Østre Landsret Præsidenten

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den 22/ J.nr. 11F-ØL-3-11 Østre Landsrets embedsregnskab for Indledning Østre Landsrets aktiviteter i 2011 har fortsat været præget af Politireformen og Domstolsreformen, hvis væsentligste bestanddele trådte i kraft den 1. januar Den stigning i antallet af civile sager, som landsretten oplevede i 2009 og 2010, er fortsat i Antallet af civile kæremål er således steget, hvorimod antallet af civile ankesager er uændret og antallet af 1. instanssager er faldet betragteligt. På straffesagsområdet er der modtaget stort set samme antal sager som i 2010 Antallet af nævningesager synes at ligge stabilt. Byretternes øgede sagsafvikling betyder formentlig, at landsretten i 2012 vil modtage flere straffeankesager. Embedsregnskabet for 2011 er udarbejdet på baggrund af et ledelsesinformationssystem, der igennem 2008 er blevet færdigudviklet og nu taget fuldt i brug. Systemet bygger delvist på nye principper og med inddragelse af nye sagstyper. En direkte sammenligning med tidligere år er derfor ikke i alle tilfælde mulig. Da det imidlertid er et grundlæggende element, at udviklingen ved embedet belyses ved at sammenligne tidligere år med det år, som beskrives, er tidligere embedsregnskaber inddraget i det omfang, at det er fundet forsvarligt. Landsretterne har i 2011 sammen med Domstolsstyrelsen besluttet nye vægte for flere sagskategorier. De nye vægte er taget i brug pr. 1. januar Dette embedsregnskab er i øvrigt en redegørelse for Landsrettens organisation og medarbejdere Sagerne og deres behandling Produktivitetsudvikling Domstolsreformen Landsrettens arbejde med kvalitetsudvikling Administrative aktiviteter Opfølgning på handlingsplan 2011 Vurdering af udviklingen i 2011 og forventningerne til fremtiden. 2. Landsrettens organisation 2.1. Landsrettens juridiske personale Bredgade 59, 1260 København K. Tlf (Fax ) Hjemmeside:

2 Dommere Dommerfuldmægtige Dommerkonsulent Journal IT-Afd. Bibliotek Bygnings-service Information Østre Landsret består efter retsplejeloven af en præsident og 56 udnævnte landsdommere. Landsretten havde i konstituerede landsdommere. 1 Landsretten arbejder siden 1. september 2010 i 22 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Af hensyn til uddannelsen og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere knyttes disse i konstitutionsperioden til tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 måneder. Som følge heraf har kun i gennemsnit knapt 7 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere. I Østre Landsret er endvidere ansat en administrationschef og en sekretariatschef, der bistår præsidenten med at varetage en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver i landsretten. Landsrettens øvrige jurister bistår retsafdelingerne og landsrettens administration Administrative medarbejdere Landsrettens ca. 70 administrative medarbejdere har siden 1. marts 2008 været fordelt på 6 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for 4 (3) retsafdelinger, samt på andre sektioner, der varetager en række centrale, administrative opgaver inden for løn- og regnskab, personaleadministration, it, bygninger, bibliotek, journal, information og opgaver i præsidentens sekretariat Administrativ struktur Landsrettens administrative organisation kan illustreres således: Præsident Sekretariat Sekretariatschef Administrationschef Administrationskontor Chefsekretær Personalekonsulent Sekretariatspersonale Løn & Regnskab Sektion A Adm. retsformand Sektionsleder Sektion B Sektion C Sektion D Sektion E Sektion F Souschef og sektionspersonale Hertil er knyttet 4 (3) afdelinger 1 13 almindelige konstitutioner (varighed 9 måneder), 1 advokatkonstitution (varighed 3 måneder) samt 1 forfaldskonstitution på grund af landsdommeres orlov m.v. (varighed 1 år). Den sidste således som afløsning for en fast dommer.

3 - 3 - Fra 1. september 2010 har to af de 6 sektioner haft tilknyttet 3 afdelinger Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned en dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommeres vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3- månedersperioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på 2 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. Som udgangspunkt behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til udvalgte afdelinger: dødsboskiftesager, boligsager, advokatnævnssager, gældssaneringssager, sager om umyndiggørelse og værgemål, børnesager (prøvelse af forvaltningens beslutning om anbringelse af børn uden for hjemmet), faderskabssager, udlændingesager og ægteskabssager. Tidligere behandlede landsretten endvidere patentsager. Efter Domstolsreformen behandles disse sager som udgangspunkt af Sø- og Handelsretten i det omfang patentloven er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Verserende patentsager behandles forsat kun af en enkelt af landsrettens afdelinger. Specialiseringen af retsarbejdet sker i den nuværende administrative struktur som udgangspunkt sektionsvis, således at f.eks. ægteskabssager behandles af afdelingerne tilknyttet 3 sektioner. Præsidenten og de enkelte retssektioner påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger Rejser til bitingsteder Landsretten behandlede i 2011 sager ved bitingstederne i Nykøbing Falster, Odense og Bornholm samt på Færøerne. Landsrettens afdelinger foretog i 2011 i alt 77 tjenesterejser til bitingstederne. Til sammenligning foretog landsretten i 2010 i alt 69 tjenesterejser og i tjenesterejser. Der er således tale om en betydelig stigning i rejseaktiviteten. Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Færøerne og Bornholm foretaget i en af landsrettens tre tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen som udgangspunkt bemandet med tre landsdommere og en eller to landsretssekretærer. På rejserne behandles straffesager og i mindre omfang forberedende møder i henhold til retsplejelovens 353 og 378, ligesom der på rejserne til Færøerne tillige behandles civile sager. Fra 1. januar 2010 har landsretten ikke længere funktion som ankeinstans i forhold til Grønlands Landsret, bortset fra allerede verserende sager. Landsdommere fra Vestre og Østre Landsret vil i stedet tiltræde Grønlands Landsret i sager, der i 1. instans er afgjort af Retten i Grønland. 3. Sagerne og deres behandling 3.1. Sagsantal og -sammensætning

4 - 4 - Civile sager Årsstatistik for civile sager 2011 Verserende sager ved periodens begyn. Verserende sager ved periodens slutning Modtagne Afsluttede Tabel A sager sager 1. instanssager Ankesager Kæresager Aktindsigt m.v I alt Landsretten modtog i civile sager. Heraf var civile kæremål, 238 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile sager, fordelt med 134 civile 1. instanssager og ankesager. Til sammenligning kan det oplyses, at landsretten i 2010 modtog i alt civile sager. Heraf var civile kæremål, 150 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterende var almindelige civile sager, fordelt med 185 civile 1. instanssager og ankesager. Som en naturlig følge af reformen modtog landsretten i 2007 et betydeligt færre antal civile 1. instanssager set i forhold til før reformen. I perioden 2008 til 2010 steg antallet, så der i 2010 blev modtaget 185 civile 1. instanssager. I 2011 er der modtaget 134. Antallet af modtagne civile ankesager var i 2011 stort set det samme som i 2010, nemlig mod i I 2011 blev der afsluttet i alt civile sager. Sagerne fordeler sig på instanssager, almindelige ankesager, heraf 501 ægteskabs- og forældremyndighedssager m.v., kæresager og 241 sager om aktindsigt m.v. I 2010 blev der til sammenligning afsluttet i alt civile sager. Sagerne fordelte sig på instanssager, almindelige ankesager, heraf 439 ægteskabs- og forældremyndighedssager m.v., kæresager og 149 sager om aktindsigt m.v. Det ses i tabel A ovenfor, at den samlede beholdning af verserende sager er steget lidt. Antallet af verserende civile ankesager er steget, mens antallet af verserende 1. instanssager er faldet betydeligt. De civile kæresager og aktindsigtsbegæring m.v., der modtages, bliver alle ekspederet løbende, hvilket medfører, at tallet for modtagne og afsluttede sager er stort set identisk. Samlet er landsrettens beholdning af civile sager steget fra i 2010 til i 2011, hvilket er en stigning på små 2,6 %.

5 - 5 - Straffesager Årsstatistik for straffesager 2011 Tabel B Verserende sager ved periodens begyn. Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager ved periodens slutning Nævningesager Ankesag med bevis Ankesag uden bevis Kæresager I alt Antallet af indkomne sager er stort set ens for 2010 og 2011, nemlig i 2010 mod i Der blev i 2011 ekspederet straffesager mod i Beholdningen af verserende sager er steget fra 777 til 793 sager. Stigningen udgør ca. 2,0 %. Antallet af nævningesager synes siden 2008 at ligge stabilt, idet der i 2009 indkom 28, i og i nævningesager. Landsretten har i 2011 afsluttet 19 nævningesager, mod 36 i Alle sager Det fald i modtagne sager, som landsretten i 2007 havde på grund af Domstolsreformen, blev i 2009 vendt til en beskeden stigning, idet landsretten i 2009 samlet modtog sager, hvilket svarede til en stigning på små 2 % i forhold til I 2010 blev der modtaget samlet sager og i , hvilket svarer til en stigning på godt 3 % i forhold til Stigningen i antallet af modtagne sager har været medvirkende årsag til, at landsrettens sagsbeholdning er steget lidt, idet denne ved udgangen af 2011 var på sager mod sager ved udgangen af Sagsbeholdningen er således steget med ca. 2,5 % Sagskompleksiteten a. Længerevarende sager Østre Landsret har i 2011 behandlet et større antal store straffesager. Der har således været behandlet flere længerevarende nævningesager, og der behandledes også flere længerevarende domsmandssager. Det tilstræbes, at disse store straffesager altid behandles af tre udnævnte dommere. Østre Landsret har foretaget en opgørelse af antallet af sager i 2011, der har haft mere end 1 dags varighed. Når en sag varer mere end en dag, vil de følgende dage blive anført som tillægsdage.

6 - 6 - I 2011 har der været 339 tillægsdage i civile sager mod 248 i 2010 og 330 tillægsdage i straffesagerne mod 383 i Således har der i 2011 været afsat i alt 669 dage ekstra til behandling af tunge civile og kriminelle sager en stigning på 38 dage i forhold til En tilsvarende tendens kunne ses fra 2009 til 2010, hvor der i 2010 var afsat 631 mod 598 dage i 2009 en stigning på 33 dage. b. Forligsprocenter Landsretten har opgjort antallet af civile sager, der forliges efter hovedforhandling. Det kan have væsentlig betydning for landsrettens arbejde, om en sag forliges, idet der skrives dom i de sager, som ikke forliges. I 2011 har landsretten hovedforhandlet i alt 124 civile 1. instanssager, hvoraf 122 er sluttet ved dom og 2 ved forlig efter hovedforhandling 2. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 1,6. Forligsprocenten var i I 2011 har landsretten hovedforhandlet i alt 1073 ankesager, hvoraf 810 er sluttet ved dom og 263 ved forlig efter hovedforhandling 3. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 24,5. Forligsprocenten for 2010 var Retsmægling Siden april 2008 har der ved landsretten virket 4 retsmæglere, der er dommere. I 2009 blev der udpeget yderligere en landsdommer som retsmægler, så der nu er 5 retsmæglere. I september 2008 blev der i Østre Landsrets kreds udpeget 27 advokatretsmæglere, der er blevet tildelt sager fra den 1. januar Under forberedelsen af alle civile sager vurderer den enkelte afdeling, om sagen er egnet til retsmægling, hvorefter sagens parter får tilbudt, at sagen kan overgå til retsmægling. Hvis parterne ønsker at benytte sig af dette tilbud, bliver sagen udsat med henblik på gennemførelse af mægling, hvorefter en retsmægler bliver udpeget. I 2011 er 73 sager overgået til retsmægling. Af disse sager blev 25 afsluttet som forligt efter retsmægling og 31 sager blev ikke forligt og overgik derfor efter retsmægling igen til almindelig sagsbehandling. 17 sager fra 2011 er endnu ikke færdigbehandlet Sagsbehandlingstider Indledning Tidligere har landsretten opgjort udviklingen i forberedelses- og berammelsestiderne. Landsretten har endvidere opgjort sagernes gennemsnitlige gennemløbstid. Efter Domstolsreformen har forberedelses- og berammelsestid ikke den samme betydning, idet sagerne kan (forhånds-)berammes allerede kort tid efter modtagelsen, således at forberedelses- og berammelsestid nu er 2 Ved vedtagelse af vægte gældende fra 1. januar 2011 blev afslutningskategorierne ændret, så der nu alene registreres, om en sag er sluttet ved forlig efter hovedforhandling, hvor der tidligere blev registreret, om sagen blev sluttet ved forlig efter hovedforhandlingen efter skriftlig tilkendegivelse eller efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse. 3 Se note 2

7 - 7 - overlappende. Gennemløbstiden måles alene på sager, som er hovedforhandlede, og f.eks. ikke på sager, der er forligt før hovedforhandling Et relativt stort antal sager afsluttes således væsentlig hurtigere, end hvad der fremgår af det nedenfor anførte. Landsretten har fastsat mål for gennemløbstiden for Målene for 2011 fremgår af tabel C. Målopfyldelse gennemløbstid Civile sager Tabel C-1 Målsætning i procent 2011 Målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Første inst. - Andel sluttet inden 12 måneder 50 34,6-15,4 - Andel sluttet inden 18 måneder 75 74,0-1,0 Anke, økonomi m.v. - Andel sluttet inden 9 måneder 60 42,5-17,5 - Andel sluttet inden 12 måneder 80 69,7-10,3 Anke, ægteskab mv. - Andel sluttet inden 4 måneder 70 46,6-23,4 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 86,9-3,1 Civile kæremål - Andel sluttet inden 6 uger 75 73,1-1,9 - Andel sluttet inden 3 måneder 90 92,8 2,8 Det bemærkes, at målopfyldelsen for civile 1. instanssager kun vedrører sager, der er anlagt efter 1. januar Målopfyldelse gennemløbstid Straffesager Tabel C-2 Nævningesager Målsætning i procent 2011 Målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint - Andel sluttet inden 6 måneder 75 40,0-35,0 Straffeanke, m. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 36,9-33,1 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 69,6-20,4 Straffeanke, u. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 55,7-14,3 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 86,5-3,5

8 - 8 - Straffekære - Fængsl.kære - Andel sluttet på dagen 85 70,4-14,6 - Fængsl.kære - Andel sluttet inden 1 uge 98 93,1-4,9 - Andre kæremål - Andel sluttet på dagen 35 3,4-31,6 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 1 uge 45 34,1-10,9 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 2 uger 65 52,7-12, Gennemløbstider Gennemsnitlig gennemløbstid opgjort i måneder Tabel D Civile sager alle (u.kære) 11,0 8,8 10,4 Første inst. (anlagt efter reformen) 16,8 15,4 13,6 Første inst. (anlagt eller henvist før reformen) 72,9 4 61,6 46,2 Anke, økonomi m.v. 11,6 9,7 10,39 Anke, ægteskab mv. 4,4 3,2 4,1 Civile kæremål 42,5 39,4** 43,4** Andre civile sager 21,9** 26,4** 26,9** Straffesager alle (u. kære) 5,1 4,4 4,5 Nævningesager 6,5 6,1 6,4 Straffeanke, m. bevis 5,4 4,6 4,9 Straffeanke, u. bevis 4,0 3,4 3,4 Straffekære, fængsling 2,6** 2,4** 2,6** Straffekære, uden fængsling 30,4** 28,6** 24,1** ** Gennemløbstid er opgjort i dage Landsrettens sagsbehandlingstider har udviklet sig negativt gennem de senere år. Meget få mål for sagsbehandlingstider blev opfyldt i 2011, hvilket navnlig skyldes et stort antal verserende sager, som medfører en lang berammelsestid. For at sikre kortest mulig berammelsestid berammes en sag i de fleste tilfælde til den afdeling inden for sektionen, der har den første ledige tid. Det sker dog jævnligt, at parternes advokater grundet travlhed ikke har mulighed for at møde på de tilbudte tider, hvorfor sagerne reelt bliver berammet senere, end hvad landsretten har kunnet tilbyde. Dette er medvirkende til, at det ikke har været muligt at leve 4 Stigningen skyldes, at landsretten i 2011 har afsluttet 8 civile 1. instanssager aflagt før reformen, hvilket påvirker gennemløbstiden i negativ retning

9 - 9 - op til måltallene for gennemløbstid i f.eks. nævningesager og visse straffeankesager. Landsretten er i løbende dialog med advokaternes brancheforeninger om spørgsmålet for derved at fremme kortest mulige berammelsestider. For så vidt angår nævningesager ændredes målsætningen i 2011, så der alene måles på gennemførelsesprocenten under 6 måneder, idet landsretten blandt andet grundet nævningesagernes omfang og varighed har måttet sande, at målsætningen på 4 måneder var urealistisk. Landsretten valgte i 2009 at lade flere afdelinger nu 10 mod tidligere 6(7) behandle ægteskabssager. Dette og tilretning af måltallene, så de fremstår mere realistiske bevirkede, at landsretten i 2010 kunne leve op til måltallene for denne sagskategori. I 2011 er det ikke lykkedes landsretten at leve op til måltallene. Det skal bemærkes, at gennemløbstiden tillige trækkes op af sager, der på grund af tiltaltes/indstævntes forhold, ikke har kunnet afsluttes. Dette f.eks. hvis tiltalte/indstævnte opholder sig i udlandet, hvorved forkyndelse er blevet vanskeliggjort eller tiltalte/indstævnte er forsvundet Sagernes alder Ved udgangen af 2011 fordelte de verserende civile 1. instans- og ankesager sig således med hensyn til sagernes alder: Civile sager Modtaget Tabel E Verserende Før instans Anke, økonomi m.v Ægteskab m.v Småsager Civile kæremål Andre civile sager Civile sager i alt ,4 % af sagerne er modtaget i ,3 % af sagerne er modtaget i ,0 % af sagerne er modtaget i ,6 % af sagerne er modtaget i % af sagerne er modtaget i ,7 % af sagerne er modtaget før 2007

10 Ved udgangen af 2011 fordelte de verserende straffesager (nævningesager og straffeankesager) sig således med hensyn til alder: Modtaget Straffesager Tabel F Verserende Før Nævningesager Anke med bevis Anke uden bevis Kæremål Straffesager i alt ,2 % af sagerne er modtaget i ,2 % af sagerne er modtaget i ,4 % af sagerne er modtaget i ,1 % af sagerne er modtaget i % af sagerne er modtaget i % af sagerne er modtaget før Produktivitet Landsretterne har i samarbejde med Domstolsstyrelsen udarbejdet en model til at opgøre den årlige produktivitet, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til sagernes art, den måde de sluttes på og hovedforhandlede sagers varighed. I modellen indregnes landsrettens samlede årsværksforbrug for henholdsvis juridisk personale og administrativt personale. Det tilsigtes således, at man med anvendelsen af denne model bl.a. vil få et mere sikkert billede af udviklingen i landsretternes produktivitet. Vægtenhederne er særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere og jurister efter en vurdering af det arbejde, der for den enkelte medarbejdergruppe er forbundet med sagens behandling. Der er således ikke tilsigtet nogen sammenhæng mellem de vægtenheder, der ved en sags slutning tildeles henholdsvis jurister og administrative medarbejdere, og der er derfor ikke grundlag for nogen sammenligning af antallet af vægtede sager pr. årsværk for de forskellige personalegrupper. Domstolsreformen og den deraf afledede ændring af landsretternes rolle som slutinstans, den almindelige udvikling i sagernes tyngde samt landsretternes arbejdsform navnlig i forbindelse med den nye form for hovedforhandling har nødvendiggjort en revision af sagsvægtningsmodellen, hvis denne tillige skal kunne anvendes til at vurdere udviklingen i landsretternes produktivitet over tid og særligt

11 sammenlignet med tiden før reformen. Arbejdet hermed, der foregik i tæt samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og landsretterne, blev indledt i begyndelsen af 2011 og afsluttet medio De nye vægte er indarbejdet med virkning fra 1. januar Det er ikke muligt at sammenligne de nye og gamle vægte, hvorfor der i dette embedsregnskab ikke vil blive lavet sammenholdning af produktiviteten i 2011 med årene før. Dog kan oplyses, at sammenhold af kørsler på årets tre første kvartaler baseret på de tidligere vægte ganget op til et helår med produktivitetstallene for 2010, viser, at landsretten i 2011 har haft en produktivitetsfremgang. Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper Tabel G Juridisk personale 85,11 85,61 85,51 84,69 80,13 76,75 76,09 75,59 Kontorpersonale 66,71 68,12 66,38 64,9 61,32 60,82 58,93 57,18 Elever ,67 2,67 3,52 3,68 Ansatte i beskæftigelsesordning 0,65 1,22 0,93 0,97 0,26 0, Øvrigt personale 11,96 11,8 7,62 7,71 7,30 9,06 10,09 9,50 5. Domstolsreformen Domstolsreformen indebærer, at landsretterne i helt overvejende grad er blevet ankeinstans i såvel civile sager som straffesager fra 1. januar 2008 tillige i nævningesager. Da Højesteret samtidig i fremtiden alene skal virke som ankeinstans i principielle sager, bliver de to landsretter endelig ankeinstans i det store flertal af såvel civile sager som straffesager. Den nye rolle stiller krav til landsretternes evne til at fastlægge og formidle retspraksis på en entydig måde i forhold til såvel offentligheden som byretterne og landsretterne internt imellem. Arbejdet på dette område er udført og udføres fortsat i tæt samarbejde med Vestre Landsret. 6. Udvikling af kvalitet Landsretten har i 2011 taget en række initiativer med henblik på en kvalitetsudvikling af landsrettens sagsbehandling, afgørelser og service. På baggrund af landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppes rapport om evaluering af retsledelsen har en del af landsrettens dommere overværet en anden dommers retsledelse med henblik på efterfølgende evaluering og sparring. Der er endvidere i 2011 gennemført seminarer for alle landsdommere om evaluering. Vejledningerne vedrørende den gode ankedom og gennemførelse af straffeankesager i landsretterne, som landsretten i samarbejdede med Vestre Landsret udarbejdede i 2010, er blevet implementeret i 2011.

12 Landsretten afholdt i 2011 en faglig dag for landsdommerne, hvor en landsdommer holdt oplæg om retsvæsenets behandling af forbrydelsesofre og erstatning til forbrydelsesofre, hvorefter der var drøftelse af konkrete problemstillinger i relation hertil. I foråret 2011 blev der i landsretten lanceret et internt nyhedsbrev, hvor indkomne og afgjorte sager af væsentlig og bred interesse bliver refereret. Opgaven med at referere indkomne sager udføres centralt, hvorimod opgaven med at udarbejde resume af afgjorte sager udføres af dommerne i de afdelinger, der har behandlet sagen. Nyhedsbrevet har to landsdommere tilknyttet som redaktører. Landsrettens intranet er medvirkende til at understøtte korrekt og effektiv sagsbehandling, ligesom intranettet generelt kan være medvirkende til at understøtte videndeling. På baggrund af analysearbejde gennemført i 2009 blev der i foråret 2010 implementeret nyt intranet i landsretten. I 2011 er internettets opbygning og indhold løbende blevet tilrettet. 7. Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetoges i 2011 i al væsentlighed af Præsidentens Sekretariat, Journalen, Løn- og Regnskab og IT-afdelingen Udtalelser mv. Præsidenten har i 2011 afgivet udtalelser i 61 høringssager vedrørende lovforslag m.v. En del af sagerne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 32 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer eller landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2011 afgivet 12 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive byretsdommer Klagesager Efter den tidligere retsplejelovs 48, jf. 55, kunne vedkommende landsretspræsident, såfremt en landsdommer, dommer, retsassessor eller dommerfuldmægtig havde gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, eller hvis dommeren i øvrigt havde udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold, meddele den pågældende en advarsel. Ved Domstolsreformen blev klagesystemet ændret således, at landsretspræsidenterne alene behandler klager over landsdommere og byretspræsidenter, jf. den nugældende retsplejelovens 48, stk. 2. Denne ændring har betydet et væsentligt fald i antallet af klager, som nu ligger forholdsvist stabilt, jf. nedenfor.

13 Landsretten modtog i 2011 i alt 23 klager, mod 24 i 2010, hvoraf 16 angik klager over landsdommere og 7 angik klager over byretsdommere og byretspræsidenter. For så vidt angår klager over byretsdommere blev disse videresendt til fortsat behandling i byretterne. Herudover modtog og behandlede landsretten 40 klager, der ikke var direkte personrelaterede. Af de 16 sager, der angik klager over landsdommere, førte alene de 15 til konkret sagsbehandling. I ingen af disse sager fandt præsidenten anledning til påtale over for den indklagede Anden sagsbehandling Præsidenten foretog i 2011 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 74 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Landsrettens journal kontrollerer ved sagernes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde bliver forelagt landsrettens afdelinger, der træffer afgørelse om spørgsmålet. Der er i 2011 afgjort 116 sager, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2011 modtaget 104 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøvesager, og 61 advokater har i 2011 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 39 sager har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter retsplejelovens 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2011 udpeget 29 landsdommere til særlige hverv, herunder 13 som formænd for voldgiftssager og 16 til råd og nævn Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere, i 2011 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora Internt Østre Landsret har i årets løb afholdt 11 plenarmøder, 11 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere og 5 møder i landsrettens ledelsesforum Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: SAU (tidligere SSU), IT-udvalget, kunstudvalget, informationsudvalget og restaurationsudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som administrative medarbejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem administrationschefen og sektionslederne. Tekstudvalget, hvori deltager landsdommere og administrative medarbejdere, har i 2011 fortsat arbejdet med bl.a. at udarbejde en række ændringer af landsrettens standardbreve samt ændringer af standardformuleringer i retsbøger.

14 Som i de foregående år var Østre Landsret i 2011 vært for det årlige møde for dommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var i 2011 følgende: - Nina Holst-Christensen og Niels Fenger orienterede om EU-retlige spørgsmål - På baggrund af et oplæg fra højesteretsdommer Thomas Rørdam om varetægtsfængsling blev der i grupper gennemført drøftelser. Landsretten var i 2011 vært for Øst-Vestmøde, hvor der deltog dommere fra Vestre og Østre Landsret. De faglige emner var følgende - Oplæg om varetægtsfængsling - Indlæg fra rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen og advokat Henrik Stagetorn om hjemmerøverier mv. - Oplæg vedrørende 5-dommersager og sagsomkostninger i civile - Oplæg om forældreansvarsloven og behandling af forældremyndighedssager ved advokat Lone Brandenborg. - Gruppedrøftelser på baggrund af indlæg Eksternt Præsidenten er blandt andet medlem af Bibeskæftigelsesnævnet og formand for Straffelovrådet. Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse Udvalg under Domstolsstyrelsen Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Danmarks Domstoles Hovedsamarbejds- og Arbejdsmiljøorganisation (DHA). Han har desuden bl.a. deltaget i Domstolenes Ledelsesforum, ligesom han er medlem af styregruppen for Kvalitetsprogrammet, Programstyregruppen og formand for Evalueringsrådet. Han har endvidere deltaget i idégruppen vedrørende projektet om værdier og mål ved Danmarks Domstole. Administrationschefen har deltaget i møderne i Domstolenes IT-udvalg, IT- Brugerudvalget, Domstolenes Lønudvalg for kontorpersonalet og Visionsudvalget for Kontorpersonalet. Sekretariatschefen har deltaget i Domstolenes Kommunikationsnetværk. Nogle ansatte har deltaget i brugerforum vedrørende udvikling af JFS-systemerne Møder med samarbejdspartnere Præsidenten og udvalgte landsdommere samt kontorpersonaler har i 2011 deltaget i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse, f.eks. fastsættelse af vejledende salærtakster og bedst mulig fremmelse af sager med henblik på forkortelse af sagsbehandlingstiderne. Der har været afholdt møder i følgende fora:

