Hvad er det der skal formidles?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er det der skal formidles?"

Transkript

1 Hvad er det der skal formidles? To indgange til skønlitteratur og en vurdering af bibliografiske beskrivelser som ressource i litteraturformidlingen Af Rune Eriksson Abstract Artiklen fokuserer på formidling af skønlitterære tekster, og undersøger om bibliografiske beskrivelser af skønlitteratur kan være nyttige i en sådan formidling. Skønlitteratur kan formidles på mange måder og koncentrere sig om andre kvaliteter end teksten, men i denne artikel er det selve teksten, der er i centrum. I den forbindelse præsenteres og diskuteres to modeller med henblik på at etablere et par relevante indgange til skønlitteraturens univers. Den ene er en motivmodel, den anden en facetmodel, som forholder sig til det litterære værk som en helhed. Begge modeller er oprindelig udformet af Jørgen Dines Johansen, men den ene er modificeret. Efterfølgende vurderes 200 af DBC s bibliografiske poster i forhold til disse modeller, og det konkluderes, at posterne i vidt omfang er velegnede som inspirationskilder til en tekstbaseret formidling, men også at formidleren selv må være kreativ for at opnå det bedste resultat. Rune Eriksson, lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi Indledning Ifølge rapporten fra Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet (2010, s. 52) har der formodentlig aldrig før i bibliotekerne været så aktiv og inddragende en litteraturformidling som i dag. Med kollektive flagskibe som Web 2.0 sitet Litteratursiden (www.litteratursiden.dk) og det nystartede tidsskrift Litteratursider samt en bred vifte af andre initiativer er det givetvis en korrekt vurdering. Litteraturformidling er et satsningsområde. Samtidig er der i de senere år bare fra dansk og nordisk side blevet publiceret en lang række artikler, bøger og afhandlinger, som på forskellig vis knytter an til fænomenet. Tveit (2004) og Grøn (2010) kortlægger formidlingens metoder, Grøn tillige deres udbredelse på danske folkebiblioteker og det bagvedliggende rationale. Balling (2009) fokuserer på læseundersøgelser, oplevelsesbegrebet og konkrete læseoplevelser, mens Winding (2007) undersøger brugernes adfærd på biblioteket i lyset af den valgte formidling. Hvad man imidlertid kan savne både i den praktiske formidling og forskningen er et tydeligere fokus på litteraturen som litteratur, dvs. som tekst. Naturligvis er der undtagelser: Især Balling (2009) nærmer sig emnet via analysen af læseoplevelser, og Litteratursiden, Litteratursider og Litteraturbidder er alle eksempler på genuin tekstformidling. Men som helhed er forskningen mere optaget af læserne og formidlingens former, og i formidlingen er der netop Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 1, nr. 3,

2 en masse former, som siger meget lidt eller intet om litteraturen selv. Fx den uhyre udbredte fremvisning af bogforsider (uden forklaring eller illustration af indhold), visuelle forfatterportrætter (fx på plakater) eller opstillinger og udstillinger bygget op omkring reception (fx Bestsellere, Klassikere, Bibliotekaren anbefaler eller Netop afleveret ). Hver for sig kan det alt sammen være udmærkede tiltag, men tekstformidling er det ikke. Spørgsmålet er, hvorfor det er sådan. Måske har digitaliseringen og de hermed forbedrede muligheder for at variere formidlingen i sig selv skærpet interessen for dens form, ligesom strømninger inden for moderne litteraturvidenskab, der hårdt betoner det individuelle i oplevelsen og fortolkningen af teksterne, kan have haft en effekt. For nogen er det nærmest formynderisk at fastslå en teksts egenskaber. Ifølge Litteraturens tilgange er den dominerende opfattelse inden for litteraturvidenskaben af i dag dog snarere, at nok kan et værk ikke læses objektivt, men omvendt er fortolkningen ej heller en rent subjektiv affære: Sandheden ligger et sted imellem, i dialogen mellem tekst og læser (Fibiger et al., 2001, s. 23). At læsninger notorisk er forskellige er ikke det samme som at de er vilkårlige, for i sidste instans er det den samme tekst, som læserne læser. Imidlertid kan der også være en mere basal grund til at sky teksten i formidlingen, nemlig at det simpelt hen kan være svært at formidle tekster, man ikke selv har læst. Naturligvis har formidleren hjælpemidler til sin rådighed, fx anmeldelser, lektørudtalelser, bagsidetekster, internetsider og litteraturvidenskabelige bøger og artikler, men at basere formidlingen på kilder som disse kan hurtigt vise sig at være meget tidskrævende. Derfor er formålet med denne artikel at undersøge, om DBC's (Dansk BiblioteksCenter) bibliografiske beskrivelser, som de foreligger i Danbib (www. danbib.dk), kan være et nyttigt alternativ. Det er en interessant mulighed, for med bibliografiske posters strukturerede og kontrollerede natur samt ikke mindst det store antal inkluderede titler kan man her med en enkelt søgning fremfinde en lang række titler, der har et eller andet til fælles, som potentielt kan gøres til genstand for et fokuseret formidlingstiltag. Spørgsmålet er blot: Hvor godt dækker de bibliografiske beskrivelser overhovedet teksternes egenskaber? For at kunne besvare dette spørgsmål er det imidlertid nødvendigt at have noget at holde de bibliografiske beskrivelser op imod, og derfor indledes artiklen med to afsnit, der diskuterer skønlitteraturen som tekstligt fænomen. Dette emne er selvsagt for omfattende til at blive behandlet udtømmende inden for artiklens rammer, og det skal med det samme pointeres, at der ikke er konsensus inden for litteraturvidenskaben, men det er dog min opfattelse, at to modeller fra Jørgen Dines Johansens magnum opus Litteratur og intersubjektivitet (Johansen, 2007) i væsentlig grad kan kaste lys over sagen. Den ene fokuserer på motiverne, den anden på skønlitteraturens facetter som helhed. I anden del af artiklen vurderes DBC's bibliografiske praksis omkring skønlitteratur så i forhold til disse to modeller. Som grundlag for denne vurdering er et fyldigt udvalg på 200 af bibliografiske beskrivelser af skønlitteratur i DanBib blevet analyseret. Opdelt på genrer er der 100 romaner, 50 novellesamlinger og 50 digtsamlinger. Skuespil er udeladt, ligesom børnelitteratur og tegneserier er siet fra. Der er afgrænset til titler fra første halvdel af 2011, men både ny - og genudgivelser er inkluderet, da det giver det bredeste billede af DBC's praksis. Der er ikke afgrænset til særlige dokumenttyper, men materialet omfatter primært trykte bøger og lydbøger. Men først til modellerne. Skønlitteraturens motiver Termen motiv kan have flere betydninger. Her vælges den mest elementære, som ifølge det norske Litteraturvitenskapelig leksikon er det en forfatter eller dikter skriver om (Lothe et al., 1997, s. 165). Det skal forstås forholdsvis konkret, mens temaer ofte har en mere abstrakt karakter. Som sådan ligger motiv tæt på, hvad man traditionelt forstår ved emne, og det er en gængs opfattelse, at skønlitteratur kan handle om praktisk talt hvad som helst. Således vil Gads litteraturleksikon kun afgrænse indholdet som værende af fiktiv karakter (Rasmussen, 1999, s. 300), og i The Penguin Dictionary of Literary Terms and Literary Theory står der, at the subject matter of the novel eludes classification, for it is the holdall and Gladstone bag of literature (Cuddon, 1998, s. 561). Dette er signifikant, for faktisk er hverken leksika eller den egentlige litteraturvidenskab meget for at præcisere eller blot løseligt anslå, hvad skøn- 32

3 litteratur i bred almindelighed egentlig handler om. I bedste fald leveres der nogle eksempler på, hvad skønlitteraturen kan handle om, men et samlet overblik savnes. Imidlertid er det Johansens opfattelse, at skønlitteraturens motiver faktisk lader sig klassificere i brede motivkredse, og endvidere at disse er kendetegnet ved en særlig udformning. Den svimlende pointe er, at litteraturens hovedmotiver simpelt hen er sammenfaldende med de fem centrale forbindelser i det enkelte subjekts forhold til sig selv og sin omverden i det virkelige liv (Johansen, 2007, s ). I den henseende er afstanden mellem det levede liv og litteraturens verden altså meget kort. Resultatet fremgår af Model 1. Fælles for alle motiverne er, at de indeholder en dobbelthed, der manifesterer sig som en form for problem i det enkelte menneskes liv. Således gælder det for både kroppen og psyken, at de er en del af os, men ikke desto mindre også noget, vi kan distancere os fra og opleve som noget fremmed. Vi kan prøve at styre dem, men kroppen rammes af sygdom og død, og hvor man burde være modig, lammes man måske af frygt. Den tredje kategori, den anden, dvs. begærsobjektet eller begærsobjekterne, kan præciseres som den eller de personer, vi i forskellige livsfaser knytter særligt stærke følelser til. Også her er vi udsatte, for det er ikke sikkert, at dem, vi elsker, elsker os, og selv hvis de gør, kan kærligheden altid høre op. Den fjerde kategori er den meget omfattende og komplekse størrelse de andre, der udgør alle de menneskelige kollektiver, vi indgår i. Disse kollektiver er uhyre vigtige for identiteten og selvforståelsen, men det er også autoriteter, der udsteder eksplicitte såvel som implicitte forbud og påbud og truer os med udstødning af kollektiverne, ifald reglerne bliver brudt. Af samme grund har vi et mere eller mindre anstrengt forhold til disse andre. Endelig er der den femte og sidste kategori, den ydre natur, der i denne optik opfattes meget bredt, idet den ikke bare indbefatter det materielle, herunder naturen og enhver form for ting, men også det åndelige eller immaterielle, som vi kun kan forestille os, fx en gud eller det hinsides. Med hensyn til det materielle er det typisk noget, vi ønsker at beherske, men som bekendt kan naturen også slå igen, og med hensyn til det immaterielle er det noget, man kan prøve at forestille sig og eventuelt ære, men også noget, vi ikke kan forstå. Guds veje er uransalige, som man siger. For alle kategorier gælder altså, at vi kæmper, men i sidste instans er udleveret til større kræfter end os selv. Så vidt jeg kan vurdere, er der ikke noget i verden eller bevidstheden, som ikke kan indpasses i en af disse kategorier, men hvis skønlitteraturens hovedmotiver er de samme, hvad siger det så egentlig om den? I den forbindelse kan der tages udgangspunkt i skønlitteraturens formodede modsætning, dvs. faglitteratur i almindelighed og videnskabelig litteratur i særdeleshed. Her er der for det første en stærk tilbøjelighed til at koncentrere sig om et enkelt aspekt. Naturvidenskaberne beskæftiger sig med naturen, især samfundsvidenskaberne tager sig af de menneskelige kollektiver, i medicin fokuserer man på kroppen, osv.. Men sagen er, at man ikke nødvendigvis interesserer sig for subjektets forhold til disse ting. Heroverfor er det bemærkelsesværdigt, at skønlitteraturen grundlæggende er relationel. Som modellen angiver, er det forholdet til de andre instanser snarere end de andre instanser i sig selv, der er i centrum. Selv når en figur gengiver videnskabelige kendsgerninger, står de almindeligvis ikke alene, men i relation til ham eller hende som eksistentielt relevante spørgsmål. Af samme grund er det problematisk at tale om emner i skønlitteratur, hvis man hermed forbinder noget løsrevet fra mennesket. Derimod fremtræder motiv og tema typisk som relationelle størrelser. Motivet trekantdrama lægger selvsagt vægten på relationerne parterne imellem, og hvis 1. Subjektets forhold til kroppen 2. Subjektets forhold til psyken 3. Subjektets forhold til den anden, begærsobjektet / begærsobjekterne 4. Subjektets forhold til de andre 5. Subjektets forhold til den ydre natur Model 1. Skønlitteraturens hovedmotiver 33

