Skovdyrkeren MIDTJYLLAND. Skov og SKAT Ukrudtsbekæmpelse Hvordan rejses en god skov? Nr. 12 Maj 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren MIDTJYLLAND. Skov og SKAT Ukrudtsbekæmpelse Hvordan rejses en god skov? Nr. 12 Maj 2012"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 12 Maj 2012 MIDTJYLLAND Skov og SKAT Ukrudtsbekæmpelse Hvordan rejses en god skov?

2 En juletræsaften med god debat om fremtiden Ca. 50 personer havde tilmeldt sig til foreningens traditionelle juletræsaften for at høre om den foregående samt den fremtidige juletræssituation. Af René Nielsen Medarbejdere orienterede Skovfoged Holger Skydt gennemgik sæson 2011 for klippegrønt og fortsatte sidste års opfordring om at plante mere nobilis især på arealer over tre hektar. Skovfoged Frans Sunesen repeterede dyrkningsmodeller for juletræer. Der var fokus på brugen af pesticider og gødskning. Skovrider René Nielsen gennemgik Skovdyrkernes rigtig gode hjemmeside med adgang til Dyrkningsaktuelt. Her kan alle søge og finde absolut god information om dyrkning af juletræer og klippegrønt. En god aften med livlig debat. Foto: Rasmus B. Johansen kunder i Europa. Den uheldige sæsonafslutning skyldes et sammenfald af en række omstændigheder. Foreningens priser til medlemmer for sæson 2013 blev udleveret til de fremmødte. Indlæg om Global G.A.P. certificering Skovfoged Henning Post fra Skovdyrkerforeningen Østjylland fulgte op efter kaffen med et informativt indlæg om Skovdyrkernes muligheder for at certificere medlemmernes juletræer under Global G.A.P. Der fulgte en livlig debat, hvor konklusionen blev, at så snart der kommer en efterspørgsel på certificerede juletræer, kan Skovdyrkerne hurtigt certificere juletræerne hos de medlemmer, der er interesserede i dette. Juletræssæsonen 2011 Lidt pressede på tidsplanen gennemgik Frans Sunesen og René Nielsen den forgangne sæson for juletræer. Sæsonen blev præget af rigtig gode priser til vores medlemmer, men desværre en knap så god sæson for vores Levering af kvalitetstræer Til slut blev der gennemgået en række forhold, der har indflydelse på kundernes opfattelse af kvalitet i sæson 2013 sætter Skovdyrkerne på landsplan fokus på kvalitet, så kunderne bevarer opfattelsen af Skovdyrkerne som en leverandør af kvalitetsjuletræer til tiden. Materiale fra aftenen Skulle du ikke have nået at downloade foreningens priser og forskellige vejledninger fra vores hjemmeside, så kan vi i særlige tilfælde tilbyde at sende det ønskede materiale ud til dig. Kontakt kontoret. Alt i alt var det en god aften med en livlig og konstruktiv debat. Tak for det gode fremmøde og hermed er der taget hul på den kommende sæson. 2 Skovdyrkeren

3 Skov og SKAT Der foregår en løbende kamp mellem skovejerne og SKAT om, hvorvidt driften af ejendommene kan karakteriseres som erhverv eller som hobby-virksomhed. Kampen handler ikke mindst om, hvilke udgifter der kan trækkes fra i driften. Det bemærkes, at alle indtægter fra skovdriften er skattepligtige. Også hvis der er tale om et hobby-betonet skovbrug, hvor udgifterne ikke kan fradrages. Et underskud kan fratrækkes i anden indkomst, f.eks. lønindkomst, ligesom det kan overføres til fradrag hos ægtefællen eller fremføres til fradrag i senere års indkomster. Disse tilsyneladende enkle regler giver imidlertid anledning til megen fortolkning. For at acceptere fradrag kræver skattevæsenet, at der er en kvalitativ forbindelse mellem den indkomst, som er skattepligtig, og de udgifter, der ønskes fradraget. Eller med andre ord: At de udgifter, der afholdes, er med til eller nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægterne. Af Per Hilbert Ill. Rasmus Sand Høyer Kampen bølger frem og tilbage, og det vil den formodentlig blive ved med. Vi giver en situationsrapport samt nogle gode råd og henstillinger til den fornuftige skovejer. Generelle regler Som udgangspunkt er skovbruget et erhverv på linie med landbrug og anden produktionsvirksomhed. Det betyder, at man har ret til, ved beregningen af den skattepligtige indkomst, at fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger (Statsskattelovens 6). Erhverv kontra hobby Som nævnt I begge virksomhedstyper skal overskud/ nettoindtægt beskattes, jævnfør Statsskattelovens 4, mens der alene vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst, hvis der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Hvis skovdriften giver overskud, er der naturligvis intet problem. Hvis man derimod trækkes med underskud år efter år, begynder problemerne. Det vigtige er ikke, at virksomheden giver overskud i de fleste år, men at den er indrettet og drives med det formål at give overskud på længere sigt. Det er oplagt, at en nytilplantet skov ikke kan give overskud i de første mange år. Men udgifterne skal være rimelige, og de skal afholdes med henblik på at opnå indtægter i fremtiden. Det betyder blandt andet, at en skovrejsning ikke kan anlægges som en ren lystskov, men skal være anlagt med henblik på en rationel produktion i fremtiden. Skovdyrkeren

4 Hvad kan du selv gøre? gode råd Der er altid tale om et skøn hos skattevæsenet, hvor man lægger vægt på en række forhold. Her skal man være opmærksom på, at SKAT i de senere år har centraliseret og specialiseret kontorernes virksomhed, og man må gradvis forvente en skarpere behandling. Blandt de faktorer, som man lægger vægt på, er Om der er udsigt til, at skoven før eller siden vil give overskud, og at nuværende underskud er forbigående Om der før købet (hvis der er tale om relativ nyindkøbt skov) har været lagt budgetter og er foretaget lønsomhedsvurderinger Om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, eller om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende virksomhed Om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden Om skatteyderen ikke i større omfang har anvendt visse af virksomhedens aktiver til privat brug Om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse Om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet Om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art Om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for erhvervet Om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne har en potentiel indtjeningsværdi Ingen af disse kriterier er dog i sig selv afgørende, og der bliver foretaget en samlet vurdering. Men man bør sikre sig, at der kan svares positivt til de fleste af de nævnte spørgsmål. Hvis en afgørelse går én imod, forlanger man normalt syn og skøn. Her vil den skovbrugskyndige syn- og skønsmand normalt lægge vægt på, om driften er professionel og lever op til den faglige standard, som er normal i erhvervet. Samt at den sigter mod at at opnå et rimeligt driftsresultat. Et særlig ømt punkt er jagten. Der er dom for, at en ejer ikke beskattes af værdien af egen jagt. Men det kan betyde, at det kan være problematisk at fradrage større udgifter til vildtpleje og andre jagtfremmende foranstaltninger. Samme betænkelighed behøver man ikke at have, hvis man lejer jagten ud. Hvilke udgifter kan fradrages? I den situation, hvor driften er accepteret som erhverv, er det alligevel vigtigt, at man er rimelig med de udgifter, der medtages, og ikke forsøger at medtage udgifter, som kan karakteriseres som private og uden sammenhæng med driften og de fremtidige indtægtsmuligheder. Det er klogt ikke at gå til grænsen, men at anvende en vis selvjustits og undlade at fratrække tvivlsomme udgifter. Ovenfor er nævnt udgifter til vildtpleje, som bør doseres med en vis tilbageholdenhed. Det kan også være problematisk med udgifter, som alene har til formål at gøre ejendommen mere attraktiv. Som altså udelukkende har karakter af kapitalpleje og ejendomsværdiopbygning. Sådanne udgifter opfylder formelt set ikke Statsskattelovens kriterier for fradrag, men medtages (og accepteres eller overses) ofte alligevel. Det kan her være vigtigt at skelne mellem, om formålet er at glæde ejeren selv eller at glæde almenheden. Og det er klart bedst, hvis tiltagene glæder almenheden. Eller begge parter. 4 Skovdyrkeren

5 Nye regler for naturog publikumstiltag Der kom i 2010 en afgørelse fra Skatterådet, der betyder, at tiltag, der gør ejendommene mere attraktive for almenheden, fremover betragtes som fradragsberettigede. Det vil f.eks. sige p-pladser, skovlegepladser, bålhytter, shelters, borde og bænke eller lignende. Men der er afgjort en grænse, der ikke skal overskrides. Hvor den ligger, er dog ikke helt klart. Hvis man er usikker på, om en større, konkret udgift vil være fradragsberettiget, og man ønsker at undgå usikkerheden, kan man indhente et bindende svar fra SKAT inden arbejdet påbegyndes. SKAT skal svare inden tre måneder. Læs også artiklen på næste side, om Ejendomsvurderingen Det samme gælder formodentlig naturprojekter. Vi foreslår, at man også fradrager sådanne udgifter forudsat at de har et rimeligt omfang i forhold til driften. Den forrige skatteminister udtalte: Regeringen ønsker at fremme natur- og miljøprojekter, og det er altid positivt, når lodsejere åbner op for offentligheden og deltager i naturplejeprojekter. Jeg forventer at denne nye linje fra SKAT vil give landbruget fornyet appetit på rollen som naturforvalter. Den nye regering tilslutter sig formodentlig dette synspunkt. Normal skattebehandling for erhvervsmæssigt skovbrug Genplantningsomkostninger efter fældning:... Fuldt fradrag Kulturpleje og bevoksningspleje herunder forbedring:... Fuldt fradrag Omkostninger til vedligeholdelse af veje, vandløb, hegn m.m.:... Fuldt fradrag Omkostninger til fældning m.m.:... Fuldt fradrag Omkostninger til køb af rådgivning m.m.:... Fuldt fradrag Omkostninger til driftsplanlægning og kort, inkl. grønne driftsplaner:... Afskrivning over 10 år Omkostninger til anlæg af nye veje:... Afskrivning over 10 år Omkostninger til nyplantning på landbrugsjord, hvor der pålægges fredskovspligt:... Afskrivning over 5 år dog kan udgifter på under kr. fratrækkes fuldt i anlægsåret Omkostninger til nyplantning af juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift på landbrugsjord:... Afskrivning over 5 år dog kan udgifter på under kr. fratrækkes fuldt i anlægsåret Omkostninger til nyplantning på landbrugsjord, hvis der ikke pålægges fredskovspligt:... Ingen fradrags- eller afskrivningsmuligheder Skovdyrkeren

6 Ejendomsvurderingen 2012 SKAT er ved at forberede vurderingen af skove og landbrugsejendomme pr. 1. oktober Har din ejendom ændret karakter i form af f.eks. nyplantninger eller fældning, så anbefaler SKAT at du henvender dig, så ejendomsvurderingen kan blive så præcis som muligt. Som udgangspunkt foretages vurderingen som en regulering af den gældende vurdering. Der reguleres med den udvikling i prisforholdene, som SKAT kan udlede af statistikken for ejendomshandler frem til oktober For at få et så godt grundlag som muligt for vurderingen, bør du henvende dig til SKAT, hvis der i skoven er sket væsentlige ændringer siden sidste vurdering (fra den 1. oktober 2010). Skovdyrkerne anbefaler derfor, at du henvender dig på forhånd, hvis der har været vigtige hændelser på ejendommen, som f.eks. hvis Skovarealet har ændret sig Ældre bevoksninger er erstattet af nykulturer (lavere vurderede) Bevoksede arealer er erstattet af ubevoksede arealer (lavere vurderede) Bevoksninger er blevet ødelagt eller hullede på grund af stormfald (giver lavere vurdering) Sundhedstilstanden er blevet ringere på grund af sygdom eller skadedyr (giver lavere vurdering) Henvendelse kan give anledning til, at der udsendes et skovskema, som du så skal udfylde og indsende til SKAT. Ved 2012-vurderingen kan den nye ejendomsværdi få betydning f.eks. ved generationsskifter, mens grundværdien har betydning for ejendomsskatterne i 2014 og vurderingen meddeles til skovejere i foråret Der er klagemulighed med frist indtil den 1. juli Nåletræsbevoksninger er erstattet af løvtræbevoksninger (lavere vurderede) Pyntegrøntarealer er blevet til almindelige skovarealer (lavere vurderede) Mere info Har du spørgsmål eller er der oplysninger, som du mener skal med i den nye vurdering, kan du henvende dig følgende steder: Skattecenter Korsør: Jeanette Bjaldby Rosquist tlf (Skove på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm) Skattecenter Korsør: Hans Bjørnø tlf (Skove på Øst- og Sydfyn) Skattecenter Haderslev: Viggo Johannsen tlf (Skove på Vestfyn og Syd- og Sønderjylland) Skattecenter Herning: Knud Krogstrup Christensen tlf (Skove i Vest- og Midtjylland) Skattecenter Århus: Peder Porse tlf (Skove i Østjylland) Skattecenter Ålborg: Torben Jacobsen tlf (Skove i Nordjylland) 6 Skovdyrkeren

7 Hold dine juletræer og dit klippegrønt rent lovligt Som producent af juletræer eller klippegrønt skal du holde dig opdateret om hvilke midler der er godkendte. Står du med ukrudt eller skadevoldere i din kultur hvor du er i tvivl om angrebsvinklen, er det altid en god idé at spørge din skovfoged om råd. Af Rasmus Fejer Nielsen Ryd op hvert år Først og fremmest er det en god idé at rydde op i kemien hvert år. Så ved du hvad du har, og evt. i hvilken rækkefølge det skal bruges. Lige nu gælder f.eks at Karate til lusesprøjtning med gamle etiketter kun er godkendt frem til 2. september i år. EU s nye pesticidforordning fra 14. juni 2011 har strammet yderligere op i opbevaringen af kemi. Forordningen betyder, at 6 måneder efter et middel udløber, må det ikke længere anvendes og 18 måneder efter udløb må det ikke ligge på lager. God praksis indebærer at du: Kontrollerer registreringsnumre på dunke Bruger de ældste midler først Noterer evt. udløbsdato på dunkene. Er forsigtig med indkøb af midler, tæt på udløb Bruger til at tjekke midlernes udløbsdato Det er registreringsnummeret der tæller Lidt paradoksalt kan identiske midler med identisk aktivstof og formulering have forskellig godkendelse. Billedet venligst udlånt af egedal.dk

8 I ovenstående tabel vises en oversigt over de godkendte ordinære og offlabel midler til ukrudtsbekæmpelse i nordmannsgran og nobilis. Midler vist med grøn er godkendt i nordmannsgran, mens midler godkendt i nobilis er vist med blå. Farverne er placeret ud for de ukrudtsarter, hvor midlet ventes at have en god renholdelseseffekt. Kilder: middeldatabasen.dk, Skovdyrkeren nr. 4 (2011). Dansk Juletræsdyrkerforening Temadage 2012, PCConsult sprøjteblade. Nordmannsgran 1,5 til 3 liter er rigeligt. Nobilis Glyphosat er også godkendt i nobilis men skal udbringes 14 dage inden udspring. Agil 100 EC Nicanor 250SG Bekæmpelse af en- og flerårige græsser. Maj - juli. 1,5 l/ha. 20 g/ha. Udbringes sidste i april. Anvendes ikke første år efter plantning. Legacy 500 SC Dosering øget fra 0,25 l til 0,4 l. Pistol Aktivstof diflufenican/glyphosat. Eagle Primus Metaxon m.fl. (MCPA) 1 l/ha. Medio maj - medio juni. Udbringes afskærmet. 150 ml/ha + 0,1% Lissapol. Medio april - primo maj. Før udspring. 20 gr/ha + 0,4 l isoblette. Ultimo april - primo maj. Før udspring. Midlet udgår. Boxer EC 3-4 l/ha. Ultimo marts - ultimo april. Før udspring. Titus WSP Focus Ultra 5 l/ha. Maj - juli. Effektivt græsmiddel. 2,5 l/ha nok til til flere arter. 30 gr/ha. April-maj. Før udspring. Nobilis kun i foråret. Ikke i vækstsæson. Midlet udgår. Glyphosat (bioformuleringer) 1-2 l/ha. Forår før udspring. Efter afmodning. Afskærmet hele vækstsæsonen. Offlabel midler Quartz Diflufenican. 0,4 l/ha. Medio marts. Fusilade Max 1,5 l/ha. Kun afskærmet efter udspring. Maj og evt. opfølgning juni. Kerb 400SC 1 l/ha. Oktober til marts. Logo Matrigon 72 SG 165 gr/ha. Kan anvendes hele vækstperioden. Kun punktbehandling og kun hvert 4. år gr/ha + 2 l LogoOil. Ultimo april - primo maj. Før udspring. Middel Almindelige godkendte midler Bemærkning Græsser Bjergrørhvene Bølget bunket Hanespore Hestegræs, krybende Hundegræs Kvik, alm. Lysesiv Mosebunke Rajgræs, alm. Rapgræs, enårig Urter Brandbæger Bregne, ørne Brombær Burresnerre Bynke, grå C. Bakkestjerne Dueurt Fuglegræs Gederams Gåsefod, hvidmelet Hindbær Hyrdetaske Kamille Lugtløs Padderok, ager Pileurt Skræppe Snerle, ager Tidsel, ager Oversigt over godkendte midler og offlabel midler til ukrudtsbekæmpelse i nobilis og nordmannsgran 8 Skovdyrkeren

9 Registreringsnummeret er nemlig afgørende for, om der er tale om et godkendt middel. F.eks har Topstar til topskudsregulering en off-label godkendelse mens Pomoxon ikke har. Godkendte midler i nordmannsgran og nobilis I tabellen på næste side (side 8) vises en oversigt over godkendte ordinære og offlabel midler til ukrudtsbekæmpelse i nordmannsgran og nobilis. Midler vist med grøn er godkendt i nordmannsgran, mens midler godkendt i nobilis er vist med blå. Farverne er placeret ud for de ukrudtsarter, hvor midlet ventes at have en god renholdelseseffekt. Om off-label godkendelse (minor use) En del sprøjtemidler i juletræsbranchen anvendes under off-label godkendelse, som er en speciel godkendelse fra Miljøstyrelsen, der gør det lovligt at anvende midlet. Kemikaliefirmaet kan imidlertid ikke holdes ansvarlig for eventuelle sprøjteskader, der måtte opstå som følge af sprøjtemidlet. Nyt om insekticider Cyperb er under revurdering og formentlig på vej ud. Cyperb kan stadig anvendes, men ikke længere købes. Brugen af Fastac er indskrænket og midlet er kun godkendt til anvendelse mod snudebiller og i skovet træ. Merit turf er off-label godkendt til bekæmpelse af oldenborrelarver i nordmannsgran og nobilis. Dosis 30 kg/ha i maj-juli. Doseringen af Karate er reduceret og kun dunke med gamle etiketter (reg nr ) kan lovligt anvendes i en dosis på 0,6 kg/ha frem til 2. september For dunke med nye etiketter er den godkendte dosering 0,4 kg/ha. Denne dosering forventes ikke at have en tilstrækkelig effekt i bekæmpelse af ædelgranlus og viklere. Medmindre der kommer nye midler til, vil branchen reelt stå uden effektivt insekticider til bekæmpelse af ædelgranlus. Nyt om herbicider Den godkendte dosering af Metaxon, der især bruges til bekæmpelse af padderok er nedsat til 1 l/ha fra 1,33 l/ha. Titus som var skånsomt og derfor et velegnet middel til sommersprøjtning, kan lovligt kun anvendes frem til 15. september i år. Derefter bliver det forbudt at anvende Titus. Eagle som har været anvendt mod tokimbladet ukrudt udgår ligeledes i løbet af Matrigons godkendelse ændres til kun at omfatte den bestemte formulering Matrigon 72 SG. Den nye formulering er ikke flydende som den gamle, men et granulat med 720 g aktivstof pr. kg. Prisen vurderes at ligge i samme leje som førhen. 578 kr./ha mod nu 502 kr./ha. Agil 100 EC har fået off-label godkendelse. Midlet er et nyt systemisk middel til en- og flerårige græsser. Kombineret med sidste års godkendelse af Focus Ultra er der ret gode muligheder for at bekæmpe græsser. Effekten af Agil er indtil videre dokumenteret på kvik, spildkorn og hanespore. Midlet optages gennem græssets blad og stængel og efter 1-2 uger ses begyndende rødfarvning i ukrudtet. Max doseringen er 1,5 l/ha, men 0,75 l/ha vurderes at være nok til f.eks hanespore. Topstar er tilbage på positivlisten Juletræsbranchen har nu dokumenteret effekt af flere nye midler og grundlaget for en ansøgning er på plads. Samtidig er aktivstoffet NAA i Topstar tilbage på positivlisten. Det er glædeligt og af stor betydning at Topstar (NAA) er genoptaget på EU s positivliste pr. 1. janur 2012 og godkendt frem til 31. december Bemærk Pomoxon er ikke optaget. Husk at føre sprøjtejournal eller lad Skovdyrkerne gøre det for dig Hvis du har mere end 10 ha dyrket areal, har du pligt til både at føre og indberette sprøjtejournal. Nordmannsgran og pyntegrøntkulturer tæller med i det dyrkede areal. Det betyder, at du en gang om året skal indberette forbruget af sprøjtemidler til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Du kan gøre det online på sprojtejournal.fvm.dk. Læs mere om renholdelse og dyrkning på: Skovdyrkeren

10 Hvordan rejses en god skov? Skovbrugsforsker Christian Nørgård Nielsen har gennem mere end et år foretaget en gennemgang af en lang række skovrejsninger. Formålet har været at indhøste dyrkningsmæssige erfaringer: Hvad blev godt? Og hvad blev skidt og hvorfor? Af Per Hilbert Erfaringerne er samlet i en Håndbog i skovrejsning, som Skovdyrkerne udgiver i maj måned i år. I denne artikel bringer vi dog allerede de vigtigste observationer. Projektet har besøgt 60 skovrejsningsbevoksninger på tværs af landet. Hver bevoksning er beskrevet og vurderet, og vi har blandt andet skønnet over bevoksningens muligheder for værdiproduktion på langt sigt. Vi måtte desværre konstatere, at under en tredjedel af de besøgte bevoksninger efter vores vurdering ville kunne producere træprodukter af høj kvalitet i fremtiden. Blandinger eller monokulturer Indtil for ca. 20 år siden blev skovrejsninger her i landet stort set altid lavet som mønstre af monokulturer. Monokulturens fordele er mange. Den er rationel og billig, og der opnås ofte en høj vedkvalitet i bevoksningerne. Ulempen er de kendte stabilitets- og sundhedsproblemer. Disse problemer sammen med nyere teorier om blandingsbevoksningers biologiske overlegenhed og større robusthed har ført til, at de sidste års skovrejsning har været domineret af blandingsbevoksninger. Staten har i høj grad påvirket denne udvikling gennem sin tilskudspolitik. Da denne tendens fortsat er dominerende, har vi i bogen givet en række gode råd til, hvordan man laver den bedst mulige skovrejsning, og hvordan man undgår en række af de problemer, der knytter sig til blandingerne. Nogle af disse råd er summeret herunder. Undgå alt for sofistikerede blandinger Der bruges ofte alt for komplicerede blandinger. Undertiden ligger der mange interessante tanker bag men oftest bærer det mere præg af eksperiment. Det er især de mange enkelttrævise, rækkevise og småparcelvise blandinger med mange arter, som medfører mange problemer. Ringest er de bevoksninger, hvor arterne blandes helt tilfældigt over arealerne. I langt de fleste situationer udvikler denne type blandingsbevoksninger sig mere i retning af kratskov uden nogen værdiproduktion. Om forfatteren til Håndbog i skovrejsning Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat og dr. agro med 25 års erfaring fra skovbrugsforskning i Danmark og Tyskland. Han har skrevet en lang række artikler og bøger om skovbrugs- og træplejefaglige emner senest bogen Bæredygtig Skovdrift en justering af den naturnære kurs. Christian Nørgård Nielsen er indehaver af firmaet SkovByKon, der tilbyder forskningsbaseret rådgivning over et bredt spektrum indenfor træ- og naturforvaltning, både vedrørende skov og park samt træer i bymiljøer. Han afholder desuden foredrag og kurser. Flere oplysninger på 10 Skovdyrkeren

11 skov g d Bland højst tre træarter (plus evt. hjælpearter) En anden typisk fejl er at anvende for mange træarter. Man skal i stedet tilstræbe at få etableret de 2-3 fremtidsarter, som man ønsker skal dominere arealet på lang sigt. Hvis man udover disse 2-3 arter ønsker at etablere et foryngelsespotentiale til næste bevoksningsgeneration, kan man plante enkelte frøtræer på arealet. Artsrigdommen (diversiteten) i de meget artsrige blandinger vil falde meget voldsomt efter de første 20 år og vinder-arterne i dette udskillelsesløb vil i reglen bliver pioner-arterne. Således opnår man med meget artsrige blandinger ofte det modsatte af det, man ønskede. Brug grove og simple blandingsmønstre Man bør generelt vælge grove blandingsstrukturer. Hermed menes, at man bør undgå de enkelttrævise blandinger, hvor ethvert træ har andre træarter som nabo. Herved skabes lange indre rande i bevoksningen, og den bliver ofte meget heterogen med en uforudsigelig og ukontrollabel udvikling. Også de rækkevise blandinger (hvor træarterne skifter for hver række) giver mange indre rande og bør kun bruges efter nøje overvejelser. På nær hvor der f.eks. ønskes en hurtig energitræsrotation. Ellers bør man vælge blandinger med store parceller, blokke eller kulisser. Således opnås homogenitet indenfor hver blok og kun få indre rande. Det fremmer vedkvaliteten, det økonomiske potentiale og plejerationaliteten. Fokusér på kultursikkerheden I mange af de besøgte kulturer var dødeligheden over 15-20%. En så stor dødelighed medfører, at kulturen bliver hullet og heterogen og vedkvaliteten stærkt nedsat. Ofte gik dødeligheden mest ud over en enkelt art, således at hele blandingsmønstret blev ødelagt. God skovrejsning betyder også, at man gennemtænker anlægsarbejdet, og skaffer sig et godt plantemateriale af en god proveniens. Husk at tænke tyndingsarbejdet ind i kulturen Generelt må man forvente at de valgte træarter ikke kan følges ad i højdevækst. Man bør altså på forhånd planlægge kulturen sådan, at man kan fjerne de indre randtræer gennem de første hugster. Særligt når man vælger at køre en kort energitrærotation i ammetræerne, må man indtænke hvordan ammetræerne skal fjernes samt hvor store huller det vil efterlade i bevoksningen. Tænk derfor fra starten kørespor ind i strukturen. Beplant evt. disse spor med ammetræer til hurtig lægivning. Vælg ammetræer, som med sikkerhed giver en hurtig vækst på arealet. Vær forsigtig med rødel (proveniens) og tænk gerne i sikre alternativer (f.eks. poppel, hybridlærk, sitkagran). Indbygget plejefleksibilitet Det ses ofte, at hugstplejen igangsættes for sent. Er du usikker på den rettidige opfølgning kan det derfor være en fordel at indtænke en hjælpetræart, som sørger for kvalitetsopdragelsen af hovedtræarterne i ungdommen, men senere bliver overvokset og udkonkurreret (og dør). Redningsplanken i mislykkede kulturer er FKL Problemet i mange af de mislykkedes kulturer er lav vedkvalitet eller lav stabilitet på fremtidstræerne pga. heterogene vækstforhold. Der findes en særlig mulighed for alligevel at udvikle træer med høj vedkvalitet. Løsningen er den metode, som er udviklet af Skovdyrkerne, og som vi kalder FKL Forceret Kvalitets Løvtræ. Den består i at udvælge, markere, fritstille og opkviste et passende antal hovedtræer på arealet. Indtænk gerne en kortrotation af energitræ Det kan generelt anbefales at kombinere skovrejsningen med en kort-rotation af energitræ i poppel (OP42), hybridlærk eller anden hurtigtvoksende art. Træerne til flisproduktion fungerer også som ammetræer, hvilket støtter kulturens udvikling og mindsker vind- og frostskader. Endvidere mindskes problemer med ukrudt og skadedyr. Nogle gange er ammetræer ikke en god idé Som nævnt anbefales det generelt at anvende ammetræer ved skovrejsning. Men i praksis er der dog mange eksempler på at man alligevel hellere skulle have ladet være. Vær bl.a. opmærksom på følgende problemstillinger: Nødvendighed: Er det nødvendigt med ammetræer fordi man ønsker at etablere en følsom art på et sted med manglende læ, frost, tørke, sandflugt eller lignende? Skovdyrkeren

12 Hensigtsmæssige indblandingsmønstre: Er du interesseret i at supplere ammetrævirkningen med et rationelt og økonomisk udtag af energitræ, så skal indplantningen planlægges, så der er taget højde for dette. Så man let kan komme til ammerne, og så deres fjernelse ikke efterlader for store huller i bevoksningen. En ammetræsindblanding betyder også, at du får nogle klare forpligtelser, hvad angår rettidig omhu i tyndingerne. Renholdelse: Ud over at give et hurtigt udbytte medfører gode ammetræer et hurtigt skabt skovklima, hvilket mindsker ukrudts- og skadedyrsproblemer. Men deres tilstedeværelse vanskeliggør til gengæld den traditionelle renholdelse. Vær i øvrigt opmærksom på, at ammetræer af poppel kræver meget intensiv renholdelse de første år. Brug hurtigtvoksende ammetræer Det er vigtigt at ammetræerne kan fjernes med en omkostningsneutral flisningshugst efter 8-15 år. Endvidere må det tilstræbes, at der skabes stor forskel i højdevækst mellem ammetræer og fremtidstræer. Rødel bruges for kritikløst i mange skovrejsninger. Den er god på fugtige jorder, men vokser for langsomt på tørre og næringsfattige jorder, ligesom den ofte stagnerer og dør tidligt. Fyrrearter bør generelt undgås som ammetræer, fordi de bliver meget krukkede, brede og grovgrenede. Poppel (OP42), hybridlærk og sitkagran er generelt hurtigtvoksende. Hold igen med buskarter i selve bevoksningen Det anbefales generelt, at man anbringer buskarter i skovbrynene, og ikke inde i bevoksningerne. Hvis de ønskes ind som under-etage i bevoksningerne, skal de hellere bringes ind senere, f.eks. umiddelbart efter første hugst. Dette er kun en smagsprøve på indholdet i Håndbog i skovrejsning. De ovennævnte gode råd samt mange andre opsamlede erfaringer dokumenteres i en grundig tekst og illustreres med et utal af billeder samt en del figurer og tabeller. Bogens konklusioner er i øvrigt sammenfattet i en praksisorienteret checkliste, som kan udprintes fra Arbejdet med bogen er hovedsagelig finansieret af ordningen for Praksisnære Forsøg. Bogen vil efter den 10. maj kunne købes på vores web-shop Skove og naturejendomme salg og vurdering Aktuelle ejendomme: Nordjylland: Himmerland: Midtjylland: Sydjylland: Østjylland: Fyn: Vestjylland: Bornholm: Kirkebakke Skovbrug 66 ha Privat skov 205 ha Store Hestlund 79 ha Kibæk Hede 50 ha Grindstedvej ha Martinsminde Plantage 32 ha Skovly Plantage 27 ha Rechelsholm 13 ha Det Mørke Hoved 36 ha Sydfynske småskove i alt 31 ha Fjerbæk Plantage 98 ha Østerlundvej 26 ha Gl. Skovgaard 49 ha Se mere på eller kontakt Jesper Just Nielsen: / Heine Fischer Møller: S K O V- OG NATURE J E NDO MME. R Å D GIV NING O G F O RMIDL ING 12 Skovdyrkeren

13 Ny sekretariatschef hos Skovdyrkerne Skovdyrkerne har et fælles sekretariat i København, hvor fem personer arbejder med en lang række opgaver for foreningerne. Den 1. maj overlader sekretariatschef Per Hilbert roret til forstkandidat, HD Svend J. Christensen. Af Per Hilbert Sekretariatets opgaver de ydre fronter Til hverdag har sekretariatet hovedansvaret for vores kontakter til omverdenen. Til Skovdyrkernes samarbejdspartnere, til den politiske verden, til styrelser og andre myndigheder. For eksempel arbejder vi for tiden med at få SKAT til formelt at godkende den handelsform, der kaldes netto-på-rod. Det er sværere, end man skulle tro. Vi sidder i Skovrådet, Skovpolitisk Udvalg, udvalg vedrørende skovforskningen og andre steder. På den politiske front kæmper vi primært for skovejernes dispositionsfrihed, og for det økonomiske produktionsskovbrug, der er klemt af mange stærke interesser. Selv om vi har outsourcet meget af vores politiske arbejde til Dansk Skovforening, er det vigtigt at følge arbejdet tæt, og at vores organisation også lader sin stemme høre. Lovmøllen maler uafbrudt, og det er sjældent med resultater, der gør livet lettere på skovejendommene. Svend Christensen (tv) overtager pr. 1. maj 2012 ledelsen af Skovdyrkernes fælles sekretariat, efter Per Hilbert (th). Foto: Søren Fodgaard Sekretariatets opgaver det indre liv Men det meste arbejde er internt. Sekretariatet servicerer først og fremmest resten af organisationen fra hovedbestyrelsen over skovridergruppen og diverse faglige videngrupper til lokalbestyrelser, skovridere og foreninger. Sekretariatet er så at sige den lim, der skal holde sammen på de enkelte dele. Vi organiserer de interne møder, sørger for referater og opfølgning. Vi er ansvarlige for udarbejdelsen af den fælles strategi. Med den nye organisation har vi desuden ansvar for at overvåge implementeringen af de lokale strategier. Og vi griber ind og støtter i tilfælde af konflikter eller problemer med økonomi, medarbejdere, samarbejdspartnere eller andet. Derudover arbejder vi med en lang række opgaver, som bedst eller billigst løses i fællesskab: Kommunikation: Sekretariatet har ansvar for den fælles hjemmeside herunder Dyrkningsaktuelt og for det blad, du sidder med i hånden Skovdyrkeren. Overvågning af lovgivningen: Sekretariatet følger med i, hvad der kommer af ny lovgivning og nye tilskudsordninger, som er vigtige for enten foreningerne eller medlemmerne. Og vi formidler dem videre både til konsulenterne (på vores intranet) og til dig som medlem (på hjemmesiden eller i bladet). Skovdyrkeren

14 Videndeling, efteruddannelse og konceptudvikling: Det er helt afgørende i en levende organisation, at den enkelte medarbejders særlige interesser og evner kommer alle til gode. Derfor foregår der en livlig udveksling af viden på en række områder både mellem medarbejdere og på tværs af foreningerne. Et aktuelt eksempel er et tema som poppeldyrkning, hvor Skovdyrkerne meget hurtigt har opsamlet og formidlet en solid, faglig viden. Videndelingen koordineres i sekretariatet, så den indsamlede viden bliver gjort tilgængelig på intranettet. Her ligger også fælles koncepter og redskaber, f.eks. forlæg for grønne driftsplaner, natur- og vildtplaner, certificering m.fl. Det giver din lokale skovfoged et hurtigt overblik over, hvad vi har af viden, og hvilke redskaber, der er udviklet i organisationen til brug i dagligdagen. Markedsføring: Markedsføringen af Skovdyrkerne foregår både lokalt og centralt. Sekretariatet er ansvarlig for den langsigtede markedsføringsstrategi. Årligt laver vi sammen med foreningerne en fælles markedsføringsplan. Sekretariatet sørger også for annoncering og artikler i de landsdækkende medier, og vi laver skabeloner til og opsætninger af lokale annoncer, så vi optræder nogenlunde ens og er genkendelige i de forskellige medier. Benchmarking: Regnskabsoversigten udarbejdes én gang om året og indeholder en detaljeret gennemgang af foreningernes regnskaber. Den er et redskab for den enkelte skovrider eller bestyrelse til at sammenligne den lokale drift med kollegernes. Herudover udarbejdes årligt en lønstatistik for de forskellige medarbejdergrupper til brug for ledelsen i foreningerne. Fælles ordninger: Engelig har vi en række fælles ordninger, som administreres centralt. Vi har f.eks. fælles forsikringer, som sparer foreningerne for mange penge. Således sparede vi kr., da vi tegnede en fælles arbejdsskadeforsikring. Vores fordelagtige medlemsforsikringer mod brand og stormfald kommer direkte medlemmerne tilgode. Og ved sidste stormfald havde de berørte skovejere også stor glæde af, at forsikringen blev administreret af deres egen organisation. Det gav en hurtig og fagmæssig korrekt behandling. Fremtiden for DDS Forrige år gennemførte vi en række organisationsændringer. Et af formålene var via et tættere samarbejde mellem foreningerne at opnå en forstærket videndeling og specialisering, samt bedre muligheder for udvikling af nye løsninger og koncepter. Det tættere samarbejde styres af den fælles hovedbestyrelse hvad angår den overordnede strategi, samt af skovridergruppen hvad angår det praktiske samarbejde. Og sekretariatschefen holder i de fleste af trådene. Sekretariatet beskæftiger ca. 5% af DDS s personaleressourcer. Skønt der er udsigt til, at stadig flere opgaver med fordel løses i fællesskab, er det ikke planen, at sekretariatet skal vokse sig større. Et alternativ kan være at lægge nye fælles opgaver ud til foreninger, der har særlige forudsætninger for at løse de pågældende opgaver. Det har vi allerede gjort på en lang række områder. Og på den måde sikrer vi, at Skovdyrkerne fortsat har et let og omkostningseffektivt hovedkontor. Personalet i Skovdyrkernes sekretariat pr. 1. maj 2012 Svend J. Christensen, sekretariatschef: Organisation, strategi, ledelse, markedsføring, politik og eksterne kontakter Anders Jensen, forstfuldmægtig: Lovgivning, benchmarking, konceptudvikling Lene R. Pedersen, forstfuldmægtig: Markedsføring, teknik vedr. hjemmeside og intranet, EDB, konceptudvikling Tine N. Petersen, informationsmedarbejder (30 timer): Skovdyrkeren, medlemsforsikringer, administration Per Hilbert, seniorkonsulent (19 timer): Skovdyrkeren, hjemmesiden, mediekontakt, politik og eksterne kontakter Sophia C. Nielsen, bogholder (15 timer): Regnskab, budgetopfølgning, betalinger 14 Skovdyrkeren

15 Er skovflis en fordel for medlemmerne? Skovdyrkerne Midt har i samarbejde med Skovdyrkerne Vest udviklet foreningens indsats på området for flis til varmeværker. Ved at gå ind i flisprojekter opnår medlemmerne en række fordele: Der bliver ryddet godt op efter et flisprojekt så har du i flere tilfælde et veltilrettelagt kulturareal. Tynding i ungt gran og ungt løv har en positiv økonomi det kan pludselig godt betale sig at passe sine unge bevoksninger. Der skal være over 300 rm flis før der begynder at være god økonomi i projektet. Mindre projekter kan dog hente økonomi hjem til ejer, hvis ejer selv skover træ og kører det sammen ved en bilfast plads. Derfor: Når noget lyder for godt til at være sandt... er der sikkert noget om snakken! Hvad med sikkerhed for betaling? Flere medlemmer har desværre haft uheldige oplevelser. Sørg derfor for at lægge tingene godt tilrette sammen med din skovbrugskonsulent. Energipoppel det handler om at være i god tid! Der er rift om poppel så planlæg allerede forårsplantningen 2013 nu. Tilplantning af landbrugsjord med poppel til energiformål har oversteget udbuddet af stiklinger og planter i Europa i indeværende plantesæson. Vi kan derfor anbefale, at du allerede nu henvender dig til foreningen, hvis du går med overvejelser om at plante poppel til foråret Henvendelse kan ske til skovfoged Rasmus Botoft Johansen på Certificerede juletræer under Global G.A.P. Træ klar til flisning. Foto: Henrik D. Larsen Men... Flis kræver god planlægning og tålmodighed. Træ til flis skal ligge i ét til to år for at tørre godt. Der skal være god plads til at stille containere til flis og til flishugger. Pas på flis er en tillidssag I branchen er der en række mere eller mindre seriøse aktører. De byder som regel en rigtig flot pris pr. rummeter flis. Når flisen er væk, kan man desværre ikke kontrollere antallet af rummeter. Siden vores juletræsaften er der dukket flere forespørgsler op på certificerede juletræer. Vi anbefaler derfor, at medlemmer som er interesserede i at blive certificerede, begynder de generelle forberedelser og bl.a. får lavet et markkort så går en evt. senere certificering hurtigere. Ring til foreningen René Nielsen, så kan vi finde ud af, om certificering er relevant for dig. Foreningen arbejder på at opnå et pristillæg for juletræer med certifikat. Skovdyrkeren

16 Skovdyrkerkalenderen Magasinpost MMP ID- nr På vores hjemmeside annoncerer vi løbende medlemsarrangementer, så snart, vi har nogle på programmet. Vi arbejder i øjeblikket på følgende temaarrangementer, som kommer til at foregå fra medio juni og frem til sommerferien: Skovtur for medlemmer med fokus på skovdyrkning og vildtpleje Tematur for medlemmer, der har gennemført skovrejsning fokus på pleje efter etablering Markvandring for producenter af juletræer og klippegrønt Forårets insekter - kan koste penge og besvær! Skadevoldere i dine juletræer kan igen i år blive et problem i dine juletræer. Kontakt foreningens konsulenter hvis du ønsker hjælp til konstatering af skadevolderne, inden det er for sent. Gråsnuder, lus, mider og viklere skaber generelt problemer i juletræskulturerne - og i klippegrøntskulturerne, unge som gamle, ser vi igen i år tegn på at viklere kan blive et problem. Foreningens konsulenter sparede i 2011 medlemmerne for mange penge ved at konstatere angreb i tide og straks sætte ind med behandlinger. Desværre var der medlemmer, der opdagede ulykkerne for sent. især nu, hvor det endelig er blevet lidt varmere i vejret. Du kan søge mere information på Dyrkningsaktuelt på Skovdyrkernes hjemmeside eller du kan bestille en konsulent til at gå dine kulturer igennem prisen er ca. 2-3 timer á 750,- kroner pr. time. Vi booker tilsynene ind efter princippet først til mølle. Derfor da du har selv ansvaret for at konstatere disse skadevoldere i din skov eller i dine kulturer med juletræer og klip så sørg for jævnligt at gå dine arealer igennem for disse skadevoldere Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Tlf Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert Redaktion: Tine Nordentoft Petersen Forsidefoto: Henrik Staun Tryk: P. J. Schmidt A/S ISSN

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Skov og SKAT Ukrudtsbekæmpelse Hvordan rejses en god skov? Nr. 12 Maj 2012

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Skov og SKAT Ukrudtsbekæmpelse Hvordan rejses en god skov? Nr. 12 Maj 2012 Skovdyrkeren Nr. 12 Maj 2012 NORD-ØSTJYLLAND Skov og SKAT Ukrudtsbekæmpelse Hvordan rejses en god skov? Ændring af betalingsbetingelser En af de mange fordele, ved at handle gennem Skovdyrkerne er, at

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Skov og SKAT Ukrudtsbekæmpelse Hvordan rejses en god skov? Nr. 12 Maj 2012

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Skov og SKAT Ukrudtsbekæmpelse Hvordan rejses en god skov? Nr. 12 Maj 2012 Skovdyrkeren Nr. 12 Maj 2012 ØSTJYLLAND Skov og SKAT Ukrudtsbekæmpelse Hvordan rejses en god skov? Poppel og pil til energi Foreningen afholdt den 28. februar et møde om produktion af poppel og pil til

Læs mere

Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye regler og nye midler. Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye regler og nye midler. Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Københavns Universitet Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye regler og nye midler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab, Københavns Universitet Værktøjskassen (nr. 1) Eagle Fejl i vejledning 1 side 1 Dosering Ikke

Læs mere

Opdatering på aktuelle bekæmpelsesmidler midler, regler og mindre anvendelse

Opdatering på aktuelle bekæmpelsesmidler midler, regler og mindre anvendelse Opdatering på aktuelle bekæmpelsesmidler midler, regler og mindre anvendelse Klaus Paaske og Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, AU Flakkebjerg Gennemgang af sprøjteblade Ukrudtsmidler Skadedyrsmidler

Læs mere

Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, regler, afgifter, og nye mindre anvendelser til sæson 2014

Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, regler, afgifter, og nye mindre anvendelser til sæson 2014 Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, regler, afgifter, og nye mindre anvendelser til sæson 2014 SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig og Klaus Paaske, AU Flakkebjerg Aktuelle bekæmpelsesmidler

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Screening og afprøvning af nye herbicider. til renholdelse af juletræer og klippegrønt

Screening og afprøvning af nye herbicider. til renholdelse af juletræer og klippegrønt PC-CONSULT AFSLUTTENDE RAPPORT for projekt nr. 2003-0015: Screening og afprøvning af nye herbicider og herbicidblandinger til renholdelse af juletræer og klippegrønt Finansieret af Produktionsafgiftsfonden

Læs mere

Skat af hobbyvirksomhed.

Skat af hobbyvirksomhed. - 1 Skat af hobbyvirksomhed. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ofte, at der opstår uenighed mellem borgeren og skattemyndighederne om, hvorvidt en given aktivitet er hobby

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler

Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler Aktuelle bekæmpelsesmidler opdatering på midler, nye mindre anvendelser samt regler Klaus Paaske og Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, AU Flakkebjerg Herbicid sprøjteblade Ny regelret godkendelse

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label. midler

Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label. midler Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label midler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab Københavns Universitet Dagens emner Værktøjskassen Nye bekæmpelsesmidler

Læs mere

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 Ukrudt i planteskolerne nye arter, nye midler og status på afprøvninger de seneste år Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig, Forskningscenter

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter

Læs mere

Growth from Knowledge

Growth from Knowledge Growth from Knowledge Evaluering af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt En kvantitativ undersøgelse blandt juletræs- og pyntegrøntproducenter gennemført for Skov- og Naturstyrelsen Job

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Skovejer Hans Laurits Aagaard Andersen, Nybøllegård, modtager en af projektets pilot-planer fra driftsplanlægger Ulrik Nielsen,

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Ronstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard!

Ronstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard! Ronstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard! Ronstar Expert Et nyt ukrudtsmiddel med langtidsvirkning. Fordele: Hindrer ny fremspiring En film dannes på jordoverfladen Langtidsvirkning 3-4 måneder

Læs mere

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Screening af herbicider i juletræer

Screening af herbicider i juletræer Screening af herbicider i juletræer Udført 2006-2007 af DJF Flakkebjerg med finansiel støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt A A R H U S U N I V E R S I T E T Peter Hartvig, Forskningscenter

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Skovdyrkeren ØST. Tema: Asketoptørre Er der penge i poppel? Planteværn til juletræer. Nr. 4 April 2011

Skovdyrkeren ØST. Tema: Asketoptørre Er der penge i poppel? Planteværn til juletræer. Nr. 4 April 2011 Skovdyrkeren Nr. 4 April 2011 ØST Tema: Asketoptørre Er der penge i poppel? Planteværn til juletræer Certificering af dit skovbrug Det danske skovareal er, ifølge den seneste skovstatistik, på 534.500

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

Growth from Knowledge

Growth from Knowledge Februar 27 Growth from Knowledge Evaluering af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt En kvantitativ undersøgelse blandt juletræs- og pyntegrøntproducenter gennemført for Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis. Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr.

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr. Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 NORD-ØSTJYLLAND Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Aktuel dyrkning - Juletræer Selvom man har mest lyst til at sidde foran

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk

Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk Indlæ g på bæ rseminar i Drammen den 5. marts 2013 SC IENC E AND TEC HNOLOGY Peter Hartvig, AU Flakkebjerg Ukrudt i jordbæ r og hindbæ r i Da nma rk Ukrudt i jordbæ

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset GRUNDEJER FORENINGEN STANGKJÆR Referat fra Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent.

Læs mere

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...

Læs mere

I virksomhedsskatteordningen med en garage

I virksomhedsskatteordningen med en garage - 1 I virksomhedsskatteordningen med en garage Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsskatteordningen ved beskatning

Læs mere

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Overordnet mål med handlingsplanen: Via en fælles indsats at tiltrække et eller flere landsdækkende sponsorater, der til sammen

Læs mere

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade. Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion

Læs mere

KORNSTRATEGI. Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Solutions for the Growing World

KORNSTRATEGI. Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Solutions for the Growing World KORNSTRATEGI Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn Solutions for the Growing World Det er lettere at overholde reglerne, når du ikke kan overtræde dem Med Broadway, Mustang

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20

Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Dow produkter er ikke omfattet af SUbegrænsningerne. Metaboliterne fra florasulam og pyroxsulam er ikke de samme

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Skovdyrkerforeningernes vedtægter

Skovdyrkerforeningernes vedtægter 1 af 5 08-08-2012 11:09 Skovdyrkerforeningernes vedtægter J.nr. 2:8032-437/fa Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Den 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen Skovdyrkerforeningernes (herefter SDF)

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Nyheder: Gødningsanbefalinger kvælstof

Nyheder: Gødningsanbefalinger kvælstof Skovdyrkerforeningen NordØstjylland Markvandring Juletræer 2012 Program Velkomst v/ Skovfoged Søren Ladefoged Nyheder v/ Skovfoged Michael Rasmussen Nyt om gødningsanbefalinger, Insekticider, Sprøjtemidler,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra

Læs mere

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk Råderetskatalog - inkluderer BESTEMMELSER OM INSTALLATIONSRET OG SKILLEVÆGGE boligforeningen aab www.aab.dk 1 Indhold 1 IndledninG 04 2 Arbejder inde i boligen 05 2.1 Individuelle forbedringsarbejder

Læs mere

Skovbrugets driftsøkonomi og økonomiske rammevilkår

Skovbrugets driftsøkonomi og økonomiske rammevilkår Skovbrugets driftsøkonomi og økonomiske rammevilkår Bo Jellesmark Thorsen, KU-IFRO/Skov & Landskab/CMEC Dias 1 Det samlede omfang i nationaløkonomien: Skovbrugets træproduktion: En hugst på 3.1-3.4 m 3

Læs mere