Hvad er faglig læsning i matematik? (2)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er faglig læsning i matematik? (2)"

Transkript

1 Hvad er faglig læsning i matematik? (2) Denne artikel om faglig læsning skal ses og læses i forlængelse af min artikel i det tidligere nummer af Matematik. Her beskriver jeg to interessenter som udtaler sig om emnet - den læsepædagogiske/lingvistiske som vedrører læseprocessen og den fagdidaktiske som vedrører tilegnelsen af viden i matematik. Jeg slår til lyd for at der er brug for mere dialog mellem disse to interessenter, så der skabes en bedre vidensbro mellem ønsket om at forøge læring i såvel læsning som læring i matematikfaget. Det kræver, at man kender hinanden og forstår hinanden. Strømmen af læremidler, undervisningsforløb og kurser som skal igangsætte den faglige læsning i matematik synes dog overrepræsenteret af generelle læsepædagogiske forskrifter, som ikke godt nok er i fase med, hvad matematikundervisning er. Jeg har forsøgt at stå på den anden side af broen for om muligt ud fra fagdidaktiske overvejelser at finde de læringsmæssige merværdier. Lidt firkantet kan man sige, at da faget i sin grundsubstans består af abstrakte begreber er det vigtigt, at eleverne bruger meget tid på at erfare sig til disse begrebers indhold og spændvidde ved at løse varierede typer af matematikopgaver. Man har meget svært ved at læse sig til et arealbegreb - man skal erfare sig til det. Dewey (ham med learning by doing ) skrev tilbage i 1926 om vigtigheden af at læring opnås ved, at eleverne danner deres egne erfaringer - i modsætning til boglig lærdom og andre former for andenhåndsviden. Det betyder, at den tekst eleverne møder i matematik typisk er øvelser og opgaver. De fagtekster, som toner frem som eksempler fra den anden side af broen, har ofte en anden karakter. Det er informerende, forklarende, berettende, instruerende og argumenterende fagtekster. Problemet er, at de forekommer i beskeden grad i læremidler i matematik, og når de er der, fremstår de ofte som halvfabrikata. De berettende tekster (tekstopgaver) er ofte et oplæg til en eller anden kontekst som eleverne skal regne i. Beretningen igangsættes men er ikke gjort færdig - det bliver således eleverne selv som skaber beretningen. De informerende og forklarende tekster smelter ofte sammen til meget korte leksikalske tekster, som mest er tænkt som ordknap opslagsviden fx faktabokse - til forskel fra fx en biologibog, hvor man gennemgår vandets kredsløb. De instruerende tekster er der blevet færre og færre af grundet nyere læringsmæssige metoder, hvor man ønsker, at eleverne selv eksperimenterer med egne problemløsningsmetoder. Ses dog i visse værkstedsmiljøer, hvor man producerer noget som kunne generalisere matematisk indsigt. De argumenterende tekster er næsten ikke-eksisterende. Man kan måske undre sig lidt her idet argumenter og ræsonnementer/bevisførelse kunne gå i spænd sammen. Problemet er nok, at det at beskrive matematiske beviser kan være komplicerede sager i folkeskoleregi. Sådanne tekster optræder derfor først meget sent i skoleforløber og senere i gymnasiale ungdomsuddannelser Artikel 2 matematikbladet 2011 af Bent Lindhardt Side 1

2 Altså læremidler i matematik er ofte opgavebøger til forskel for mange andre fag, hvor der både er opgavebøger og grundbøger med traditionelle fagtekster. Et dilemma, som ikke tilstrækkeligt fremgår af de forskrifter om faglig læsning, man ser fra danskfolkenes side. Skematitis Noget af det man ser præsenteret i læremidler og ved kurser, når opgaveløsning indgår som faglig læsning er metoder som procesnotater, at regne efter skema el. lign. Det er forretningsgange til eleverne, hvor man forfølger en procedure for at få hjælp til at regne tekstopgaver. Der er mange varianter på markedet - har blot fundet dette på en hjemmeside, hvor man vil hjælpe matematiklæreren med faglig læsning. Udgangspunktet er følgende tekstopgave: Spørgsmål 1 Hvad ved jeg? 2 Tegn 3 Hvad gør jeg? 4 Udregn 5 Svar med tekst 6 Palle, Polle og Ruth går ned til Blockbuster for at leje nogle ordentlig seje film og købe en masse slik og sodavand. Palle lejer 8 film til 25 kr. stykket. Polle køber 5 stk. 1,5 liters colaer til 23 kr. stykket, og Ruth køber 6 poser chips til 14 kr. stykket. Hvor mange penge bruger de i alt? Rubrik 1 og 2 skal formodentlig bruges til, at eleverne skal fokusere på, hvad de har læst og spalte informationerne op i mindre mere overskuelige dele. Forståeligt at tvinge eleven til at se tekstens elementer, men langt fra sikkert at de har erkendt problemstillingen - altså relationerne mellem de enkelte elementer. Rubrik 3 - tegneopgaven - er formodentlig et forsøg på at igangsætte en billeddannelse af problemstillingen - måske problematisk hvis tegning er en barriere for barnet. Der er forskel på det man ser for sig, og det man kan tegne. Man kan måske overbevise eleverne om at primitive skitser er fuldt acceptable men det rykker ikke ved elevens oplevede vanskelighed, som kan forrykke problemstillingen fra selve opgaven. Rubrik 4 er et kendt ønske om at skrive mellemregninger - at udtrykke processen med matematiske symboler og/eller tekst. Det er ikke umiddelbart en hjælp men et ekstra stykke arbejde at skulle formulere dette - men et fornuftigt stykke arbejde til højnelse af forståelsen af hvad der er sket. Rubrik 5 og 6 er formodentlig et forsøg på at skelne mellem en algoritme og et tolket svar. Hvis man har opøvet hovedregning og personlige algoritmer er rubrik 5 formodentlig overflødig - for slet ikke at tale om, hvad de skal gøre, hvis de bruger lommeregner. Artikel 2 matematikbladet 2011 af Bent Lindhardt Side 2

3 Jeg skal skyndsomt sige, at det ikke er for at nedgøre dette specifikke procesnotat, men for at problematisere procesnotater i al almindelighed. Jeg tror der er nogle muligheder, men også nogle farer som lurer. Mulighederne er det procesnotaterne er til for - at give et støttende stillads til ikke mindst de svage elever så de kan overskue og styre sig igennem løsningen af en såkaldt tekstopgave. Faren er at flere af de skemaer jeg har set er for systematiske. Med det mener jeg, at de kan blive en spændetrøje i stedet for en hjælpeforanstaltning. I en bog af svenskeren Ann Ahlberg (1994) som bygger på hendes afhandling At møde matematiske problemer - en belysning af børns lærende beskriver hun forskningsresultater som omtaler effekten af at skematisere en matematisk problemløsningsadfærd heriblandt forskning af Resnick (1988). Her fik man eleverne til at arbejde efter ledetråde for at blive bevidste om deres opgaveløsning i matematik. Eleverne havde spørgsmålskort som Hvorfor skal vi gøre sådan?, Hvad betyder tallene? osv. - på mange måder identisk med procesnotatspørgsmål. Efter 13 lektioner måtte det konstateres, at det ikke havde særlig effekt på elevernes generelle problemløsningsfærdighed. Der er selvfølgelig flere tolkninger fx at der er alt for lidt tid til at indøve en løsningsadfærd, som fungerer, men det kunne også være at al for formaliseret problemløsningssituation kan medføre at eleverne i stedet for at fordybe sig i problemet og forsøge at forstå det bliver afhængige af at følge den præsenterede strategi (Ahlbergs eget udsagn). Men hvad så - kan vi ikke give eleverne et støttende stillads i deres i opgaveløsning? Jo til en hvis grad, men vi skal passe på med at genindføre den rigtige måde at regne på, som vi har forladt ved læring i regnemetoder. - For det første er der forskel på at skulle løse en opgave ved at skulle udfylde skema og at have tankestrategier til at løse opgaverne med. Her kender mange fx Polyas (fra How to solve it ) principper: Forstå problemet, fremstil en plan til at løse det, udfør planen, se tilbage. Find selv uddybende beskrivelser på nettet fx Problemlosning.pdf - og der er mange andre end ham. Personligt tror jeg vi skal gøre det enkelt ved at tale om tre faser eleverne skal gennemføre: o Før-tanker hvor eleverne beskriver opgaven for hinanden og via gode iagttagelser og antagelser gætter sig frem til et umiddelbart svar. o Fordybelses-tanker hvor de forsøger at løse opgaven ved at indhente de relevante data og bearbejde dem efter egne strategiske overvejelser. o Efter-tanker, hvor de vurderer svarets rimelighed. - For det andet er en matematikopgave ikke bare en lukket tekstopgave. Der er mange forskellige typer af opgaver, som kræver forskellige typer af skemaer for at øge en kreativ og strategisk fornuftig problemløsningsadfærd. Det vil jeg vise noget om i det følgende Artikel 2 matematikbladet 2011 af Bent Lindhardt Side 3

4 En opgave er ikke bare en opgave Mange spørgsmål og opgaver i matematik lever ikke op til den type af tekstopgaver, som man forventer. En matematikopgave i dag er meget, meget mere nuanceret end de grøftegravningsopgaver som oftest toner frem som eksempler i omtale af faglig læsning i matematik. Her er en række forskellige eksempler: 1) Stil nogle opgaver til den emballage du har fået. 2) _ + _ = _ 3) Hvad koster det at male væggene i klasselokalet? 4) Klip en retvinklet trekant. 5) Hvorfor må man ikke dividere med nul? 6) Beskriv hvordan du trækker fra. 7) ??? Min påstand er - efter at have oplevet, løst og produceret mængder af matematikopgaver - at der findes otte opgavetyper, som har hver deres karaktertræk,karaktertræk, som fordrer forskellige typer af problemløsningsadfærd, og karaktertræk, som måske kunne blive til en diskussion om at faglig læsning i matematik har mere fokus på opgavegenre frem for tekstgenre. Se figur 1. Lukket Praktisk Åben Teoretisk Figur 1 Virkelig Matematik Man skal forestille sig, at terningen rummer alle matematikopgaver i Danmark. De er ikke tilfældigt fordelt, men er orienteret mod de otte hjørner i terningen. Hvert hjørne har sin egen magnetiske kraft som trækker i dem. Den røde pil viser en gradient som går fra gulv til loft i terningen. Gulvniveau svarer til de åbne opgaver og loftniveau svarer til de lukkede opgaver. Som en yderligere bemærkning skal nævnes, at graden af åbenhed kan analyseres ud fra, hvor vidt spørgsmålet er åben, metoden er åben eller svaret er åben. Den grønne pil svarer til en gradient som er orienteret højre - venstre. Yderste højre svarer til rent matematiske opgaver mens det yderste venstre svarer til rent virkelighedsnære opgaver. Artikel 2 matematikbladet 2011 af Bent Lindhardt Side 4

5 Den blå pil svarer til en gradient som er orienteret ind og ud af papiret. Længst fremme er de opgaver som udelukkende er af teoretisk karakter mens de opgaver der er rent praktiske er længst tilbage. Vi har således otte opgavetyper, som kan karakteriseres ved tre størrelser fx åben - virkelighedsnær og teoretisk. En sådan opgave kunne være Hvor meget tandpasta blev der brugt i morges i Danmark? Den er åben idet såvel metode og svar er meget åbent og at spørgsmålet kræver en række delspørgsmål for at kunne bearbejdes matematisk. Den er virkelighedsnær, fordi den tager udgangspunkt i spørgsmål knyttet til en genkendelig hverdag og kontekst. Den er teoretisk, fordi man vælger at løse opgaven ved brug af fornuftige antagelser og overslag. Prøv selv de andre hjørner og forsøg at finde karakteristiske opgaver. Altså, min tanke er at hver af de otte fremtrædelsesformer af en matematisk opgave kræver hver sin tilgang. Der er forskel på en enkel opgave som og så en opgave som Hvor meget tandpasta blev der brugt i morges i Danmark?. Der er forskel i forventet arbejdstid, der forskel i metoder, der er forskel i kompleksitet, der er forskel i præsentation af løsning osv. Jeg kender ikke endnu konsekvensen af ovenstående overvejelser men inviterer til en diskussion om det. De autentiske tekster Skal man forsøge at kompensere for de manglende fagtekster i læremidlerne, kan man i højere grad inddrage autentiske tekster, der kan forene såvel læring i faget som læsning i faget. Autentiske tekster er hverdagstekster, som har aktualiteten i sig. De skal bruges til noget - de har en funktion som ikke har læring for øje, men kan inddrages for at vise faget matematik som et godt beskrivelsesmiddel - at matematik kan bruges til noget. Fra forskningen understreges det at særligt de svage elever udskiller sig ved at have svært ved at indhente information, bearbejde information og huske information - og forskere foreslår støttende foranstaltninger til hjælp i matematik. Det er derudover et velkendt fænomen, at eleverne ofte forvirres, hvis der er informationer, som står andre steder end i selve opgaven, og forvirringen forøges yderligere, hvis der skal udvælges relevant information og dermed fravælges data som ikke skal bruges. Dette, i sammenhæng med at eleverne bør kunne håndtere matematikholdige fagtekster fra hverdagen, er baggrunden for min anbefaling af en øget brug af autentiske tekster og fokus på øgede strategiske evner til at læse dem. Brug disse tekster til at opøve elevernes evner til at stille spørgsmål hvor de bruger matematik som beskrivelsesmiddel. Opøv eleverne i afkode, bearbejde og tolke data som er relevante i den tid og det sted de er i i deres liv. Artikel 2 matematikbladet 2011 af Bent Lindhardt Side 5

6 Tag bagsiden af en cornflakespakke, en aktuel artikel fra den lokale avis, et print af DMI vejrmeldingen for selv samme dag, køreplanen, pizzareklamen osv. med i matematiktimerne - som mange gør allerede. Nu får det bare ekstra meget mening, idet det indgår i den faglige læsning. Afsluttende bemærkninger Jeg håber, jeg med ovenstående kommentarer, diskussioner, synspunkter og eksempler kan frisætte mange frustrerede matematiklærere, jeg har mødt i den sidste tid. I gør det bedre, end I selv er klar over. Den forvirring og usikkerhed som pt. spreder sig skyldes en alt for smal og skrøbelig vidensbro mellem den matematikundervisning som foregår i dag og den undervisning læsepædagoger tror vi har i dag. Jeg foreslår derfor, at kommunalt og skoleudpegede generelle læsepædagoger ophører med at være så retningsgivende for, hvad man skal gøre og i højere grad invitere erfarne matematiklærere til såvel form som indhold på faglig læsning, så læsning og læring går bedre i spænd. Jeg foreslår også øget fokus på udviklingsarbejde og forskning i dette felt, så der dokumenteres langt flere nuancer på, hvad faglig læsning er i de forskellige fag. Artikel 2 matematikbladet 2011 af Bent Lindhardt Side 6

Hvad er faglig læsning i matematik? (2)

Hvad er faglig læsning i matematik? (2) Hvad er faglig læsning i matematik? (2) Denne artikel om faglig læsning skal ses og læses i forlængelse af min artikel i det tidligere nummer af Matematik. Her beskriver jeg to interessenter som udtaler

Læs mere

Faglig læsning i matematik er noget andet

Faglig læsning i matematik er noget andet Faglig læsning i matematik er noget andet Af Bent Lindhardt, lektor Nogle ikke-fagfolk udtaler sig om, hvad faglig læsning er i matematik, og det skaber uberettiget forvirring blandt dygtige matematiklærere.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Sproget i matematik matematik i sproget? Bent Lindhardt. Bent Lindhardt

Sproget i matematik matematik i sproget? Bent Lindhardt. Bent Lindhardt Sproget i matematik matematik i sproget? 2 3 1 Dialogen det mundtlige 4 Learning by talking Side 5 Det er i den verbale samtale (både den indre og ydre stemme) at man som menneske bliver klogere. Min forskning

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

EN rød tråd i tågerne. Hovedspørgsmålet er. Måldifferentiering? eller Metodedifferentiering? Bent Lindhardt

EN rød tråd i tågerne. Hovedspørgsmålet er. Måldifferentiering? eller Metodedifferentiering? Bent Lindhardt EN rød tråd i tågerne Hovedspørgsmålet er Måldifferentiering? eller Metodedifferentiering? 1 Måldifferentiering Skal alle elever lære det samme? Kan man diskutere kernestof? Nice to know and need to know

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

At regne med forståelse

At regne med forståelse r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Læs-Tænk-Regn Indskolingen

Læs-Tænk-Regn Indskolingen Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet

Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Hvad er faglig læsning i matematik?

Hvad er faglig læsning i matematik? Hvad er faglig læsning i matematik? Figur måske en tegning af den bro en sådan gammeldags stenbrog hvor matematikfolket står på den ene side og er ved at lægge sten eller andet og det same på den anden

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Projektet bliver gennemført med særligt fokus på klasse i matematik og klasse i litteraturundervisningen i dansk.

Projektet bliver gennemført med særligt fokus på klasse i matematik og klasse i litteraturundervisningen i dansk. PROJEKTET OVERORDNET Bedre kvalitet i dansk og matematik er døbt KiDM Projektet er sat i værk af MBUL i samarbejde med Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Projektet bliver gennemført med særligt

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

10 - Tekstopgaver. Pernille

10 - Tekstopgaver. Pernille Pernille Han kan jo godt, når bare han får at vide, hvad han skal. Hanne, en af vores naboer, brokkede sig over sin søns matematikundervisning i 4. klasse. Det gik meget bedre i 3. klasse, der kunne han

Læs mere

Læsning og skrivning af matematikfagets tekster

Læsning og skrivning af matematikfagets tekster 79 Læsning og skrivning af matematikfagets tekster Steffen M. Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Læsning af matematikfagtekster i

Læs mere

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Oplæg til mundtlig gruppeprøve, der gør det muligt at evaluere kompetencer hvordan??? indeholde tydelige problemstillinger rene eller anvendte matematiske problemer,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Hvad er faglig læsning i matematik?

Hvad er faglig læsning i matematik? Hvad er faglig læsning i matematik? Af lektor og lærebogsforfatter Bent Lindhardt, Læreruddannelsen Campus Roskilde Med vores nye lov kom det til at stå officielt. Eleverne skal også kunne læse i matematik

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK

Læs mere

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Vejledning: Læsning i Matematik At lære at afkode og læse: tekster af autentisk karakter, hvori matematik

Læs mere

Tal og Mængder 4B 1973. Matematik som sprog

Tal og Mængder 4B 1973. Matematik som sprog Tal og Mængder 4B 1973 Matematik som sprog Matematik uden sprog? Matematiktak for fjerde 1998 Forstå matematik? Hvad skal der til for at forstå matematik? Blandt andet at man forstår det sprog der tales

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017

Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017 Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Trix 3A og 3B, som består af 2 grundbøger og en. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 3 samt opgaver på

Læs mere

LÆRERKURSUS CURRICULUM. Dansk udgave mhtconsult

LÆRERKURSUS CURRICULUM. Dansk udgave mhtconsult LÆRERKURSUS CURRICULUM Dansk udgave mhtconsult 1 Modul A (version short c.a.90 min) INTRODUKTION Kursusforløbet er opdelt I tre moduler, som kan eksekveres efter aftale med kursisterne. Modul A (90 minutter

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik Målgruppe: 03A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan Matematik 3.klasse 2017/2018 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Trix 3A og 3B, som består af 2

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Matematik har bevæget sig. Matematikbog i 50 erne. Matematikbog 60 erne

Matematik har bevæget sig. Matematikbog i 50 erne. Matematikbog 60 erne Matematik har bevæget sig Slagelse januar 2012 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor er fortjenesten? 2 Matematikbog

Læs mere

Læsepolitik Bavnehøjskolen NOTATTEKNIKKER. Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling:

Læsepolitik Bavnehøjskolen NOTATTEKNIKKER. Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling: NOTATTEKNIKKER Generelt om notatteknikker Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling: "Så, nu har jeg læst det," sagde lille Ida til sin biologilærer, "men jeg forstod det

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen.

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen. Problembehandlingskompetence handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer. Et matematisk problem er i denne forbindelse et problem, som ikke kan løses med rutineprægede færdigheder, men kræver

Læs mere

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitet er et ord, som optræder 62 gange i Fælles Mål 2009 Matematik. Der er megen fokus på at elever skal være aktive og

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere