Håndhygiejnen er stadig ikke i top. Y-Obs: en lang række korte og intense møder. Inde bag døren: Ny serie om steder, du ikke kender

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndhygiejnen er stadig ikke i top. Y-Obs: en lang række korte og intense møder. Inde bag døren: Ny serie om steder, du ikke kender"

Transkript

1 Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby 17. årgang nr. 4 august Håndhygiejnen er stadig ikke i top 12 Y-Obs: en lang række korte og intense møder Inde bag døren: Ny serie om steder, du ikke kender 17 Skejbys første brand 20

2 Indhold Efter konflikten Outlook på Skejby Seminar med fokus på arbejdsglæde Barske besparelser på vej Region Midtjylland vedtog lige inden sommerferien, at der skal spares voldsomt på næste års budget. Skejbys forholdsmæssige andel er en varig besparelse på ca. 69 mio. kr om året. Derudover skal vi i år spare et beløb svarende til, hvad vi forventes at have brugt mindre under overenskomstkonflikten mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner, og der lægges op til at lægge en kraftig dæmper på indførsel af nye behandlinger og ny dyrere medicin. 3 Leder: Barske besparelser på vej 4 Reflektioner efter konflikten 6 Bioanalytikere i konflikt 7 Outlook afløser GroupWise 8 Ny personalepolitik på vej: Fokus på arbejdsglæde 10 fremgang med håndhygiejnen 12 Y-observation: Det korte møde 16 Rygestop: Få ny luft 17 Inde bag døren: Spilrum 19 Sommerquiz 20 Brand på Skejby 24 Siden sidst 26 Jubilæer 27 Annoncer 28 Kunstforeningen Det er politikerne i Regionsrådet, som skal tage stilling til besparelserne, men Hospitalsledelsen skal inden 28. august sende forslag til besparelser ind til Region Midtjylland. Det er ikke nogen nem opgave, og vi har endnu ikke taget stilling til, om vi vil foreslå en generel grønthøsterbesparelse på alle afdelinger, eller om der er funktioner, vi vil foreslå sparet væk. Eller om vi vil kombinere grønthøsteren med lukning af funktioner. Årsagen til de økonomiske problemer er først og fremmest, at økonomien i Region Midtjylland ikke hænger sammen. Indtil for nylig ville vi formodentlig have haft mulighed for at producere os ud af en del af problemerne, men regeringen har aftalt med regionerne, at vende tilbage til tidligere tiders rammestyring. Og det betyder, at først og fremmest skal budgetterne overholdes, og at aktivitetsniveuet kommer i anden række. Vi skal fortsat behandle de akutte og alvorligst syge patienter først, og derfor må vi tage alt andet op til revision. Det gælder også service, funktioner og behandlinger, som kan samles på ét sted i regionen, eller som ikke nødvendigvis skal tilbydes på et universitetshospital. Vi kommer også til at se på, hvordan vi kan skaffe mest mulig tid til kerneydelsen. Det bliver ikke nemt på et hospital, som vi anser for at være veldrevet, men det er en bunden opgave. Akkreditering er også nævnt i regeringens aftale med regionerne, og her er det aftalt, at vi skal løfte foden fra speederen. Det betyder, at vi ikke skal til at arbejde med standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel før om et år, men kvalitetsudviklingen på Skejby fortsætter, og det gør implementeringen af e-dok til vores forskrifter også. Forsidefoto: Tonny Foghmar Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Informationschef Lars Elgård Pedersen. Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf , informations medarbejder Anne-Mette Siem tlf , fotograf Tonny Foghmar Informa tions afdel ingen tlf , mediegrafiker-elev Jette Hallenberg Christensen Informationsafdelingen tlf , grafiker Gitte Skov gård Jensen Informationsafdelingen tlf , ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit, sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen Billeddiagnostisk Afdeling. Organisationskonsulent Iben Sander Nielsen HR-afdelingen. Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og es til: (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag inklusiv mellemrum med mindre du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Per Askholm Madsen Hospitalsdirektør Vibeke Krøll Chefsygeplejerske Kristjar Skajaa Cheflæge

