Medlemsrapport Det 5. marked. Et budskab om fremtidens vækstmarkeder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsrapport 3-1997. Det 5. marked. Et budskab om fremtidens vækstmarkeder"

Transkript

1 Medlemsrapport Det 5. marked Et budskab om fremtidens vækstmarkeder Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsrapport Det 5. marked Copyright Instituttet for Fremtidsforskning Rapporten er alene til brug for Instituttet for Fremtidsforsknings medlemsvirksomheder. Eftertryk forbudt.

2 Forord Denne rapport er udarbejdet som en alternativ markedsbeskrivelse. På temamødet i maj og tidligere, præsenterede IFF teorien om Det 5. Samfund eller The Dream Society. Dette arbejde er blevet fortsat over sommeren med en konkretisering af teorien. Resultatet foreligger med denne rapport. Når et marked ikke længere kan opdeles gennem funktionalitet, (energi, transport, boligindretning osv.), fordi det emotionelle indhold i produktet vejer tungere i købssituationen, må der logisk set opstilles en ny branchedefinition. Det skal ikke kun gøres for at være ajour med udviklingen, det skal gøres, fordi det åbner nye markedsmuligheder, fordi det ændrer de strategiske overvejelsers indhold. Den RØDE rapport er beregnet til at tage med hjem, til læsning i tog og fly. Den er skrevet i en lettere prosa end IFF plejer og der er over 100 konkrete virksomhedseksempler. Den indeholder beskrivelsen af de 6 emotionelt afgrænsede markeder. Den SORTE rapport er overblikket. Den indeholder et afsnit, hvor vi søger at besvare spørgsmålet: Hvis jeg tror på rapportens indhold, hvad skal min virksomhed så gøre? Og hvorfor kan vi så øge omsætning og overskud? Et andet afsnit indeholder et perspektiv på det 5. markeds globalisering. Naturligvis er der også et kort resumé. Rapporten er blevet til i et godt samarbejde mellem: Niels Birkemose Møller, Steen Svendsen, Maria Therese Hoppe, Mette Peetz-Schou, Kim H. Larsen og Gitte Larsen. Projektansvarlig: Rolf Jensen. Instituttet for Fremtidsforskning September 1997

3 Indhold FORORD... 2 RESUMÉ... 4 GLOBALISERING AF DET 5. MARKED... 4 EVENTYRMARKEDET... 5 MARKEDET FOR KÆRLIGHED, VENSKAB OG SAMHØRIGHED... 5 OMSORGSMARKEDET... 6 HVEM-JEG-ER-MARKEDET... 6 MARKEDET FOR TRYGHED, TILLID OG UFORANDERLIGHED... 6 MARKEDET FOR HOLDNINGER... 6 HVOR ER MIN VIRKSOMHED PÅ DET 5. MARKED?... 7 OVERGANGEN FRA DET 4. TIL DET 5. MARKED: HVORDAN GØR VI?... 8 DET 5. MARKEDS GLOBALISERING... 14

4 Resumé Dette er - os bekendt - den første sammenhængende beskrivelse af et marked, der i hoved-sagen er emotionelt defineret. Rapporten er opdelt i en rød del: Det er selve beskrivelsen og den er beregnet til at tage med i toget eller med hjem. Den sorte del af rapporten indeholder argumentationen for, at markedsbeskrivelsen er relevant for virksomhedens strategiske overvejelser: At virksomheden mister den vækst i omsætning, der ligger i det emotionelle marked, hvis man ikke forholder sig til det. Dette synspunkt er dels illustreret med tal for en tænkelig vækst i privatforbruget, dels ved et konkret produkt: Æg. Her har omsætningen på nytteværdi været stagnerende i perioden , medens historieværdien har øget markedet med næsten 40%. En omsætningsvækst, der ikke havde fundet sted uden at produktet var tilført historier om økologi, dyrevelfærd og landromantik. Det emotionelle marked er en fortsættelse af teorien om det 5. samfund. Hvis det er sand-synligt, at de rige samfund bevæger sig i den retning, er der behov for en ny beskrivelse af markedet, en ny logik. Så går det ikke at tale om markedet for fotoudstyr, badeværelser og transportmidler. Vi må bagom nytteværdien og beskrive de følelsesmæssige behov, der driver væksten i forbruget. Efterspørgslen efter nytteværdi forsvinder ikke, men den antages at spille en stadig mere sekundær rolle. Indtil det tidspunkt, hvor vi kan sige, at størstedelen af markedet er emotionelt styret. Den situation er ikke opstået endnu, men den er på vej - den præger nogle produkter totalt, andre til dels og endelig er der en gruppe produkter, der alene sælges på nytteværdi. Valget er imidlertid ikke kun forbrugerens - den forbruger, der efterspørger det ikkematerialistiske - det er også virksomhedens. Hvornår vælger man at sætte en historie ind i produktet for derved at komme ind på det voksende emotionelle marked? Det er en strategisk beslutning, hvor der (som ved alle andre beslutninger) ikke er garanti for øget overskud. Ideen er alene at fastslå, at her er et nyt stort marked på vej og det bør virksomheden forholde sig til. Globalisering af det 5. marked Både industri- og informationssamfund har ført til internationalisering. Disse markeders logik er sådan at større virksomheder erstatter mindre, at internationalt arbejdende erstatter dem, der ikke gør det. Det samme gælder for det 5. marked. De emotionelle appeller er universelle. De kan fortælles gennem billeder, de har let ved at krydse lande- og kulturgrænser. Det korte afsnit herom tegner et perspektiv, hvor 1000 store og små historier dominerer de rige landes markeder, hvor lokale og nationale historier har tabt i konkurrencen. I den røde del af rapporten gennemgås de 6 emotionelle markeder:

