Kapitel 5 Finansielle byggeklodser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 5 Finansielle byggeklodser"

Transkript

1 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 1 Kapitel 5 Finansielle byggeklodser Generally, I think it is important to dispel the notion that derivatives are inherently more speculative in nature than more traditional instruments. They are not. They simply provide a way one of the most efficient ways to alter or change exposure to market prices. Citat af Dennis Weatherstone, Bestyrelsesformand i J.P Morgan & Co. under vidneafhøring i Repræsentanternes Hus den (Greene,1994). 5.1 Indledning En af de væsentligste betingelser for at kunne forstå finansiel styring er at man besidder en fundamental forståelse for de finansielle instrumenter, der kan anvendes i denne styring. Under et kunne man kalde dem for de finansielle Lego-klodser. Lad en ting være slået fast. Både markederne og de finansielle instrumenter er enklere end det umiddelbart ser ud, og der er mange fagudtryk, som man ikke skal lade sig skræmme af. Det farlige ved finansielle instrumenter er deres enkelthed, men anvendelsen, og specielt uforsigtig og forkert anvendelse i spekulativ øjemed, kan være dødbringende. Der findes en række eksempler på skæbnesvanger brug af finansielle instrumenter, og der findes en række sager, der har et element af uautoriseret brug, svindel, manglende kontrolsystemer og ukyndig brug jvf. kapitel 2 s sidste afsnit. Det ligger udenfor denne fremstilling at redegøre herfor, men der kan henvises til andre forfattere Jorion (1997, 23:40) kapitel 2 Lessons from Financial Disasters beskriver indgående om virksomheders tab på derivater. Større sager er (Showa Shell 1,5 mia.usd og Kaskima Oil 1,4 mia.usd begge på valuta, Metallgesellschaft 1,3 mia.usd på oliefutures, Barings 1,3 mia.usd på aktieindeks). Også indenfor offentlige virksomheder er der betydelige tab på handel med derivater. Orange County i USA tabte således 1,6 mia.usd på rentederivater. Fra vore hjemlige breddegrader har SCS Finans med et tab på ca. 1 mia.kr. på valutaderivater Danmarks rekord i tab på derivater (Madsen, 1994). Der har været mange andre tab, men ikke i disse beløbsstørrelser. De sager der kendes fra den danske bankverden har i vid udstrækning at gøre med uautoriseret handel, og manglende kontrolsystemer. Finansinvest 2 og 3 (1998). Nogle udenlandske erfaringer med derivater om flere af ovennævnte

2 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 2 Som led i risikostyring er deres anvendelse uforlignelig, jvf. det meget passende citat af formanden fra verdens største investmentbank, J.P. Morgan, der også var formand for udvalget bag G30 rapporten. Det kan ikke siges tydeligere. Finansielle instrumenter kan reducere ens eksponering til det man ønsker. De kan skræddersyes til den politik en virksomhed ønsker for risikotagning og risikostyring. Når der tales om at virksomheden har en eksponering, er det på nuværende tidspunkt nok at vide, at de finansielle instrumenter anvendes til: at styre valutaeksponeringen og/eller renteeksponeringen at nedbringe udgiften på virksomhedens passiver at forbedre risikoen og afkastet på virksomhedens aktiver marketmaking, dvs. at en bank fungerer som en børs, og forsøger at tjene på forskellen mellem køb og salgspriser (bid ask spread). at foretage arbitrage, dvs. at man forsøger, at identificere en ofte lille forskel i identiske finansielle instrumenter på forskellige markeder 51. at foretage positionstagning/spekulation, dvs. at en virksomhed/bank forsøger at tjene penge på en forventet bevægelse i et marked, således at virksomheden anvender de finansielle instrumenter til nøjagtigt at skræddersy den risiko som virksomheden ønsker eller virksomheden kan vælge finansielle instrumenter, hvor man i princippet forsikrer 52 sig i mod at have en risiko. Der findes ingen præcis best practice på hvordan man anvender de finansielle skandaler. I Børsen den 8.juli 1998 kunne man læse at den store schweiziske bank, UBS, har opgjort derivattabet i en række lande til 625 mill.chf. Banktilsynet kritiserer UBS interne kontrolsystem (Børsen 8.juli 1998). 51 Nick Leasson fra Barings Bank i Singapore drev som en bibeskæftigelse arbitrage i det japanske aktieindeks Nikkei, der handlede både i Singapore og i Japan (Tokyo, Osaka), hvor tidsforskellen kunne betyde en beskeden arbitragemulighed. Typisk sker sådanne arbitragehandler for meget store beløb. 52 Optioner, der jo netop indebærer et forsikringsprincip, der indebærer at virksomheden mod at betale en præmie får et forsikringsselskab (bank) til at påtage sig den risiko som virksomheden ikke selv ønsker at tage mod passende betaling.

3 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 3 instrumenter Udgangspunktet for de finansielle byggeklodser Til ethvert finansielt aktiv/passiv eller finansielt instrument er der en betalingsstrøm, og denne betalingsstrøm skal kendes for at opgøre værdien af betalingsstrømmen. Alle instrumenter er med en enkel undtagelse bygget over de samme to hovedprincipper: køb og salg på den ene side og man kan låne og indlåne/placere penge på den anden side. Dette er de to fundamentale principper som alle primære og sekundære instrumenter bygger på med undtagelse af optioner og de finansielle instrumenter der findes indenfor aktie- og råvarehandel 54. De finansielle byggeklodser anvender princippet indenfor de to hovedmarkeder: valutamarkedet og markedet for korte og lange renter 55. Andre og mindre markeder er aktie- og råvaremarkeder, og det er indenfor disse fire områder at den finansielle risiko er koncentreret. 5.3 Primære instrumenter og afledede finansielle instrumenter For at anskueliggøre sammenhængene mellem de primære instrumenter og de afledede finansielle instrumenter lad os starte med et teoretisk forenklet udgangspunkt. Vi forestiller os en verden uden brug af finansielle instrumenter for en erhvervsvirksomhed, der kun opererer på hjemmemarkedet uden nogen former for valutakursrisici, og lad den have følgende balance. 53 G30 rapporten (1993,1994) omkring Finansiel Risikostyring i finansielle institutioner er stadig den bedste fremstilling omkring best practise jvf. kapital Normalt tænkes der her på guld, sølv, olie, tin, tømmer m.v., men det kan egentlig også gælde enkeltvalutaen som råvare. Tænk på selve USD-sedlerne, der fungerer som vare/bytteartikel overalt. 55 Der eksisterer ingen definitioner på hvad der er korte og lange renter. Normalt ligger korte renter indenfor en løbetid på 1 år, og lange renter fra 1 år til 30 år.

4 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser Finansielle byggeklodser i balance Tabel 5-1. Primære finansielle byggeklodser Aktiver Passiver Omsætningsaktiver Kortfristet gæld Debitorer 200 Kasse-kredit 100 Varelager 200 Langfristet gæld I alt 400 Obligationslån 200 Anlægsaktiver Realkreditlån 300 Obligationer 200 Egenkapitel 400 Maskiner 100 Bygninger 300 Aktiver i alt Passiver i alt Debitorerne har 14 dages kredit, og varelageret omsættes 36 gange pr. år, og pengebindingen og renteeffekt er derfor begrænset. Som det fremgår har virksomheden en obligationsbeholdning. Hvis vi antager at den består af fastforrentede statsobligationer med en løbetid som Dansk Stat 7% 2024 har virksomheden en årlig kendt renteindtægt. På passivsiden har virksomheden en kassekredit, der følger den korte pengemarkedsrente, og virksomheden har finansieret sig med langfristet gæld via et børsnoterede erhvervslån og et realkreditlån begge dele til fast rente med en løbetid på 10 år. Virksomheden har ingen valutakursrisiko, og der er derfor ikke behov for køb og salg af valuta, hverken kontant eller på termin, og der er ingen behov for finansielle instrumenter indenfor valuta. Virksomheden kender således samtlige betalingsstrømme fra aktiv-og passivsiden, og kan herefter i princippet koncentrere sig om sin primære drift, og har ingen grund til at bekymre sig om finansiel styring. Samtlige finansielle poster i aktiv- og passivsiden er primære finansielle instrumenter, og med et regnskabsprincip, hvor virksomheden anvender anskaffelsespris/lagerprincippet er der ingen behov for årlige regnskabsmæssige reguleringer. Hvis verden var så forenklet som ovennævnte ville den finansielle styring være forenklet

5 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 5 og behovet for finansafdelinger være minimalt. Anvendelsen af primære finansielle instrumenter som eneste finansielle styringsredskab har nogle væsentlige svagheder, og de mange finansielle instrumenter, der har set dagen i tidens løb er primært opstået ud fra følgende årsager Finansielle instrumenter uden for balance og resultatopgørelse Som det fremgår af balanceeksemplet har alle de finansielle poster: obligationer og gæld en direkte balanceeffekt. En af årsagerne til at de finansielle instrumenter anvendes er bl.a. for at fjerne denne balanceeffekt. Hvis man forestiller sig, at virksomheden sælger sine obligationer og indfrier en del af gælden vil balancen blive reduceret med 20%. Hvis virksomheden leaser bygninger og maskiner vil aktivsiden være reduceret til en kassebeholdning, der yderligere kunne anvendes til at reducere gælden. Virksomheden ville i stedet for have en forpligtelse til at betale en leasingafgift, men som kun vil fremgå uden for balancen. Anvendelsen af finansielle instrumenter kan derfor være med til at slanke en virksomheds balance, og dermed ændre på virksomhedens finansielle nøgletal som soliditeten. Virksomhedens soliditet er oprindeligt på 40% (egenkapital 400: balance på 1000). Ved at sælge obligationer og indfri gælden stiger soliditeten til 50% Likviditet En anden årsag til at der kan anvendes finansielle instrumenter er, at virksomhedens balance kan være illikvid. Det kunne være en obligationsbeholdning bestående af obligationer, der sjældent omsættes. Hvis virksomheden skulle få et kortsigtet kapitalbehov er det ikke nødvendigvis en god ide at sælge obligationerne for at skulle købe dem igen senere. Virksomheden kan derfor midlertid sælge obligationerne via et finansielt instrument som en repoforretning, der er et salg og umiddelbart køb til senere levering. Det skaffer øjeblikkelig likviditet, og er sikkert for kontraktpartneren (den der har købt obligationerne) og virksomheden har fået en kortsigtet likviditet. På passivsiden kunne man forestille sig, at virksomheden ønskede at kurssikre det fastforrentede obligationslån på fondsbørsen. Hvis renten falder har virksomheden et i princippet for dyrt lån. Her kunne virksomheden anvende et finansielt instrument som en renteswap til at kursikre sit lån uden at skulle indfri lånet på fondsbørsen. Et andet

6 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 6 finansielt instrument kunne være en renteoption, hvor virksomheden i en kortere periode forsikrer sig mod et rentefald. Det sker ved at købe en calloption på en obligation med tilsvarende varighed eller virksomheden kunne købe en renteswaption, der er en option på at indgå en renteswapforretning. Hvis virksomheden er meget solid og har en høj kreditvurdering (rating) kunne man forestille sig at virksomheden kunne optage et lån på flere forskellige markeder og i fremmede valutaer. En virksomhed kunne derfor anvende lånemarkederne til at optage lån i en fremmed valuta og bytte/swappe lånet til en anden valuta evt. med en helt anden løbetid. Rente-og valutaswaps er eksempler herpå. Mulighederne er legio Fleksibilitet Som det fremgår af ovennævnte er det forholdsvis enkelt at indgå i kontrakter om køb og salg af finansielle instrumenter, og det giver en betydelig fleksibilitet i forhold til de primære instrumenter. Finansielle instrumenter er ofte over-the-counter, hvilket betyder at der er tale om kontrakter, der indgås mellem en bank og en virksomhed. Hvis man forestiller sig, at en virksomhed har et lån med en restløbetid på 3 år, men ønsker et lån på 10 år kan virksomheden indgå en renteswap der tilsikrer denne løbetid. Finansielle instrumenter kan derfor være fleksible både med hensyn til skæve datoer, beløb, valuta, rente og modpart. Den eneste betingelse er at to modparter kan blive enige om kontraktsbestemmelserne. Konkrete eksempler herpå er rente-og valutaswaps Risikominimering Som det fremgår af de foregående afsnit vil en verden uden finansielle instrumenter betyde mindre likviditet og fleksibilitet, og en virksomhed kan derfor være hæmmet i at foretage en ønsket risikominimering. Som Weatherstone nævnte i starten af dette kapitel kan finansielle instrumenter anvendes til at reducere virksomhedens risikoposition, og for mange erhvervsvirksomheder er muligheden for at risikominimere eller hedge en valuta eller renteposition en af de væsentligste årsager til at erhvervsvirksomheder anvender finansielle instrumenter Spekulation Selv om det måske lyder odiøst for nogen, er spekulationsmotivet en af de væsentligste

7 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 7 årsager til at handelen med finansielle instrumenter har taget det opsving som det har. Menneskets grådighed er enorm, og håbet om hurtige gevinster overstråler klart faren ved hurtige tab. En af farerne ved de finansielle instrumenter er den forholdsvis lette adgang til at anvende de finansielle instrumenter sammenholdt med menneskets evne til at gætte på valutakurs- og renteudviklingen. Der er i tidens løb set en række aktører der forsøger at tjene en formue på rouletten lige fra enkeltpersoner, virksomheder og til suveræne stater. Inden en udførlig gennemgang af de enkelte finansielle instrumenter skal der redegøres for en meget vigtig sammenhæng mellem de primære og de afledede finansielle instrumenter og deres egenskaber. Figur 5-1. Liniære og ikke-liniære payoff funktioner Værdi af position Den underliggende fordring Kilde: J.P Morgan, Riskmetrics Document, Part III, Risk modelling of Finanscial Instruments, side 123. Målinger af lineær eksponering i underliggende finansielle instrumenter gælder for alle

8 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 8 typer af risici og er rimelig enkel jvf. ovenstående figur. Den lige linie viser en konstant sammenhæng mellem positionen og den underliggende fordring/finansielle instrument. Den fede linie viser et-til-et forholdet mellem positionen og det underliggende. Bemærk, at et payoff ikke behøver at være liniær når bevægelsen mellem positionens værdi og det underliggende ikke er en-til-en. Den lige linie/det lineære forhold er enkelt. Når prisen stiger på aktivet bliver værdien større og omvendt. Ændringen er konstant. Delta er konstant og konveksiteten er altid 0. Med et matematisk udtryk: hældningskoefficenten, der bestemmer liniens hældning er konstant. Når payoff er ikke-liniær er forholdet ikke længere end lige linie mellem positionen og det underliggende. På ovennævnte figur er det den kurvede linie, der viser at positionen kan ændres dramatisk når det underliggende stiger. Her er hældningskoefficienten forskellig ved forskellige værdier, og linien er konveks. For ikke-lineære instrumenter kan deltaen tage en værdi mellem 1 og +1, mens konveksiteten altid er mindre end nul. Med andre ord: det er vanskeligt umiddelbart at se hvad værdien af optionen er når kursen på det primære instrument stiger eller falder. Brug af optioner i risikostyringsøjemed kan derfor på drastisk vis ændre hele værdien af det vi vil risikostyre (obligationsbeholdning, valutaposition m.v.), da sammenhængen mellem en option og det underliggende ikke er konstant. Ydermere kompliceres brugen af optioner ved, at værdien af en option kan ændre sig hvis volatiliteten stiger eller falder eller som følge af, at tidsværdien i en option falder, og dette uanset kursen er konstant. For finansielle instrumenter som eks. terminsforretninger er den væsentligste risiko kursen eller renten. En ændring i kursen på det underliggende resulterer i en proportionel ændring i værdien af terminsforretningen. Ved risikoafdækning skal eksponeringen eller positionen ikke justeres. Begrebet dynamisk hedging henviser til denne problemstilling. Når delta er konstant for en terminsforretning skal der løbende ikke ske tilpasninger af ens position, men for en option skal der løbende ske tilpasninger af positionen. Denne kontinuære tilpasning af positionen kaldes dynamisk hedging, og gælder specielt hvis en virksomhed har solgt/skrevet optioner. Når der senere redegøres for en deltametode, der kan håndtere lineære instrumenter og en

9 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 9 delta-gammametode, der kan håndtere finansielle instrumenter, som optioner er det dette forhold der anskueliggøres. Tabel 5-2 Sammenhæng mellem primære instrumenter og de finansielle instrumenter. Type af position Instrument Primære pris/rente Lineær Lineært finansiel instrument (det afledede) Ikke lineært finansiel instrument Kilde: Longerstaey, 1996 Enkelt valutaen Obligation Aktie Aktieindeks Renteswap Råvare Valutaterminsforretning Valutaswap Obligationsfuture Forward rate agreement Valutaoption Obligationsoption Aktieoption Valutakrydskurs Obligationskurs Aktiekurs Aktiekursindeks Swapprisen (renten) Råvarepris Valutakurs/pengemarked Swappris/valutakurs Obligationskurs Pengemarkedssats Valutakursen Obligationskursen Aktiekursen Som det ses af tabellen er det væsentlige udgangspunkt for de finansielle byggeklodser det underliggende. Det kan være valutaen, en obligation, en aktie, en rentesats (indlån eller udlån) eller en råvare, og på baggrund heraf er de finansielle instrumenter afledet, og selv optioner på valuta, obligationer (renter), aktier eller råvarer har også langt hen ad vejen de underliggende eller det finansielle instrument som udgangspunkt. Det der afviger er volatiliteten på det underliggende, der betyder den store forskel, og som samtidig betyder en væsentligt del af prisen for optioner, men samtidigt får optionen et helt andet karakteristika. Det er graden af linearitet, og det er en meget central problemstilling.

10 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser Spotforretninger I valutamarkedet er spotforretninger defineret som handel af to valutaer med en afviklingsperiode på 2 dage. Valutaer handles i der i fagsproget kaldes tovejspriser en købskurs og en salgskurs (bid ask spread). Spotforretninger anvendes typisk til køb og salg af en valuta eks. USD/DKK, hvor spotkursen udgør basisforretningen til brug for terminsforretninger, der kan være en af tre jvf. nedenfor. Finansielle instrumenter indenfor valutahandel Valutaterminsforretninger Outright forwards almindelig terminsforretning Foreign exchange swap lukket terminsforretning Currency swap valutaswaps I opgørelserne figurerer tre typer af terminsforretninger: Den typiske danske virksomhed anvender en almindelig terminsforretning, der i fagsproget kaldes for en outright forward. Der er tale om en terminsforretning, der afvikles senere end to bankdage (outright). Almindelige terminsforretninger udgør i 1995 ca. 7% af den samlede valutahandel, og de bruges overvejende af erhvervsvirksomheder i kurssikringsøjemed. En lukket terminsforretning indebærer en fysisk udveksling af beløbene for to valutaer. Det kunne være 10 MM USD mod 67 MM kroner ud fra en spotkurs på 6,70 på et senere tidspunkt. Der aftales samtidigt den modsatte forretning, således at beløbene næsten er identiske. Derved er positionen reelt den samme. For virksomheder med datterselskaber i mange lande, der styrer likviditeten centralt i en basisvaluta, er lukkede terminsforretninger en måde at styre likviditet og nettopositionen i en valuta. En bank der har en basisvaluta eks. DKK, men har valutapositioner i 25 valutaer, anvender den lukkede terminsforretning til at styre valutakursrisikoen uden at skulle flytte eller omveksle basisvalutaen. Hovedparten af disse forretninger har en løbetid på op til en uge. Af det samlede terminsmarked udgør valutaswaps 85%. Valutaswaps forpligter to parter til at bytte rentebetalinger i forskellige valutaer i et bestemt tidsrum og udveksle hovedstole i hver sin valuta efter en fastlagt valutakurs på

11 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 11 forfaldstidspunktet. Valutaswaption: En option på at indgå en valutaswapkontrakt på en bestemt dato Finansielle instrumenter indenfor renter for en valuta Forward rate agreements (FRA): En kontrakt om at indgå en fremtidig renteaftale, hvor renten enten betales (lånes) eller modtages (placering). Renteswap: En kontrakt om at udveksle rentebetalinger, der kan være fast eller variabel. Renteoption: Renteoptioner falder i to kategorier. De renteoptioner der relaterer sig til underliggende fordringer som stats- og realkreditobligationer. Den anden kategori falder i renteoptioner der knytter sig til en swaprente. Andre renteoptioner er mere specielle som nedenfor. Rentecap: En renteoption der betaler forskellen mellem en fastlagt (maksimal) rente og en variabel rente. Rentefloor: En renteoption, der betaler forskellen mellem en fastlagt (minimal) rente og en variable rente. Rentecollar: En kombination på en maksimal rente og en minimal rente. En top og en bund for renteudviklingen eller om man vil et loft og et gulv. Renteswaption: En renteoption til at indgå i en renteswap, hvor man erhverver retten til enten at låne eller placere en fastlagt rente Finansielle instrumenter indenfor aktier og aktieindeks Terminsforretninger på aktier: Kontrakt på at købe eller sælge en enkelt aktie eller et aktieindeks på en fremtidig dato. Aktieswap: Kontrakt hvor en eller begge betalinger afhænger af aktiekursudviklingen på en enkeltaktie eller et aktieindeks.

12 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 12 Aktieoption: Option på at købe eller sælge en enkelt aktie eller et aktieindeks Finansielle instrumenter indenfor råvarer Terminshandel i råvarer: En kontrakt på at købe eller sælge en råvare eller et råvareindeks på et fremtidigt tidspunkt. Råvareswap: Kontrakt med en eller to betalinger der er knyttet til enten en råvare eller et råvareindeks. Swappen kan relatere sig til råvarens udvikling og/eller fast eller variabel rente som modydelse. 5.4 Forskelle mellem optioner og futures Tabel 5-3. Sammenligning af terminsforretninger og standard futures Terminsforretninger Futures Størrelse Individuel Standardiseret (runde tal) Afviklingsdatoer Individuel Standardiseret faste datoer Deltagere Primært professionelle Alle også privatpersoner Sikkerhedsstillelse Individuel kreditvurdering Margin krav på 4-10% Børsfunktion Ingen Foretages af en børs, og der beregnes daglig margin. Handelssted Telefon Børs Regulering Ingen, men banker er Omfattet af bestemmelserne i underlagt finanstilsyn Garantifonden. Afvikling Levering eller Nettoafvikling ved forfald uden modforretning levering Omkostninger Forskel mellem køb og salg og en meget lille Normalt en fast kommission pr. kontrakt. marginal Kilde: Egen tilvirkning. For lige at give et indtryk af de finansielle instrumenter er vist et billede af forfatterens Reuterside, der som det ses er bygget op omkring valuta, korte og lange renter, mens

13 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 13 aktier og råvarer er nedprioriteret. Boks 5-1. De brede markeder Kilde: Reuter den 6.juli 1998 I øverste venstre hjørne er en række valutaer mod DKK med markedspriserne køb og salgskurser (bid ask spread), og nedenunder kurserne for USD mod en række valutaer. I øverste højre hjørne er vist de internationale toneangivende lange obligationsrenter (de fem øverste), der handles på LIFFE 56, og nedenunder forskellige realkreditobligationer. I midten mellem de to grafer er vist 3 mdrs. pengemarkedsrenter for en række valutaer. 56 London International Financial Futures Exchange.

14 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 14 Boks 5-2. Pengemarked og swapmarked Kilde: Reuter 6.juli 1998 I ovennævnte boks er vist de korte og lange renter for DKK og USD for løbetider mellem 0-1 år for pengemarkedsrenter og tilsvarende swaprenter op til 10 år.

15 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 15 Boks 5-3. Det danske obligationsmarked Kilde: Reuters den 6. juli 1998 I ovennævnte boks er vist de toneangivende (de mest handlede) realkreditobligationer sorteret efter obligationens kuponrente fra 8% til 6%, og nedenfor to obligationsfutures på 6% obligationer.

16 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 16 Boks 5-4. Det danske pengemarked Kilde: Reuter 6.juli Ovennævnte side viser alle pengemarkedsinstrumenter som Den Danske Bank handler i eller viser bankens markedspriser. Som det ses viser banken ikke mindre end 5 forskellige pengemarkedsrenter: almindelig depositrenter, IRS-renter, repo-renter, Ciborfutures, T-bills og herudover forskellige FRA-satser. Der er således mange muligheder for at foretage risikostyring med pengemarkedsinstrumenter. 5.5 Delkonklusion De finansielle instrumenter består af en række basale byggeklodser, hvor renten i form af indlån og udlån er et vigtigt parameter. Finansielle instrumenters betydning som et fleksibelt styringsinstrument til minimeirng af virksomhedens valuta-og renterisici. er central, og udgør i dag en stor del af virksomhedens poster uden for balancen.

17 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser Litteraturhenvisninger Jorion, Philippe (1997). Value at Risk, Irwin. Jorion Philippe (1995). Big Bets gone bad. Academic Press. Madsen, Jan og Sørensen, Niels Hother (1994). S.C. Sørensen. Fra købmandskab til finansspekulation, Børsens Bøger. Møller, Mogens Vinther (1995). Barings Bank, Upubliceret notat.

18 Kapitel 5. De finansielle byggeklodser 18

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S 22. juni 2012 I:\Certificering af Investeringsrådgivere\Kompetencekrav\Kompetencekrav 9 produkter til hjemmesiden

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Tema 12 Dansk Kvægs Kongres 2005 Specialkonsulent Jeanette Brogaard Økonomi og Jura Disposition Hvorfor rentestyring aktiv gældspleje? Sammensætning

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Generelt Denne vejledning beskriver udfyldelsen af indberetningsskemaerne til oplysning af risici og kapitalforhold

Læs mere

Indberetning/Virksomhedsområder/Skadesforsikringsselskaber/RG Trafiklys.

Indberetning/Virksomhedsområder/Skadesforsikringsselskaber/RG Trafiklys. Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i livs-, skades- og genforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser samt arbejdsskadeselskaber Generelt Denne vejledning

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Kapitel 9 Virksomhedens finansielle flow, aktiver og passiver

Kapitel 9 Virksomhedens finansielle flow, aktiver og passiver Kapitel 9. Virksomhedens finansielle flow, aktiver og passiver 1 Kapitel 9 Virksomhedens finansielle flow, aktiver og passiver Som det fremgår af foregående kapitel er styring af virksomhedens rente-og

Læs mere

Kapitel 4 Finansiel Risiko

Kapitel 4 Finansiel Risiko Kapitel 4 Finansiel Risiko Finansiel risiko berører alle virksomheder, der har betalingsstrømme og finansielle aktiver og passiver. Banker er som virksomheder rendyrkede eksempler, hvor den finansielle

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 19. marts 2015 Dias 1/22 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Valutaswap (currency swap)

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Valutaswap (currency swap) Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium Valutaswap (currency swap) Version 1, opdateret den 10. april 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 3 INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Udnyt mulighederne i faldende markeder

Udnyt mulighederne i faldende markeder Hvad er en CFD? Udnyt mulighederne i faldende markeder CFD er giver dig mulighed for tjene penge i både faldende og stigende markeder. Der findes CFD er på almindelige aktier, aktieindeks, råvarer, valuta

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor

Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor PRIMO og Danske Bank seminar Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor 24. november 2010 Program Kl. 09:30 Velkomst og introduktion Kl. 09:45 Makroøkonomisk perspektiv Kl. 10:15 Juridiske rammer omkring

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Du bør ikke handle med afledte aktiver, medmindre du forstår den type kontrakt, som du indgår og risiciomfanget.

Du bør ikke handle med afledte aktiver, medmindre du forstår den type kontrakt, som du indgår og risiciomfanget. RISIKOADVARSEL Monecor (London) Limited, som driver virksomhed under navnet ETX Capital (ETX Capital, vi eller os), er godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority (FCA) under referencenummer 124721.

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008 15. februar 2008 15. februar 2008 Kommentar Pari sikkerhed med fleksibilitet Pari-swappen er en konverterbar fastrenteswap, som giver låntager sikkerhed i form af en fast finansieringsrente Swappen giver

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel Internationalt udlån

Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel Internationalt udlån Almindelige forretningsbestemmelser for obligations- og valutahandel Internationalt udlån - Nykredit Realkredits ordreudførelsespolitik Når et nyt realkreditlån optages, eller et eksisterende omlægges,

Læs mere

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets Certifikater - En investeringsmulighed i Jyske Bank V/Martin Munk Jyske Markets 1 Hvem udsteder Certifikaterne? Jyske Bank arbejder sammen med RBS på certifikatområdet i Danmark. RBS er verdens førende

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING RISIKO INVESTERINGSPORTEFØLJE DEGIRO

BRUGERVEJLEDNING RISIKO INVESTERINGSPORTEFØLJE DEGIRO BRUGERVEJLEDNING RISIKO INVESTERINGSPORTEFØLJE DEGIRO Inhold 1. Introduktion... Error! Bookmark not defined. 2. Portefølje oversigt... Error! Bookmark not defined. 3. Porteføljerisiko i praksis... Error!

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l.

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. De nye bestemmelser betyder, at alle virksomheder, der har et CVR-nr., fra den 12. februar

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Sydbanks politik for ordreudførelse

Sydbanks politik for ordreudførelse s politik for ordreudførelse Formål Denne politik for ordreudførelse beskriver, hvordan vi i håndterer dine ordrer med det formål at sikre dig den efter omstændighederne bedst mulige handel best execution

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet

Agrovisjon 2007. Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Agrovisjon 2007 Finansiering av landbrugsnæringen - dansk virkelighet Den 26. oktober 2007 Sektionsleder, Jeanette Brogaard Dansk virkelighed Landbrugets gæld - lånestruktur i dansk landbrug Lånemuligheder

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

INVESTERINGSPROFIL - Erhverv. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte

INVESTERINGSPROFIL - Erhverv. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte INVESTERINGSPROFIL - Erhverv Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte FIRMA: CVR-nummer: FINANSIEL SITUATION Regnskab Resultater i dkk 1.000 20 20 20 Årsresultat Balance Sum anlægsaktiver - omsætningsakt.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Chapter 10 - liabilities (fortsat)

Chapter 10 - liabilities (fortsat) Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af

Læs mere

Derivater og dokumentationen bag

Derivater og dokumentationen bag Derivater og dokumentationen bag Kendskabet til derivater er endnu ikke udbredt i Danmark. Det til trods for at handlen med derivater på det internationale marked begyndte i midten af 1970'erne og har

Læs mere