3 Refleksioner efter konflikten Tydelig og hurtig kommunikation batter!! 67 dage. Så længe var Sundhedskartellets medlemmer i konflikt på Skejby. Den almindelige arbejdsgang på blev ændret i et par måneder, og tillidsrepræsentanterne fik en langt mere central rolle, end de plejer at have. Hvad sker der, når dagligdagens mønstre og hierarkier har været sat ud af spil? Opstår der ting, der med fordel kan videreføres bagefter? InTryk har talt med de to mest centrale personer under konflikten, chefsygeplejerske Vibeke Krøll og fællestillidsmand Leon Sørensen, om deres refleksioner og overvejelser efter konflikten. Dagligdagen var ikke den samme. Det er alle enige om, når de ser tilbage på de to måneder, Skejby var i konflikt. For en stund var plejer sat ud af spil, og andre metoder var nødvendige. Vagtplanlægning med hvad deraf følger af kompetencevurdering og personalepuslespil var ikke længere afdelingssygeplejerskernes og andre funktionslederes ansvar, men noget der hvilede på tillidsrepræsentanternes skuldre. Tillidsrepræsentanterne og de faglige organisationer fik derfor en langt mere aktiv rolle i den daglige drift. Også for hospitalsledelsen betød konflikten ændringer. For at få alting til at fungere bedst muligt, blev konflikten topprioritet for chefsygeplejerske Vibeke Krøll. Hver morgen holdt hun og et team fra administrationen møde med tillidsrepræsentanterne. Morgenmødet blev kombineret med en altid åben telefon og løbende kontakt med afdelingsledelser og -sygeplejersker og ikke mindst fællestillidsrepræsentant Leon Sørensen. Det betød en tæt kontakt til den daglige drift i huset med op- og nedjusteringer af nødberedskaber. Og det betød, at beslutninger hurtigt kunne tages og formidles. Flow i beslutningerne Den tætte kontakt til huset og muligheden for at reagere hurtigt. Det er noget af det, chefsygeplejerske Vibeke Krøll gerne vil tage med sig fra konflikten. Der var helt klart nogle fordele i den måde, vi kørte tingene på, siger hun. Den hurtige, tætte og smidige kontakt forebygger rigtigt meget, og skaber mulighed for hurtige beslutninger. Jeg tror, man vil kunne fange mange problemer i opløbet og erstatte mange møder ved at mødes oftere og kortere med afdelingsledelserne og funktionslederne, og at man måske allervigtigst i de enkelte afdelinger har en kort morgenbriefing siger hun. Det bliver nemmere at måle organisationens temperatur. Hun forestiller sig mere korte, gensidige briefinger end reelle møder, og vil se på, om man kan finde en form, hvor den tættere kontakt kan lade sig gøre. Nogen vil måske sige, at huset er blevet for stort til den tætte kontakt, siger Vibeke Krøll. Men det lod sig jo gøre under konflikten. Jeg synes, vi skal lade det komme an på en prøve. Men det er klart, at det kræver, at man prioriterer det. Hun mener ikke, at et hurtigt system egner sig til alle beslutninger. Store strategiske beslutninger kræver tid. Men beslutninger om dagen og vejen kunne med fordel træffes hurtigere og lettere. Det handler om at skabe flow i beslutninger, siger hun. Det sparer tid og møder og skaber bedre og tættere information. Brug også tillidsmændene fremover Også fællestillidsmand Leon Sørensen har været glad for de daglige møder, både med hospitalsledelsen og med afdelingssygeplejerskerne. Hospitalsledelsen er blevet mere synlige og opfattes som mere tilgængelig, siger han, og mener at den gensidige respekt mellem parterne giver et godt grundlag for det videre samarbejde; også nu hvor er på vej ind i en ny svær tid med store besparelser. Det, at man ved at tingene fungerer her, det giver ro, siger han. Leon Sørensen lægger særligt vægt på samspillet mellem tillidsrepræsentanterne og afdelingssygeplejerskerne. Uden afdelingssygeplejerskernes kendskab til afdelingerne havde det været svært at lave et vagtberedskab, siger han. Samtidigt har tillidsrepræsentanterne en stor viden om, hvad der foregår mellem medarbejderne i afdelingen og er en god vej til at få og give information for afdelingssygeplejersken. Samarbejdet mellem afdelingssygeplejerskerne og tillidsrepræsentanterne har været essentielt og godt, siger Leon Sørensen. I konflikten er det blevet synligt, hvor vigtigt det er. Han opfordrer til at de gode takter fortsæt-ter: Lederne skal også fremover huske at bruge tillidsrepræsentanterne. De er kilde til meget god information, ligesom de er væsentlige i et informationsflow til kollegerne. Men tillidsrepræsentanterne skal også huske at være synlige. Leon Sørensen lægger ikke skjul på, at det har været vanskeligt for mange tillidsrepræsentanter at skulle have en lederrolle. Det er svært både at være medarbejderrepræsentant og skulle udfylde en lederrolle, uden at der opstår gnidninger nogen steder. Vi vil se på om især vagtplanlægningen kan løses på anden vis en anden gang. Men samtidigt oplever han, at konflikten har genereret en masse positiv energi blandt tillidsrepræsentanterne. Jeg håber, man kan udnytte den energi, sige han. Tydelighed i kommunikationen En sætning bliver ved med at dukke op i refleksionerne over konflikten: Kommunikation er vigtig, og den skal frem for alt være tydelig. Et højt informationsniveau er nødvendigt for et godt samarbejde og for at få huset til at fungere, siger Leon Sørensen. Tydelighed forebygger, siger Vibeke Krøll. Jo mere vi ved og forstår, jo bedre. Det gælder for den vanlige linjekommunikation fra hospitalsledelse til afdelingsledelse og videre ned i systemet. Og det gælder på tværs af afdelingerne. I begyndelsen oplevede vi til morgenmøderne at tale forbi hinanden, siger Vibeke Krøll. Der er forskelligt sprog mellem afdelinger og mellem faggrupper. Det giver grobund for misforståelser, og vi skulle lige tunes ind på hinandens sprog. Kommunikation på tværs af afdelingerne og fag er vigtig, siger hun, og håber at kunne skabe tættere dialog gennem tættere kontakt. På morgenmøderne kunne vi hen ad vejen følge patienternes gang i gennem huset. Hvordan for eksempel en hjerteoperation indvirkede på en række afdelinger, siger Vibeke Krøll. Det var flot at opleve, hvordan et tydeligt fælles mål fungerer godt. Men det er jo ikke en oplevelse, der er specifik for konflikten. Sådan er det jo egentligt hver dag. Fakta om konflikten: Konflikten løb fra 16. april til 15. juni. I alt 67 dage Antal aflyste operationer: 794 Antal aflyste ambulante besøg: Antal aflyste indlæggelser: 359 Den 25. juni stemte Sundhedskartellets medlemmer ja til overenskomstforliget. Forliget giver lønstigninger på 13,3 % over de næste tre år. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar

4 Bioanalytikere i konflikt Som det eneste sted i Århus, var bioanalytikerne i Blodtypelaboratoriet Skejby inklusiv blodbanksfilialen på Århus Sygehus NBG, udtaget til konflikt sammen med andet sundhedspersonale under sundhedskartellet. Hvordan var det så at være bioanalytiker under konflikten? Lærerigt fordi: vi har lært mange flere telefonnumre, fordi vi tit skulle ringe for sikre at vi ikke udførte konfliktramt arbejde. Udfordrende fordi: der hver dag var nye retningslinier for, hvilket arbejde vi måtte/skulle udføre. Usammenhængende fordi: personalet der passede nødberedskabet, hver dag skiftede, så dem man arbejdede sammen med, ikke nødvendigvis var på arbejde i går. Underholdende fordi: portørerne kom med sjove kommentarer, selvom de skulle omkring afdelingen for at hente underskrift, inden de afhentede blod: Må jeg få blod? Jeg har seddel med hjemmefra. Sundt fordi: vi gik ekstra mange skridt, fordi vi hele tiden skulle over til faxen på kontoret for at hente rekvisitioner, som skulle faxes, fordi afdelingens læge ikke havde underskrevet i første omgang. Usundt fordi: mange kollegaer fra andre laboratorier har nurset os med opbakning i form af slik, is, hjemmebagte kage og frugt. Givet øget sammenhold fordi: vi på grund af ovennævnte, skal på fælles slankekur. Det tværprofessionelle samarbejde blev udviklet fordi: vi har haft en øget form for dialog med faggrupper, vi normalt ikke har haft direkte kontakt med, f.eks. læger. Begrebsudvidende fordi: begreber som livsvigtigt, førlighedstruende og uopsætteligt fik en ny betydning... (der er plads til, at der må læses mellem linierne!) Sundhedsfremmende fordi: strejkeramte kollegaer deltog i cykeldemonstrationer, fakkeloptog, og andre udendørs aktiviteter, der gav kondition og rigeligt D-vitamin i huden. Efter konflikten, og i forventning om, at vi i fremtiden stadigt vil have et attraktivt offentligt sygehusvæsen. Bioanalytiker Lene Nielsen m.fl Outlook afløser GroupWise Når Outlook afløser GroupWise og Lotus Notes som post- og kalendersystem i Region Midtjylland, så vil alle brugere få en ny adresse, adgang til den fælles adressebog og adgang til booking i hinandens kalendere. Region Midtjyllands direktion har besluttet at indføre Outlook version 2003 som fælles post- og kalendersystem i regionen. Alle GroupWise-brugere i regionen kommer over på samme system i løbet af efterår/vinter Konkret starter vi med Regions Randers 1. oktober Lotus Notes-brugerne følger så efter i første halvdel af Et fælles post- og kalendersystem for hele regionen skal binde regionen bedre sammen som arbejdsplads. Mange brugere oplever, hvordan den manglende fælles adressebog og de manglende kalenderfaciliteter hæmmer det daglige samarbejde på tværs af regionen. Det er samtidig uheldigt, at mange af de regionsansattes -adresser stadig signalerer, at amterne lever i bedste velgående. Den ny -adresse skal derfor også tjene til at vise omverdenen, at vi rent organisatorisk hører til i Region Midtjylland. brat, idet adgangen til GroupWise vil være åben i en overgangsperiode. I den periode er det så meningen, at brugerne skal lære Outlook at kende og få programmet til at fungere mindst ligeså godt som det gamle system. Efter sommerferien vil der blive tilbudt kurser i Outlook, som man kan melde sig til via regionens kursussystem Plan2Learn. Gå ind på https://rm.plan2learn.dk På Region Midtjyllands intranet kan du altid følge med i forskellig information og status på projektet. Klik ind på Spørgsmål til projektgruppen bag Fælles post- og kalendersystem kan stilles til postkassen Outlook bliver implementeret på Skejby omkring 1. november. Samtidigt bliver også Risskov, Århus Sygehus og Silkeborg lagt over på Outlook. Implementeringsperioden forventes at være afsluttet til årsskiftet. Sørg selv for at overføre vigtige mails og aftaler Da mange ansatte lægger stor vægt på, at gamle mails, aktuelle kalenderaftaler og kontakter m.v. ikke går tabt, stiller overgangen til et nyt post- og kalendersystem brugerne overfor nogle udfordringer. Brugerne skal nemlig selv sørge for, at vigtige mails og aftaler m.v. overføres til den nye hhv. indbakke og kalender i Outlook. Projektorganisationen bidrager dog dels med at give råd til, hvordan den enkelte bedst kommer over på Outlook og dels med at sørge for gode vejledningsmaterialer. Overgangen til Outlook vil ikke være Tekst bioanalytiker Lene Nielsen m.fl, Blodtypelab., KIA Foto John Kristensen Tekst Jakob Bækgaard Riis, projektleder, RM It

5 Ny personalepolitik på vej: Fokus på arbejdsglæde Skejby skal have en ny personalepolitik. HMU igangsatte arbejdet på et seminar i februar, hvor en skrivearbejdsgruppe blev nedsat, og det blev besluttet, at konsulenter fra HR-afdelingen skulle besøge alle LMU er for komme i dialog om, hvad der skaber arbejdsglæde. Siden satte strejken arbejdet i stå, men nu er vi i gang igen - besøgene i LMU erne bliver gennemført fra august til oktober, og den nye personalepolitik forventes klar primo Personalepolitikken skal beskrive de overordnede rammer og værdier, vi ønsker skal kendetegne Skejby som et attraktivt arbejds- og uddannelsessted, hvor arbejdsglæden er i fokus. Mens den nuværende personalepolitik også indeholder retningslinier og delpolitikker (voldspolitikken, rygepolitikken m.v.), vil den nye personalepolitik bliver kortfattet og overordnet. Retningslinier og delpolitikker vil dog stadig være at finde på intranettet. de strategiske indsatser i medarbejdersporet i Skejbys strategitræ. Netop strategien i medarbejdersporet var temaet for et seminar på Fuglsøcentret den 12. juni for medlemmerne af HMU, afdelingsledelseskredsen og hospitalsledelsen. Med chefsygeplejerske Vibeke Krølls ord var målet at komme med svar på spørgsmålet: Hvad skal vi forfølge for at sikre, at arbejdsglædens drivkraft forbliver stærk på Skejby? På seminaret fødtes mange gode forslag til indsatser, som kan sikre arbejdsglæden. Forslagene bliver drøftet og prioriteret på HMU-mødet den 11. august Tid til kerneydelsen vigtigt for ledere og medarbejdere På seminaret fremdrog flere tid til kerneydelsen som et vigtigt tema for arbejdsglæden. Set i lyset af de sparekrav, vi står overfor, er det også relevant at søge efter mest mulig tid til kerneydelsen. Men hvad er kerneydelsen på et universitetshospital? Det skal et pilotprojekt forsøge at identificere. (Læs mere i faktaboksen). Attraktivt arbejds- og uddannelsessted et highlighted fokusområde Af strategitræets 21 fokusområder udvælger ledelsen fra år til år at sætte særligt fokus på 4-5 fokusområder. I år er et af fokusområderne vores omdømme som et attraktivt arbejds- og uddannelsessted. Det var på den baggrund, at HMU, afdelingsledelsesrkedsen og hospitalsledelsen den 12. juni afholdt strategiseminaret Arbejdsglædens drivkraft. Skrivegruppen bag personalepolitikken Kirsten Ægidius, fysioterapeut og fællestillidsrepræsentant Leon Sørensen, sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant Henrik Duch Laursen, IT-medarbejder og tillidsrepræsentant for AC erne Anne Birte Garde, Oversygeplejerske Dorrit Holten Pind, Overfysioterapeut Anette Schmidt Laursen, HR-Chef Administrative tovholdere for gruppen: Pernille Bille Tvedt, Organisationskonsulent Allan Christiansen, HR-funktionsleder Pilotprojektet Tid til kerneydelsen Pilotprojekt på C og I Periode: August december Projektet skal afklare følgende spørgsmål. Hvad opfatter vi som kerneydelsen? Hvor lang tid anvender vi på opgaver, som vi ikke opfatter som en del af kerneydelsen? Hvad gør vi fremover med opgaver, som vi ikke opfatter som en del af kerneydelsen? På HMU-mødet den 11. august drøftes... De kommende besparelser er et centralt emne på dagsordenen til HMU-mødet den 11. august. Ved siden af skal strategien for medarbejdersporet drøftes. HMU skal drøfte, hvilke indsatser, de mener, kan bidrage til at fastholde arbejdsglæden i en sparetid. Arbejdsglædens drivkraft seminar 12. juni 2008 I et bredere perspektiv indgår udarbejdelsen af personalepolitikken som en del af Tekst Allan Christiansen, HR-afdelingen Foto Tonny Foghmar

6 fremgang med håndhygiejnen Udviklingen frem mod en bedre håndhygiejne er gået i stå. Hygiejnenøglepersonerne har igen i år gjort et stort arbejde med at observere efterlevelsen af Den kliniske retningslinie for håndhygiejne* på egen afdeling. Jeg synes, det er vanskeligt at skrive, at der sker stadig fremgang med håndhygiejnen på Århus Universitetshospital, Skejby. Det positive er, at ure og stort set er ved at være forsvundet, og enkelte afdelinger har helt afskaffet brug af ure og sammen med arbejdsdragten. Mon ikke de, som stadig mener, at ure og og uldne trøjer med lange ærmer, er en del af den daglige beklædning for at være på jobbet, måske skal overveje, om det nu også er nødvendigt. Hvorfor er der tilbagegang for brug af og EFTER procedurer? Vi har haft megen fokus på at udføre hånddesinfektion FØR procedurer. Der er der status quo. Så det ser ud, som om det har haft effekt. Fig 1 Standard af ansatte bruger ikke I 95% tilfælde anvendes I 85% tilfælde anvendes sprit før procedurer I 85% tilfælde anvendes sprit e. procedurer Før måling % 48% 68% 1. måling % 47% 60% 3. måling % 80% 67% 75% 4. måling 2006 Den 1. i hver måned bliver alt nyansat personale, informeret om den vedtagne håndhygiejnepolitik på Århus Universitetshospital, Skejby og hvorfor det er så vigtigt: Fordeling mellem afdelinger 2008 På Skejby går vi med korte ærmer Afd A N=112 B N=92 C N=28 Afd I N= % 85% 72% 77% K N=66 5. Måling 2007 Afd T 91% 87% 68% N=113 Afd Q N=29 6. Måling % 71% Y N=52 På Skejby har vi ikke ure og på, når vi har uniform/kittel/ arbejdsdragt på På Skejby har vi fokus på håndhygiejne Det er vigtigt fordi, vi med hånddesinfektion af hænder og håndled minimerer risikoen for at overføre smitte fra en patient til en anden. Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor til at minimere risikoen for hospitalserhvervede infektioner. Hvis al den viden, der er til stede, blev anvendt, kunne vi reducere hospitalserhvervede infektioner med 1/3. Vi er opmærksomme på, at der ikke er stor videnskab forbundet Før med disse observationer. 1. måling 3. måling 4. måling 5. Måling 6. Måling Standard måling Men som verden ser ud i dag, er det de muligheder der er. Alligevel af ansatte bliver vi nødt til at forholde os til det, som hygiejnenøglepersonerne har observeret. bruger ikke 69% 84% 89% 91% 95% Standarderne I 95% tilfælde fra IKAS foreskriver os fremover at udføre observationer 2 gange om året, så vi bliver på den måde bedre og bedre anvendes 68% 80% 85% 87% til opgaven. I 85% tilfælde anvendes sprit før procedurer For at stimulere en intern konkurrence har vi i år valgt at vise I 85% tilfælde anvendes sprit 68% 60% 75% 77% observationerne samlet for hele og for de enkelte afdelinger. Det har andre steder vist sig at kunne være med til at hæve e. procedurer compliance. De enkelte afsnit kan, ved hjælp af egne observationer, i øvrigt måle sig op mod hele sin afdeling. Fig. 2 () 95% (95%) HD efter (85%) 48% 47% 67% 72% Fordeling mellem afdelinger 2008 Afd A N=112 80% 66% 74% B N=92 95% 77% 82% 85% C N=28 60% 72% Afd I N= % 89% 62% 75% K N=66 94% 75% 96% Afd T 77% 68% N=113 Afd Q N=29 82% 94% 95% 71% Y N=52 87% 79% 82% Fig. 3 () 95% (95%) HD efter (85%) 93% 92% 86% Fig. () 2 og 95% fig. 3 Farvekoderne indikerer ved grøn, at scoren er højere end standarden foreskriver. Røde tal viser, at man scorer højere end s 31% (95%) gennemsnit. Fordeling mellem faggrupper 2008 HD efter Vi vil også gerne 62% fremhæve 68% de bedste 80% faggrupper. 44% Det kan vi kun (85%) gøre ved at vise alle faggrupper, så man også her kan sammenligne, hvis man har lyst til det. Gruppen andre er f.eks. pædagoger eller sekretærer. plejepers læger terapeuter portører rengøring andre Fig. 4 () 95% (95%) Fordeling mellem afdelinger 2008 Afd BDA N=80 93% 53% Afd 62% BDA KMA N=16 31% 20% KMA 66% 58% NUK N=13 92% 68% NUK 80% terapeuter 91% Sterilcen tralen N= 41 78% Sterilcen tralen 80% 91% 10% portører 78% KBA N=35 86% Fordeling mellem afdelinger 2008 N=80 53% onale N=500 N=16 20% N=180 N=13 N=38 N= 41 78% N=78 67% 44% KBA N=35 67% Fordeling mellem faggrupper 2008 HD efter plejepers læger 87% 65% (85%) onale N=500 N=180 () 95% (95%) HD efter (85%) 87% 66% 58% 65% N=38 80% 91% N=78 91% 10% 78% N= 58 40% rengøring 53% N= 58 40% 53% Fys/ergo N=9 84% Fys/ergo N=9 84% bioanalyt ikere N=50 74% bioanalyt 79% ikere N=50 74% 79% N=9 25% andre N=9 25% Vi synes, det er svært, at blive ved med at skrive, at lederne skal være rollemodeller, og at de som bærer ure og, skal tage dem af. I 2004 var overskriften på et tilsvarende indlæg fra os: Håndhygiejne lever ikke op til standarden på Skejby Sygehus, i august 2005: Håndhygiejne er blevet bedre på Skejby Sygehus og i august 2006 stod der: Håndhygiejnen bliver bedre og bedre hed det: Det går stadig godt med håndhygiejnen på Århus Universitetshospital, Skejby. Derfor ville det være nærliggende i 2008 at kunne skrive: Nu er håndhygiejnen helt i top på Århus Universitetshospital, Skejby. Men det er den ikke. Det går stadig godt med håndhygiejnen her på Århus Universitetshospital, Skejby. Men udviklingen er gået i stå. Vi har hvilet længe nok på laurbærrene. Nu skal de afklippede ærmer igen smøges op hos lederne på. Hvad er det Bioanalytikere der gør, at vi ikke Andre når helt til tops (fuldstændig overholde standarden)?? Der er skrevet mangt og meget N=45 N=7 om, at der skal synlig opbakning fra lederne til, når compliance 89% 86% skal hæves. Uden jeres opbakning bliver det ikke bedre. Vi vil gerne her efterlyse en god idé til synlig lederopbakning! 68% 84% 25% 71% * Den kliniske retningslinie for håndhygiejne blev vedtaget af Hospitalsledelsen i 2003 og implementering startede i () 95% 95% 99% 94% 82% (95%) 80% 77% 89% 75% 94% 87% 66% 82% 60% 62% 79% HD efter (85%) 74% 85% 72% 75% 96% 77% 95% 82% Tekst Elisabeth Lund, hygiejnesygeplejerske og Jens K. Møller, overlæge, dr.med.

7 Y- Observation: Det korte møde Det korte møde med patienten er karakteristisk for vores afsnit. Det stiller krav om ret hurtigt at finde ud af hvem patienten er. Ikke altid kan sygepleje-, lægejournal og EPJ give os svar. I PDOC kan vi læse om den lægefaglige problemstilling før vi ser patienten, hvis vi har tid. Sygeplejejournalen får vi først at se, når patienten kommer til os. Vi sikrer os patientens identitet, når vi modtager hende. Anæstesisygeplejersken giver rapport om indgrebet og anæstesiforløbet. Det er vores udgangspunkt, når vi møder patienten. Allerede nu gør vi op, hvad der skal til, for at udskrivningskriterierne bliver opfyldt, og vi kan udskrive patienten til stamafsnittet. Patienterne er i Y-observation mellem 2-3 timer i gennemsnit. Der kan være rift om pladserne, hvis vi ikke kan udskrive en eller flere patienter til forventet tid. Måske begynder kejsersnitspatienten at bløde rigeligt. Det betyder at hun må bliver hos os et par timer længere end sædvanligt. En patient, som er svær at smertelindre, kan også tilbringe mange timer hos os, inden hun er klar til at komme tilbage til stamafsnittet. Nogle af vores patienter har behov for at være indlagt i flere døgn. Opgaven i vores afsnit er at observere, pleje og behandle gynækologiske og obstetriske patienter efter kirurgi eller en anden problemstilling, som kræver tættere overvågning f.eks svangerskabsforgiftning eller blødninger. Men det som oftest kræver at vi handler, kort efter at vi har hilst på patienten, er at hun har ondt. Smerter kræver mere end morfin og Panodil Patienten kan blive overrasket over, at hun har ondt efter operation, at smerten kommer pludseligt eller at hun har så ondt, som hun har. Det forvirrer patienten og kan gøre hende bange. Andre gange kan smerten minde hende om en træls oplevelse fra en tidligere indlæggelse, hvor hun ikke var tryg. Jeg oplever, at der i disse situationer ofte skal mere til end morfin og Panodil. Det kan kræve mange ord, før vi sammen med patienten har fundet ud af hvorfor hun reagerer, som hun gør. At hun forstår sammenhængen: f.eks at hun blev overrasket over den pludselige smerte, som gjorde hende bange. Bagefter er smerten nemmere at håndtere både for patienten og mig. Nogle af vores patienter lever et liv med smerter, enten dagligt eller ved menstruation. For nogle af disse kvinder er det nødvendigt at melde fra på arbejde en eller flere dage hver måned. Disse kvinder Tekst Sygeplejerske Mette Kürstein, Y-observation Foto Tonny Foghmar

8 En pårørende med en vigtig funktion Brat og nogle gange dramatisk kan verdenen ændre sig for en vordende far. Pludselig er han far og pårørende med mange ukendte opgaver at løse på en gang, og befinder sig på hospital. Kæresten til den nybagte syge mor med svangerskabsforgiftning har travlt. Hans rolle er at støtte og trøste og pleje kontakten til omverdenen. Tilfredsstille og berolige familie, venner og arbejde med sidste nyt, se til den lille på børneafdelingen og melde tilbage til mor om hvordan det går. Døgnets timer er fyldt ud og uden struktur. Der træder vi til, for det er ofte svært for ham at vide, hvad der er bedst at gøre hvornår. Skal han spise et tiltrængt måltid eller være hos sit barn? Y-obs er ikke Fredericia Banegård har hver især fundet måder at dulme smerte på. Det kan være alt fra varmedunk til morfika, og dertil hvor kvinden forviser smerten til et sted, hvor den ikke bestemmer over hendes liv fuldstændigt. Vi bestræber os på at tage udgangspunkt i de erfaringer, kvinderne har gjort sig, når vi behandler deres smerter. Ikke altid er de i stand til at delagtiggøre os i dem. Så må vi ty til sygepleje-, lægejournal og EPJ, som blev skrevet mens patienterne sandsynligvis ikke havde smerter. Det er måske derfor, vi ikke altid bliver klogere af at slå op i dem. Men det lykkes alligevel som regel at løse opgaven: at gøre patienterne smertefri eller smerterne tålelige. Tæt på skelsættende begivenheder I det korte møde kommer vi også meget tæt på patienten, patientens familie og andre pårørende. Vi er vidner til store og skelsættende begivenheder. Nogle patienter og pårørende får bekræftet deres frygt for alvorlig sygdom, når kirurgen taler med patienten om, hvad der blev fundet ved operationen. Andre er blevet forældre til en dejlig lille baby eller to eller nogen har mistet. Vi ser de umiddelbare reaktioner, som vi kender og forventer. Men jeg kan stadig blive overrumplet af den styrke, som mennesket kan finde frem fra sit indre. Jeg kan også blive meget rørt, når to voksne døtre står på hver side af deres mors seng, og hun så må fortælle dem, at det er kræft. Lidt senere holder de om hinanden, og bekræfter hinanden i, at det skal de nok klare sammen. Jeg kan have fornøjelsen ved at tage mig af patienterne, som får foretaget kejsersnit. Så kan jeg være heldig at opleve, hvordan den nybagte far folder sig ud. Ikke forstået på den måde, at han er skrap til at give bleen på. Men der kommer en ny dimension i hans personlighed til syne. Jeg oplever det ikke ved alle. Det er noget ganske særligt. Det korte møde med pårørende kan være ligetil og meget udfordrende Pårørende til vores patienter ringer enten på døren eller på telefonen. Pårørende, som kommer til vores dør, ved faktisk ikke hvad der venter dem på den anden side. Hvem åbner døren? Hvordan har deres kone, søster, datter eller veninde det? Hvilket rum gemmer sig bag døren? At der ligger flere patienter side om side, tror jeg ikke at de skænker en tanke. Pårørende er meget velkomne til at ringe, og vi ringer gerne til dem, hvis patienten ønsker det. Nogle få kommer samtidig med patienten. Umiddelbart kan Y-observationafsnit fremstå som en banegård med ankomster, afgange og forsinkelser, når jeg indleder med at skrive at vi planlægger at udskrive patienten, lige så snart hun er kommet ind ad døren. Sådan oplever jeg det ikke. Mellem alle observationer, kolde klude på panden og smertestillende injektioner møder jeg spændende mennesker. Spændende forstået på alle tænkelige måder: fra interessant og overraskende til udfordrende. En ældre kvinde, som da hun er vågnet, har en personlighed, som er større end hendes spinkle og lille krop. Kvinder fra hele verden kommer til os. I Japan skal man først og fremmest være høflig. At være høflig på dansk er ikke helt det samme som at være det på japansk. Men den japanske svigermor og nybagte mormor lod til at være ganske tilfreds og glad, da hun fulgte sin datter til barselsafsnittet. En arbejdsdag i Y-observation er en lang række korte og nogle gange intense møder med mennesker fra mange kulturer og med meget forskellig baggrund. Så måske er min arbejdsplads alligevel en banegård. Y-observationsafsnit er en del af organisationen Anæstesiologisk-Intensiv afdeling I. Vi er 16 sygeplejersker, hvoraf en del er på deltid, og 4 overlæger. Dertil kommer afdelingslæger, kursuslæger, sygeplejestuderende, anæstesi- og intensivkursister. Vi varetager pleje og behandling af gynækologiske og obstetriske patienter efter operation eller hvis de har behov for tættere observation. Vi har 10 pladser, hvoraf de 2 er enestuer, som vi bruger til patienter, som har født ved kejsersnit. Vi prøver at undgå at kvinder, som har aborteret, er meget syge eller har født et dødt barn, hører barnegråd. Samtidig skal de nybagte familier også have rum til at glæde sig over den lille ny. Mandag, tirsdag og torsdag går en sygeplejerske på A-observation, hvor der er to pladser. Her overvåger hun børn, som er blevet behandlet eller undersøgt i narkose, på A-operation. De fleste børn har kræft eller leddegigt. I Y-observation modtager vi dagligt børn og voksne, som er blevet MR-scannet, mens de var bedøvet. Tekst Sygeplejerske Mette Kürstein, Y-observation Foto Tonny Foghmar

9 Flammer, røg og masser af vand Om natten den 10. april opstod en brand på Afdeling T4. Branden var den første i Skejbys historie. Sygeplejersken og sygehjælperen, der var i nattevagt, fortæller her om deres oplevelser og erfaringer fra brandnatten. De synes ikke, branden var så stor en ting, men ønsker bedre brandøvelser. Det hele starter med et kæmpe brag. Braget kommer inde fra enestuen lige overfor vagt-stuen på T4. Klokken er omkring kvart i et om natten. Jeg kan slet ikke sætte ord på braget, siger sygeplejerske Elin Kongensholm, der aldrig har hørt noget lignende. At noget er galt er både hun og kollegaen, socialog sundhedsassistent Lisbeth Tahhan, dog ikke i tvivl om. Lisbeth Tahhan er ved at fylde op ude på gangen og skynder sig ind på stuen. Da hun åbner døren, ser hun flammer stå op af patientens seng. Patienten selv er i en stol væk fra ilden. Det brænder, råber hun og løber ud for at hente et brandtæppe. Det næste stykke tid flyder sammen for de to nattevagter. Meget sker hurtigt, og deres tidsfornemmelse bliver sat på standby. I stedet har de travlt med at reagere. Elin Kongensholm sidder i vagtstuen, da hun hører Lisbeth Tahhan råbe. Hun kommer ud på gangen, men løber straks tilbage for at ringe efter hjælp. Min første tanke er at ringe 112, men på vej hen til telefonen slår det mig, at det da vist er omstillingen man skal ringe til, fortæller Elin Kongensholm. Jeg ender med at gøre præcis, som jeg skal: Sige hvem jeg er og hvad og hvor det brænder, siger hun. Men jeg er ikke sikker på, at alle kan huske proceduren. Patienten kommer ud I mellemtiden har Lisbeth Tahhan fået kastet brandtæppet over den brændende seng, og fået kvalt flammerne. De to nattevagter får nu patienten ud fra stuen. Han er i chok og er noget modvillig, men bliver placeret ude på gangen, hvor han heldigvis forholder sig i ro. De får rullet brandslangen ud og forsøger at få den i gang. Men det er svært og begge ved ikke rigtigt, hvordan den skal betjenes. Imens de roder, går vandanlægget i gang, og der begynder at fosse vand ud. alle burde prøve at lægge et brandtæppe på, og alle burde prøve at tænde brandslangen, Nu begynder det at ryge. Helt vildt. Tyk røg står op, og den sniger sig ud på gangen og ind på nabostuen. Her ligger en patient, de nu går i gang med at evakuere. Der er rigtigt meget røg på stuen, og patienten er koblet op på en masse udstyr, som det er svært at få ham koblet fra, så nattevagterne begynder at være lidt pressede. Røgen er tæt på gangen, da de skal ud. Der går nogle tanker igennem en om, hvad man så skal gøre, siger Elin Kongensholm. Men vi kunne jo ikke hjælpe nogen ved at blive derinde. Deres tøven er kun en brøkdel af et sekund. Så går de gennem røgen med patienten. Masser af vand Imens fosser og fosser der vand ud fra vanddyserne. Mens gulvene bliver over- svømmet af vand, bliver lydbilledet oversvømmet af brandalarmen. Vandet spreder sig til hele afdelingen mens nattevagterne får lukket vinduer og får informeret de andre patienter om, hvad der sker. Der er ro på nu. Ilden er slukket og røgen er ved at blive luftet ud. Lisbeth Tahhan begynder at hoste og blive utilpas. Hun må sætte sig og hvile, mens Elin Kongensholm forsætter med at informere og tilse patienterne. Hun får også tilkaldt forvagten, så hun ikke længere skal stå alene med ansvaret for patienterne. En portør er i mellemtiden dukket op, og midt i virvaret af vand og larm vrimler brandvæsenet ind brandmænd fylder afsnittet. Der er gået cirka 15 minutter fra brandalarmen lød. Jeg troede faktisk ikke, der kom nogen, siger Elin Kongensholm. Der var gået så lang tid, og ilden var jo slukket. Hun og Lisbeth Tahhan havde løbende snakket om, hvor brandvæsenet blev af, men var holdt op med at vente på dem. I stedet for røg fylder vandet nu. Brandvæsenet kan i første omgang ikke få slukket for dysen, og det fortsætter med at fosse ud. Efterhånden er der fem cm vand i alle rum. Vandet siver nedad. Lige ned i et rum fyldt med journaler. Skadesservices folk går senere på natten i gang med at mindske skadens omfang ved at lægge journalerne i en fryser. Ro i kaos På afdelingen render Elin Kongensholm rundt i et virvar af slanger og vand og tager sig af sine patienter. Trods virvaret er hun rolig. Branden er for længst slukket, og patienterne har det godt. Jeg følte mig meget rolig. Vi havde fået informeret patienterne, og jeg tror ikke, at der var nogen af dem, der var bange, siger hun. Det gav mig ro at vide, at det var gået godt, og at vi havde gjort, hvad vi skulle. Hendes største bekymring går på barnet, der ligger i hendes gravide mave. Har det fået for meget røg? En obstetriker tilser hende senere og melder barnet i fin form. Der er efterhånden kommet flere til, der hjælper hende, og hun får ringet til sin afdelingssygeplejerske, der kommer til afdelingen hurtigst muligt, Lisbeth Tahhan har fået meget røg. Forvagten sender hende til observation for røgforgiftning på Århus Sygehus. Hun bliver tilset, og vender tilbage til afdelingen, hvor hun, Elin Kongensholm og deres afdelingssygeplejerske får snakket tingene igennem, inden de to nattevagter trætte går hjem. Begge bliver tilbudt psykologhjælp, men afslår. Det havde jeg slet ikke brug for, siger Lisbeth Tahhan. Vi gjorde jo, hvad vi kunne. Efter branden Begge nattevagter har haft det fint efter branden. Det giver ro at have gjort det rigtige. Vi var rigtig gode sammen, er de enige om. Lisbeth Tahhan handlede resolut fra starten af. Elin Kongensholm blev ved med at bevare roen og overblikket. De peger dog begge på, at mere brandtræning ville være godt. Lisbeth Tahhan har en fortid i hjemmeplejen, hvor hun jævnligt har været på brandkurser. Derfor vidste hun præcist, hvordan hun skulle Fortsættes på side 22

10 Opfølgning på branden Efter branden har der været en analyse af, hvad der skete under branden, og om der var ting, der giver anledning til ændringer. I hovedtræk gik alt som det skulle på brandnatten. Men der er nogle ting, der kan optimeres, så brandvæsenet kan nå endnu hurtigere frem: Nogle af de udendørs varslingsblink kan være svære at se fra vejen. Derfor bliver der nu sat ekstra varslingsblink op. Desuden bliver der set på, hvordan procedurerne ved brand kan optimeres, så alle parter i beredskabet kan få de nødvendige informationer hurtigst muligt. Der er blevet holdt et opfølgende møde med brandvæsenet, portørerne og Teknisk Afsnit for at sikre, at alle parter har et opdateret kendskab til forholdene på Skejby. Der ud over bliver det overvejet, hvordan man kan håndtere undervisningen i brand fremover. Mere praktisk brandundervisning vil blive prioriteret. Et andet tiltag bliver et e-læringsprogram, som projektkoordinator for e-læring Jørgen Nielsen og Drifts- og Serviceafdelingen arbejder med at udvikle. Danske Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) er for tiden i gang med en gennemgang af i forhold til brandsikkerheden. Branden på T4 opstod formodentligt, fordi patienten røg i sengen. Sådan skal du gøre, hvis det brænder: håndtere brandtæppet. Men alle burde prøve at lægge et brandtæppe på, og alle burde prøve at tænde brandslangen, siger hun. De efterlyser begge tilbagevendende brandøvelser, så man altid har klart på nethinden, præcis hvad man skal gøre, når det brænder. Man går jo ikke til hverdag og tænker på, hvor brandtæppet er, sige Elin Kongensholm. Ellers fylder branden ikke mere. Jeg tænker ikke over det mere, siger Elin Kongensholm. Når man har været der og ved, det er gået godt, var det jo det. Weekenden efter stod jeg i et hjertestop. Det berørte mig mere og har fyldt mere. Branden har da været en god øvelse til læring. Men egentligt synes jeg, at vi går og gør så mange andre ting i vores arbejde til hverdag, som er mindst lige så store. Red Alamér Red dig selv og andre. Advar personer, som er truet af branden. Personer, som er truet af branden evakueres til sikkert sted fortrinsvis på samme etage. Elevatorer må ikke benyttes. Tryk på brandalarmstryk Kald telefonomstillingen på telefon 5566 og meddel: Hvor det brænder Hvad der brænder Hvem du er Begræns Luk vinduer og døre. Sluk Forsøg at slukke branden. Du kan læse mere om brand og katastrofer i Skejbys katastrofe-plan. Du kan finde den på intranettet på adressen hvordan+gør+jeg/katastrofeplan Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar Tekst Anne-Mette Siem Foto John Kristensen

11 Udstilling i august KUNSTFORENINGEN Sky by Art Lene Eis Karen Flarup Nielsen Udstilling i september Hans Krull (malerier og grafik), Christel Maria Nolle (skulpturer) Kunstforeningen holder fernisering den 8. september kl Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen til at komme med din mening om et emne, der har relevans for mange af os på Skejby. Du er også velkommen til at komme med en idé til et emne, andre kan skrive om. Mail til redaktionen på

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Beliggende på plan 8 Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling I denne pjece er der oplysninger, som kan have betydning for dig og dine

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

BRANDØVELSER KATALOG FOR SYGEHUS LILLEBÆLT

BRANDØVELSER KATALOG FOR SYGEHUS LILLEBÆLT BRANDØVELSER KATALOG FOR SYGEHUS LILLEBÆLT BAGGRUND I forbindelse med Sygehus Lillebælts beredskab i forhold til brand er det besluttet at medarbejderne skal introduceres og løbende uddannes i SLB s beredskabsprogram.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser

Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser lommekort Formålet med de 5 DDKM Lommekort er, at forbedre dit kendskab til: e-dok Hygiejne Beredskab ved brand Hjertestop Utilsigtede Hændelser Det er vigtigt, at du kender til retningslinjer, politikker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Øre-, næse- og halsafdeling A130 Patientinformation Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Velkommen til Vejle Sygehus Øre-, næse- og halsafdeling A130 Rev. maj 2008 Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Afdelingens adresse

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Sygehus Thy-Mors. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015. Patient Flow. Sikkert

Sygehus Thy-Mors. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015. Patient Flow. Sikkert Sygehus Thy-Mors flow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Sygehus Thy-Mors patientflow kvalitet og patientsikkerhed er ingen tilfældighed Klinik Akut Klinik Medicin Klinik Kirurgi Klinik Diagnostik samlede

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Velkommen til nye medarbejdere

Velkommen til nye medarbejdere Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

FÆLLESTILLIDSMANDEN. Udover samlægningen har arbejdsopgaverne været:

FÆLLESTILLIDSMANDEN. Udover samlægningen har arbejdsopgaverne været: FÆLLESTILLIDSMANDEN Mange ting er sket siden sidste generalforsamling og den ekstraordinære generalforsamling, der er blevet ro om det, det drejer sig om, det faglige arbejde, ordentlige arbejdsforhold

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

IN TRYK. På vej mod akkreditering. Ergonomisk. rådgivning. Balanceret målsætning. Indstik: Typisk Skejby SKEJBY SYGEHUS

IN TRYK. På vej mod akkreditering. Ergonomisk. rådgivning. Balanceret målsætning. Indstik: Typisk Skejby SKEJBY SYGEHUS IN TRYK SKEJBY SYGEHUS På vej mod akkreditering 3 Ergonomisk 4 rådgivning Balanceret målsætning 5 Indstik: Typisk Skejby personaleblad 12. årgang nr. 4 august 2003 IN TRYK IN-TRYK er Skejby Sygehus personaleblad

Læs mere

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Afdelingen: Ortopædkirurgisk børneafsnit modtager patienter i alderen 0-18 år. Afsnittet er placeret på Ortopædkirurgisk sengeafdeling

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Planlagt kejsersnit Patientinformation www.koldingsygehus.dk Det er nu blevet besluttet, at du skal føde ved kejsersnit. I det følgende beskrives det almindelige forløb

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Velkommen. Næstved Sygehus

Velkommen. Næstved Sygehus Velkommen Næstved Sygehus Indhold 3 Velkommen til Næstved Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Næstved Sygehus 10 Når du skal indlægges

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Jens Jørgen Madsens 20 anbefalinger med kommentarer fra Anæstesiologisk Afdeling HEV

Jens Jørgen Madsens 20 anbefalinger med kommentarer fra Anæstesiologisk Afdeling HEV Jens Jørgen Madsens 20 anbefalinger med kommentarer fra HEV Jens Jørgen Madsens anbefalinger: Hvad: Konkretisering af indhold Hvem: Ansvarlig for fremdrift Hvornår: Overvejelser om tidsramme 1. Patienternes

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

H E L E E Nr 3 marts 2015

H E L E E Nr 3 marts 2015 H E L E E Nr 3 marts 2015 HELENENYT Nr. 3 (marts årgang 26) Plejehjemmet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012.

Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Referat af Pårørenderådsmødet på Bostedet Vinklen - CSB den 4/12 2012. Tilstede: Susanne Wolfsberg, Carsten Hansen, Natacha Soelberg, Bente Holm, Anne Quitzau og Twiggy Liljehult. Forslag til Møderække

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Kommunalt tilsyn 2015 Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 Rapportens opbygning Rapporten indeholder resultaterne

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere