Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Transkript

1 Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse. Papiret skitserer en pædagogisk strategi der fokuserer på at yde læringsorienteret inklusion i uddannelse og samfund for personer med studiemæssige vanskeligheder ud fra et helhedssyn Faglige rammer De faglige rammer denne strategi kan defineres ved hjælp af de fire nøglebegreber uddannelse, inklusion, læring og eksistens, der tilsammen afgrænser specialpædagogikkens faglige mål og idéer. Nøglebegreberne uddannelse og inklusion henviser til, at målet er at styrke den specialpædagogiske rådgivnings- og støtteindsats over for elever og studerende i uddannelsessystemet. Baggrunden for dette mål består historisk set bl.a. i de senere årtiers politiske indsats for at integrere og inkludere personer med handicap på lige fod med andre i uddannelsessystemet og dermed forebygge nogle af de sociale udstødelsesmekanismer, som disse personer ofte oplever. Nationalt er denne indsats et element i Dansk Handicappolitik, som internationalt er knyttet til vedtagelsen af FN s standardregler om lige muligheder på FN s generalforsamling den 20. december Med vedtagelsen af disse regler har hensigten været at opstille nogle internationale rammer og mål for en global handicappolitik, og reglerne har også været retningsgivende for udviklingen af EU s handicappolitik, der omfatter uddannelsesmæssig integration af personer med handicap. Dette må ses i sammenhæng med en antagelse om, at uddannelsessystemet er en af de mest centrale veje til arbejdsmarkedet, selvforsørgelse og integration i samfundet. Ifølge FN s regler skal personer med handicap blandt andet sikres lige uddannelsesmuligheder og tilstrækkelig tilgængelighed og støtteforanstaltninger i uddannelsessystemet. Samtidig er det blevet fremstillet som en grundlæggende forudsætning, at den pågældende ligebehandling og tilgængelighed kun kan virkeliggøres, når personerne med handicap får deres kompenserende ydelser fra den sektor eller institution, som i øvrigt har ansvaret for uddannelsen lige som det gør sig gældende for studerende uden handicap. Dansk Handicappolitik bygger tilsvarende på et grundlag, der består af princippet om

2 ligebehandling og integration samt princippet om sektoransvar. I forhold til området for de videregående uddannelser udmøntede principperne sig i 2000 i Folketingets vedtagelse af Lov om specialpædagogisk støtte ved de videregående uddannelser ifølge hvilken de enkelte uddannelsesinstitutioner er ansvarlige for, at personer med handicap kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre. Den 13. december 2006 vedtog FN s generalforsamling en konvention om handicappedes rettigheder. I nærværende sammenhæng er bestemmelserne i artikel 24 om uddannelse af særlig interesse. En anden del af baggrunden for målet om at styrke den specialpædagogiske rådgivningsog støtteindsats består i den aktuelle politiske indsats for at forbedre uddannelsesniveauet for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Nationalt set er denne indsats et element i dansk integrationspolitik, som rummer et mål om at styrke uddannelsestilknytningen for indvandrere og efterkommere med henblik på at styrke medborgerskab og inklusion i det danske samfund. Samlet set danner denne politiske og historiske baggrund for det faglige fokus på inklusion i uddannelse for marginaliserings- og eksklusionstruede personer, så disse personer kan deltage i samfundet uden at opleve kulturelle, sociale eller organisatoriske barrierer. Nøglebegreberne læring og eksistens henviser til, at den pædagogiske indsats fokuserer på at skabe inklusion i uddannelse gennem helhedsorienteret udvikling af den enkelte persons kompetencer og deltagelsesmuligheder. Baggrunden for denne strategi er dels et ønske om at distancere den specialpædagogiske indsats fra den negative forståelse af personer og persongrupper ud fra mangelidentiteter og -essenser, der historisk, kulturelt, socialt og institutionelt set har ligget til grund for tidligere tiders marginaliseringsmekanismer og eksklusionspraksisser. Med begrebet eksistens lægges der i stedet positivt vægt på, at det er det hele menneske med dets personlige muligheder og ansvar, som er i fokus for ambitionen om at skabe inklusion i uddannelse. Gennem den læringsorienterede position lægges fokus for ambitionen om at skabe inklusion i uddannelse uddybende på at fremme den enkeltes studie- og uddannelsesrelaterede læringsmuligheder og læringsproces, deltagelse i læringsmiljø på uddannelsen og studie- og uddannelsesmæssige kompetenceudvikling. Mens en behandlingsorienteret indsats lægger vægten på at skabe sundhedsfaglige betingelser for helbredelse, og en social indsats lægger vægten på at skabe sociale betingelser for velfærd, er målet med den læringsorienterede indsats specifikt at skabe mulighed for

3 inklusion i uddannelse ved at fascilitere de læringsmæssige forudsætninger for, at den enkelte person kan udvikle og danne sig som en studie- og erhvervskompetent person, der kan tage ansvar for egen deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarked. Sammenspillet mellem disse 4 nøglebegreber danner en integrativ/tværvidenskabelig ramme for centrets specialpædagogiske arbejde, hvor der især trækkes på pædagogik, filosofi, psykologi, sprogvidenskab og sociologi i refleksion over og udvikling af den praksis med målgruppen, som udgør indholdet i centrets specialpædagogiske arbejde. Praktisk genstandsfelt Den specialpædagogiske arbejdsrammes ontologi bestemmer arten af den gyldige empiri og teori. Derfor er det nødvendigt med en kvalificeret redegørelse for og formidling af karakteren af genstandsfeltet. Den pædagogiske ramme tager udgangspunkt i en definition af det praktiske genstandsfelt som læringsmæssige eller studiemæssige vanskeligheder. Baggrunden for denne omdefinering er dels en ambition om at kunne lægge større afstand til den kliniske forståelsesramme og sammenhængende tænkning i funktionelle mangeltilstande, der associeres med begreberne særlige behov og specifikke vanskeligheder. Med begrebet studiemæssige vanskeligheder lægges der således vægt på den enkelte persons subjektive oplevelse af vanskeligheder i stedet for en objektiv mangeltilstand ved personen eller i relationen til dennes studieomgivelser, hvilket åbner for en mere helhedsorienteret tilgang til det menneske, der er i centrum for den specialpædagogiske indsats. Samtidig åbner begrebet studiemæssige vanskeligheder for en udvidelse af målgruppen for den specialpædagogiske indsats til at omfatte personer, der i en bredere forstand oplever konkrete og afgrænsede vanskeligheder i forhold til den studiemæssige tilværelse, herunder også i forhold til den overgang på arbejdsmarkedet, der rækker ud over selve studieforløbet. Målgruppen for den specialpædagogiske indsats kan således beskrives som: Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til et fysisk handicap Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til dysleksi (ordblindhed) Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til andre typer af udviklingsforstyrrelser (ADHD, Asperger syndrom mv.) Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en psykisk lidelse Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til en neurologisk funktionsnedsættelse

4 Studerende med studiemæssige vanskeligheder i relation til anden etnisk baggrund end dansk Studerende med studiemæssige vanskeligheder i forhold til udgangen på arbejdsmarkedet Studerende med andre typer af studiemæssige vanskeligheder Specialpædagogisk praksis Endelig må den specialpædagogiske praksis i forhold til studerende med studiemæssige vanskeligheder baseres på læringsorienterede koncepter. Koncepterne må udvikles inden for de integrative/tværvidenskabelige rammer, der konstitueres af de 4 nøglebegreber uddannelse, inklusion, læring og eksistens.