfølgende inviterede Tina Dickow koret med på scenen til en åbningskoncert til Aarhs Festuge. Alle deltagere i koret får arrangementet med hjem i form af en midifil, hvor man kan få et program til at afspille de forskellige stemmer, så man kan høre sin Side 11 af 33

12 Til korets cd-release sidste år på spillestedet Atlas, betalte de selv kr. for leje af lokalet inkl. lydmand. Med entrépriser mellem 50 og 80 kr., løb arrangementet rundt uden underskud for koret. Med leje af udstyr, transport osv. koster det koret ca kr. at tage ud til et arrangement, når de f.eks. bliver hyret til privatfester eller enkeltkoncerter. Koret tager kr. i honorar for sådan et arrangement, alt efter hvor stort det er. Overskuddet går til udstyr, hjemmeside, PR mm. Niveauet i SONO er højt, men vi er stadig en frivillig forening med generalforsamling og kampvalg. Mille Sigsgaard kom med i koret i Hun er uddannet fra musikkonservatoriet i Aarhus og underviser til daglig i samspil på en højskole i Vejle. Jeg kan jo sagtens dirigere et kor og tjene penge på det, men at være med i SONO giver mig et fristed, hvor jeg ikke skal være på, men bare kan få lov at synge og stadig udvikle mig. Koret ejer 22 mikrofoner, én til hver i koret, der også benytter dem til almindelige øveaftener. Man spiller jo heller ikke rockmusik på en spansk guitar. forklarer dirigenten Tine Ohrt Højgaard og fortæller, at de derudover også selv ejer lydpult, mixer, kabler m.m. Det højner i høj grad glæden ved at være med i koret, men det giver også det ekstra spark til niveauet, så vi kan tillade os at hæve prisen på entré og honorarer til koncerter, og så løber det rundt i sidste ende. Derudover har koret med held bl.a. søgt fonde via paraplyorganisationen SYNG til cd-produktion og ved Tuborgfondet til mindre specifikke projekter. Orkesterkontoen ved Aarhus Kommune er også forsøgt, men da koret udelukkende spiller covermusik, var der ikke noget at hente her. Teatrene 13 ud af 27 teatre har svaret tilbage på spørgeskemaet Antal besvarelser Andel som mangler medlemmer Antal aktive medlemmer pr. forening, gennemsnit Teatrene % 40 Når det gælder den konkrete udøvende del af teatret, nemlig den at stå på scenen eller være instruktør osv., er teatrene den gruppe, der er mindst ramt i forhold til mangel på medlemmer. Dog er teater en meget ressourcekrævende genre og udfordringen ligger her i at skaffe frivillige til alle de ekstra poster som scenograf, kostume, scenetekniker osv. Det er derfor tidskrævende at være med i et amatørteater, da man ofte er nødt til at have mange flere funktioner end den udøvende funktion på scenen. Det har derfor også her vist sig som en god idé at slå flere foreninger sammen til én stor for derved at benytte sig af hinandens ressourcer. Side 12 af 33

13 For at dele både medlemmer og teknisk udstyr som lys og lyd har Mårslet Revyen og Beder/Malling Revyen ( spiren ) valgt at spille deres årlige forestilling forskudt af hinanden forår/efterår. De mindre lokale amatørteatre er ligesom folkedanserne også ramt af for få yngre medlemmer. Manglen på yngre kræfter har betydet, at bl.a. Tranbjerg Amatørteater og Elstedhøj Revyen begge har valgt at holde deres sidste forestilling i 2012, da energien ikke længere er til at køre det videre. Til gengæld er der også teatre, der har så mange frivillige og nye idéer, at det kan være svært at finde økonomi og lokaler til det. Her i blandt er f.eks. Musical Syd, der fokuseret arbejder med talentudvikling af unge mellem 14 og 25. En del af disse er gennem årene gået videre til skuespillerskolen, musikkonservatoriet eller musicalakademiet. Det er derfor eftertragtet at være med, men økonomien sætter en begrænsning, da det ifølge formanden Kai Pedersen er blevet svære at få fondsmidler og støtte. Et andet eksempel på en teaterforening, der har mange jern i ilden er Stavtrupscenen. Udover de 50 aktive medlemmer, der hvert år sætter fire forestillinger op på scenen, har teatret under ledelse af Henning Lindberg ambitioner om også at varetage mere sociale projekter som bl.a. et rollespilsprojekt for børn samt optagelse af praktikanter fra Aarhus tekniske skole, da praktikanterne er for uerfarne til de professionelle teatre. Eksempel 3 Stavtrupscenen kammeratskab op. Derudover får tilflyttere en slags reservefamilie, fordi vi er her alt den tid vores job eller studier giver plads til, og fordi teater er så intimt. Hvis man skal kysse en medspiller på scenen den ene dag, er der helt naturligt åbnet op for dybere samtaler og hjælp til flytninger osv. uden for scenen en anden dag. Teater handler om at fortælle historier sammen fortæller Henning Lindberg, teaterleder på Stavtrupscenens amatørteater, i pausen mellem onsdagsprøverne. Amatørteater handler dog i lige så høj grad om at dele hinandens historier uden for scenen. Henning Lindberg sender fadet med hjemmebagte fastelavnsboller videre rundt om kaffebordet i teatrets køkken, og tilføjer: Jeg har jo været gift med alle kvinder på holdet! Altså på scenen. På Stavtrupscenen er de frivillige i øjeblikket i gang med prøverne til forestillingen Tosserier på Halfdansk, skrevet og instrueret af Bjarne Johnsen. Dog med lån af et udvalg af Halfdan Rasmussens tekster og sange. Med fire årlige forestillinger er de 50 aktive medlemmer i gang ca. 4 aftener om ugen stort set året rundt. Lokale medlemmer har her et sted at bygge et På Stavtrupscenen skal der være plads til alle, men alle fagområder fra scenografi til skuespil tages på samme tid seriøst. Henning Lindberg er til daglig afdelingsleder ved Det levende museum i Den Gamle By og har rig erfaring med både instruktion og tekstskrivning til teater. Derudover er han gammel Side 13 af 33

14 håndarbejdslærer og kan for ca kr. pr. forestilling, forvandle gangsterkostumer fra 30 erne til barokkostumer fra 1700-tallet. Sammen med den headhuntede scenograf og udstiller på Aarhus Teater, Jytte Jensen, og den godt udnyttede gamle skolebygning, danner de og dygtige håndværkere og teknikere en nærmest professionel ramme både for dem selv, men også for amatører på alle niveauer. Alle, også scenografer og håndværkere, bliver tilbudt mindst én rolle om året. De er velkommen til at takke nej, men scenen er for alle og ikke én elitegruppe. Fx alle stolene derovre udskiftes konstant pga. udlån til skoler og andre teatre og så kommer der nye ind via donationer. Kasserne med gardiner har der også været mange flere af, men dem låner Den Gamle By i øjeblikket til et af deres egne projekter. Ud over de 50 aktive medlemmer, har stavtrupscenen over 100 passive medlemmer, der jævnligt bliver opdateret via teatrets månedlige blad Under Egen. Bladet fungerer bl.a. som invitation til forestillinger og informerer samtidig også om jubilæer og teatrets andre aktiviteter. Stavtrupscenen er ikke blot det lokale teater, men huser også gerne andre kulturelle arrangementer som f.eks. forældremøder for daginstitutionerne eller Lokalhistorisk Forenings aktiviteter. Til disse arrangementer er det teatrets frivillige, der både står for klargøring og rengøring af lokalerne, samt hvad der ellers måtte være brug for af hjælp. En stor del af alt vores scenografi og rekvisitter er doneret af lokale folk, der gerne giver sig tid til at kigge forbi med tingene, og derfor støtter vi naturligvis også andre gode initiativer i Stavtrup og omegn. Henning viser rundt på teatrets snævre loft, hvor pladsen er udnyttet til mindste kvadratcentimeter af tøj fra alle tidsaldre, sære hatte og organiserede kasser med mindre rekvisitter som fx telefoner fra 40 erne og hornbriller fra 70 erne. Fra loftet fører en smal folde-ud-trappe op til et endnu mindre loft, der med sine skrå vægge og gamle bjælker huser teatrets scenografi; en stor samling af ren nostalgi og velbevarede møbler lige fra gamle radioer til store fine skriveborde og sofaer. Rigtig meget af vores scenografi låner vi ud til andre teatre eller til de lokale skolers egne teateropsætninger eller kreative projektopgaver. Henning peger og fortæller, og det virker som om han kan huske, hvor hver en ting kommer fra. På en hylde står en underlig rekvisit; et maniquinhoved buret inde i et fuglebur: Ja, det er jo så nogen af de unge menneskers påfund til én af forestillingerne. Jeg forstår ikke selv helt, hvad det skal forestille, men det illustrerer det gode ved at have unge mennesker i foreningen, de skubber til dig, så du ikke bare falder ind i rutiner og kaffe hver tirsdag og julefrokost første weekend i november. Derfor tager vi også glædelig imod unge og friske praktikanter. Stavtrupscenen har et ønske om at være en fritidsaktivitet for unge mennesker, der gerne vil lave noget andet end sport, men også til ældre mennesker, der ikke har noget at lave og måske føler sig ensomme. De har tidligere taget initiativer til et rollespilsprojekt for de unge og en seniorproduktion for de ældre. Seniorproduktionen foregik i samarbejde med Koldgården, ældrecenter i Hasselager, hvor Stavtrupscenen bidrog med en dramatiker, en instruktør, en sufflør og en tekst til de ældre, hvilken de så kunne opføre på ældrecentret. Fremover kunne de tænke sig at hive seniorerne ind på Stavtrupscenen, så de har mulighed for at komme ud og prøve skuespillet af i et rigtigt teatermiljø. Der ligger dog et transportproblem i kraft af, at nogle af de ældre er lettere Side 14 af 33

15 gangbesværet, og derudover er der nogle tvivlspørgsmål angående forsikring i tilfælde af uheld. På samme måde er der også et par hindringer i forhold til rollespilsprojektet. Vi har en ny ung studerende fra Ebeltoft med masser af erfaring indenfor rollespil klar til at starte projektet op. Problemet er, at han vil blive nødt til at aflyse en del gange pga. studier og fritidsarbejde, og det giver for mange uregelmæssigheder for forældre, der fx regner med pasning af deres børn tirsdag eftermiddag. På den måde er frivilligt arbejde meget skrøbeligt. Til de faste fire forestillinger om året mangler Stavtrupscenen dog ikke frivillige. Er man først blevet en del af stedet, forlader de os sjældent, med mindre de skal flytte langt væk, eller hvis de dør. Sker dette, er der oftest nogen, der kender nogen, og så har vi hurtigt dem, vi skal bruge igen. Medlemsmangel Der eksisterer altså en generel udfordring i at skaffe medlemmer til foreningerne, og især i at lokke yngre medlemmer til. Her tyder alt på, at det kan være gunstigt at nytænke foreningens koncept eller ikke være bange for at ændre lidt på de gamle rammer og traditioner. At slå mindre foreninger sammen, som folkedanserne og teatrene har gjort, giver i princippet ikke en tilgang af nye medlemmer, men det gør, at de medlemmer der nu engang er, får mere ud af hinanden. Derudover kan der eksperimenteres med at skrue op eller ned for bredden af sit foreningskoncept. Der kan være fordele ved både at udvide sit koncept som folkedanserne, der har inkluderet linedance, men også ved at snævre konceptet ind til noget konkret, som vokalgruppen SONO har gjort. Det varierer selvfølgelig fra forening til forening hvilken vej, der skal skrues, drejes og nytænkes, men små interne ændringer kan somme tider gøre mere end flere opslag, annoncer og hvervekampagner. Over 60 % af de foreninger, der mangler medlemmer benytter ret dyre metoder som annoncering, lokalaviser og større omfang af opslag af plakater til at tiltrække nye medlemmer. Mange kommenterer, at disse metoder stort set ikke virker i forhold til offentlige optrædener eller personlig kontakt. Side 15 af 33

16 Forslag: Fælles indsats og de studerende Der skal en indsats til for at gøre foreningerne mere synlige. Det kan være svært for mindre foreninger at finde tid og ressourcer til at gennemskue, hvor de skal gøre sig synlige henne. Næstformand i Samrådet for kor, orkestre, teater og dans, Henning Lindberg, har foreslået, at foreningerne på en eller anden måde kommer ud til de mange nye studerende, der hvert år kommer til Aarhus. Der er derfor i samarbejde med Samrådet lagt et forslag på bordet, der skal forsøge at få fat på de studerende ved en fælles indsats, der dermed tilgodeser både store og små foreninger. Forslaget er en årlig todelt indsats. I foråret sendes et standardbrev eller mail ud til alle foreninger, der skal følge op på om foreningen stadig eksisterer, en kort beskrivelse af foreningen og opdaterede kontaktinformationer. Disse oplysninger opdateres i en tilsvarende liste på Samrådets hjemmeside. Sidst i august, i forbindelse med studiestart sendes et standardbrev ud til udvalgte studievejledere med info om samrådet, foreningerne og hjemmesiden, som de pågældende vejlederne kan lægge på de forskellige uddannelsers intranet. Derved får de studerende information om byens rige kulturliv og et godt sted at starte et nyt netværk med andre, der har samme interesser. Lokaleforhold 41 foreninger låner lokaler ved kommunen. 16 foreninger ejer selv deres lokaler eller lejer hos private udlejere. 33 foreninger låner lokaler ved kirker, FO, gymnasier, universiteter, forsamlings- og beboerhuse, lokalcentre, klostergadecentret og postcentret. 30 ud af 88 har kommentarer til mangler i forhold til lokaler. Her ses et forhold mellem antal af kommentarer, og hvad de drejer sig om. Mangler ved lokaler Antal Pladsmangel 13 Dårlig akustik 3 Usikkerhed om bibeholdelse 4 Mangelfulde faciliteter 11 Ikke handicapvenlig 1 Har ikke samme lokale hver uge 3 Mangler depot til opbevaring 6 Økonomisk for dyrt 4 Der er ingen tvivl om, at egne faste lokaler og dertilhørende opbevaringsrum er en luksus, som alle foreninger ville nyde godt af. For mange foreninger er det dog ikke et afgørende incitament for at skabe et kreativt miljø. Ca. 40 % af de adspurgte foreninger er i bund og grund tilfredse med deres lokaler. Mange betegner endda lokalerne som helt perfekte til deres forening og føler sig privilegeret over at have et sted, hvor de kan dyrke det, de brænder for og skabe et socialt netværk. Side 16 af 33

17 Pladsmangel Med scenografi, rekvisitter, kostumer osv., kræver det godt med plads at lave teater. Et eksempel er Bering Amatør Teater, som hvert forår aktiverer ca. 50 unge mennesker. De deler et forsamlingshus med op til flere forskellige gymnastikhold. Der er ikke et opbevaringsrum til rekvisitter og kulisser, og det er derfor svært at genbruge fra tidligere forestillinger, hvilket har en økonomisk konsekvens. Derudover kan produktionen af scenografi og rekvisitter først gå i gang to uger inden en forestilling, da lokalet til hverdag bruges af mange andre. I modsætning til Bering Amatør Teater har Stavtrup Amatørteater et hus for sig selv. Med flere etager er det muligt at opmagasinere både rekvisitter, scenografi og kostumer til flere historiske epoker, hvilket er en stor fordel for teatret, også økonomisk. Herudover kommer denne opmagasinering også andre amatørteatre og skoler til gode, da de gerne låner ud. Vilhelmsborg Festspil er dog et eksempel på en forening, der hvert år formår at sætte en kæmpe produktion op, selvom de ikke har faste øvelokaler, men øver på forskellige skoler i hele prøveperioden. Kor, orkestre og danseforeningernes mangel på plads er generelt ligefrem proportional med antallet af medlemmer. Kom og dans har de sidste par år oplevet en eksplosiv vækst i forhold til medlemmer, og det kniber derfor med lokaler, der er store nok. Eksempel 4 Kom og Dans Fredagsfest med dans og musik og uden alkohol er én af de ting Kom og Dans i Aarhus tilbyder sine medlemmer, hvilket mange unge finder rigtigt attraktivt. Jeg har flere gange hørt medlemmerne på ungdomsholdene snakke om, hvor befriende det er at have et alternativ til drukfesterne fredag aften. Spejder og anden sport er hyggeligt, men det er knap så festligt som at danse til fed musik leveret af seje DJ s. lyder det fra Hanne Jacobsen, instruktør for ét af ungdomsholdene i Kom og Dans. Kom og Dans er et koncept, der oprindeligt stammer fra Norge. Konceptet går i alt sin enkelthed ud på at danse swing og rock n roll, uanset alder og niveau, og man behøver ikke selv at medbringe partner, sko eller tøj. Man kommer som man er. Der er fire voksenhold med i alt 183 medlemmer og tre ungdomshold med ca. 98 medlemmer på forskellige niveauer, der starter ved nybegyndere. På Skovvangskolen er der dog ikke plads til at have et 4. niveau og elitehold for de unge om tirsdagen, der derfor må danse med de voksne på Rosenvangskolen om onsdagen. Hvis jeg må drømme lidt, ville det optimale være et sted med fire sale, hvor alle hold kan øve samme aften og møde hinanden. Derudover skulle der være et slags køkken eller fællesrum, hvor man må opholde sig efter kl. 22, eller også skulle stedet ligge i midtbyen, så man kan benytte sig af cafélivet efter Side 17 af 33

18 træningen. forklarer formand Rikke Hartmann, idet hun rækker an med hjemmebag og elkoger på gulvet foran ribberne i gymnastiksalen på Rosenvangskolen. Man kan sagtens mødes bagefter til et glas rødvin, men for os er det sociale samvær og glæden ved at danse det vigtigste. Man kan nu også blive helt beruset af at danse med alle de dejlige mænd. Solvej Matthiesen er kommet med i Kom og Dans, fordi foreningen ifølge hende ikke er så ungdomsfikseret som mange andre danseforeninger, og fordi alle danser med alle, når man på øveaftener skifter partner hvert tiende minut. Jeg har aldrig følt mig så velkommen, som jeg gør her, og jeg bliver drøn glad af at danse. Én fredag i hver måned afholder foreningen gerne danseaften i aulaen på skolen i Skt. Anna Gade. Her har alle en chance for at afprøve de nyeste trin og lære hinanden bedre at kende. Reglerne er simple; bliver man budt op til dans, siger man ja, og festerne er alkoholfri. Kom og Dans tilbyder et miks af undervisning og fri dans. Til øveaftenerne hver tirsdag og onsdag er der til hvert hold tilknyttet en eller to frivillige faste instruktører, hvorimod der til fredagsarrangementerne gerne gives plads i økonomien til at betale en ekstern instruktør til at undervise først på aftenen, så også helt nye medlemmer kan være med senere på aftenen. Eksterne instruktører og lån af lokaler på Skt. Annagade skolen dækkes via kontingenter og entré samt salg af mad og sodavand til danseaftener. Depot og opbevaring Flere foreninger benytter sig af scenografi, instrumenter, nodebøger, stativer, teknik og andet udstyr til deres aktiviteter, hvilket kan være besværligt og sommetider umuligt at skulle slæbe frem og tilbage. Mange af foreningerne udtrykker derfor et ønske om mulighed for at få et skab eller et depotrum i forbindelse med deres øvelokale. Århus Brass Band øver hver uge på Skovvangskolen, hvor de har fået deres eget depotrum i kælderen ved selv at tage kontakt til skolen og forhøre sig. Akustik For korene er akustikken i øvelokalerne lige så vigtig som akustikken til koncerterne. Nydelsen af at synge i et kor er at få det til at lyde pisse godt, og da vi tilbringer langt mere tid i øvelokalerne end til selve koncerterne, betyder det utrolig meget, at akustikken i øvelokalerne er rigtig god. Ellers gider folk ikke. Det er dog ikke kun korene, der deler denne holdning. Både dansere, orkestre og teatre benytter sig af musik og lyd, og giver rummet alt for meget eller for lidt genklang, lyder det decideret dårligt. Det er dog relativt få foreninger, der klager over akustikken i deres lokaler, og det lader derfor ikke til at være et større problem. Men mange foreninger med andre lokaleproblemer bemærker, at de hellere vil være i deres nuværende lokaler, hvor akustikken er god, Side 18 af 33

19 end at få et større lokale med et stemt klaver, hvor akustikken er dårlig. Af samme grund optræder korene oftest i kirker. Faciliteter Mangelfulde faciliteter i de forskellige lokaler er alt fra et ønske om flere parkeringsmuligheder i Klostergade til ønsker om at få klaveret stemt i Beboerhuset i Skt. Anna Gade. Aarhus Mambo Klub mangler spejle og omklædningsrum, da holdet efter dem bogstavelig talt står oven i dem. Det mest hyppige facilitetsproblem er dog klavererne. Klostergadecenteret, Skt. Anna Gade Beboerhus og musiklokalet på Hasselager Skole er blot tre af de steder, hvor der enten ikke er et klaver, eller hvor det trænger til at blive stemt. Både kor, orkestre, dansere og teatre benytter sig af disse klaverer. Når foreningerne mødes, er det som tidligere nævnt i lige så høj grad for at hygge sig og socialisere med foreningens andre medlemmer, som det er pga. det faglige. De fleste foreninger har små traditioner med kaffe og kage eller en sang i pausen, eller inden de går hjem. Især foreninger på skolerne i de mindre byer, ønsker adgang til et mindre køkken, også efter kl. 22, hvor skolerne egentlig skal være forladt, da de ikke har adgang til caféer og andet byliv, som man har det inde i centrum. Usikkerhed Til større danseaftener benytter Kom og Dans aulaen på Skt. Anna Gade Skole. Fire andre foreninger inden for amatørkulturen benytter sig ligeledes af aulaen og er derfor påvirket af den planlagte nedrivning i Foreningerne, det drejer sig om, er Cantilenakoret, Aarhus Mambo Club, Harmoniorkestret TONICA og Aarhus Harmonikaklub. I denne forbindelse har Cantilenakoret givet udtryk for, at det vigtigste er at vide, hvor de står; hvorhen og hvornår de helt præcist skal flytte. Usikkerheden virker ifølge Bodil Nielsen, formand for Cantelinakoret, demotiverende for foreningen og kan føre til medlemsflugt. Flere foreninger, som fx Åbyhøj Amatørteater, giver udtryk for, at den generelle usikkerhed omkring deres lokaler er demotiverende, da planlægning af aktiviteter ofte foregår et år eller to frem. Information og kommunikation er derfor vigtig. Offentlige optrædener 34 % har slet ikke eller næsten ikke optrådt de sidste seks måneder. 32 % udtrykker et ønske om flere muligheder for optrædener. 5 % optræder aldrig De fire mest populære steder at optræde, og hvor mange %, der benytter sig af disse steder. Kirker Lokalcentre Den Gamle By Aarhus Festuge Side 19 af 33

20 33 % 20 % 11 % 10 % Herudover kan nævnes: Egne lokaler, Eventen: Verdens Billeder, gågaden, skoler, Musikhuset, kulturnat, Tivoli Friheden, Tangkrogen, Ridehuset, Velkomst af krydstogtskibe m.m. Koncerter og andre optrædener er mindst lige så vigtige som den ugentlige aktivitet, da det øger motivationen og giver en fælles succesoplevelse. Der er mange måder, hvorpå foreningerne kan lave offentlige optrædener. Det kan være alt fra større byevents til intime og/eller lokale arrangementer. Som oftest er amatørkulturen dog enten forbundet med noget lokalt eller traditionelt, hvorfor man må huske at synlighed også er lokal synlighed. Størstedelen af foreninger, der efterspørger flere optrædener, er kor og orkestre. Formanden for koret Voicebox, Louise Bolani, forklarer, at de kæmper om koncerterne, men det er svært at få en fod indenfor, når der er så mange gode kor i Aarhus som fx SONO, vox 11 og Vocal Line. Arosantus Koret er begyndt at opsøge koncerter i andre kommuner, da de også finder det svært at få koncerter i Aarhus Kommune. Flere respondenter kommenterer på det høje niveau inden for aarhusianske kor. De fleste har dog stadig faste aftaler med mindre steder som kirker og lokalcentre, hvor de gerne optræder 2-3 gange om året, oftest i forbindelse med højtider som jul og nytår. Eksempel 5 Vilhelmsborg Festspil Efter sit første år som studerende og tilflytter til Aarhus, trængte Jeanette Mandal til at udvide sit netværk. I hjembyen Slagelse havde hun flere gange medvirket i amatørteater, så hun tog computeren frem og skrev amatørteater aarhus i søgefeltet på Googles startside og trykkede enter. Første og bedste hit var aarhusportalen.dk, hvor hun klikkede ind og kontaktede herefter Vilhelmsborg Festspil - ét ud af syv mulige teatre vist på siden. Jeanette er nu for andet år med som ensemble i Vilhelmsborg Festspil, der hvert år aktiverer godt 300 frivillige i en årlig udendørs musicalopsætning på Vilhelmsborg gods i Mårslet. Jeanette fortæller, at festspillet i løbet af året gerne laver flere events for både at promovere sæsonens forestilling, men også for generelt at være mere synlige i Aarhus, og fordi lysten til at optræde er stor. De har flere gange bl.a. lavet arrangementer i kostumer og sang i samarbejde med Verdensbilleder, Hestesportcenteret i Mårslet og til Aarhus Festuge. Da forestillingen i år byder på sange og musik af Elvis, har festspillet lavet en aftale om at optræde i Graceland i Randers 4. juli på den amerikanske nationaldag. Jeanette studerer til daglig PR og marketing på Handelshøjskolen i Aarhus og er i den forbindelse blevet PR-medarbejder for årets Elvismusical All shook up. Det er guld værd i forhold til mit studie, især fordi vi bruger PR på så mange forskellige medieplatforme; alt fra events, facebook og twitter til helt almindelige plakater og flyers. I januar er der audition for solister og ensemble og én gang om ugen frem til juni, er der prøver på Side 20 af 33

21 Skovvangskolen og Møllevangskolen i Aarhus. Herefter er der en måneds intensive prøver på pladsen i Mårslet, hvorefter forestillingen spiller for publikum fem uger i træk. Dog er der frivillige udenfor og bagved scenen, der knokler året rundt. For kr. om året lejer festspillet en stor hal, hvor de opmagasinerer deres store kulisser og container med rekvisitter. Hver tirsdag, året rundt, mødes et hold frivillige håndværkere, hvor de laver scenografien til årets forestilling. Det er hovedsageligt pensionister, der under byggeriet nyder hinandens samvær, imens de er med til at danne rammen om Vilhelmsborg Festspil. Udover hallen lejer festspillet kontorlokaler i Gellerup. For at få jeres stemmer længere ud, skal I faktisk forestille jer, at I synger bagud og sopraner, I skal huske, at tænke Kaj og Andrea, når I skal udtale teksten, for at få en mere nasal klang. En gang til sangcoachen Eriks visualiseringsøvelser lyder til at virke til korprøverne på Møllevanskolen, og en lille succesoplevelse mærkes tydeligt hos Jeanette og veninderne i soprangruppen, der koncentreret lytter og skriver guldkornene ned mellem nodelinjerne. Festspillet startede ud som en forening, men besluttede i 1998 at etablere sig som en fond, for derved at have en selvsupplerende bestyrelse. Medlemmerne betaler derfor ikke kontingent, men bl.a. pga. den kvalitative sangundervisning er det ofte i bestyrelsen blevet diskuteret at genindføre kontingentbetalingen. Festspillet er som erhvervsdrivende fond bl.a. sponsoreret af Nordea og 3v Transport. Vi lever hovedsageligt af sponsorater fra erhvervskredse, men eksponeringen vi tilbyder ved vores forestilling er selvfølgelig ikke så høj, som når sponsorerne i stedet støtter fx AGF og andet sport, der både har bander til reklamer og tvtid. Det er derfor svært at fastholde sponsorerne Som medvirkende på scenen er man i goder hænder. Kapelmester Thomas Christiansen er uddannet fra musikkonservatoriet, og både ensemble og solister får undervisning i både sang, dans og skuespil. I år er der yderligere hyret en ekstern sangcoach et par gange i prøveforløbet, for at få det 4-stemig kor til at nå helt ned på bagerste publikumsrække. Samarbejde, udvikling og synliggørelse 53 ud af 88 samarbejder allerede med én eller flere andre foreninger 51 ud af 88 udtrykker et ønske om et større samarbejde med andre foreninger Flere foreninger nævner samarbejde mellem foreningerne som en mulig løsning til at få flere koncerter og optrædener. Derudover giver samarbejde ny inspiration og større udnyttelse af økonomi, medlemmer osv. Foreninger interesseret i et større samarbejde understreger på samme tid, at samarbejdet skal være relevant for begge parter. Side 21 af 33

22 Mårslet Revyen og Amatørteatret Spiren har etableret et samarbejde, hvor det ene teater øver og spiller i foråret og det andet i efteråret. På den måde kan de dele lys, lyd, tekster, skuespillere osv. Som tidligere nævnt med Dans med Os folkedanserne, der er en sammensætning af to foreninger, kan et samarbejde mellem mindre foreninger være en rigtig go idé, når medlemmerne eller økonomien ikke slår til. Malernes og Bagernes kor overvejer også at slå sig sammen i den nærmeste fremtid. Det vrimler med paraplyorganisationer inden for amatørkultur, der hvert år laver større og mindre arrangementer for deres medlemmer. Fx arrangerer Kor 72 store korstævner, hvor korsangere har mulighed for at få en på opleveren og møde andre sanginteresserede. På samme måde giver DAM - Dansk Amatørmusik - sammenspilsløsninger via deres hjemmeside. De hjælper desuden med kontakter til udenlandske musikere og arrangementer og giver via deres hjemmeside alle medlemmer et muligt kendskab til andre medlemmer og musikere. Begrænsningen ved disse paraplyorganisationer er, at de ofte primært opererer inden for ét bestemt område. Fx beskæftiger DATS sig med scenekunst, Kor 72 med kor og Dansk Folkedans med folkedans. Skal der et tværfagligt samarbejde i spil, foregår det ofte på et mere lokalt niveau, og her kræver det et kendskab til, hvilke foreninger der eksisterer i miljøet. Eksempel 6 Aarhus Garden Da foreningen havde sin første optræden i 1956, var medlemmerne udelukkende piger i alderen 8-22 år. På grund af noget med uskyld, kunne drenge og gifte piger ikke være medlem. For tre år siden ændrede Aarhus Pigegarden navn til Aarhus Garden, hvor både piger og drenge kan optages og uddannes til garder. hverve nye medlemmer. Garden har deres eget hus på Tivoli Frihedens grund, hvor de unge aspiranter, som endnu ikke har fået deres uniform, øver om tirsdagen, og garderne øver sammenspil om onsdagen. Der kan gå op til to år inden aspiranterne for første gang træder i deres uniform, der bliver indviet til forårskoncerten i tivoli. Aarhus Garden bygger på mange traditioner, som fx uniformer, årlige marcharrangementer og traditionel marchmusik, der i et mix med nye tiltag som udlandsrejser og musicalsange på repertoiret er et enestående musiktilbud til unge mennesker. Det er til tider en udfordring at skaffe medlemmer til Garden, fortæller formand Mettestine Thuesen, men de ønsker inderligt, at flere skal have noget ud af deres fantastiske forening, så de laver konstant nye tiltag og arrangementer, der kan hjælpe til med at De er bare nødt til at vide, det eksisterer, og så skal forældrene være klar til at bakke op, da det kræver utrolig mange frivillige timer bl.a. at køre grej og børn rundt til vores arrangementer. tilføjer Mettestine. Når de unge musikanter er i øvesalen tirsdag og onsdag, sidder der gerne 5-6 forældre/bestyrelsesmedlemmer ude i køkkenet og plan- Side 22 af 33

23 lægger Gardens næste arrangementer, imens de sørger for sodavand og snacks til børnene i pausen. Musik er ikke noget man bare går til, det er en livsstil, og i den her forening i lige så høj grad for forældrene, som det er for børnene. Vi har et rigtig dejligt kammeratskab, fordi vi tilbringer så meget tid sammen. fortæller Ole Østergaard, der sammen med sin kone begge er med i foreningens bestyrelse og forældre til Julie på 11 år, der spiller bariton i Aarhus Garden. For at øge medlemstallet er Aarhus Garden som sagt begyndt at optage både drenge og piger, og der er lempet på aldersgrænsen. Derudover trækker foreningens medlemmer ofte i uniform og tager ud på århusianske folkeskoler og hverver nye aspiranter. Udover frivillige hænder kræver alle disse arrangementer og lokaler selvfølgelig også en vis form for kapital. Huset i Friheden koster kr. om året alene i opvarmning. Pengene finder foreningen bl.a. ved kontingentbetaling. Det koster 100 kr. om måneden at være medlem, og derudover kan man leje et instrument for 25 kr. om måneden. Når Garden stiller op til arrangementer for Aarhus City får de gerne et honorar for deres optræden, hvor arrangementer i Tivoli er en del af aftalen omkring lån af lokalerne i huset. Herudover får Garden en kæmpe opbakning af støtteforeningen Gardens Venner, der udover at stille hænder til rådighed også arrangerer loppemarkeder m.m., for at samle penge ind til foreningens aktiviteter. Under Aarhus Kommunes tilbud om sommeraktiviteter for børn, havde Aarhus Garden sidste år 17 børn og unge på prøve som garder i en uge, hvor de afslutningsvis fik lov at optræde for forældre og bedsteforældre iført fuld uniform. Børnene var vilde med arrangementet og tre af prøvekaninerne meldte sig efterfølgende ind i foreningen. Som medlem modtager man ikke decideret musikundervisning, hvilket anbefales, at man erhverver sig ved siden af. Alle nye aspiranter starter på blokfløjte, og når de her har lært de mest grundlæggende ting, kan de frit vælge et andet instrument. Til gengæld får medlemmerne rigtig mange muligheder for offentlig optræden, rejser og sociale arrangementer. Fx har Garden om sommeren optrådt til Verdensbilleder, på ruten til Aarhus ½-marathon og til julemandsoptog. Julies første march i Aarhus Garden var ved åbningen af Tivoli Friheden d. 16. april 2011, hvilket tilfældigvis også er Dronning Margrethe II fødselsdag, og marchen blev derfor lidt længere end beregnet. Efter planen marcherede hele Garden fra domkirken og ud til Friheden. Da de alle efter en lang dag skulle marchere det sidste stykke fra tivoli til Aarhus Gardens hus, marcherer de forbi plænen foran Marselisborg slot. Her stod dronningens livgarde klar til at hylde dronningen. Med lidt held gav majoren i porten Aarhus Garden lov til at liste sig ind og spille med for dronningen. Glæden varede dog kort, da PET kom spænende over plænen og bad dem om at identificere sig, da de ikke var en del af den nøje tilrettelagte plan. De fik til sidst lov at stille op og gå med i march efter dronningen, da hun kom ud, men kun med trommer. Ingen melodier. Side 23 af 33