Hvad betyder biblioteket for brugerne?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad betyder biblioteket for brugerne?"

Transkript

1 Hvad betyder biblioteket for brugerne? Fokussamtaler om nytteværdi Biblioteket beriger livet (65 år) Gratis glæder (20 år) Jeg kan ikke komme i tanke om noget vigtigere end folkebiblioteket (35 år) Fast forankret del af livet (40 år) Et af de sidste goder (65 år) Den strukturerede udgave af Internettet (40 år) Århus Kommunes Biblioteker december 2002

2 1. Hvilken betydning har bibliotekernes tilbud for brugerne? 2. Afgrænsning og metode 3. Undersøgelsens resultater 3.1 Kendetegn og kvalitet ved biblioteket 3.2 Bibliotekets rolle og betydning 3.3 Udviklingstemaer 4. Konklusion 5. Bilag 5.1 Interviewguide 5.2 Kilder Århus Kommunes Biblioteker Det Digitale Bibliotek

3 2 Hvilken betydning har bibliotekernes tilbud for brugerne? Århus Kommunes Biblioteker har gennem de sidste 5 år regelmæssigt gennemført spørgeskemaundersøgelser af biblioteksbenyttelsen på skiftende biblioteker. Alle biblioteker i Århus har således foretaget målinger og det statistiske materiale udgør efterhånden et solidt grundlag for kvantitativt at belyse brugernes benyttelse/bedømmelse af bibliotekstilbuddet. Spørgeskemaundersøgelsernes resultater fungerer generelt som pejlemærker for biblioteksvæsenets indsats. Brugernes vurderinger samt ønsker til forandringer indgår i den interne kontrakt mellem byrådet og biblioteksvæsenet og i de decentrale virksomhedsplaner. Desuden leverer bibliotekernes edbsystemer en løbende datamængde, der i praksis viser benyttelsen af bibliotekerne, besøgs- og udlåndsfrekvenser, hvor mange og hvilke me- dier og materialer, der i praksis anvendes af brugerne og en række andre data. Sådanne data er valide og vigtige for tilrettelæggelsen af bibliotekstilbuddet. Svagheden er, at de ikke åbner mulighed for at gå i dybden med nytteværdien af biblioteket (de enkelte aspekter ved biblioteksbenyttelsen). Nuancerne og de bagvedliggende tanker om biblioteket bliver heller ikke belyst. Nærværende undersøgelse tager udgangspunkt i denne problematik og er således et udsagn om brugernes kvalitative opfattelse og anvendelse af bibliotekets tilbud. Den oplevede nytteværdi af bibliotekets tilbud undersøges, med henblik på at opnå en forståelse for - og viden om bibliotekets samfundsmæssige betydning. Formålet er, at bibliotekstilbud og - service kan drøftes og tilrettelægges på et så nuanceret og velbelyst grundlag som muligt. 2. Afgrænsning og metode Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af fokussamtaler, det vil sige strukturerede samtaler omkring på forhånd formulerede temaer. Idet det har været essentielt for undersøgelsen at inddrage biblioteksbrugere, der kan forholde sig kvalitativt til bibliotekets tilbud, er rekrutteringen sket ud fra lånerregisteret. For så vidt muligt at afspejle hele brugerskaren, er de involverede udvalgt på baggrund af alder, køn og tilhørsforhold til lokalområde. Dokumentationen for undersøgelsen omfatter synspunkter og kommentarer fra 10 forskellige biblioteksbrugere. Aldersmæssigt fordeler brugerne sig mellem 20 og 65 år. Samtalerne eller interviewene er gennemført enten enkeltvis eller som gruppesamtale mellem flere. Varigheden af samtalerne var en til to timer, og de tog udgangspunkt i et antal åbne, men veldefinerede spørgsmål og emner (bilag 5.1).

4 Inspiration til spørgsmål og interviewstruktur er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen 'Gør biblioteket en forskel?' (se bilag 5.2). Brugerne har ikke på forhånd været bekendt med spørgsmålene, men har selvfølgelig været orienteret om baggrunden og intentionen med undersøgelsen. 3. Undersøgelsens resultater 'Jeg kan ikke komme i tanke om nogen vigtigere offentlig service end folkebiblioteket. Det beriger og er en fast forankret del af livet - et af de sidste goder'. Således indrammes interviewene via en fri sammenskrivning af flere udsagn. Nedenfor følger en uddybning af denne ramme; hvad kendetegner et bibliotek, hvad er kvaliteten, hvilke rolle og betydning har biblioteket, hvad er nytteværdien og hvilke tanker gør brugerne sig om fremtidens bibliotek? 3.1 Kendetegn og kvalitet ved biblioteket Kendetegnet for biblioteket er tilsyneladende samtidig også kvaliteten ved biblioteket. Den frie adgang til information og underholdning fremhæves nemlig skiftevis som det, der repræsenterer biblioteket og det som er kvaliteten ved biblioteket. At stille viden til rådighed og give mulighed for kulturelle oplevelser konstituerer og legitimerer biblioteket samtidig med at det generelt fremhæves som unikt og 'det der gør biblioteket interessant' (20 år). Men hvor især stedet - det fysiske bibliotek - fremhæves af de ældre, som det der beskriver biblioteket og hvor rammen er 'et hyggeligt og rart sted at komme ind' (65 år), griber de yngre en anden vinkel. På spørgsmålet om hvad et bibliotek er, fokuseres på indholdet og samlingerne. 'Bøger, men der er så mange spændende muligheder - du kan se DVD, du kan låne en video med hjem - muligheder der egentlig ikke har noget med bøger at gøre. Biblioteket behøver ikke nødvendigvis bøger... Det er den mulighed man har for at sætte sig ind i ting' (20 år). Tilgængeligheden og især den lige, 'demokratiske', adgang er også et kendetegn og en kvalitet. 'Det er en fordel... og en luksus uden lige. Det er for alle'. Og videre 'Det bliver i Danmark prioriteret højt, at alle mennesker har mulighed for at finde information, lige meget hvilket samfundstrin du lever på' (20 år). Den positive opfattelse af bibliotekets nytteværdi for samfundet og de muligheder biblioteket åbner for den enkelte, er i sin 'grundform' ikke generationsbetinget. Således er der en gennemgående og tydelig opfattelse hos alle de interviewede af, at biblioteket er et åbent og rummeligt sted med muligheder for enhver 'hvor alle kan være' (35 år). Biblioteket bliver fremhævet som en vigtig samfundsinstitution, der om end 'ikke er en hjørnesten i demokratiet' (35 år) så dog helt ubetinget bidrager til demokratiet og meningsdannelsen og 'ligger på linje med fri adgang til uddannelse' (35 år). Biblioteket fremhæves videre som 'kulturspredende', og en central del af kulturlivet. Folkebiblio- 3

5 4 tekernes formål - at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet er en helt central del af opfattelsen for alle interviewede. 'Jeg synes, at det er hamrende vigtigt, at biblioteket er der og at det er gratis i hvert fald for unge mennesker. Hamrende vigtigt for samfundet, information på alle mulige måder,...læse alting. Bidrager så absolut til demokratiet, og er et uundværligt led i samfundet, også som et led i den almindelige folkeskole' (40 år). Biblioteket opfattes som værende uden begrænsninger. Biblioteket repræsenterer for flere 'en mulighed', hvor man kan få gratis service og betjening - 'ja, en af de få gratis glæder' (35 år) Personalet opfattes generelt som specialister, og opgaven er at stå til rådighed for at hjælpe dem, der enten ikke kan selv eller ikke har mulighed for at betjene sig af bibliotekestilbuddet. Service og formidling opfattes såvel som et specielt kendetegn for biblioteket som en del af (den gode) kvalitet.'.. en utrolig venlig og fagligt dygtig behandling, hele vejen rundt (65 år). Selvom flere er inde på, at personalet primært skal stå til rådighed for dem der har behov for hjælp, fremhæver det også som en kvalitet, at muligheden for betjening er latent. 'Man kan trække på personalet, hvis behovet opstår. Vi har nogle som er uddannet til at have en viden om dette, der står til rådighed og som man må bruge, hvis man har lyst... vigtig ting, at man har mulighed for at gå hen og spørge en person' (20 år). 3.2 Bibliotekets rolle og betydning Alle interviewede fremhæver at de gennem hele livet har været regelmæssige brugere af biblioteket, og i kølvandet på den regelmæssige benyttelse af biblioteket, er der blevet knyttet et tillidsog tilhørsforhold til biblioteket som institution. 'Opfatter det hele tiden som en mulighed, biblioteket ligger fast forankret i mit liv, at hvis der er et eller andet jeg vil have svar på, så er et af de første steder - vi er jo ikke vokset op med et Internet, vi er vokset op med et bibliotek - så det er et af de første steder vi møder op. Og sådan er det hver gang der er et eller andet, så tænker vi helt automatisk på biblioteket. De må kunne hjælpe' (40 år). Selv om der hos de interviewede ikke er tvivl om tilhørsforhold til biblioteket og bibliotekets muligheder er der enighed om at benyttelsen og behovet for biblioteket afhænger af, hvor man er i livet. Dermed er det også sagt at bibliotekets rolle og betydning varierer for de forskellige aldersgrupper. Samværet med andre hører dog typisk til alles billede af barndommens bibliotek. Enten som mødestedet med kammeraterne 'biblioteket var faktisk et samlingspunkt efter skoletid, vi mødtes simpelt hen der hver dag hele vinteren og spillede spil med mere' (40 år) eller i forbindelse med en hyggetur og en fast tilbagevendende begivenhed med forældrene. '... mindst hver 14. dag efter behov og sådan har det altid været. Jeg er vokset op med det, til hyggeture, hvor jeg kom der med min mor' (35 år). Om biblioteket har gjort en forskel f.eks. i forbindelse med livsændringer, bliver ikke entydigt bekræftet, men flere er inde på at muligheden for

6 at tilegne sig viden er en afgørende faktor. 'Nej, og jo, et eller andet grundlæggende sted har det jo. Grundlæggende har det gjort en forskel i og med jeg har læst så meget og fået en tilgang til bøgerne - som vi også prøver at pode ind i den ældste. Faktisk en forholdsvis stor ting, at man har lært det' (35 år). En anden udtaler på samme spørgsmål 'Nej, ikke i en specifik situation, men mit vidensniveau er jo generelt blevet meget større, og det er jo grundlagt allerede i barndommen' (35 år). Selvom brugerne midt i livet bevidshedsmæssigt ikke opfatter biblioteket som den ressource der gør forskellen, når livsforandringer skal tackles, har biblioteket i flere tilfælde helt konkret fungeret som porten til at komme videre i livet. 'Og dog da vi kom til byen, brugte vi det som indgang til byen og faktisk prøvede vi på at få lånerkort inden vi flyttede til byen. Vi gik på biblioteket for at se i lokalaviserne efter en bolig. Flot service i det hele taget. Ja, men også da jeg gik i panik over mit job, så gik jeg da på biblioteket for at søge' (40 år). De ældre føler alle, at de er blevet 'fanget ind' af biblioteket, men fremhæver, at der kan være mange årsager til, at man bliver bruger. Der peges på opvækst og tradition i familierne, den 'gode cirkel' og de forskellige muligheder for eksempel bogklubber, foredragsrækker og aftenskoler, der supplerer hinanden. 'Biblioteket beriger livet' (65 år). Biblioteksbenyttelsen er dalet i den erhvervsaktive alder, mest på grund af tidsnød og nødvendig prioritering af andre aktiviteter, men i takt med livets gang, er biblioteket som indgang til samvær med andre eller som det sted man møder andre mennesker genetableret og står i det hele taget centralt for de ældre. Biblioteket udgør en udflugtsmulighed med for eksempel børnebørnene, og et samlingssted 'hvor man har mulighed for at følge med i den moderne verden' (65 år). Omend betydningen af bibliotekets tilbud for den enkelte er meget betinget af det øjeblikkelige ståsted i livet og øvrige livskonditioner, tegner der sig alligevel gennemgående temaer, uanset hvor man er i livet. Begreber som værested, hjælp, videnindsamling og kvalificering snor sig som en rød tråd gennem alle samtaler og behovet for disse 'tilbud' forekommer ikke at være generationsbetinget. Bibliotekets rolle som mødested for oplevelse, inspiration, fordybelse og samvær med andre mennesker står derfor centralt og biblioteket fungerer som et samlingspunkt uanset alder. Mest markant dog i relationen barn/forældre/bedsteforældre, hvor biblioteket udgør en ramme for samvær på tværs af aldersgrænser. Alle fremhæver også formidlingen - 'mødet med fagspecialisten' (20 år) og den hjælp der er at hente, som afgørende for betydningen og opfattelsen af biblioteket. 'Man møder nogle, som kan hjælpe en. Ja, det er meget vigtigt, at der er en at spørge, hvis der er noget man er i tvivl om' (65 år). Biblioteket som indgangsport til at erhverve viden og oplysning er ligeledes et tema for alle aldersgrupper, selvom den viden og hjælp der er behov for undervejs i livet er af skiftende karakter. Gen- 5

7 6 nem biblioteksbrug får den enkelte mulighed for værdiberigelse, der kvalificerer og understøtter alle aspekter af livet hvad enten det drejer sig om fritid, uddannelse eller arbejdsliv. 3.3 Udviklingstemaer I samtalerne lægges der vægt på tre hovedtemaer, der kan samles i følgende udsagn: Institution for kultur og demokrati 'Det (biblioteket) skal man bibeholde, det er en del af den kulturarv, som ungerne får med. Det er hamrende vigtigt' (35 år). Biblioteket er et uundværligt og synligt led i det danske samfund og skal bevares. Idegrundlaget - den lige adgang til viden - skal fastholdes og er vigtig for demokratiet. Det må ikke begrænses uanset samfundets skiftende karakter. En aktuel sang af C.V. Jørgensen stiller spørgsmålet: Hvor går man hen, når alt går ned (se bilag 5.2)? På baggrund af samtalerne kunne svaret være - sat lidt på spidsen: På biblioteket. Rollen som stedet man går hen når livsforandringer skal tackles, udfylder biblioteket. Men svaret eller udsagnet er alligevel ikke udtømmende for brugernes opfattelse af bibliotekets nytteværdi. For de interviewede brugere er anvendelse af biblioteket langt mere nuanceret og tillids- og tilhørsforholdet er fast forankret gennem livslang biblioteksbrug. Biblioteket beriger generelt livet, det kvalificerer fritiden og understøtter uddannelses- og arbejdsmæssige forhold. Biblioteket er forbundet med såvel stor glæde som nytte og dette uanset alderen. Opfattelsen af bibliotekets samfundsmæssige betydning og rækkevidden af tilbuddet står også stærkt i bevidstheden. Biblioteket er for alle og der er plads til alle, biblioteket sikrer den frie og lige adgang til viden, biblioteket bidrager til demokratiet og den frie meningsdannelse, biblioteket prioriteres højt i Danmark, biblioteket udgør samfundets åbne rum, biblioteket er en del af kulturarven. Der er således stor overensstemmelse mellem bibliotekernes værdi- og lovgrundlag og brugernes opfattelse at hvilke værdier bibliotekerne repræsenterer. Bibliotekerne opfattes også som et af de sidste og vigtige goder i det danske samfund. Det skal der værnes om, således at de næste generationer ikke falder fra. Den personlige betjening og formidling Service og formidling opfattes som et specielt kendetegn for biblioteket, en del af den gode kvalitet. '.. et utroligt venligt og faglig dygtig behandling, hele vejen rundt '(65 år). Der er en forståelse for, at selvbetjening i et vist omfang er nødvendig, og at personaleindsatsen primært skal forbeholdes dem, der har behov for det. Det opfattes dog som en central kvalitet, at muligheden for betjening er latent tilstede, at man kan trække på personalet. Informationsteknologien Flere af de interviewede udtrykte bekymring for bibliotekets position i fremtiden og gav udtryk for, at brugernes tilgang og holdning til institutionen er under forandring. Ikke mindst set i lyset af Internettets og de nye mediers muligheder for den enkelte til selv - når som helst og hvor som helst - at finde viden og oplysning. 'Jeg mindes at vi før hen ofte sagde - vi må lige gå på biblioteket.

8 Det svarer til i dag, hvor man i stedet lige siger - slå det op på Internettet' (65 år). Selvom biblioteket karakteriseres som 'den strukturerede udgave af Internettet' (40 år) hvilket anslår en mulig rolle for biblioteket, som det formidlende led i informationssamfundet, var holdningen, at bibliotekets profil og mission må ændres. Hvis bibliotekets profil og mission ikke ændres med informationsteknologiens udvikling, udgør nettet og den massive informationsspredning fra alle medier en reel trussel for biblioteket. Disse ændringer skal ikke ske som modspil til Internettet og de nye medier, men biblioteket skal i stedet udvikles i takt med informationsteknologien og de ændrede behov for formidling og samlingspunkter. 'Bibliotekets vil overleve' (35 år) - 'bogen bliver aldrig umoderne' (65 år), men institutionens centrale nytteværdi - som det sted der stiller viden til rådighed og giver mulighed for kulturelle oplevelser - vil ikke holde alene. 'Unge mennesker der er vokset op med Internettet, kommer ikke på biblioteket' (40 år). Brugernes løsningsforslag på disse problemstillinger er spredte. Øget markedsføring (synlighed), udvidet åbningstid, filmforestillinger, det kulturelle mødested, fortællekurser samt kursusvirksomhed og opsøgende arbejde, blev nævnt som mulige redskaber til at fastholde bibliotekets position. På spørgsmålet om hvorvidt brugerbetaling vil begrænse brugen eller tværtimod udvide mulighederne for så vidt at biblioteket kan disponere over ressourcerne, var der heller ikke noget entydigt svar. Bibliotekets eventuelle indtjeningsmuligheder affødte ingen ideer og skåret helt ind til benet faldt følgende bemærkning: 'Det må aldrig blive en pengemaskine' (65 år). 1) at det er vigtigt at fastholde og udvikle en institution med fokus på et komplekst og mangesidigt medieudbud (kerneydelsen), der opleves som relevant for almenvellet. 2) sikre at der er et personligt betjeningstilbud især til de brugere, som ikke selv er i stand til at udnytte mulighederne for informations- og kulturtilbud. Personalisering og individualisering af de IT-baserede tjenester vil være et oplagt udviklingsområde. 3) samt sikre at de grundlæggende værdier for bibliotekerne, den fri og lige adgang, den demokratiske og åbne profil, fastholdes og videreføres også i en nær fremtid, hvor information i stadig stigende grad formidles og distribueres digitalt. 4. Konklusion Århus Kommunes Biblioteker vil anvende inputs fra disse interviews på linie med øvrig dataindsamling til at kvalificere planlægning og strategiske overvejelser for udviklingen af bibliotekerne. Retningen i udsagnene tyder på: 7

9 5. Bilag 5.1Interviewguide Interviewstruktur/spørgsmål til fokusgrupperne: Fænomen (hvad er biblioteket) Når jeg siger bibliotek - hvad tænker I så på... Kendetegn ved biblioteket. Hvad repræsenterer biblioteket. Har bibliotekets profil ændret sig. Hvad kan biblioteket sammenlignes med / hvis biblioteket var en bil, hvilken mærke er det så. Rolle og betydning (aktuel brug, vaner/behov, betydning i livet) Hvorfor bruger I biblioteket... Hvor tit / hvor ofte. I hvilke situationer. Har det altid været sådan. Fravælges tilbuddet / hvorfor / barrierer. 5.2 Kilder Samtaler: : Samtale 1 (ca. 65 årige) : Samtale 2 (ca. 20 årige) : Samtale 3 (ca. 35 år) : Samtale 4 (ca. 35 år) : Samtale 5 (ca. 40 årige) Gør biblioteket en forskel? / af Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen - Kbh.: Danmarks Biblioteksforening: Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole: Biblioteksstyrelsen, C.V. Jørgensen: Fraklip fra det fjerne - Sony Music Entertainment, 2002 Hvad finder I på biblioteket... Konkret såvel som andet. Hvad bruges biblioteket til eller som. Gør biblioteket en forskel... Har biblioteket haft en betydning for dig selv og for dit liv. Hvilken betydning tillægger I biblioteket for samfundet i almindelighed. Kvalitet (syn på biblioteket) Hvordan oplever I biblioteket... Hvad er godt ved biblioteket Hvad er dårligt ved biblioteket Hvad lægger I vægt på... Hvis biblioteket skal blive bedre, hvordan skulle det så være... Forandringer (fremtiden) Hvis biblioteket skulle tjene penge... Bud på forandringer. Hvad mangler. Hvad skal der til for at flere (naboen) kan og vil benytte biblioteket 8

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Strategiske indsatsområder

Strategiske indsatsområder 5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN

VIRKSOMHEDSPLAN VIRKSOMHEDSPLAN 2016-17 Langeland Bibliotek INDHOLD 2 Indledning side 3 Hvorfor virksomhedsplan? side 4 Hvem er vi? side 5 Hvorfor kerneopgave? side 6-7 Bibliotekets kerneopgave side 8 Bibliotekets pejlemærker

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

strategiske mål

strategiske mål strategiske mål 2007-2010 INDLEDNING 1925 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Vi befinder os i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og konkurrencen om danskernes medie- og kultur-forbrug bliver

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris bilag 1 Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris Life Cycle Stage Ansvarlig Touch Type Statisk Interaktiv Stickers "Drive-In"-bruger "Entusiast"-bruger Ankomst Velkomst Selvbetjening Shopping

Læs mere

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut.

1. Par med problemer i parforholdet tilbydes 5 parterapeutiske samtaler pr. par hos privatpraktiserende og autoriseret psykolog eller terapeut. Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 22.9.2017 Anden evaluering september 2017 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Undersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til. Oktober - November Produkt

Undersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til. Oktober - November Produkt Undersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til Oktober - November 2008 Produkt Camilla Bøcher Roesen, Mie Aksglæde Olsen & Camilla Trihøj Nielsen Danmarks Biblioteksskole 2008 Undersøgelse angående

Læs mere

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE KVANTITATIV OG KVALITATIV UNDERSØGELSE, FORÅR 2014 1 ER DER INFORMATION NOK? Nej Ja 60 40 Savner du generelt mere information om kulturelle tilbud i Viborg

Læs mere

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30

Nu åbner. Egebjerg Demokratek. Med indvielse. Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Nu åbner Egebjerg Demokratek Med indvielse Onsdag den 1. december 2010 kl. 16.00 17.30 Har du lyst til at låne bøger? Vil du debattere lokale forhold? Vil du debattere kommunale forhold? Vil du læse aviser?

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Bilag 5 Idéer til inspiration Next Users:

Bilag 5 Idéer til inspiration Next Users: Bilag 5 Idéer til inspiration Next Users: VUC-Odense januar 2014 Bilag 5 Idéer til inspiration Next Users: VUC-Odense januar 2014 Dagsorden: Hvorfor er vi her i dag? 1. Kort om projektet: Next Users 2.

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012. Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012

NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012. Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012 NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012 Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Fordeling af interviews på

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006 Interviewguide. 09. 2006 Silkeborg Biblioteks Ny hjemmeside Dagsorden for interview omkring

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi Danmarks Biblioteksforening UDKAST Strategi 2011-2015 København, 18. maj 2009 Strategi for Danmarks Biblioteksforening 2011 Danmarks Biblioteksforening har udarbejdet første udkast til strategi gældende

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker

FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker FREMTIDENS BIBLIOTEK - borgerens ønsker Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Overblik Side 4 Skab fremtidens bibliotek nu Side 5 Hvem besøger bibliotekerne? Side 6 Hvorfor går danskerne på biblioteket? Side

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING

UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING UNDERSØGELSE AF BORGERNES HOLDINGER TIL BORGERSERVICE OG DIGITAL SELVBETJENING 12. marts 2013 BAGGRUND Der er i januar-februar 2013 gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse i forbindelse af etableringen

Læs mere