Euroen er en stærk valuta

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Euroen er en stærk valuta"

Transkript

1 LO s nyhedsbrev nr. 9 / 2000 Medlemshvervning Mere end halvdelen af de uorganiserede lønmodtagere har aldrig fået tilbud om medlemskab af en faglig organisation, viser ny Gallup-undersøgelse Hjemmearbejde døgnet rundt... 5 Et fo l ke t i ngsflertal bakker tilsyne l a de nde op om tanke r ne i et forslag fra Ve ns t re og ko ns e r v a t i v e, som vil afskaffe re g l e r- ne for hviletid og fridøgn for hjemme a r- b e j de. LO afviser blankt fo r s l a ge t Virksomhedsoverdragelser A nsatte i virksomhe de r, der skifter ejer, mister de res kollektive overe ns ko ms t re t- t ig he de r, hvis arbejdsgiveren ikke vil i ndt r æ de som part i overe ns ko ms t e n. Det er den hånd faste ko ns e k v e ns af en p r i nc i p iel afg ø relse fra Arbejdsre t t e n Hårdt brug for større konkurrence Regeringens forlig med Venstre, konservative, de kristelige og CD om øget fusionskontrol og hårdere straffe for overtrædelse af konkurrencelovgivningen er kun et skridt i retning af en styrket konkurrence i dansk erhvervsliv VEU: Sæt handling bag ord e n e Af LO-sekretær, Harald Børsting Med regeringens 11 lovforslag, som skal udmønte reformen af voksen- og efteruddannelserne, står de faglige organisationer og LO over for to hovedopgaver Den fælles valuta Euroen er en stærk valuta I de seneste måneder har euroens faldende kurs over for den amerika n s ke dollar fået en stor plads i den hjemlige debat op til euro - fo l ke s t e m n i n g e n den 28. september. Nej-sigerne mener, at faldet i euroens kurs bev i s e r, at f i n a n s m a r kederne ikke tror på ideen bag den fælles valuta. Men det europ æ i s ke valutasamarbejde har før været udsat for langt vo l d s o m m e re rutsc h e t u re, og grundlæggende er euro-landenes økonomier stærke med udsigt til lave re ledighed, stigende økonomisk vækst og fortsat lav inflation I konventionel økonomisk teori måler man en valutas styrke på evnen til at holde prisstigningerne i ave. Og i gennemsnit lykkes den opgave ganske godt for de nuværende 11 euro-lande. Euroen har gennem det seneste halve år oplevet et kursfald i forhold til amerikanske dollar på omkring procent i en situation, hvor inflationen i euro-området ligger stabilt på et niveau omkring to procent. I dag ligger euroens kurs på lidt over 90 dollar for 100 euro. Da det nuværende kursfald satte ind i oktober, var kursen 108 dollar pr. 100 euro. Faldet kan dog ikke tolkes som udtryk for, at finansmarkederne ikke har tillid til de europæiske økonomier eller euro-projektet som sådan. Derimod kan forklaringen på den lavere eurokurs findes andre steder - blandt andet i de rentestigninger, som er gennemført i USA for at lægge en dæmper på den kraftige vækst i amerikansk økonomi. 1995: 145 dollar for 100 euro Går man bare fem år tilbage i tiden, lå euroens kurs skyhøjt over den amerikanske dollar, med en pris på 145 dollar for 100 euro. På det tidspunkt lå inflationen på et niveau, der var et procentpoint højere end i dag uden udsigt til ændring. Ledigheden havde bidt sig fast et pænt stykke på den forkerte side af 11 procent modsat det nuværede niveau på 9,4 procent, som vel at mærke falder i et tempo, der svarer til over et procentpoint om året. Tilsvarende var den økonomiske vækst 1995 på to procent årligt mod cirka 3,5 procent i dag. Alt i alt var den økonomiske situation i 1995 væsentligt dårligere, end den er i dag. Ledighed og inflation var højere og den økonomiske vækst ganske moderat. Udspil 18. maj 2000 Nyhedsbrevet Udspil Udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12, 1634 København V Tlf , fax: , Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen. I re da k t io nen: Henrik Rasch, Dorte Mo ng g a a rd, Erik Ha r r, Peter Lav Ha nsen og M ichael Bræme r. Layout og illustra t ion: LO. Ma ng fo l d ig g ø relse ikke tilladt uden till a delse fra LO. IS S N - n r.: : 55 dollar for 100 euro Kigger man endnu ti år længere tilbage i tiden til 1985 havde valutaerne i det daværende EMS-samarbejde en vekselkurs over for USA s v a r e n d e til 55 dollar for 100 euro. Til illustration var 1985-tallene for inflation: 5 procent - ledighed: 10,4 procent - økonomisk vækst: 2,25 procent. - Man måler en valutas styrke på, om man er i stand til at opretholde en lav inflation. Derfor skal man spørge til, hvordan det går med realøkonomien i Europa i dag, hvis man vil vide noget om euroens sande

2 LO s nyhedsbrev side 2 Udvalgte nøgletal for euro-området = stabil = stige nde = aftage nde *4. kvartal Kilde: OECD. Valutakurs, $/euro Økonomisk vækst, EU11 Ledighed, EU11 Inflation, EU ,25% 10,4% 5,0% ,00% 11,5% 3,0% 2000, marts 90 3,10%* 9,4% 2,1% styrke. Ligesom vi i Danmark ikke selv er herrer over, hvordan de internationale investorer placerer deres penge, kan eurolande heller ikke selv bestemme valutakursudviklingen over for de øvrige store økonomier i verden, Japan og USA. Euro-kursen afhænger blandt andet af den generelle udvikling i verdensøkonomien - specielt i USA - men så længe der er styr på inflationsudviklingen, er euroens kurs i bund og grund uinteressant, siger økonom i LO, Jens-Christian Stougaard. - Kun hvis den lavere euro-kurs giver sig udslag i betydeligt højere inflation på grund af stigende importpriser, er der grund til bekymring. For så går det ud over lønmodtagernes realløn. Men den udvikling er ikke til at få øje på. Den seneste stigning i inflationstakten i euro-området skyldes næsten udelukkende en kraftig stigning i oliepriserne, og i den sammenhæng er svækkelsen af euroen over for den amerikanske dollar næsten uden betydning, siger Jens-Christian Stougaard. US $ pr. 100 euro Note: Før 1999 er der tale om beregnede værdier. Kilde: Den Danske Bank Udramatisk Euroens fald over for den amerikanske dollar er med andre ord ikke dramatisk. Men derfor er det alligevel interessant at finde årsagerne. Noget enkelt svar kan man ifølge Jens-Christian Stougaard ikke give. Blot kan man pege på, at amerikansk økonomi igennem det seneste halve år har oplevet gentagne stigninger i de korte renter, hvilket er udtryk for den amerikanske nationalbanks forsøg på at undgå, at den kraftige vækst i USA fører til en overophedning af økonomien. Pt. ligger det korte renteniveau i USA godt to procentpoint over niveauet i eurolandene. Det tiltrækker umiddelbart investorer, som ser en mulighed for at få en højere forrentning ved at placere deres penge i dollar.

3 LO s nyhedsbrev side 3 Samtidig er det lykkedes for Clinton-regeringen at skabe overskud på de offentlige finanser. Det sætter den amerikanske stat i stand til at opkøbe store mængder af obligationer, hvilket presser de lange renter nedad. Det gør det så igen lettere for de amerikanske forbrugere at forsætte det lånefinansierede forbrug, som er et af kendetegnende ved det amerikanske opsving, og som bl.a. har givet sig udslag i et rekordstort underskud på betalingsbalancen, bl.a. over for EU. Yderligere oplysninger: LO-økonom Jens-Christian Stourgaard på telefon Yderligere kommentarer: LO-formand Hans Jensen på telefon Medlemshvervning Nye medlemmer kommer ikke selv ind ad døren 14 pct. af lønmodtagerne er ikke fagligt organiseret, men det skal der gøres noget ved, siger LO-formand Hans Jensen, efter at en ny undersøgelse har vist, at mange af de ikke-organiserede aldrig har fået et tilbud om at blive medlem af fagforeningen Næst efter Sverige ligger Danmark helt i top, når det gælder den faglige organisering på arbejdsmarkedet. 86 pct. af samtlige lønmodtagere er medlemmer af en fagforening, heraf er 68 pct. med i et LO-forbund. Men der er et stort potentiale for at udvide medlemsgrundlaget yderligere, fremgår det af en ny undersøgelse, som LO netop har gennemført i samarbejde med Gallup A/S. Resultatet viser, at blandt de 14 pct. ikkeorganiserede har godt og vel halvdelen - i alt 55 pct. - aldrig fået et konkret tilbud om at blive medlem af en fagforening. Ifølge undersøgelsen har LO-fagforeningerne et større efterslæb end de øvrige organisationer, når det drejer sig om at nå ud til de ikke-organiserede lønmodtagere med et tilbud om medlemskab. Blandt de lønmodtagere, der naturligt hører under LO s organisationsområde, har kun 41 pct. fået et tilbud mod 47 pct. blandt de øvrige ikke-organ i s e r e d e. Undersøgelsen viser også, at de potentielle nye medlemmer skal findes i den private sektor - især inden for brancher som offentlige og personlige tjenesteydelser, hotel og restauration, fremstillingserhverv samt byggeri og anlæg. Fagbevægelsen skal appellere til de unge Blandt de ikke-organiserede er der 60 pct., som i forhold til uddannelse og erhvervssituation kan betegnes som potentielle LO-medlemmer. Denne gruppe er kendetegnet ved et lille flertal af kvinder på 51 pct. - i modsætning til de øvrige ikke-organiserede, hvor mændene er klart i overtal (64 pct.). Det er også karakteristisk, at der er mange unge i alderen år, som indgår i rekrutteringsgrundlaget for LO, mens de øvrige ikke-organiserede er mere præget af de ældre aldersgrupper.

4 LO s nyhedsbrev side 4 L ø n m o d t a g e re som er helt enige i, at fa g fo reninger er nødvendig (pct.) K i l de: LO s fa g fo re n i ng s u de n r s ø gelse Alle lønmodtagere LO-medlemmer Andre organiserede Ikke-organiserede Procent Ikke-organiserede fordelt på LOpotentielle og øvrige ikke-organiserede som er helt enige i, at fagforeningen er nødvendig (pct.) K i l de: LO s fa g fo re n i ng s u de n r s ø gelse LO-potentielle Øvrige ikke-organiserede Procent Formålet med den ny undersøgelse har netop været at kortlægge det fremtidige rekrutteringsgrundlag for LO-fagbevægelsen bl.a. ved at analysere de ikke-organiserede lønmodtageres syn på fagforeningen. Resultatet skal indgå i arbejdet i LO-forbundenes fælles medlemshvervningsudvalg, der blev nedsat på LO-kongressen sidste efterår. Udvalget skal bl.a. se på, om der kan gøres en indsats for at skaffe fagbevægelsen ny tilgang, efter at de gamle traditioner for medlemshvervning mange steder er gået i glemmebogen. Fagforeninger er nødvendige Udviklingen har stået på i en årrække samtidig med, at den konstante vækst i LO s medlemstal er afløst af stagnation. Siden LO-forbundenes samlede medlemstal midt i 1990 erne kulminerede ved godt 1,5 mill. organiserede, er arbejdsstyrken vokset støt i takt med den øgede beskæftigelse. Men fagforeningerne - specielt inden for LO - har ikke haft held til at øge deres andel tilsvarende. Derfor er der i dag et potentiale for fornyet medlemsfremgang i de faglige organisationer. Den ny undersøgelse peger specielt på, at den holdningsmæssige afstand til de ikke-organiserede lønmodtagere ikke er uoverkommeligt stor. Således mener 60 pct. af de ikke-organiserede, at fagforeninger er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser kollektivt. Her er de enige med 83 pct. af den samlede lønmodtagergruppe, som har samme positive opfattelse af fagbevægelsens rolle i Danmark. Dertil kommer, at mange ikke-organiserede tidligere har været medlemmer af en fagforening samtidig med, at en anden gruppe blandt de ikke-organiserede af egen drift har overvejet at melde sig ind - dog uden at gøre alvor af tanken. Medlemskab skal være attraktivt Rekrutteringsundersøgelsen giver et godt udgangspunkt for det videre arbejde i LO s medlemshvervsningsudvalg, mener LO-formand Hans Jensen. - Der er ingen tvivl om, at medlemshvervning blandt de nye grupper på arbejdsmarkedet vil være en af de vigtigste faglige opgaver fremover, siger Hans Jensen. Han peger i den forbindelse på, at LO-forbundene allerede er godt i gang med det opsøgende arbejde i forhold til nystartede virksomheder og nye jobtyper, hvor der ikke er stærke traditioner for organisering.

5 LO s nyhedsbrev side 5 - Den tid er forbi, hvor medlemmerne selv kom ind ad døren for at blive tilmeldt i fagforeningen. Nu er det op til os at sikre, at den enkelte får et tilbud om medlemskab, som han eller hun finder attraktivt. Vi kan ikke forlade os på, at der stadig er mange, der har forståelse for, at fagforeningerne spiller en væsentlig rolle på det overordnede samfundsplan. Medlemskabet skal også have personlig værdi for den enkelte - ellers risikerer vi, at det bliver valgt fra, tilføjer Hans Jensen. Yderligere oplysninger: LO-konsulent Morten Madsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-formand Hans Jensen på telefon Arbejdstid Hjemmearbejde døgnet rundt Et folketingsflertal bakker tilsyneladende op om tankerne i et forslag fra Venstre og konservative, som vil afskaffe reglerne for hviletid og fridøgn for hjemmearbejde. LO afviser blankt forslaget, som udover at skabe retsløse tilstande for en række lønmodtagergrupper, også vil stride mod EU s arbejdstidsdirektiv Hvis det står til Venstre og konservative, skal arbejdstidsreglerne sættes ud af kraft for det stigende antal lønmodtagere, der udfører en del af deres arbejde i hjemmet. I et beslutningsforlag lægger de to partier op til at fjerne de gængse regler for fridøgn og hviletid (11-timers-reglen). Forslaget er især møntet på fjernarbejde via hjemmecomputere, men vil, hvis det vedtages, også betyde, at eksempelvis dagplejemødre vil kunne stilles over for krav om øget fleksibilitet. Forslaget kommer kun fire måneder efter at arbejdsministeren, med hjælp fra parterne i Arbejdsmiljørådet, har fastsat nye regler for arbejdsmiljøet ved arbejde i eget hjem. Det nye regelsæt er efter LO s mening ikke ideelt, men indebærer dog, at lønmodtagere som arbejder hjemme, får en vis beskyttelse mod krav om at arbejde længe og på skæve arbejdstimer. Men det nye regelsæt er tilsyneladende faldet en del organisationer i Dansk Arbejdsgiverforening så voldsomt for brystet, at de med hjælp fra Venstre og konservative nu søger at tvinge en lovgivning igennem på et område, som der herhjemme ellers er tradition for at regulere via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Borgerligt flertal Under 1. behandlingen af VK-forslaget den 9. maj tegnede der sig et flertal for yderligere at svække beskyttelsen af lønmodtagerne, når det gælder arbejdstid og hjemmearbejde. Hele vejen fra Dansk Folkeparti og til CD var meldingen, at de nuværende regler er til skade for fleksibiliteten på et moderne arbejdsmarked. LO-sekretær Marie-Louise Knuppert undrer sig over så få anstrengelser, medierne har gjort sig for at afdække, hvordan de hidtidige regler har fungeret i praksis og herunder især, hvad det er for arbejdsmiljøproblemer, arbejdstidsreglerne skal beskytte lønmodtagerne imod.

6 LO s nyhedsbrev side 6 Beslutningsforslag B 147 om undtagelse for arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde - fremsat den 12. april 2000 af Charlotte Antonsen(V), Jens Vibjerg (V), Pia Christmas-Møller (K) og Knud Erik Kirkegård (K): F o l ke t i nget pålægger re ge r i ngen sna re s t at fre msætte forslag til ændr i ng af lov om arbejdsmiljø, der inde b æ re r, at de t ko m mer til at fre mgå af lovens 4, at l o v e ns alminde l ige bestemmelser om h v i l e t id og fridøgn ikke gælder for arbejde, der ud f ø res i den ansattes hjem. A r b e j d s m i l j ø l o v e ns 18 giver allere de i dag mu l ig hed for at aftale fra v ige l s e r af re g l e r ne om fridøgn og da g l ig hvilep e r io de. Vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer. D e s uden har arbejdsminister Ove Hy g u m (S) i januar i år indført en bagatelgræns e, så regler om indre t n i ng af arbejdss t e det, skærma r b e j de og sikke r he d s o rg a- n i s a t io ne ns arbejde kun gælde r, hvis arb e j det i hjemmet fo regår re ge l m æ s s ig t, og arbejdstiden mindst svarer til cirka en dag inden for en no r mal arbejdsuge. På flere overenskomstområder har man udnyttet mulighederne for mere fleksible arbejdstider, og når det gælder arbejde med IT-udstyr, såkaldt telearbejde har flere overenskomstparter indgået rammeaftaler, som også opstiller muligheder for fleksible arbejdstider. Hun peger samtidig på, at debatten behændigt er gået udenom det faktum, at der allerede er indgået aftaler mellem en række overenskomstparter om, hvorledes arbejdstid og frihed skal blandes, så både arbejdsgiver og arbejdstager får fordelene af de nye muligheder. - Det er bemærkelsesværdigt, at disse muligheder og de allerede indgåede aftaler åbenbart ikke spiller den store rolle for arbejdsgiverorganisationerne og deres politiske venner i Folketinget, siger Marie-Louise Knuppert. - Og vi tager til efterretning, at DA og deres medlemsorganisationer nu satser på at få aftalt regulering af arbejdstid gennem det politiske system og ikke som hidtil gennem overenskomsterne. Hvis Venstre og konservative får held med deres forehavende, kan det jo komme til at betyde at en del af overenskomstparterne skal til at gå deres rammeaftaler efter i sømmene, eftersom det vil undergrave de betingelser, som aftalerne blev indgået under, siger Marie-Louise Knuppert. Hun hæfter sig desuden ved at forslaget fra Venstre og konservative strider mod EU s arbejdstidsdirektiv, som danner grundlaget for de aftaler, der findes på området. Bagatelgrænse LO har under forhandlingerne i Arbejdsmiljørådet fastholdt, at der burde gælde samme regler uanset, hvor arbejdet foregår. Der er dog indarbejdet en bagatelgrænse i bekendtgørelsen, som betyder, at særlige regler om indretning af arbejdsstedet, skærmarbejde og sikkerhedsorganisationens arbejde kun gælder, hvis arbejdet i hjemmet foregår regelmæssigt og arbejdstiden mindst svarer til cirka en dag inden for en normal arbejdsuge. Lønmodtagersiden i Arbejdsmiljørådet så gerne, at denne bagatelgrænse blev fjernet, og imødeser derfor også EU-Kommissionens eventuelle reaktioner på denne del af de nye regler. Yderligere oplysninger: LO-konsulent Jan Toft Rasmussen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Marie-Louise Knuppert på telefon Arbejdsret Mister kollektive rettigheder ved virksomhedsoverdragelser Ansatte i virksomheder, der skifter ejer, mister deres kollektive overenskomstrettigheder, hvis arbejdsgiveren ikke vil indtræde som part i overenskomsten. Det er den håndfaste konsekvens af en afgørelse, som Arbejdsretten traf i begyndelsen af maj, og som for alvor retter søgelyset mod den igangværende revision af Virksomhedsoverdragelsesloven Arbejdsretten har med en principiel afgørelse indskrænket fagbevægelsens muligheder for at sikre medlemmernes rettigheder efter en virksomhedsoverdragelse.

7 LO s nyhedsbrev side 7 I en sag, hvor Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) havde indklaget en virksomhed under Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for brud på overenskomsten, afviste Arbejdsretten at tage sagen under behandling med henvisning til, at virksomheden allerede på tidspunktet for overtagelsen af firmaet - og dermed de ansatte - havde meddelt KAD, at man ikke ønskede at indtræde som part i overenskomstforholdet. På den baggrund afviste Arbejdsretten at behandle sagen, og henviste dermed KAD s medlemmer til at føre sagen ved en almindelig domstol. Arbejdsrettens afgørelse rører ved et ømt punkt i Virksomhedsoverdragelsesloven, som i forvejen stiller ansatte i en udsat position i tilfælde af, at deres arbejdsplads overtages af et andet firma. Kollektive rettigheder bliver individuelle Ifølge Virksomhedsoverdragelsesloven overtager køberen af et firma samtidig forpligtelsen til at efterleve indholdet i den eksisterende overenskomst. Men samtidig reduceres de hidtidige kollektive rettigheder i overenskomsten til individuelle rettigheder, og det vil sige, at overenskomsten overgår til kun at være et direkte anliggende mellem virksomhedens ledelse og de enkelte medarbejdere hver for sig. Tilmed ophører virksomhedens forpligtelser over for de ansatte på tidspunktet for den oprindelige overenskomsts udløb. Den fortolkning af Virksomhedsoverdragelsesloven er i løbet ad de sidste ti år blevet stadfæstet gennem en række afgørelser blandt andet ved Arbejdsretten. Minimumsdirektiv Lovgivningen om ansattes retsstilling ved en virksomhedsoverdragelse stammer tilbage fra Loven blev gennemført for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med et EU-direktiv, som i øvrigt for nylig er blevet revideret i EU s Ministerråd. Vi r k s o m h e d s o v e r d r a g e l s e d i r e k t i v e t er et såkaldt minimumsdirektiv, som skal sikre EU-lønmodtagere en række minimumsrettigheder, hvis deres arbejdsplads bliver overtaget af et andet firma. At det er et minimumsdirektiv betyder, at det danske folketing kan vedtage regler, som stiller lønmodtagerne bedre end kravene i direktivet. Og netop den mulighed er i øjeblikket genstand for alvorlige overvejelser internt i LO såvel som i Arbejdsministeriets særlige implementeringsudvalg, som har haft sagen på dagsordenen siden februar i år. Implementeringsudvalget har nedsat et teknisk underudvalg til at undersøge mulige ændringer i Virksomhedsoverdragelsesloven. Fristen for implementering af direktivet er den 17. juli Yderligere oplysninger: LO-konsulent Evelyn Jørgensen på telefon

8 LO s nyhedsbrev side 8 Forlig om fusionskontrol Hårdt brug for større konkurrence Regeringens forlig med Venstre og konservative om øget fusionskontrol og hårdere straffe for overtrædelse af konkurrencelovgivningen er kun et skridt i retning af en styrket konkurrence i dansk erhvervsliv Manglende konkurrence i dansk erhvervsliv har i mange år været en dyr fornøjelse for danske lønmodtagere og for samfundsøkonomien. Derfor er LO tilfreds med, at det nu endelig er lykkedes for regeringen at komme igennem med en stramning af fusionskontrollen. I fremtiden skal alle fusioner, der omfatter en årlig omsætning på mere end 3,8 milliarder kroner automatisk gennem en kontrol i Konkurrencerådet. Men ifølge forliget mellem regeringen, Venstre og konservative skal vi helt frem til juli år 2002, før virksomheder, der misbruger en dominerende markedsposition, også kan idømmes bøder. - Det er til gavn for lønmodtagerne, at fusionskontrollen skærpes. Med forliget i Folketinget er der håb om, at vi kan høste nogle af fordelene ved øget konkurrence til gavn for lønmodtagernes realløn, beskæftigelsen og vores samlede velstand. Forliget er et skridt i den retning af en nødvendig styrkelse af konkurrencen i erhvervslivet, herunder især hjemmemarkedserhvervene. I LO havde vi dog gerne set, at regeringen var kommet igennem med sit oprindelige forslag, som ville have haft effekt straks, og som ville have svækket erhvervsorganisationernes indflydelse i Konkurrencerådet, siger LO-sekretær Ib Wistisen. - Nu håber vi, regeringen overbeviser domstolene om, at bødestørrelserne i konkurrencesager skal bringes op på et EU-lignende niveau. Det kan ikke være meningen, at vi, mens vi har et af EU s mest velfungerede arbejdsmarkeder, skal lade os nøje med en lav/middel-placering, når det gælder konkurrencen på produktmarkederne. Ib Wistisen peger på, at forliget ikke er fremtidsikret, fordi det ikke tager højde for den stigende udbredelse af elektronisk handel, som i løbet af få år vil ændre virksomhedernes konkurrencebetingelser. Derfor forventer LO, at Folketinget inden for en kort årrække bliver nødt til igen at tage konkurrencelovgivningen op til revision. Alle kan spare kroner om måneden Industrilandenes samarbejdsorganisation OECD har flere gange peget på, at en række sektorer i dansk erhvervsliv lever en meget beskyttet tilværelse fri for det konkurrencepres, der kan sikre forbedret produktivitet og dynamik i erhvervsudviklingen. I en rapport opregner OECD en række af de sektorer, hvor konkurrencen ikke fungerer. Det drejer sig eksempelvis om varer som aviser, tobak, detailhandelen, apoteker, postvæsenet, transport- og tele-sektoren. Herhjemme har Konkurrencestyrelsen i sin redegørelse fra maj i fjor beregnet, at danske husholdninger samlet betaler en merpris på forbrugsvarer og tjenesteydelser på 30 milliarder kroner årligt som direkte følge af manglende konkurrence. Det svarer til, at en dansk gennemsnitshusholdning hver måned må punge ud med godt kroner eks-

9 LO s nyhedsbrev side 9 Nettoprisniveau i Danmark for udvalgte varegrupper i forhold til EU9 (1996) Hovedgruppe Prisniveau i Danmark i forhold til EU9, EU9=100 Læskedrikke 143 Restaurant, hotel, café 127 Personlig pleje mv. 121 Frugt, grønt og kartofler 121 Bøger, aviser, magasiner 119 Kollektiv transport 114 Medicin og sundhed 112 Kød 112 Undervisning og børneinstitutioner 110 Brød, mel og grund 110 Fisk 110 Alkoholiske drikke 109 Andre husholdningsgoder 108 Fritidsudstyr 107 Tobaksvarer 106 Skotøj 103 Hvidevarer, el-apparater 101 Andre fødevarer 101 tra for de daglige indkøb. Sammenlignet med forbrugerne i de andre EU-lande betaler danskerne dermed seks procent mere for deres varer. Senere i denne måned udgiver Konkurrencestyrelsen endnu en redegørelse, men ifølge direktør Finn Lauritzen er der ikke meget trøst at hente i den nye oversigt. - Tallet på de 30 milliarder har givetvis ikke flyttet sig væsentligt. Vi har ikke direkte gentaget beregningen fra sidste år, men vi ser ingen tegn på, at konkurrencesituationen er blevet forbedret i det forløbne år, siger Finn Lauritzen. Dyre dagligvarer Regeringen har, med udgangspunkt i Konkurrencestyrelsens analyser, i sin erhvervspolitiske strategi sat sig det mål, at de danske forbrugerpriser i løbet af de kommende ti år skal ned på niveau med andre sammenlignelige lande. Og en af de største udfordringer ligger i detailhandelen, hvor priserne i nogle tilfælde ligger 40 procent over niveauet i resten af EU. Også i visse dele af servicebranchen er prisniveauet betragteligt højere end hvad man ser i andre lande. Yderligere information: LO-konsulent Lars Espersen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Ib Wistisen på telefon Kilde: Konkurrencestyrelsen.

10 LO s nyhedsbrev side 10 Holdningen Sæt handling bag ordene Af LO-sekretær, Harald Børsting, Med regeringens 11 lovforslag, som skal udmønte reformen af voksenog efteruddannelserne, står de faglige organisationer og LO over for to hovedopgaver. Den ene handler om at skabe et udbud af kvalificerede uddannelsestilbud, der gør det meget mere gennemskueligt og synligt for den enkelte, hvordan man ved brug af efteruddannelsessystemet kan stykke sit eget personlige videreuddannelsesforløb sammen, hvad enten man går efter en uddannelse på forberedende, erhvervsfagligt eller videregående niveau. Den anden store opgave, som måske bliver den allerstørste, bliver at få gang i dialogen, som skal motivere vore medlemmer til at deltage i uddannelse. Her er det især LO-forbund med de kortuddannede medlemmer, der står med den største udfordring. Uanset hvor gode tilbud vi kan give medlemmerne, står de ikke af sig selv i kø for at komme af sted på uddannelse. Derfor handler det nu om, at vi går aktivt ind i at styrke arbejdet med at vejlede og motivere medlemmerne til at gå i gang med at efteruddanne sig. Her skal vi få ildsjæle, og folk, der selv har været i uddannelse, til via mund til øre-metoden at få mange flere til at deltage i efteruddannelse. Når jeg tror på, at det kan lade sig gøre, skyldes det, at det nye voksenog efteruddanelsessystem giver den enkelte papir på, hvad det er for nogle kvalifikationer, som kan bruges direkte ude på arbejdsmarkedet, eller som kan bruges i den videre efteruddannelse. Det gør sig i hvert fald gældende på de grundlæggende uddannelsesniveauer. Antal årselever i VEU-systemet Note: Andre uddannelser er Folkehøjskoler, VEUD, Dansk som andet sprog, specialundervisning for voksne samt andre uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet.

11 LO s nyhedsbrev side 11 Arbejdsgivernes omkostninger til efteruddannelse i procent af samlede arbejdsomkostninger Kilde: Eurostats Continuing Vocational Training Survey (CVTS). England Frankrig Holland Irland Belgien Danmark Tyskland Italien 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Procent af arbejdsomkostninger På de højere niveauer står vi til gengæld over for et kæmpe udviklingsarbejde, og der vil vi fra LO opfordre de faglærtes forbund til at begynde at interessere sig alvorligt for de videregående voksenuddannelsessystemer. Her ligger der mange muligheder for, at de med afsæt i deres brancher kan tilrettelægge en målrettet videreuddannelse, som giver deres medlemmer avancementsmuligheder, så vi over tid får opbygget et reelt videreuddannelsestilbud for de faglærte, som tager afsæt i deres nuværende beskæftigelsen og funktion på arbejdsmarkedet. Samtidig vil de faglærte fortsat have muligheder for at vedligeholde de faglærtes kvalifikationer i det eksisterende AMU-system. Det vil stadig i en del år være vejen for de faglærte til at ajourføre og vedligeholde deres erhvervsuddannelse, mens de, der ønsker at komme ud over erhvervsuddannelsesniveauet, skal interessere sig for de videregående niveauer. LO ser samtidig frem til, at regeringen kommer med et konkret bud på udformningen af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF). AUF-konstruktionen bygger på de samme principper som i den nuværende AER-ordning, som har vist sig at fungere i forhold til erhvervsuddannelserne. Oveni det offentliges bidrag til AUF en på knap tre milliarder kroner årligt er der brug for en kollektiv og solidarisk finansieringsreform, og at arbejdsgiverne i den forbindelse ikke har grund til at ynke sig i sammenligning med andre lande i Europa, fremgår med al ønskelig tydelighed af ovenstående figur.

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE 29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t

R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t LO SNYHEDSBREV 11 1998 OK 98-resultatet I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Reallønsfremgang og konkurrenceevnen sikret.............. 1 OK 98 sikrer lønmodtagerne en fremgang i reallønen og virksomhedernes

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere