Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg / Thisted April 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Ortopædkirurgisk afsnit, T10-3 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering T10-3 er en del af ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Region Midtjylland Se mere på hjemmesiderne: Samarbejdsrelationer Der er i afsnittet ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, afdelingssekretær og rengøringsassistenter. Der uddannes foruden sygeplejestuderende også social- og sundhedsassistent elever, radiografelever og sekretærelever i afsnittet. Vi samarbejder især med følgende: Læger, fysio- og ergoterapeuter, portører og sekretærer Serviceafdelingerne: specielt operation - og anæstesiafdelingen og billeddiagnostisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling Ortopædkirurgisk ambulatorium, T10-1, patienthotellet og skadestuen Primærkommuner i optageområdet Vores plejeform er gruppepleje. Patient/borger kategorier Afsnittet varetager pleje og behandling af patienter til ryg- og håndledskirurgi, skulder/albuekirurgi, patienter, der har fået lavet tandbehandlinger fra den Regionale specialtandpleje og patienter med bækken- og hoftenærefrakturer. Desuden indlægges patienter til smertebehandling efter faldtraumer. Centrale kliniske problemstillinger Afsnit T10-3 modtager patienter til såvel elektive operationer og undersøgelser, som til akutte operationer. Desuden modtager afsnittet patienter til smertebehandling og mobilisering. De kliniske problemstillinger er: Grundlæggende sundheds- og sygepleje f.eks. ved personlig hygiejne, mobilisering, udskillelse, ernæring, respiration, kredsløb, smerter og feber Sygepleje til kirurgiske patienter (præ- og postoperativ sygepleje) Sygepleje til kort- og langtidsindlagte patienter Psykisk pleje til patienter i krise Side 1 af 15

2 Patientvejledning (information og vejledning/undervisning ) Kliniske observationer af akutte patienter/ traumepatienter Sygepleje til patienter i genoptræningsforløb Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet kan opleves tværfagligt samarbejde omkring sundheds- og sygepleje til den enkelte patient. sundheds- og sygepleje udføres af plejepersonalet: sygeplejersker, socialog sundhedsassistenter samt div. studerende og elever. Der er daglig stuegang ved ortopædkirurgiske læger. Der afholdes tværfaglig konference med fysio- og ergoterapeuter dagligt. Her diskuteres problemstillinger i forhold til aktuelle patienter i afsnittet med henblik på at sikre den bedst mulige pleje og behandlingsforløb. Ortopædkirurgisk ambulatorium er en integreret del af ortopædkirurgisk afsnit, idet ambulatoriet bemandes af sygeplejersker fra sengeafsnittet. I ambulatoriet varetages udredning, forundersøgelser, efterkontrol samt behandling af ortopædkirurgiske patienter. Læs mere om ortopædkirurgisk ambulatorium: Bioanalytikere kommer i afsnittet og tager blodprøver på de indlagte patienter. Nogle af patienterne går selv til klinisk biokemisk afdeling og får taget blodprøverne, enten forud for indlæggelsen eller som led i opfølgende kontrol. Blodprøverne bestilles overvejende elektronisk eller patienten får en blodprøveseddel med i hånden. Anæstesiafdelingen foretager anæstesitilsyn præoperativt enten i afsnittet (primært akutte patienter) eller på anæstesiafdelingen (primært elektive patienter). Patienten taler med den kirurg, der skal operere patienten forud for indgrebet. De fleste patienter kommer i røntgenafdelingen til kontrol dagen efter operationen. Opvågningsafdelingen observerer patienterne i den første postoperative fase indtil de vurderes stabile til at komme tilbage i afsnittet. Der gives enten besked om patienten pr. telefon eller patienten følges til afsnittet af en sygeplejerske. Afdelingsportøren bistår ved forflytninger og varetager intern transport af patienter. Varetager afsnittets depotfunktion og er behjælpelig med forefaldende opgaver. Bandagisten kontaktes ved behov for rygkorset eller andre bandager. Primær sektors visitation kontaktes pr. telefon ved behov for hjemmesygepleje eller hjemmehjælp til patienten efter udskrivelse. Der holdes ind imellem visitationsmøder i afsnittet. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Side 2 af 15

3 Patientforløb/ patientsituationer Præoperativ sygepleje med modtagelse af patienten, indlæggelsessamtale, måling af værdier, urinstix, rundvisning og information om operationsforløbet. På operationsdagen hjælp til personlig hygiejne, præmedicinering og opfølgning af præoperative ordinationer samt administrative opgaver. Evt. væsketerapi Postoperativ sygepleje med udførelse af postoperative ordinationer, smertebehandling og evt. væske- og ernæringsbehov, urinobservation, opfølgning af væskebalance, behandling af kvalme og opkastning og mobilisering Patienter med diskusprolaps er ofte elektive patienter, der er forundersøgt på kirurgisk ambulatorium. Det er typisk en person på 30 til 45 år, som er sygemeldt fra sit arbejde, pga., kroniske smerter med bevægelsesindskrænkning. Lidelsen kan være traumeudløst eller af ukendt årsag. Patienten indlægges dagen før til klargøring til operation. Operationen er et mindre indgreb, som foregår i generel anæstesi. Den postoperative sygepleje består hovedsageligt i smertebehandling, hurtig mobilisering og vejledning i genoptræning. Patienten er typisk indlagt i 2 til 4 døgn Patienter med hoftenære frakturer indlægges ofte akut. Det er ofte en ældre person, der falder pga. dårlig gangfunktion, alderssvækkelse eller kronisk sygdom. Patienten opereres indenfor 48 timer efter indlæggelsen. Inden operationen er patienten typisk meget smertepåvirket og udsat for immobilitetens farer. I den postoperative sygepleje er der særlig fokus på kvalme, smerter, konfusion, mobilisering, hydreringstilstand, ernæring, udskillelser og planlægning af udskrivelse Patienter med skulderlidelser har ofte mange smerter og funktionsnedsættelse. Nogle patienter opereres ambulant. Patienter med andre lidelser som f.eks. Diabetes Mellitus og hjerte- kar sygdomme indlægges til operation. De indlægges dagen før til klargøring til operation. I den postoperative fase er der særlig fokus på smertebehandling og vejledning i ADL (Aktivities for Daily Living) Patienter indlagt til stivgørende rygoperation (deseoperation). De har ofte haft et længerevarende sygdomsforløb med mange rygsmerter. De indlægges dagen før til klargøring til operation. Operationen er et større indgreb, hvor der isættes skruer i ryghvirvlerne. De har typisk mange smerter de første dage efter operationen og er delvis immobile. I den postoperative sygepleje er der særlig fokus på kvalme, smerter, konfusion, mobilisering, hydreringstilstand, ernæring, udskillelser og planlægning af udskrivelse Sygeplejefaglige opgaver Forslag til Sygeplejefaglige opgaver i Generel klinisk studieplan Modul 4 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og Side 3 af 15

4 muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier mm 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a.: Personlig hygiejne: Kan indsamle data om patientens vaner Kan foretage sengebad / hjælpe patienten med brusebad Kan udføre nedre hygiejne Kan udføre pleje i forhold til:hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder og negle Kan hjælpe patienten med af- og påklædning Kan udføre sengeredning og skifte sengelinned Kan foretage oprydning og udluftning på stuen Respiration: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til respirationen Kan indsamle data om patientens respiration Kan observere og vurdere: Respirationsfrekvens, mønster (f.eks. apnøperioder), lyde, dyspnøe, hoste og hudens farver Kan måle og vurdere iltsaturation Kan observere og vurdere ekspektorat, mængde, farve, udseende og lugt Kan støtte og hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer og udluftning Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Kender risikofaktorer i miljøet, f.eks. Rygningens betydning for vejrtrækningen (Astma/allergi, rygestop/ erstatningspræparater) Kan lejre en patient med respirationsproblemer Kredsløb: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til kredsløbet Kan udføre trombose profylakse Kan måle og vurdere puls og blodtryk Kan observere og vurdere hudens farve og temperatur Ernæring: Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Side 4 af 15

5 Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder - patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand - specielle behov i forhold til ernæring i forbindelse med en operation - patientens oplevelse af spisesituationen - madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kost Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Har kendskab til specielle diæter samt betydningen af mellemmåltider Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til vandladning/defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere urin/afførings mængde, lugt og udseende Kan stikse og vurdere en urin Kan opsamle og sende urin- og afføringsprøver Kan foretage blærescanning og vurdere resultatet Kan hjælpe og støtte patienten, der er obstiperet og/eller har diarré Kan administrere forskellige former for laksantia Kan anlægge og pleje katheter Kan give patienten bækken/urinkolbe Kan udføre steril intermitterende katherisation (SIK) Kan udføre stomipleje Smerter: Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske smerteteorier Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika (f.eks. neurogene - og sårsmerter) Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om årsager til kvalme og opkastning Har viden om kvalmens og opkastningens fysiologi og kan forklare konsekvenser for sundhedstilstanden Kan identificere og forklare symptomer på kvalme og opkastning Kan forklare og udføre sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning Kan forebygge, lindre, behandle og/eller minimere patientens kvalme og opkastning Kan varetage hygiejniske principper omkring kvalme og opkastning Side 5 af 15

6 Aktivitet/immobilitet: Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Har kendskab til betydningen af hurtigt postoperativ mobilisering Kan bevare patientens integritet og værdighed ved mobilisering/aktivitet Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære Kan observere, vurdere og forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære trods feberen Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige metoder at måle temperatur på Forestående død: Har kendskab til: Genoplivningsproblematik Prognoser og risikofaktorer per- og postoperativt Åndelige behov hos patient Personalets omsorg for patient og pårørende Personalets/den studerendes omsorg for sig selv Præoperativ sygepleje: Har kendskab til fasteregler Har kendskab til væsketerapi/ GIK-drop Har kendskab til koordination omkring OP Har kendskab til klargøring af patient til operation herunder: o Klargøring af seng o Identifikation af patienten (armbånd) o Smykker og værdigenstande o Make up og neglelak o Rasering o Information om operationen og efterforløb til patient og evt. pårørende Side 6 af 15

7 o Præseddel Kan skabe tryghed omkring den enkelte patient og de pårørende Kan måle BT, P, tp., saturation og foretage urinstix/-dyrkning Postoperativ sygepleje: Kan deltage i modtagelse af patienten fra operation Kan observere og vurdere patient med henblik på: o Bevidsthedsniveau o Hudtp. o Hævelse, farver og sensibilitet o Vandladning, mængde og farve o Smerter og smertekatheter o Kvalme o Drop, dræn og forbindinger o BT, P, tp, respiration og saturation Kan lejre patienten og forebygge sengelejets komplikationer aktivitet/immobilitet) 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening). Kan udføre en ernæringsscreening Kan udregne BMI Se forslag til andre kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte Papirjournal EPJ Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: EPJ Observationsskemaer: o Glasgow Coma skema o Blodsukker skema o Væskeskema o Ernæringsskema o Narkoseskema Side 7 af 15

8 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. I forhold til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: Samarbejdsrelationer og Tværfaglige og tværsektorielle forhold 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, tp, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være: måle BT, tp, BMI og blodsukker. Observation af cicatrice og skift af forbinding. For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) forebyggelse af sygehusinfektioner afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor anvendelse af usterile / sterile handsker personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat sengeredning håndtering af affald, sengelinned og patienttøj håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- og forskningsområder og -tiltag På T10-3 arbejdes der med følgende udviklingstiltag: At opretholde et godt og motiverende arbejdsklima med en høj arbejdsmoral, engagement og fleksibilitet At vi gennem undervisning og faglige diskussioner forbedrer kvaliteten af vores sygepleje og derved udvikler den enkelte medarbejders faglig viden Kvalitetssikring af plejeforløbene ved bl.a. udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelse til patienter med hoftenære frakturer og patienter med skulderlidelser og Side 8 af 15

9 discusprolaps Forbedring og udvikling af er vort tværfaglige samarbejde Dokumentation i EPJ i afdelingen PONV (post operativ kvalme og opkastning) Kontakt person ordning Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejersken anvender forskellige metoder i sin sygepleje for at kunne vurdere og handle. Eksempelvis observationer, standarder og procedurer. Men ingen af metoderne har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejersken samtidig bruger sin faglige viden og reflekterer. Kliniske observationer sanser, kliniske kompetencer Objektive observationer BT-måling, tp-måling etc. Sygeplejeprocessen bruges som et grundlæggende redskab til at strukturere samt dokumentere pleje og behandling af patienten. Sygeplejeprocessen er en integreret del af EPJ Standardplejeplaner, Sygeplejefaglige Kliniske retningslinjer og instrukser bruges til at sikre kvaliteten og kontinuiteten af sygeplejen Sygepleje ud fra Virginia Hendersons 14 behovsområder som er integreret i EPJ Indlæggelsessamtale gennemføres, for at afdække patientens behov og mål under indlæggelse samt sikre forståelse for den planlagte behandling Udskrivelsessamtale gennemføres, for at sikre forståelse for den forsatte behandling eller ambulante udredning Ernæringsrisikovurdering foretages vha. ernæringsscreening i EPJ, for at vurdere patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og identificere evt. risiko for fejlernæring Nip national indikator projekt en kategorisering og registrering af patienter i en national database for at sikre en ensartet behandling på et højt niveau VAS score anvendes til at vurdere smerteintensitet Braden scala anvendes til at vurdere og forbygge risiko for udvikling af decubitus ADL-træning (Activities for Daily Living) - anvendes til at vurdere, hvad patienten kan og hvilke hjælpemidler, patienten har brug for i samarbejde med ergoterapeuter Praksisbeskrivelser/forløbsbeskrivelser beskriver konkrete patientforløb Patientvejledninger anvendes til at forberede patienten på forestående undersøgelser eller behandling Under gruppekonference/morgenrapport planlægges og uddelegeres sygeplejen. Her sker der også sygeplejefaglig refleksion og diskussion af emner relateret til patienterne Udviklingsmetoder: Bevidst arbejde med at implementere ny viden Organiseret undervisning og opkvalificering af personale Specialeansvarlige sygeplejersker Introduktion af nyt personale med mentorordning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Side 9 af 15

10 Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I Regionshospitalets kvalitets- og uddannelsesafdelingen er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. Læs om klinisk undervisning på hjemmesiden: sengeafsnit+t10-1?edition=1 Introduktion til klinisk undervisning og klinik forberedende undervisning foregår før hvert modul og varetages af de uddannelsesansvarlige og koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Der er kliniske vejledere i afsnittet, som er ansvarlig for den kliniske undervisning. Desuden tager det øvrige personale del i den daglige vejledning. Læs om de kliniske vejledere på hjemmesiden: sengeafsnit+t10-1?edition=1 Den studerende, der skal starte på T10-3 får tilsendt et velkomstmail ca. 14 dage før start på klinisk undervisning. Dette indeholder bl.a. navne på kliniske vejledere og mødetider. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder den første dag. De efterfølgende dage kan den studerende følges med klinisk vejleder, en anden sygeplejerske eller evt. en socialog sundhedsassistent afhængig af, hvilke opgaver, der skal varetages. I løbet af de første dage afholdes en planlægningssamtale med klinisk vejleder. Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra den studerendes forudsætninger og læringsudbyttet for modulet. Der er læringstilbud både dag og aften sammen med klinisk vejleder. Den studerende vil få tildelt en eller flere patienter afhængig af kompleksiteten og de sygeplejefaglige opgaver. Den studerende vil i samarbejde med patienten og sygeplejersken have hovedansvaret for tilrettelæggelse af et optimalt pleje- og behandlingsforløb. Det kan af hensyn til studiefokus være hensigtsmæssigt, at vejledning varetages af et andet personale end vejlederen. Ud over undervisning og refleksion i afsnittet er der mulighed for at følge patienterne til div. undersøgelser og behandlinger på andre afsnit. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi lægger stor vægt på, at den studerende føler sig tilpas i afsnittet og er meget opmærksomme på, at det sociale miljø og arbejdsfællesskabet har stor betydning for læring Side 10 af 15

11 Vi møder den studerende som en ligeværdig person Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang Vi ser den studerende som en del af det team, der er i afsnittet Vi giver den studerende mulighed for at deltage aktivt i den kliniske praksis og det tværfaglige samarbejde i afsnittet Vi respekterer, at den studerende er i en læresituation, og har brug for os som rollemodeller Den studerende gives tid og mulighed for refleksion over oplevede situationer i praksis Afsnittets forventninger til den studerende: Præsenterer sig selv for personalegruppen Viser engagement og tager ansvar for egen læring Har kendskab til afsnittets patientkategori Har sat sig ind i afsnittets uddannelsestilbud Har udarbejdet skriftlige forventninger til planlægningssamtaler Bruger eportfolio som studieredskab og som kommunikationsredskab mellem klinisk underviser og den studerende Er bevidst om egne kompetencer, såvel faglige som personlig i sit arbejde / sin væren i afdelingen Overholder aftaler og er ærlig Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges. Den studerende får dagligt før-, under- og eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang om ugen afsættes tid til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod, at den studerende lærer at dokumentere, udvikler fagsprog, udvikler overblik og arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer. Vi har ønske om at anvende empowerment evaluering som redskab ved statussamtale med teoretisk underviser. Fælles refleksion afholdes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed for på tværs af afsnittene at diskutere emner og erfaringer fra klinisk undervisning. På hjemmesiden kan du orientere dig om formålet med fælles refleksion. Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Det er mapper til præsentation, refleksion / vidensopsamling, evaluering og litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-portfolio Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige og Side 11 af 15

12 teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af modul 4. Den studerende modtager en mail med oplysninger om evalueringsproceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering til den afsluttende samtale med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 9 ECTS points Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Har interesse i at vejlede/undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage / møder / supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Har vejlednings- og undervisningserfaring Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage / kurser / supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på sider pr. ects point. Pensum afspejler modulets læringsudbytte og bygger på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudover søger den studerende selv litteratur, bl.a. i forbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dokumenterer sit samlede pensum i e- portfolien Abraham, E., Gejel, I og Hall, E. (2009) Mellemmåltider til underernæringstruede patienter. Klinisk sygepleje. 23. årgang, nr. 1 s (9 sider) Amtsrådsforeningen et al. (2003) Patientens møde med sundhedsvæsenet. (De 20 anbefalinger) (12 sider) Bassett, B. (2008) Sygepleje til patienter med Diabetes Mellitus. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh., Side (35 sider) Brahe, L. (2007) Forebyggelse af postoperativ kvalme og opkastning. Sygeplejersken 4/2007, side (2 sider) Egerod, I. et al (2006) En pakkeløsning til patienten. Accelererede operationsforløb og Side 12 af 15

13 kliniske vejledninger. Sygeplejersken 17/ 2006 s (5 sider) Ellegaard, H.(2003) Ondt i ryggen. Sygeplejersken 14/2003, side (6 sider) Eskesen, B. (2003) Sygeplejefagligt skøn opfanger ernæringsproblemer. Sygeplejersken 32 /2003. Side (4 sider) Glinsvad, J. og Ravn, A.W. (2004) Ernæring under sygdom. I: Ernæring og sygepleje. Munksgaard side (6 sider) Grum, M.N. (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje, 22. årg. Nr. 3, 2008 side (11 sider) Gylling, M.K. (2008) Sygepleje til patienter med lungelidelser I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (16 sider) Hallig, L.J., og Skjødt, U. (2008) Præ- og postoperativ sygepleje I: I: Sygeplejebogen 2. Teori og metode. 1. del.(nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh., Side (21 sider) Havemann, L. (2006). Kliniske vejledninger renser arbejdsgange. Sygeplejersken 17/2006. (4 sider) Jensen, A.D. Donohoe, G (2006) "Nu skal patienten drikke inden operation". Sygeplejersken 8/2006. S (7 sider) Johnsen, G. (2007) Den optimale defækationsstilling giver succes. Sygeplejersken 9/2007. Side (7 sider) Johnsen, G. (2000) Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diaré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken 5/2000 side (13 sider) Knudsen, V. Zoffmann.(1999) Det relationelle forhold mellem patient og professionel. Klinisk sygepleje 13. årgang, nr. 2, april 1999 side (11 sider) Lyytinen H et. Al (2002) Older patients' first 72 hours in hospital. Int J Nurs Pract 2002;8: (6 sider) Martinsen, B., Harder, I. (2008). At få hjælp til at spise en undersøgelse af rygmarvsskadedes oplevelser. Sygeplejersken 24/2008. (5 sider) Meyer, M. (2008) Infektionsforebyggelse og sygepleje til patienter med infektionssygdomme. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh., Side (31 sider) Müller, K.S. (2008) Sårbehandling I: Sygeplejebogen 2. Teori og metode. 1. del.(nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh., Side (28 sider) Nyland, A.H., og Nielsen, S.L. (2009). Lejring og lindring til patienten med osteoporose. Sygeplejersken 5/2009. (6 sider) Poulsdatter, M. (2006) Patientens tøj er utidssvarende. Sygeplejersken 7/2006. (11 sider) Side 13 af 15

14 Projektbeskrivelse til retningslinie for postoperativ kvalme/opkast hos ortopædkirurgiske patienter. (2007). Ortopædkirurgisk afd., Regionshospital Viborg, (22 sider) Referenceprogrammet for patienter med hoftebrud (2008). Pixi-udgave af (17 sider) Rischel, V. et al (2008) Sygepleje til ortopædkirurgiske patienter. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh., Side (36 sider) Skiveren, J. og Frandsen, J. (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken 19/2001, side (11 sider) Stephensen, N. (1997) I: Kirurgi. Ortopædkirurgisk kirurgi. Nyt Nordisk forlag, Kbh. Side (15 sider) Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. (35 sider) Sørensen, U. A. B. (2007) Hygiejne I: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov. 2. del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. Side (27 sider) Temanummer om Afføringsmidler (2005). Sygehusapoteket Viborg. Maj (5 sider) Temanummer om Hudpleje (2005). Sygehusapoteket Viborg. April (4 sider) Turner, B (2003) Underernæring på sygehuse kan forebygges, Sygeplejersken, 10/2003. Side (6 sider) Wichmann, L., Dich, B. (2008) Sygepleje til den akut syge patient. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh., Side (17 sider) Regionshopitalet Viborg, Skive: e-dok: Dokumenter vedr. hygiejne Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i individuel klinisk studieplan Side 14 af 15

15 Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd. institutionens godkendelse: Side 15 af 15