5 Eventyrmarkedet Forbrugeren efterspørger små og store eventyr - oplevelser, hvor man bevæger sig ud ad dagligdagen, ud til det usædvanlige, det ukendte - måske helt ud til livets kant. Vi har brug for eventyr. Disse eventyr findes i extra large : Betal kr. for chancen for at bestige Mount Everest eller betal kr. for at gå mellem Pingvinerne på Sydpolen. Eventyr findes i small: Et videospil, hvor man er Formel 1-racerkører. Det er film med eventyr fra fortid, nutid og fremtid. Mange virksomheder har valgt at købe sig ind på dette marked for eventyr. Man sponserer, annoncerer sammen med eventyret og forbrugeren associerer med eventyret og køber produktet, når hun/han er i markedet for eventyr. Markedet for kærlighed, venskab og samhørighed Når Guinness indretter irske pubber verden over er det fordi de er klar over, at de er på markedet for venskab - og ikke på markedet for øl. Man går på pub for at styrke venskaber og pengene tjenes på salg af øl. Det bedste koncept for venskabs-bånds-styrkelse vil vinde i den rige del af verden. Markedet for kærlighedens symboler er ligeledes stort. Det omfatter smykker, bryllupsritualet (fra tøj til limousine). Det omfatter begravelser, hvor et stort amerikansk firma er på vej ind i Europa med en iscenesættelse, der afspejler sorgen ved et sidste farvel. Det liberaliserede marked for telefonsamtaler er på dette markedet for venskab og kærlighed. En telefonsamtale er som regel mere end en teknisk ting.

6 Omsorgsmarkedet Mennesker har brug for at modtage omsorg og sundhedsektoren og den sociale sektor er måske på vej fra at levere effektivitet til at levere omsorg. Forskellen er det emotionelle element. Mennesker har imidlertid også brug for at yde omsorg. Det forklarer den store vækst, der er i frivilligt arbejde og det forklarer de store velgørende organisationer - fra Røde Kors til Frelsens Hær. (Når markedet er emotionelt defineret betragtes de nævnte som virksomheder - de er udbydere af en emotionel ydelse). Virksomheder har også i stigende grad et charity-budget. Man vil ikke længere opfattes som kun en indtjeningsmaskine uden hjerte - eller rettere forbrugeren kræver det efterhånden. Hvem-jeg-er-markedet I 1900-tallets begyndelse iscenesatte vi os kollektivt - vi var arbejdere, landmænd eller funktionærer. Til hver social-gruppe svarede en beklædning og nogle produkter, vi omgav os med. Med individualiseringen af dette marked øges efterspørgslen efter selv-iscenesættelse gennem påklædning og de produkter, vi i øvrigt omgiver os med. Til en efterspørgsel svarer et udbud og derfor ser vi de mange mærkevarer med en veldefineret historie - fra Ralph Lauren over Levi s til Versace. Udviklingen peger i retning af store og små, men globale historier. Det betyder flere producentejede butikker, flere butikken-i-butikken og det betyder at lokale beklædningsskikke går over i historiebøgerne; med mindre de gøres globale som f.eks. Tartanmønstre. Markedet for tryghed, tillid og uforanderlighed I en omskiftelig verden, hvor forholdet mellem det kendte i hverdagen og det nye og ukendte er for skævt, der har vi behov for det trygge, det uforanderlige. Alvin Toffler s Fremtidschok fra 1970 var i så henseende profetisk. Det giver en efterspørgsel efter historien om de faste, uforanderlige værdier. Den fortælles bl.a. gennem landromantikken, det engelske landhus, det klassiske Grækenland. Det fortælles endog gennem industriromantik. I de sidste 40 år er forbrugeren gået fra at efterspørge fremtid til at efterspørge fortid. Ikke 100%, men i stadig flere tilfælde. Den finansielle sektor kan ventes at lægge mere vægt på tryghedsbegrebet og mindre på informationssamfundets effektivitet. Det samme gælder for en del af de offentlige myndigheder. Markedet for holdninger Politikerne er på markedet for holdninger, men i takt med at det - ligesom produktmarkedet - bliver stadig mere segmenteret, åbnes der for nye spillere på dette marked. Det gælder de mange græsrodsbevægelser med en enkelt sag på programmet, men det gælder også de store virksomheder. De opfattes i stigende grad af forbrugeren som samfundsbærende. Forbrugeren stemmer ikke længere kun i stemmeboksen, men også i supermarkedet. Virksomhederne skal forholde sig til politiske spørgsmål, til menneskerettigheder, til lokalsamfundet, til dyrevelfærd, til etiske spørgsmål. Et marked for holdninger med mange spillere, hvor der tilsyneladende ikke længere er plads til de store ideologier. Markedet er individualiseret.

7 Hvor er min virksomhed på det 5. marked? Hvis der bliver tid på medlemsmødet - eller ved en anden lejlighed kunne det være spændende at spørge IFFs medlemsvirksomheder, hvor de er på det 5. marked - hvilke af de 6 markeder, man er på - eller om man i hovedsagen er på markedet for nytteværdi. En mere dybtgående besvarelse af dette spørgsmål vil forudsætte længere overvejelser og en dialog. Det samme gælder naturligvis beslutninger om, hvor virksomheden i givet fald kunne ønske at placere sig. For at sætte rapporten ind i virksomhedens konkrete overvejelser har IFF udarbejdet nedenstående spørgsmål: Min virksomhed er på de(t) følgende marked(er): Angiv i % 1. Eventyrmarkedet 2. Markedet for kærlighed og venskab 3. Omsorgsmarkedet 4. Hvem-jeg-er markedet 5. Markedet for tryghed og stabilitet 6. Holdningsmarkedet 7. Markedet for nytteværdi (besvares anonymt) Vi håber at de bliver tid til en uhøjtidelig undersøgelse på selve medlemsmødet!

8 Overgangen fra det 4. til det 5. marked: Hvordan gør vi? Det 5. Marked - følelsesmarkedet - har i løbet af 1990erne meldt sin ankomst. IFFs forventning er, at vi omkring år 2025 har følelsessamfundet som den fremherskende samfundsform i hovedparten af de nuværende rige lande. Markedsføringens metoder vil, medens vi gennemgår denne transformation fra informationssamfundet - til følelsessamfundet, ikke afvige væsentligt fra metoderne, vi anvendte i både det 3. og 4. samfund, industri- og informationssamfundet. Hidtil har en generelt accepteret metode til markedsføringsplanlægning - dvs. at vurdere markedets egenskaber og værdi, fastlægge en plan for at nå ud til markedet og endelig planlægge hvilke konkrete aktiviteter virksomheden skal gennemføre - bestået af neden-stående 4 skridt: 1. Opbygge en markedssegmenterings- og markedsafgrænsningsmodel 2. Foretage en vurdering af segmenternes økonomiske størrelse og kommende udvikling 3. Udvikle en markedsføringsstrategi i henhold til denne vurdering 4. Udvikle en implementeringsplan dækkende hele virksomhedens værdikæde. Denne metode vil formodentlig også blive anvendt til at udvikle markedsføringsplaner i overgangsfasen til det 5. samfund - følelsessamfundet. Men indholdet i markedsføringen og de anvendte formidlingsmedier vil helt givet ændres i tiden frem mod og i det 5. samfund. Der vil ske en følelsesmæssig udvidelse af de egenskaber, der skal og vil blive beskrevet for at positionere det markedsførte emne i købernes - dvs. forbrugernes og virksomhedernes - bevidsthed.

9 Markedssegmenteringen i det 3. og 4. samfund I overgangsfasen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet - det 3. Samfund - vandt begrebet markedsføring mere og mere indpas. Det tog i al overvejende grad udgangspunkt i en kortlægning og efterfølgende tilfredsstillelse af menneskets materielle behov. Markedet er blevet segmenteret ud fra en hensigtsmæssig gruppering af disse materielle behov og de valgte grupperinger har været grundlag for fastlæggelsen af markedets størrelse og den fremtidige udvikling. I informationssamfundet - det 4. Samfund - er grundlaget for markedsføringen fortsat baseret på de materielle behov, men markedsføringen er udvidet med en væsentlig indsats for at udvide det fastlagte materielle behov og herefter tilfredsstille dette udvidede behov. Der er derfor gennem de sidste mere end 150 år udviklet mere og mere forfinede metoder til at gennemføre denne materielt orienterede markedssegmentering. Efterfølgende er der fremstillet, markedsført og leveret kolossale mængder af produkter og service for at imødekomme efterspørgselen, affødt af disse materielle behov. Markedssegmenterene og deres tilhørende økonomiske størrelse er således fastlagt ud fra denne materielle indfaldsvinkel og segmenteringen er accepteret og anvendt bredt i samfundet. Danmarks Statistik opdeler f.eks. det danske privatforbrug i følgende segmenter - undergrupper:

10 Det danske private forbrug fordelt på undergrupper Mia. kr. Niveau 1996 Forbrug i alt 544,0 Detailomsætning 206,7 Heraf: Fødevarer 74,9 Nydelsesmidler 30,3 Øvrige ikke-varige varer 63,8 Øvrige varige varer 37,7 Bilkøb 31,0 Brændsel, m.m. 31,3 Benzin o. lign. 14,5 Boligbenyttelse 112,5 Kollektiv trafik mv. 26,3 Øvrige tjenester 119,5 Turistudgifter 23,5 Turistindtægter 21,4 Ref.: Økonoministeriet, Økonomisk oversigt, august 1997, kapitel 5 Tabel B.5 side 275 Markedssegmentering i det 5. Samfund De materielle behov - også i den udvidede form - vil stadig være tilstede og skulle imødekommes i det 5. Samfund. Opfyldelsen heraf vil forsat være en meget væsentlig del af den samlede værdi i et givet markedssegment. Men indgangsvinklen til en anvendelig markedssegmentering i det 5. samfund, vil efter IFFs mening gradvist ændres fra at være den materielt orienterede opdeling, som i dag danner grundlag for f.eks. den officielle markedssegmentering af det private forbrug.

11 I det 5. Samfund vil den overordnede indfaldsvinkel til en optimal markedssegmentering nødvendigvis skulle tage sit udgangspunkt i de menneskelige følelser. Kun med denne indfaldsvinkel vil det være muligt, at vurdere et givet markedssegments nuværende størrelse og kommende potentiale korrekt. Det er kun denne indfaldsvinkel, der kan sikre, at hele markedssegmentets økonomiske potentiale tages i betragtning. Behovet for at kunne tilfredsstille de tilknyttede materielle behov vil blive en underordnet - omend stadig meget vigtig - del af segmentvurderingen. Når det 5. Samfund har indfundet sig, kan man f.eks. forestille sig, at de overordende grupperinger Den Globale Statestik (DGS) år 2025 vil opstille for at opgøre det samlede privat forbrug i det danske område, i princippet kunne være sammensat som følger: År 2025 Det private forbrug i det danske område fordelt på hoved- og undergrupper. Det opgjorte forbrug i DGS s område er efterfølgende fordelt prorata til de tidligere nationale områder i henhold til befolkningsantallet og efterfølgende omregnet til den tidligere gængse nationale valuta. Det samlede private forbrug er siden 1996 vokset med en gennemsnitlig faktor 3,2% om året. Niveau 2025 Mia. kr. Det samlede private forbrug i det danske område: Dette forbrug fordeles over følgende hovedsegmenter: Markedet for historien om Eventyret Menneskelige fantasier 157 Kærlighed og venskab Menneskelige relationer 280 Hvem-er-jeg Menneskelige personopfattelser 342 Omsorg Menneskelige tilhørsforhold 234 Tryghed Menneskelige sikkerhedbehov 152 Holdninger Menneskelige holdninger 191 Den materielle del af dette forbrug udgør 67% og fordeler sig over følgende undersegmenter: Den materielle del af det samlede private forbrug er siden 1996 vokset med en gennemsnitlig faktor 1,8% om året. Materielle værdi af det private forbrug i det danske område: 912 Detailomsætning 344 Heraf:

12 Fødevarer 125 Nydelsesmidler 50 Øvrige ikke-varige varer 106 Øvrige varige varer 62 Bilkøb 52 Brændsel, m.m. 52 Benzin o. lign. 24 Boligbenyttelse 188 Kollektiv trafik mv. 44 Øvrige tjenester 199 Turistudgifter, materielle del 39 Turistindtægter, materielle del 36 Den rene følelsesmæssige værdi i det samlede privatforbrug 444 Ref.: DGS, Økonomisk oversigt over det private forbrug fordelt på geografiske områder, august Bliver ovenstående måske lidt kraftige fremskrivning virkelighed, vil den nuværende gængse 3. og 4. samfunds markedssegmentering overse et markedspotentiale på 444 mia. kr. Det svarer til en forøgelse af markedet - på 912 mia. kr. - med knap 49%. I henhold til denne tankegang har IFF undersøgt det danske private forbrug i segmentet Detailomsætning, Fødevarer og herunder markedssegmentet for det konkrete produkt: Et æg i perioden 1993 til Undersøgelsen viser, at markedets materielle del - i henhold til ovenstående - er vokset fra 1,27 mia. kr. til 1,35 mia. kr. eller godt 6% over de tre år. Derimod er den del af det totale marked, man - ligeledes i henhold til ovenstående - kan kalde følelsesdelen, Markedet for historien om vokset fra 129 mill. kr. til knap 487 mill. kr eller 277% på de samme tre år. Det totale marked er således vokset fra 1,34 mia. til 1,836 mia. kr. eller 37%. Hvis den følelsesmæssige del af markedet således ikke vurderes og beregnes særskilt, vil et markedspotentiale på godt 30% være blevet udeladt. Implementeringsplan for strategien Når markedssegmenteringen og de tilhørende segmentvurderinger er gennemført; når markeds-føringsstrategien er udarbejdet med klare følelseselementer, Markedet for historien om og implementeringsplanen skal fastlægges i henhold til den grundlæggende metode, vil det for-modentlig vise sig at være af afgørende betydning, at følelsesdelen, Markedet for historien om bliver troværdigt implementeret i hele virksomhedens værdikæde. Der skal derfor laves en konsistent implementering af historierne i alle led i virksomhedens værdikæde: 1. Videns generering, Forskning og indsamling

13 2. Udvikling, Produktfremstilling og test 3. Produktion, Fremstilling og lagring 4. Markedsføring, Markedskommunikation og kontakt 5. Salg, Kundekommunikation og kontakt 6. Leverance, Logistik og transport 7. Honorering, Udestående fordringer og betaling 8. Opgørelse, Resultat og statusopgørelse Vil følelsesdelen, historien om blot i et af disse led være mangelfuld implementeret og blive afkræftet ved en nærmere undersøgelse, må man forvente, at hele historien kasseres som værende utroværdig af markedet som helhed. Man må således forvente, at der skal stor omhu til udarbejdelsen af markedsstrategiens implementeringsplan, så der hele vejen igennem fortælles en bæredygtig og troværdig historie, som forbrugerne fortsat vil betale for at få fortalt. Den underliggende funktionalitet i de omhandlede produkter og/eller service må ligeledes vedvarende forventes at skulle virke problemfrit. Alt i alt må man forvente, at markedsføring i det 5. samfund bliver en globalt orienteret og krævende disciplin med mange nye udfordringer.

14 Det 5. markeds globalisering Pointen i dette afsnit er, at det 5. markeds logik vil forstærke den igangværende globalisering, fordi historier og appeller til det emotionelle er universelle. Hertil kommer en række stordriftsfordele. Illustrerende Perspektiver: Pubber, bodegaer og værtshuse vil om 10 år være drevet på franchaise-basis i de rige lande. Store udbydere på venskabs-bånds-styrkelses markedet, såsom Guinness og Carlsberg vil stå for stærke koncepter som f.eks. Den irske pub. De vil vinde over den enkelt-persons ejede pub, fordi deres historie er bedre, fordi den kan markedsføres bedre og fordi der kan lægges mere tænkning i udarbejdelse og forbedring af historien. Det samme gælder på hvem-er-jeg-markedet. Producentejede butikker eller butikken-ibutikken vil gradvist dominere. Ralph Lauren har 75 ansatte, der alene er beskæftiget med at købe udstyr til story-telling, (Cricket-bats, ride-sadler, lanterner osv.) Argumentation: I forbindelse med gennemgangen af de over 100 eksempler fra det 5. marked viste der sig efterhånden en rød tråd. De var globale eller på vej til det. De synes ikke at have større problemer med at krydse lande- eller kulturgrænser. Naturligvis er de mange eksempler ikke i sig selv det endegyldige bevis, men tendensen var helt klar. Det var også klart, at de succesrige var dem, der holdt fast ved historien og ikke tilpassede den efter lokale hensyn. Måler vi internationalisering ved udenrigshandel i forhold til BNP så viser undersøgelser, at Danmark først i 1990erne har nået det internationaliseringsniveau, vi havde i lige før Første Verdenskrig. Måler man på udlandsinvesteringer ses omtrent samme billede. Disse tal er ikke hele sandheden. Ideer og patenter kan spredes på mange måder og det er umuligt at måle. Koncentrerer vi os imidlertid om de rige lande efter 1950 så er billedet, at stadig flere produkter passerer en landegrænse og at udenrigshandelen - i store træk - vokser dobbelt så hurtigt som BNP. Industrisamfundets præmie på stordrift, der er meget synlig når vi taler om biler eller fly, har medført en stigende internationalisering. De store producenter arbejder næsten globalt. På mange måder kan industrisamfundets logik beskrives som ét stort udskilningsløb, hvor der hvert år forsvinder et antal mindre producenter. Årsagen er, at stykprisen daler med antallet af producerede enheder. Handelsbarrierer, transportomkostninger og unikke kompetencer for-sinker

15 denne udvikling. Men med øget liberalisering, deregulering og stagnerende transportomkostninger går globaliseringen hurtigt. Informationssamfundet fremmer ligeledes en globalisering. Til dels af de samme grunde som i industrien: Hardware og software er billigere at producere i store mængder og hensynet til at have det software, de andre har, er stort. Muligheden for at overføre store datamængder over store afstande fremmer ligeledes en global informationsudveksling. Nyheder og under-holdning globaliseres. Ideer spredes hurtigt. Det 5. markeds universelle historier antages yderligere at sætte fart i globaliseringen. Nogle af det store 5. markedsvirksomheder er allerede globale: De Olympiske Lege, FIFA (fodbold), Greenpeace, Formel 1, Tour de France, de store kunstnere og celebre personer, Frelsens Hær, Time-Warner, Ralph Lauren, Nike, Benetton, Walt Disney, Marlboro, Lego, Swatch og Versace. Hertil kommer de store religioner. Nogle af disse virksomheder henvender sig til små markeder (Versace og Louis Vuitton), men de gør det globalt. Det er kendetegnende for dem, at de hellere vil trække sig ud af et marked end bøje sig for lokale regler eller skikke. Der er en glidende overgang til Globale/lokale virksomheder, (virksomheder, der arbejder over hele verden, men tilpasser sig lokalt). Et grænsetilfælde kunne være Andersen Consulting. Den nærliggende forklaring på tendensen til globalisering på det 5. marked er, at de gode historier vinder over de mindre gode. Desuden at der er investeret flere penge og mere omtanke i de globale historier end i de lokale. Endelig sker der en værdifuld opsamling af erfaringer, der kan udnyttes globalt. I den store debat om det lokales eller det globales sejr er dette afsnit et indlæg til fordel for globaliseringens sejr. Det betyder, at vi i fremtiden vil se tusindvis af lokale præferencer og ritualer forsvinde til fordel for globale. Det gælder jul, bryllup, begravelser og det gælder mode, arbejde, underholdning, boligindretning, politik - alle vore værdier. Som nævnt betyder det ikke, at vi bliver ens i Danmark, men det betyder, at vore værdier ligner tilsvarende gruppers i andre lande i den rige verden. Afslutningsvis kunne man diskutere perspektivet for danske virksomheder. Hvis den logik, der er beskrevet ovenfor, skal følges bliver der færre virksomheder i de rige lande. Der bliver flere datterselskaber og udenlandsk ejede virksomheder. Magten i en værdikæde vil ligge hos historieejeren. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der tjener flest penge på kort sigt, men

16 historieejeren er den, de andre er afhængige af og som udformer spillereglerne. Eksemplet kunne være Nike eller danske Ecco. Hvis danske virksomheder skal have succes på det 5. marked så indebærer det en høj grad af internationalisering. Her kan engelske/amerikanske virksomheder siges at have en hjemmebanefordel, fordi en meget stor del af det samlede marked er amerikansk/engelsk. Når råvaren er historier, er der på den anden side ikke særlige forhindringer af objektiv art - forhindringer for at danske virksomheder kan komme til at stå stærkt på det 5. marked.

17 Bilag: Fortegnelse over de virksomheder, der er nævnt i den RØDE rapport: Andersen Consulting Aston Martin ATT & T Wireless Services Beck s Bier Benetton BMW Bonk Business Inc. Breitling British Petroleum Budweiser Calvin Klein Camel Eric Cantona Cafés-Philos Chevrolet Monte Carlo 1996 Copenhagen Institute For Futures Studies, The Dave & Buster s Disneyland Paris Dubliner, The East Asiatic Company, The Eastman Kodak Ecco Cosmo Mercury Esprit Ferrari FIFA First National Bank In Brookings Four Roses Bourbon Gap Inc. General Motors Greenpeace Gucci Guinness Harley-Davidson Hitec Whitewater Hyundai International Committee of the Red Cross Irish Pub Company, The Jack Daniel s Tennessee Whiskey James Joice Kirch KTNT Communications Lee Levi Strauss & Co. London Business School Louis Vuitton Lufthansa Marlboro Country McDonald s McKinsey Award, The Microsoft Moët & Chandon Mobil Moulin Rouge NASA National Restaurant Association NBC Network Nike Nike SCG Air Deschutz Pro Opel O Reilly s Pan American Airways Pennsylvania Capital Bank, The Peugeot Pioneer Ralph Lauren Reef Brazil Mundaka Rolex Ronald McDonald House Charities Røde Kors Salvation Army, The San Franscisco Bay Area Volunteer Inf. Center Sazerac Company of New Orleans Scientific American Scottish Tartan Society, The Seagate Service Corporation International Shell Singapore s Economic Development Board Starbucks Coffee Co. Swatch Tamagotchi Territorial Army, The Tiffany s Tokyo Disneyland Tokyo DisneySea Versace Virgin Challinger Walt Disney Company Zámek

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Markedsbeskrivelsen. Fremtidens vækst i forbruget bliver i hovedsagen ikke-materialistisk. Derfor skal der udarbejdes en ny brancheopdeling

Markedsbeskrivelsen. Fremtidens vækst i forbruget bliver i hovedsagen ikke-materialistisk. Derfor skal der udarbejdes en ny brancheopdeling Medlemsrapport 3-1997 Markedsbeskrivelsen Fremtidens vækst i forbruget bliver i hovedsagen ikke-materialistisk. Derfor skal der udarbejdes en ny brancheopdeling Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsrapport

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Teams 7 bevidsthedsniveauer Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

FREMTIDENS ORGANISATION

FREMTIDENS ORGANISATION FREMTIDENS ORGANISATION Klaus Æ.. Mogensen klm@iff iff.dk Robotterne kommer! Kilde: United Nations Economic Commission for Europe Arbejdet ændrer karakter! Mindre drift, mere udvikling og kaos Udvikling

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Tendensen de seneste år har været, at der er blevet og til stadighed bliver flere konkurrenter til samme kunde-, pris- og produktgruppe. Resultatet er

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering

10-12-2009. Lokale fødevarer i en global økonomi. Nye forbrugerønsker. Hvor går landbruget og fødevaremarkedet hen?? Lokalisering Indhold Lokalisering og globalisering på én gang Lokale fødevarer i en global økonomi Globalisering Lokalisering Eksempler på lokale fødevarer Københavns madhus Udfordringer, barrierer og muligheder Torsdag

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Torsdag d. 21. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 10.15 Forelæsning Konkurrence Strategi 10.15

Læs mere

Topchefernes 10 værktøjer. Niels Lunde Plantekongres 2014 15. januar 2014

Topchefernes 10 værktøjer. Niels Lunde Plantekongres 2014 15. januar 2014 Topchefernes 10 værktøjer Niels Lunde Plantekongres 2014 15. januar 2014 De næste 45 minutter 1. Indledning 2. Det personlige værktøj 3. Topchefernes 10 fælles værktøjer 4. Diskussion Indledning 5 seminarer

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen

30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen 1 HVAD AFGØR OM FORBRUGERE I IND- OG UDLAND VIL KØBE DANSK ØKOLOGI? Øget værditilvækst kræver, at produkter har noget ekstra at tilbyde forbrugerne sammenlignet med tilsvarende standardvarer Økologisk

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier.

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier. af bogen: De nye vinderstrategier. Sådan skaber man blå oceaner. Markedsbetingelserne indenfor de fleste forretningsområder har gradvist udviklet sig så udbud overstiger efterspørgslen. Accelereret teknologisk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn

Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Undersøgelse: de danske fødevarevirksomheder sover tornerosesøvn Februar 2008 2 1. Baggrund Operate A/S har via en webbaseret spørgeskemaundersøgelse samt telefoniske opfølgning undersøgt, hvordan de små

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg

Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg Samfundsøkonomiske effekter af investeringer i biogasanlæg 20.12.17 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 4 1.1 Effekter i byggefasen 5 1.2 Effekter i driftsfasen 6 1.3 Bredere samfundsmæssige effekter 7

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Maj 2012 Themosquitocompany.com Case Studie Endnu en E-Intelligence Kunde Succes Historie Ophavsret eintelligenceweb.com

Læs mere

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det

Læs mere

Topchefernes 10 bedste ledelsesværktøjer. Niels Lunde HR & Ledelsesdagen 21. maj 2015

Topchefernes 10 bedste ledelsesværktøjer. Niels Lunde HR & Ledelsesdagen 21. maj 2015 Topchefernes 10 bedste ledelsesværktøjer Niels Lunde HR & Ledelsesdagen 21. maj 2015 Disposition 1. Indledning 2. Det personlige værktøj 3. Topchefernes 10 fælles værktøjer 4. Diskussion Indledning 5 seminarer

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

ROI på bundlinjen LÆSEPRØVE. Grundprincipper, fordele og barrierer i forbindelse med målinger af uddannelse og performance forbedringer

ROI på bundlinjen LÆSEPRØVE. Grundprincipper, fordele og barrierer i forbindelse med målinger af uddannelse og performance forbedringer ROI på bundlinjen Grundprincipper, fordele og barrierer i forbindelse med målinger af uddannelse og performance forbedringer Patricia Pulliam Phillips 5 Indholdsfortegnelse Forord 7 Tak 17 Kapitel 1 Behovet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG?

HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG? HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG? Instituttet for Fremtidsforskning En privat og uafhængig tænketank Grundlagt i 1970 af Thorkil Kristensen 150 medlemmer Udgiver magasinet Fremtidsorientering

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Dansk Industri og Transportministeriet, 15. januar 2013 Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Af Seniorchefkonsulent Annette Christensen Anch@di.dk SEPTEMBER 2017 Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Mere end hver tredje virksomhed har det seneste år måttet stoppe produktionen på grund

Læs mere

KMD'S REJSE FRA OFFENTLIGT MONOPOL TIL KNIVSKARP TEKNOLOGILEVERANDØR PWC ÅRETS BESTYRELSESFORMAND

KMD'S REJSE FRA OFFENTLIGT MONOPOL TIL KNIVSKARP TEKNOLOGILEVERANDØR PWC ÅRETS BESTYRELSESFORMAND KMD'S REJSE FRA OFFENTLIGT MONOPOL TIL KNIVSKARP TEKNOLOGILEVERANDØR PWC ÅRETS BESTYRELSESFORMAND CEO EVA BERNEKE SEPTEMBER 2016 KMD HAR EN AKTIV ROLLE I DANMARKS PLACERING SOM DET MEST DIGITALISEREDE

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

EOF. Trends og udvikling i F-gasbranchen Dato den 6.april 2011 René Bank Jørgensen, EOF Produktchef

EOF. Trends og udvikling i F-gasbranchen Dato den 6.april 2011 René Bank Jørgensen, EOF Produktchef EOF Trends og udvikling i F-gasbranchen Dato den 6.april 2011 René Bank Jørgensen, EOF Produktchef Gastekniske dage 2011 1 Præsentation af EOF Energi- og olieforum (EOF) - Brancheforening for energi- og

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere