Hvad betyder biblioteket for brugerne?
|
|
- Lene Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad betyder biblioteket for brugerne? Fokussamtaler om nytteværdi Biblioteket beriger livet (65 år) Gratis glæder (20 år) Jeg kan ikke komme i tanke om noget vigtigere end folkebiblioteket (35 år) Fast forankret del af livet (40 år) Et af de sidste goder (65 år) Den strukturerede udgave af Internettet (40 år) Århus Kommunes Biblioteker december 2002
2 1. Hvilken betydning har bibliotekernes tilbud for brugerne? 2. Afgrænsning og metode 3. Undersøgelsens resultater 3.1 Kendetegn og kvalitet ved biblioteket 3.2 Bibliotekets rolle og betydning 3.3 Udviklingstemaer 4. Konklusion 5. Bilag 5.1 Interviewguide 5.2 Kilder Århus Kommunes Biblioteker Det Digitale Bibliotek
3 2 Hvilken betydning har bibliotekernes tilbud for brugerne? Århus Kommunes Biblioteker har gennem de sidste 5 år regelmæssigt gennemført spørgeskemaundersøgelser af biblioteksbenyttelsen på skiftende biblioteker. Alle biblioteker i Århus har således foretaget målinger og det statistiske materiale udgør efterhånden et solidt grundlag for kvantitativt at belyse brugernes benyttelse/bedømmelse af bibliotekstilbuddet. Spørgeskemaundersøgelsernes resultater fungerer generelt som pejlemærker for biblioteksvæsenets indsats. Brugernes vurderinger samt ønsker til forandringer indgår i den interne kontrakt mellem byrådet og biblioteksvæsenet og i de decentrale virksomhedsplaner. Desuden leverer bibliotekernes edbsystemer en løbende datamængde, der i praksis viser benyttelsen af bibliotekerne, besøgs- og udlåndsfrekvenser, hvor mange og hvilke me- dier og materialer, der i praksis anvendes af brugerne og en række andre data. Sådanne data er valide og vigtige for tilrettelæggelsen af bibliotekstilbuddet. Svagheden er, at de ikke åbner mulighed for at gå i dybden med nytteværdien af biblioteket (de enkelte aspekter ved biblioteksbenyttelsen). Nuancerne og de bagvedliggende tanker om biblioteket bliver heller ikke belyst. Nærværende undersøgelse tager udgangspunkt i denne problematik og er således et udsagn om brugernes kvalitative opfattelse og anvendelse af bibliotekets tilbud. Den oplevede nytteværdi af bibliotekets tilbud undersøges, med henblik på at opnå en forståelse for - og viden om bibliotekets samfundsmæssige betydning. Formålet er, at bibliotekstilbud og - service kan drøftes og tilrettelægges på et så nuanceret og velbelyst grundlag som muligt. 2. Afgrænsning og metode Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af fokussamtaler, det vil sige strukturerede samtaler omkring på forhånd formulerede temaer. Idet det har været essentielt for undersøgelsen at inddrage biblioteksbrugere, der kan forholde sig kvalitativt til bibliotekets tilbud, er rekrutteringen sket ud fra lånerregisteret. For så vidt muligt at afspejle hele brugerskaren, er de involverede udvalgt på baggrund af alder, køn og tilhørsforhold til lokalområde. Dokumentationen for undersøgelsen omfatter synspunkter og kommentarer fra 10 forskellige biblioteksbrugere. Aldersmæssigt fordeler brugerne sig mellem 20 og 65 år. Samtalerne eller interviewene er gennemført enten enkeltvis eller som gruppesamtale mellem flere. Varigheden af samtalerne var en til to timer, og de tog udgangspunkt i et antal åbne, men veldefinerede spørgsmål og emner (bilag 5.1).
4 Inspiration til spørgsmål og interviewstruktur er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen 'Gør biblioteket en forskel?' (se bilag 5.2). Brugerne har ikke på forhånd været bekendt med spørgsmålene, men har selvfølgelig været orienteret om baggrunden og intentionen med undersøgelsen. 3. Undersøgelsens resultater 'Jeg kan ikke komme i tanke om nogen vigtigere offentlig service end folkebiblioteket. Det beriger og er en fast forankret del af livet - et af de sidste goder'. Således indrammes interviewene via en fri sammenskrivning af flere udsagn. Nedenfor følger en uddybning af denne ramme; hvad kendetegner et bibliotek, hvad er kvaliteten, hvilke rolle og betydning har biblioteket, hvad er nytteværdien og hvilke tanker gør brugerne sig om fremtidens bibliotek? 3.1 Kendetegn og kvalitet ved biblioteket Kendetegnet for biblioteket er tilsyneladende samtidig også kvaliteten ved biblioteket. Den frie adgang til information og underholdning fremhæves nemlig skiftevis som det, der repræsenterer biblioteket og det som er kvaliteten ved biblioteket. At stille viden til rådighed og give mulighed for kulturelle oplevelser konstituerer og legitimerer biblioteket samtidig med at det generelt fremhæves som unikt og 'det der gør biblioteket interessant' (20 år). Men hvor især stedet - det fysiske bibliotek - fremhæves af de ældre, som det der beskriver biblioteket og hvor rammen er 'et hyggeligt og rart sted at komme ind' (65 år), griber de yngre en anden vinkel. På spørgsmålet om hvad et bibliotek er, fokuseres på indholdet og samlingerne. 'Bøger, men der er så mange spændende muligheder - du kan se DVD, du kan låne en video med hjem - muligheder der egentlig ikke har noget med bøger at gøre. Biblioteket behøver ikke nødvendigvis bøger... Det er den mulighed man har for at sætte sig ind i ting' (20 år). Tilgængeligheden og især den lige, 'demokratiske', adgang er også et kendetegn og en kvalitet. 'Det er en fordel... og en luksus uden lige. Det er for alle'. Og videre 'Det bliver i Danmark prioriteret højt, at alle mennesker har mulighed for at finde information, lige meget hvilket samfundstrin du lever på' (20 år). Den positive opfattelse af bibliotekets nytteværdi for samfundet og de muligheder biblioteket åbner for den enkelte, er i sin 'grundform' ikke generationsbetinget. Således er der en gennemgående og tydelig opfattelse hos alle de interviewede af, at biblioteket er et åbent og rummeligt sted med muligheder for enhver 'hvor alle kan være' (35 år). Biblioteket bliver fremhævet som en vigtig samfundsinstitution, der om end 'ikke er en hjørnesten i demokratiet' (35 år) så dog helt ubetinget bidrager til demokratiet og meningsdannelsen og 'ligger på linje med fri adgang til uddannelse' (35 år). Biblioteket fremhæves videre som 'kulturspredende', og en central del af kulturlivet. Folkebiblio- 3
5 4 tekernes formål - at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet er en helt central del af opfattelsen for alle interviewede. 'Jeg synes, at det er hamrende vigtigt, at biblioteket er der og at det er gratis i hvert fald for unge mennesker. Hamrende vigtigt for samfundet, information på alle mulige måder,...læse alting. Bidrager så absolut til demokratiet, og er et uundværligt led i samfundet, også som et led i den almindelige folkeskole' (40 år). Biblioteket opfattes som værende uden begrænsninger. Biblioteket repræsenterer for flere 'en mulighed', hvor man kan få gratis service og betjening - 'ja, en af de få gratis glæder' (35 år) Personalet opfattes generelt som specialister, og opgaven er at stå til rådighed for at hjælpe dem, der enten ikke kan selv eller ikke har mulighed for at betjene sig af bibliotekestilbuddet. Service og formidling opfattes såvel som et specielt kendetegn for biblioteket som en del af (den gode) kvalitet.'.. en utrolig venlig og fagligt dygtig behandling, hele vejen rundt (65 år). Selvom flere er inde på, at personalet primært skal stå til rådighed for dem der har behov for hjælp, fremhæver det også som en kvalitet, at muligheden for betjening er latent. 'Man kan trække på personalet, hvis behovet opstår. Vi har nogle som er uddannet til at have en viden om dette, der står til rådighed og som man må bruge, hvis man har lyst... vigtig ting, at man har mulighed for at gå hen og spørge en person' (20 år). 3.2 Bibliotekets rolle og betydning Alle interviewede fremhæver at de gennem hele livet har været regelmæssige brugere af biblioteket, og i kølvandet på den regelmæssige benyttelse af biblioteket, er der blevet knyttet et tillidsog tilhørsforhold til biblioteket som institution. 'Opfatter det hele tiden som en mulighed, biblioteket ligger fast forankret i mit liv, at hvis der er et eller andet jeg vil have svar på, så er et af de første steder - vi er jo ikke vokset op med et Internet, vi er vokset op med et bibliotek - så det er et af de første steder vi møder op. Og sådan er det hver gang der er et eller andet, så tænker vi helt automatisk på biblioteket. De må kunne hjælpe' (40 år). Selv om der hos de interviewede ikke er tvivl om tilhørsforhold til biblioteket og bibliotekets muligheder er der enighed om at benyttelsen og behovet for biblioteket afhænger af, hvor man er i livet. Dermed er det også sagt at bibliotekets rolle og betydning varierer for de forskellige aldersgrupper. Samværet med andre hører dog typisk til alles billede af barndommens bibliotek. Enten som mødestedet med kammeraterne 'biblioteket var faktisk et samlingspunkt efter skoletid, vi mødtes simpelt hen der hver dag hele vinteren og spillede spil med mere' (40 år) eller i forbindelse med en hyggetur og en fast tilbagevendende begivenhed med forældrene. '... mindst hver 14. dag efter behov og sådan har det altid været. Jeg er vokset op med det, til hyggeture, hvor jeg kom der med min mor' (35 år). Om biblioteket har gjort en forskel f.eks. i forbindelse med livsændringer, bliver ikke entydigt bekræftet, men flere er inde på at muligheden for
6 at tilegne sig viden er en afgørende faktor. 'Nej, og jo, et eller andet grundlæggende sted har det jo. Grundlæggende har det gjort en forskel i og med jeg har læst så meget og fået en tilgang til bøgerne - som vi også prøver at pode ind i den ældste. Faktisk en forholdsvis stor ting, at man har lært det' (35 år). En anden udtaler på samme spørgsmål 'Nej, ikke i en specifik situation, men mit vidensniveau er jo generelt blevet meget større, og det er jo grundlagt allerede i barndommen' (35 år). Selvom brugerne midt i livet bevidshedsmæssigt ikke opfatter biblioteket som den ressource der gør forskellen, når livsforandringer skal tackles, har biblioteket i flere tilfælde helt konkret fungeret som porten til at komme videre i livet. 'Og dog da vi kom til byen, brugte vi det som indgang til byen og faktisk prøvede vi på at få lånerkort inden vi flyttede til byen. Vi gik på biblioteket for at se i lokalaviserne efter en bolig. Flot service i det hele taget. Ja, men også da jeg gik i panik over mit job, så gik jeg da på biblioteket for at søge' (40 år). De ældre føler alle, at de er blevet 'fanget ind' af biblioteket, men fremhæver, at der kan være mange årsager til, at man bliver bruger. Der peges på opvækst og tradition i familierne, den 'gode cirkel' og de forskellige muligheder for eksempel bogklubber, foredragsrækker og aftenskoler, der supplerer hinanden. 'Biblioteket beriger livet' (65 år). Biblioteksbenyttelsen er dalet i den erhvervsaktive alder, mest på grund af tidsnød og nødvendig prioritering af andre aktiviteter, men i takt med livets gang, er biblioteket som indgang til samvær med andre eller som det sted man møder andre mennesker genetableret og står i det hele taget centralt for de ældre. Biblioteket udgør en udflugtsmulighed med for eksempel børnebørnene, og et samlingssted 'hvor man har mulighed for at følge med i den moderne verden' (65 år). Omend betydningen af bibliotekets tilbud for den enkelte er meget betinget af det øjeblikkelige ståsted i livet og øvrige livskonditioner, tegner der sig alligevel gennemgående temaer, uanset hvor man er i livet. Begreber som værested, hjælp, videnindsamling og kvalificering snor sig som en rød tråd gennem alle samtaler og behovet for disse 'tilbud' forekommer ikke at være generationsbetinget. Bibliotekets rolle som mødested for oplevelse, inspiration, fordybelse og samvær med andre mennesker står derfor centralt og biblioteket fungerer som et samlingspunkt uanset alder. Mest markant dog i relationen barn/forældre/bedsteforældre, hvor biblioteket udgør en ramme for samvær på tværs af aldersgrænser. Alle fremhæver også formidlingen - 'mødet med fagspecialisten' (20 år) og den hjælp der er at hente, som afgørende for betydningen og opfattelsen af biblioteket. 'Man møder nogle, som kan hjælpe en. Ja, det er meget vigtigt, at der er en at spørge, hvis der er noget man er i tvivl om' (65 år). Biblioteket som indgangsport til at erhverve viden og oplysning er ligeledes et tema for alle aldersgrupper, selvom den viden og hjælp der er behov for undervejs i livet er af skiftende karakter. Gen- 5
7 6 nem biblioteksbrug får den enkelte mulighed for værdiberigelse, der kvalificerer og understøtter alle aspekter af livet hvad enten det drejer sig om fritid, uddannelse eller arbejdsliv. 3.3 Udviklingstemaer I samtalerne lægges der vægt på tre hovedtemaer, der kan samles i følgende udsagn: Institution for kultur og demokrati 'Det (biblioteket) skal man bibeholde, det er en del af den kulturarv, som ungerne får med. Det er hamrende vigtigt' (35 år). Biblioteket er et uundværligt og synligt led i det danske samfund og skal bevares. Idegrundlaget - den lige adgang til viden - skal fastholdes og er vigtig for demokratiet. Det må ikke begrænses uanset samfundets skiftende karakter. En aktuel sang af C.V. Jørgensen stiller spørgsmålet: Hvor går man hen, når alt går ned (se bilag 5.2)? På baggrund af samtalerne kunne svaret være - sat lidt på spidsen: På biblioteket. Rollen som stedet man går hen når livsforandringer skal tackles, udfylder biblioteket. Men svaret eller udsagnet er alligevel ikke udtømmende for brugernes opfattelse af bibliotekets nytteværdi. For de interviewede brugere er anvendelse af biblioteket langt mere nuanceret og tillids- og tilhørsforholdet er fast forankret gennem livslang biblioteksbrug. Biblioteket beriger generelt livet, det kvalificerer fritiden og understøtter uddannelses- og arbejdsmæssige forhold. Biblioteket er forbundet med såvel stor glæde som nytte og dette uanset alderen. Opfattelsen af bibliotekets samfundsmæssige betydning og rækkevidden af tilbuddet står også stærkt i bevidstheden. Biblioteket er for alle og der er plads til alle, biblioteket sikrer den frie og lige adgang til viden, biblioteket bidrager til demokratiet og den frie meningsdannelse, biblioteket prioriteres højt i Danmark, biblioteket udgør samfundets åbne rum, biblioteket er en del af kulturarven. Der er således stor overensstemmelse mellem bibliotekernes værdi- og lovgrundlag og brugernes opfattelse at hvilke værdier bibliotekerne repræsenterer. Bibliotekerne opfattes også som et af de sidste og vigtige goder i det danske samfund. Det skal der værnes om, således at de næste generationer ikke falder fra. Den personlige betjening og formidling Service og formidling opfattes som et specielt kendetegn for biblioteket, en del af den gode kvalitet. '.. et utroligt venligt og faglig dygtig behandling, hele vejen rundt '(65 år). Der er en forståelse for, at selvbetjening i et vist omfang er nødvendig, og at personaleindsatsen primært skal forbeholdes dem, der har behov for det. Det opfattes dog som en central kvalitet, at muligheden for betjening er latent tilstede, at man kan trække på personalet. Informationsteknologien Flere af de interviewede udtrykte bekymring for bibliotekets position i fremtiden og gav udtryk for, at brugernes tilgang og holdning til institutionen er under forandring. Ikke mindst set i lyset af Internettets og de nye mediers muligheder for den enkelte til selv - når som helst og hvor som helst - at finde viden og oplysning. 'Jeg mindes at vi før hen ofte sagde - vi må lige gå på biblioteket.
8 Det svarer til i dag, hvor man i stedet lige siger - slå det op på Internettet' (65 år). Selvom biblioteket karakteriseres som 'den strukturerede udgave af Internettet' (40 år) hvilket anslår en mulig rolle for biblioteket, som det formidlende led i informationssamfundet, var holdningen, at bibliotekets profil og mission må ændres. Hvis bibliotekets profil og mission ikke ændres med informationsteknologiens udvikling, udgør nettet og den massive informationsspredning fra alle medier en reel trussel for biblioteket. Disse ændringer skal ikke ske som modspil til Internettet og de nye medier, men biblioteket skal i stedet udvikles i takt med informationsteknologien og de ændrede behov for formidling og samlingspunkter. 'Bibliotekets vil overleve' (35 år) - 'bogen bliver aldrig umoderne' (65 år), men institutionens centrale nytteværdi - som det sted der stiller viden til rådighed og giver mulighed for kulturelle oplevelser - vil ikke holde alene. 'Unge mennesker der er vokset op med Internettet, kommer ikke på biblioteket' (40 år). Brugernes løsningsforslag på disse problemstillinger er spredte. Øget markedsføring (synlighed), udvidet åbningstid, filmforestillinger, det kulturelle mødested, fortællekurser samt kursusvirksomhed og opsøgende arbejde, blev nævnt som mulige redskaber til at fastholde bibliotekets position. På spørgsmålet om hvorvidt brugerbetaling vil begrænse brugen eller tværtimod udvide mulighederne for så vidt at biblioteket kan disponere over ressourcerne, var der heller ikke noget entydigt svar. Bibliotekets eventuelle indtjeningsmuligheder affødte ingen ideer og skåret helt ind til benet faldt følgende bemærkning: 'Det må aldrig blive en pengemaskine' (65 år). 1) at det er vigtigt at fastholde og udvikle en institution med fokus på et komplekst og mangesidigt medieudbud (kerneydelsen), der opleves som relevant for almenvellet. 2) sikre at der er et personligt betjeningstilbud især til de brugere, som ikke selv er i stand til at udnytte mulighederne for informations- og kulturtilbud. Personalisering og individualisering af de IT-baserede tjenester vil være et oplagt udviklingsområde. 3) samt sikre at de grundlæggende værdier for bibliotekerne, den fri og lige adgang, den demokratiske og åbne profil, fastholdes og videreføres også i en nær fremtid, hvor information i stadig stigende grad formidles og distribueres digitalt. 4. Konklusion Århus Kommunes Biblioteker vil anvende inputs fra disse interviews på linie med øvrig dataindsamling til at kvalificere planlægning og strategiske overvejelser for udviklingen af bibliotekerne. Retningen i udsagnene tyder på: 7
9 5. Bilag 5.1Interviewguide Interviewstruktur/spørgsmål til fokusgrupperne: Fænomen (hvad er biblioteket) Når jeg siger bibliotek - hvad tænker I så på... Kendetegn ved biblioteket. Hvad repræsenterer biblioteket. Har bibliotekets profil ændret sig. Hvad kan biblioteket sammenlignes med / hvis biblioteket var en bil, hvilken mærke er det så. Rolle og betydning (aktuel brug, vaner/behov, betydning i livet) Hvorfor bruger I biblioteket... Hvor tit / hvor ofte. I hvilke situationer. Har det altid været sådan. Fravælges tilbuddet / hvorfor / barrierer. 5.2 Kilder Samtaler: : Samtale 1 (ca. 65 årige) : Samtale 2 (ca. 20 årige) : Samtale 3 (ca. 35 år) : Samtale 4 (ca. 35 år) : Samtale 5 (ca. 40 årige) Gør biblioteket en forskel? / af Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen - Kbh.: Danmarks Biblioteksforening: Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole: Biblioteksstyrelsen, C.V. Jørgensen: Fraklip fra det fjerne - Sony Music Entertainment, 2002 Hvad finder I på biblioteket... Konkret såvel som andet. Hvad bruges biblioteket til eller som. Gør biblioteket en forskel... Har biblioteket haft en betydning for dig selv og for dit liv. Hvilken betydning tillægger I biblioteket for samfundet i almindelighed. Kvalitet (syn på biblioteket) Hvordan oplever I biblioteket... Hvad er godt ved biblioteket Hvad er dårligt ved biblioteket Hvad lægger I vægt på... Hvis biblioteket skal blive bedre, hvordan skulle det så være... Forandringer (fremtiden) Hvis biblioteket skulle tjene penge... Bud på forandringer. Hvad mangler. Hvad skal der til for at flere (naboen) kan og vil benytte biblioteket 8
BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.
Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord
Læs mereBibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek
Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereDiakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014
Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDanmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015
Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker
Læs mereStrategiske fokusområder
5 Strategiske fokusområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske fokusområder og handleplan 2018 Randers Bibliotek bestræber sig
Læs mereVEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?
VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller
Læs mereNext Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014
Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort
Læs mereBibliotekspolitik. for Nyborg Kommune
Bibliotekspolitik for Nyborg Kommune Bibliotekets mission Nyborg Bibliotek er en dynamisk og sprudlende kulturinstitution, der spiller en afgørende rolle i forhold til at gøre kommunen mentalt, kulturelt
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereStrategiske indsatsområder
5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSalgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris
bilag 1 Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris Life Cycle Stage Ansvarlig Touch Type Statisk Interaktiv Stickers "Drive-In"-bruger "Entusiast"-bruger Ankomst Velkomst Selvbetjening Shopping
Læs mereBrænd igennem med dit budskab
Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,
Læs mereBrug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne
Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereKommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk
Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereVelkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere
Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereSpørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger
Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen
Læs mereNu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30
Nu åbner Egebjerg Demokratek Med indvielse Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Har du lyst til at låne bøger? Vil du debattere lokale forhold? Vil du debattere kommunale forhold? Vil du læse aviser?
Læs mereBETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE
BETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE TRINE TOFT PRÆSENTATION Uddannet Bibliotekar DB i 2004 med et projekt på Gentofte Hovedbibliotek: Implementering af et Åbent Læringscenter på Gentofte
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereKvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereKøbenhavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereNEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012
NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.
Læs mereDen er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C
Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereBilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk
Bilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk København 4. februar 2019 Lex.dk Danmarks Biblioteksforening finder idéen om Lex.dk særdeles relevant. Etablering af en online nationalencyklopædisk portal med afsæt
Læs mereEn undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.
En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. Et samarbejde mellem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive biblioteker samt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Videnskabelig
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereHvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN
VIRKSOMHEDSPLAN 2016-17 Langeland Bibliotek INDHOLD 2 Indledning side 3 Hvorfor virksomhedsplan? side 4 Hvem er vi? side 5 Hvorfor kerneopgave? side 6-7 Bibliotekets kerneopgave side 8 Bibliotekets pejlemærker
Læs mereRanders Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereMin Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk
Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan
Læs mereHVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV?
HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV? SOCIALFORVALTNINGEN Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter
Læs mereTak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.
1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,
Læs mere2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune
2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller
Læs mereopmærksomhed og adfærd i den organisatoriske
Dagens arbejde Nutid: Transformations proces Fortid: Tacit knowledge Fremtid: Kljd Kalajdoskopisk ik Dagens arbejde ikke éntydig vision ikke en vurdering af rigtigt/forkert...men pejlemærker for ledelsesmæssig
Læs mereFolkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014
Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereInterviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006
Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring
Læs merestrategiske mål
strategiske mål 2007-2010 INDLEDNING 1925 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Vi befinder os i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og konkurrencen om danskernes medie- og kultur-forbrug bliver
Læs mereKaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13
Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken
Læs mereKoncept 1, Brugermatch.
Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereNEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013
NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING
Læs mereDanmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer
Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereFremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015
Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på
Læs mereDET HAR GJORT INDTRYK
STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV
Læs mereINFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE
INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE KVANTITATIV OG KVALITATIV UNDERSØGELSE, FORÅR 2014 1 ER DER INFORMATION NOK? Nej Ja 60 40 Savner du generelt mere information om kulturelle tilbud i Viborg
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereNotat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.
Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen
Læs mereRundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250
Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor
Læs merePotentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020
Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats
Læs mereUdvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.
Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering
ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereDet åbne bibliotek i Lynge
Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereI dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.
DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereRespondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%
Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereOpsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.
Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDet gode børneliv i dagplejen
Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde
Læs mereUndersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til. Oktober - November Produkt
Undersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til Oktober - November 2008 Produkt Camilla Bøcher Roesen, Mie Aksglæde Olsen & Camilla Trihøj Nielsen Danmarks Biblioteksskole 2008 Undersøgelse angående
Læs mereKurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.
Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mere