15 Kontaktudvalget med Advokatrådet og Danske Advokater Administrative kontaktudvalg og Statsadvokaterne Samarbejde med andre retter m.v. En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2011 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde I årets løb fortsatte den udveksling af erfaringer mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere. Præsidenten holdt i 2011 to møder med byretspræsidenterne i Østre Landsrets kreds vedrørende en række faglige emner. Landsrettens administrationschef og sekretariatschef har i årets løb deltaget i møder med de respektive kolleger ved de øvrige embeder Kontakter til udlandet Præsidenten deltager på forskellig måde i det internationale juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder møder for de nordiske landsretspræsidenter Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND) medlem af IPPF Landsretten har i 2011 haft besøg af udenlandske delegationer fra blandt andet Norge, Japan og Sydkorea Synliggørelse af landsretten Landsretten har i 2011 gennemført informationsmøde for jurister, der overvejer at søge konstitution i landsretten. Ved mødet, hvor der deltog ca. 40 fortrinsvis advokater, orienterede landsrettens præsident, en udnævnt dommer og en tidligere konstitueret landsdommer om konstitutionsforløbet, herunder hvilke krav der stilles til en konstitueret dommer, og på hvilken baggrund den efterfølgende udtalelse afgives. Endvidere deltog landsretten igen i 2011 i Kulturnat, hvor ca personer benyttede muligheden for at se landsretten og høre både om landsrettens historie og arbejdsområder. Landsretten modtog i besøg af skoleklasser mv. Sådanne besøg indbefatter typisk overværelse af en retssag og efterfølgende samtale med en dommer. 8. Opfølgning på handlingsplan 2011 Østre Landsret har i det væsentlige gennemført de initiativer, som er beskrevet i landsrettens handlingsplan for 2011.

16 Kvalitet m.v. Østre Landsret har drøftet mulighederne for intern videndeling i landsretten og de to landsretter i mellem. Der har igennem 2011 været en tæt dialog mellem landsretternes præsidenter og de to landsretters dommere om udarbejdelse af generelle retningslinjer og vejledninger og ved behandlingen af særlige sagsområder. Der vil i 2012 fortsat blive arbejdet med en forbedring af videndelingen. Domstolenes Kommunikationsudvalg har udarbejdet en hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole, og landsretten sikrer fortsat, at denne hjemmesidepolitik følges i videst muligt omfang. Igennem 2011 er der løbende sket opdatering af landsrettens hjemmeside. Landsretten har endvidere udarbejdet et antal pressemeddelelser om sager, der har offentlighedens interesse. Landsretten har således i 2011 offentliggjort 44 pressemeddelelser i tilknytning til domsafsigelser Landsrettens bygninger og sikkerhed Landsrettens nuværende bygninger er fredede, og flere er af samme grund af stor kulturhistorisk værdi, men af ringe kvalitet som retsbygning. Det gælder ikke mindst Palæet, som blandt andet har usædvanligt ringe handicap- og publikumsfaciliteter. Hertil kommer, at ingen af bygningerne blot tilnærmelsesvis lever op til moderne sikkerhedskrav, herunder ikke mindst i forbindelse med afviklingen af større og meget alvorlige straffesager, som landsretten jævnligt gennemfører med et meget betydeligt opbud af politi. Landsretten har af de anførte grunde og med et stort ønske om at samle landsrettens funktioner på én adresse i København gennem de senere år overvejet, hvorledes disse ønsker om en moderne funktionel retsbygning ville kunne opfyldes på en hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig måde. Der har herefter med Domstolsstyrelsens og Slots- og Ejendomsstyrelsens mellemkomst i sommeren 2011 været gennemført en forundersøgelse af, om der på grunden St. Kongensgade (den gamle politistation 2 og den tilhørende beboelsesejendom) vil kunne opføres en bygning, som muliggør, at landsretten kan opsige lejemålet i Det Bernsdorffske Palæ og herigennem få tilfredsstillende bygningsmæssige rammer en årrække frem. Landsretten har efter drøftelser i dommergruppen og i samarbejdsudvalget anmodet Domstolsstyrelsen om at tage initiativ til at søge at realisere det foreliggende forslag om en ny retsbygning på St. Kongensgade som supplement til landsrettens tilstødende bygninger, således at lejemålet vedrørende Palæet senere kan opsiges. Landsretten har i 2011 deltaget i en række brugermøder i forbindelse med opførelsen af en ny bygning på rettens bitingsted i Odense. Den færdige bygning blev i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan afleveret af Danica til Slots- og Ejendomsstyrelsen og Domstolsstyrelsen den 26. oktober Landsretten behandler en meget betydelig andel af de mest plads- og sikkerhedskrævende retssager ved domstolene, hvorfor det i begyndelsen af 2011 viste sig

17 nødvendigt at gennemføre en omfattende renovering af landsrettens største retssal, så den kan rumme de meget store straffesager, som løbende modtages Personaleområdet Landsretten har undladt at genbesætte ledigblevne kontorstillinger i Landsretten har herigennem endeligt indarbejdet de sidste dele af den rammereduktion på 1,4 mio. kr. (svarende til 4-6 kontorstillinger), som landsretten blev pålagt medio I slutningen af 2011 gennemførte Domstolsstyrelsen en ledelsesevaluering ved Danmarks Domstole. Landsrettens resultat var endog særdeles tilfredsstillende og noget over gennemsnit ved Danmarks Domstole. Landsretten arbejder for indeværende med fastlæggelse af indsatsområder. Opfølgningsinitiativerne vil indgå sektionernes og landsrettens handlingsplaner for Landsrettens 8 souschefer og en enkelt sektionsleder har i 2011 gennemført et omfattende lederuddannelsesforløb, som var designet i et samarbejde mellem landsretten og CPH-West. I forløbet deltog også afdelingsledere fra byretterne. Landsrettens 8 sektionsledere har i efteråret 2011 gennemført et lederudviklingsforløb i sammen med sektionslederne fra Vestre Landsret. Forløbet var tilrettelagt af Eductor. Landsretten har endvidere i efteråret 2011 nedsat en arbejdsgruppe med repræsenter for dommergruppen, kontorpersonalet og landsrettens ledelse, som analyserer de kommende års udvikling i kontorpersonalets opgaver under hensyntagen til blandt andet nye sagsbehandlingssystemer og ændret teknologianvendelse, dommernes ønsker til opgaveløsningen, brugernes forventninger til service og forventningerne til arbejdsmarkedet, når den aktuelle samfundsmæssige regression vender. På baggrund af rapporten, som færdiggøres i foråret 2012, ønsker landsretten at kunne tilrettelægge en mere langsigtet rekrutteringsstrategi samt målrette kompetenceudviklingen for kontorpersonalet yderligere IT-aktiviteter Landsretten har deltaget i en række arbejds- og styregrupper under Domstolsstyrelsens JFS-projekt med henblik på udvikling af nye tidssvarende sagsbehandlingssystemer. De konkrete implementeringsforberedelser af de nye systemer afventer oplysning om systemernes eksakte funktionalitet og en bindende udrulningsplan Løbende forbedring af arbejdsgange Ultimo 2010 gennemførte landsretten et omfattende bedste praksis-forløb, hvor de enkelte sektioner løbende afholdt møder om forbedring af arbejdsgange, og hvor 3 overordnede arbejdsgangsanalyser blev gennemført på områderne: postmodtagelse, behandling af civile sager fra ankomst i sektion til dom og domsmænd. Arbejdsgruppernes omfattende forslag blev i meget vid udstrækning tiltrådt, og forslagene er implementeres i første halvår 2011 samt evalueret i efteråret På baggrund af de meget positive erfaringer fra bedste praksis-forløbene i 2011 iværksatte landsretten i efteråret 2011 to nye overordnede arbejdsgangsanalyser.

18 Det skete på områderne Behandling af Straffekæresager og Behandling af civile sager efter dom/kendelse. Arbejdsgrupperne vil afslutte arbejdet i 1. kvartal Vurdering af sagsudviklingen i 2011 og forventningerne til fremtiden 9.1. Sagsudviklingen i 2011 Sagsudviklingen i 2011 har betydet, at landsretten har modtaget flere sager end det har været muligt at afslutte, og at antallet af verserende sager derfor er steget. Det er ikke lykkedes at fastholde de forholdsvis korte gennemløbstider, som en mindre sagsmodtagelse i de første år efter domstolsreformen muliggjorde. Årene 2007, 2008 og 2009 var for landsretten usædvanlige år præget af byretternes mindre sagsafvikling og afslutning af ældre sager, der ikke blev indbragt for landsretten, og landsrettens egen tilpasning til Domstolsreformen og egen interne organisationsændring blev det første år, hvor antallet af civile sager nåede op på et niveau, der syntes at være det forventelige, medens antallet af straffeankesager fortsat var lidt mindre end det på sigt forventede. Landsrettens lønbevilling er efter reformen blevet reduceret, hvilket har nødvendiggjort en reduktion af såvel antallet af dommere som af antallet af kontorfunktionærer. Landsretten har således siden reformen reduceret dommerantallet svarende til tre af 24 afdelinger. Et stigende sagsantal i 2011 har sammen med denne reduktion medført en stigning i antallet af verserende sager og længere sagsbehandlingstider Forventningerne til de kommende år Det er vanskeligt at vurdere, om udviklingen i sagstilgangen fortsætter. Sker det, må det påregnes, at sagsbehandlingstiderne vil blive yderligere forlænget i Landsretten vil nøje følge udviklingen bl.a. med henblik på en vurdering af, om de gennemførte normativtilpasninger har været for voldsomme set i lyset af reformens endelige betydning for landsretten. Det er landsrettens foreløbige vurdering, at meget tyder på, at effekten af domstolsreformen først nu er ved at slå endeligt igennem. Dette viser sig ikke mindst ved den øgede tilgang af civile sager, og denne udvikling er i god overensstemmelse med de tilkendegivelser og forventninger, som de to landsretter fremkom med i forbindelse med drøftelserne om normativtilpasningen. En forbedring af situationen vil således forudsætte, at der skabes bedre sammenhæng mellem sagsantal og dommer- og personaleressourcer enten ved en ressourcetilførsel eller ved en begrænsning af sagsantallet gennem en retsplejereform. Bent Carlsen