Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi"

Transkript

1 09/2015 LSP Version: Endelig Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektarbejdstitel: Sundhed på Tværs Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Sundhed på Tværs Afdelingschef for Sundhed & Familie, Jette Kynde Schøtz Direktør for Dagtilbud & Skole og Sundhed & Familie, Michael Maaløe Baggrund: Siden 2012 har Vejen Kommune kørt projektet Styrket indsats på kost- og motionsområdet. Evalueringen af projektet viste, at ikke alle succeskriterier kunne opfyldes og mange af de henviste borgere havde så komplekse problemstillinger, at de ikke kunne indgå i projektet, hvorfor projektet afsluttes ved udgangen af Som følge heraf blev det indstillet til det politiske udvalg, at der vil blive udarbejdet et nyt projekt til opstart januar 2016, som vil blive ansøgt via forebyggelsespuljen på tværs. I nærværende projektbeskrivelse er erfaringerne fra nævnte projekt sammen med evidens på området forsøgt inddraget på bedste vis. Yderligere er kommunale, regionale og nationale planer, aftaler og strategier inddraget, ligesom der vil indgå en årlig evaluering af projektet, hvorved der løbende kan foretages justeringer, så der opnås mest mulig sundhed for pengene. Ligeledes er arbejdet med implementering af Temaplan for sundhed, kultur og fritid inddraget, hvor delmålet for Det gode hverdagsliv er, at skabe og udvikle rammerne for at leve et sundt hverdagsliv, at styrke forebyggelsen af livsstilsbetingede sygdomme og implementering af flere af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I Sundhedsaftalen mellem region, kommune og almen praksis er et af formålene, at borgerne med behov for forebyggelse i deres kontakt med parterne skal vurderes individuelt og under hensyntagen til social baggrund og levevilkår, og at der koordineres på tværs af sektorer ved behov. Der lægges også op til, at der sikres forebyggende indsatser, der 1

2 er evidensbaserede eller hviler på god faglig praksis; især om implementering og organisering af forebyggelse 1. At borgerne i Vejen Kommune har behov for et bredt tilbud om forebyggelse understøttes af Sundhedsprofilen Heraf fremgår det, at borgere i Vejen Kommune: er belastet af deres økonomiske situation har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage har langvarige psykiske lidelser er ensomme har et usundt kostmønster har stillesiddende fritidsaktivitet er moderat eller svært overvægtige Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Ifølge Sundhedsprofilen 2013 er procentdelen af overvægtige steget i Vejen Kommune fra 13 % i 2010 til 18,4 % i Sundhedsprofilen understøtter ligeledes den antagelse, at sundhed hænger sammen med uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet - den sociale ulighed. Jo lavere uddannelsesniveau og jo længere borgeren er fra arbejdsmarkedet, desto større er sandsynligheden for, at borgeren også er udfordret på sundheden. Det er derfor vigtigt at tilrettelægge forløb, der er fleksible og tilgodeser de udfordringer, der er for den enkelte borger. Ved at tilrettelægge borgernære tilbud og tilbud, der går på tværs af kommunens afdelinger, er sandsynligheden for at øge borgernes sundhed størst. 3 Den sociale ulighed kan der ikke tages hånd om i en enkelt afdeling, da det er nødvendigt at sætte ind på tværs af ansvars- og opgavefordelingen i kommunens forvaltninger 4. Dette projekt er derfor blevet til i et samarbejde med Arbejdsmarked samt Kultur & Fritid og de nævnte afdelinger vil også fremadrettet arbejde tæt sammen med Sundhed for på den måde at støtte bedst muligt op om borgere og medarbejdere. Der vil i projektperioden ligeledes være orientering mod andre kommunale samarbejdsflader samt samarbejde med almen praksis. At det er vanskeligt for den enkelte borger at fastholde en livsstilsændring 1 Sundhedskoordinationsudvalget, Region Syddanmark og de 22 kommuner (2015), Sundhedsaftalen s Region Syddanmark (2013). Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 3 Sundhedsstyrelsen (2013) Borgernære sundhedstilbud med fokus på udvikling af kvalitet og sammenhæng 4 Sundhedsstyrelsen (2011) Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? 2

3 er kendt. Som tidligere beskrevet anbefales indsatser at foregå tæt på lokalsamfundet og at der etableres partnerskaber med frivillige foreninger og aftenskoler. Projektet vil have et særligt fokus på at bygge bro mellem borgerens deltagelse i projektet, og borgeren fortsatte livsstilsændring i eget lokalmiljø via foreninger og haller. Jf. bilag 1 Indsatsen har som mål, at flest mulige borgere kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Indsatsen vil via sundheds- og socialindsatser understøtte beskæftigelsesindsatsen, og vil blandt andet indeholde visse af de faktorer der, ifølge Beskæftigelses Indikator Projektet 5, påvirker arbejdsmarkeds-parathed og jobsandsynlighed: Mestringsforventning Sociale kompetencer Personlige kompetencer Fysisk og psykisk helbred samt helbredsmestring I projektet inddrages borgernes lokalsamfund, hvor det er muligt. Dette f.eks. ved at inddrage borgernes netværk, den nærmeste familie, nærmiljøet samt lokale foreninger og haller. Projektets indhold vil blive yderligere beskrevet under leverancer samt via oversigt i bilag 1. Undersøgelser har vist, at gruppemetoder, sammenholdt med en individuel vejledning og rådgivning ved en fagprofessionel, kan bidrage til en bedre udnyttelse af deltagernes egne ressourcer og bidrage til problemløsninger, som styrker deltagernes selvværd i stedet for at svække det. Grundtanken er, at gruppen kan understøtte forandringsprocessen og at deltagerne kan hjælpe sig selv og hinanden ved at: dele oplevelser og følelser med hinanden sammenligne holdninger og erfaringer støtte hinanden i at eksperimentere, løbe en risiko og ændre udveksle ideer, forslag og løsninger give hinanden modforestillinger udvikle personlige forhold indbyrdes 6 Erfaringen fra projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet omkring manglende mestring af eget liv ønskes inddraget fremadrettet. Der er mangel på konkret viden omkring, hvordan vaner ændres, men flere teorier inddrager self-efficacy, hvor der skal arbejdes med borgerens tro på egne evner til at udføre en eller flere nødvendige ændringer. Self-efficacy forstås som patientens selvoplevede evne til at kunne 5 6 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet (2013) Livsstilscafé 3

4 gennemføre en specifik adfærd og er mellemleddet mellem viden og handling. Selv om man er motiveret for at ændre livsstil, kan der være mange forhindringer for at gennemføre forandringer i hverdagen. Hvis sundhedsprofessionelle skal støtte mennesker til at gennemføre forandringer af livsstil under belastende omstændigheder, bør undervisningen rumme muligheder for håndtering af turbulens, øget social støtte, færdighedstræning og understøttelse af self-efficacy, og det skal ske i et roligt tempo med rum for løbende udvikling. 7 Det er hensigten at måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne via SF-36, hvor der stilles nogle overordnede validerede spørgsmål, som ikke knytter sig til en specifik sygdom eller et specifikt tilbud. Selvvurderet helbred er i mange undersøgelser fundet at være en god prædiktor for sygelighed og død. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, jo større er risikoen for død og udvikling af sygdom i en given opfølgningsperiode. Der er således god grund til at arbejde på at forbedre borgernes selvvurderede helbred ved forebyggelses- eller sundhedsfremmetilbud 8. Målgrupper: Projektet ses inddelt i tre målgrupper, der alle har behov for opnåelse af sufficient ernæringstilstand. Målgruppe 1: Borgere, der ikke har fået afsluttet sit forløb i projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet, videreføres til dette projekt Målgruppe 2: Ordinære borgere Målgruppe 3: 15 kontanthjælpemodtagere i et læringsprojekt Målgruppe 1: Uafsluttede borgere pr fra projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Målgruppe 2: Ordinære borgere Målgruppen er borgere, der er henvist fra Jobcenteret, egen læge eller udvalgte jordmødre. Eksklusionskriterier: Træner efter en genoptræningsplan fra sygehuset Motionerer på egen hånd Under 18 år 7 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet (2013) Livsstilscafé 8 KL (2007) Selvvurderet helbred og SF-36 4

5 Inklusionskriterier, hvoraf tre er opfyldte ved henvisningen: har et usundt kostmønster / er ikke sufficient ernæret er moderat eller svært overvægtige med helbredsmæssige problemer er belastet af deres økonomiske situation er ensomme har stillesiddende fritidsaktivitet / ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet henviste fra Sund i Job Fra jordemødre henvises gravide, hvor målet er vægttab eller vægtstagnation under graviditeten. Gruppen af ordinære borgere vil være en del af projektet i hele projektets forløbsperiode via efterværn/opfølgning. Tanken om efterværn/opfølgning er med inspiration fra projekt Sund i Job, hvor dette praktiseres. Sund i Job har sygedagpengemodtagere som målgruppe. Forskellene mellem Sund i Job og nærværende projekt er skitseret i bilag 2. Målgruppe 3: Udvalgte kontanthjælpsmodtagere Der inkluderes en afgrænset gruppe til at indgå i et læringsprojekt. Gruppen består af ca. 15 borgere på kontanthjælp udvalgt i samråd med Jobcenteret og projektleder. En gruppe, hvor der er udfordringer, men samtidig også en tro på, at der kan skabes forandringer. Denne gruppe starter i projektet på samme tid, hvor der intensivt arbejdes med sundhed i bred for stand med blandt andet tilbud om rådgivning og vejledning om sufficient ernæring. Formål Denne gruppe, der indgår i læringsprojektet, vil være en del af projektet i det første år af projektets forløbsperiode via efterværn/opfølgning. Overordnet er formålet at øge sundheden blandt udsatte grupper i Vejen Kommune. Udsatte grupper defineres her, som borgere med moderat til alvorlige helbredsmæssige problemer, der betyder, at de har svært ved at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Ligeledes er formålet: At øge antallet af borgere, der kommer ind på arbejdsmarkedet forbliver på arbejdsmarkedet eller i uddannelse At understøtte beskæftigelsesindsatsen for derved at fremme sundhed og livskvalitet blandt borgerne i Vejen Kommune At udvikle det gode hverdagsliv med mest mulig livskvalitet for den enkelte og fællesskabet 5

6 At inddrage viden fra Sundhedsprofilen 2013 om sundheden blandt borgere i Vejen Kommune Mål At øge borgernes arbejdsmarkedsparathed At øge borgeres selvvurderede fysiske og mentale helbred 9 At mindske borgernes ensomhed via gruppebaserede indsatser At øge borgernes handlekompetencer, så de har mulighed for at fortsætte den nye livsstil i eget lokalsamfund At arbejde målrettet med Sundhedsprofilen 2013 og derved reducere borgernes ensomhed, fysiske inaktivitet og ernæringsmæssige udfordringer Leverancer og succeskriterier Vægten skal lægges på borgernes livsglæde og handlekompetencer via forskelligartede tilbud, der kan understøtte denne proces. Leverancerne og succeskriterierne er i det efterfølgende delt op i gruppen af ordinære borgere, og gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der deltager i læringsprojektet. Ordinære borgere I projektet modtager alle borgere en differentieret indsats. Nogle borgere vil derfor skulle deltage i alle de nedenstående beskrevne leverancer, hvor andre kun vil modtage nogle at leverancerne. Leverancer: Opstartssamtale Alle borgere starter deres forløb med en individuel motivationssamtale med en sundhedscoach. Her screenes borgerne for deres motivation, samt for, hvor komplekse deres problemstillinger er. Borgere med lette problemstillinger får lavet en handleplan for, hvorledes borgeren selv kan arbejde videre i eget lokalsamfund, og følges op løbende af sundhedscoachen. Borgere med moderate eller svære problemstillinger føres videres til projektets sundhedstilbud. Fælles kort basis motivations- og introduktionsforløb Borgerne starter op i et fælles kort basis gruppeforløb, hvor de bliver introduceret til de forskellige tilbud i projektet og arbejder med deres egen motivation (se yderligere herom i bilag 1). Sundhedstilbud Borgerne følger herefter de tilbud der er relevante for deres situation og afsluttes ved sundhedscoachen. Organisering I projektet følges borgeren tæt. Dette både ved borgerens kontakt til den 9 Personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a.: Tidlig død, kræft, hjertesygdomme, brug af sundhedsvæsenet, sygefravær, medicinforbrug, forringet funktionsevne, arbejdsløshed og førtidspension (Pedersen et al & Rådet for Socialt Udsatte, 2009) 6

7 tildelte projektmedarbejder men også ved at inddrage følgevenner/støttepersoner, hvor det er relevant og muligt. Ved at inkludere støttepersoner, mindskes sandsynligheden for, at borgere falder tilbage i gamle vaner 10. Dette er for at øge kvaliteten af den støtte, borgeren modtager under og efter interventionen og for at mindske tilbagefald. Erfaringen i kommunen er, at man ser mange borgere, der er ensomme, derfor er de tilbud borgeren følger gruppebaseret. Studier viser desuden, at gruppebaseret motion har større effekt end individuelt baseret motion blandt kvinder 11. Udslusning til lokalsamfundet Der skal etableres en systematisk model for, hvorledes borgerne efter endt forløb udsluses til de tilbud, der aktuelt forefindes i deres nærmiljø. Det vil sige at der skal bygges bro fra afslutningen af deres forløb og over i lokalmiljøets haller og foreninger. Dette kan gøres ved et samarbejde mellem projektmedarbejderne, frivillige og kommunens bevægelseskonsulent. Efterværn/opfølgning Projektet indebærer efterværn/opfølgning for alle borgere, der gennemfører et forløb. Efterværn/opfølgning kan tilbydes individuelt eller i grupper. Formålene er: At opretholde borgernes motivation for fastholdelse af livsstilsændringen At sikre dokumentation af effekter over tid gennem indsamling af kvantitative og eventuelt kvalitative data. Velfærdsteknologi I projektet inddrages velfærdsteknologi - webbaserede indsatser. Det kan f.eks. være ved efterværn/opfølgning at borgeren over en periode på ét år skifter mellem at møde ind til personlige samtaler med sundhedscoachen, kører Skype- eller Facetimesamtaler, og melder data ind elektronisk. Succeskriterier: 75 % af borgerne har øget deres arbejdsmarkedsparathed 75 % af borgerne i projektet forbedrer deres fysiske og mentale selvvurderede livskvalitet fra baseline til efter endt forløb med mindst 5 point på SF-36 skalaen 90 % af deltagerne oplever det som positivt at deltage i et 10 Rieger et al. (2014), The effectiveness of including support people in a cognitive behavioural weight loss maintenance programme for obese adults: study rationale and design. Clin Obes. Apr;4(2): Cleland et al. (2013), Effectiveness of interventions to promote physical activity among socioeconomically disadvantaged women: a systematic review and meta-analysis. Obes Rev. Mar;14(3):

8 gruppeforløb og oplever at have skabt relationer 70 % af borgerne følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost og motion Målgruppe 3: Udvalgte kontanthjælpsmodtagere Leverancer: Opstartssamtale Alle gruppens medlemmer starter deres forløb med en individuel motivationssamtale med en sundhedscoach. Her screenes borgerne for deres motivation, samt for hvor komplekse deres problemstillinger er. Sundhedstilbud Den afgrænsede gruppe følges ad som hold, og modtager forskellige sundhedstilbud alt efter, hvordan gruppen ser ud. Denne gruppe modtager det samme indhold som gruppen af ordinære borgere i forhold til organiseringen, udslusning til lokalsamfundet, efterværn/opfølgning og velfærdsteknologi. Succeskriterier: 40 % af borgerne har øget deres arbejdsmarkedsparathed målt via BIP og 25 % heraf er i arbejde, uddannelse eller er hel- eller delvist selvforsøgende 50 % af borgerne i projektet forbedrer deres fysiske og psykiske selvvurderede livskvalitet fra baseline til efter endt forløb med mindst 5 point på SF-36 skalaen 90 % af deltagerne oplever det som positivt at deltage i et gruppeforløb 100 % af deltagerne, der har gennemført, er vejledt af medarbejderne til at videregå til lokalsamfundet Der er udviklet screeningsværktøj til måling af sufficient ernæringstilstand, hvor der ikke er fokus på vægt 50 % af borgerne kender til og anvender Sundhedsstyrelsens kostråd Der udarbejdes en nærmere evalueringsplan for projektet efter projektindstillingens godkendelse. Økonomiske og tidsmæssige rammer Tidsramme Projektet forløber fra 1. januar 2016 til 31. december 2017 Tidsforbrug Sundhedscoach - 37 timer Fysioterapeut 30 timer 8

9 Økonomi Psykolog Kandidat i human ernæring projektleder - 37 timer. Der finansieres af midler fra Det nære sundhedsvæsen Ifølge modellen for anvendelse af Puljen til forebyggelse på tværs, kan puljemidlerne anvendes til to typer af projekter: 1. Projekter, der viser et rationale eller en effektiviseringsgevinst (se effektiviseringsstrategien) og samtidig har et forebyggende sigte. 2. Sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekter hvor vi er overbeviste om, at der på sigt vil findes et rationale til trods for, at der på nuværende tidspunkt ikke findes den nødvendige dokumentation. Nærværende projekt falder under type 2 og vil blive fulgt tæt med løbende dataindsamling og de årlige evalueringer vil blive præsenteret for det politiske udvalg med forslag til eventuelle effektiviseringer. Cost benefit Der ses mulighed for besparelser vedr.: - Arbejdsmarkedsparathed - Kommunal medfinansiering - Fald i antallet af kronikere - Bedring af Sundhedsprofilen 2017 vedr.: Ensomhed Livsglæde Ernæring Fysisk inaktivitet - Langsigtet bidrag til faldende visiteret tid i Ældre Organisering Arbejdsgruppe: Aftales senere Styregruppe: Afdelingschef, Sundhed & Familie, Jette K. Schøtz Direktør, Sundhed & Familie, Michael Maaløe Afdelingsleder, Sundhed Chefkonsulent, Jobcentret Gruppeleder, Sundhed, Ulla Bjørn Gruppeleder, Sundhed, Lene S. Petersen Risikovurdering Usikkerhedsanalyse/ risikovurdering Kommunikationspl an og interessenter 9

10 Evaluering / perspektivering Det er politisk besluttet, at projekter i Vejen Kommune skal evalueres årligt. Evalueringen vil ske efter sundhedsafdelingens evalueringsguide og vil indeholde kvantitativt indsamlede data til afdækning af potentiale for effektiviseringer. Der skal desuden udarbejdes et kommissorium for hver enkelt indsats i projektet, med målbare succeskriterier og særskilt procesevaluering 10

11 SF 36 screening SF 36 Dataindsamling Bilag 1 Projektmedarbejdere: efterværn/opfølgning Henviser: Egen læge Jobcenteret Individuel samtale med sundhedscoach Sundhedscenteret Jordemødre Målgr. 2: Ordinære borgere Borger Målgr. 1: Borgere fra Kost og Motion Målgr. 3: Gruppe af kontanthjælpsmodtagere henvist fra Jobcenteret Vurderet selvhjulpen Handleplan Opfølgning/ Efterværn/ opfølgning Tilbud om differentieret gruppeforløb Handleplan Introduktion til tilbud Efterværn Rygestop Træning Smertemestring Coach Økonomisk rådgivning Psykolog Diætist Madlavning Efter behov: Sundhedscenteret eller lokalt med frivillige i samarbejde med bevægelseskonsulent Lokalsamfundet: Bevægelseskonsulent Netværk Frivillige - følgeven Haller Foreninger Misbrug Evaluering fastlægges efter godkendelse af projektet Evaluering Kontinens Evaluering Psykolog Diætist Coach Økonomitjek Slutevaluering Ultimo 2017 Kendetegn Gruppeforløb Individuelt ved behov Individuelt tilrettelagt Efter borgerens behov Udslusning til lokalsamfundet 11

12 Efterværn Efterværn Individuel handleplan Bilag 2 Forskel mellem Sund i Job og Sundhed på Tværs Sund i Job: Borgere på sygedagpenge Rygestop Træning Smertemestring Coaching Arbejdsmarkedsparathed Sundhed på tværs: Målgruppe 1: Borgere fra Styrket indsats på kost- og motionsområdet Målgruppe 2: Ordinære borgere Målgruppe 3: Gruppe af kontanthjælpsmodtagere henvist fra Jobcenteret Økonomisk rådgivning Psykolog Diætist Madlavning Misbrugsvejledning Kontinensvejledning Fysisk og psykisk selvvurderet livskvalitet Inddragelse af lokalsamfund Arbejdsmarkedsparathed Udarbejdet og inddraget screening for sufficient ernæringstilstand Kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger 12

13 Bilag 3 Budget til projekt 'Sundhed på tværs' I alt Sundhedscoach 37 timer ugentligt Fysioterapeut 30 timer ugentligt Psykologtimer Anslået Etablering af arbejdsplads Anslået til møbler, pc'er, ipads, telefoner mm Kørsel Anslået Efteruddannelse Anslået Materialer Anslået I alt Kilde: Udarbejdet af CTD, Økonomi, Vejen Kommune den 1. oktober Projektperioden løber fra 1. januar 2016 og til og med 31. december Sundhedscoachen er sat til et lønniveau svarende til en sygeplejerske. Løn er fremskrevet med 1,62 procent for 2016-priser. Projektleder finansieres af midler fra det nære sundhedsvæsen. 13

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Projektindstilling til motorikprojekt Baby i Balance Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund

Projektindstilling til motorikprojekt Baby i Balance Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Projektindstilling til motorikprojekt Baby i Balance Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Baby i Balance Afdelingsleder for Sundhed & Familie Jette Kynde Schøtz

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health Dato: 31-08-2016 Rettet af: Maria og ASRA Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Z-Health Stamdata Projektnavn Z-health Version: 6 Projektejer Direktørområde Projektleder

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Projekt Sundhed på tværs

Projekt Sundhed på tværs 2016 Vejen Kommune Marie Manniche Riber, Projektleder Maibritt Kristensen, Konsulent, Strategisk Team Maria Vinther Quist, Konsulent, Strategisk Team Lene Schramm Petersen, Gruppeleder, Livsstilsafdelingen,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen 01-04-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Vejen Kommunes strategi for udvikling af det nære sundhedsvæsen 2015 2018 Visionen med strategien Vejen Kommune

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Fremskudt sundhedsindsats

Fremskudt sundhedsindsats Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder Minikonference Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

Hedensted Kommune Midtvejsevaluering af Sundhedstilbuddet For ledige og sygemeldte borgere 30+

Hedensted Kommune Midtvejsevaluering af Sundhedstilbuddet For ledige og sygemeldte borgere 30+ Hedensted Kommune Midtvejsevaluering af Sundhedstilbuddet For ledige og sygemeldte borgere 30+ Det har givet mig selvtillid i og med at min vægt er gået ned. Det har også givet mig troen på, at der er

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/ Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus

Læs mere

Slutevaluering af projekt

Slutevaluering af projekt Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Status om Socialsygeplejerskens indsats for socialt udsatte borgere

Status om Socialsygeplejerskens indsats for socialt udsatte borgere Til: Status om Socialsygeplejerskens indsats SOCIAL OG SUNDHED Sundhed og Forebyggelse Dato: 25. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 3289, mobil: 4175 1255 E-mail: lks@balk.dk Kontakt: Louise Kønig Schytte Sagsid:

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato:

Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato: Bilagsnotat Notat til sagen: Politikkontrol Forløbsprogrammer for borgere m. sygdom Se næste side. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Beskæftigelse og Sundhed

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere