HVAD ER SPROG? Sprog er lyde. At beskæftige sig direkte med Sprog er det samme som at se en Rude i Stedet for at se igennem den.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD ER SPROG? Sprog er lyde. At beskæftige sig direkte med Sprog er det samme som at se en Rude i Stedet for at se igennem den."

Transkript

1 KAPITEL 1 HVAD ER SPROG? At beskæftige sig direkte med Sprog er det samme som at se en Rude i Stedet for at se igennem den. JOHS. V. JENSEN Et sprog er en rude at se igennem, et kommunikationsmiddel, et stykke værktøj. Og værktøj skal bruges, ikke betragtes. Når sproget alligevel kommer i fokus, er det ofte ydre ting der diskuteres. Nogle lægger vægt på at sproget er vort nationale kendemærke, andre at det er menneskeartens kendemærke: Sproget er den menneskelige evne der adskiller os fra dyrene. Enkelte har hævdet at det er et middel til at skjule vore følelser. Utroligt nok er der endog dem der synes at mene, at sprog er et spørgsmål om at kunne stave ordentligt. Uanset hvad man lægger vægt på, så er sproget i sig selv et meget kompliceret fænomen. Et stykke værktøj, ja, eller måske snarere en hel værktøjskasse. Et middel som vi bruger ganske ubesværet, til at udtrykke vore følelser og tanker, og til at kommunikere med andre. For at søge at skabe en oversigt over hvordan det system ser ud, kan vi indledningsvis prøve med en omformulering af spørgsmålet: Hvad er det vi kan, når vi kan et sprog? Sprog er lyde Hvis vi hører nogen der siger Knat selten eller Lik møsen, kan vi straks afgøre at det ikke er dansk, for de ord findes ikke. På den anden side er de jo heller ikke helt umulige, og hvis vi hørte dem i en telefon hvor der var lidt støj på linjen, ville vi nok sige hvabehar? og ikke fx I beg your pardon? eller Wie bitte? for engelsk eller tysk er det vel i hvert fald ikke.

2 12 UNIVERS SPROGET Sagen er at Knat selten og Lik møsen egentlig er udmærkede danske sammensætninger af lyde, på samme måde som fx Knyt sylten eller Luk måsen. De er bare tilfældigvis ikke i brug som danske ord. At de på en vis måde er danske alligevel, kan vi især se hvis vi sammenligner med Nkat lseten eller Lki msøen de kunne ikke på nogen måde være danske. På samme måde ville en englænder eller en tysker genkende fx hoy shuckit eller dunz trichtbur som udmærkede henholdsvis engelske eller tyske lydsammensætninger, selv om de ikke er helt så nemme at forstå som fx how shocking ( hvor chokerende ) eller ganz furchtbar ( helt forfærdeligt ). Med andre ord: Kendskab til et sprog, i vores tilfælde dansk, betyder (blandt andet) kendskab til det danske lydsystem: hvilke lyde vi kan bruge, og hvordan vi kan kombinere dem. Det har fx betydning når man skal markedsføre nye produkter og finde nye navne til dem. Aspirin og fyloksol er brugbare produktnavne, psasridr og ftyzjakn er mindre heldige. Navne som Omo og Lada kan uden videre bruges, selv om de er nye i dansk, mens Peugeot og Xsara kun kan akcepteres fordi vi er vant til fremmede produktnavne og så udtaler vi dem bare på dansk-fransk /pøsjó/ og /sará/. Eller også lader vi være med at udtale dem. Når man køber bil, er det jo ikke for at snakke med den. Men vi skal kende mere til sproget end lydene. Sprog er grammatik Med vores viden om det danske lydsystem kan vi vel så akceptere en sekvens som Han groden om risbareste paltiserer vodeler sine ikke sandt? Det er udmærket dansk men altså kun på det lydlige niveau. Og dog. Faktisk er det jo ikke kun lydene der er danske. Selv om ordene er mærkelige, så kan vi vel godt genkende ORDFORMERNE. Hvis vi hos mekanikeren fik at vide at vi ikke skulle blive nervøse hvis groden paltiserer en smule i starten, det er bare vodelerne der er lidt risbare, så kunne vi måske i et forsøg på ikke at røbe vores uforstand finde på at spørge om groden bliver ved med at paltisere, eller om vodelerne eventuelt skal udskiftes med nogle der ikke er helt så risbare. Hvis vi trækker lidt på vores kendskab til de nærmeste fremmedsprog, kan vi endda forstille os at paltiserer hedder paltisizes på

3 HVAD ER SPROG? 13 engelsk og paltisiert på tysk. Paltisere er jo ret klart et fremmedord, og fremmedord er nemt genkendelige fra sprog til sprog. Vi kan altså sagtens bruge ord vi ikke kender, hvis vi bare kan se hvad det er for former: En grod og vodeler er navneord i henholdsvis ental og flertal, paltiserer er et udsagnsord i nutid, og risbareste er helt klart et tillægsord. Desuden er der jo nogle let genkendelige GRAMMATISKE SMÅORD (han, om, sine). Det der stadig mangler i Han groden om risbareste paltiserer vodeler sine, er SÆTNINGSBYGNINGEN. Hvis vi i stedet siger Han paltiserer sine risbareste vodeler om groden, har vi en fin dansk sætning danske lyde, danske ordformer og småord og sætningsbygning. Den er dansk på det lydlige og det grammatiske niveau. Men ordforrådet er stadig udansk. Sprog er ord Altså må vi indsætte nogle ord der er rigtig danske så skulle sagen vel være i orden: Han politiserer sine sejlbareste sandaler om munden. Her har vi en sætning der er dansk på det lydlige og det grammatiske niveau, og som desuden består af lutter gode danske ord, som kan findes i enhver dansk ordbog. Men som dansk sprogbruger kan man nok høre at der alligevel er noget galt. Det er denne sprogkundskab på forskellige niveauer der udnyttes til SORT TALE, som i sketchen hvor komikeren kommer ind i en isenkramforretning og siger Jeg vil gerne høre om I har nogle sensakkarater. Selvom det sidste ord kun er dansk på det lydlige og grammatiske niveau, så er sætningen dansk nok til at den stakkels ekspedient (i hvert fald i sketchen) må forsøge at finde ud af hvad det er kunden gerne vil have. Det rimelige svar på kundens forespørgsel er naturligvis Knat selten! Sætningen Han politiserer sine sejlbareste sandaler om munden er for urimelig selv til sort tale. Det skyldes at ordene er genkendelige nok til at vi ved hvad de betyder, men betydningen skal også være samstemmende i sætningen. Man kan ikke politisere sandaler, ikke engang sejlbare sandaler, og slet ikke om munden. Sprog er betydning Altså må vi prøve at indsætte ord der giver en fornuftig betydningsmæssig sammenhæng: Han polerer sine kostbareste juveler om

4 14 UNIVERS SPROGET morgenen. Så er der ikke længere tvivl sætningen er dansk og kan bruges af enhver dansk sprogbruger. Der er bare et enkelt lille problem: Hvad i alverden skal man bruge sådan en sætning til? Ministeren har ikke sat sig ind i sagen, han polerer sine kostbareste juveler om morgenen.??? Vores nu udmærkede danske sætning er af den slags som man (i hvert fald tidligere) kunne finde i en parlør eller i sprogundervisning. Som fx også Er det en hellebard han står med? eller Min tantes fyldepen er i haven. Udmærkede sætninger hvis man blot skal lære grammatik og ordforråd. Det er blot næsten umuligt at finde en situation hvor man kan sige dem, og samtidig mene noget med dem. Sprog er mening Sprog er lyd, sprog er grammatik, sprog er ord, og sprog er betydning. Men det er ikke noget værd, hvis ikke det giver mening i en sammenhæng. Den eneste sammenhæng jeg kan forestille mig, hvor min omhyggeligt formede sætning måske kunne give mening, er i en samtale mellem nogle juveltyve: Han polerer sine kostbareste juveler om morgenen. Så er boksen altså åben, og så slår vi til. Andre kan sikkert forestille sig andre sammenhænge. Nu vil min opmærksomme læser måske indvende at dette ikke er et sprogligt fænomen, slet ikke specielt dansk. For at få mening i ovenstående, skal man vide noget om verden, ikke om et specielt sprog. Og det er rigtigt. Men der er ikke des mindre mange formuleringer som er sprogspecifikke, dvs de giver ikke mening hvis de oversættes direkte. Fx kan man på engelsk sige Why don t you come and see me? Som dansker kan man let tro at meningen med den sætning er en bebrejdelse ( Hvorfor kommer Du ikke og besøger mig? ). Men på engelsk er det en invitation; og det rigtige svar er ikke fx Fordi Du ikke har inviteret mig!, men derimod Det vil jeg da gerne! Eller på engelsk I would like to! ( jeg ville lide at ). Pointen er at meningen ikke altid er lige let at fange, ud fra den bogstavelige betydning som det sproglige udtryk stiller til rådighed. Man må også kende noget til den måde sproget bruges på, og til hvordan man fortolker ordene i særlige sammenhænge. Med andre ord, betydning er ikke det samme som mening. Et godt eksempel på dette er sætningen Er Du her? som man ofte siger når man får øje på en man kender. Men denne ytring må, hvis

5 HVAD ER SPROG? 15 betydningen tages for pålydende, i næsten enhver situation betragtes som ret overflødig, og kunne besvares med et Ja det kan Du vel se! Og det er naturligvis ikke meningen. Hvad sprog ikke er Sprog er fx ikke retstavning. Skriften er et uhyre nyttigt hjælpemiddel til kommunikation, og dens betydning for vores teknologiske civilisation kan næppe overdrives. Men skriften er kun ca 5000 år gammel (se også kapitel 3), sproget som vi kender det er formentlig mellem og år. Af klodens ca 6000 sprog er det kun et lille mindretal der har et skriftsprog. Og sproget tilegner børn sig af sig selv, skriften kommer oveni og kræver undervisning. Og selv om det naturligvis er praktisk at vi staver nogenlunde ens, så er standardiseringen ikke mere end ca 500 år gammel. Den blev indført sammen med bogtrykkerkunsten. Før den tid og en lang tid efter tog man det ikke så nøje, bare det kunne læses. Det var i sig selv en stor ting. Retstavning er bare et lille bitte hjørne af vores sproglige kunnen. Og stavefejlene påvirker som regel mindre end 5% af ordforrådet. Sprogrigtighed Dansk Sprognævn rådgiver (bl.a. i Retskrivningsordbogen) om hvad der er godt dansk. Det gør de ved at registrere hvad gode sprogbrugere gør. Jeg må indrømme at jeg ikke i alle tilfælde følger deres råd. Fx skriver jeg Du og Dig med stort det er i overensstemmelse med almindelig praksis for tiltaleformer som De, Dem, og I (men af forskellige grunde ikke jer), og i ældre sprog Eder. Desuden skriver jeg sukces og akceptere c udtales på to forskellige måder (som k eller s) på dansk, men at have de to ved siden af hinanden forekommer mig uheldigt. Jeg følger stort set principperne for enhedskommatering som de er udstukket af Dansk Sprognævn, men afviger på nogle punkter hvor jeg mener at en anden kommatering letter læsningen. Endelig sætter jeg ikke punktum efter småforkortelser som dvs, osv og evt det kan undertiden forstyrre tydeligheden at et punktum ikke er et punktum. Jeg håber min læser vil tilgive mig disse (u)vaner, såvel som de trykfejl eller stavefejl som utvivlsomt også er blevet tilbage.

6 16 UNIVERS SPROGET Sprog er heller ikke ordenes historie. Godt nok er det spændende at udforske ordenes baggrund, men deres oprindelige betydning er ikke mere virkelig end den nuværende. Faktisk mindre. Når ordet brev kan føres tilbage til latin brevis ( kort ), så betyder det ikke at det er forbudt at skrive et langt brev. Når hysterisk oprindelig betyder livmoderpåvirket (af græsk hystéra livmoder ), så betyder det ikke at kun kvinder kan blive hysteriske. Det afgørende er den almindeligt akcepterede brug i dagens sprogsamfund. Det samme gælder sprogets historie. Det er interessant at opdage at de nordiske sprog har en fælles rod, og at de går tilbage til en fælles germansk forfader, sammen med engelsk, tysk og hollandsk. Og vi kan endda føre de germanske tilbage til en såkaldt indoeuropæisk rod, som er grundsproget bag de fleste europæiske sprog (fx også de romanske og slaviske). Mere om det i kapitel 10. Men sproget er nutid. Dets fortid er interessant, men kun som baggrund for sproget i dag, ikke som rettesnor for det moderne sprog eller for sprogstudiet. Sprog er faktisk heller ikke det samme som kommunikation. Selvfølgelig er det meningen der er meningen med det hele. Men mening kan vi også skabe på andre måder end ved hjælp af sprog. Fx kan vi byde på en kop kaffe ved at slå ud med hånden mod en stol og løfte kaffekanden indbydende. Man kan sige meget uden at sige noget. Når vi kommunikerer, er det vigtigt at vi bliver forstået. Hvis vi får vores budskab igennem, er det mindre vigtigt præcis hvordan. Men sproget er et system til at kommunikere med, det mest udviklede og indviklede vi har. Gestus og mimik er udmærkede, men en længere udredning eller diskussion kræver noget mere aviserne ville nok blive lidt besynderlige hvis de skulle kommunikere ved hjælp af billeder af håndbevægelser og løftede øjenbryn. Enkle budskaber kan klares med et billede fx et billede af Dansk Folkeparti der sænker bommen ved Kruså men lidt mere subtile budskaber må fremstilles sprogligt. I en længere udredning af hvad sprog er, må vi altså se nærmere på hvordan det er opbygget, dvs på sprogets struktur og det system der dannes af lyd, ord, grammatik og betydning i fællesskab. Samtidig vil vi holde os for øje at sproget ikke kun er struktur, men også et middel til at skabe mening. Det betyder at vi må forsøge at

7 HVAD ER SPROG? 17 forklare hvorfor strukturen er som den er det ville være et underligt redskab der ikke var udformet i overensstemmelse med den brug der skal gøres af det. Den ide der ligger bagved, er at det indviklede ved sproget ikke er der for at drille udlændinge, eller for at give arbejde til sprogforskere, men for at gøre sproget udtryksfuldt nok til at videregive fine meningsnuancer. Det er meningen der driver værket. Sprog er et mirakel Hermed mener jeg ikke det er overnaturligt sprog er en overordentlig naturlig foreteelse. Det mirakuløse ved sproget er at det er så kompliceret som det er, og at vi alligevel bruger det så ubesværet som vi gør. Sproget er så naturlig en del af vores verden at vi kan fristes til at betragte det som om det har sit eget liv. Nogle sprogforskere mener faktisk at sproget er en særlig mekanisme, et selvstændigt organ i vores hjerne: et resultat af genetiske mutationer i vores fjerne fortid (herom mere i kapitel 11 om sprogvidenskab). Og det er klart at vores hjernes kompleksitet er en forudsætning for sproget. Jeg vil hellere holde fast ved at det er et værktøj, et redskab, et middel. Det der kan få mig til at se sproget som en levende mekanisme, er at det føjer sig så fint omkring vores kommunikative behov at sproget sørger for at der er lige netop den formulering til rådighed som jeg skal bruge til at udtrykke en bestemt nuance. Det kan da ske at man mangler ord, men det er undtagelsen. Målløs ( mål-løs ) er noget man bliver i den helt specielle situation. Men det er naturligvis en illusion at opfatte sproget som en selvstændig mekanisme der føjer sig og sørger for. Og der er heller ikke nogen designer bagved, ikke engang den natur der er ophavsmand (m/k) til så mange fine biologiske foreteelser, som kattenes kløer, fuglenes vinger eller menneskenes hænder. Sproget har biologiske, neurologiske forudsætninger, men det er et socialt fænomen. Sproget har udviklet sig til det det er, fordi sprogbrugerne har udviklet det. Det er os der har designet det, føjet det og sørget for at det kan dække vores behov. Problemet er blot at det er svært at bestemme hvem os er. Det er jo ikke mig jeg har tilegnet mig et sprog der allerede var der. Og det gælder alle mine forfædre lige så langt tilbage som jeg kan se. Sprogets udvikling er en del af menneskeartens udvikling, og den første begyndelse og de mange fine

8 18 UNIVERS SPROGET detaljer ligger så langt tilbage at vi kun kan gætte om dem. Jeg vil give mit gæt i kapitel 10 om historien bagved. Hvordan beskriver man et mirakel? Selv om vi kan splitte sproget op i forskellige dele, som jeg har gjort ovenfor, så er sproget en helhed. Når vi bruger det, mestrer vi det hele på én gang. Men for at søge at forstå sproget i al dets kompleksitet, er vi nødt til at se på det stykkevis, fra forskellige vinkler, på forskellige niveauer. Jeg vil forsøge at fastholde det mirakuløse, selv når detaljen kræver en jordnær forklaring. Den første vinkel er den lydlige det svarer til det man i computerteknologi kalder brugergrænsefladen. Det er først og fremmest gennem lydene vi når hinanden, det er gennem lydene vi forstår meningen der ligger bag, og det er gennem lydene vi har adgang til de øvrige sproglige niveauer. Skal man tilegne sig et nyt sprog som baby eller som ældre kommer man ikke uden om lydene. Om dem handler kapitel 2. Men også skriften udgør et spændende kapitel, og selv om den er yngre og sekundær i forhold til talen, så er den jo ligeledes en grænseflade. Ikke mindst skriftens historie finder jeg er et fascinerende emne. Den behandles i kapitel 3. I kapitel 4 skal vi så se på ordforrådet. Der er dem der mener at ordene er sprogets centrale del, og at man kan lære sig et nyt sprog blot man har en god ordbog. Men det er ikke den måde det lille barn bruger: Barnet tilegner sig et ordforråd ved at høre ord brugt i meningsfulde sammenhænge. Og det gælder ikke kun barnet sprogsamfundet danner (eller låner) nye ord til nye sammenhænge. Ordforrådet er en føjelig mekanisme, der har midler til at forny sig. Ord for ord En udlænding der havde opholdt sig en kort tid i Danmark, ville sende sin vært en hilsen i form af en grammofonplade. For at sikre sig at postvæsnet behandlede forsendelsen ordentligt, skrev han udenpå: Håndtag med bekymring. Han havde i ordbogen fundet at det måtte være godt dansk for Handle with care. Ord er ikke helt ligetil. Det er noget vi tror fordi vi ikke kan huske hvor svært det var at lære dem.

9 HVAD ER SPROG? 19 Det begynder at vise sig, både i redegørelsen for lydene og for ordene, at de dele sproget består af, udgør en STRUKTUR. Det lyder ret abstrakt, men det er egentlig meget simpelt. Hvis man skal bygge et hus, skal man have beton, mursten, mørtel, bjælker, lægter, søm, skruer og meget andet. Men når materialet ligger i stakke på byggepladsen, kan man ikke bo i det. Det skal først bygges struktureres. Betonen skal blandes og støbes til fundament, murstenene skal samles med mørtel (ikke med skruer), bjælker og lægter skal samles til en tagkonstruktion (ikke med mørtel), osv huset består af flere del-strukturer. Ordet struktur (af latin) betyder faktisk bygning, og det er almindeligt at tale om sprogbygningen som en samlende betegnelse for de forskellige strukturer sproget består af (lyde, ord, sætninger, osv). Sproget er en struktur, der består af delstrukturer. Det viser sig endnu tydeligere i de følgende kapitler. Kapitel 5 handler om sætningen, der er sprogets middel til at udtrykke de udsagn som størstedelen af vores tale består af. Sætningen er ikke blot en stak ord, men en nøje sammensat struktur hvis dele føjer sig i et mønster der er lige så vigtigt for betydningen som ordene selv. Der er stor forskel på at sige Det var det! og Var det det? Kapitel 6 handler om de benævnelser som vi nødvendigvis må have på plads, før vi kan sige noget fornuftigt. Og igen viser det sig at navne og benævnelser ikke er simple størrelser, men strukturelle mønstre hvis form har betydning for hvordan talen bliver meningsfuld og sammenhængende. Selv om udtryk som Ham der og Jensen og Den unge mand med de brune krøller godt kan bruges til at henvise til den samme person, så er det ikke ligegyldigt hvilket af dem man bruger. Også tekster (kapitel 7) og samtale (kapitel 8) danner mønstre. Som sprogbrugere ved vi hvordan sætninger kan kædes sammen til tekster, og hvordan tekster kan eller skal forstås. Den sammenkædning er ikke så regelbundet som sammenføjningen af ord til sætninger, men den er heller ikke fri. Og heller ikke ytringerne i en samtale er selvstændige, selv om samtalens deltagere er selvstændige individer, der hver især bestemmer hvad de vil sige. Valget er ikke ganske frit, men foretages normalt inden for bestemte grænser, der sættes af samtalens struktur, såvel som af sprogbrugernes mening.

10 20 UNIVERS SPROGET Kapitel 9 handler om mening og betydning. Betydningen hører egentlig med alle steder, for der er intet i sproget der ikke bidrager til at skabe betydning. Til gengæld er det ikke nok at skabe betydning brugen af sproget må også give mening. Det vil måske overraske nogle at betydning og mening er to forskellige ting; men forholdet mellem disse to er langtfra simpelt. Ordene danner et netværk, hvor de hver især får deres betydning i kraft af deres plads i netværket. Ordenes forbindelser til hinanden er vigtigere for betydningen end ordene taget hver for sig det er derfor ord læres i sammenhæng, ikke fra en ordbog. Og meningen kan somme tider vise sig at have et overraskende forhold til betydningen. De følgende tre kapitler sætter sproget ind i en større sammenhæng. For det første den historiske sammenhæng (kapitel 10). Ved sammenligning af en lang række sprog kunne 1800-tallets sprogvidenskab vise at de var historisk beslægtede at de hang sammen i en indoeuropæisk sprogfamilie. Samtidig fandt man nogle principper for sproglig forandring. I 1900-tallets sprogvidenskab (kapitel 11) skiftede fokus fra sammenligning og historie til selve sprogbygningen: Hvordan fungerer sprogets elementer sammen, og hvordan kan vi forklare de forskellige del-strukturer der indgår. I hvor høj grad er de bestemt af hjernens struktur, og i hvor høj grad er sprogets form bestemt af sprogets kommunikative funktion. I 1900-tallet kommer sproglig form og funktion i højsædet. Men samtidig må sproget så ses i sin sammenhæng med samfundet (kapitel 12), og også sprogvidenskaben må finde sin plads den er ikke blot opsamling af teoretisk viden, men også en anvendt videnskab, der har betydning for uddannelse, internationalisering, menneskeforståelse og informationsteknologi. Til sidst (i kapitel 13: en epilog) vil jeg se på en række forskellige typer af sprogbrug som måske kan kaste lys over sprogets mangfoldighed. Det drejer sig om sprogbrug der udtrykker holdninger, mere eller mindre indirekte. Det er en lidt anden vinkel end resten af bogen, men jeg finder det er en naturlig opfølgning af det jeg betragter som den røde tråd: min opfattelse af sproget som et fornemt redskab til at videregive ikke alene tanker, men også til at udtrykke og skabe følelser og holdninger. Sprogets magi.

Sproget. Hverdagens mirakel

Sproget. Hverdagens mirakel Sproget Hverdagens mirakel Bogen tilegnes mindet om min far, Wagner Arndt, der først gjorde mig bevidst om sprogets finurligheder. Sproget Hverdagens mirakel Af Hans Arndt unıvers Sproget Hverdagens mirakel

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Kapitel 1 HVAD ER SPROG?

Kapitel 1 HVAD ER SPROG? Kapitel 1 HVAD ER SPROG? Indhold: 1 Sprog er mange ting 2 Sproget som system 3 Sprog og situation 4 Sprogets nationale og kulturelle indhold 5 Sprogholdninger 1 Sprog er mange ting Ove Sprogø sagde engang

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Wir Kinder vom Bahnhof Zoo Christiane F Et undervisningsforløb til temaet Familie i udskolingen

Wir Kinder vom Bahnhof Zoo Christiane F Et undervisningsforløb til temaet Familie i udskolingen Wir Kinder vom Bahnhof Zoo Christiane F Et undervisningsforløb til temaet Familie i udskolingen Jeg har anvendt uddrag fra Wir Kinder vom Bahnhof Zoo Christiane F. i forbindelse med temaet Familie. Jeg

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

5 gode råd om storytelling & branding. wort.dk / Lasse Juhl Nielsen

5 gode råd om storytelling & branding. wort.dk / Lasse Juhl Nielsen 5 gode råd om storytelling & branding wort.dk / Lasse Juhl Nielsen wort.dk / Lasse Juhl Nielsen 5 gode råd om storytelling & branding Jeg er humanist cand. mag. i litteraturhistorie, og på mange måder

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn C Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Årsplan tysk 8.klasse

Årsplan tysk 8.klasse Årsplan tysk 8.klasse Årsplan 1. forløb Samtale (1. fase efter 9. kl.) kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner har viden om relationsbundne udtryk Sprogligt fokus (3. fase efter

Læs mere

Der Sprung 2, Kapitel 1

Der Sprung 2, Kapitel 1 Der Sprung 2, Kapitel 1 Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner. enkle kommunikationsstrategier. Eleven kan ved hjælp af spørgsmålene og præsentationsteksterne indgå i dialoger med hinanden.

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

D E S I G N M A N U A L

D E S I G N M A N U A L D E S I G N M A N U A L 2 0 1 2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt

Læs mere

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn B Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. 1 Jeg kan forstå hovedindholdet af talt tysk om personbeskrivelser.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. 1 Jeg kan forstå hovedindholdet af talt tysk om personbeskrivelser. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Lytning (Fase 2) Eleven kan forstå enkle budskaber om nære emner / Eleven har viden om forhold mellem mimik, gestik og indhold i situationer.

Læs mere

Fagformål for faget tysk

Fagformål for faget tysk Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget

Læs mere

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

forstå et enkelt talt engelsk anvendt i forbindelse med nære emner som familie og dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider

forstå et enkelt talt engelsk anvendt i forbindelse med nære emner som familie og dagligdag, skole, fritid, ferie og højtider Årsplan 4. klasse Engelsk Trine Persson Trinmål efter 4. klassetrin Kommunikative færdigheder: Skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Der Sprung! 1 Neue Ausgabe, 6. Klasse Kapitel 1 Neu in der Klasse

Der Sprung! 1 Neue Ausgabe, 6. Klasse Kapitel 1 Neu in der Klasse Kapitel 1 Neu in der Klasse Samtale (f 2) Eleven kan stille og besvare enkle spørgsmål om nære emner. relevante spørgeord og svarstrategier. Fokus- læringsmål Samtale Eleverne kan fortælle om sig selv

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Fordeling af karakterer

Fordeling af karakterer Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog D skriftlig fremstilling Maj termin 2015 Der er indgivet beretning af 26 beskikkede censorer på grundlag af 606 besvarelser Besvarelserne fordeler

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski. af Karin Erbo Jensen

Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski. af Karin Erbo Jensen Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Fransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 Færdigheds- og vidensmål (efter 7. klassetrin)

Fransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 Færdigheds- og vidensmål (efter 7. klassetrin) Fransk 2. fremmedsprog Kapitel 1 kommunikere mundtligt om i et meget 1. genkende særlige e i ord 2. skelne mellem ord og faste s udtale stille om for præsentationsformer efterligne i faste mellem e og

Læs mere