4 et tema er fx forholdet mellem kærlighed og død, handler det næppe kun om forholdet mellem disse to begreber som abstrakte størrelser, men også om den rolle de spiller i figurernes liv. Et andet særkende ved skønlitteratur er, at den enkelte litterære tekst normalt ikke afgrænser sig til et enkelt hovedmotiv. Ganske vist er det let at pege på litteraturtyper, som favoriserer et særligt motiv i kærlighedsromanen er det forholdet til den anden, i samfundsromanen forholdet til de andre, i den psykologiske roman forholdet til psyken, osv. men ifølge Johansen (2007, s. 279) handler litteraturen gerne om alle fem relationer på én gang. Såfremt motiverne skal have en vis tyngde for at tælle med, er dette måske en anelse overdrevet, men efter at have testet modellen på et større antal litterære tekster har jeg dog erfaret, at det er ganske normalt, at tre eller fire motiver tydeligt er i spil. Med andre ord: Skønlitteratur holder sig ikke til sagen! Ikke blot er motiverne relationelle, de relaterer også til hinanden, hvorfor den enkelte tekst kan fremtræde som en meget kompleks størrelse. Som videnskabsfilosoffen Bernt Gustavsson (2001, s. 96) har formuleret det, er kærlighed i litteratur ikke noget fikst og færdigt, men lige så rigt facetteret som menneskelivet selv. Og det er den, kunne man tilføje, fordi den ikke behandles som noget isoleret, men sættes i relation til flere af de andre hovedmotiver, måske dem alle. Skønlitteraturens facetter Diskussionen af skønlitteraturens ingredienser, dens facetter, er for så vidt så gammel som litteraturvidenskaben selv. I hvert fald er Aristoteles Poetik primært et studie af den attiske tragedies byggeklodser: Hvordan de er, og hvordan de bør være. Langt senere, i det 20. århundrede, er der andre hovedværker som Roman Ingardens Das literarische Kunstwerk og Wellek & Warrens Theory of Literature, men den første er meget abstrakt i sin tilgang, og den anden er utvivlsomt mere dækkende for lyrik end for epik og dramatik. Disse eksempler illustrerer en generel tendens, nemlig at det er forbavsende svært at finde en moderne, forholdsvis konkret teori, som dækker alle storgenrer, og det bliver ikke nemmere, hvis det forventes, at teorien ikke hviler på alt for kontroversielle præmisser. I folkebibliotekernes formålsparagraf er alsidighed en dyd (Kulturministeriet, 2005, 2), og det vil ikke være heldigt at anskue litteraturen fra en position, som på forhånd forekommer meget særpræget. Ved siden af motivmodellen har Johansen (2007) imidlertid også forsøgt at fremsætte en teori, der er så neutral og åben som muligt. Faktisk er den kun tænkt som en slags minimumsgrundlag, som alle, hinsides teoretisk observans, bør kunne blive enige om, når det gælder om at fortolke en litterær tekst. Det sidste indikerer, at teorien (eller heuristikken, som den beskedent kaldes) er skabt med henblik på tekstanalyse, men den er også anvendelig i andre sammenhænge, herunder i forbindelse med tekstbaseret formidling. Også her er det nødvendigt at fortolke teksten, om end ikke nødvendigvis på akademisk niveau. Heuristikken former sig som en række spørgsmål til teksten og bygger på følgende latinske vers, som jurister i middelalderen brugte til at sikre sig, at de fik det hele med i talen i retten: QUIS, QUID, UBI, QUIBUS AUXILIIS, CUR, QUOMODO, QUAN- DO, dvs. hvem, hvad, hvor, ved hjælp af hvilke midler, hvorfor, hvordan, hvornår (Johansen, 2007, s. 30). Disse spørgsmål kunne givetvis stilles til mange udtryksformer og begivenheder i det hele taget, men her handler det om skønlitteratur, og derfor fortolker Johansen verset på en bestemt måde: hvem suppleres af for hvem og mod hvem; hvordan dækker alt, som har med stil og form at gøre; og ved hjælp af hvilke midler fortolkes som intertekstualitet. Det første understreger den interpersonelle interaktions dominans i skønlitteratur. Det andet formens og stilens store betydning. Og det tredje, at skønlitteratur ikke bare peger ind mod sig selv og ud mod verden i almindelighed, men specifikt mod andre værker. Skal man have adgang til teksten i sin helhed, må alle spørgsmålene imidlertid stilles tre gange, for teksten refererer både til hvad der tales om, til talesituationen selv, og til skrivningen, altså til a. udsagn, b. udsigelse og c. skriven (Johansen, 2007, s. 30). Denne manøvre er nødvendig på grund af den kunstfærdige konstruktion i skønlitteratur, hvor der kan skelnes mellem de konkrete udsagn, fortælleforhold og implicit forfatter. På den måde bliver hvem til HVEM gjorde det, HVEM talte om det, og HVEM skrev om det; hvad bliver til HVAD skete, HVAD blev der sagt, og HVAD blev skrevet, osv. (Johansen, 2007, s. 31). Svarene på de tre varianter af den enkelte kategori er ikke det samme, og med tilføjel- 34

5 1. Hvem? (figurer, fortæller) 2. Hvad? a. Emne b. Handling 3. Hvor? (geografi, socialt miljø) 4. Hvornår? (tid) 5. Hvordan? a. Storgenre (epik, lyrik, dramatik) b. Fortælleforhold (fx jegfortæller, implicit fortæller, flere fortællere) c. Fortælleteknik (fx kronologi, tempo, forholdet mellem beretning, beskrivelse og replikbrug) d. Sprog (fx nøgternt, billedrigt, slang) e. Samlet bedømmelse af form og stil (fx realistisk, minimalistisk, ekspressiv) 6. Intertekstualitet? (herunder undergenre) 7. Hvorfor? (den overordnede hensigt med teksten) Model 2. Skønlitteraturens facetter sen af for hvem og mod hvem som grundelementer er de oprindelige syv spørgsmål nu vokset til 27. En sådan tilgang er formentlig nyttig i forbindelse med litterær analyse. Omvendt er den unødigt kompleks i forhold til et mere prosaisk foretagende som litteraturformidling, hvor tekstens mere subtile betydningslag normalt ikke aktiveres. Derfor har jeg forenklet modellen, så den mere ligner den latinske remse, men dog er modificeret på baggrund af egne overvejelser samt visse af Johansens bestemmelser og kommentarer til de enkelte spørgsmål. Resultatet fremgår af Model 2. I forhold til den latinske remse er kategoriernes rækkefølge justeret, så den er mere logisk i forhold til skønlitteratur. Således kan de fire første facetter nu alle betegnes som indholdskategorier. Heraf er de to vigtigste almindeligvis hvem og hvad, hvor sidstnævnte er blevet opdelt i emne og handling. Disse to underfacetter er intimt forbundne i skønlitteratur, da så at sige enhver handling kan siges at åbenbare en slags emne. På den anden side er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilken handlingskontekst emnet dukker op i. Derfor er en ren emnebestemmelse fattig, og det samme gælder en handlingsbeskrivelse, der ikke udpeger det emnemæssigt vigtige. De to andre factter, hvor og hvornår, har karakter af ramme, men kan somme tider også være tematisk betydningsfulde. Heroverfor dækker den femte facet, hvordan, form og stil. I en brugerundersøgelse af Høeberg Nielsen & Zoega (1997, s. 33) fremhævede brugerne måden den er skrevet på som det allervigtigste aspekt ved skønlitteratur, så hvordan-facetten kan vanskeligt overvurderes heller ikke i formidlingen. Men samtidig er der tale om en uhyre kompleks kategori, som kan være vanskelig at håndtere i en formidlingssituation. Derfor nøjes modellen med at eksplicitere et udvalg af de vigtigste aspekter, mens andre kun implicit kommer til udtryk under punktet om den samlede bedømmelse af form og stil. Sjette facet er intertekstualitet. Dette begreb opfattes somme tider uhyre bredt, idet enhver tekst kan siges at stå i relation til alle andre tekster (Fibiger et al., 2001), men her afgrænses forståelsen til den enkelte teksts forholdsvis tydelige, eventuelt eksplicitte, forbindelse til andre specifikke tekster. Om det er rimeligt at placere undergenre her, kan diskuteres, men dels refererer værker inden for samme undergenre jo ret tydeligt til hinanden, for så vidt som de er varianter over en fælles kerne, og dels kan de ikke placeres under en anden facet, da de både kan defineres ud fra indhold og form. Fremtidsromaner defineres især ved 35

6 indholdskategorien hvornår, sonetten er en bestemt lyrisk form, dvs. hvordan, mens dannelsesromanen både er et spørgsmål om form og indhold (Eriksson, 2010, s ). Derimod er alle storgenrerne (dvs. epik, lyrik og dramatik) grundlæggende formbestemmelser. Syvende og sidste kategori, hvorfor, angår selve meningen med værket. Denne problematik kan være svær at håndtere i skønlitteratur, hvor der normalt ikke er et forklarende forord eller en håndfast konklusion, og hvor holdninger udtrykt i teksten ikke nødvendigvis er sammenfaldende med det, der måtte fremtræde som den dybere hensigt med værket. Derfor er tekstens hvorfor snarere læserens destillerede udbytte af alle de øvrige facetter tilsammen. Med andre ord er det en vanskelig, men også helt central kategori. Så vidt jeg kan se, kan et hvilket som helst element i den skønlitterære tekst indplaceres under (mindst) en af disse syv facetter. Opfattelsen er også, at en tekstbaseret litteraturformidling principielt kan tage afsæt i enhver af disse facetter og naturligvis også en kombination. Men spørgsmålet er: Bliver disse facetter overhovedet reflekteret i DBC's bibliografiske poster? Og i givet fald: Hvordan bliver de det? DBC s bibliografiske beskrivelser I DBC's skønlitterære poster er der tre repræsentationsformer, der med sikkerhed kan udtrykke noget kvalitativt om teksterne. Det er klassemærkernes tillægstal, emneordene samt den indholdsbeskrivende note. Også hovedtitler, undertitler og titler på enkelttekster (fx digte og noveller) vil naturligvis typisk afspejle noget ved teksten, men i skønlitteratur er denne relation ofte yderst uklar for den, der ikke allerede har læst teksten. Enhver kan danne sig et fornuftigt billede af, hvad Turen går til Paris handler om, men hvad med Solen går sin gang? For slet ikke at tale om Radiator? Af årsager som disse er bibliografiske posters titelrepræsentationer ladt ude af betragtning i det følgende. I modsætning til faglitteraturens emnebaserede klassemærker angiver de skønlitterære den sproglige oprindelse. Ved tekster på originalsproget reflekteres dermed 5d: Sproglige kendetegn, men dette gælder ikke ved oversættelser. I disse (mange) tilfælde siger klassemærket altså intet om den konkrete tekst. Derimod angiver tillægstallene altid sprog samt 5a: Storgenre, dvs. to af de mest generelle bestemmelser under hvordan-facetten, men det er så også det. Mere nyttige er emneordene, som DBC har praktiseret siden Min undersøgelse viser, at stort set alle romaner, der skønnes folkebiblioteksegnede, i dag bliver emneindekseret, og det samme gælder omkring 80 procent af novellesamlingerne og mere end 50 procent af digtsamlingerne. Med hensyn til samlingerne er det utvivlsomt flere end førhen, hvad der indikerer, at DBC nu har en mere liberal holdning til, hvad det vil sige, at et emne er dækkende på dokumentets niveau (Dansk BiblioteksCenter, 1998, s. 19). Inden for alle genrer svinger antallet af emneord til den enkelte titel, men generelt får virkelighedslignende litteratur væsentlig flere end ikkevirkelighedslignende. Fx er fantastiske fortællinger somme tider kun beriget med selvsamme genrebetegnelse, mens realistiske og ikke mindst historiske romaner kan have op mod femten emneord. Formelt er der ingen øvre grænse. For alle genrer står 2a: Emne stærkt, hvorimod emneord er aldeles uegnede til at gengive 2b: Handling. Som tidligere nævnt er disse to størrelser intimt forbundet især i skønlitteratur, men her afspejles kun den ene side af sagen, ikke hvordan emnebehandlingen udvikler sig. På den anden side er emneord langt fra afgrænset til emner, som hører til under hvad-facetten. Således har langt de fleste romaner og en del novellesamlinger emneord for 3: Hvor og 4: Hvornår, mens 1: Hvem bruges noget mere behersket og gerne med brede gruppebetegnelser som fx kvinder eller unge. Især ved romanerne er tre og måske fire af disse indholdsfacetter dog ofte repræsenteret, mens de fleste digtsamlinger må nøjes med termer fra 2a: Emne, formentlig bl.a. fordi rammen kan være meget utydelig i digte. Derudover kan der i både novelle- og digtsamlinger naturligvis være tale om, at facetternes indhold kan skifte fra tekst til tekst, hvorefter en given term ikke vil være dækkende for dokumentet som helhed. 6: Intertekstualitet er ikke overraskende meget stærkt repræsenteret, for så vidt som dette inkluderer undergenre, som bruges flittigt ved de populære genrer, men også ved mere specielle værker, fx som legender eller haiku. Her er det endvidere vigtigt 36

7 at vide, at nogle af disse fremtræder som regulære genrebetegnelser, mens andre snarere lyder som emneord. Fx hedder det ikke historiske romaner, men historie, ikke psykologiske romaner, men psykologi eller måske psykiske lidelser. Sådanne problemer er der ikke ved 5: Hvordan eller 7: Hvorfor, for uanset hvordan man vender og drejer det, glimrer disse facetter i det store hele ved deres fravær. Hverken fortælleforhold, fortælleteknik eller sproglige kendetegn reflekteres, og i undersøgelsesmaterialet er det kun termen samfundskritik, som tydeligt udtrykker en overordnet hensigt med værket. Endelig er der den indholdsbeskrivende note, som udformes i to hovedtyper: Den handlingsrefererende og den karakteriserende. Blandingsformer forefindes, men i de fremfundne poster er denne skillelinje generelt meget tydelig. Således er der som forventet mange noter, som overvejende reflekterer 2b: Handling, mens andre - de karakteriserende tydeligvis har en friere form. Dette skal ses i lyset af, at karakteriserende noter bør fremstille værkets vigtigste egenskaber, hvad der fx kan inkludere værkets udsagn, dets virkelighedsrelationer og dets sprog (Dansk BiblioteksCenter, 1998, s. 17), men i praksis kan det også handle om andre kvaliteter. En principiel svaghed ved emneord er, at de er sideordnede og som sådan fremtræder ligeværdige, men i noten kan alt valoriseres, og anslås der temaer, hvad der jævnligt gælder karakteriserende noter, nærmer man sig 7: Hvorfor, om end den dybere hensigt med temaet ikke nødvendigvis udlægges. Interessant er det også, at noten af og til peger på 6: Intertekstualitet som andet og mere end undergenre. Fx går Tage Aille Borges digtsamling Errata 1 angiveligt i dialog med et centralt digt i Per Højholts første udgivelse i Praksisserien, mens Charlotte Weitzes fortællinger Det hvide kvarter udspiller sig i et villakvarter, men inden nogen ser sig om, er hverdagen blevet overtaget af velkendte og uhyggelige elementer fra folkeeventyrene. I sidste citat er første del af formuleringen samtidig et sjældent eksempel på noget, der ligner en tempoangivelse, dvs. 5C: Fortælleteknik, men også i noten spiller hvordan-aspektet generelt en beskeden rolle. Flest angivelser er der ved digtsamlinger, nok fordi sprogbrugen i digte ofte ligger ret fjernt fra normalsproget. Bibliografiske beskrivelser som formidlingsressource Overordnet kan det således konkluderes, at DBC's bibliografiske poster er i stand til at dække alle facetter i facetmodellen, og i noten er der mulighed for at gengive enhver form for relationer, herunder motiverne i Model 1. Men som det fremgår, benyttes nogle facetter og underfacetter væsentligt mere end andre, og det er sjældent, at alle facetter indgår i den enkelte post. Det skal de heller ikke nødvendigvis gøre, da nogle af facetterne kan være fraværende, meget utydelige eller lidet betydningsfulde i det pågældende værk, men det er vigtigt at pointere, at bredden i de reflekterede facetter og relationer er en væsentlig faktor for de formidlingsmuligheder, som posterne kan være ressourcer for. Tommelfingerreglen er, at jo mere facetteret posten er, jo flere vinkler er der at formidle værket fra, og selv i relativt snævre poster vil der normalt være adskillige muligheder at vælge imellem. Det er en konsekvens af, at skønlitteratur ikke holder sig til sagen, men også at DBC faktisk prøver at reflektere denne mangfoldighed. Spørgsmålet er kun, hvor nyttige beskrivelserne er i forhold til formidling. I facetmodellen er den første kategori som tidligere anført hvem. Det er ikke noget tilfælde, at det ikke er hvad (som ville være det oplagte i faglitteratur), for i skønlitteratur er det som nævnt subjektets forhold til andre størrelser, der er i fokus. Bag alle de andre kategorier er der så at sige et hvem om ikke andre, så den implicitte forfatter - hvad der indebærer, at kategorien kan være vanskelig at håndtere, fordi den reelt fylder mere, end det umiddelbart syner. På det eksplicitte niveau fremtræder hvem primært som køn, alder, erhverv og navn, og det kan der så eventuelt formidles ud fra, men mon ikke læserne er mindst lige så interesserede i størrelser som personlighed, temperament, lidenskaber og livssyn? Van Riel (2004) fra det indflydelsesrige britiske konsulentfirma Opening the Book omtaler begejstret et formidlingstiltag under overskriften Bøger Om Mennesker Som Har Det Mere Dårligt End Dig, men en sådan formidling lader sig næppe etablere på basis af de eksplicitte hvem-termer i Danbib. Imidlertid kan det muligvis lade sig gøre på anden vis, for er der emneord af hvad-typen som fx depression eller psykisk sygdom, er det efter al sandsynlighed, fordi det afspejler en eller flere figurers psykiske tilstand. En 37

8 søgning, hvor den slags termer indgår, kan altså sagtens vise sig at være relevant. Dette eksempel anskueliggør, at det er et principielt valg, om der skal formidles med eller uden den ofte implicitte hvem-dimension. Især termer for hvad, hvor og hvornår kan umiddelbart virke faglitterære og tørre, men kobles de til figurer i handlingen, liver de op. Jævnfør motivmodellen er en sådan kobling også i bedre overensstemmelse med skønlitteraturens relationelle væsen, som formentlig er en af dens centrale attraktioner. Hvis man skal til udlandet, kunne man måske godt tænke sig at læse en roman, der foregår i dette land, men det er næppe ligegyldigt, hvem der befolker handlingen, og hvordan de forholder sig til sig selv og deres omgivelser. Generelt indgår termer for hvor, hvornår og især hvad i rigtig mange poster, og da stort set alle er kontrollerede emneord, er de også nemme at søge efter. Bortset fra storgenre og konkret sprog (dansk, tysk, osv.), som begge fremgår af tillægstallene, er det til gengæld meget svært at formidle hvordan-facetter på baggrund af DBC s poster. Det skyldes ikke bare, at informationerne er sparsomme, men også at de, der er, hovedsageligt er samlet i noten, som ganske vist har to hovedformer, men som udfolder sig i frit, naturligt sprog. Det betyder, at små variationer i sprogbrug kan blive et stort problem, fx fordi der ikke tages højde for synonymer og det inden for en facet, hvor informationerne i forvejen er begrænsede. Selv om også noten muliggør mere avancerede søgeformularer som fx brug af trunkering, vil andre og mere omfattende prosafremstillinger som fx lektørudtalelser og anmeldelser formentlig være mindst lige så velegnede, når det handler om formidling af hvordan-facetten. Vurderingen af intertekstualitet er mere tvetydig. På den ene side indeholder posterne et betydeligt antal mere eller mindre tydelige genreangivelser, som udnyttes kraftigt i formidlingen, ikke mindst til den uhyre udbredte genrebaserede opstilling af epik. På den anden side refererer posterne primært til populære genrer såsom krimi og chick lit, mens udvalget af mere finlitterære genrebetegnelser er ret smalt og ikke aktiveres særlig tit. Denne forskel kan skyldes, at de populære genrer typisk er mere veldefinerede eller mere klichefyldte, om man vil. Det er simpelt hen nemmere at afgøre, om en roman er en krimi, eller om det er en udviklingsroman (som ikke er et kontrolleret emneord, og som kun sporadisk bruges i noten). Med hensyn til undergenre er posterne altså af begrænset værdi som kilde til formidling af finlitteratur, og det samme gælder alle andre former for intertekstualitet end netop undergenre. Et par eksempler er blevet nævnt ovenfor, men det er så absolut undtagelser. Endelig er der hvorfor, der også kan formuleres som HVORFOR blev der skrevet om det? (Johansen, 2007, s. 31), men det skal understreges, at det ikke er den empiriske forfatter af kød og blod, der her sigtes til. Det er, hvad der fremtræder som den implicitte forfatters hensigt, og det vil meget ofte være diskutabelt. Da bibliografiske poster tilstræber en høj grad af objektivitet, er det følgelig en problematisk kategori. På den anden side må noten faktisk gerne sige noget om værkets udsagn (Dansk BiblioteksCenter, 1998, s. 17), hvad der må være det samme som den implicitte forfatters hensigt, men interessant nok nævnes denne mulighed kun i forbindelse med den karakteriserende note - ikke ved den handlingsrefererende. Dette mønster bekræftes af de undersøgte poster, hvad der indicerer, at valget af notetype i sig selv er en fortolkning af hensigten: Er noten handlingsrefererende, er det fordi værkets udsagn ikke fortolkes som særligt vigtigt, dvs. værket opfattes primært som værende af underholdende art, hvad der giver sig udslag i, at emotionelle kvaliteter som fx spænding fremhæves. Og omvendt: Er noten karakteriserende, er det et tegn på, at værket opfattes som seriøs litteratur, og jo mere der gøres ud af udsagnet, jo mere seriøst fremtræder værket. I sin empiriske undersøgelse af læseoplevelser konstaterer Balling (2009), at den enkelte læser på forskellige tidspunkter i sit liv kan foretrække forskellige læseoplevelser. På den anden side synes der overordnet at være en forskel på de læsere, som lægger særlig vægt på følelsesmæssige stimuli over for dem, som lægger særlig vægt på kognitive stimuli (Balling, 2009, s. 146). Denne distinktion genfindes i den indholdsbeskrivende note, hvor de to hovedvarianter tendentielt peger i hver sin retning den følelsesmæssige vs. den kognitive læseoplevelse og det bør formidlingen ikke overse. Omvendt behøver der ikke at være tale om en modsætning, men blot et forløb i tid: Først berøres man emotionelt, derefter er der plads til eftertanke. At skønlitteraturen i vidt omfang er konciperet med henblik på denne bevægelse hos læseren er en af dens centrale kvaliteter. 38

9 Abstraktion, syntese og alsidighed I indledningen til denne artikel blev det anført, at forskningen i litteraturformidling primært fokuserer på formidlingens former og læserne, og at store dele af den praktiske formidling ikke er baseret på teksten. I skarp opposition til denne tendens har Enghoff & Rafn (2007) anbefalet en direkte gengivelse af (dele af) teksten, hvorimod nærværende artikel har afprøvet en mellemvej ved at undersøge og diskutere DBC's bibliografiske poster værdi som hjælpemiddel til at repræsentere teksten. Undersøgelsen viste, at alle hovedfacetterne i Model 2 bliver reflekteret i nogle poster, men også at nogle facetter reflekteres langt oftere og/eller mere uddybende end andre, og enkelte underfacetter er helt fraværende. Ikke mindst i kraft af den beskrivende note, som er udeladt i mange andre bibliografiske systemer, har DBC's poster til skønlitteratur dog en ualmindelig høj facetteringsgrad, og i forhold til søgning er det en kvalitet i sig selv, da det generelt øger antallet af mulige indgange til værket. På den anden side skal det kraftigt pointeres, at facettering ikke i sig selv bør være et formål for andre formidlingsformer end lige netop den bibliografiske, da det får værket til at fremstå som en abstrakt størrelse. Adjektivet abstrakt stammer fra latin, abstractus, som betyder at være ført bort fra noget (Den Danske Ordbog), typisk ud af tid og rum. Derfor kan abstrakt også betyde virkelighedsfjern. Nul er et abstrakt tal, fordi det ingen værdi har. Abstrakt kunst ligner ikke virkeligheden. Klassifikation og emneindeksering uddrager facetter af værket, dvs. fører dem bort fra noget. I en meget kontant forstand er værket hermed gået i stykker, det er blevet løsrevne fragmenter af noget, der er skabt som en helhed. Samme tendens kendetegner Model 2, da det netop er en facetmodel, hvorimod fragmenteringen i Model 1 nok er fremskreden, men dog ikke komplet, idet der er indlejret en relation i hvert enkelt motiv. Og for begge modeller gælder det naturligvis, at der kun er tale om delmål: I tekstanalysen bliver tekstens dele indledningsvis skilt ad, men derefter samles stumperne på en ny måde. Bibliografiske posters pendant til det sidste led i denne proces er den indholdsbeskrivende note. Hvor klassifikation og indeksering grundlæggende er abstrakte processer, er noten et forsøg på syntetisering af mange elementer, men da den sjældent består af mere end 30 ord og aldrig over 50, er det nødvendigvis i en afsnubbet form. Denne særlige udgave af abstraktion og syntese i DBC's poster er helt afgørende for vurderingen af deres værdi i forhold til tekstorienteret formidling, for lige så klart som det er, at de kan være nyttige, lige så klart er det, at elementer herfra sjældent kan stå alene. Ifølge Model 1 består skønlitteratur grundlæggende af subjektets forhold til noget, og noten kan godt udpege sådanne relationer i teksten, men almindeligvis vil det i høj grad være op til formidlerens viden og kreativitet at hægte delelementerne sammen og måske indarbejde yderligere nogle dimensioner med henblik på at give formidlingen et attraktivt udtryk. Noget andet er så, hvor mange fragmenter, der reelt er mulighed for at sætte sammen, for naturligvis kan en book talk eller en anbefaling på Litteratursiden udtrykke langt flere relationer end en simpel overskrift til en udstilling i biblioteket eller titler i karrusellen på hjemmesiden. Under alle omstændigheder vil der dog som regel være inspiration at hente i DBC's poster, og ifald de forekommer mangelfulde, kan elementerne i de to litteraturmodeller med fordel overvejes, og det både i forhold til det enkelte værk og hensigten med formidlingen, for hvad er det egentlig, man vil formidle? Det er op til formidlerens kreativitet, og der er nok af muligheder, for skønlitteraturen vrimler med relationer, og det samme værk kan formidles på utallige måder. At udnytte de skønlitterære værkers kompleksitet til formidlingsmæssig alsidighed er en chance, som bibliotekerne ikke bør lade gå fra sig. Referencer Balling, G (2009). Litterær æstetisk oplevelse: læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange. København: Danmarks Biblioteksskole. Cuddon, JA (1998). The Penguin dictionary of literary terms and literary theory. London: Penguin. Dansk BiblioteksCenter (1998). Indeksering af skønlitteratur. Ballerup: Dansk BiblioteksCenter. 39

10 Den Danske Ordbog. Lokaliseret på www: Enghoff, C & Rafn, S (2007). Sæt litteratur på spil som litteratur: bibliotekarisk og litterær skønlitteraturformidling mellem tekst og læser. Dansk Biblioteksarbejde, 3 (3), Eriksson, R (2010). Klassifikation og indeksering af skønlitteratur: et teoretisk og historisk perspektiv. København: Danmarks Biblioteksskole. Grøn, R (2010). Oplevelsens rammer: Former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Aalborg: Danmarks Biblioteksskole. Gustavsson, B (2001). Vidensfilosofi. Århus: Klim. Høeberg Nielsen, M & Zoega, TH (1997). Undersøgelse af folkebibliotekslånernes skønlitterære præferencer samt foretrukne metoder til fremfinding af skønlitteratur. Biblioteksarbejde, 18 (50), Johansen, JD (2007). Litteratur og intersubjektivitet: Tegn, bevidsthed, litteratur. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Kulturministeriet (2005). Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed. Lokaliseret på WWW: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=11951 Lothe, J & Refsum, C, & Solberg, U (1998). Litteraturvitenskapelig leksikon. Oslo: Kunnskapsforlaget. Rasmussen, H (Ed.) (1999). Gads litteraturleksikon. København: Gad. Tveit, ÅK (2004). Innganger: om lesing og litteraturformidling. Bergen: Fagbokforlaget. Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet (2010). Folkebibliotekerne i videnssamfundet. Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i videnssamfundet. København: Styrelsen for Bibliotek og Medier. Van Riel, R (2004). Læserudvikling via bibliotekerne. Bogens verden, 86 (3), Winding, L (2007). Brugerne i DUS: en adfærdsbaseret brugerundersøgelse med fokus på folkebibliotekets samlede ressourcer. København: Danmarks Biblioteksskole. 40

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Ringkøbing-Skjern. Tovholder. "Læs igen"

Ringkøbing-Skjern. Tovholder. Læs igen Ringkøbing-Skjern "Læs igen" Her undersøges, hvorvidt konkurrenceelementet kan bidrage til at øge læsning og læselyst blandt en gruppe medarbejdere på to større produktionsvirksomheder. Medarbejderne på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

PROTEST. 8. januar 2015 Ref. nr Til: Odense Centralbibliotek Odense Banegård Center Østre Stationsvej Odense C

PROTEST. 8. januar 2015 Ref. nr Til: Odense Centralbibliotek Odense Banegård Center Østre Stationsvej Odense C PROTEST Mellem den 7. og 10. januar 2015 appellerede jeg til 136 1 biblioteker med breve efter følgende opskrift vedlagt en reklamefolder med Forlaget Genspejlings udgivelser, hvilket udover mine egne

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU

Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU Læselyst og litteraturformidling i daginstitutioner Af: Frederikke Winther, cand.mag. i retorik og ph.d.-stipendiat v/center for Børnelitteratur DPU/AU Skal børn have bøger? Og skal pædagoger være litteraturformidlere?

Læs mere

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Emneuge Gul Klåge Åge Denne emneuge sætter fokus på hvordan man lære på mange forskellige måder. Børnene prøver kræfter med forskellige værksteder i emneugen.

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur

Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur Kære forfatter/oversætter/illustrator Tak fordi du vil tage dig tid til at svare på denne undersøgelse. Alle besvarelser behandles anonymt, og vi

Læs mere

Skønlitteraturen i Danbib

Skønlitteraturen i Danbib Skønlitteraturen i Danbib Klassifikation, indeksering, noter Af Rune Eriksson Abstract Hovedformålet er at give et samlet overblik over skønlitteraturens repræsentationsformer, som disse fremtræder i Danbib.

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen)

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) ------------------------------------------------------------------------ BEK nr 411 af 31/05/1999 Bekendtgørelsen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer. Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION

SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION Sofokles' Antigone er på mange måder et polyfont værk, og dette er en omstændighed, der gør værket egnet som udgangspunkt for et forløb i AT-innovation. Tragediens polyfoni

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere