PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Skolen i Ryparken Ryparken KBH.Ø Tlf Fax: mail@sir.kk.dk Web: INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Skole og KKFO for elever med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. 81 børn / unge og ca. 100 voksne i hele huset. indskoling 10 klasse 11 klasser / grupper kl ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Susan Glyager. Skoleleder Birgitte Aaen Lassen. KKFO Leder. 22 Pædagoger 32 Lærer 14 Medhjælpere Herudover tilknyttet Teknisk og administrativt personale, modersmålslærer, psykologer, fys-og ergoterapeuter. Annette Johnbeck. Praktik koordinator Birgitte Aaen Lassen. Leder af KKFOèn Dato for udfyldelse: opdateret juli 2014 Udfyldt af: Annette Johnbeck og Birgitte Lassen

2 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Skolen i Ryparken er en specialskole med fritidstilbud (KKFO) for elever med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, herunder børn med autismespektrum-forstyrrelser, børn med multible funktionsnedsættelser samt børn med generelle indlæringsforstyrrelser. Skolen tilbyder undervisning efter folkeskolens paragraf 20.2, den vidtgående specialundervisning. Børnene kan gå i skolens fritidstilbud til og med10. Klassetrin. Skole og fritidstilbud er et helhedstilbud og arbejder udfra en et helhedsyn, hvor undervisning og fritidsaktiviteter veksler gennem hele dagen. Eleverne visiteres til skolen af SRS (Støtte,Rådgivning og Sundhed). For øvrige oplysninger henvises til skolens hjemmeside: KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Skolen ligger på Østerbro/Ryparken men modtager elever/ børn fra hele København. Huset er delt op i tre spor.. Y elever med autisme. V - elever med multihandicap. X - elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Blandt nogle af disse elever kan man ligeledes se træk af autisme, ADHD, emotionelle forstyrrelser m.m. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Vi tager udgangspunkt i hvert enkelt elevs/barns ressourcer og udviklingsmuligheder; psykisk, fysisk, fagligt og socialt, med udspring i nedenstående værdier: Der skal være plads og rum til den enkeltes særlige behov. Vi viser respekt for børnenes integritet. Tale til børnene som vi ønsker selv at tiltales. Give os tid til at børnene får mulighed for at udtrykke sig, også når det tager lang tid. Alle børn kan undervises Vi tager udgangspunkt i barnets interesser, evner, behov og muligheder Den pædagogiske praksis er inspireret teacch/ en visuelt struktureret pædagogisk tilgang i kommunikationen med børnene. I forhold til børn med multible funktionsnedsættelser kan bla. anvendes videoanalyse. For øvrige oplysninger henvises til KKFO ens formåls-og indholdsbeskrivelse på skolens hjemmeside PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Skolen er klasse opdelt, men alderspredningen kan varierer., idet klasserne sammensættes efter diagnose og sociale kompetencer. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Ledelsesteam: Skoleleder, souschef/pædagogisk afdelingsleder, administrativ leder, KKFO- leder

3 og souschef for KKFO leder. Der afholdes særskilte pædagog/lærermøder, klasseteammøder( bestående af pæd/lærer/pm) samt et månedligt fælles personalemøde. Medudvalg/Su består af repræsentation fra alle faggrupper. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. På Ryparken er der en del mødevirksomhed. Foruden møder i egen faggruppe har vi fællespersonalemøde og udvalgsmøder på tværs af faggrupperne. Vi har Jul- og sommerfest med børn og forældre. Vi holder fastelavn, halloween, skolens fødselsdag, klippe / klisterdag og discofester. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Der tilknyttet fysio- og ergo terapeuter samt talepædagoger, psykologer og modersmåls-lærere. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Inden starten af praktikken skal straffeattesten og børneattesten indhentes. Efter praktikkens start skal der endvidere underskrives papirer om tavshedspligt og magtanvendelse. På skolen er der praksis for at udfylde riv / kras skemaer samt indberetning for eventuelle magtanvendelse. A. UDDANNELSESPLAN SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Det er forskelligt fra praktik til praktik, om den studerende bliver placeret i X,Y, eller en V gruppe. Dette afhænger af hvem der bliver praktikvejleder for de kommende studerende. Der vil være mulighed for at få kendskab til børnene som er tilknyttet andre spor. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER At den studerende kommer med en nysgerrighed overfor specialområdet. Vi forventer ikke at den studerende har kendskab til området, men at de har lysten til at udforske specialområdet. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Der bliver skemalagt 32 ½ timer pr uge. Der vil være en åbnedag hvor mødetiden er kl De skal der påregnes arbejdstid frem til kl andre dage..

4 Ca. en gang om måneden er der aftenmøde om onsdagen til kl Der vi være indlagt en pædagogisk lørdag i efteråret. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Pædagog teammøder, stor teammøder ( Pædagoger og lærer som er tilknyttet samme klasse/ børnegruppe), pædagog møder, aftenmøder samt jule og/eller sommer fest for børnene. Der tilbydes Intro kurser for nyansatte og studerende. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads med rig mulighed for læring, både omkring børn med forskellige handicap, kommunikations former, tæt tværfagligt samarbejde, indblik i andre faggruppers arbejde, at deltage konkret i pædagogisk arbejde samt tid til fordybelse og faglig teoretisk refleksion. Herudover rummer det at være del af en stor arbejdsplads rig mulighed for udveksling og organisatorisk læring FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Vi ser forbesøget som en vigtig start på praktikken. Den studerende får her en kort introduktion til huset samt evt.hvilken klasse og målgruppe vedkommende bliver tilknyttet. Målgruppen kan være børn med autisme, børn med indlærings vanskeligheder eller børn med multiple funktionsnedsættelser. Det kan være tale om børn på de små klassetrin eller børn i de større klassetrin På forbesøget bliver den studerende vist rundt i huset, og hilser på klassen som vedkommende skal være tilknyttet. Den studerende får udleveret papirer om skolen og underskriver her børne- og straffeattest.. På mødet vil praktikvejlederen være primær ansvarlig for mødet og rundvisning. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Praktikvejlederen vil være en af de pædagoger som er tilknyttet gruppen som den studerende skal være en del af. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der vil være afsat en time per uge til vejledning. Den studerende planlægger sammen med vejlederen hvordan forløbet skal foregå. Der vil blive lagt vægt på at gøre den studerende fortrolig med praksisfeltet, samtidig med at den studerende få en teoretisk forståelse inden for specialområdet. PRAKTIKDOKUMENTET

5 Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Der vil være fokus på praktikdokumentet ved hver vejledningstime. Der vil foregår en løbende sparring og refleksion. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Læringsmålene udarbejdes af den studerende efter drøftelse og godkendelse af praktikvejlederen. Målene godkendes af praktiksted og uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikkens start. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument fremkomme med udtalelse. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest tre uger før afslutningen af praktikperioden afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokumentet. En skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Der henvises til institutionens udviklingsplan på adressen: Der henvises til skolens hjemmside:sir.kk.dk UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Der henvises til institutionens udviklingsplan på adressen: Der henvises til skolens hjemmside:sir.kk.dk VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK

6 Der henvises til Skolens/KKFo ens samlede udviklingsplan. Denne kan læses på skolens hjemmside:sir.kk.dk SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE x x MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE x MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis

7 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode

8 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Ryparken s værdigrundlag bygger på at alle børn kan lærer noget og at alle børn kan kommunikerer. Selv om det kan tage lang tid at tilegne sig ny viden og udtrykke sig, udviser vi respekt for børnenes integritet. Vi tager udgangspunkt i barnets interesser, evner, behov og muligheder, og giver plads og rum til den enkeltes særlige behov. Den studerende for mulighed for at specialiserer sig inden for det special-pædagogiske område. På Ryparken møder den studerende rigtig mange praksisfællesskaber og i det store læringsrum vil den studerende møde; det nære pædagogteam, storteam med både lærer og pædagoger, eleverne, andre elever når der er UÅ (ferier) og x-ordning (er sammen med en anden gruppes elever grundet møde), forældre samarbejde, pædagogmøde, stuemøde, teammøde, personalemøder, handicapforståelse etc. Det vil sige at den studerende kan tilegne sig mange former for læring, da der både er det at forholde sig til et barn med et handicap og skabe sig en viden og en pædagogisk praksis herfor, samt lære om tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde. I det lille vejledningsrum kan den studerende og vejlederen præsentere en række relevant teoretiske ståsteder og metodikker indenfor den bestemte målgruppe, der kan give en god forståelse for det felt der arbejdes indenfor.

9 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver På Ryparken er det vigtig at der er et åbent læringsmiljø, hvor der taget højde for de samspils processer som den studerende er en del af og hvordan tilegnelses processer kommer til udtryk i praksis og vejledningen for at praktikken kan underbygge og udvikle den studerendes kompetencer i 3 praktikperiode. Informationer om pædagogiske overvejelser og metodikker/handleformer i forhold til kommunikation og dannelse for børn med psykisk- og fysisk funktionsnedsættelser kan læses på skolens hjemmeside, KKFO ens indholds-og målbeskrivelse. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Den studerende skal være opsøgende og nysgerrig og skal kunne forholde sig kritisk og reflekterende i forhold til det pædagogiske arbejde. Den studerende skal indgå i husets struktur og aftaler. Der opnås stor viden om stedets pædagogiske praksis. Der vil være rig lejlighed til at igangsætte og afprøve den studerendes kompetencer og udvikling af samme. Det skal dog præciseres, at der ikke er metodefrihed, der vil dog til alle tider være god støtte og sparring til den studerende. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende vil blive tilknyttet en bestemt klasse. Igennem samtale med vejlederen og kendskab til børnegruppen vil den studerende kunne arbejde med sine mål. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe

10 kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Igennem logbogen og samtale med sin vejleder. Den studerende skal også en til to gange i løbet af praktikken, mundtligt fremlægge et pædagogisk forløb eller andet relevant oplæg på et personalemøde. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder I praktikken vil der både være tid til at den studerende er aktiv deltagende i dagligdagen og tid til observationer. Vejlederen vil være god at reflekterer sammen med omkring det den studerende observerer. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling På Ryparkenvil den studerende være en del af en stor skole, hvor der vil blive rig mulighed for at diskuterer pædagogik både i små og store fora. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Efter hvilken klasse den studerende er tilknyttet, vil litteraturen blive tilpasset dertil. A. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Der henvises til KKFO ens mål og indholdsbeskrivelse på skolens hjemmside : Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter

11 Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Der henvises til KKFO ens mål og indholdsbeskrivelse på skolens hjemmside : Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle

12 Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer