FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER ISSN: FOKUS PÅ KRÆFTOGSYGEPLEJE. TEMA: KRAM-faktorerne. Kost Rygning Alkohol Moton

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER ISSN: 1603-5712 FOKUS PÅ KRÆFTOGSYGEPLEJE. TEMA: KRAM-faktorerne. Kost Rygning Alkohol Moton"

Transkript

1 MARTS ÅRGANG FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER ISSN: FOKUS PÅ KRÆFTOGSYGEPLEJE TEMA: KRAM-faktorerne Kost Rygning Alkohol Moton

2 kortvarig effekt6,10 hurtig effekt6

3 8 TEMA KRAM-fAKtoReRNe NR Denne artikel handler om begreberne forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Forfatterne er alle ansat i en onkologisk specialafdeling og argumenterer for, at da begrebet rehabilitering også rummer en forebyggende og sundhedsfremmende vinkel, da vil vi anbefale, at fokus rettes mod de rehabiliterende KRAM. Af Lene Sigaard, Karin Dieperink og Anna-Grethe Andreasen KRAM er temaet i dette nummer af Fokus på kræft og sygepleje. Vi har diskuteret, hvorfor man i dette blad vælger at mange af begreberne lapper ind over hinanden, og at det fremme og folkesundhed 1. I denne bliver det for alvor klart, et tema om det. Diskussionen kom i forlængelse af, at vi på fokus, de fagprofessionelle skal have, afhænger af den virkelighed, de arbejder indenfor. Odense Universitetshospital (OUH) skulle revidere nogle tværgående retningslinjer udsprunget af standarderne om I det følgende vil vi fremhæve definitioner, som de fremstår Forebyggelse og sundhedsfremme fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Tilsammen bevirkede det, at vi fik en des andre definitioner, der måske kommer dybere ned i, hvad i Sundhedsstyrelsens Terminologi. Vi er klar over, at der fin- længere diskussion af, hvad det er for rammer, vi på en onkologisk specialafdeling primært skal arbejde indenfor. den eneste instans, der sætter begreberne i spil i forhold til det enkelte begreb indeholder, men da Sundhedsstyrelsen er Formålet med denne artikel er at dykke ned i nogle relevante sundhedsbegreber samt se på hvad de indeholder og for- Forebyggelse er et godt gammelt dansk ord, som de fleste hinanden, er det disse definitioner, vi vælger at præsentere. pligter til. Artiklen vil have mest relevans for sygeplejersker forstår. I forbindelse med forebyggelse kan der sættes et væld ansat i onkologiske specialafdelinger, men vi tror på, at andre af forstavelser på afhængigt af, hvad det er, der skal forebygges. Forebyggelse opdeles i primær, sekundær og tertiær fore- specialer og primær sektor også kan finde inspiration heri. byggelse 1. Begrebsforvirring eller begrebsafklaring Ved primær forebyggelse er målet at hindre sygdom (sygdomsforebyggelse), psykosociale problemer eller ulykker i at I 2005 udgav Sundhedsstyrelsen en Terminolog om det væld af begreber, der er i spil indenfor forebyggelse, sundheds- opstå. I relation til kræftområdet er et eksempel, at HPV vaccine nu indgår som et fast tilbud til udvalgte målgrupper i det nationale vaccinationsprogram. Ved sekundær forebyggelse er målet at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt. I relation Kampagner skifter imellem til kræftområdet er eksempler herpå screening for livmoderhalskræft og brystkræft. trusler og fristelser. Døm selv! Ved tertiær forebyggelse er målet at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse. I Sundhedsstyrelsens Terminologi præciseres, at tertiær forebyggelse primært er defineret ud fra sygdomsstadiet, hvilket, de mener, er for snævert. Derfor anbefaler de, at rehabilitering (som er et større begreb) anvendes i stedet. Fokus på kræft og sygepleje SIMM konceptet startede i juni 2006, at der nu er repræsentation af hvor SIMM-gruppen blev oprettet med to sygeplejersker fra hvert af henblik på at oversætte og tillempe en de fem hæmatologiske centre i engelsk mappe om sygdommen myelomatose for sygeplejersker til danske Gruppen afholdt i efteråret Danmark. forhold. Gruppen har siden udvidet 2011 en temadag for hæmatologiske sygeplejersker, målsætningerne for gruppens arbejde til også at inddrage andre aspekter med hvor der blev sat fokus på henblik på at bidrage til at udbrede viden på området. med myelomatose ved sy- palliation hos patienter geplejerske, cand.scient. SIMM-mappen soc. og Ph.d. Karen Marie Dalgaard. SIMM-mappen udgøres af kapitler, Temadagen var gratis, og omkring 80 som beskriver myelomatoses mange sygeplejersker fra hele landet deltog. facetter, fx patogenese, diagnosticering, Der arbejdes for nuværende med Reserver allerede nu onsdag den 26. behandling, prognose og stadieinddeling, ligesom der også er kapitler med madag, som bl.a. tager udgangspunkt hospital, ca :30! arrangementet af endnu en gratis te- september 2012, Odense Universitets- et kortfattet overblik over sygdommen i deltagernes evaluering af den første Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til SIMM-gruppens hidtidige og et historisk tilbageblik på dens oprindelsenere, og gruppen håber, at tilslutningen eller fortsatte arbejde, kontakt gerne temadag. Der udsendes invitation se- Der er desuden et omfattende kapitel vil blive ligeså overvældende flot som ovenstående. om sygeplejen til patienter med myelomatose. sidst. SIMM-gruppen Det er nu 3 ½ år siden, SIMM-mappen startede sin implementering på afdelinger med hæmatologiske patienter i Danmark og Nuuk, Grønland. Udviklingen inden for kræftsygdomme, herunder også myelomatose, går særdeles hurtigt, hvorfor SIMMmappen allerede er blevet revideret og opgraderet. De behandlingsrelaterede kapitler er blevet ajourført eller omskrevet, og mappen er suppleret med beskrivelser af et typisk sygdomsforløb for hhv. en ældre og en yngre patient med myelomatose. Sygeplejekapitlet er endvidere udvidet med afsnit om nyrepåvirkning, neuropati, rehabilitering og palliation. De nye sider til SIMM-mappen er p.t. SIMM-gruppen består af følgende sygeplejersker fra de hæmatologiske centre: på vej ud på de respektive afdelinger. Øverst fra venstre: Mette S. Frandsen, Århus, Nana Olejank Hansen, Århus, Birthe Haislund Pedersen, Herlev, Mette S. Levring, Aalborg, Helene Maria Hansen, Rigshospitalet. Nederst fra venstre: Mette Lang, Rigshospitalet, Joan Lindholm, Odense, SIMM-gruppen SIMM-gruppen er i 2011 blevet suppleret med flere medlemmer således, rende på Ann Rittig, Aalborg, Pernille Normann, Herlev. Karin Tornefelt, Odense, er fravæ- billedet. Fokus på kræft og sygepleje President for EONS Birgitte Grube Postpresident Sultan Kay, President Lene Brandt og Hanne Mielcke i forhallen på Stockholms Messen Birgitte Grube og afgående postpresident Sarah Faihtfull Det vildeste var taxaen fra lufthavnen terede. Fra kl afholdt medicinalfirmaer sessioner. byde ind på det videre forløb for patien- Patientcases blev fremlagt og vi skulle til vandrehjemmet i det sydlige Stockholm. Resten af tiden benyttede vi Vi hørte spændende tanker om mere ten. Det var spændende, og vi gik derfra med en følelse af selv at have givet et os af apostelens heste og Stockholms telekommunikation inden for cancersygepleje med registrering af bivirknin- fagligt bidrag. netværk af busser, tog, metro og sporvogneger over mobiltelefonen, hvor patienten To sessioner var specielt interessante. Målet for rejsen var den 16. European kunne få svar på håndtering af eksempelvis smerter. Der blev også fremlagt trene i England. Det er rehabiliterings- Den ene omhandlede Maggie Cen- multidisciplinary Cancer Congress. Stockholms Messecenter er kæmpestort og ligger i det allersydligste Stock- mulighed for konsultation med erfarne kræftpatient. ideer om mailkorrespondance som en centre, som er stiftet af en tidligere holm. Vi var deltagere fra 118 klinikere. Den anden session omhandlede ulighed i adgang til medicinsk behandling lande. 697 talere og 1682 posters hvoraf Har behandling med probiotics og 6 sygeplejeposters fra Danmark. prebiotics en betydning for tumorvækst hos patienter med colorectal- medicinske behandling er ikke styret af af cancer i Europa. Forskning i den Oasen i denne by i byen var EONS lounge i udstillingshallen. Det var skønt cancer? Kan patienter passes i eget behov men af økonomi. Derfor er der at trække sig tilbage til en kop kaffe og hjem med PEG sonde? Fremmer fysisk mindre eller ingen forskning i sjældne en småkage i godt selskab med andre aktivitet kvinders evne til at håndtere cancersygdomme herunder pædiatrisk cancer. sygeplejersker. deres symptomer på brystcancer? Skal Udstillingshallen var fyldt med store cancerpatienter i højrisiko for DVT Det var nogle berigende dage, men udstillinger og avanceret udstyr fra medicinalfirmaerne med repræsentanter i profylaktisk? Disse var blot nogle få af tage af sted igen i 2013 til Amsterdam, behandles med lavmolekylært heparin også udmattende. Vi vil dog gladeligt mørke jakkesæt. emnerne til diskussion. hvis vi bliver budt. Der var sessioner fra kl De var Ved en del af sessionerne blev vi som Lene Brandt, Hanne Mielcke og diagnose-, speciale- og professionsrela- tilhører inddraget i diskussionerne. Hanne Nafei Der var 4 afgående medlemmer i bestyrelsen, heriblandt postpresident Sarah stemning i salen blev det besluttet, at dent i EONS for de næste 2 år. van Muilekom fra Holland og efter af- Birgitte Grube blev indsat som præsi- Faithfull. Daniel Kelly fra UK skal være reserve Nye medlemmer i bestyrelsen blev president elect. Dette var et stort ønske Bestyrelsens fokusområde vil bl.a. være Lena Sharp fra Sverige, Paul Trevatti fra fra den siddende bestyrelse. Man vælges for 6 år til præsidentposten og den EONs hjemmeside. infrastrukturen. I kan læse mere på UK og Katarina Lokar fra Slovenien. Som president elect indtrådte Erik er derfor meget sårbar ved frafald. Fokus på kræft og sygepleje Sandheden om sundhed med undertitlerne Få styr på dit KRAM. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Sund livsstil, der gør dig 14 år yngre er skrevet af en af landets førende forskere og formidler indenfor sundhed professor, overlæge dr.med. Bente Klarlund Pedersen. Bogen er bygget op om fire hovedkapitler omhandlende de fire KRAM-faktorer: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. I kapitler gennemgås, hvad faktorene hver især betyder for den enkeltes sundhed, og hvordan man med få og enkle rutiner i hverdagen kan få et sundere liv. Budskabet er, at har du styr på dit KRAM, er du i biologisk forstand 14 år yngre. Ifølge forfatteren er første skridt til succes med et sundere liv viden, og med henvisning til 141 referencer til videnskabelig forskningsartikler gennemgås KRAM-faktorene. Bogen er dermed tættere på sandheden end så mange andre selvhjælps-bøger om det sunde liv. Forfatterne selv kalder bogen for populærvidenskabelig og lægger ikke skjul på, at det er hendes version af sandheden om sundhed. Politikens Forlag Trods det, at bogen er baseret på publicerede forskningsresultater er den skrevet i et let læseligt sprog og med sjove ISBN udgave, 4.oplag 2010 anekdoter og eksempler fra forfatterens eget liv. Den bliver 203 sider derfor aldrig kedelig, men er både lærerig og underholdende. Der er i bogen lagt særlig vægt på kost og motion, og kapitlerne herom fylder mere end dobbelt så meget som kapitlerne om rygning og alkohol. Bogen afsluttet med et kapitel, hvor forfatteren på baggrund af forskningsresultater konkludere at en KRAM-venlig livsstil føre til at man i gennemsnit lever 14 år længere 14 år uden sygdom. Forfatteren ønsker dels, at fremlægge dokumentationen herfor, så det er op til den enkelte, om man vil følge de enkle råd og dels, at slå et slag for en ansvar for at skabe rammer for andres sundhed. Den afliver den sundhedsprofessionelle samt beslutningstagere, der har samfundsstruktur, der gør sund livsstil tilgængelig og dermed nogle myter og giver et godt bud på sandheden om sundhed til et reelt valg. For sygeplejersker, der arbejder med kræftramte patienter, er der ikke den store ny viden at hente, men bogen er en let Karen Trier tilgængelig måde at orienter sig på. Ligesom der både er en Sygeplejerske anvendelig referenceliste og henvisning til udmærkede hjemmesider som kramundersoegelsen, sundidanmark og walk- Københavns Kommune Center for Kræft & Sundhed København up. Sandheden om sundhed er en guide til den, der ønsker viden om, hvad der er sundt og usundt både patienten Bogen får fire kløvere og FSK FAGLIGT SELSKAB FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER 1 INDHoLD NR. 1 Redaktionsgruppen har ordet... 2 Formanden har ordet... 4 tema: KRAM-FAKtORERNE KRAM-faktorerne... 6 Et rehabiliterende eller sundhedsfremmende KRAM?... 8 Kort intervention ved alkoholstorforbrug Kost og kræft Ditliv En håndsrækning til de kræftramte, der vil gøre noget selv. 18 Rygningens betydning for overlevelsen af lungekræft et systematisk litteratur-review Fysisk aktivitet og kræft Cigaretterne må du ikke tage fra mig de er det eneste, jeg har tilbage Giver det mening at tale om KRAM S faktorerne for mennesker med en kræftsygdom? NYt til KLINIKKEN De brystopereredes eget site om bivirk ninger relateret til anti-østrogen behandling Ny bog sætter fokus på de pårørende Nyt fra SIMM-gruppen TEMAARtiKleR Et rehabiliterende eller sundhedsfremmende KRAM? nyt til klinikken nyt fra SiMM-gruppen Sygeplejerske info om myelomatose information fem berigende dage i selskab med Europa NYt FRA EONS Præsidentens klumme SYNSPUNKt Vær opmærksom INFORMAtION Fem berigende dage i selskab med Europa Evalueringer Landskursus EBMT BOGANMELDELSER Tro, håb og kærlighed en historie om kræft At leve med kræft Sandheden om sundhed Tabuknuseren Generalforsamling i EonS boganmeldelse Sandheden om sundhed FOKUS PÅ KRÆFT OG SYGEPLEJE NR

4 2 NR REDAKTIoNSGRUPPEN har ordet Dette nummer af Fokus på Kræft og Sygepleje har KRAM-faktorerne som tema. Vi håber, at alle vil læse de spændende artikler igennem og bruge guldkornene i hverdagen. Der var en fejl i sidste nummer af bladet, der stod, at det var blad nr. 5, Det var det IKKE, sidste nummer var blad nr. 4, 2011, hvorfor dette nummer af bladet er nr. 1, Næste blad udkommer i juni, og deadline for artikler og andre indlæg skal være redaktionsgruppen i hænde senest 15. maj Teamet for det kommende blad vil være screening. Der er stadig flere muligheder for at screene for det ene eller det andet, der er resultater fra års screening for bl.a. livmoderhalskræft, der udvikles vacciner etc. Hvad gør det ved os, ved patienterne, ved ansvar, skyld, skam deler vi befolkningen (yderligere) og hvad gør vi ved resultaterne? Vi håber at mange vil bidrage med deres indsigt eller tanker omkring dette emne! Redaktionsgruppen ønsker alle rigtig god læselyst med de mange spændende artikler i dette blad På vegne af redaktionegruppen, Ditte Naundrup Therkildsen På vegne af redaktionsgruppen, Ditte N. Therkildsen ANSVARSHAVENDE REDAKtøR Ditte Naundrup Therkildsen Priorensgade 46, 5600 Fåborg Tlf.: Hæmatologisk afdeling X, OUH Indgang 85, kælder nord 5000 Odense C Tlf.: Joan Lindholm Georgsgade 42, 1, 5000 Odense C Tlf.: / Førtidspensionist, tidl. ansat 27 år på Hæmatologisk Afd., OUH Marlene Holmberg Grejsdalsvej 610, 7100 Vejle Tlf.: stud.scient.san ved Århus Universitet Karen Trier Willemoesgade 23, 1. tv København Center for Kræft & Sundhed København Camilla Ulrich Hess Onkologisk ambulatorie, OUH (6541) 2947 TEMA Bivirkninger til medicinsk kræftbehandling Retningslinjer for artikler Fokus på Kræft og Sygepleje ønsker at bringe indlæg af interesse og betydning for sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter. redaktionsgruppen planlægger et tema for hvert nummer. Artikler, kommentarer, indlæg og informationer kan altid indsendes uopfordret til redaktionen, dog forbeholdes ret til at vurdere indholdets relevans i forhold til et fastlagt tema og evt. udsætte et indlæg til næstkommende nummer. Boganmeldelser publiceres gerne. Du er altid velkommen til at kontakte en fra redaktionsgruppen, hvorfra du kan rekvirere retningslinjer for indlæg. Vejledning findes også på hjemmesiden Indlæg til bladet udtrykker ikke nødvendigvis det faglige selskabs eller redaktionens synspunkter, men står udelukkende for den enkelte forfaters synspunkt. FOKUS PÅ KRÆFTOGSYGEPLEJE Udgives af FSK, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, og udkommer 4 gange årligt i et oplag på Årsabonnement: 325 kr. Grafisk produktion: Zeuner Grafisk as NB: Forfatterportrætter og andre illustrationer, der er brugt i jeres dokumenter SKAL medsendes som vedhæftet fil. Det er IKKE nok at I sætter illustrationen ind i f.eks. Word. FOKUS PÅ KRÆFT OG SYGEPLEJE NR

5 Committed to improving the lives of patients worldwide COMMITTED TO IMPROVING THE LIVES OF PATIENTS WORLDWIDE Committed to Hos Celgene arbejder vi med forskning i og udvikling af lægemidler til behandling af kræft og infl ammatoriske sygdomme som myelomatose (MM), myelodysplastisk syndrom (MDS), kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), non-hodgkins lymfom (NHL), lunge-, æggestok- og brystkræft samt kræft i bugspytkirtlen. improving the lives of Celgene sætter patienten i første række, og det er vores mission at udvikle nye og innovative lægemidler, som gør en forskel. Vi føler en stærk forpligtelse til at støtte patienten. Enhver, der kan have gavn af Celgenes opdagelser, bør kunne bruge dem. patients worldwide Det er vigtig sag for Celgene at forske i og udvikle lægemidler, der forbedrer tilværelsen for patienten og gør en mærkbar forskel i patientens liv. For at kunne opnå de forventede behandlingsresultater er det vigtigt, at vores medicin bruges på den bedst tænkelige måde. Vi arbejder derfor med oplysning og uddannelse i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Celgene ApS Kristianiagade 8, 3. sal 2100 København Ø, Denmark Tel NORDIC /12 DA

6 4 LEDEREN NR formanden har ordet Hanne Nafei Formand for FSK Jeg vil gerne beklage, at decembernummeret 2011 af Fokus på Kræft og Sygepleje først udkom i januar Vi har skiftet trykker, hvilket har affødt en del problemer, som bestemt ikke skal ligge vores nye trykker til last. Vi forventer os meget af samarbejdet med vores nye trykker. Nu hvor kræftsygdomme kan kategoriseres som kroniske sygdomme, vil der blive et øget fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Her spiller KRAM faktorerne en central rolle. Det er et vanskeligt område og kan være svært at håndtere, da skyldfølelse i forbindelse med kræftsygdom er en faktor, som skal tages alvorlig. Modsat kan det være befriende som patient at kunne gøre noget selv under behandlingsforløbet. Det kan give en fornemmelse af at genvinde styringen af sit liv. Lad jer inspirere af de mange indlæg i bladet. Medierne har i vinterens løb har debatteret ligestilling i erhvervelse af forsikringer. Der bliver lagt pres på Danmark om at eliminere uligheden i eksempelvis kaskoforsikring på biler, idet unge mænd betaler en højere ydelse end unge kvinder begrundet i, at det er de unge mænd, der har en højere risiko for ulykker i forbindelse med kørsel. Jeg synes, det er dejligt, at ligestilling til stadighed debatteres, men jeg havde dog håbet på, at der blev taget fat på et lidt alvorligere område så som lige adgang til forsikring for kræftpatienter. Der er fokus på området også på europæisk plan specielt i cancerorganisationerne. Enkelte pensionskasser dækker kun én gang ved kritisk sygdom og da 40% af vores cancerpatienter har komorbiditet i større eller mindre grad, kan det få stor betydning for den enkelte. DSR har i december lavet en analyse af dokumentationsarbejde blandt sygeplejersker på sygehusene. Der konkluderes at op til 28% af den tid der bruges til dokumentation er unødvendig, idet sygeplejerskerne har en oplevelse af at udføre dobbeltdokumentation, altså registreringer i forskellige databaser, der ikke taler sammen. Jeg har nævnt det før vi skal passe på, at politikerne ikke finder undskyldning for at fokusere på de såkaldte kolde hænder i sygeplejen i disse krisetider. Det vil gå ud over vores kvalitets- og udviklingsarbejde. Dermed vil jeg ikke sige, at jeg ikke genkender problematikken, men det kunne jo være spændende at kigge på lægernes og sekretærernes dokumentationsarbejde. Jeg vil tro, at vi ville finde samme problematik. Det ville give et endnu bedre argument for at få investeret i nogle moderne systemer, som kan snakke sammen internt og på tværs af sektorer og regioner. Tak for de mange besvarelser af evalueringsskemaerne i forbindelse med landskurset. I vil kunne se en sammenskrivning af svarene inde i bladet. Tema for næste landskursus vil blive offentliggjort på hjemmesiden efter næste bestyrelsesmøde som afholdes den marts. Vi håber på en snarlig opgørelse (foreløbig) på budgettet for landskurset Hanne Nafei Ny i redaktonen: Camilla Ulrich Hess Jeg er blevet bedt om at skrive en kort præsentation af mig selv til dette nummer af FSK i forbindelse med, at jeg er indtrådt i redaktionen. Jeg hedder Camilla Ulrich Hess og blev færdig som sygeplejerske i Jeg er nærmest opflasket i onkologien på Odense Universitetshospital, hvor jeg gik ind ad dørene første gang på 6. semester og siden blev hængende, så da min klasse gik til dimension, sad jeg til kemoeksamen. Et års tid efter jeg var blevet færdig, fik jeg den tossede ide at se verden uden for onkologien, og selv om det var spændende derude, var jeg lykkelig, da jeg vendte hjem her i efteråret. I mine år væk fra onkologien havde jeg en kort affære med intensivsygepleje inden jeg blev tilknyttet nefrologien, hvor jeg sad i bestyrelsen for FS-Nefro, som svarer til vores FSK. Jeg er nok et af de yngre medlemmer af redaktionen, hvilke også var i mine overvejelser, da jeg lod mig indrullere jeg håber at yngre kræfter som mig selv fremover også vil være med til at tage ansvar for at tegne vores speciale og vores interesseorganisation, så vi også fremadrettet vil bestå af en blanding af nye og erfarne kræfter. Den kombination er i mine øjne det, der skal til, for at vi kan anskue alt det, der er en del af vores hverdag i kræftens tegn så bredt som muligt.

7 Forebyg CINV før det starter EMEND (APREPITANT, MSD) (t) INDIKATIONER: EMEND gives som en del af en kombinationsbehandling til forebyggelse af akut og sen kvalme og opkastning i forbindelse med højemetogen cisplatinbaseret cancer kemoterapi og forebyggelse af kvalme og opkastning i forbindelse med moderat emetogen cancer kemoterapi hos voksne. (t) LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Hårde kapsler, 80 mg og 125 mg. EMEND gives som en del af en 3-dages behandling, som også omfatter et kortikosteroid samt en 5-HT 3 antagonist. Voksne ( 18 år): 125 mg på dag 1 og 80 mg én gang dagligt på dag 2 og 3. (t) KONTRAINDIKATIONER: Hypersensivitet overfor det aktive stof eller øvrige hjælpestoffer. Pimozid, terfenadin, astemizol eller cisaprid. (t) INTERAKTIONER: Forsigtighed bør udvises ved samtidig administration med cyclosporin, tacrolimus, sirolimus, everolimus, alfentanil, diergotamin, ergotamin, fentanyl, quinidin ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol, clarithromycin, telithromycin, nefazodon, proteasehæmmere, rifampicin, fenytoin, carbamazepin, phenobarbital, kortikosteroider, methylprednisolon, etoposid, vinorelbin, irinotecan, ergotalkaloidderivater, warfarin, acenocoumarol, tolbutamid, phenytoin, hormonelle kontraceptiva. (t) GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes. (t) BIVIRKNINGER OG RISICI: Almindelige ( 1/100, <1/10): Nedsat appetit, hovedpine, obstipation, hikke, dyspepsi, træthed, stigning i ALAT. Ikke almindelige ( 1/1.000, <1/100): Anæmi, febril neutropeni, svimmelhed, døsighed, palpitationer, hedeture, ructus, kvalme, opkastning, gastroesophageal refluxlidelse, mavesmerter, mundtørhed, flatulens, udslæt, akne, dysuri, asteni, utilpashed, stigning i ASAT, øget alkalisk fosfatase i blodet. Sjældne ( 1/10.000, <1/1.000): Candidiasis, stafylokokinfektion, polydipsi, desorientering, euforisk stemning, kognitiv forstyrrelse, letargi, dysgeusi, conjunctivitis, tinnitus, bradykardi, kardiovaskulær sygdom, orofaryngeale smerter, nysen, hoste, næseflåd, halsirritation, perforeret duodenalulcus, stomatitis, oppustethed, hård afføring, neutropen colitis, lysfølsomhedsreaktion, hyperhidrose, hudlæsioner, seborré, kløende udslæt, Stevens-Johnsons syndrom/toksisk epidermal nekrolyse, muskelsvækkelse, muskelspasmer, pollakiuria, ødemer, gener i brystet, gangforstyrrelser, positiv test for røde blodlegemer i urinen, hyponatriæmi, vægttab, fald i neutrofiltal, glucose i urinen, øget urinmængde. Hyppighed ukendt: Pruritus, urticaria, angst, overfølsomhedssreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner. Risici: Forsigtighed bør udvises for patienter med moderat eller alvorlig leverinsufficiens. Bør ikke anvendes af patienter, der er overfølsom over for visse sukkerarter. PAKNINGER OG PRISER: Der henvises til dagsaktuelle priser på medicinpriser. dk (AUP, dato måned, år inkl. recepturgebyr): 80 mg, 2 stk., Vnr , kr. 481,25; 125 mg + 80 mg, 3 stk., Vnr , kr. 711,50. UDLEVERING: A. TILSKUD: Ikke tilskudsberettiget. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Merck Sharp & Dohme. Repræsentant MSD Danmark ApS, Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup, merck.com, tlf Baseret på produktresumé dateret: Copyright 2012 Merck Sharp & Dohme (t) Afsnit omskrevne og/eller forkortede i forhold til EMAs godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra MSD Danmark ApS. EMEND (APREPITANT), i kombination med andre antiemetiske agenter, er indiceret til forebyggelse af akut og sen kvalme og opkastning i forbindelse med høj- og moderat emetogen kemoterapi hos voksne 1 Se venligst EMA godkendte produktresumé inden receptudskrivelse *9144* Card ONCO

8 6 TEMA KRAM-FAKTORERNE NR INTRoTEMA KRAM-faktorerne Der er syv års forskel på hvor længe man lever afhængigt af om man har en kort eller lang uddannelse. Hvis man bor på Nørrebro lever man lige så længe som i Rumænien, hvis man bor i Søllerød lever man lige så længe som i Sverige. De geografiske forskelle er socialt betinget og kan forklares ved uhensigtsmæssig livsstil i forhold til kost, rygning, alkohol og motion, de såkaldte KRAM-faktorer. KRAM-faktorene er i dag er den direkte årsag til 40% af al sygdom og for tidlig død et tal, der ifølge WHO vil stige til 70% i 2020, hvis ikke udviklingen knækkes. Kræft er en livsstilsrelateret sygdom og antallet af kræftpatienter er steget markant gennem de seneste 50 år, da vi både lever længere og mere usundt. Ifølge Kræftens Bekæmpelse ville op mod en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne undgås, hvis vi f.eks. lod være med at ryge og drikke. I dette blads tema sætter vi fokus på KRAM-faktorene. For hvordan er det nu lige med kost, rygning, alkohol og motion når patienten lige har fået eller er i behandling for en kræftsygdom? Kan det nu være rigtigt, at vi som sygeplejersker skal belemre patienterne med snak om rygestop, alkoholnedtrapning, fysisk aktivitet og sund mad? Og skal det være lige midt i kræftdiagnose og en indgribende behandling? Kigger vi i litteraturen er det faktisk veldokumenteret, at livsstilen før kræftsygdom har indflydelse på overlevelse, men også at livsstil efter er betydningsfuldt for det fysiske og psykiske velbefindende (og muligvis for overlevelsen). En ændring af livsstilen i forbindelse med kræftdiagnose og -behandling kan både forbedre livskvaliteten og muligvis forebygge tilbagefald, og litteraturen benævner diagnosetidspunktet som the teachable moment ; altså et tidspunkt, hvor patienten er åben for forandring og oplever det som en overlevelsesmæssig nødvendighed. Temaartiklerne beskriver både litteraturstudie og erfaringer fra praksis, som jeg håber, at du vil finde inspirerende, så du måske få lyst til at opsøge mere viden og får mod på at tale med de patienter, som du møder i din dagligdag. Karen Trier Redaktionsgruppen Kost Rygning Alkohol Motion FOKUS PÅ KRÆFT OG SYGEPLEJE NR

9 Lad ikke lungeemboli blive en brat ende for dine patienter med cancer Langtidsbehandling med LMH* af DVT patienter med aktiv cancer kan anbefales, men kun dalteparin har Lægemiddelstyrelsens godkendelse 1 Ref. 1: Rationel Farmakoterapi nr. 1. Jan *LMH: Lavmolekylær heparin Forkortet produktinformation for Fragmin (dalteparinnatrium) Injektionsvæske, opløsning og anti-xa IE/ml samt og anti-xa IE/ml (med konserveringsmiddel) Injektionsvæske, opløsning i fyldt engangssprøjte 12,500 og 25,000 anti-xa IE/ml. Indikationer: Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer. Forebyggelse af dybe venøse tromboser og tromboemboliske komplikationer. Behandling af dyb venøs trombose. Ustabil koronararteriesygdom, dvs. ustabil angina og non Q-tak myokardie infarkt indtil interventionel behandling kan etableres. Forebyggelse og behandling af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation. Dosering*: Voksne: Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med cancer: I de første 30 dage af behandlingen gives 200 anti-xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt (total daglig dosis bør ikke overstige anti-xa IE). I de efterfølgende 5 måneder gives ca. 150 anti-xa IE/kg s.c. 1 gang daglig ved hjælp af engangssprøjter ud fra doseringsoversigten angivet i produktresuméet. Dosisreduktion ved kemoterapi-induceret trombocytopeni og signifikant nyresvigt. Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen, 1-2 timer før operation anti-xa IE s.c. Herefter anti-xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller til patienten er fuld mobiliseret. Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for trombose (f.eks.total hoftealloplastik):5.000 anti-xa IE s.c. aftenen før operation og herefter anti-xa IE s.c. hver aften i 5 dage eller mere afhængigt af patientens mobilisation og profylakserutine. Alternativt gives anti-xa IE s.c. 1-2 timer før operation samt anti-xa IE s.c. 12 timer senere. Herefter anti-xa IE s.c. hver morgen i 5 dage eller mere afhængigt af patientens mobilisation og profylakserutine. Behandling af akut dyb venøs trombose: 200 anti-xa IE/kg legemsvægt s.c. 1 gang dagligt maximalt anti-xa/ml dagligt eller 100 anti-xa/kg legemsvægt s.c. 2 gange dagligt. Dosering 2 gange dagligt anvendes fortrinsvis til patienter med forøget blødningsrisiko. Monitorering af behandlingen er normalt ikke nødvendig. Behandling af ustabil koronararterie sygdom, dvs. ustabil angina og non Q-tak myokardieinfarkt: 120 anti-xa IE/kg legemsvægt s.c. 2 gange daglig. Maksimal dosis er anti-x IE/12 timer. Behandlingen bør fortsættes i mindst 6 dage. Revaskularisation: Det anbefales at give Fragmin til patienter, der afventer revaskularisation, indtil dagen for den invasive procedure (PTCA og CABG). Efter en initial stabilisering i 5-7 dage, hvor dosis justeres efter legemsvægt (120 anti-xa IE/kg legemsvægt 2 gange daglig) gives Fragmin som fast dosis på anti-xa IE (kvinder < 80 kg og mænd < 70 kg) eller anti-xa IE (kvinder ³ 80 kg og mænd ³ 70 kg) 2 gange daglig. Forebyggelse og behandling af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation: Kronisk nyreinsufficiens uden blødningsrisiko, langtids hæmodialyse (> 4 timer): Bolus i.v. injektion anti-xa IE/kg legemsvægt efterfulgt af infusion as anti-xa IE/kg legemsvægt/time. Korttids hæmodialyse (< 4 timer): Som langtids hæmodialyse eller som en enkelt bolus i.v. injektion af anti-xa IE. Patienter med akut nyresvigt med høj blødningsrisiko: Bolus i.v. injektion anti-xa IE/kg legemsvægt efterfulgt af infusion af 4-5 anti-xa IE/kg legemsvægt/time. Den totale behandlingsperiode med Fragmin bør ikke overskride 45 dage. Samtidig behandling med lavdosis acetylsalicylsyre anbefales. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for dalteparinnatrium, andre lavmolekylære hepariner eller øvrige indholdsstoffer. Akut gastrointestinal ulceration eller blødning, cerebral eller anden aktiv blødning. Akutte cerebrale insulter. Alvorlige koagulationsforstyrrelser. Septisk endocardit. Skader eller operation på centralnervesystemet, øjne eller ører. Tidligere bekræftet eller mistanke om immunologisk medieret heparin-induceret trombocytopeni (type II). Spinal eller epidural anæstesi eller andre procedurer, som kræver spinalpunktur. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen*: Må ikke anvendes i.m. Intramuskulær injektion med andre lægemidler skal undgås, når døgndosis overskrider IE pga. risiko for hæmatom. Patienter i tromboseprofylaktisk behandling med lavmolekylære hepariner eller heparinoider har risiko for at udvike epiduralt eller spinalt hæmatom ved neuraxial anæstesi eller spinalpunktur. Dette kan føre til langvarig eller permanent lammelse. Risikoen øges ved anvendelse af indlagte epiduralkatetre til administration af analgetika eller ved samtidig anvendelse af lægemidler, der påvirker hæmostasen, såsom NSAID, trombocytinhibitorer eller andre antikoagulantia. Risikoen synes også at øges ved traumatisk eller gentagen epidural eller spinal punktur. Tæt monitorering af patienterne anbefales. Hvis der ses neurologisk beskadigelse er dekompression nødvendig. Ved langtidsbehandling af ustabil koronararterie sygdom, bør dosisreduktion overvejes ved nedsat nyrefunktion. Forsigtighed tilrådes hos patienter med trombocytopeni og blodpladedefekter, alvorlig lever- eller nyreinsufficiens, ikke kontrolleret hypertension, hypertensiv eller diabetes retinopati og kendt overfølsomhed for heparin og/eller lavmolekylære hepariner samt ved højdosis Fragmin-behandling af nyligt opererede patienter. Trombocyttælling anbefales før behandling med Fragmin startes. Monitorering af Fragmins antikoagulerende effekt er normalt ikke nødvendig, men bør overvejes hos børn, patienter med nyresvigt, undervægtige eller sygeligt overvægtige patienter, gravide eller patienter med risiko for blødning eller retrombose. Patienter i kronisk hæmodialyse kræver normalt kun få dosisjusteringer, hvorimod patienter i akut hæmodialyse bør monitoreres omhyggeligt. Funktionel anti-xa-metode anbefales til laboratoriemonitorering. Hyperkalæmi: Specielt hos patienter med diabetes mellitus, kronisk nyresvigt, præ-eksisterende metabolisk acidose, forhøjet plasma-kalium eller patienter i behandling med kaliumbesparende lægemidler. Hvis et transmuralt myokardieinfarkt opstår hos patienter med ustabilt koronararteriesygdom kan trombolytisk behandling være indiceret. Samtidig anvendelse af Fragmin og trombolytisk behandling øger blødningsrisikoen. De forskellige lavmolekylære hepariner har forskellige karakteristika og forskellige dosisrekommandationer. Det er derfor vigtigt at følge de specifikke anbefalinger for det enkelte produkt. Der er begrænset erfaring med sikkerhed og effekt hos børn anti-xa IE/ml (hætteglas) er konserveret med benzylalkohol, der kan give anafylaktoide reaktioner og forgiftningsreaktioner hos børn < 3år ligesom det har været forbundet med gasping syndrome hos præmature. Omhyggelig monitorering af ældre >80 år, pga. øget risiko for blødningskomplikationer. Interaktioner*: Samtidig indgift af medicin med virkning på hæmostasen, så som acetylsalicylsyre, NSAID, vitamin K-antagonister og Dextran kan forstærke den antikoagulerende virkning. Forsigtighed ved samtidig administration af dalteparin og NSAID eller højdosis acetylsalicylsyre til patienter med nyresvigt. Øvrige interaktioner, se produktresumé. Patienter med ustabil koronararteriesygdom bør dog have oral lavdosisacetylsalicylsyrebehandling, med mindre dette er specifikt kontraindiceret. Trombolytika. Graviditet og amning*: Risiko for fosterskade er lille, men bør kun anvendes til gravide på tvingende indikation anti-xa IE/ml (hætteglas) er konserveret med benzylalkohol og bør derfor ikke anvendes til gravide, da benzylalkohol passerer placenta. Epidural anæstesi er absolut kontraindiceret under fødsel, hos mødre i behandling med højdosis antikoagulantia. Amning: Erfaring savnes. Bivirkninger*: Almindelige: alopeci, blødninger (især ved høje doser), forhøjelse af ASAT og ALAT (forbigående), subkutant hæmatom på injektionsstedet og mild trombocytopeni (type I), som sædvanligvis er reversibel under behandling. Ikke almindelig: trombocytopeni (type II), intrakraniel blødning (i nogen tilfælde fatal), allergiske reaktioner. Meget sjældne: hudnekroser, epiduralt/spinalt hæmatom. Der er også set retroperitoneal blødning (i nogen tilfælde fatal) og anafylaktoide reaktioner. Herudover er set: Trombocytopeni (type II, med eller uden association til trombotiske komplikationer), udslæt, spinalt eller epiduralt hæmatom. Overdosering*: Dalteparinnatriums antikoagulerende virkning kan hæmmes af protamin. Protamin har en hæmmende virkning på den primære hæmostase og bør kun anvendes i nødstilfælde. Priser og pakninger ekskl. recepturgebyr (AUP) pr.: 23. januar 2012: Vnr Injektionsvæske, engangssprøjte anti-xa IE/ml. 10 x 0,2 ml. Kr. 307,35. Vnr Injektionsvæske, engangssprøjte anti-xa IE/ml. 25 x 0,2 ml. Kr. 723,15. Vnr Injektionsvæske, engangssprøjte anti-xa IE/ml. 25 x 0,2 ml. Kr. 1425,55. Vnr Injektionsvæske, engangssprøjte anti-xa IE/ml. 10 x 0,3 ml. Kr.,80,50. Vnr Injektionsvæske, engangssprøjte anti-xa IE/ml. 5 x 0,4 ml. Kr. 593,90. Vnr Injektionsvæske, engangssprøjte anti-xa IE/ml. 5 x 0,5 ml. Kr. 737,15. Vnr Injektionsvæske, engangssprøjte anti-xa IE/ml. 5 x 0,6 ml. Kr. 880,50. Vnr Injektionsvæske, engangssprøjte anti-xa IE/ml. 5 x 0,72 m. l Kr. 1052,50. Vnr Injektionsvæske, hætteglas anti-xa IE/ml. 1 x 4 ml. Kr. 1167,10. Vnr Injektionsvæske, glasampul anti-xa IE/ml. 10 x 1 m. l Kr. 1167,10. Vnr Fragmin (Needle-Trap), inj.vsk,opl.,sprøjte anti-xa IE/ml. 10 x 0,2 ml. Kr. 695,85. Vnr Fragmin (Needle-Trap) inj.vsk,opl.,sprøjte anti-xa IE/ml 25 x 0,2 ml. Kr. 864,70. Dagsaktuel pris findes på Udlevering: B. Tilskud: Ja. De med * mærkede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til de af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresuméer dateret den 24. sept Produktresuméerne kan vederlagsfrit rekvireres hos Pfizer ApS, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, tlf Frag Jan. 2012

10 8 TEMA KRAM-FAKTORERNE NR TEMAARTIKLER Et rehabiliterende eller sundhedsfremmende KRAM? Denne artikel handler om begreberne forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Forfatterne er alle ansat i en onkologisk specialafdeling og argumenterer for, at da begrebet rehabilitering også rummer en forebyggende og sundhedsfremmende vinkel, da vil vi anbefale, at fokus rettes mod de rehabiliterende KRAM. Af Lene Sigaard, Karin Dieperink og Anna-Grethe Andreasen KRAM er temaet i dette nummer af Fokus på kræft og sygepleje. Vi har diskuteret, hvorfor man i dette blad vælger et tema om det. Diskussionen kom i forlængelse af, at vi på Odense Universitetshospital (OUH) skulle revidere nogle tværgående retningslinjer udsprunget af standarderne om Forebyggelse og sundhedsfremme fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Tilsammen bevirkede det, at vi fik en længere diskussion af, hvad det er for rammer, vi på en onkologisk specialafdeling primært skal arbejde indenfor. Formålet med denne artikel er at dykke ned i nogle relevante sundhedsbegreber samt se på hvad de indeholder og forpligter til. Artiklen vil have mest relevans for sygeplejersker ansat i onkologiske specialafdelinger, men vi tror på, at andre specialer og primær sektor også kan finde inspiration heri. Begrebsforvirring eller begrebsafklaring I 2005 udgav Sundhedsstyrelsen en Terminolog om det væld af begreber, der er i spil indenfor forebyggelse, sundheds- Kampagner skifter imellem trusler og fristelser. Døm selv! fremme og folkesundhed 1. I denne bliver det for alvor klart, at mange af begreberne lapper ind over hinanden, og at det fokus, de fagprofessionelle skal have, afhænger af den virkelighed, de arbejder indenfor. I det følgende vil vi fremhæve definitioner, som de fremstår i Sundhedsstyrelsens Terminologi. Vi er klar over, at der findes andre definitioner, der måske kommer dybere ned i, hvad det enkelte begreb indeholder, men da Sundhedsstyrelsen er den eneste instans, der sætter begreberne i spil i forhold til hinanden, er det disse definitioner, vi vælger at præsentere. Forebyggelse er et godt gammelt dansk ord, som de fleste forstår. I forbindelse med forebyggelse kan der sættes et væld af forstavelser på afhængigt af, hvad det er, der skal forebygges. Forebyggelse opdeles i primær, sekundær og tertiær forebyggelse 1. Ved primær forebyggelse er målet at hindre sygdom (sygdomsforebyggelse), psykosociale problemer eller ulykker i at opstå. I relation til kræftområdet er et eksempel, at HPV vaccine nu indgår som et fast tilbud til udvalgte målgrupper i det nationale vaccinationsprogram. Ved sekundær forebyggelse er målet at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt. I relation til kræftområdet er eksempler herpå screening for livmoderhalskræft og brystkræft. Ved tertiær forebyggelse er målet at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse. I Sundhedsstyrelsens Terminologi præciseres, at tertiær forebyggelse primært er defineret ud fra sygdomsstadiet, hvilket, de mener, er for snævert. Derfor anbefaler de, at rehabilitering (som er et større begreb) anvendes i stedet. FOKUS PÅ KRÆFT OG SYGEPLEJE NR

11 Fagligt selskab for kræftsygeplejersker 9 Figur 1 Sundhedsstyrelsen definerer rehabilitering således: En sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme med det formål, at patienten, som har risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. 1 For at slutte ringen mangler vi kun at se, hvordan sundhedsfremme defineres: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. 1 De interessante elementer i denne definition er betoningen af ressourcer og handlekompetence. Det vil sige, at i et sundhedsfremmeperspektiv handler det i stor grad om den enkeltes adfærd. Når man ser på ovenstående definitioner, bliver det tydeligt, at det der adskiller begreberne, er målet med indsatsen og dermed målgruppen, den er rettet mod. Primær forebyggelse og Nedenfor er en række centrale årstal, det giver et overblik over det historiske forløb Siden tidernes morgen : Forebyggelse er en del af det danske vokabularium og ikke umiddelbart til at tidsfæste 1984: Udgivelse af strategien Sundhed for alle år : WHO sætter fokus på Sundhedsfremme (Health promotion) 1996: Etablering af MarselisborgCentret 1997: Institut for folkesundhedsvidenskab oprettes ved Københavns Universitet 1999: WHO definere begrebet folkesundhed 2000: Oprettelse af Danmark pædagogiske universitet med mulighed for at tage en master sundhedspædagogik 2001: Etablering af Rehabiliteringsforum Danmark 2002: Muligt af få en master i rehabilitering på Syddansk Universitet 2002: Udgivelse af nationale mål og strategier Sund hele livet 2004: Første danske definition af begrebet rehabilitering 2006: WHO afskaffer handicapbegrebet 2009: Etablering af Forskningscenter for kræftrehabilitering 2009: Udgivelse af Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for danske sygehuse 2011: Afholdes den første nordiske konference om kræftrehabilitering sundhedsfremme er rettet mod hele befolkningen syge som raske. Hvor sekundær- og tertiær forebyggelse samt rehabilitering er rettet mod patienter. Når det er sagt, bliver det tydeligt, at der indenfor sundhedsfremme og primær forebyggelse, kan udstikkes kampagner, sundhedsparoler og iværksættes diverse sundhedsprogrammer. Hvorimod når der arbejdes med et rehabiliteringsfokus, da bliver det individuelle hensyn langt mere relevant at inddrage. Begreberne sat ind i et kræftperspektiv Kendetegnende for en onkologisk afdeling er, at patienter udredt fra andre specialafdelinger henvises med en kræftdiagnose med henblik på at få behandling. Det vil sige, at kerneydelsen for en onkologisk afdeling er behandling og den heraf nødvendige understøttende behandling og pleje. Målgruppen er derfor patienter og i forhold til den konkrete sygdom og problematik er det for sent at tale om primær og for mange også om sekundær forebyggelse. Til gengæld er det yderst relevant at inddrage rehabilitering med de forebyggende og sundhedsfremmende elementer, der ligger i det. Giver det så mening at tale om KRAM faktorer i et kræftperspektiv? Et rehabiliterende eller sundhedsfremmende KRAM? Og hvad er KRAM så? Er det forebyggelse, sundhedsfremme eller rehabilitering? Da KRAM som udgangspunkt handler om sund livsstil for alle, giver det bedst mening at putte det ind under begrebet sundhedsfremme. Men ser man

12 10 TEMA KRAM-faktorerne NR Forslag til placering af en forebyggende og sundheds fremmende indsats på en onkologisk specialafdeling. Andre afdelinger og sektorer kan have en anden placering. Palliation Rehabilitering Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær forebyggelse Sundhedsfremme f.eks. KRAM-faktorer på de enkelte faktorer i KRAM, bliver det tydeligt, at selve indsatsen sund kost, ingen rygning, mådeholdent alkoholindtag og passende motion også er faktorer, der hører hjemme i et rehabiliteringsperspektiv. Men for at det direkte kan overføres i en rehabiliteringskontekst, da skal faktorerne udvides, så der også kommer fokus på psykosociale forhold. Kræftens bekæmpelses rådgivninger har et forholdsvis nyt tilbud til patienter, der kaldes Ditliv (omtaltes andet steds i bladet) 3. I dette tilbud er der indeholdt tilbud indenfor kost, motion, søvn og mentale ressourcer. Da disse tilbud for det første er rettet mod patienter (og pårørende), for det andet indbefatter mentale ressourcer og for det tredje er tidsbegrænset, er det et godt eksempel på et rehabiliteringstilbud. Men som det ses er to KRAM faktorer indeholdt i tilbuddet. Alt i alt er det et godt eksempel på, at Sundhedsstyrelsen har ret, når de siger, at der er overlap indenfor definitioner og indsatser. Sundhedspædagogik på menuen Som det ses i figur 1, kom begrebet sundhedsfremme ind i vores sundhedsvokabularium efter 1986, og som det ses i definitionen af sundhedsfremme, så er et centralt element: handlekompetence. Det er der to ting at sige om. Den første er, at der i befolkningen som helhed og i de faglige miljøer i særdeleshed kom en revolutionerende brug af begrebet kompetence. Den anden og vigtigste er, at det blev klart, at selvom samfundet øsede penge i oplysningskampagner, der fortalte, hvordan man lever det sunde liv, så var det ikke ensbetydende med, at den enkelte borger aktivt handlede derefter altså fulgte anbefalingerne. Den logiske konsekvens af det er (måske) at udvikle en ret af metoder, der får folk til at sundhedsmakkerette! Det var i hvert fald, hvad der skete. Så i dag har vi et kæmpe tagselvbord af sundhedspædagogiske metoder at vælge imellem Du bestemmer, Lær at leve med kronisk sygdom, Den motiverende samtale, Guidet egen beslutning blot for at vælge nogle. Det centrale i denne udvikling er, at det ligger implicit, at det er borgeren/ patienten selv, der skal tage ansvar og ikke nøjes med at kende til KRAM faktorer men også efterleve dem. Men denne udvikling er der nu ved at komme et mere kritisk og nuanceret syn på. 4, 5 Men et er de patienter, som ikke efterlever de sunde leveregler, og som alle i sundhedsvæsenet på hver sin måde naturligvis har den udfordring at hjælpe. Noget andet er de patienter, som efterlever dem, men som følge af et behandlingsforløb sundhedsmæssigt er sat lidt ud af spillet. Kip først og fremmest med sygeplejeflaget Henning er 57 år, leder af en pædagogisk institution, gift og har to voksne Understøttende kræft behandling Forebyggelse og behandling af symptomer og komplikationer til kræft samt af bivirkninger til kræftbehandlinger, i hele forløbet af en patients sygdom, inklusive fremme af rehabilitering og håndtering af problemer hos langtidsoverlevere 2.

13 Fagligt selskab for kræftsygeplejersker 11 børn. Han har altid været en aktiv mand, han er stor og stærk og vejer 94 kg. Han er fanatisk ikke ryger, spiller tennis flere gange om ugen, spiser gennemgående sundt og drikker kun alkohol ved festlige lejligheder. Sagt med andre ord Henning har styr på sit KRAM og mere end det! Henning oplever igennem en periode at have blod i afføringen og får konstateret coloncancer. Henning kommer i behandling med kemoterap. Det bevirker, at han får så megen kvalme, at det for en periode er ødelæggende for hans livskvalitet. Han får kvalmebehandling, men det hjælper kun lidt. Til gengæld finder Henning ud af, at han kan spise sig ud af kvalmen, og det gør han så. Til en familiesammenkomst bliver det tydeligt, at Henning har taget mange kilo på, og hans søster, som er sygeplejerske, spørger om han så ikke skal have en større dosis kemoterapi. Dette spørgsmål tager Henning med, næste gang han skal til behandling. Han får det svart, at da han jo tåler kemoen så dårligt, så skal der ikke ændres i dosis. Efter endt behandling vejer Henning 135 kg altså en vægtstigning på 41 kg. Udover den indledende vejning, er han ikke blevet vejet i forbindelse med sine hospitalsbesøg. Ej heller har han været i dialog med sundhedspersonalet om sit stigende kostindtag og sin vægtstigning fraset den samtale, der handlede om eventuel regulering af kemoterapi. I dag er Henning gået på førtidspension. Han bærer stadig rundt på de mange kilo, som han har mere end svært ved at komme af med. Han har fået for højt blodtryk og sukkersyge, og er nu hyppig gæst på cardiologisk og endokrinologisk ambulatorium. Der er naturligvis mange gode historier fra praksis, som vi kunne have præsenteret. Men ovenstående historie om Henning er udover at være trist også relevant at lære af. Desværre er det jo sådan, at en kræftpatient kan udvikle andre sygdomme og set i det lys giver det mening altid at tænke i forebyggelse. Henning møder hospitalet som en sund mand med en kræftdiagnose. Men i forhold til ernæringsproblematikken er der i forløbet hverken tale om en rehabiliterende eller sundhedsfremmende indsats. Det er slemt i sig selv. Men det værste er, at det kort og godt er dårlig sygepleje! Så hvad enten man har et forebyggende, sundhedsfremmende eller rehabiliterende fokus, så er ingrediensen det vi som faggruppe kan byde ind med: sygepleje og den skal først og fremmest være af god kvalitet! Akkrediteringskram Der er mange begreber at foreholde sig til indenfor sundhedsvæsenet og indenfor kræftområdet. Flere kommer sikkert til og i kølvandet herpå akkrediteringsstandarder, vi skal leve op til. Fælles for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering er, at det er tværsektorielle og flerfaglige indsatsområder. Primær og sekundær sektor har hver sin opgave og hver sit ansvar at løfte. I forhold til mange andre lande har rehabiliteringsbegrebet svært ved at slå fast i Danmark 6. Det kunne vi måske være med til at ændre på hvis, vi på auditørens spørgsmål om, hvordan vi lever op til standarderne om sundhedsfremme og forebyggelse, må svare: Her hos os har vi et rehabiliterende fokus indeholdende sundhedsfremmende og forebyggende elementer. Herefter vil vi fremvise vores rehabiliteringsstrategi, for det forpligter naturligvis at have sådan en! Tak til Dorte Gilså Hansen Centerleder, ph.d., læge Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering for læsning af og kommentarer til artiklen. Lene Sigaard Karin Dieperink Anna-Grethe Andreasen Onkologisk afdeling Odense Universitetshospital Litteraturhenvisninger: 1 Sundhedsstyrelsen. Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, (oversat af Jørn Herstedt) Glasdam, S (red) Folkesundhed i et kritisk perspektiv. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Dansk Sygeplejeråd, Brock, S (red.) Folkesundhed perspektiver på dansk samfundsmedicin. Forlaget Philosophia, Vinter Nielsen, C (red) Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gyldendal, 2009

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

18. oktober 2013 PRODUKTRESUMÉ. for. Fragmin, injektionsvæske, opløsning i fyldt engangssprøjte

18. oktober 2013 PRODUKTRESUMÉ. for. Fragmin, injektionsvæske, opløsning i fyldt engangssprøjte Produktinformation for Fragmin (Dalteparin) Injektionsvæske engangsspr. 12.500 og 25.000 anti-xa ie/ml Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 42 04 71 00 10 04 42 04 97

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED)

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED) Fagligt Selskab for Børnesygeplejersker afholder LANDSKURSUS den 6. og 7 april 2011. MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED) SIDE 2 Landskursus 2011 Onsdag den 6. april og torsdag

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune

Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF PRODUKTRESUMÉ, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL FREMLAGT AF EMA

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF PRODUKTRESUMÉ, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL FREMLAGT AF EMA BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF PRODUKTRESUMÉ, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL FREMLAGT AF EMA 11 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Fragmin, injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte med nålebeskytter

PRODUKTRESUMÉ. for. Fragmin, injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte med nålebeskytter 8. maj 2015 PRODUKTRESUMÉ for Fragmin, injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte med nålebeskytter 0. D.SP.NR. 06781 1. LÆGEMIDLETS NAVN Fragmin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)

INDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi

LYLE Patientforening for Lymfekræft & Leukæmi Nyheder fra LYLE: FOKUS PÅ LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI 15. SEPTEMBER 15. september er den dag, vi i Danmark sætter særlig fokus på LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI. 15. september er den internationale dag for lymfekræft

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler

Åbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler Åbenhed efterlyses Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma - splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten. Recepten er mere viden

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Clindamycin Stragen 150 mg/ml Koncentrat til infusionsvæske, opløsning samt injektionsvæske, opløsning Clindamycin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Lacrofarm Junior, pulver til oral opløsning, enkeltdosisbeholder Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine samt muskel- og ledsmerter.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine samt muskel- og ledsmerter. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 665 mg tabletter med modificeret udløsning paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere