Pasningsvejledning Ilder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pasningsvejledning Ilder"

Transkript

1 Pasningsvejledning Ilder Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Ilderen har været holdt af mennesker i ca år, dog først inden for de seneste år som familiedyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer Ca cm (uden hale); 450 g til 3,5 kg. Hanner er størst år gammel I naturen typisk skumringsaktiv; tamilderen tilpasser sig dels hjemmets rytme Holdes bedst i større udeanlæg eller fritgående indendørs i ildersikrede rum Graver godt og har ofte glæde af vand Kan ved træning blive tam og renlig Rovdyr og skal udover proteinrig tørfoder have forskelligt kød Lever i naturen solitært; tamilderen er mere social og bør holdes flere sammen Drægtig i ca. 1,5 måned og føder typisk 4-8 hvalpe Bemærk: Egner sig ikke som dyr til mindre børn 1 Dyreart Mustela putorius (furo) Ilder, tamilder, fritte ((Domestic) ferret; European polecat (vildformen)) Ilderen er et rovdyr (Carnivora) tilhørende mårfamilien (Mustelidae), der omfatter over 50 arter, heriblandt odder, jærv, mink, mår, ilder, væsel, grævling og skunk. Ilderen har været holdt af mennesker i ca år i forbindelse med kaninjagt og skadedyrsbekæmpelse, men først inden for de seneste år som familiedyr. Det er uklart, om tamilderen oprindeligt stammer fra den vilde ilder (Mustela putorius), steppeilder (M. eversmanii) eller en blanding af de to. Nogle anser tamilderen som en underart af den vilde ilder (M. putorius furo), mens andre benævner den som en selvstændig art (M. furo). Navnet fritte betegner oprindeligt på dansk albino-varianten, da denne var den mest populære til jagtbrug. I dag bruges navnet dog for alle varianter af tamilderen. Udbredelse og levesteder Ilderen er i naturen vidt udbredt i Europa, inklusive Danmark, og lever typisk i lavlandet, fugtige skov- og landbrugsområder. Arten er ikke truet (IUCN: Least concern), men er fredet i Danmark. Ilderen er relativt almindelig i den danske natur men findes dog ikke på Bornholm, Lolland- Falster og enkelte små øer. På Fyn og Sjælland stammer individerne sandsynligvis fra tidligere ilderfarme. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 8

2 2 Fuldvoksen størrelse Ilderen har en langstrakt krop på ca cm plus en hale på omtrent cm. Vægten for hunner (tæver) er ca g, mens hanner typisk vejer g. Ilderen har naturligt en buet ryg, når den står eller bevæger sig. I sin naturlige form har ilderen en fremtrædende lys/gullig underuld og mørkebrune dækhår, hvide aftegninger omkring snuden, på ørerne, kinderne og i panden samt en bred mørk stribe hen over øjenpartiet. Ben og hale er mørke i farven. Den karakteristiske ansigtsmaske gør den vildtfarvede ilder let genkendelig fra minken, der ellers kan ligne. I fangenskab findes der dog mange forskellige fremavlede farvevarianter og to overordnede pelstyper (hhv. korthåret og langhåret/angora). Benene er relativt korte, tænderne er skarpe, og der er duftkirtler overalt på huden og to store kirtler ved anus. Analkirtlerne udskiller ved trusler en karakteristisk, ubehagelig lugt, der i naturen fungerer til at skræmme fjender væk. Den ubehagelige lugt forekommer derfor, når ilderen bliver forskrækket, er bange og stresset, men kan også opstå ved problemer med kirtlerne (ses især hos ældre individer) eller ved ophidset leg. Alle ildere har dog generelt en karakteristisk lugt, og især hanner i brunst kan lugte meget kraftigt. Ilderen findes i flere forskellige fremavlede farve- og pelsvarianter, her i hvid. Oprindeligt kaldtes albinoer "fritter", da disse var mest populære til jagtbrug, men i dag bruges navnet bredt for alle varianter. Foto: Vladimír Motycka 3 Forventet levealder Gennemsnitslevealderen for tamildere i Danmark er 4-5 år, men i nogle tilfælde er de set at blive over 10 år. I Danmark er kræft den hyppigste dødsårsag, hvor nogle typer menes at være arvelige, mens andre kræftformer formodes at skyldes primært miljøbestemte faktorer. Fremavl af forskellige varianter har formentlig været medvirkende til at øge graden af indavl og formodentligt som følge heraf forekomsten af arvelige sygdomme. I Danmark arbejdes der derfor på at forbedre avlen ved at føre stamtavler med optegnelser over levealder og dødsårsager og ved at indføre sunde linjer fra udlandet med nyt genmateriale. Dertil er en korrekt sammensat proteinrig kost og tilstrækkelige aktiviteter og stimuli essentielt, og det kan i sig selv mindske risikoen for visse sygdomme og dermed være med til at øge ilderens levealder og ikke mindst trivsel. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Ildere er ikke dyr, der er egnet til at blive holdt i mindre bure, da de er nysgerrige og kræver masser af aktiviteter og stimulerende omgivelser, når de er vågne. De kan holdes indendørs såvel som udendørs året rundt. Indendørs er det muligt at holde ildere fritgående i hele eller dele af hjemmet, såfremt det er ildersikret (se senere). Det er vigtigt, uanset om de holdes inde eller ude, at de har meget plads og mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Ildere i naturen er hovedsageligt skumringsaktive, men kan dog være aktive både dag og nat. Tamildere ses til en vis grad at tilpasse sig hjemmets døgnaktivitet, så de ofte er vågne, når der sker noget. Vilde ildere lever primært alene, men tamildere kan oftest holdes og trives flere sammen og bør som udgangspunkt holdes mindst 2 sammen, så de har kontakt til en artsfælle og kan udvise naturlig social adfærd. Udendørs anlæg i form af en voliere (min. 10 m2 og 1,5 m højt for 2-3 dyr; ca. 20 % større for hvert ekstra individ) giver som udgangspunkt ildere tilstrækkeligt med plads, hvor de kan aktiveres og stimuleres. Ved udendørs hold er det vigtigt, at anlægget er godt sikret, så dyrene ikke kan slippe ud eller kan fastklemmes (ildere kan klemme sig igennem selv små sprækker og revner). Siderne skal bestå af kraftigt trådnet (f.eks. minknet), da de kan ødelægge svagere trådnet. Anlægget skal Uanset om ildere holdes ude eller inde, kræver de meget plads og stimulerende omgivelser, hvor de har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, bl.a. gravning. De er aktive og nysgerrige dyr, som ikke egner sig til permanent hold i mindre bure. Foto: Peter G. Trimming Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 8

3 sikres nedadtil (f.eks. fliser, cement, trådnet), så dyrene ikke kan grave sig ud, men så de har mulighed for at grave gange under jorden i anlægget. Anlægget skal desuden være lukket oventil, så ilderen ikke kan klatre ud, og rovdyr ikke kan trænge ind. Der skal i anlægget være masser af skygge- og skjulemuligheder og rigeligt med muligheder for at søge læ for vind og vejr. Om vinteren skal der endvidere være adgang til et frostfrit rum og lune sovepladser (f.eks. isolerede redekasser) foret med masser af redemateriale (f.eks. halm, tøjstykker mv.). Ved indendørs hold er det bedst, at ilderen som udgangspunkt kan løbe frit omkring i et eller flere stimulerende, ildersikrede rum, hvor den ikke kan risikere at sidde fast og komme til skade. På den måde stimuleres og aktiveres den tilstrækkeligt, når den selv har behov for det. Her skal den altid have adgang til en kurv eller hule indrettet med tæpper, hvor den kan søge fred og ro. Uegnede til mindre børn Ildere er krævende dyr, både tidsmæssigt og økonomisk, og trods træning kan de finde på at bide/nappe som en del af deres naturlige adfærd. Derfor egner de sig ikke som kæledyr til mindre børn. Benyttes et bur, skal dette være mindst 2,5 m2 og 1,5 m højt, men helst større (flere bure kan f.eks. bygges sammen) og indrettet med forskellige skjul og stimulerende aktiveringsmuligheder. Ildere må dog kun huses i sådanne bure i de perioder på døgnet, hvor de er mindre aktive, da de i deres aktive perioder er meget opmærksomme, nysgerrige og kræver masser af plads og stimulerende aktiviteter. Ved brug af sådanne bure skal de mindst 2 gange dagligt i flere timer, når ilderen naturligt er vågen, have mulighed for at komme ud på et større område for at få stimuleret sanserne og få motion. Kan man ikke hver dag sikre dette, bør ilderen holdes i større anlæg eller fritgående indendørs, som beskrevet foroven. Bunden i anlægget/buret, uanset type, skal være fast, og må aldrig være gitter eller trådnet, da det kan beskadige ilderens fødder. I udendørs anlæg kan bundlaget bestå af jord, sand, græs, træflis og lignende, gerne blandet med blade, og der skal altid være halm, tøjstykker og lignende tilgængeligt som redemateriale. Indendørs kan anvendes tæpper, der er nemme at tage ud og vaske. Støvende materialer (f.eks. savsmuld og spåner) må aldrig bruges, da det kan forårsage luftvejsproblemer. Ilderen bør have gravemuligheder, f.eks. i bundlaget i udendørs anlæg eller en kasse med jord indendørs, som stimulerende aktivitet. Ilderen har, uanset hvordan den holdes, glæde af at kunne klatre rundt og komme op i flere planer. Dog er de ikke gode til at klatre og er ofte klodsede, hvorfor det er vigtigt, at platforme og klatreanordninger placeres og indrettes sådan, at dyrene aldrig kan falde langt ned og herved risikere skader. I ethvert anlæg/rum/bur skal der være legetøj, huler, rør eller lignende, og gerne hængekøjer, som de ynder at sove i. Rent drikkevand og foder skal altid være tilgængeligt. Anlægget/buret (ude som inde) skal placeres uden for røg, træk og direkte, konstant sollys, altid med muligheder for at søge skygge og skjul. Belysningen skal være naturlig og i en naturlig døgnrytme (f.eks. dagslys). Ildere kan blive renlige og lære at bruge en bakke til at besørge i. Indendørs vil det være særdeles hensigtsmæssigt at lære ilderen at bruge en bakke, fra den er helt ung, men også i udendørs anlæg vil det være en stor fordel, da det i høj grad letter rengøringen. Trængende ildere vil dog ofte ikke lede længe efter en bakke, og indendørs er det derfor en fordel med bakker i samtlige rum, ilderen har adgang til. Bakker placeres altid i hjørner, da ildere foretrækker at bakke op i et hjørne for at besørge. I bakken fyldes støvfrit grus eller træpiller. Grus må ikke være så finkornet, at det kan sætte sig fast i ildernes næsebor. Ildere kan indendørs holdes fritgående i hele eller dele af hjemmet. Det er dog vigtigt, at alle rum, som ilderen har adgang til, er tilstrækkeligt "ildersikret", da den let kan klemme sig gennem selv små revner og sprækker. Foto: Dansk Ilder Forening Husk at ildersikre rum og anlæg! Det er vigtigt, at der er ildersikret i det område, ildere færdes, for at de ikke skal komme til skade eller kan undslippe. Revner, sprækker og huller mere end 3-4 cm store (større end hovedet) vil voksne ildere kunne klemme sig igennem. Ekskrementer fjernes fra bakken/bakkerne (og anlægget i øvrigt ved udeanlæg) en gang dagligt eller oftere efter behov, og bakken rengøres i bund jævnligt efter behov. Frisk foder og vand gives dagligt, og foder- og drikkebeholder skal renses dagligt og rengøres grundigt en gang ugentligt. Hygiejnen i anlægget/buret skal være meget god, og anlægget skal rengøres grundigt efter behov med vand og neutralt, biologisk nedbrydeligt sæbe, for mindre bure mindst en gang ugentligt og sjældnere for større anlæg. Inventaret skal ligeledes rengøres og vaskes jævnligt, og redemateriale skiftes efter behov. Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 8

4 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Ildere kan i Danmark klare at gå ude hele året rundt, såfremt de har fri adgang til et isoleret, frostfrit rum, der giver beskyttelse mod kulden om vinteren samt skygge og køligere omgivelser om sommeren. På dage med frost skal drikkevandet placeres i det frostfrie rum for at sikre, det ikke fryser til. Ved nyt udendørs hold er det meget vigtigt, at ilderen gradvist er tilvænnet udetemperaturen, og at den ikke oplever et drastisk temperaturskift. Som udgangspunkt er det derfor bedst at sætte en ilder, der tidligere har gået indendørs, i et udeanlæg i sommermånederne, da temperaturen da vil være lig temperaturen indendørs. Mange områder med skygge er vigtigt i ethvert anlæg, da ildere ved høje temperaturer og direkte sol kan risikere at få hedeslag. Ved indendørs hold bør temperaturen derfor heller ikke overstige 24 C, og store temperaturudsving skal altid undgås. Det er vigtigt med god ventilation i rummet, hvor ilderen holdes, for at holde støv, fugtighed og lugtgener nede. Træk, røg og vedvarende støj skal undgås. I et udendørs anlæg, hvor ilderen i stor udstrækning har mulighed for at grave og løbe rundt på et afvekslende bundlag, vil kløerne normalt slides tilstrækkeligt. Ved indendørs hold slides kløerne oftest ikke tilstrækkeligt og skal derfor klippes efter behov. Klip kun den yderste spids og aldrig ind i blodårerne er du i tvivl, så få dyrlægen til det. Inde eller ude? Ildere kan klare at gå udendørs året rundt, hvis de altid har adgang til et frostfrit rum, skygge og frisk vand. Det er dog vigtigt, at de er tilvænnede udetemperaturen, så de ikke oplever et drastisk temperaturskift. Ved indendørs hold er det vigtigt, at temperaturen ikke bliver for høj, da ildere da risikerer at få hedeslag. Tandsten forebygges ved at give ben, tørret kød og evt. hårdt tørfoder. Ørerne renses efter behov. I fældningsperioden kan pelsen plukkes eller børstes nænsomt for at mindske risikoen for, at ilderen indtager en stor mængde hår, når den soignerer sig selv, da det i værste fald kan sætte sig fast i tarmen. Tæver skal tages ud af løbetid, da det ellers kan have alvorlige sundhedsmæssige følger og i værste fald medføre døden (læs mere i afsnit 9). 6 Stimulering og behov for motion Ildere er meget aktive, intelligente og nysgerrige dyr, og de kræver stimulerende omgivelser for at trives. I udendørs anlæg, hvor der er rig mulighed for at give dyrene god plads og stimulerende omgivelser med masser af aktiviteter, tilgodeses dyrenes naturlige behov som udgangspunkt tilstrækkeligt, forudsat at de har rigeligt at aktivere sig med. Ildere, der holdes indendørs, har oftest ikke samme muligheder, og her må forventes, at berigelse af ilderes miljø i form af stimulerende aktiviteter er en stor del af det daglige arbejde for at sikre dyrets trivsel. Især hos ildere, der noget af tiden holdes i bure, er det specielt vigtigt, at de i buret har noget at aktivere sig med, og at de flere timer hver dag bliver stimuleret på et større område. Træning er god og stimulerende aktivitet for ildere, som relativt nemt lærer nye tricks. Desuden er træning med til at styrke forholdet mellem ejer og ilder. Træning bør dog kun foregå i korte intervaller, da ildere nemt mister interessen for det. Ildere skal opdrages til ikke at bide, og de skal lære at være renlige. Mange ildere vil dog på trods af bidetræning alligevel nappe i fødder og under leg, ligesom ikke alle ildere bliver helt renlige. Ilderen løftes med en hånd under forbenene, mens der støttes under bagkroppen. Ildere er meget aktive, intelligente og nysgerrige, og de kræver stimulerende omgivelser for at trives. Gravning i jord og rodning i en bunke blade er stimulerende aktiviteter for ildere, og mange ildere har også meget glæde af vand. Man kan også bruge forskelligt legetøj for at aktivere ildere, men dette skal udskiftes jævnligt, da de ellers hurtigt mister interessen for det. Foto: Dyrenes Beskyttelse Ildere kan lide at grave i jord og rode i blade, så et jordbundslag eller kasse med jord og en kvasbunke er meget berigende. I naturen træffes ildere typisk i nærheden af vand, og de er gode svømmere. Nogle tamildere har meget glæde af adgang til vand, især kan det være en stimulerende aktivitet for dem at skulle tage legetøj eller godbidder op af vand i en balje eller et bassin. Forskellige foderbeholdere, hvor ilderen skal arbejde for at få fat i sit foder, er en god måde at udfordre ilderen på, ligesom hele foderdyr også er god aktivering. Foderet bør så vidt muligt gemmes rundt omkring i et anlæg, så ilderen skal bruge sin udmærkede lugtesans, som den i naturen bruger til at jage bytte og undersøge diverse ting, til at lede efter det. Forskellige dufte, som dyrene kan undersøge, er Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 8

5 derfor også en rigtig god og stimulerende aktivitet. Variér duftene, så det ikke bliver ensformigt ellers vil dyrene hurtigt miste interessen for det. Forskelligt legetøj er en god aktivering, hvis det jævnligt udskiftes, så ilderen ikke mister interessen for det. De må dog aldrig have adgang til legeting, de kan tygge i stykker, sluge dele af eller på anden måde komme til skade af, uden opsyn. Især skal man passe på med pivedyr, andet blødt gummi samt plastposer, som de kan have en svaghed for. Plastposer må de kun have adgang til under skarpt opsyn, da de kan risikere at vikle sig ind i dem og kvæles. Vær opmærksom på, at ilderen gemmer sit legetøj og andre ting, den finder, i små skatkamre, f.eks. under sofaen, i en hule eller et hjørne. Ildere holder meget af rør, de kan løbe igennem, og de vil ofte opsøge mørke, snævre steder. Ildere har i naturen et relativt stort territorium på omkring 1-1,5 km2 (størst hos hanner), hvori de søger føde. De er derfor tilpasset til at bevæge sig meget og har et stort behov for motion og aktivitet. Ildere har dagligt brug for minimum 4 timer, hvor de bliver aktiveret i form af leg, træning og mulighed for at udforske. Holdes de i bur, skal de tilbydes tid uden for buret flere gange om dagen, når de selv er vågne. Ildere kan med den rette træning blive tamme og trygge ved håndtering. De skal lære ikke at bide og at være renlige. Træning er desuden med til at styrke forholdet mellem ejer og ilder. Ilderen løftes med en hånd under forbenene, mens der støttes under bagkroppen. Foto: Dyrenes Beskyttelse De fleste ildere har en svaghed for blødt gummi, og især hvalpe kan finde på at bide i ledninger. Desuden skal ildere holdes væk fra giftige planter, og der bør ikke stå pyntegenstande på borde og i karme, hvor ildere kan nå, da det kan vælte ned over dem. Ildere kan ofte komme steder, ejere ikke havde forudset, så hold altid øje og pas på med åbne vinduer og lignende. Mange ildere har glæde af at komme udenfor i en særlig ildersele, de ikke kan komme ud af. Selen kræver dog lidt tilvænning, før ilderen føler sig tryg ved den. Ilderen udviser visse specielle, men helt naturlige, adfærdsformer: Når de bliver specielt legesyge, ophidsede og begejstrede, ses de at udføre nogle bemærkelsesværdige bevægelser med hop i alle retninger (eng.: Weasel war dance ). Bemærk også at mange ildere sover meget tungt, og visse ildere ses at ryste/skælve den første tid, op til flere minutter, før de er helt vågne. 7 Fodring Ilderen er et rovdyr og lever i naturen primært af animalsk føde som små pattedyr (f.eks. mus og kaniner), padder, insekter, fugle og æg, og sjældnere fisk og slanger. I tilfælde af lav forekomst af byttedyr er de set at supplere med lidt nedfalden frugt og bær, selvom de dårligt fordøjer vegetabilsk føde. Som grundfoder skal ildere have et proteinrigt ilder- eller killingetørfoder, der altid skal være tilgængeligt og skal udskiftes dagligt. Den vejledende sammensætning af tørfoderet er min. 40 % protein, % fedt, maks. 20 % kulhydrat, maks. 2 % fibre, maks. 5 % aske, 1,1-2 % kalcium, 1 % fosfor og maks. 0,08 % magnesium. Derudover skal der dagligt suppleres med råt kød, aflivede mindre pattedyr (mus, rotter, kaniner mv.), daggamle kyllinger, æggeblomme eller hele hårdkogte æg. Emnerne bør variere fra dag til dag, så det ikke bliver ensformigt. Der kan efter behov gives fiskeolie, særlig olie til ildere og/eller et vitamintilskud, f.eks. vitaminpasta, som de fleste ildere er meget begejstrede for, og som med fordel kan bruges til at få dem til at sidde stille. Et kalktilskud bør gives efter behov, hvis der ikke gives kød med ben, og det er især vigtigt for drægtige og diegivende tæver. Frisk drikkevand skal altid være tilgængeligt. 8 Sociale behov I naturen lever ildere solitært og mødes dermed kun med artsfæller, når de skal yngle, og når deres område skal forsvares. Tamilderen er dog gennem mange år blevet avlet til at være mere tolerant og social over for såvel artsfæller som Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 8

6 mennesker. Ildere i fangenskab kan dermed have stor glæde af en artsfælle, og for at sikre, at de har mulighed for at udvise naturlig adfærd over for artsfæller, skal de holdes mindst 2 sammen og gerne flere, hvis pladsen er til det. Sammensætning er typisk nemmest, når individerne er unge, mens voksne individer, der er fremmede for hinanden, kan være svære og krævende at introducere for hinanden. Virile, brunstige hanner kan kun sjældent gå med andre hanner og må kun gå med hunner ved parringsforsøg. Hvis disse hanner ikke bruges til avl, hvor hannen under parringsforsøget har en naturlig kontakt til en artsfælle, skal han på anden vis og en gang imellem med jævne mellemrum have mulighed for at udvise naturlig adfærd over for artsfæller. Dette kan tilgodeses ved f.eks. at holde ilderne adskilt, men i nærheden af hinanden, så de har en vis kontakt (via lugt, lyd og evt. visuelt), men ikke kan skade hinanden fysisk. Dog bør kønsmodne, virile hanner ikke holdes permanent sådan, da de på længere sigt kan overstimuleres og derved stresses af vedvarende og konstant kontakt med artsfæller. En anden måde at stimulere en ilder i forhold til artsfæller kan være en gåtur i sele i skoven, hvor der vil være mulighed for lugten af vilde artsfæller foruden mange andre stimuli og nye undersøgelsesmuligheder. Den vilde ilder lever solitært, men tamilderen er gennem mange år avlet til at være mere social. Ildere kan dermed have stor glæde af hinanden, og det anbefales altid at holde mindst 2 sammen. Virile, brunstige hanner kan dog kun sjældent gå med andre hanner og må kun gå med hunner ved parringsforsøg. Sammensætning er typisk nemmest, når ilderne er unge. Foto: Peter G. Trimming Før ildere, der er fremmede for hinanden, kan holdes sammen, er det oftest nødvendigt med en tilvænningsperiode på neutralt område, hvor dyrene gradvist kan vænne sig til hinanden. I visse tilfælde kræves flere måneders tilvænning, mens andre vil acceptere hinanden meget hurtigt. Under tilvænningen skal der være rigeligt plads til, at de kan undslippe hinanden under eventuelle konflikter. Selvom det kan virke voldsomt, er lidt slåssen normalt, og så længe det ikke er alvorligt, bør de have lov til at finde deres plads. Byt gerne rundt på deres inventar, f.eks. tæpper, i deres huler/bure/anlæg hver især, så de herved også tilvænnes hinandens duft. Når ilderne under tilvænningen vælger at sove sammen, kan man forsøge at lade dem bo sammen. Under leg kan ildere være lidt voldsomme over for hinanden. Her kan man høre dem båtte (en kort række gnæggende lyde), hvilket normalt er et tegn på begejstring og veltilfredshed. Dog kan lyden også forekomme under sammenførsler som et udtryk for usikkerhed eller ophidselse, eller når ilderen er fastklemt. Hvæs signalerer, at ilderen er utilfreds eller utryg, hvor skrig og sjældnere gøen er udtryk for skræk. Slikken om munden, smasken og gaben kan være tegn på, at ilderen ikke bryder sig om situationen. Ildere må ikke holdes med andre mindre dyr (f.eks. gnavere, fugle, kaniner), da de er naturlige byttedyr. Ildere og hunde/katte ses ofte at tolerere eller sågar komme godt ud af det med hinanden; det kræver dog tilvænning for alle parter samt tolerante dyr (især for hunde). Bemærk, at visse hunde naturligt vil jage mindre dyr. Tilvænning er typisk nemmest, når alle dyr er unge. Hold altid opsyn, når dyrene er sammen. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Ønsker man at avle på ildere, kræver det, at man sætter sig grundigt ind i tingene, og at ilderne er sunde og ikke bærer på arvelige sygdomme, hvilket kræver detaljeret kendskab til linjen (dvs. ilderens stamtavle med informationer om eventuelle sygdomme). Ildere kommer naturligt i brunst/løbetid i forårsmånederne; dog kan det i fangenskab ske allerede om vinteren. Hannen lugter kraftigt i sin brunstperiode, som automatisk afsluttes i efteråret. Tæven vil til gengæld først gå ud af løbetid, når hun får ægløsning. Dette betyder, at en tæve, der ikke tages ud af sin løbetid enten naturligt via parring eller kunstigt kan udvikle en tilstand af blodmangel og nedsat immunforsvar med alvorlige og eventuelt dødelige følger. For at undgå dette kan man medicinsk (med implantat) eller kirurgisk neutralisere hende eller give hende en hormonsprøjte, når hun er i løbetid, der fremkalder ægløsning og tager hende ud af løb. Hun kan også parres med en V-hob (en steriliseret han), som tager hende ud af løb uden at gøre hende drægtig. Når tæven tages ud af løb, kan hun blive falsk Tævers løbetid Tæver går naturligt først ud af løbetid, når de får ægløsning. Fortsætter løbetiden kan det i værste fald have fatale følger. En tæve, der ikke skal yngle, skal enten medicinsk eller kirurgisk neutraliseres eller tages ud af løb ved en hormonsprøjte. Alternativt kan bruges en V-hob (en steriliseret han) til at parre hende uden at gøre hende drægtig. Dyrenes Beskyttelse Side 6 af 8

7 drægtig og opføre sig, som om hun skulle have hvalpe. Ved brug af V-hob og sprøjte kan hun gå i løbetid igen senere på sæsonen. Visse hormonsprøjter er under mistanke for at være kræftfremkaldende (forhør dig hos en ilderkyndig dyrlæge, hvad der anbefales). Tæver, der ikke skal yngle, bør neutraliseres i ca. 6-9-måneders-alderen og avlstæver, efter de har fået deres sidste kuld. Kønsmodne hanner (fra ca. 6-måneders-alderen) kan ligeledes neutraliseres, hvilket reducerer deres karakteristiske lugt og brunstadfærd (markeren med urin og eventuel aggressivitet over for artsfæller og sjældnere mennesker). Kirurgisk neutralisering, især i en tidlig alder, ses dog at øge risikoen for kræft. Tæven bør være min. 1 år gammel, når hun får hvalpe første gang, hun bør ikke yngle mere end én gang om året, og hun må maks. få 2-3 kuld i hele sin levetid for at undgå, at hun overbelastes. Avl mellem nærtbeslægtede individer skal altid undgås, da det resulterer i indavlet afkom. Ved parring skal hunnen være i fuld løbetid (kønsdelene er hævet helt op, og hun har været i løbetid i ca. 14 dage), og hannen skal ligeledes være i fuld brunst. Parring foregår ved sammensætning af parret i omkring et døgn i én eller flere omgange, til fuldbyrdet parring er observeret. Parringsakten kan godt være noget voldsom med hannen, der bider, rusker og slæber rundt med tæven i nakkeskindet i flere timer, og derfor bør parringen ske på et mindre område uden flere etager, så risikoen for skader mindskes, og begge skal have pauser fra hinanden efter behov. Tæven går drægtig i ca. 42 dage og skal placeres senest en uge før fødslen i et etplans anlæg med faste sider og med fred og ro. I dette anlæg skal der være en redekasse i tilstrækkelig størrelse med plads til moder og alle unger samtidigt. Redematerialet kan være tæpper, klude eller halm evt. suppleret med blødere foringsmateriale. Bemærk, at drægtige og diegivende tæver kan have ændret adfærd og i visse tilfælde finde på at bide og være aggressive. Kuldstørrelsen er typisk 4-8 hvalpe, men kan variere fra 1 til 14. Hvalpene er ved fødslen nøgne, blinde og vejer 5-15 g. Ungerne dier udelukkende de første ca. 3-4 uger af deres liv, hvorefter de begynder at indtage opblødt foder. Hvalpenes øjne åbnes helt i ca. 4-5-ugers-alderen, og deres voksentænder vokser ud i 6-10-ugersalderen og erstatter mælketænderne. Især i de sidste par uger i denne periode kan det klø, og hvalpene har derfor her behov for at bide meget i ben, legetøj og lignende. Fra 6-ugers-alderen begynder hvalpene at fravænnes modermælken helt, men især mindre kuld vil ofte die i flere uger endnu. Det er meget vigtigt, at alle hvalpe bliver hos moderen og kuldsøskende, til de er helt selvstændige og har lært de nødvendige sociale færdigheder. Hvalpene skal være mindst 10 uger gamle, før de tages fra moderen og kuldsøskende. Ilderen har i en alder af ca. 6 måneder i store træk opnået sin fuldvoksne længde, men vil fortsat udvikle sig, til den bliver ca. 1 år gammel. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Typiske tegn på sygdom, hvor dyrlægen bør opsøges, er gentagne opkastninger og diarré, øget sovetid, sløvhed, overdrevent pelstab med skaldethed til følge (ikke at forveksle med naturligt pelsskifte, der kendes ved, at nye hår er på vej ud), ændret/unormal adfærd, nedsat appetit, vægttab og gulligt/grønligt udflåd hos tæver. Ved diarré, der varer mere end et døgn, bør dyrlægen opsøges straks, da manglende behandling kan resultere i dehydrering, der i værste fald kan medføre døden. Forkølelse kan opstå ved træk eller for store pludselige skift i temperaturer. Mennesker kan også smitte ildere med influenza. Øremider (øreskab) kommer til udtryk ved kløen og rysten på hovedet samt mørkt ørevoks kontakt da dyrlægen for behandling. Tæven går drægtig i ca. 1,5 måned og får typisk 4-8 hvalpe, men op til 14 kan forekomme i et kuld. Hvalpene har et naturligt behov for at bide meget i ben, legetøj o.l., når de udskifter deres tænder i 6-10-ugers-alderen. De må tidligst fratages som 10 uger gamle for at sikre, at de er helt selvstændige og har lært alle sociale færdigheder. Foto: Dyrenes Beskyttelse Menneske & dyr Ilderen har været holdt af mennesker i flere tusinde år, hvor de har været brugt og visse steder stadig bruges til kaninjagt og skadedyrsbekæmpelse. Ildere er et stort problem på New Zealand, hvor hybrider mellem tamilderen og den vilde ilder blev indført i 1880 erne for at kontrollere de introducerede kaninbestande. Efter indførslen blev bestanden af ildere så veletableret, at de har været medvirkende til nedgangen af flere forskellige unikke fuglearter på New Zealand, hvorfor den her i dag er ulovlig at holde privat. Derudover opdrættes ildere visse steder til brug i pelsindustrien, mens de også i høj grad bruges i medicinsk forskning. Ilderen er et populært familiedyr mange steder, heriblandt USA, Japan, Rusland, Holland, Sverige, Norge, England og Danmark, hvor mange også bruger dem til udstillinger. Ildere er dog ulovlige i privat hold flere steder i verden af forskellige årsager, bl.a. faunaforurening og sygdomsspredning. Dyrenes Beskyttelse Side 7 af 8

8 Powered by TCPDF ( Kønsmodne (ikke-neutraliserede) hunner vil få sundhedsmæssige problemer, i værste fald med fatale følger, hvis løbetiden ikke afbrydes (naturligt eller kunstigt) eller på anden vis undgås (se afsnit 9). Ildere skal vaccineres mod hvalpesyge (canine distemper virus) forhør dig hos dyrlægen, da det kan variere mellem produkter, hvornår og hvor ofte vaccinen skal gives. Rejser man til udlandet med sin ilder, skal den også vaccineres mod rabies. Ormekur og loppemiddel gives efter behov efter konsultation med dyrlægen. Mange ældre individer rammes af kræft, især i bugspytkirtlen (insulinoma), binyrerne og lymfekirtlerne. Kræft er en relativt hyppig dødsårsag blandt ildere i fangenskab, specielt hos kirurgisk neutraliserede individer. De symptomer, man skal være opmærksom på i forbindelse med kræft, er lav appetit, vægttab, epileptiske anfald, overdreven pelstab, der medfører skaldede områder, blege gummer, sløvhed, ændret adfærd og lavt blodsukker (konstateres ved en blodprøve). Behandling af symptomerne kan måske forlænge ilderens liv, men kræften kan som oftest ikke kureres. Brug dyrlæge med viden om ildere Ildere kan fejle mange ting, der for korrekt diagnosticering kræver en del indsigt i deres sundhed og sygdomme. Derfor er det vigtigt altid at bruge en dyrlæge, der har konkret kendskab til ildere, da fejldiagnosticering ellers let kan forekomme. Langhårede ildere (angoraer) har ofte, men ikke altid, en næsefejl i større eller mindre grad. Det anbefales altid kun at anskaffe sig og avle på sunde og raske individer. Angora-tæver bør aldrig anvendes i avl, da de ikke har tilstrækkelig næringsrig mælk til deres hvalpe. 11 Øvrige informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Ilder Forening ( eller Dansk Primat Sammenslutning - Foreningen for Exotiske Pattedyr ( Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Ilder Forening og Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arten bør holdes, således at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arten kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om artens biologi og erfaringer med dens hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Dyrenes Beskyttelse Side 8 af 8

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Pasningsvejledning Kinesisk hamster

Pasningsvejledning Kinesisk hamster Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske

Læs mere

Pasningsvejledning Pigmus

Pasningsvejledning Pigmus Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.

Læs mere

Pasningsvejledning Næsebjørn

Pasningsvejledning Næsebjørn Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld

Læs mere

Pasningsvejledning Natalmus

Pasningsvejledning Natalmus Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede

Læs mere

Pasningsvejledning Husmus

Pasningsvejledning Husmus Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset

Læs mere

Pasningsvejledning Buskhalemus

Pasningsvejledning Buskhalemus Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.

Læs mere

Pasningsvejledning Degu

Pasningsvejledning Degu Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse

Læs mere

Pasningsvejledning Børstesvin

Pasningsvejledning Børstesvin Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenspringmus

Pasningsvejledning Ørkenspringmus Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat

Læs mere

Pasningsvejledning Guldhamster

Pasningsvejledning Guldhamster Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.

Læs mere

Pasningsvejledning Kanin

Pasningsvejledning Kanin Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet

Læs mere

Pasningsvejledning Korthalet opossum

Pasningsvejledning Korthalet opossum Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung

Læs mere

Pasningsvejledning Dværghamstere

Pasningsvejledning Dværghamstere Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír

Læs mere

Pasningsvejledning Zebramus

Pasningsvejledning Zebramus Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenrotter

Pasningsvejledning Ørkenrotter Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart

Læs mere

Pasningsvejledning Rotte

Pasningsvejledning Rotte Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes

Læs mere

Pasningsvejledning Hamsterrotter

Pasningsvejledning Hamsterrotter Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter

Læs mere

Pasningsvejledning Tenreks

Pasningsvejledning Tenreks Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet

Læs mere

Pasningsvejledning Chinchilla

Pasningsvejledning Chinchilla Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Pasningsvejledning Fedthalemus

Pasningsvejledning Fedthalemus Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Pasningsvejledning Kænguruer

Pasningsvejledning Kænguruer Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1

Læs mere

Pasningsvejledning Vaskebjørn

Pasningsvejledning Vaskebjørn Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

Pasningsvejledning Jordegern

Pasningsvejledning Jordegern Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Pasningsvejledning Manguster

Pasningsvejledning Manguster Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare. Fasanvejens Dyreklinik 36 16 27 00

Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare. Fasanvejens Dyreklinik 36 16 27 00 Illustrationer venligst udlånt af Bayer HealthCare Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogle specielt

Læs mere

Pasningsvejledning Kat

Pasningsvejledning Kat Pasningsvejledning Kat Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Tamkatten stammer oprindeligt fra den afrikanske vildkat og har været holdt af mennesker i mange tusinde år. Tamkatten har dog grundlæggende

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Pasningsvejledning Marsvin

Pasningsvejledning Marsvin Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer

Læs mere

Pasningsvejledning Surikat

Pasningsvejledning Surikat Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten

Læs mere

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning

Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning Tak fordi du valgte PetSafe. Når du bruger vores produkter konsekvent, får du en artigere hund på kortere tid end med andet træningsværktøj. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm. Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Kategori 7 Terriere, grav- og rottehunde

Kategori 7 Terriere, grav- og rottehunde Pasningsvejledning hund Kategori 7 Terriere, grav- og rottehunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden

Læs mere

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er

Læs mere

Kategori 2 Selskabshunde

Kategori 2 Selskabshunde Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Pasningsvejledning Springtamarin

Pasningsvejledning Springtamarin Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater

Læs mere

Katte adfærds konsultation

Katte adfærds konsultation Katte adfærds konsultation VIGTIGT: Venligst udfyld nedenstående skema så detaljeret som muligt. Det er vigtigt, at den som bruger mest tid sammen med katten udfylder skemaet i samarbejde med resten af

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Pasningsvejledning Løveaber

Pasningsvejledning Løveaber Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige

Læs mere

Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA. Dato: Ejer: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien:

Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA. Dato: Ejer: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien: Åbyhøj Dyreklinik ADFÆRDS SPØRGESKEMA Dato: Ejer: Adresse: Telefon: Postnummer, By: Arbejdstelefon: Er patienten henvist af anden dyrlæge? Hvem?: Husstandsoplysninger: Hvor stor er familien: Navn og alder

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Pasningsvejledning Præriehund

Pasningsvejledning Præriehund Pasningsvejledning Præriehund Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) tilhører egernfamilien. Af de fem nulevende arter af præriehunde er sorthalet præriehund

Læs mere

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING Når du får din hund hjem For at give din hund den bedste start, har du naturligvis sørget for at have mindst 2 ugers ferie. Den første uge bruger hunden

Læs mere

Pasningsvejledning Pragtegern

Pasningsvejledning Pragtegern Pasningsvejledning Pragtegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Nogle pragtegern er meget flotte i farverne, og Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) siges at være et af de mest farverige

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

Pasningsvejledning for silkeaber

Pasningsvejledning for silkeaber Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske

Læs mere

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

ADFÆRD OG TRIVSEL. Der er nogle ting, man som katteejer bør være opmærksom på, så katten får de bedste forudsætninger for at trives i hjemmet.

ADFÆRD OG TRIVSEL. Der er nogle ting, man som katteejer bør være opmærksom på, så katten får de bedste forudsætninger for at trives i hjemmet. ADFÆRD OG TRIVSEL Der er nogle ting, man som katteejer bør være opmærksom på, så katten får de bedste forudsætninger for at trives i hjemmet. Det er ikke nogen videnskab at holde kat, hvis man kender kattens

Læs mere

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger.

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger. Avl med kaniner. Her er avlsprocessen beskrevet fra forberedelsen af et kuld til ungerne bliver 8 uger. Det er skrevet på en måde, så det giver svar på langt de fleste spørgsmål, som jeg hidtil har fået

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Træningsvejledning WWW.SPORTDOG.COM

Træningsvejledning WWW.SPORTDOG.COM Træningsvejledning WWW.SPORTDOG.COM Tak fordi du valgte SportDOG. Dette produkt kan hjælpe med at træne din hund effektivt og sikkert, når det er anvendt korrekt. For at sikre din fulde tilfredshed med

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne.

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. Lopper hos hund og kat Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. 1 Min hund / kat har lopper hvad gør jeg? Kattelopper (Ctenocephalides felis) er de lopper, der giver

Læs mere

Når hunden er aggressiv

Når hunden er aggressiv Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Pas på hundens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde.

Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde. FRIIS HETTA E.Friis Mikkelsen EL-VEJ 13, SEEST DK 6000 KOLDING TLF. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk SCHÆFERHUNDEAVL For de nye. Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle

Læs mere