Euroen er en stærk valuta

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Euroen er en stærk valuta"

Transkript

1 LO s nyhedsbrev nr. 9 / 2000 Medlemshvervning Mere end halvdelen af de uorganiserede lønmodtagere har aldrig fået tilbud om medlemskab af en faglig organisation, viser ny Gallup-undersøgelse Hjemmearbejde døgnet rundt... 5 Et fo l ke t i ngsflertal bakker tilsyne l a de nde op om tanke r ne i et forslag fra Ve ns t re og ko ns e r v a t i v e, som vil afskaffe re g l e r- ne for hviletid og fridøgn for hjemme a r- b e j de. LO afviser blankt fo r s l a ge t Virksomhedsoverdragelser A nsatte i virksomhe de r, der skifter ejer, mister de res kollektive overe ns ko ms t re t- t ig he de r, hvis arbejdsgiveren ikke vil i ndt r æ de som part i overe ns ko ms t e n. Det er den hånd faste ko ns e k v e ns af en p r i nc i p iel afg ø relse fra Arbejdsre t t e n Hårdt brug for større konkurrence Regeringens forlig med Venstre, konservative, de kristelige og CD om øget fusionskontrol og hårdere straffe for overtrædelse af konkurrencelovgivningen er kun et skridt i retning af en styrket konkurrence i dansk erhvervsliv VEU: Sæt handling bag ord e n e Af LO-sekretær, Harald Børsting Med regeringens 11 lovforslag, som skal udmønte reformen af voksen- og efteruddannelserne, står de faglige organisationer og LO over for to hovedopgaver Den fælles valuta Euroen er en stærk valuta I de seneste måneder har euroens faldende kurs over for den amerika n s ke dollar fået en stor plads i den hjemlige debat op til euro - fo l ke s t e m n i n g e n den 28. september. Nej-sigerne mener, at faldet i euroens kurs bev i s e r, at f i n a n s m a r kederne ikke tror på ideen bag den fælles valuta. Men det europ æ i s ke valutasamarbejde har før været udsat for langt vo l d s o m m e re rutsc h e t u re, og grundlæggende er euro-landenes økonomier stærke med udsigt til lave re ledighed, stigende økonomisk vækst og fortsat lav inflation I konventionel økonomisk teori måler man en valutas styrke på evnen til at holde prisstigningerne i ave. Og i gennemsnit lykkes den opgave ganske godt for de nuværende 11 euro-lande. Euroen har gennem det seneste halve år oplevet et kursfald i forhold til amerikanske dollar på omkring procent i en situation, hvor inflationen i euro-området ligger stabilt på et niveau omkring to procent. I dag ligger euroens kurs på lidt over 90 dollar for 100 euro. Da det nuværende kursfald satte ind i oktober, var kursen 108 dollar pr. 100 euro. Faldet kan dog ikke tolkes som udtryk for, at finansmarkederne ikke har tillid til de europæiske økonomier eller euro-projektet som sådan. Derimod kan forklaringen på den lavere eurokurs findes andre steder - blandt andet i de rentestigninger, som er gennemført i USA for at lægge en dæmper på den kraftige vækst i amerikansk økonomi. 1995: 145 dollar for 100 euro Går man bare fem år tilbage i tiden, lå euroens kurs skyhøjt over den amerikanske dollar, med en pris på 145 dollar for 100 euro. På det tidspunkt lå inflationen på et niveau, der var et procentpoint højere end i dag uden udsigt til ændring. Ledigheden havde bidt sig fast et pænt stykke på den forkerte side af 11 procent modsat det nuværede niveau på 9,4 procent, som vel at mærke falder i et tempo, der svarer til over et procentpoint om året. Tilsvarende var den økonomiske vækst 1995 på to procent årligt mod cirka 3,5 procent i dag. Alt i alt var den økonomiske situation i 1995 væsentligt dårligere, end den er i dag. Ledighed og inflation var højere og den økonomiske vækst ganske moderat. Udspil 18. maj 2000 Nyhedsbrevet Udspil Udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12, 1634 København V Tlf , fax: , Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen. I re da k t io nen: Henrik Rasch, Dorte Mo ng g a a rd, Erik Ha r r, Peter Lav Ha nsen og M ichael Bræme r. Layout og illustra t ion: LO. Ma ng fo l d ig g ø relse ikke tilladt uden till a delse fra LO. IS S N - n r.: : 55 dollar for 100 euro Kigger man endnu ti år længere tilbage i tiden til 1985 havde valutaerne i det daværende EMS-samarbejde en vekselkurs over for USA s v a r e n d e til 55 dollar for 100 euro. Til illustration var 1985-tallene for inflation: 5 procent - ledighed: 10,4 procent - økonomisk vækst: 2,25 procent. - Man måler en valutas styrke på, om man er i stand til at opretholde en lav inflation. Derfor skal man spørge til, hvordan det går med realøkonomien i Europa i dag, hvis man vil vide noget om euroens sande

2 LO s nyhedsbrev side 2 Udvalgte nøgletal for euro-området = stabil = stige nde = aftage nde *4. kvartal Kilde: OECD. Valutakurs, $/euro Økonomisk vækst, EU11 Ledighed, EU11 Inflation, EU ,25% 10,4% 5,0% ,00% 11,5% 3,0% 2000, marts 90 3,10%* 9,4% 2,1% styrke. Ligesom vi i Danmark ikke selv er herrer over, hvordan de internationale investorer placerer deres penge, kan eurolande heller ikke selv bestemme valutakursudviklingen over for de øvrige store økonomier i verden, Japan og USA. Euro-kursen afhænger blandt andet af den generelle udvikling i verdensøkonomien - specielt i USA - men så længe der er styr på inflationsudviklingen, er euroens kurs i bund og grund uinteressant, siger økonom i LO, Jens-Christian Stougaard. - Kun hvis den lavere euro-kurs giver sig udslag i betydeligt højere inflation på grund af stigende importpriser, er der grund til bekymring. For så går det ud over lønmodtagernes realløn. Men den udvikling er ikke til at få øje på. Den seneste stigning i inflationstakten i euro-området skyldes næsten udelukkende en kraftig stigning i oliepriserne, og i den sammenhæng er svækkelsen af euroen over for den amerikanske dollar næsten uden betydning, siger Jens-Christian Stougaard. US $ pr. 100 euro Note: Før 1999 er der tale om beregnede værdier. Kilde: Den Danske Bank Udramatisk Euroens fald over for den amerikanske dollar er med andre ord ikke dramatisk. Men derfor er det alligevel interessant at finde årsagerne. Noget enkelt svar kan man ifølge Jens-Christian Stougaard ikke give. Blot kan man pege på, at amerikansk økonomi igennem det seneste halve år har oplevet gentagne stigninger i de korte renter, hvilket er udtryk for den amerikanske nationalbanks forsøg på at undgå, at den kraftige vækst i USA fører til en overophedning af økonomien. Pt. ligger det korte renteniveau i USA godt to procentpoint over niveauet i eurolandene. Det tiltrækker umiddelbart investorer, som ser en mulighed for at få en højere forrentning ved at placere deres penge i dollar.

3 LO s nyhedsbrev side 3 Samtidig er det lykkedes for Clinton-regeringen at skabe overskud på de offentlige finanser. Det sætter den amerikanske stat i stand til at opkøbe store mængder af obligationer, hvilket presser de lange renter nedad. Det gør det så igen lettere for de amerikanske forbrugere at forsætte det lånefinansierede forbrug, som er et af kendetegnende ved det amerikanske opsving, og som bl.a. har givet sig udslag i et rekordstort underskud på betalingsbalancen, bl.a. over for EU. Yderligere oplysninger: LO-økonom Jens-Christian Stourgaard på telefon Yderligere kommentarer: LO-formand Hans Jensen på telefon Medlemshvervning Nye medlemmer kommer ikke selv ind ad døren 14 pct. af lønmodtagerne er ikke fagligt organiseret, men det skal der gøres noget ved, siger LO-formand Hans Jensen, efter at en ny undersøgelse har vist, at mange af de ikke-organiserede aldrig har fået et tilbud om at blive medlem af fagforeningen Næst efter Sverige ligger Danmark helt i top, når det gælder den faglige organisering på arbejdsmarkedet. 86 pct. af samtlige lønmodtagere er medlemmer af en fagforening, heraf er 68 pct. med i et LO-forbund. Men der er et stort potentiale for at udvide medlemsgrundlaget yderligere, fremgår det af en ny undersøgelse, som LO netop har gennemført i samarbejde med Gallup A/S. Resultatet viser, at blandt de 14 pct. ikkeorganiserede har godt og vel halvdelen - i alt 55 pct. - aldrig fået et konkret tilbud om at blive medlem af en fagforening. Ifølge undersøgelsen har LO-fagforeningerne et større efterslæb end de øvrige organisationer, når det drejer sig om at nå ud til de ikke-organiserede lønmodtagere med et tilbud om medlemskab. Blandt de lønmodtagere, der naturligt hører under LO s organisationsområde, har kun 41 pct. fået et tilbud mod 47 pct. blandt de øvrige ikke-organ i s e r e d e. Undersøgelsen viser også, at de potentielle nye medlemmer skal findes i den private sektor - især inden for brancher som offentlige og personlige tjenesteydelser, hotel og restauration, fremstillingserhverv samt byggeri og anlæg. Fagbevægelsen skal appellere til de unge Blandt de ikke-organiserede er der 60 pct., som i forhold til uddannelse og erhvervssituation kan betegnes som potentielle LO-medlemmer. Denne gruppe er kendetegnet ved et lille flertal af kvinder på 51 pct. - i modsætning til de øvrige ikke-organiserede, hvor mændene er klart i overtal (64 pct.). Det er også karakteristisk, at der er mange unge i alderen år, som indgår i rekrutteringsgrundlaget for LO, mens de øvrige ikke-organiserede er mere præget af de ældre aldersgrupper.

4 LO s nyhedsbrev side 4 L ø n m o d t a g e re som er helt enige i, at fa g fo reninger er nødvendig (pct.) K i l de: LO s fa g fo re n i ng s u de n r s ø gelse Alle lønmodtagere LO-medlemmer Andre organiserede Ikke-organiserede Procent Ikke-organiserede fordelt på LOpotentielle og øvrige ikke-organiserede som er helt enige i, at fagforeningen er nødvendig (pct.) K i l de: LO s fa g fo re n i ng s u de n r s ø gelse LO-potentielle Øvrige ikke-organiserede Procent Formålet med den ny undersøgelse har netop været at kortlægge det fremtidige rekrutteringsgrundlag for LO-fagbevægelsen bl.a. ved at analysere de ikke-organiserede lønmodtageres syn på fagforeningen. Resultatet skal indgå i arbejdet i LO-forbundenes fælles medlemshvervningsudvalg, der blev nedsat på LO-kongressen sidste efterår. Udvalget skal bl.a. se på, om der kan gøres en indsats for at skaffe fagbevægelsen ny tilgang, efter at de gamle traditioner for medlemshvervning mange steder er gået i glemmebogen. Fagforeninger er nødvendige Udviklingen har stået på i en årrække samtidig med, at den konstante vækst i LO s medlemstal er afløst af stagnation. Siden LO-forbundenes samlede medlemstal midt i 1990 erne kulminerede ved godt 1,5 mill. organiserede, er arbejdsstyrken vokset støt i takt med den øgede beskæftigelse. Men fagforeningerne - specielt inden for LO - har ikke haft held til at øge deres andel tilsvarende. Derfor er der i dag et potentiale for fornyet medlemsfremgang i de faglige organisationer. Den ny undersøgelse peger specielt på, at den holdningsmæssige afstand til de ikke-organiserede lønmodtagere ikke er uoverkommeligt stor. Således mener 60 pct. af de ikke-organiserede, at fagforeninger er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser kollektivt. Her er de enige med 83 pct. af den samlede lønmodtagergruppe, som har samme positive opfattelse af fagbevægelsens rolle i Danmark. Dertil kommer, at mange ikke-organiserede tidligere har været medlemmer af en fagforening samtidig med, at en anden gruppe blandt de ikke-organiserede af egen drift har overvejet at melde sig ind - dog uden at gøre alvor af tanken. Medlemskab skal være attraktivt Rekrutteringsundersøgelsen giver et godt udgangspunkt for det videre arbejde i LO s medlemshvervsningsudvalg, mener LO-formand Hans Jensen. - Der er ingen tvivl om, at medlemshvervning blandt de nye grupper på arbejdsmarkedet vil være en af de vigtigste faglige opgaver fremover, siger Hans Jensen. Han peger i den forbindelse på, at LO-forbundene allerede er godt i gang med det opsøgende arbejde i forhold til nystartede virksomheder og nye jobtyper, hvor der ikke er stærke traditioner for organisering.

5 LO s nyhedsbrev side 5 - Den tid er forbi, hvor medlemmerne selv kom ind ad døren for at blive tilmeldt i fagforeningen. Nu er det op til os at sikre, at den enkelte får et tilbud om medlemskab, som han eller hun finder attraktivt. Vi kan ikke forlade os på, at der stadig er mange, der har forståelse for, at fagforeningerne spiller en væsentlig rolle på det overordnede samfundsplan. Medlemskabet skal også have personlig værdi for den enkelte - ellers risikerer vi, at det bliver valgt fra, tilføjer Hans Jensen. Yderligere oplysninger: LO-konsulent Morten Madsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-formand Hans Jensen på telefon Arbejdstid Hjemmearbejde døgnet rundt Et folketingsflertal bakker tilsyneladende op om tankerne i et forslag fra Venstre og konservative, som vil afskaffe reglerne for hviletid og fridøgn for hjemmearbejde. LO afviser blankt forslaget, som udover at skabe retsløse tilstande for en række lønmodtagergrupper, også vil stride mod EU s arbejdstidsdirektiv Hvis det står til Venstre og konservative, skal arbejdstidsreglerne sættes ud af kraft for det stigende antal lønmodtagere, der udfører en del af deres arbejde i hjemmet. I et beslutningsforlag lægger de to partier op til at fjerne de gængse regler for fridøgn og hviletid (11-timers-reglen). Forslaget er især møntet på fjernarbejde via hjemmecomputere, men vil, hvis det vedtages, også betyde, at eksempelvis dagplejemødre vil kunne stilles over for krav om øget fleksibilitet. Forslaget kommer kun fire måneder efter at arbejdsministeren, med hjælp fra parterne i Arbejdsmiljørådet, har fastsat nye regler for arbejdsmiljøet ved arbejde i eget hjem. Det nye regelsæt er efter LO s mening ikke ideelt, men indebærer dog, at lønmodtagere som arbejder hjemme, får en vis beskyttelse mod krav om at arbejde længe og på skæve arbejdstimer. Men det nye regelsæt er tilsyneladende faldet en del organisationer i Dansk Arbejdsgiverforening så voldsomt for brystet, at de med hjælp fra Venstre og konservative nu søger at tvinge en lovgivning igennem på et område, som der herhjemme ellers er tradition for at regulere via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Borgerligt flertal Under 1. behandlingen af VK-forslaget den 9. maj tegnede der sig et flertal for yderligere at svække beskyttelsen af lønmodtagerne, når det gælder arbejdstid og hjemmearbejde. Hele vejen fra Dansk Folkeparti og til CD var meldingen, at de nuværende regler er til skade for fleksibiliteten på et moderne arbejdsmarked. LO-sekretær Marie-Louise Knuppert undrer sig over så få anstrengelser, medierne har gjort sig for at afdække, hvordan de hidtidige regler har fungeret i praksis og herunder især, hvad det er for arbejdsmiljøproblemer, arbejdstidsreglerne skal beskytte lønmodtagerne imod.

6 LO s nyhedsbrev side 6 Beslutningsforslag B 147 om undtagelse for arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn ved hjemmearbejde - fremsat den 12. april 2000 af Charlotte Antonsen(V), Jens Vibjerg (V), Pia Christmas-Møller (K) og Knud Erik Kirkegård (K): F o l ke t i nget pålægger re ge r i ngen sna re s t at fre msætte forslag til ændr i ng af lov om arbejdsmiljø, der inde b æ re r, at de t ko m mer til at fre mgå af lovens 4, at l o v e ns alminde l ige bestemmelser om h v i l e t id og fridøgn ikke gælder for arbejde, der ud f ø res i den ansattes hjem. A r b e j d s m i l j ø l o v e ns 18 giver allere de i dag mu l ig hed for at aftale fra v ige l s e r af re g l e r ne om fridøgn og da g l ig hvilep e r io de. Vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer. D e s uden har arbejdsminister Ove Hy g u m (S) i januar i år indført en bagatelgræns e, så regler om indre t n i ng af arbejdss t e det, skærma r b e j de og sikke r he d s o rg a- n i s a t io ne ns arbejde kun gælde r, hvis arb e j det i hjemmet fo regår re ge l m æ s s ig t, og arbejdstiden mindst svarer til cirka en dag inden for en no r mal arbejdsuge. På flere overenskomstområder har man udnyttet mulighederne for mere fleksible arbejdstider, og når det gælder arbejde med IT-udstyr, såkaldt telearbejde har flere overenskomstparter indgået rammeaftaler, som også opstiller muligheder for fleksible arbejdstider. Hun peger samtidig på, at debatten behændigt er gået udenom det faktum, at der allerede er indgået aftaler mellem en række overenskomstparter om, hvorledes arbejdstid og frihed skal blandes, så både arbejdsgiver og arbejdstager får fordelene af de nye muligheder. - Det er bemærkelsesværdigt, at disse muligheder og de allerede indgåede aftaler åbenbart ikke spiller den store rolle for arbejdsgiverorganisationerne og deres politiske venner i Folketinget, siger Marie-Louise Knuppert. - Og vi tager til efterretning, at DA og deres medlemsorganisationer nu satser på at få aftalt regulering af arbejdstid gennem det politiske system og ikke som hidtil gennem overenskomsterne. Hvis Venstre og konservative får held med deres forehavende, kan det jo komme til at betyde at en del af overenskomstparterne skal til at gå deres rammeaftaler efter i sømmene, eftersom det vil undergrave de betingelser, som aftalerne blev indgået under, siger Marie-Louise Knuppert. Hun hæfter sig desuden ved at forslaget fra Venstre og konservative strider mod EU s arbejdstidsdirektiv, som danner grundlaget for de aftaler, der findes på området. Bagatelgrænse LO har under forhandlingerne i Arbejdsmiljørådet fastholdt, at der burde gælde samme regler uanset, hvor arbejdet foregår. Der er dog indarbejdet en bagatelgrænse i bekendtgørelsen, som betyder, at særlige regler om indretning af arbejdsstedet, skærmarbejde og sikkerhedsorganisationens arbejde kun gælder, hvis arbejdet i hjemmet foregår regelmæssigt og arbejdstiden mindst svarer til cirka en dag inden for en normal arbejdsuge. Lønmodtagersiden i Arbejdsmiljørådet så gerne, at denne bagatelgrænse blev fjernet, og imødeser derfor også EU-Kommissionens eventuelle reaktioner på denne del af de nye regler. Yderligere oplysninger: LO-konsulent Jan Toft Rasmussen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Marie-Louise Knuppert på telefon Arbejdsret Mister kollektive rettigheder ved virksomhedsoverdragelser Ansatte i virksomheder, der skifter ejer, mister deres kollektive overenskomstrettigheder, hvis arbejdsgiveren ikke vil indtræde som part i overenskomsten. Det er den håndfaste konsekvens af en afgørelse, som Arbejdsretten traf i begyndelsen af maj, og som for alvor retter søgelyset mod den igangværende revision af Virksomhedsoverdragelsesloven Arbejdsretten har med en principiel afgørelse indskrænket fagbevægelsens muligheder for at sikre medlemmernes rettigheder efter en virksomhedsoverdragelse.

7 LO s nyhedsbrev side 7 I en sag, hvor Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) havde indklaget en virksomhed under Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for brud på overenskomsten, afviste Arbejdsretten at tage sagen under behandling med henvisning til, at virksomheden allerede på tidspunktet for overtagelsen af firmaet - og dermed de ansatte - havde meddelt KAD, at man ikke ønskede at indtræde som part i overenskomstforholdet. På den baggrund afviste Arbejdsretten at behandle sagen, og henviste dermed KAD s medlemmer til at føre sagen ved en almindelig domstol. Arbejdsrettens afgørelse rører ved et ømt punkt i Virksomhedsoverdragelsesloven, som i forvejen stiller ansatte i en udsat position i tilfælde af, at deres arbejdsplads overtages af et andet firma. Kollektive rettigheder bliver individuelle Ifølge Virksomhedsoverdragelsesloven overtager køberen af et firma samtidig forpligtelsen til at efterleve indholdet i den eksisterende overenskomst. Men samtidig reduceres de hidtidige kollektive rettigheder i overenskomsten til individuelle rettigheder, og det vil sige, at overenskomsten overgår til kun at være et direkte anliggende mellem virksomhedens ledelse og de enkelte medarbejdere hver for sig. Tilmed ophører virksomhedens forpligtelser over for de ansatte på tidspunktet for den oprindelige overenskomsts udløb. Den fortolkning af Virksomhedsoverdragelsesloven er i løbet ad de sidste ti år blevet stadfæstet gennem en række afgørelser blandt andet ved Arbejdsretten. Minimumsdirektiv Lovgivningen om ansattes retsstilling ved en virksomhedsoverdragelse stammer tilbage fra Loven blev gennemført for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med et EU-direktiv, som i øvrigt for nylig er blevet revideret i EU s Ministerråd. Vi r k s o m h e d s o v e r d r a g e l s e d i r e k t i v e t er et såkaldt minimumsdirektiv, som skal sikre EU-lønmodtagere en række minimumsrettigheder, hvis deres arbejdsplads bliver overtaget af et andet firma. At det er et minimumsdirektiv betyder, at det danske folketing kan vedtage regler, som stiller lønmodtagerne bedre end kravene i direktivet. Og netop den mulighed er i øjeblikket genstand for alvorlige overvejelser internt i LO såvel som i Arbejdsministeriets særlige implementeringsudvalg, som har haft sagen på dagsordenen siden februar i år. Implementeringsudvalget har nedsat et teknisk underudvalg til at undersøge mulige ændringer i Virksomhedsoverdragelsesloven. Fristen for implementering af direktivet er den 17. juli Yderligere oplysninger: LO-konsulent Evelyn Jørgensen på telefon

8 LO s nyhedsbrev side 8 Forlig om fusionskontrol Hårdt brug for større konkurrence Regeringens forlig med Venstre og konservative om øget fusionskontrol og hårdere straffe for overtrædelse af konkurrencelovgivningen er kun et skridt i retning af en styrket konkurrence i dansk erhvervsliv Manglende konkurrence i dansk erhvervsliv har i mange år været en dyr fornøjelse for danske lønmodtagere og for samfundsøkonomien. Derfor er LO tilfreds med, at det nu endelig er lykkedes for regeringen at komme igennem med en stramning af fusionskontrollen. I fremtiden skal alle fusioner, der omfatter en årlig omsætning på mere end 3,8 milliarder kroner automatisk gennem en kontrol i Konkurrencerådet. Men ifølge forliget mellem regeringen, Venstre og konservative skal vi helt frem til juli år 2002, før virksomheder, der misbruger en dominerende markedsposition, også kan idømmes bøder. - Det er til gavn for lønmodtagerne, at fusionskontrollen skærpes. Med forliget i Folketinget er der håb om, at vi kan høste nogle af fordelene ved øget konkurrence til gavn for lønmodtagernes realløn, beskæftigelsen og vores samlede velstand. Forliget er et skridt i den retning af en nødvendig styrkelse af konkurrencen i erhvervslivet, herunder især hjemmemarkedserhvervene. I LO havde vi dog gerne set, at regeringen var kommet igennem med sit oprindelige forslag, som ville have haft effekt straks, og som ville have svækket erhvervsorganisationernes indflydelse i Konkurrencerådet, siger LO-sekretær Ib Wistisen. - Nu håber vi, regeringen overbeviser domstolene om, at bødestørrelserne i konkurrencesager skal bringes op på et EU-lignende niveau. Det kan ikke være meningen, at vi, mens vi har et af EU s mest velfungerede arbejdsmarkeder, skal lade os nøje med en lav/middel-placering, når det gælder konkurrencen på produktmarkederne. Ib Wistisen peger på, at forliget ikke er fremtidsikret, fordi det ikke tager højde for den stigende udbredelse af elektronisk handel, som i løbet af få år vil ændre virksomhedernes konkurrencebetingelser. Derfor forventer LO, at Folketinget inden for en kort årrække bliver nødt til igen at tage konkurrencelovgivningen op til revision. Alle kan spare kroner om måneden Industrilandenes samarbejdsorganisation OECD har flere gange peget på, at en række sektorer i dansk erhvervsliv lever en meget beskyttet tilværelse fri for det konkurrencepres, der kan sikre forbedret produktivitet og dynamik i erhvervsudviklingen. I en rapport opregner OECD en række af de sektorer, hvor konkurrencen ikke fungerer. Det drejer sig eksempelvis om varer som aviser, tobak, detailhandelen, apoteker, postvæsenet, transport- og tele-sektoren. Herhjemme har Konkurrencestyrelsen i sin redegørelse fra maj i fjor beregnet, at danske husholdninger samlet betaler en merpris på forbrugsvarer og tjenesteydelser på 30 milliarder kroner årligt som direkte følge af manglende konkurrence. Det svarer til, at en dansk gennemsnitshusholdning hver måned må punge ud med godt kroner eks-

9 LO s nyhedsbrev side 9 Nettoprisniveau i Danmark for udvalgte varegrupper i forhold til EU9 (1996) Hovedgruppe Prisniveau i Danmark i forhold til EU9, EU9=100 Læskedrikke 143 Restaurant, hotel, café 127 Personlig pleje mv. 121 Frugt, grønt og kartofler 121 Bøger, aviser, magasiner 119 Kollektiv transport 114 Medicin og sundhed 112 Kød 112 Undervisning og børneinstitutioner 110 Brød, mel og grund 110 Fisk 110 Alkoholiske drikke 109 Andre husholdningsgoder 108 Fritidsudstyr 107 Tobaksvarer 106 Skotøj 103 Hvidevarer, el-apparater 101 Andre fødevarer 101 tra for de daglige indkøb. Sammenlignet med forbrugerne i de andre EU-lande betaler danskerne dermed seks procent mere for deres varer. Senere i denne måned udgiver Konkurrencestyrelsen endnu en redegørelse, men ifølge direktør Finn Lauritzen er der ikke meget trøst at hente i den nye oversigt. - Tallet på de 30 milliarder har givetvis ikke flyttet sig væsentligt. Vi har ikke direkte gentaget beregningen fra sidste år, men vi ser ingen tegn på, at konkurrencesituationen er blevet forbedret i det forløbne år, siger Finn Lauritzen. Dyre dagligvarer Regeringen har, med udgangspunkt i Konkurrencestyrelsens analyser, i sin erhvervspolitiske strategi sat sig det mål, at de danske forbrugerpriser i løbet af de kommende ti år skal ned på niveau med andre sammenlignelige lande. Og en af de største udfordringer ligger i detailhandelen, hvor priserne i nogle tilfælde ligger 40 procent over niveauet i resten af EU. Også i visse dele af servicebranchen er prisniveauet betragteligt højere end hvad man ser i andre lande. Yderligere information: LO-konsulent Lars Espersen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Ib Wistisen på telefon Kilde: Konkurrencestyrelsen.

10 LO s nyhedsbrev side 10 Holdningen Sæt handling bag ordene Af LO-sekretær, Harald Børsting, Med regeringens 11 lovforslag, som skal udmønte reformen af voksenog efteruddannelserne, står de faglige organisationer og LO over for to hovedopgaver. Den ene handler om at skabe et udbud af kvalificerede uddannelsestilbud, der gør det meget mere gennemskueligt og synligt for den enkelte, hvordan man ved brug af efteruddannelsessystemet kan stykke sit eget personlige videreuddannelsesforløb sammen, hvad enten man går efter en uddannelse på forberedende, erhvervsfagligt eller videregående niveau. Den anden store opgave, som måske bliver den allerstørste, bliver at få gang i dialogen, som skal motivere vore medlemmer til at deltage i uddannelse. Her er det især LO-forbund med de kortuddannede medlemmer, der står med den største udfordring. Uanset hvor gode tilbud vi kan give medlemmerne, står de ikke af sig selv i kø for at komme af sted på uddannelse. Derfor handler det nu om, at vi går aktivt ind i at styrke arbejdet med at vejlede og motivere medlemmerne til at gå i gang med at efteruddanne sig. Her skal vi få ildsjæle, og folk, der selv har været i uddannelse, til via mund til øre-metoden at få mange flere til at deltage i efteruddannelse. Når jeg tror på, at det kan lade sig gøre, skyldes det, at det nye voksenog efteruddanelsessystem giver den enkelte papir på, hvad det er for nogle kvalifikationer, som kan bruges direkte ude på arbejdsmarkedet, eller som kan bruges i den videre efteruddannelse. Det gør sig i hvert fald gældende på de grundlæggende uddannelsesniveauer. Antal årselever i VEU-systemet Note: Andre uddannelser er Folkehøjskoler, VEUD, Dansk som andet sprog, specialundervisning for voksne samt andre uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet.

11 LO s nyhedsbrev side 11 Arbejdsgivernes omkostninger til efteruddannelse i procent af samlede arbejdsomkostninger Kilde: Eurostats Continuing Vocational Training Survey (CVTS). England Frankrig Holland Irland Belgien Danmark Tyskland Italien 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Procent af arbejdsomkostninger På de højere niveauer står vi til gengæld over for et kæmpe udviklingsarbejde, og der vil vi fra LO opfordre de faglærtes forbund til at begynde at interessere sig alvorligt for de videregående voksenuddannelsessystemer. Her ligger der mange muligheder for, at de med afsæt i deres brancher kan tilrettelægge en målrettet videreuddannelse, som giver deres medlemmer avancementsmuligheder, så vi over tid får opbygget et reelt videreuddannelsestilbud for de faglærte, som tager afsæt i deres nuværende beskæftigelsen og funktion på arbejdsmarkedet. Samtidig vil de faglærte fortsat have muligheder for at vedligeholde de faglærtes kvalifikationer i det eksisterende AMU-system. Det vil stadig i en del år være vejen for de faglærte til at ajourføre og vedligeholde deres erhvervsuddannelse, mens de, der ønsker at komme ud over erhvervsuddannelsesniveauet, skal interessere sig for de videregående niveauer. LO ser samtidig frem til, at regeringen kommer med et konkret bud på udformningen af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF). AUF-konstruktionen bygger på de samme principper som i den nuværende AER-ordning, som har vist sig at fungere i forhold til erhvervsuddannelserne. Oveni det offentliges bidrag til AUF en på knap tre milliarder kroner årligt er der brug for en kollektiv og solidarisk finansieringsreform, og at arbejdsgiverne i den forbindelse ikke har grund til at ynke sig i sammenligning med andre lande i Europa, fremgår med al ønskelig tydelighed af ovenstående figur.

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Hver anden ledig får ikke opfyldt aktiveringskrav

Hver anden ledig får ikke opfyldt aktiveringskrav LO s nyhedsbrev nr. 04/2001 Indholdsfortegnelse Hver anden snydes for aktivering.............. 1 Mindre end halvdelen af de ledige i aktivperioden bliver aktiveret i det omfang, de har krav på. Private

Læs mere

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning

Læs mere

BST skal udbygges til hele arbejdsmarkedet

BST skal udbygges til hele arbejdsmarkedet LO s nyhedsbrev nr. 12 / 2000 Indhold BST skal udbygges.......... 1 LO vil have sat penge af på næste års finanslov til en udbygning af bedriftssundhedstjenesten, BST. Mere gennemskuelig støtte til erhvervslivet.......

Læs mere

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år LO S NYHEDSBREV 23 1998 Jobskifte I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år........ 1 Hver tiende lønmodtager har fået nyt arbejde fra april til oktober

Læs mere

Danmark har en stor arbejdskra f t re s e r ve

Danmark har en stor arbejdskra f t re s e r ve LO s nyhedsbrev nr. 16/2001 Indholdsfortegnelse Stor arbejdskraftreserve....... 1 Danmark har en høj erhvervsfrekvens også i internationalt perspektiv. Men det skyldes især, at mange kvinder og unge er

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE 29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste,

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Stigende overenskomstdækning Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgiver

Stigende overenskomstdækning Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgiver LO s nyhedsbrev nr. 20/ 2000 Indholdsfortegnelse Stigende overenskomstdækning................. 1 Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Elevtal på VUC rasler ned

Elevtal på VUC rasler ned LO s nyhedsbrev nr. 19/ 2000 Indholdsfortegnelse Elevtal rasler ned.......... 1 Kortuddannede bliver sorteper efter at kommuner og AF siden nytår selv har skullet betale for kurser til aktivering af ledige

Læs mere

Urimelig straf til langtidsledige

Urimelig straf til langtidsledige LO s nyhedsbrev nr. 10/2001 Indholdsfortegnelse Urimelig straf til ledige...... 1 Har man været arbejdsløs i mere end et år, og siger nej til et aktiveringstilbud, mister man retten til at modtage dagpenge,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde LO S NYHEDSBREV 19 1998 Efterløn I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Garantibevis og nedsat arbejdstid kan holde seniorerne på arbejdsmarkedet...................1 Skal de ældste på arbejdsmarkedet overtales

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået?

Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? Arbejdsmiljøet - hvad har de borgerlige partier foreslået? De borgerlige partier har ikke taget initiativ til forbedringer af arbejdsmiljøforholdene, mens de har siddet i opposition. De har derimod stemt

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet

Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet LO S NYHEDSBREV 15 1998 Arbejdstid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hver fjerde lønmodtager ville helst kvitte jobbet............ 1 Hvis lønmodtagerne ikke skulle tage hensyn til hverken arbejdsgivere

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2011-12 Fremsat den 22. februar 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Ændring af prisloftet

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Nye muligheder når ferien skal holdes

Nye muligheder når ferien skal holdes Nye muligheder når ferien skal holdes Den nye ferielov giver mulighed for at overføre ferie men det kræver enighed både mellem parterne og på den enkelte arbejdsplads, hvis feriereglerne skal fraviges.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse Indhold: 1. Ansættelsesvilkår 2. Lønforhold 3. Ophør 4. Tjekliste ved udlandsansættelse 1. Ansættelsesvilkår I Danmark er de fleste ingeniørers arbejdsvilkår

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger Beslutningsforslag nr. B 88 Folketinget 2011-12 Fremsat den 15. maj 2012 af Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere